Bilag 1: KræftpakkerDagsorden er godkendt.
22067377
Administrationens indstiller til sundhedsudvalget:
1. Drøftet
2. Drøftet, idet udvalget bemærker, at de ønsker, at administrationen går videre med at kvalificere forslag til andre sygdomme og behandlinger, som regionen følger med udgangspunkt i de nationale kliniske kvalitetsdatabaser.
På mødet i sundhedsudvalget den 1. marts 2022 blev det besluttet, at udvalget hvert kvartal får forelagt en status på målopfyldelsen for standardforløbstiderne for udvalgte kræftformer, som giver anledning til et særligt fokus. Herudover besluttede sundhedsudvalget, at udvalget halvårligt forelægges en status for målopfyldelsen for alle kræftpakkerne.
Med nærværende sag til sundhedsudvalget sættes der fokus på tyk- og endetarmskræft, kræft i prostata samt lungekræft sammen med en statusoversigt for målopfyldelsen for alle kræftpakkeforløb.
Der er i Region Hovedstaden fastsat et politisk mål om, at 85 pct. af patienterne i kræftpakkeforløb skal behandles inden for de anbefalede standardforløbstider i kræftpakkerne. Forløbstiderne er faglige rettesnore og ikke lovgivne patientrettigheder, og de tager ikke højde for længere forløb på grund af eksempelvis særligt komplicerede patientforløb, hvis patienten har flere samtidige sygdomme (komorbiditet), eller hvis patienten ønsker en pause i forløbet.
Gennem længere tid er udviklingen i regionens overholdelse af forløbstiderne i kræftpakkerne blevet fulgt tæt både på politisk og administrativt niveau. Direktionerne på hospitalerne følger ligeledes området tæt, og der arbejdes systematisk på at afhjælpe udfordringer herunder sikre en optimal udnyttelse af kapaciteten. Der er i øjeblikket særligt fokus på at robustgøre kapaciteten på operationsområdet, som har været ekstra udfordret de seneste par år på grund af vakante sygeplejerskestillinger. Koncerndirektionen og hospitalsdirektionerne drøfter løbende udviklingen og følger op på igangsatte og planlagte initiativer. Det stærke politiske og ledelsesmæssige fokus på overholdelsen af forløbstiderne i kræftpakkerne understøtter et målrettet og systematisk arbejde med at sikre, at patienter i Region Hovedstaden tilbydes hurtig udredning og behandling. I regionen prioriteres akutte operationer og behandling af livstruende sygdomme herunder kræft.
Overholdelse af standardforløbstiderne
I september blev 72 pct. af alle patienter i kræftpakkeforløb behandlet inden for standardforløbstiderne, mens det foreløbige tal for oktober er 71 pct. Det er særligt den lave målopfyldelse for brystkræft, som påvirker regionens samlede målopfyldelse. Målopfyldelsen for forløbstiderne i kræftpakker fratrukket brystkræft var således 82 pct. i september og foreløbigt 80 pct. i oktober.
I denne sag gives en status for udviklingen i målopfyldelsen for forløbstiderne for alle kræftformer og en uddybende status for henholdsvis tyk- og endetarmskræft, lungekræft og prostatakræft, som alle er relativt hyppige kræftformer. Brystkræftområdet behandles særskilt på sundhedsudvalgets møde den 23. november. I bilag 1 er en oversigt over målopfyldelsen for standardforløbstiderne i alle kræftpakker samt en oversigt for de kræftpakker, som der gives en uddybende status for.
Status for tyk- og endetarmskræft
Målopfyldelsen for tyk- og endetarmskræft er i september 73 pct. og foreløbigt i oktober 69 pct., mens udviklingen i målopfyldelsen over en længere tidsperiode kan ses af bilag 1. Tyk- og endetarmskræft omfatter en stor patientgruppe, og der har i de seneste måneder været udfordringer med målopfyldelsen for den kirurgiske behandling af tyk- og endetarmskræft.
Patienter med tyk- og endetarmskræft opereres på flere af regionens hospitaler, og forsinkelsen i forløbene sker primært efter udredningen i forbindelse med selve behandlingen. På alle hospitalerne har det seneste halve år været særligt udfordret af manglende kapacitet på operationsgangene på grund af mangel på især anæstesi- og operationssygeplejersker, og der arbejdes på mange fronter med at sikre, at patienter med tyk- og endetarmskræft prioriteres. Hospitalerne har blandt andet benyttet sig af merarbejdsaftaler (FEA), opgaveglidning til andre faggrupper og forsøg på at optimere udnyttelsen af operationslejer endnu mere. Der er stort ledelsesfokus på problemstillingen på alle hospitaler, og der arbejdes sammen på tværs af matriklerne for at udnytte kapaciteten bedst muligt.
