Bilag 1: Orientering til regionsrådet om prioritering af forurenede grunde og indsatsen ift PFASAdministrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Randi Mondorf (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Siden forureningen med PFOS fra Korsør Brandskole blev opdaget i 2021, har regionerne haft et øget fokus på at kortlægge og undersøge brandøvelsespladser for mulig forurening. PFOS er et af mange tusinde fluorstoffer, der samlet kaldes PFAS.
I Region Hovedstaden er der kendskab til 43 brandøvelsespladser, hvor der kan være brugt brandslukningsskum med PFOS. Administrationen har igangsat undersøgelser på brandøvelsespladser, som er omfattet af offentlig indsats, og hvor der ikke tidligere er foretaget undersøgelser. Det vil sige 28 af de 43 tidligere pladser. Indtil videre foreligger resultaterne for 10 af de undersøgte brandøvelsespladser, og på 7 af dem er der fundet forurening med PFAS-stoffer, som udgør en risiko for mennesker og miljø.
Udvalget får her en status for brandøvelsespladserne, de foreløbige undersøgelser og fund af PFAS.
Enhedschef i Miljø, Gitte Ellehave Schultz, samt hhv. afdelingslæge og forskningsleder på Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Paula Hammer og Sandra Søgaard Tøttenborg, vil holde oplæg om PFAS på mødet i miljø- og klimaudvalget.
I Region Hovedstaden prioriteres indsatsen med PFAS i henhold til den politiske vedtagne jordplan "Vejen til ren jord og rent vand II - Region Hovedstadens plan for indsatsen mod jordforurening" fra 2019.
Der er mange brancher, der har anvendt PFAS-stoffer og dermed kan være en kilde til PFAS-fund, og listen bliver længere og længere. Administrationen har pt. kendskab til ca. 5.000 grunde i Region Hovedstaden, hvor der kan have været brancher/aktiviteter, som muligvis har anvendt PFAS-stoffer. Der er både tale om kortlagte grunde og grunde, som endnu ikke er vurderet nærmere. Fokus er rettet mod brandøvelsespladser, som vurderes at være særligt kritiske i forhold til PFAS-belastningen i miljøet, fordi stofferne har været anvendt så massivt på disse pladser.
PFAS-stoffer stiller særlige krav til undersøgelser og renseteknologi. Regionerne er derfor både i gang med at blive klogere på problemets omfang og på, hvordan PFAS skal undersøges, risikovurderes og prioriteres for bedst muligt at kunne håndtere forureningen.
Region Hovedstaden får 6,4 mio. kr. om året fra staten til arbejdet med PFAS. Indsatsen er yderligere forstærket med de 3,6 mio. kr., som regionsrådet har øremærket til PFAS i budgetaftalen for 2023.
Kortlægning af brandøvelsespladser
Administrationen har i samarbejde med kommuner, Miljøstyrelsen og Forsvaret indsamlet oplysninger om mulige brandøvelsespladser i hovedstadsregionen. Indtil videre er der lokaliseret 43 grunde, hvor der er eller har været brandøvelsespladser, der kan have brugt brandslukningsskum med PFOS.
Der er både tale om igangværende pladser, ophørte pladser og pladser, der allerede er undersøgt for PFAS-forurening og/eller oprenses for forurening, fx Københavns Lufthavn. På de ophørte brandøvelsespladser overtager regionen håndteringen af forureningen, hvis den udgør en risiko for mennesker og miljø, og der ikke er en forurener, der kan påbydes at rense op. Administrationen undersøger altid påbudsmulighederne, inden der undersøges nærmere og renses op.
Alle berørte grundejere har fået besked om brandøvelsespladsen, og at jorden kan være forurenet. På eller tæt ved pladser med græssende dyr har kommunerne og Naturstyrelsen orienteret forpagterne af arealerne om risikoen for forurening med PFOS og forpagternes forpligtelser i forhold til produktion af fødevarer.
Undersøgelse af brandøvelsespladser
Administrationen har i 2021-2022 igangsat undersøgelser på 28 brandøvelsespladser, der ikke er undersøgt tidligere for at afklare eventuel forurening i jord og grundvand. Undersøgelserne omfatter boringer, hvorfra der udtages prøver af vand og jord til PFAS-analyse.
Primo 2023 foreligger der resultater fra 10 af de 28 undersøgte brandøvelsespladser. Resultaterne viser, at der på alle de undersøgte pladser er påvist indhold af PFAS-stoffer i grundvandet:
Resultaterne for de resterende 18 undersøgelser kommer i 2023. Administrationen forventer, at resultaterne for 16 af undersøgelserne er klar i løbet af 1. halvår af 2023 og for de sidste 2 undersøgelser i løbet af 2. halvår af 2023.
