Bilag 1: Program for studietur_UDKASTAdministrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Godkendt.
Virksomheden Rapunzel ApS, der sælger kølehætter til kræftpatienter, har anmodet om foretræde for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden ved udvalgets møde den 22. november 2023. Såfremt udvalget godkender anmodningen om foretrædet, vil Rapunzel ApS - repræsenteret af Anette Paisol, partner i Rapunzel ApS og tidligere brystkræftpatient, Camilla Fielsøe van Dijk, partner i Rapunzel ApS og tidligere brystkræftpatient, Camilla Sebelius, indehaver i Fuse Communications og Pernille Munch-Christensen, brystkræftpatient - få fem minutter til et kort oplæg ligesom der vil være fem minutter til spørgsmål.
Udvalgets almindelige møde begynder derefter.
Ved foretrædet ønsker Rapunzel ApS at forelægge deres sag, og virksomheden har i sin anmodning skrevet følgende:
"Vi, i Rapunzel ApS, søger om foretræde for sundhedsudvalget for at plædere for et livsvigtigt instrument i arbejdet med kræft og kræftpatienter. Det handler om kølehætter til kræftpatienter, så de har større sandsynlighed for at bevare håret under kemoterapi. For mens der i en række lande både er dokumentation, mulighed for tilskud og sågar lovgivningsmæssig opbakning til kølehætter, så er kvinder og mænd i Danmark fortsat nødsaget til at betale for disse af egen lomme i forbindelse med deres kræftforløb. De effekter og muligheder, der er i kølehætterne, vil vi meget gerne vise frem for sundhedsudvalget samt være behjælpelige med svar på spørgsmål eller uddybende data. Som oplæg til en drøftelse sender jeg her lidt af den viden, der er omkring kølehætterne. For der findes meget dokumentation for både effekt og sikkerhed ved brugen af kølehætter.
I 2019 gennemgik Sundhedsstyrelsen i forbindelse med et §20 spørgsmål til Sundhedsministeren den foreliggende evidens på området, beskrevet i et systemisk review udarbejdet af Voigt og Rugo i 2017. Reviewet er baseret på 10 randomiserede, kontrollerede studier med i alt 654 kræftpatienter, heraf 432 med brystkræft, og som konkluderer, at anvendelsen af kølehætter nedsætter risikoen for hårtab (alopeci) signifikant. Sundhedsstyrelsens vurdering var, at der foreligger dokumenteret effekt for, at brugen af kølehætte nedsætter risikoen for hårtab ved kemoterapi, samt at brugen ikke er forbundet med øget risiko for metastaser i hovedbunden.
At benytte kølehætte som hårbevarende hjælpemiddel er en meget anvendt, og desuden anerkendt, metode i en lang række lande med sundhedssystemer på samme høje niveau som det danske, og samtidig i lande vi normalt sammenligner os med. Metoden bruges i vidt omfang i blandt andet Norge, Australien, England, en lang række EU-lande, Canada samt USA, hvor metoden er godkendt af FDA.
Kølehætterne bruges også i Danmark, hvor et stigende antal patienter medbringer kølehætter som hårbevarende hjælpemiddel i forbindelse med kemobehandlinger på sygehusene. Patienterne oplever håret som en stor del af deres personlighed, og for mange har hårtabet negativ indflydelse på deres selvværd og livskvalitet. At miste håret i forbindelse med et kemoforløb er både traumatisk og socialt invaliderende. Patienter, som forsøger at undgå dette med kølehætter mødes med forståelse af det behandlende personale på sygehusene. I forhold til bivirkninger er disse milde og forbigående. Nogle kan opleve en forbigående, let hovedpine eller komme til at fryse.
Hos Rapunzel registrerer vi alle forløb med kølehætte grundigt og vores resultater er helt på linje med de internationale erfaringer målt på graden af blandt andet alopeci. Disse resultater vil vi gerne give sundhedsudvalget indblik i, samtidig med at sundhedsudvalget kan møde nogle af de kvinder, der har benyttet kølehætter og få en forståelse for vigtigheden af deres egenskaber. Med den store mængde af litteratur og studier, der eksisterer, samt Sundhedsstyrelsens gennemgang af samme i 2019, håber jeg, at vi kan få foretræde, hvor vi kan argumentere for, hvordan vi kan give danske kræftpatienter samme muligheder som findes i en lang række andre lande. For dialogen her er vigtig for nutidens og fremtidens kræftpatienter herhjemme".
Såfremt sundhedsudvalget tiltræder indstillingen, er anmodningen om foretræde fra Rapunzel ApS imødekommet.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 22. november 2023.
Charlotte Hosbond/Line M. Rasmussen
23059855
Godkendt.
Meddelelse 1 ”Status på brystkræftområdet” blev løftet til sag på mødet.
Charlotte Hosbond/Line M. Rasmussen
22065709
Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
Regionsrådet godkendte på mødet den 21. juni 2022 rammerne for afholdelse af studietur for politiske udvalg for valgperioden 2022-2025.
Sundhedsudvalget har med en studietur mulighed for at hente viden og erfaringer til brug for arbejdet i udvalget.
Sundhedsudvalget besluttede på møde den 6. februar 2023 at give udvalgets formandskab mandat til at godkende destination for udvalgets studietur. Formandskabet har besluttet, at udvalget tager på studietur til Helsinki i Finland. Administrationen har på baggrund af formandskabets beslutning udarbejdet et forslag til program og et budgetoverslag for en studietur til Helsinki i Finland (se bilag 1). De konkrete datoer for studieturen fastlægges af sundhedsudvalget på mødet den 22. november 2023.
Det overordnede formål med studieturen vil være at undersøge samt tilegne ny viden og læring fra den finske sundhedssektor inden for en række af sundhedsudvalgets ressortområder.
Finland er på mange områder sammenligneligt med Danmark med en aldrende befolkning og lange ventelister til behandling som følge af blandt andet mangel på personale. Derudover er der pr. 1. januar 2023 indført en ny sundhedsreform i Finland, som har til formål at forbedre tilgængelighed og kvalitet af de offentlige ydelser. Sundhedsreformen har medført ændringer i organiseringen af sundheds-, social- og akutområdet, og det er administrationens forventning, at finske erfaringer fra arbejdet med at implementere reformen kan overføres til en dansk kontekst og til det forestående arbejde med implementering af konklusionerne fra den nedsatte Strukturkommission.
Finland er desuden førende inden for digitalisering på sundhedsområdet, og teknologiske løsninger har en væsentlig rolle i det finske sundhedsvæsen. Det er således administrationens forventning, at sundhedsudvalget kan tilegne sig ny læring om, hvordan teknologi indgår som en integreret del af sundhedsvæsenets ydelser. Dette skal desuden ses i lyset af, at Robusthedskommissionen i sin afrapportering har vurderet, at det er afgørende for et bæredygtigt sundhedsvæsen på både kort og lang sigt, at teknologiens arbejdskraftbesparende potentiale indfries, og at digitale løsninger og ny teknologi, som har en dokumenteret effekt i forhold til at kunne frigive tid og ressourcer, skal være førstevalget til at løse opgaver i sundhedsvæsenet.