Medicinsk- og strålebehandling omfatter en mindre patientgruppe, og for de patienter, hvor forløbstiderne ikke er overholdt, skyldes forsinkelserne henholdsvis patientens ønske, patientens kliniske tilstand samt behov for yderligere udredning. For flere hospitaler er der for alle tre behandlingsformer henholdsvis medicinsk-, stråle- og kirurgisk behandling også sket forsinkelse i flere forløb på grund af, at patienterne havde samtidige sygdomme herunder fx COVID-19 under indlæggelse. De involverede afdelinger forsøger at sikre, at patienterne kommer hurtigt igennem pakkeforløbet, og hospitalerne har stort fokus på at overholde forløbstiderne.
Status for lungekræft
Målopfyldelsen for lungekræft er i september måned 85 pct. og foreløbigt i oktober 76 pct., mens udviklingen i målopfyldelsen over en længere tidsperiode kan ses af bilag 1. Der har i de seneste år været stort fokus på kræftpakkeforløb for lungekræft, og der er arbejdet med flere initiativer for at nedbringe tiden til udredning og behandling. Der er aktuelt visse udfordringer med forsinkelser i forbindelse med udredning, som især skyldes kapacitetsudfordringer blandt andet inden for radiologien og patologien, som betyder ventetid for patienterne. Andre årsager til forsinkelse er patientens ønsker, men også at patienter med lungekræft ofte er ældre og alment svækkede og har andre samtidige sygdomme (komorbiditet), som skal håndteres.
Det seneste halve år er der sket en forbedring i målopfyldelsen for kirurgisk behandling af lungekræft. Der er fortsat en høj målopfyldelse for medicinsk behandling, mens det for strålebehandlingen sker, at der er forsinkelser i patienternes forløb oftest på grund af patientens kliniske tilstand.
De enkelte hospitaler arbejder kontinuerligt på at forbedre udrednings- og behandlingsforløbene, og i den regionale gruppe for lungekræft afholdes der løbende møder med henblik på at identificere udfordringer og iværksætte relevante indsatser på tværs af afdelinger og hospitaler.
Status for prostatakræft
Målopfyldelsen for prostatakræft er i september måned 70 pct. og foreløbigt i oktober 77 pct. Udviklingen i målopfyldelsen over en længere tidsperiode kan ses af bilag 1. Hovedparten af patienterne opereres inden for forløbstiderne, men for enkelte patienter sker der forsinkelser på grund af kapacitetsudfordringer eller, fordi der er behov for supplerende undersøgelser af patienten.
Derudover brændte der i april måned 2022 en MR-skanner på Herlev og Gentofte Hospital, mens fem andre skannere blev beskadiget. Skannerne bruges blandt andet til at udrede patienter for prostatakræft. Efter branden samarbejder hospitalet med regionens øvrige hospitaler og bruger røntgenbusser, som er placeret på Herlev-matriklen, med henblik på at sikre, at patienterne kommer hurtigst muligst igennem. Tre af MR-skannerne er nu i normal drift, og der kommer tre nye MR-skannere i løbet af 2. halvår af 2022. Driften forventes derfor normaliseret ved årets udgang.
For at forbedre målopfyldelsen arbejder hospitalerne løbende på at optimere arbejdsgangene omkring kræftpakkeforløbet, og der er særligt fokus på at sikre en hurtigere udredning af patienterne. For at reducere ventetiden vil skannerkapaciteten blive udvidet med en ny skanner, der skal bruges til bufferkapacitet, og som forventes sat i drift i løbet af 1. kvartal 2023, såfremt relevante stillinger kan besættes.