Nærmere undersøgelse af PFAS-forurening på brandøvelsespladser
På 3 brandøvelsespladser har administrationen igangsat eller planlagt at igangsætte nærmere undersøgelser af den PFAS-forurening, der tidligere er fundet på disse pladser.
Brandøvelsespladser, der måske skal undersøges af regionen
Primo 2023 er administrationen i gang med at indsamle og vurdere oplysninger om 6 brandøvelsespladser i forhold til, om pladserne skal undersøges af regionen.
På den ene af de 6 pladser afventer administrationen tilsynsmyndighedens afklaring af, om der kan gives påbud om undersøgelse. Hvis det ikke er muligt at udstede påbud til forureneren, overtager regionen sagen.
Brandøvelsespladser, der ikke er omfattet af regionens indsats
6 af de 43 brandøvelsespladser er ikke omfattet af regionens indsats med undersøgelse og oprensning. Det skyldes, at brandøvelsespladsen allerede er undersøgt og ikke skal undersøges yderligere, at forurening fra brandøvelsespladsen er ved at blive renset op, eller at pladsen ikke ligger i et offentligt indsatsområde.
Regionens arbejde med PFAS i et sundhedsfagligt perspektiv
Paula Hammer og Sandra Søgaard Tøttenborg, hhv. afdelingslæge og forskningsleder ved Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, har gennem flere år beskæftiget sig med de sundhedsmæssige konsekvenser ved udsættelse for kemiske stoffer og rådgivet borgere, der har været udsat for diverse miljøgifte, herunder PFAS. Forskningen viser, at der er væsentlig mistanke om, at PFAS øger risikoen for nedsat immunrespons efter vaccination, forhøjet kolesterol, nedsat fødselsvægt og nyrekræft. Der er tale om beskedne effekter med begrænset betydning for den enkelte, men som på befolkningsniveau kan være problematiske. Der pågår meget forskning i både eksponeringsveje og helbredseffekter, og det må forventes, at flere korrelationer mellem PFAS og helbredsudfald vil blive påvist. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at yde klinisk rådgivning eller behandling på baggrund af blodprøver. Paula Hammer og Sandra Søgaard Tøttenborg vil uddybe emnet på et oplæg på mødet i miljø- og klimaudvalget den 8. februar 2023.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer, at miljø- og klimaudvalget tager status for undersøgelser af brandøvelsespladser for PFAS til efterretning samt tager til efterretning, at regionens PFAS-indsats sker inden for de prioriterede indsatser i Jordplan II.
På regionens hjemmeside findes et kort over brandøvelsespladserne, der løbende opdateres, når der er nyt om undersøgelser mm.: Se kortet over brandøvelsespladser.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 8. februar 2023.
David Meinke / Gitte Ellehave Schultz
14010356
Bilag 1: Orientering til regionsrådet om prioritering af forurenede grunde og indsatsen ift PFAS
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Randi Mondorf (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Regions4Climate og DIRECTED er to store, nyopstartede og EU-finansierede HORIZON-projekter om klimatilpasning, som Region Hovedstaden er i front på i samarbejde med en lang række danske og internationale partnere.
Enhedschef i Mobilitet, Innovation, Klima og Uddannelse, Birgitte Leolnar, vil holde et oplæg om Regions4Climate på mødet i miljø- og klimaudvalget.
Flere ekstreme vejrhændelser, som stormfloder, skybrud og tørke, vil påvirke hovedstadsområdet både nu men i særdeleshed også i fremtiden. Derfor er klimatilpasning også et prioriteret område i den regionale udviklingsstrategi. Resten af Europa står overfor lignende, store udfordringer, og derfor er det oplagt at samarbejde internationalt om at finde de gode løsninger til at skabe klimarobuste samfund.
HORIZON-Europe er EU’s rammeprogram for forskning og innovation, som indeholder 5 missioner, herunder også missionen for klimatilpasning. Missionernes formål er at adressere nogle af de største udfordringer, som truer vores samfund. Klimatilpasningsmissionen har et regionalt fokus og skal sikre, at EU bliver mere klimarobust.