Fagligt programudkast
Efter ønske fra sundhedsudvalgets formandskab har administrationen i sit forslag til program prioriteret besøg, som vil give udvalget indsigt i, hvordan teknologiske løsninger og kunstig intelligens bruges til at afhjælpe udfordringer i det finske sundhedsvæsen. Der er derfor blandt andet lagt op til, at udvalget introduceres til og opnår ny viden om:
Yderligere er der lagt op til, at udvalget besøger Danmarks Ambassade i Finland, og at udvalget her vil blive intrduceret til sundhedsvæsenets organisering i Finland, herunder til den finske sundhedsreform og de største udfordringer, der er i sundhedsvæsenet lige nu.
Der tages forbehold for, at der kan ske ændringer i forhold til aftaler, ligesom tidspunkterne for programpunkterne kan blive ændret frem mod afgang.
Budgetoverslag
Der er afsat en økonomisk ramme for studieture på 20.000 kr. pr. udvalgsmedlem, og beløbet skal også dække udgifter til deltagelse fra administrationen. Det anslås, at udgifterne til studieturen vil beløbe sig til ca. 135.000 kr. Budgetforslaget for studieturen ligger således inden for den økonomiske ramme på 220.000 kr.
Nedenfor er et overslag af de forventede udgifter til turen, hvis alle udvalgsmedlemmer samt administration deltager. Der tages forbehold for, at beløbene kan ændre sig frem mod afgang:
| Udgiftspost | Estimeret beløb i kr. |
| Flybilletter | 56.000 |
| Hotel inkl. morgenmad | 28.000 |
| Øvrig transport (taxa, bus, tog) | 10.000 |
| Forplejning | 35.000 |
| Aktiviteter | 3.000 |
| Værtsgaver | 3.000 |
| I alt | 135.000 |
En tiltrædelse af indstillingen vil medføre, at programudkast og budgetoverslag for sundhedsudvalgets studietur til Helsinki i Finland anbefales.
Den samlede udgift til gennemførelse af studieturen afholdes inden for den af regionsrådet fastsatte økonomiske ramme til studieture.
Efter gennemførelse af en studietur udarbejder sundhedsudvalget en rapport og et regnskab for turen, som efter godkendelse af regionsrådet skal offentliggøres på Region Hovedstadens hjemmeside
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 22. november 2023, forretningsudvalget den 5. december 2023 og regionsrådet den 12. december 2023.
Charlotte Hosbond/Line M. Rasmussen
23053398
Bilag 1: Program for studietur_UDKAST
Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Indstillingspunkt 1 blev anbefalet, idet udvalget bemærkede, at et servicemål på maksimalt ni ugers samlet ventetid til høreapparatbehandling på hospitalerne skal være et endemål, og at der skal formuleres realistiske delmål.
Indstillingspunkt 2, 3 og 4 blev taget til efterretning.
Sundhedsudvalget afholdt den 9. maj 2023 et rundbordsmøde mellem sundhedsudvalget og repræsentanter fra Rigshospitalet, Nordsjællands Hospital, Foreningen af praktiserende speciallæger, Kommunikationscenteret på Bornholm, Høreforeningen og fra administrationen i Region Hovedstaden. Formålet med rundbordsmødet var at skabe et uformelt rum, hvor parterne på området kunne lade sig inspirere af hinanden og tale sammen om hvad der rører sig på høreapparatområdet. På mødet blev blandt andet mulighederne for indførelse af et samlet servicemål på ni uger for høreapparatbehandling på hospitalerne drøftet.
Sundhedsudvalget forelægges i denne sag oplæg til indførelse af et samlet servicemål på ni uger til høreapparatbehandling på hospitalerne, samt en status på høreapparatbehandling på Bornholm.
Status på ventetiden til høreapparatbehandling pr. 1. oktober 2023, samt en samlet opfølgning på rundbordsmødet er vedlagt som bilag
Indførelse af samlet servicemål på ni uger
Regionsrådet besluttede i december 2021, at der fra 2022 blev implementeret et delmål om maksimalt seks ugers ventetid til forundersøgelse i forbindelse med behandling for førstegangsbrugere beregnet fra tidspunktet
for modtagelse af henvisning.
Ventetiden til forundersøgelse var pr. 1. oktober 2023 otte uger på Nordsjællands Hospital og 24 uger på Rigshospitalet (Bispebjerg). Ventetiden til behandling var pr. 1. oktober 2023 henholdsvis syv uger på Rigshospitalet og fem uger på Nordsjællands Hospital. Ventetiden til forundersøgelse og behandling er samlet set seks uger på Kommunikationscenteret på Bornholm.
Udviklingen i ventetid på hospitalerne og på Kommunikationscenteret på Bornholm fra september 2021 til 1. oktober 2023 fremgår af bilag 1.
På rundbordsmødet i maj 2023 mellem sundhedsudvalget og repræsentanter fra Rigshospitalet og Nordsjællands Hospital, Foreningen af praktiserende speciallæger, Kommunikationscenteret på Bornholm, Høreforeningen og fra administrationen i Region Hovedstaden blev blandt andet mulighederne for at indføre et samlet servicemål på ni uger til høreapparatbehandling på hospitalerne drøftet.
Administrationen har spurgt Rigshospitalet og Nordsjællands Hospital om deres bemærkninger til eventuel ændring af servicemålet til ni uger for både forundersøgelse og behandling. Rigshospitalet er generelt positivt indstillet overfor et servicemål på ni uger. Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi inkl. Audiologi har i samarbejde med Høreforeningen tidligere foreslået netop dette. Hospitalet bemærker, at ni uger kan være idealet, men at der stadig er langt til dette mål med de nuværende ventetider. Nordsjællands Hospital vurderer, at et samlet servicemål på 12 uger er realistisk og fagligt forsvarligt.
Administrationen foreslår på den baggrund, at sundhedsudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler, at der indføres et politisk fastsat servicemål på maksimalt ni ugers samlet ventetid til høreapparatbehandling på hospitalerne.
Status på høreapparatbehandling på Bornholm
Regionen har ultimo 2022 indskærpet, at alle komplicerede høretab skal behandles på et hospital. Det har resulteret i, at antallet af bornholmere, der henvises til høreapparatbehandling på Rigshospitalet er steget. Der er i den forbindelse indgået en aftale mellem Rigshospitalet og Bornholms Kommunikationscenter, hvor audiologisk personale fra Rigshospitalet indtil videre rejser til Bornholm to gange om måneden, hvor de låner lokaler og udstyr på kommunikationscenteret.
Kapaciteten til behandling af komplicerede høretab på Bornholm er stærkt begrænset, og muligheden for at få behandling på Bornholm er derfor forbeholdt patienter med betydelig nedsat funktionsevne, hvor det ikke er muligt for patienten at rejse til Rigshospitalets afdeling på Sjælland for at få foretaget høreapparatbehandling.
Aftalen omfatter dermed alene patienter, der ud fra en konkret lægefaglig vurdering har betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som gør, at patienten ikke kan rejse til Rigshospitalets afdeling på Sjælland for at få foretaget høreapparatbehandlingen. Det kan eksempelvis være patienter, som er svært bevægelseshæmmede. Det er desuden en forudsætning, at patienten har fast bopæl på Bornholm.
Det er mellem Rigshospitalet og kommunikationscenteret aftalt, at patienter med kompliceret høretab kan få hjælp til mindre fejlretninger osv. på Kommunikationscentret, når høretabet er færdigbehandlet af personalet på Rigshospitalet.
For hvert besøg fra Rigshospitalet er forventningen, at der kan tilses fem patienter til høreprøve/vejledning/valg/bestilling af høreapparat samt aftrykstagning. Derudover ses syv patienter til tilpasning/justering/kontrol af høreapparater.