HORIZON-projekterne Regions4Climate og DIRECTED bidrager til at opfylde målet i den regionale udviklingsstrategi om at skabe attraktive og helhedsorienterede klimatilpasningsløsninger samt EU’s klimatilpasningsmission, som regionsrådet tilsluttede sig den 13. december 2022. Begge projekter er fuldt finansieret af EU, og nedenfor beskrives projekterne i detaljer:
Regions4Climate
Projektet har fokus på at skabe klimarobuste regioner på tværs af Europa og løber over 5 år. Partnerskabskredsen består af Region Hovedstaden, Kystdirektoratet, Københavns Universitet, VIA University College og Region Sjælland samt 40 internationale partnere. Region Hovedstaden er projektleder for den danske case, som tager udgangspunkt i Køge Bugt.
I dette caseområde dykkes der ned i tre spor. For det første tages virtual reality i brug, så både borgere og beslutningstagere får mulighed for at se og opleve oversvømmelser, og hvordan mulige klimatilpasningsløsninger kunne se ud. Det vil styrke engagementet og ejerskabet hos borgere og øvrige interessenter, og det vil være et værktøj til at forbedre beslutningsprocesser. For det andet skal der arbejdes med sundhed, herunder både mental og fysisk sundhed, idet borgerinddragelsesprocesser skal styrke borgernes evne til at modstå oversvømmelser. På denne måde indgår borgerne aktivt i den lokale robusthed, som ikke kun består af eksempelvis diger men også sociale aspekter. For det tredje skal Køge Bugt Strandparks potentiale udforskes i forhold til, hvordan sådan en model for naturbaseret kystbeskyttelse kan opskaleres og implementeres andre steder i Europa. Alle tre delelementer skal være med til at styrke robustheden i Køge Bugt. Projektet begyndte 1. januar 2023 og har et samlet budget på ca. 180 mio. kr., hvoraf Region Hovedstaden modtager ca. 4,5 mio. kr.
DIRECTED
Projektets titel, DIRECTED, står for ’Disaster Resilience Extreme Climate Events Providing Interoperable Data, Models, Communication, and Governance’. Det er et 4-årigt projekt, der har fokus på at gøre EU klimarobust ved blandt andet at optimere brugen af klimadata på tværs af sektorer. Partnerskabskredsen består af Region Hovedstaden og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) samt 15 internationale partnere. Region Hovedstaden skal i samarbejde med projektets partnere være med til at øge regionens grad af robusthed, når der sker ekstreme vejrhændelser - hele vejen fra beredskabsindsatsen til langsigtet klimatilpasning ved at styrke sammenhængen og nedbryde siloer i både data, kommunikation og styring.
For at undgå katastrofale oversvømmelser (som vi eksempelvis var vidne til i juli 2021 i især Tyskland og Belgien, hvor over 200 mennesker mistede livet og med skadesomkostninger på over 70 milliarder kroner) er målet med projektet at forbedre evnen til at reagere på ekstreme vejrhændelser ved at levere skræddersyet information til de mange aktører, som er involveret i beredskabsindsatser. Partnerskabet skal således udvikle et overskueligt og håndterbart værktøj, som kombinerer klimarisikovurderinger, katastrofevarsling og kommunikation til brug for både beredskaber og planlæggere omkring Roskilde Fjord og Værebro Å, der udgør det danske caseområde. Projektet begyndte 1. oktober 2022 og har et samlet budget på ca. 37 mio. kr., hvoraf Region Hovedstaden modtager ca. 1,8 mio. kr.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringen til efterretning.
Region Hovedstaden har i november 2022 udsendt en pressemeddelelse om Regions4Climate i samarbejde med Region Sjælland og Region Midt, hvor alle tre regionsrådsformænd var citeret. Derudover overvejer administrationen løbende kommunikation af projekternes resultater sammen med de øvrige partnere, som vil blive formidlet på faglige møder, i artikler og rapporter samt på regionens hjemmeside og sociale medier.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 8. februar 2023.
David Meinke/Per Egedal Iskov
22019391/22039726
Administrationen indstiller over for miljø- og klimaudvalget:
Drøftet.
Randi Mondorf (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Regionsrådet har den 21. juni 2022 godkendt rammerne for de stående udvalgs studieture, og på denne baggrund har administrationen udarbejdet et oplæg til relevante destinationer og temaer for miljø- og klimaudvalgets studietur, som hermed forelægges til udvalgets drøftelse.
Med den styreform, Skanderborgmodellen, som regionsrådet indførte i 2014, er rammerne sat for, at regionsrådet kan sætte den politiske dagsorden for udviklingen af regionen. De stående udvalg har sammen med forretningsudvalget i denne forbindelse en helt central rolle at spille som politikformulerende og politikkontrollerende enheder i Region Hovedstaden. I forlængelse heraf indgår muligheden for at hente inspiration og input til udviklingen af regionens opgaveløsning. Det vurderes derfor relevant at gennemføre et begrænset antal studieture. Der skal være tale om en destination, som tilfører udvalget afgørende viden og inspiration i forhold til det videre arbejde, og hvor tilsvarende ikke kan opnås gennem besøg inden for nærområdet eller ved at besøge en mere økonomisk fordelagtig destination.
Såfremt et udvalg ønsker at gennemføre en studietur eller en studierejse, skal dette forelægges regionsrådet til beslutning. En forelæggelse skal indeholde forslag til program for turen, et specificeret budgetforslag, forslag til embedsmandsdeltagelse og en angivelse af, hvordan studieturen kan bidrage væsentligt til udviklingen af Region Hovedstaden. Der kan arrangeres fællesture for flere udvalg med sammenfaldende interesser.
Der skal generelt ved planlægning af studieture overvejes CO2-aftryk i forbindelse med rejsemål og transportform.
Deltagere kan ikke medbringe ledsagere på studieture, og man skal deltage i hele studieturens program. Såfremt en deltager ønsker tidligere udrejse eller senere hjemrejse end det i programmet fastsatte, kan dette lade sig gøre. Alle merudgifter i denne anledning afholdes af den pågældende deltager.
Efter gennemførelse af en studietur udarbejdes rapport og regnskab for turen, som efter godkendelse af regionsrådet, offentliggøres på Region Hovedstadens hjemmeside.
Der fastsættes følgende økonomiske rammer for studieturen:
Administrationen har udarbejdet følgende forslag til destinationer for miljø- og klimaudvalgets studietur. Der er taget udgangspunkt i, at udvalget skal have mulighed for at se og opleve relevante temaer for udvalgets ressortområde.
Hamborg
Det vil være muligt at besøge HafenCity, som Europas største byudviklingsprojekt i en indre by, og hvor man kan opleve stormflodssikring i etager. Når projektet med boliger, butikker, hoteller og kulturinstitutioner er færdigbygget i 2030, vil HafenCity-området være hjemsted for omkring 12.000 mennesker og en arbejdsplads for 40.000 mennesker.
Der vil desuden være mulighed for at besøge Energy Bunker (en stor bunker fra Anden Verdenskrig) og Energy Hill (en tidligere losseplads), som begge i dag producerer vedvarende energi.
Der er gode muligheder for at rejse med tog til denne destination.
Paris
Det vil være muligt at besøge et stort metroprojekt i Paris, hvor der benyttes overskudsmaterialer (jord, ler og sand) fra metrobyggeriet til at producere bæredygtige (ubrændte) mursten og andre byggematerialer, hvilket sparer på brugen af jomfruelige råstoffer. I projektet bygges en ny, mindre, bydel af overskudsmaterialer som led i Paris’ bestræbelser på at øge den cirkulære økonomi. Administrationen forventer at besøge projektet i Paris i februar 2023.
På Budgetaftale 2022 har regionsrådet bevilget 2,8 mio. kr. til et udviklingsprojekt for perioden 2022-2024 med sigte på at benytte overskudsjord som byggemateriale i samarbejde med DTU, Vejdirektoratet og private partnere. Finansieringsinitiativet blev drøftet på miljø- og klimaudvalgets møde den 27. april 2021.
Læs mere om projektet her: https://www.cycle-terre.eu/ og her: https://www.uia-initiative.eu/en/uia-cities/sevran
Prag
Der vil være mulighed for at besøge en international konference og udstilling, AquaConSoil, med fokus på vandforvaltningen, klimatilpasning, bæredygtighed, cirkulær økonomi, biodiversitet og PFAS-udfordringen. Konferencen løber af stablen den 11.-15. september 2023.
Læs mere om konferencen her: https://www.aquaconsoil.com/aquaconsoil-2023/
Stockholm
Der vil være mulighed for at besøge et stort byudviklingsprojekt, Stockholm Royal Seaport, som er placeret på et tidligere forurenet industriområde og har fokus på bæredygtige løsninger, energieffektivitet, klimatilpasning mv.
Der er gode muligheder for at rejse med tog til denne destination.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen arbejde videre med et oplæg til udvalget om muligheder for en kommende studietur. Udvalget vil i så fald få forelagt et udkast til program for turen, et specificeret budgetforslag, forslag til embedsmandsdeltagelse og en angivelse af, hvordan studieturen vil kunne bidrage væsentligt til udviklingen af Region Hovedstaden.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 8. februar 2023.