Behandlingerne på Bornholm har på nuværende tidspunkt ikke været i gang længe nok til at vurdere det præcise behov for undersøgelser på Bornholm. Rigshospitalet har orienteret om, at der på nuværende tidspunkt langsomt opbygges en mindre venteliste. Administrationen er i løbende dialog med Rigshospitalet om visitationen til tilbuddet, så det sikres at det er de rette borgere, der tilbydes behandling på Bornholm
Rigshospitalet får dækket etableringsudgifterne samt merudgifter til fly og transport i forbindelse med behandlingerne på Bornholm. Rigshospitalet havde første behandlingsbesøg den 16. august 2023.
Økonomi tilført hospitalerne fra 2023
Administrationen bemærker i forhold til hospitalernes udvikling i ventetid, at hospitalerne fra 2023 har fået tilført økonomi svarende til de lønmidler, som blev givet via finanslovsmidlerne i perioden 2019 til 2022.
En tiltrædelse af indstillingen betyde, at sundhedsudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler, at der indføres et servicemål for ventetiden på hospitalerne
på høreapparatområdet.
En faldende ventetid kan øge patienttilgangen til hospitalerne, idet patienter, der ønsker at benytte sig af det frie sygehusvalg, ellers ville have valgt behandling hos en privat høreklinik, i stedet søger behandling på hospitalerne i regionen. Dette kan medføre flere patienter på venteliste og dermed en øget ventetid. En fastsættelse af et servicemål vil være en ambition om behandling indenfor en fastsat tidsramme, men det vil ikke være en garanti eller en patientrettighed. Erfaringer vedrørende tidligere servicemål viser dog, at manglende opfyldelse af servicemål kan føre til megen negativ omtale med stor bevågenhed fra medier, borgere og interesseorganisationer. I praksis forventes servicemålet derfor at blive betragtet som et mål, som regionen er forpligtet til at overholde.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 22. november 2023, forretningsudvalget den 5. december og regionsrådet den 12. december.
Charlotte Hosbond/Katrine Gotthelf Hansen/Karina Frost
23020977
Bilag 1: Bilag 1 Status på udviklingen i ventetid og aktiviteten på hospitalerne
Bilag 2: Bilag 2 opsamling på rundbordsmøde
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Taget til efterretning. Der var intet til sagen.
Der er på sundhedsudvalgets møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 1. november 2023.
Charlotte Hosbond / Line M. Rasmussen
22065709
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget
Sagen genoptages idet sundhedsudvalget fandt de præsenterede forventninger til svartider på Akuttelefonen 1813 i julen for ikke-tilfredsstillende og bad om en opdateret og supplerende status for estimerede svartider på Akuttelefonen ved et ekstraordinært møde i sundhedsudvalget før jul.
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 3).
Sundhedsudvalget følger ventetiden på Akuttelefonen 1813 i forbindelse med ferie og helligdage tæt. Sundhedsudvalget har den 6. februar 2023 drøftet ventetider på Akuttelefonen 1813 i forbindelse med jul og nytår 2022. I april har sundhedsudvalget drøftet utilsigtede hændelser og klager i julen 2022, og senest i maj har sundhedsudvalget drøftet akutberedskabets arbejde med at sikre bemanding og bedre svartider i julen 2023.
Med denne sag forelægges udvalget en opdateret sag med de tiltag, der er iværksat for at sikre bemanding af julen i 2023. Akutberedskabet har leveret input og data til sagen.
Der vil indledningsvist være oplæg fra Thomas Reimann, konstitueret direktør i Akutberedskabet i Region Hovedstaden, som vil fortælle om den forventede bemanding og konkretisere den forventede svartid for borgerne i julen 2023.
Akutberedskabet har arbejdet målrettet med bemanding af julen 2023, så der sikres de bedst mulige svartider på Akuttelefonen 1813 i juledagene inden for budgettet.
Akutberedskabet orienterer med denne sag sundhedsudvalget om forventningerne til julen 2023, herunder hvordan der arbejdes med planlægning af bemanding af de enkelte dage med afsæt i den forventede aktivitet. Det skal bemærkes, at bemandingsplanen i juledagene opdateres løbende frem mod jul.
Der er i julen 2023 mange dage, hvor almen praksis har lukket (markeret med gråt i tabel 1 nedenfor). På disse dage er Akuttelefonen 1813 borgernes eneste indgang ved akut sygdom og skade døgnet rundt, hvilket erfaringsmæssigt giver et øget antal opkald og dermed også et øget behov for bemanding.
Det er erfaringen fra julen 2022, at det særligt er i weekend/helligdage (den 24. december - den 26. december og i dagene omkring nytår), at der er udfordringer med lange svartider. Samtidig er der en højere opkaldsaktivitet på de dage, se. evt. figur 2 og 3 i bilag 1.
Planlægning af julen 2023
Akutberedskabet har, med afsæt i anbefalingerne fra 1813-taskforcen, arbejdet med at blive bedre til at bruge data for forventet opkaldsaktivitet, medarbejdernes performanceniveau mv. i planlægningen af bemanding, så borgerne oplever så korte svartider som muligt indenfor rammerne af budgettet. Akutberedskabet arbejder på at blive et moderne callcenter, der er drevet af principper for effektiv callcenterdrift samtidig med, at den sundhedsfaglige kvalitet bibeholdes, så borgernes opkald håndteres optimalt både fra et sundheds- og callcenterfagligt perspektiv.
Planlægningen af julen og andre højtider starter i god tid. Sygeplejerskerne udgør den faste bemanding på Akuttelefonen 1813. Alle årets helligdage, inkl. julen 2023, blev allerede fordelt mellem sygeplejerskerne sidste år. Sygeplejerskerne kender derfor på forhånd deres vagter, hvilket bidrager til en stabil helligdagsbemanding for sygeplejerskerne. Der er dog fortsat mangel på sygeplejersker på 1813, og ligesom i resten af sundhedsvæsenet er det vanskeligt at rekruttere. Det har medført et behov for øget brug af læger til dækning af vagter - også på helligdage. Lægerne er ansat som konsulenter, og har en overenskomst, der ikke forpligter dem til at tage vagter. Derfor arbejder 1813 fortsat med at vagtsætte læger i julen.
For at gøre arbejdet i julen attraktiv for medarbejderne har Akutberedskabet fokus på at tilbyde en mere fleksibelt arbejdstilrettelæggelse, fx i form af hjemmearbejde og fleksible vagter. Dette gælder også i forbindelse med julen i år. Det er hensigten, at de sundhedsfaglige visitatorer, der arbejder hjemme i weekend og helligdage, skal være med til at modvirke opbygning af lang ventetid i de typiske peaks (fx tidligt om morgenen mellem kl. 7 og 8).
Konkrete tiltag for optimering af bemandingen ifm. julen 2023
Som noget nyt er planlægningen af julen 2023 sket med understøttelse af et Workforce Managementsystem (WFM), som er et forecast- og et planlægningsværktøj. Systemet muliggør bl.a. en bedre mulighed for at forudse bemandingsbehovet i de enkelte klokketimer på alle dage ifm. julen. Bemandingsbehovet udregnes bl.a. på baggrund af data for:
Tidligere har vagtplanlægningen på Akuttelefonen 1813 været mere håndholdt, hvilket ikke har givet de samme forudsætninger for en detaljeret planlægning af bemandingen. Som led i arbejdet med at implementere systemet, er der ansat en specialist i WFM, som har bistået vagtplanlæggere og afdelingsledelsen på Akuttelefonen 1813 med planlægningen af julen 2023. Det har givet positive resultater, idet flere vagter er justeret, så de i højere grad passer til de tidspunkter, hvor der forventes travlhed på telefonerne. Det er af stor betydning, da en skæv timing mellem opkaldsmønster og bemanding kan medføre opbygning af en kø, som tager lang tid at nedbringe igen. Opbygning af kø skal i videst muligt omfang forebygges. Resultaterne fra det nye setup evalueres efter jul.