David Meinke/Iben Fibiger
22072272
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Randi Mondorf (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Miljø- og klimaudvalget har i forbindelse med beslutning om at revidere råstofplanen ønsket, at Region Hovedstaden på det administrative og politiske plan skal arbejde for i regi af Danske Regioner at få regionerne til at stå sammen om, at:
I denne sag præsenteres det fælles grundlag, der efter en række drøftelser i regi af Danske Regioner er etableret for det videre samarbejde.
Miljø- og klimaudvalget og efterfølgende regionsrådet har på møderne den 30. august og den 27. september 2022 besluttet, at den gældende råstofplan skal revideres. Beslutningen blev truffet på trods af, at udvalget og regionsrådet vurderer, at de eksisterende rammer for råstofplanlægningen er forældede og bør revideres. Beslutningen om revision blev derfor truffet under forudsætning af, at der parallelt med udarbejdelsen af en revision af råstofplanen bliver arbejdet med påvirkning af dels Danske Regioner, dels regering og Folketing med henblik på, at der gennemføres ændringer i rammerne og lovgivningen for regionernes administration af råstofloven og råstofplanlægningen.
Siden beslutningen om revision blev truffet, har den nye regering i sit regeringsgrundlag skrevet, at: "Regeringen vil tage initiativ til en råstofplan, som understøtter en bæredygtig udvinding af sand og grus samt mere genanvendelse af byggematerialer. Det skal sikres, at vi har tilstrækkelige råstoffer til energiøerne og byggeriet – uden at vi sætter naturen og havnaturen over styr."
Danske Regioner har i det seneste år haft råstofområdet på dagsordenen både i miljø- og klimaudvalget og i Regional Udviklings-direktørkredsen til drøftelse. Formålet har været at fremme initiativer, der understøtter, at:
Der er således på alle niveauer fokus på, at en bæredygtig råstofforsyning skal sikres.
Koordinering af råstofforsyningen
Behovet for at synliggøre regionernes koordinering af råstofforsyningen udspringer bl.a. af, at regionerne og særligt Region Hovedstaden i stigende grad har svært ved at opfylde kravet om 12 års selvforsyning. Der er samtidig behov for, at det tydeliggøres, at regionerne i fællesskab skal tage ansvar for at sikre en ansvarlig råstofforsyning til samfundet.
Koordineringen kan foretages i forbindelse med udarbejdelse af råstofplanerne. Udarbejdelse af fælles transportanalyser kan sikre transparens baseret på fakta og synliggøre den tværregionale, funktionelle arbejdsdeling, som markedsmekanismerne bidrager til at skabe. Forventningen er, at analysen på den ene side vil vise, at de fleste råstoffer ikke transporteres særligt langt, og på den anden side vil illustrere, hvordan regionerne samlet set dækker det nationale behov for råstoffer.
Herudover vil en fælles prognose for det fremtidige råstofforbrug sikre, at planlægningen i de enkelte regioner sker op imod samme forventninger til fremtiden.
Påvirkning af regering og Folketinget
Regionerne vil i regi af Danske Regioner arbejde sammen om at påvirke regeringen og Folketinget med henblik på at få gennemført ændringer af råstofloven og eventuelt andre relevante lovgivninger. Ændringerne skal mindske behovet for udlæg af nye områder til råstofindvinding ved, at ressourceforbruget optimeres, herunder at:
Herudover skal ændringer i lovgivningen sikre, at der etableres en ordning, så naboområder til råstofgravene kompenseres - se afsnit nedenfor.
Optimering af ressourceforbruget
Regionerne er enige om, at der er behov for en ændring af lovgivningen, der understøtter en bedre ressourceudnyttelse i hele værdikæden fra produktion til forbrug af råstoffer. Lovgivningen skal sikre, at de forskellige råstofkvaliteter benyttes til de rette formål.
Råstoflovens § 4 giver miljø- og fødevareministeren mulighed for at fastsætte regler om mængden og kvaliteten af de råstoffer, der må anvendes ved udførelsen af bygge- og anlægsarbejder, samt at der ved udførelsen af bygge- og anlægsarbejder skal anvendes affalds- eller erstatningsprodukter eller ske genanvendelse. Men den hjemmel er hidtil ikke blevet udnyttet. Såfremt miljøministeren omsætter den uudnyttede hjemmel i råstoflovens § 4 til nye krav til bygge- og anlægsbranchen i forbindelse med tilladelser til renovering og nyt byggeri, kan forbruget af nye/primære råstoffer reduceres.
Etablering af en kompensationsordning
Der er enighed om, at der bør kigges på en kompensationsordning til naboer og lokalsamfund, således at når der bliver udlagt områder til råstofindvinding, vil der blive givet noget tilbage til de omkringliggende lokalsamfund. Det kunne være i form af en kollektiv ordning, der sikrer bedre levevilkår i lokalområdet. Det kunne også være i form af økonomisk kompensation til særligt berørte naboer.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager udvalget orienteringen om Danske Regioners behandling af råstofområdet til efterretning, hvorved udvalget er opdateret på status for de initiativer, som det administrative og det politiske niveau har taget med henblik på at understøtte det politiske ønske om, at regionerne tager fælles ansvar for råstofforsyningen, og at Danske Regioner retter henvendelse til regeringen og Folketinget.
Miljøministeren samt Klima-, Energi- og Forsyningsministeren har modtaget et brev med regionsrådets anbefalinger på råstofstofområdet.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 8. februar 2023.
David Meinke/Carsten Bagge Jensen
22071270
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Randi Mondorf (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Sagen giver en status for både nuværende og fremtidige muligheder for at anvende delecykler og -løbehjul til og fra regionens matrikler. Delecykler og -løbehjul kan gøre det mere attraktivt og fleksibelt at tage kollektiv transport og har derfor potentiale til at reducere biltrafikken, trængslen og CO2-udledningen i regionen.
Der henvises i øvrigt til drøftelsessagerne om tilgængelighedsanalyser for hospitalerne på udvalget for trafik og regional udviklings møder den 4. og 24. november 2022, hvor det blev anbefalet at styrke muligheden for at anvende delecykler og -løbehjul til og fra regionens hospitaler.
Delemobilitetsløsninger som delecykler og -løbehjul kan give et hurtigt og fleksibelt tilbud til at klare den sidste afstand fra en station eller et større busstoppested til fx regionens hospitaler. Regionens hospitaler er typisk ikke placeret stationsnært og har ofte over én km til nærmeste station, men Rigshospitalet Blegdamsvej, Frederiksberg Hospital og Amager Hospital har dog under 800 m til nærmeste metrostation. Delemobilitetsløsninger kan reducere rejsetiden til og fra hospitalerne og dermed øge tilgængeligheden og attraktiviteten for passagererne. Derfor er det en af anbefalingerne fra tilgængelighedsanalyserne at fremme mulighederne og synligheden af delemobilitetsordninger ved til alle regionens hospitaler.
Delemobilitetsløsninger kan have to formål:
Regionens matrikler har ingen erhvervsaftaler med operatører i forhold til at anvende delecykler som transportmiddel til og fra fx møder eller patientbesøg.
Region Hovedstaden har tidligere afsat 0,8 mio. kr. på budgettet i 2021 til at opsætte bycykelstationer på regionens hospitaler. Der er opsat bycykelstationer på Amager Hospital, Gentofte Hospital, Hvidovre Hospital, Frederiksberg Hospital samt Rigshospitalet Blegdamsvej. Bycyklen er en offentligt ejet organisation og driver netværket af bycykelstationer i Københavns, Frederiksberg og Rødovre Kommuner. Bycyklen har den 9. december 2022 indgivet en konkursbegæring, hvorfor cyklerne ikke længere kan anvendes. Der er en række private udbydere af delecykler og -løbehjul, der opererer i zoner, som inkluderer flere af regionens matrikler. Nedenfor følger et overblik over mulighederne for delecykler og -løbehjul på en række af regionens større matrikler.
Matrikel | Bycykelstation | Delecykler | Deleløbehjul |
Amager Hospital | X | Tier, Bolt, Donkey Republic, Lime | Tier, Bolt, Lime, Voi |
Bispebjerg Hospital | - | Tier, Bolt, Donkey Republic, Lime | Tier, Bolt, Lime, Voi |
Bornholms Hospital | - | - | - |
Frederiksberg Hospital | X | Tier, Bolt, Donkey Republic, Lime | Tier, Bolt, Lime, Voi |
Gentofte Hospital | X | Donkey Republic | Voi |
Herlev Hospital | - | - | - |
Hvidovre Hospital | X | - | - |
Nordsjællands Hospital Frederikssund | - | - | - |
Nordsjællands Hospital Hillerød | - | - | - |
Rigshospitalet Blegdamsvej | X | Eget cykelbibliotek*, Tier, Bolt, Donkey Republic, Lime | Tier, Bolt, Lime, Voi |
Rigshospitalet Glostrup | - | Eget cykelbibliotek*, Donkey Republic, Bolt | Bolt |
Sundhedshuset Helsingør | - | - | - |
Psykiatrisk Center Ballerup | - | - | - |
Psykiatrisk Center Glostrup (afdeling Hvidovre) | - | - | - |
Akutberedskabet | - | - | - |
Apoteket | - | - | - |
Center for IT, Medico og Telefoni | (X) (ved Ryparken St.) | Tier, Bolt, Donkey Republic, Lime | Tier, Bolt, Lime, Voi |
Regionsgården | - | Egen pendlercykelordning** | - |
*Rigshospitalet har et cykelbibliotek, hvorfra medarbejderne kan låne almindelige cykler, elcykler og foldecykler i op til 4 uger, og som rummer i alt 14 cykler.