Præsentation af bemandingsbehov og aktuelt planlagt bemanding i julen
I bilag 2 præsenteres en graf for hver dag i perioden 22. december 2023 til 1. januar 2024. Af graferne fremgår det nødvendige bemandingsbehov pr. klokketime forudsat overholdelse af det politiske servicemål (90 pct.). Derudover fremgår den aktuelt planlagte bemanding (medarbejdere - aktuel).
Vagtplanen for sygeplejerskerne er allerede fastlagt. Lægerne er, som tidligere nævnt, konsulentansatte, og der arbejdes derfor fortsat på at vagtsætte lægerne i juledagene. Dette gøres i det omfang, det er muligt indenfor budgettet.
Kurverne for bemandingsbehovet skal læses med det forbehold, at beregningerne tager udgangspunkt i medarbejdernes nuværende performanceniveau, som er betydeligt lavere end forudsætningerne i budgettet. Det fremgår af graferne, at der særligt på helligdage er klokketimer, hvor den planlagte bemanding er lavere end behovet såfremt servicemålet skal nås (90 pct. inden for 5 minutter). Akuttelefonen 1813 arbejder på at supplere bemandingen i de timer, med størst mangel, men hvor der samtidig tages højde for de bemandingslofter, som Akutberedskabet har indført på 1813 for at sikre budgetoverholdelse.
Budgetlofterne er indført som led i den plan for budgetoverholdelse, som Forretningsudvalget er forelagt den 19. september 2023. Det fremgik af sagen, at budgetudfordringerne i 2023 skyldes, at der har været behov for øget brug af læger på Akuttelefonen 1813 for at dække ind for manglen af sygeplejersker. Det fremgår desuden, at indførelsen af bemandingslofter forventes at medføre et lavere serviceniveau for borgerne. Akutberedskabet har estimeret, at mellem 35 og 50 pct. af opkaldene på årsbasis vil kunne besvares indenfor fem minutter i weekender og helligdage, når bemandingen sker ud fra bemandingslofterne. På sigt skal effekterne af de tiltag, der er igangsat på baggrund af 1813-taskforcen medvirke til bedre svartider, herunder bl.a. konceptet for samtaleteknik. Akutberedskabet arbejder desuden på at allokere så mange midler som muligt indenfor det aftalte budget til at sikre øget bemanding på 1813 i julen 2023, så gabet mellem bemandingsbehov og den faktiske bemanding bliver så lille som mulig i juledagene.
Akutberedskabets forventninger til ventetiden ifm. julen 2023
Akutberedskabet har stort fokus på vagtplanlægning i år, og det er ambitionen at færre borgere skal vente unødigt lang tid på at komme igennem til 1813 i juledagene ift. tidligere år. Under punktet vil konstitueret direktør Thomas Reimann præsentere opdaterede tal for den forventede bemanding og konkretisere den forventede svartid for borgerne i julen 2023.
Akutberedskabet koder på nuværende tidspunkt den forventede vagtplan ind i det nye Workforce Management system (WFM). Systemet er et værktøj, der understøtter 1813’s udvikling imod effektiv callcenterdrift. Når kodningsarbejdet er gennemført, kan Akutberedskabet præsentere, hvordan svartiderne forventes i julen 2023 med den planlagte bemanding.
Beregningerne præsenteres i oplægget på mødet, når de sidste kodninger er udarbejdet. Under punktet præsenteres forventede bemanding og forventet svartid i julen 2023 – også sammenholdt med ventetiden i julen sidste år. Akutberedskabet kan med udgangspunkt i det nye WFM-system estimere den forventede svartid med afsæt i en række forudsætninger bl.a. den forventede aktivitet, performanceniveu mv. Den estimerede svartid i juledagene opgøres fx som andelen af borgere, der får besvaret deres opkald indenfor 5 og 30 minutter.
Når beregningerne foreligger kan Akutberedskabet vurdere, hvor der er størst brug for at opnormere bemandingen. Det er Akutberedskabets intention at bemande så meget som muligt inden for den økonomiske rammer, der er til rådighed (jf. aftalte budgetloft).
Akutberedskabet arbejder også med andre områder, der kan optimere vagterne. Et konkret tiltag er større grad af ledelsestilstedeværelse på 1813 i weekender og helligdage. Det hjælper bl.a. medarbejderne til at få en god vagt og samtidig sikres, at afholdelse af pauser er afstemt med peaks i antal indkomne opkald. Desuden håndterer ledelsen dialog med samarbejdspartnere (fx akutmodtagelser og kommuner), så medarbejderne har ro til at fokusere på kerneopgaven. Medarbejdernes trivsel er et vigtigt fokusområde, og særligt i julen, hvor der er ekstra travlt.
Såfremt indstillingen tiltrædes, tages orienteringen om planlægningsarbejdet i forhold til at forbedre bemanding og svartider på Akuttelefonen 1813 henover jul og nytår 2023 til efterretning.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 22. november 2023.
Sagen er opfølgning på sag om ventetider henover jul og nytår, der var forelagt sundhedsudvalget den 6. februar og den 18. april 2023.
Desuden forelægges sundhedsudvalget en sag primo 2024 med en plan for svartiderne på Akuttelefonen 1813.
Charlotte Hosbond / Kristina Vestergaard Sloth
23068886
Bilag 1: Bilag 1 - Svartider og antal besvarede opkald i julen 2022
Bilag 2: Bilag 2 Akuttelefonen 1813's planlægning af bemandingen i julen 2023-7-18
Bilag 3: Bilag 3. Oplæg. Bemanding af julen 2023 på Akuttelefonen 1813
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Taget til efterretning.
På sundhedsudvalgsmødet den 1. marts 2022 besluttede udvalget, hvilke temaer som udvalget ønsker at beskæftige sig med i valgperioden. Et af temaerne er patientsikkerhed og medicinsikkerhed. På denne baggrund orienteres der med denne sag om status for arbejdet med de to områder.
Patientsikkerhed handler om at forbedre arbejdsgange og forebygge, at der sker fejl og skader, når borgere og patienter behandles eller på anden måde er i berøring med sundhedsvæsenet. Hertil at opfange, lære af og håndtere de patientsikkerhedsrisici, der opstår. Medicinsikkerhed handler om, at den rette patient får den rette medicin på det rette tidspunkt. Udgifterne som følge af patientskade er beregnet til at udgøre 15 procent af de samlede hospitalsomkostninger blandt OECD-landene. Patienterstatningen er den myndighed i Danmark, der afgør om en patient kan få erstatning som følge af skade ved behandling eller bivirkninger ved medicin. I løbet af ti år (2009-2018) har Patienterstatningen udbetalt 2¼ milliarder kroner i erstatning til patienter og deres pårørende.