**Medarbejdere kan benytte pendlercykler mellem Regionsgården og Hillerød station. Cyklerne er indkøbt og driftes af regionen, og der er ca. 50 cykler i ordningen.
Igangværende initiativer
På sit møde den 8. februar 2023 skal udvalget for trafik og regional udvikling udmønte midler til projekter under den regionale udviklingsstrategi (RUS'en). Et af projekterne, der kan udmøntes midler til, har til formål at lave en tværkommunal delemobilitetsordning langs den kommende Hovedstadens Letbane for at styrke mulighederne for at komme til og fra Letbanen og dermed gøre den mere attraktiv at benytte. Delemobilitet (i form af cykler og løbehjul) i forstæderne er i dag begrænset og spredt, og det er en udfordring at få udbredt delemobilitet på tværs af kommunegrænser. Derfor vil projektet afprøve tværkommunale delemobilitetsordninger i kommunerne langs Letbanen gennem funktionsudbud og etablering af et tværkommunalt samarbejde. En fælles delemobilitetsordning langs Letbanen vil inkludere Herlev Hospital og Rigshospitalet Glostrup.
Regionen er partner i EU-projektet Smart Mobility for ALL (SMALL), der er medfinansieret af programmet Interreg North Sea. Projektet skal udbrede delemobilitet som delecykler og -løbehjul til flere målgrupper og særligt folk med reduceret mobilitet. I dag er 90 procent af brugerne af delemobilitetsordninger yngre voksne i de større byer. I projektet skal regionen stå for et pilotprojekt, der tester delemobilitet til og fra et eller flere hospitaler. Regionen har fået 2,5 mio. kr. i medfinansiering til projektet. Projektet kan med fordel integreres i førnævnte RUS-projekt.
At fremme mulighederne for og synligheden af delemobilitet er en af anbefalingerne fra tilgængelighedsanalyserne af hospitalerne til at fremme den grønne transport ved fx at etablere mobilitetshubs eller dedikere areal på hospitalernes forpladser. Dette vil kræve selvstændige midler, evt. gennem budgetaftalen.
Hvilke muligheder er der for en business case?
Delemobilitetsordninger har fungeret på markedsvilkår i København i en del år, hvor der er en høj densitet af brugere. Forskellige projekter har med blandet succes afprøvet ordninger udenfor København, bl.a. i Ballerup, Glostrup og på Lolland. Der er både eksempler på operatører, der har set offentligt tilskud som en nødvendighed for at afprøve nye markeder og operatører, der vælger at udvide markedet uden offentligt tilskud. Dermed er der muligheder for at samarbejde med private operatører om at tilkoble flere af regionens matrikler på delemobilitetsordninger, men det kan kræve tilskud fra regionen.
Det kan også være en mulighed for regionen at undersøge mulighederne for at anvende delemobilitetsløsninger som transportløsning for regionens medarbejdere, når de er på arbejde. Fx til transport til møder eller patientbesøg. Delemobilitetsløsningerne bruges i høj grad til pendling i hverdagen, men ved også at anvende tilbuddet i dagtimerne på arbejde udnyttes effektiviteten og indtjeningen pr. cykel for udbyderne. Derfor tilbyder flere udbydere en erhvervsordning med en lavere pris. Ordningen kan potentielt flytte rejser fra bil til cykel og dermed reducere regionens CO2-udledning og -omkostninger. Potentialet og mulighederne vil kræve nærmere afdækning og vil dermed administrative ressourcer.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringen om delecykler og -løbehjul på regionens matrikler til efterretning.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 8. februar 2023
David Meinke/Birgitte Leolnar
20056873
På mødet i miljø- og klimaudvalget den 10. januar 2023 stillede udvalgsmedlem Tormod Olsen (Ø) under punktet Eventuelt et spørgsmål om en jordforureningssag på Frederiksværksgade 197 i Hillerød. Hermed følger administrationens svar:
Region Hovedstaden traf den 24. maj 2016 afgørelse om, at grunden på Frederiksværksgade 197 i Hillerød ikke længere skulle være kortlagt som forurenet efter jordforureningsloven, efter at der blev gennemført en oprensning af olieforureningen på grunden. Regionen er ikke i besiddelse af og har således ikke vurderet nye oplysninger om den pågældende ejendom efter ovennævnte afgørelse.
Det er kommunen, der er tilsyns- og påbudsmyndighed i forhold til forureninger efter jordforureningsloven, herunder forureneransvaret. Kommunen fører også tilsyn med virksomheders miljøforhold samt håndhæver miljøbestemmelserne gennem forureningsforebyggende påbud og indskriden ved overtrædelser. Regionen er myndighed for kortlægning af jordforureninger. Endvidere undersøger og afværger regionen jordforureninger, hvis forureningen kan udgøre en risiko for mennesker og miljø, og det ikke er muligt at fastslå, hvem der har forurenet, eller hvis forureneren ikke kan holdes ansvarlig for forureningen.
Hvis kommunen er i besiddelse af oplysninger, der kan have betydning for regionens kortlægning af ejendommen, kan kommunen videresende oplysningerne til regionen. Hvis regionen modtager en konkret henvendelse, f.eks. en borgerhenvendelse, om en forurening på en ejendom, kan regionen rette henvendelse til kommunen og bede om at videresende eventuelle konkrete oplysninger, som kan have betydning for regionens myndighedsområde efter jordforureningsloven.
23004002
Indvindingsvirksomheden Tulstrup Sten og Grus ApS (TSG) er den 21. december 2022 dømt for at overtræde råstofloven og miljøvurderingsloven ved at grave 130.518 m3 råstoffer, som ikke var omfattet af deres gravetilladelse.
Virksomheden blev idømt en bødestraf på 100.000 kr. samt konfiskation af 2.440.000 kr. TSG skal desuden betale sagens omkostninger. Bøde og konfiskationsbeløb tilfalder staten. Der er tale om en principiel dom, som fastslår, at der udover bødestraf kan ske konfiskation af den økonomiske fordel, som opnås, når der graves mere end den tilladelte mængde. Dommen er i overensstemmelse med det bødeforslag og forslag til konfiskation, som administrationen har indstillet til Anklagemyndigheden.
TSG har anket dommen til Landsretten både for så vidt angår skyldspørgsmålet samt bødestørrelse og konfiskation. Det betyder, at dommen ikke er endelig og ikke kan fuldbyrdes. Der er ikke fastsat en dato for sagens behandling i 2. instans.
Virksomheden, TSG, havde i årene 2017 og 2018 tilladelse til at indvinde 75.000 m3 sand, grus og sten på adressen Landerslevvej 50 i Jægerspris (Landerslevvej Grusgrav). Der blev indvundet 182.151 m3 i 2017 og 98.367 m3 i 2018 fra Landerslev Grusgrav. Administrationen har under sagens behandling udført tilsyn og har været i dialog med virksomheden om de konstaterede overskridelser. I den forbindelse blev der fastsat vilkår om månedlig indberetning af gravemængder særligt af hensyn til støj- og støvpåvirkningen fra trafik knyttet til råstofgraven. Den 5. juli 2019 politianmeldte Region Hovedstaden TSG for de konstaterede overskridelser.
20001518
Den tidligere regering besluttede den 29. juni 2022 sammen med Radikale Venstre, SF og Enhedslisten at sætte 6 mio. kr. i 2023-2025 af til at etablere et nationalt videncenter for ladeinfrastruktur. Det var tiltænkt som en forlængelse af Region Hovedstadens Regionale Videncenter for eMobilitet, Copenhagen Electric, hvis regionale finansiering udløber med udgangen af 2023.
Imidlertid nåede aftalen ikke at blive vedtaget før valget, og situationen omkring videncentret er endnu uafklaret, idet den nye regering ikke har valgt at gå videre med den samlede aftale, som videncentret var en del af.
Derfor har Copenhagen Electric sammen med KL, FDM og Drivkraft Danmark den 13. januar 2023 sendt enslydende breve til transportministeren og finansministeren (se eksempel i bilag 1), hvori behovet for fortsat at afsætte midler til videncentret adresseres. Desuden er brevet sendt til transport- og finansordførerne fra S, V og M.
Udvalget vil blive orienteret om det videre forløb på et kommende udvalgsmøde.
21000685
Bilag 1: Brev til transportminister
Årsplanen for sager til miljø- og klimaudvalgets kommende møder er vedlagt som bilag 1. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
19035508