De fleste mennesker vil på et tidspunkt i deres liv opleve en fejl i deres kontakt med sundhedsvæsenet. Langt de fleste fejl vil medføre ingen eller mild skade, men enkelte vil være meget alvorlige eller fatale – og sætte spor hos de involverede for livet. Det vurderes i en rapport fra OECD fra 2017, at de fleste patientskader kan reduceres eller undgås gennem systematiske forbedringer af kvalitet og patientsikkerhed. Det giver således, både ud fra en økonomisk og en menneskelig betragtning, god mening at have fokus og bruge ressourcer på patientsikkerhed.
En forudsætning for at opnå et patientsikkert sundhedsvæsen er udvikling og fremme af en positiv patientsikkerhedskultur. Patientsikkerhedskultur er den adfærd, der relaterer sig til sikkerhed, og som udspringer af sundhedspersonalets grundlæggende antagelser, fælles værdier og holdninger. Kulturen afhænger blandt andet af, hvordan der arbejdes på at have åbenhed om fejl, skabe gode patientsikre rammer i sundhedsvæsenet samt opbygge psykologisk tryghed. Yderligere har patientsikkerhedsarbejdet fokus på at lære af de situationer, hvor noget går galt i sundhedsvæsnet, der har eller kunne have haft konsekvenser for patienter - de såkaldte utilsigtede hændelser.
Organisering
Regionsrådene er jævnfør sundhedsloven ansvarlige for at organisere de regionale offentlige behandlingssteder, så sundhedspersoner er i stand til at varetage deres opgaver fagligt forsvarligt og dermed patientsikkert.
Patientsikkerhedsarbejdet i Region Hovedstaden er organiseret på flere niveauer, henholdsvis på afdelings-, hospitals- og regionalt niveau samt for hele praksissektoren. På regionens hospitaler og virksomheder er der én eller flere risikomanagere, der overordnet arbejder med patientsikkerhed. De samarbejder med direktionerne og klinikere i afdelingerne. På de enkelte afdelinger er en eller flere medarbejdere udnævnt som patientsikkerhedskoordinatorer. Dertil er der samarbejde på tværs af sektorer og regioner for at styrke patientsikkerheden i overgange, for at lære af hinanden og dele viden.
Regionen samarbejder desuden med nationale aktører om patientsikkerhed som Styrelsen for Patientsikkerhed og Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
Det konkrete patientsikkerhedsarbejde
Der er flere organisatoriske omstændigheder, der udfordrer patientsikkerheden i sundhedsvæsenet. Det er eksempelvis patientovergange og mangelfuld kommunikation, forskelligartet udstyr, travlhed, afbrydelser og udskiftning i personalet og deraf manglende kompetencer. Den enkelte afdeling har ansvar for at skabe lokal læring fra patientsikkerhedsarbejdet. Nogle udfordringer og indsatser løftes til at involvere hele hospitalet eller virksomheden. Det kan være særligt alvorlige eller mere overordnede og tværgående problemstillinger, som hospitalet eller virksomheden sætter fokus på.
Det kan være indsatser som forbedring i systematisk måling af vitale parametre som puls, blodtryk og respirationsfrekvens. Det kan være øget uddannelse af portører til at håndtere patienter, der får behandling med ilt. Det kan være en indsats for at oplære plejepersonale i, hvordan man samler og bruger et sug. Det kan være at forbedre arbejdsgange i forhold til at få spurgt tilstrækkeligt ind til patienter, der skal MR skannes, om de har metal-implantater i kroppen og derfor ikke skal skannes med MR. Det kan være at udvikle e-læring, der underviser i, hvordan man foretager en god selvmordsscreening. Det kan være udbredelse af gode råd og erfaringer i forbindelse med, hvordan man forebygger fejl i forbindelse med vaccination. Der er en opmærksomhed på, at læring og forbedring, som sker på et hospital/virksomhed, deles både regionalt og nationalt. I regionen bliver erfaringerne delt i diverse administrative fora og netværk for at understøtte vidensdelingen.
På alle niveauer i regionen (den enkelte afdeling, hospitalet/virksomheden og i Center for Sundhed) fokuseres der på læring og patientsikkerhedskultur på flere fronter. Dette inkluderer både proaktivt arbejde med forebyggelse af fejl, inden de eventuelt opstår, og reaktivt arbejde med at lære af de utilsigtede hændelser efter, at de er sket. Der foretages både systematisk læring af enkelte utilsigtede hændelser, analyser af alvorligere utilsigtede hændelser samt analyser af flere utilsigtede hændelser inden for et område. Eksempler på proaktive indsatser er patientsikkerhedsrunder, hvor ledelsen sammen med nøglepersoner i afdelingen går en runde og systematisk taler med medarbejdere og patienter om deres bekymringer samt ideer i forhold til patientsikkerheden og patientsikkerhedsbriefinger, hvor personalet indleder en vagt med en gennemgang af potentielle patientsikkerhedsrisici for at få et fællesbillede af vagten og hvad der kan forventes.
Nogle udfordringer og indsatser er relevante for hele regionen. De analyseres og håndteres i Center for Sundhed (CSU), hvor der også arbejdes proaktivt og reaktivt. Proaktivt har CSU eksempelvis foretaget patientsikkerhedsrunder i alle regionale COVID-19 vaccinationscentre i 2021 og har været involveret i øvelser omkring cybersikkerhed, hvor diverse scenarier testes inden et eventuelt nedbrud eller angreb. Reaktivt har CSU understøttet arbejdet i Taskforcen efter Fields-hændelsen med afdækning af forløbet, analyseret hændelsen, hvor en praktiserende læge blev overfaldet under et hjemmebesøg og bidraget til en omfattende analyse af neonatal- og børneområdet de seneste fem år på Amager og Hvidovre Hospital, som følge af en alvorlig utilsigtet hændelse. Der arbejdes også med at bistå indkøbsafdelingen med risikoanalyser, når medicinsk udstyr fejler eller giver andre udfordringer, som det eksempelvis skete i forbindelse med sagen med søvn og respirationsudstyr fra Phillips, der blev mistænkt for at afgive kræftfremkaldende kemikalier fra skummet i masken. CSU har også været involveret i at kortlægge transporten af blodprøver og vævsprøver fra patienter i regionen, efter at der er set mange utilsigtede hændelser på dette område, med henblik på at afklare mulighederne for forbedring.
Analyser af utilsigtede hændelser forelægges som udgangspunkt ikke politisk for at understøtte fortroligheden både for patienter og sundhedspersoner og dermed for at understøtte en kultur, der sikrer sanktionsfrihed og fortrolighed, hvilket er skrevet ind i Sundhedsloven omkring patientsikkerhedsarbejdet.
Figur 1 De fem hyppigste områder af rapporterede utilsigtede hændelser i Region Hovedstaden fra 1. oktober 2022 - 1. oktober 2023
Antallet af rapporterede utilsigtede hændelser i Region Hovedstaden ligger årligt omkring 20.000 (varierer mellem 18.852 – 21.822 de seneste fem år) for regionens hospitaler og virksomheder samt praksissektoren. Antallet har ligget nogenlunde stabilt i en årrække. Figur 1 viser en oversigt over de fem hyppigste områder af utilsigtede hændelser, der er rapporteret det seneste år. Der skal tages det forbehold, at antal rapporterede utilsigtede hændelser, ikke viser den reelle forekomst af utilsigtede hændelser eller fejl i sundhedsvæsenet. Antal rapporterede utilsigtede hændelser afhænger blandt andet af variationer i kulturen på en afdeling for at rapportere og lokale fokusområder, der typisk vil øge antallet af rapporterede hændelser og forskelle i patientgrundlag. Som det ses i figuren, udgør utilsigtede hændelser i forbindelse med medicinering en væsentlig andel af de indrapporterede hændelser. Ved gennemgang af et antal utilsigtede hændelser nationalt, har Dansk Selskab for Patientsikkerhed blandt andet fundet, at ca. 1/3 af hændelser med alvorlige og dødelige konsekvens for patienten har relation til den diagnostiske proces – dette kan genkendes fra arbejdet med utilsigtede hændelser i Region Hovedstaden.
Nedenfor er konkrete eksempler på, hvordan Region Hovedstaden arbejder med styrkelse af patientsikkerheden, herunder for at reducere eller forebygge utilsigtede hændelser om medicinering.
Arbejdet med patientsikkerhed, og herunder at skabe en sund læringskultur, er en kontinuerlig proces, som kræver et vedvarende fokus. Det er væsentligt for patientsikkerhedskulturen at have fokus på konstruktiv problemløsning frem for ansvarsplacering, når der sker alvorlige utilsigtede hændelser. Det er også væsentligt, at der er mulighed for at analysere sagerne tilstrækkeligt, og at der er tålmodighed til at afvente bæredygtige løsninger. Dette gælder på alle niveauer i regionen. Samarbejdet med sundhedsudvalget og regionsrådet omkring patientsikkerheden opleves konstruktivt, og der er ønske om at det gode samarbejde fortsættes. Det er af stor betydning, at regionsrådet bakker op om arbejdet med patientsikkerhed og medicinsikkerhed.
Såfremt sundhedsudvalget tiltræder indstillingen, tages status på arbejdet med patientsikkerhed og medicinsikkerhed i Region Hovedstaden til efterretning.
Der blev med budget 2021 for Region Hovedstaden afsat 3,5 mio. kr. til kompetenceløft af sundhedspersonale inden for rationel medicinanvendelse.
Der blev med budget 2021 for Region Hovedstaden afsat 1,7 mio. kr. årligt til sikker medicinering af børn, herunder udvikling af medicinanbefalinger til børn på hospitalet og en børnebasisliste.
Der blev med budget 2018 for Region Hovedstaden afsat 11,5 mio. kr. til en generel styrkelse af patientsikkerhedsarbejdet og mere specifikt læring i forhold til hurtigere diagnosticering.
Sagen forelægges for sundhedsvalget den 22. november 2023.
Charlotte Hosbond / Perle Darsø
22055900
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Taget til efterretning.
Den fremtidige organisering af den medicinske behandling i planområde Syd blev godkendt ved skriftlig votering den 12.-15.september 2023 af sundhedsudvalget, og herefter på møde i forretningsudvalget den 19. september 2023 og på møde i regionsrådet den 26. september 2023.
Administrationen har oplyst sundhedsudvalget om, at der ville blive forelagt en politisk sag i løbet af 2. halvår af 2023 med en nærmere beskrivelse af løsningen for Rigshospitalets fremadrettede varetagelse af en række funktioner på Glostrup-matriklen. Det drejer sig om intensiv kapacitet, samt behandling af akutte patienter med hjerne- og nervesygdomme (neurologi) og patienter med ryg-, led- og bindevævssygdomme (reumatologi), da Rigshospitalet (Glostrup-matriklen) dækker disse specialer i planområde Syd.
Regionsrådet godkendte på møde den 26. september 2023 fremtidig organisering af medicinsk behandling i planområde Syd som ændring til regionens gældende Hospitalsplan 2025, således, at Amager og Hvidovre Hospitals medicinske ambulatorier og senge på Glostrup-matriklen (Rigshospitalet) samles på Amager- og Hvidovre Hospital, (Hvidovre-matriklen), og at akutklinikken bevares på Glostrup-matriklen (Rigshospitalet) med ændret opgavedeling.
Administrationen vil med denne sag beskrive organiseringen af modtagelsen af akutte patienter med ryg-, led- og bindevævssygdomme (reumatologi), som vil flytte med til Amager og Hvidovre Hospital, som en naturlig konsekvens af flytningen af medicinsk behandling til Amager og Hvidovre Hospital (Hvidovre-matriklen).
Rigshospitalet har sammen med Amager og Hvidovre Hospital efter den politiske drøftelse af flytningen af medicinske senge fra Glostrup-matriklen undersøgt de konkrete forhold vedrørende de akutte reumatologiske patienter nærmere. Det er Rigshospitalets og Amager og Hvidovre Hospitals vurdering, at det vil være mest hensigtsmæssigt, at varetagelsen af de akutte reumatologiske patienter også flyttes med til Amager og Hvidovre Hospital (Hvidovre-matriklen) per 1. december 2023, som led af den fremtidige organisering af medicinsk behandling i planområde Syd.
Kompetencer til varetagelsen af akutte reumatologiske patienter
Der er primært behov for brede medicinske kompetencer til modtagelsen af akutte reumatologiske patienter, og disse kompetencer vil med flytningen per 1. december 2023 være på Amager og Hvidovre Hospital (Hvidovre-matriklen). Flytningen af modtagelsen af de akutte reumatologiske patienter, vil derfor være en naturlig konsekvens af beslutningen om den fremtidige organisering af medicinsk behandling i planområde Syd. I perioden fra 1. januar 2022 til 31. juli 2023, er der modtaget fem til seks patienter om dagen i hverdagene og tre til fire patienter om dagen i weekenden på Akutklinikken i Glostrup, hvoraf langt størstedelen er modtaget i dagstid.
Konsekvensen ved ikke at flytte modtagelsen af de akutte reumatologiske patienter med til Hvidovre-matriklen per 1. december 2023 vil være, at der ikke vil være de rette kompetencer på Glostrup-matriklen til at varetage patienterne. Derudover følger det generelt af nationale anbefalinger på akutområdet, at akutte patienter i udgangspunktet modtages i fælles akutmodtagelser svarende til modtagelsen på Hvidovre-matriklen.
Der er tale om meget få patienter, som har behov for et specialiseret reumatologisk tilbud. Dette sker oftest ved, at Amager og Hvidovre Hospitals Akutklinik på Glostrup-matriklen booker en ambulant subakut tid til patienten i Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme. Fremover vil det være Akutmodtagelsen på Hvidovre-matriklen, der kan booke disse ambulante subakutte tider på Glostrup-matriklen. Det er således kun ganske få reumatologiske patienter, der har behov for at blive indlagt på Glostrup-matriklen, hvor der er to reumatologiske senge til hele regionens optageområde. Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme skønner, at der indlægges cirka to patienter om ugen.
Rigshospitalet og Amager og Hvidovre Hospital vurderer på baggrund af ovenstående, at det bedste patientforløb tilrettelægges således, at de akutte reumatologiske patienter i planområde Syd efter den 1. december 2023 modtages i Akutmodtagelsen på Hvidovre. Dette svarer til praksis i resten af Danmark og vil være i tråd med nationale anbefalinger på akutområdet.
Rigshospitalet og Amager og Hvidovre Hospital arbejder med at finde fælles faglige løsninger på det fremtidige samarbejde, og der er enighed om behovet for samarbejdet og om det faglige indhold i samarbejdet.
Konsekvenser af forslaget
Et hensigtsmæssigt patientforløb vil være, at patienter med symptomer på nyopstået reumatologisk sygdom modtages i Akutmodtagelsen på Hvidovre-matriklen. Akutmodtagelsen på Hvidovre-matriklen kan efter behov og med ekspertise på distancen få en reumatologisk lægefaglig vurdering fra Rigshospitalet. En sådan assistance kan resultere i:
Ovenstående beskrivelse vil være den allerede eksisterende arbejdsgang for lægefaglig sparring, overflytninger og subakutte ambulante vurderinger, som allerede anvendes på de andre hospitaler i regionen, hvorfor det vil være hensigtsmæssigt at implementere tilsvarende for planområde Syd. Det vil dermed også sikre ens arbejdsgange og ensartet tilbud for alle regionens patienter. Hospitalerne er i gang med at beskrive, hvordan patientforløb og arbejdsgange vil se ud med flytningen.
Som konsekvens af flytningen,vil Rigshospitalet etablere løbende kompetenceudvikling for læger og andre personalegrupper i Akutmodtagelsen på Amager og Hvidovre Hospital. Rigshospitalet og Amager og Hvidovre Hospital er i gang med at kortlægge det egentlige behov og efterfølgende den praktiske planlægning.
Status på intensiv kapacitet på Glostrup-matriklen
Som tidligere nævnt, er administrationen og Rigshospitalet ved at se på, hvordan den intensive kapacitet skal organiseres på Glostrup-matriklen, som følge af flytningen af medicinen i planområde Syd og de medførte ændringer i patientmålgruppen og deres behov. Administrationen og Rigshospitalet planlægger med at beholde en semiintensiv kapacitet, som vil understøtte et patientsikkert hospital og gode patientforløb tilpasset patientgruppens behov. Administrationen vil vende tilbage med en status til sundhedsudvalget, så snart planen er afklaret.
Varetagelsen af modtagelse af akutte reumatologiske patienter vil per 1. december 2023 flytte til Amager og Hvidovre Hospital (Hvidovre-matriklen) for at give regionens reumatologiske patienter de mest hensigtsmæssige patientforløb.
Der forventes ingen risici ved flytningen af de akutte reumatologiske patienter.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 22. november 2023.
Charlotte Hosbond/Kristina Bork Karlsen
23063621
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Taget til efterretning.
Forretningsudvalget vedtog den 20. september 2022 bl.a. udmøntning af 2,4 mio. kr. årligt frem til 2026 til Rigshospitalet til Auditiv Verbal Terapi (AVT) til børn med høretab. Sundhedsudvalget fik den 29. august 2023 en sag vedr. opfølgning på udmøntningen af budgetmidlerne til AVT. Det fremgik af sagen, at der aktuelt er 130 børn i behandling med AVT, men at Rigshospitalet vurderer, at målgruppen i fremtiden vil være på ca. 200 børn.
Sundhedsudvalget har på den baggrund anmodet om en orientering om, hvor mange ekstra midler, der skal til for, at alle børn i målgruppen for AVT-behandling kan inkluderes.
Audio Verbal Terapi (AVT) er en veldokumenteret rehabiliteringsindsats, der sigter mod at klæde forældrene på til bedst muligt at styrke det svækkede auditive område i hjernen hos børn med høretab. Der blev i 2017 afsat i alt 38,3 mio. kr. på finansloven til implementering af et 3-årigt AVT-projekt for 0-5-årige børn med høretab. Finansieringen af AVT-projektet er tidligere blevet forlænget, men den statslige finansiering af området udløb ved udgangen af 2022.
I april 2022 blev der udgivet en evaluering af AVT-behandling fra Landsforeningen for børn og unge med høretab (Decibel). Hovedresultaterne viste, at AVT-behandlingen er implementeret succesfuldt på de tre audiologiske afdelinger på Aarhus Universitetshospital, Odense Universitetshospital og Rigshospitalet. Behandlingen har desuden vist at 90 % af børnene bliver sprogligt alderssvarende ved skolestart, modsat tidligere hvor kun 30 % var sprogligt alderssvarende ved skolestart. Dette medfører indlysende fordele for det enkelte barn og deres familier samt for samfundet som helhed. Derudover peger resultaterne på, at forældrene er meget tilfredse med forløbet, og at størstedelen af familierne gennemfører alle tre år med AVT-behandling.
I forbindelse med evalueringen af AVT-behandling blev der foretaget beregninger af omkostningerne ved at implementere AVT-behandlingen permanent. De forventede udgifter til fortsættelse af tilbud om AVT-behandling til børn med dobbeltsidig moderat/svær hørenedsættelse var på 2,4 mio. kr. årligt i Region Hovedstaden. På møde i forretningsudvalget den 20. september 2022 vedtog udvalget bl.a. at udmønte 2,4 mio. kr. årligt og frem til 2026 til Rigshospitalet til AVT-behandling.
Rigshospitalet har i forbindelse med budgetopfølgningen den 29. august oplyst, at der for midlerne er ansat fem audiologopæder, svarende til 2,3 mio. kr. årligt. Derudover anvendes 100.000 kr. årligt til øvrig drift, til nyuddannelse og vedligeholdelse af AVT-certificeringer, samt til diverse indkøb til testvurderinger mv.
Rigshospitalet oplyser, at der aktuelt er 131 aktive børn i behandling med AVT. Rigshospitalet oplyser, at de inden for den nuværende ramme kan inkludere op til 160 børn til behandling. Der er aktuelt ikke nogen børn på venteliste, men Rigshospitalet forudser, at der på sigt vil være en stigning i antallet af børn i målgruppen, der har behov for AVT-behandling til ca. 200 børn. En målgruppe på ca. 200 børn vil kræve to yderligere medarbejder for at kunne inkludere hele målgruppen for AVT-behandling. Rigshospitalet estimerer at det vil koste 1.028.918 kr. første år, til løn og uddannelse, og 928.918 kr. fremefter, til løn og personalerelateret omkostninger, når målgruppen indebærer 200 børn.
Sundhedsudvalget har med denne sag fået en orientering om, hvor mange ekstra midler, der på sigt skal til for, at alle børn i målgruppen kan tilbydes behandling med Auditiv Verbal Terapi.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 22. november 2023.
Charlotte Hosbond/Katrine Gotthelf/Nicoline Mie Tesch
23065280
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Taget til efterretning.
Sundhedsudvalget blev på mødet i januar 2023 orienteret om ventetider og indsatser på tand, mund- og kæbeområdet med særligt fokus på den oparbejdede venteliste for patienter, der lider af kæbeanomali (medfødte misdannelser i kæben). Sundhedsudvalget får med nærværende sag en status på området.
Organisering af tand-, mund- og kæbeområdet
I Region Hovedstaden er udredning og behandling af patienter med kæbeanomali (medfødte misdannelser i kæben) samlet under ét behandlingstilbud med bøjlebehandling og operation på Rigshospitalet. Behandlingen varer 3-4 år og består af bøjlebehandling, operation og bøjlebehandling igen (i alt ca. 60 besøg hos bøjletandlæge).
Behandlingen – både bøjlebehandling og operation - er en regionsfunktion og er derfor reguleret af Sundhedsstyrelsens specialeplan. Behandlingen har tidligere kun været godkendt til – i Region Hovedstaden - at kunne foregå på Rigshospitalet. Sundhedsstyrelsen har dog nyligt besluttet, af den del af behandlingsforløbet, der er bøjlebehandling, kan varetages af både bøjletandlæger ansat på Rigshospitalet og privatpraktiserende bøjletandlæger. Operationen skal fortsat foregå på Rigshospitalet. Dette betyder, at der er mulighed for, at patienter efter visitation på Rigshospitalet kan opstarte bøjlebehandling hos privatpraktiserende bøjletandlæge. Rigshospitalet benytter sig af dette private tilbud i en periode med henblik på at nedbringe ventelisten.
Planlagt kapacitet og ventelisteafvikling i 2023
Over mange år er der oparbejdet en venteliste på behandling af kæbeanomali, som pr. 1. januar 2023 udgjorde ca. 2.200 u-visiterede patienter. For at tilpasse kapaciteten og afvikle ventelisten blev der i foråret 2023 lagt følgende plan:
Status på det planlagte kapacitetsløft og afvikling af ventelisten.
Nedenstående forventes at være gennemført med udgangen af 2023/starten af 2024:
Den videre proces
Den varige kapacitet på 450 patienter pr. år er etableret i starten af 2024.
1420 patienter fra ventelisten er visiteret. Heraf er 500 patientforløb igangsat behandling fra ventelisten.
De resterende patienter på ventelisten visiteres i løbet af 2024. Efter færdiggørelse af visitation af resten af ventelisten inkl. tilgang i 2023 vil der udestå ca. 1500 behandlingsforløb på venteliste med en estimeret ventetid på tre til fire år.
Det skal bemærkes, at idet patienterne skal følges over en længere årrække med bøjlebehandling før og efter operation, vil opstart af en stor mængde ventelistepatienter i 2023 og 2024 kræve, at både den operative kapacitet og kapaciteten til bøjlebehandling øges massivt i 2024, 2025 og årene derefter. I en årrække skal der behandles langt flere patienter end tidligere, og herefter skulle reduceres igen, når der ikke længere skal afvikles patienter fra ventelisten.
Såfremt indstillingen tiltrædes er orientering om status på ventetider på tand-, mund-, kæbeområdet taget til efterretning.
Omkostningerne forbundet med det varige kapacitetsløft til behandling af kæbeanomali fra 325 til 450 behandlingsforløb pr. år blev vurderet til at være ca. 20 mio. kr. årligt. Finansieringen heraf blev delt ligeligt mellem Rigshospitalet og regionen, hvor midlerne blev politisk prioriteret ved 1. økonomirapport 2023.
Omkostningerne forbundet med trappemodellen til afvikling af ventelisten til behandling af kæbeanomali blev estimeret til i alt 92 mio. kr. fra 2023-2026.
Til behandling af de 500 patientforløb er der på nuværende tidspunkt i 2023 afsat midler fra Rigshospitalet, fra akutpakken og fra 3.økonomirapporten. Afløbet i 2024 håndteres som en del af udmøntningen af akutpakken. Der udestår endelig afklaring vedrørende finansiering for afløbet i 2025 og 2026.
Igangsættelse af yderligere 500 patientforløb (trin 3 og 4) med det formål at afvikle ventelisten yderligere kræver finansiering, som udestår.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 22. november 2022.
Jens Buch/Line Rasmussen
21067889
Der var intet til sagen.
Status på målopfyldelse i pakkeforløb og screeningsintervaller
Sundhedsudvalget har besluttet, at der til hvert møde i udvalget skal være en status på målopfyldelsen i pakkeforløb for brystkræft samt en status for længden på screeningsintervallet i screeningsprogrammet for brystkræft.
Status pakkeforløb
Status for maksimale ventetider
Ventetiderne for udredning og behandling for brystkræft på Herlev og Gentofte Hospital ligger inden for de maksimale ventetider på 14 dage. Kapaciteten på Herlev og Gentofte Hospital gør det muligt at tilbyde hjælp til andre regioner, som eventuelt måtte have udfordringer med overholdelse af tidsfristerne i de maksimale ventetider på brystkræftområdet.
Status for screening
Herlev og Gentofte Hospital har oplyst, at intervallet i screeningsintervallet for brystkræft for kvinder, der inviteres nu er 2 år og 2 måneder og dermed i overensstemmelse med de nationale retningslinjer på 2 år og 3 måneder. På Bornholm er screeningsintervallet lige nu 1 år og 11 måneder.
22045226
Regeringen har med Ny sundhedspakke fra maj 2023 afsat en ramme fra 2025 og frem til en ekstraordinær kræftindsats og en Kræftplan V. Det fremgår af ’Ny Sundhedspakke’, at: ”Sundhedsstyrelsen, med bistand fra andre relevante styrelser, skal udarbejde et fagligt oplæg til Kræftplan V, som forelægges for regeringen i slutningen af 2024. Kommissoriet for arbejdet er netop offentliggjort. Det faglige oplæg vil blandt andet afdække mulige anbefalinger relateret til forbedring af det samlede patientforløb med fokus på tidlig opsporing og diagnostik, så kræft opdages tidligere. Oplægget skal desuden komme med forslag, som styrker den konkrete kræftbehandling. Herudover skal oplægget have fokus på tiden efter kræftbehandling i form af senfølger, rehabilitering og smertelindring
Det faglige oplæg skal også se på tværgående temaer som kapacitet i det samlede sundhedsvæsen, ulighed i kræft, herunder bl.a. geografisk og social ulighed, differentiering af indsatser og specialiseringsgrad, digital og teknologisk understøttelse samt kvalitet og forskning.
En ny kræftplan skal bygge videre på de tidligere kræftplaner, og derfor vil der i det faglige oplæg til Kræftplan V blive gjort status på initiativerne i Kræftplan IV. Resultater fra indenrigs- og sundhedsministerens plan Genopretning af kræftområdet fra februar 2023 samt anbefalinger fra Kommissionen for robusthed i sundhedsvæsenet og Sundhedsstrukturkommissionen vil blive inddraget.
Sundhedsstyrelsen vil desuden indhente rådgivning og bidrag fra en bred kreds af aktører, herunder regioner, kommuner, fagfolk og civilsamfundsaktører. Dette organiseres i relevante fora og med mulighed for yderligere specifik inddragelse af rådgivning og bidrag efter behov. Endelig kan Sundhedsstyrelsens inddrage eksisterende fora, som fx Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet, Udvalg for Kræft og Rådgivende Udvalg for Nationale Screeningsprogrammer.
Sundhedsstyrelsen indleder arbejdet i efteråret 2023 og afleverer det faglige oplæg med anbefalinger til Kræftplan V til Indenrigs- og Sundhedsministeriet i efteråret 2024.
Økonomi
Regeringen har fra og med 2025 afsat en samlet ramme på 600 mio. kr. årligt til Kræftplan V. Heraf afsættes midler til et pilotstudie af et nationalt screeningsprogram for lungekræft, til en ny patientrådgivning for patienter med livstruende sygdomme og en specialenhed for behandling af livstruende sygdomme samt 100 mio. kr. årligt fra 2025 og frem til at udvide sundhedslovens §166-ordning, så flere kræftpatienter og andre patientgrupper med betydelige tandproblemer kan få tilskud til deres tandbehandling. Regeringen vil i forbindelse med udmøntningen af midlerne til Kræftplan V også tage stilling til den aktuelle kapacitetssituation på kræftområdet. I lyset af de ekstraordinære afsatte kapacitetsmidler til kræftområdet i 2023 og 2024 vil der heri også indgå drøftelser om behovet for varige kapacitetsmidler fra 2025. Anbefalingerne skal udarbejdes under hensyn til den samlede ramme, herunder eventuelt behov for varige kapacitetsmidler.
23068969