Administrationens forslag til nyt fokusområde
Det er administrationens vurdering, at det overordnet går tilfredsstillende med overholdelsen af forløbstiderne i kræftpakkerne, hvis der ses bort fra de udfordringer, der er med pakkeforløbene for brystkræft. Der er er endog meget stort ledelsesfokus på alle hospitaler med hele tiden at kunne skabe den nødvendige kapaciteten for, at patienterne kan ses inden for kræftpakkernes forløbstider. Der er månedlig opfølgning i hospitalsdirektørkredsen, ligesom koncerndirektionen hver måned konstaterer, at der indberettes meget få overskridelser af bekendtgørelsen om de maksimale ventetider til Sundhedsstyrelsen. Forretningsudvalget følger ligeledes overholdelsen af kræftpakkerne. På den baggrund er det administrationens forslag, at sundhedsudvalget fremadrettet alene får en status på overholdelsen af alle kræftpakker hvert halve år i stedet for en status hvert kvartal, mens udvalget fortsat til hvert møde forelægges en status for udviklingen i målopfyldelsen for brystkræft. Desuden foreslås det, at sundhedsudvalget fremover som nyt fokusområde i stedet løbende skal følge regionens arbejde med at forbedre kvaliteten inden for to til tre udvalgte sygdomme eller behandlinger med afsæt i de nationale kliniske kvalitetsdatabaser. Hvis udvalget ønsker dette, vil administrationen på et kommende møde præsentere forslag til hvilke sygdomme eller behandlinger, der med fordel kan udvælges. Det bemærkes, at administrationen fortsat vil følge udviklingen i målopfyldelsen for kræftpakkerne tæt, og hvis der på opstår store udfordringer med betydning for målopfyldelsen for en kræftpakke, vil administrationen orientere sundhedsudvalget herom.
Administrationen tager sundhedsudvalgets drøftelser med i det videre arbejde med at følge udviklingen og sikre opfølgning på de igangsatte initiativer, der skal sikre, at flere patienter fremadrettet bliver udredt og behandlet inden for forløbstiderne i kræftpakkerne.
Såfremt sundhedsudvalget fremover ønsker at følge regionens kvalitetsarbejde inden for et par udvalgte sygdomme eller behandlinger, vil administrationen komme med forslag hertil på et kommende møde.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 5. december 2022.
Charlotte Hosbond / Lise Graae
19022852
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Det er taget til efterretning.
Sundhedsudvalget besluttede på møde den 27. oktober 2021 at følge udviklingen i ventetid til høreapparatbehandling hvert kvartal. Sundhedsudvalget forelægges i denne sag en status på ventetiden til høreapparatbehandling pr. 1. oktober 2022.
Høreapparatbehandlingen på hospitalerne foregår på henholdsvis Nordsjællands Hospital (Hillerød-matriklen) og Rigshospitalet. For Rigshospitalets vedkommende foregår høreapparatbehandling for voksne på deres udefunktion på Bispebjerg Hospital, mens høreapparatbehandling for børn og særligt komplicerede patienter foregår på hospitalets Blegdamsvej-matrikel. Nordsjællands Hospital varetager behandlingen for borgere i planområde Nord og Midt, mens Rigshospitalet varetager behandlingen for borgere i planområde Syd og Byen.
Ventetid til forundersøgelse
Regionsrådet har i december 2021 besluttet, at der fra 2022 skal implementeres et delmål om maksimalt seks ugers ventetid til forundersøgelse for alle høreapparatpatienter på hospitalerne. Målet er, at der maksimalt må være fire ugers ventetid. Den maksimale ventetid er på nuværende tidspunkt 16 uger til forundersøgelse på Rigshospitalet og 9 uger på Nordsjællands hospital. Til sammenligning var den maksimale ventetid primo 2019 henholdsvis 47 uger på Rigshospitalet og 48 uger på Nordsjællands Hospital.
I tabel 1 ses udviklingen i den maksimale ventetid til forundersøgelse i forbindelse med høreapparatbehandling på henholdsvis Rigshospitalet og Nordsjællands Hospital i perioden 1. juli 2021 til 1. oktober 2022.
Tabel 1. Udviklingen i maksimale ventetider fra juli 2021 til oktober 2022 opgjort i antal uger
| Sep | Okt. | Nov | Dec. | Jan | Feb. | Marts | April | Maj | Juni | Juli | Aug | Sep | Okt | |
Rigshospitalet | 12 | 8 | 8 | 6 | 6 | 6 | 6 | 6 | 6 | 12 | 14 | 14 | 16 | 16 |
Nordsjællands Hospital | 21 | 21 | 21 | 21 | 21 | 21 | 21 | 11 | 11 | 10 | 9 | 9 | 9 | 9 |
Kilde: Mit sygehusvalg
Udviklingen i ventetiden fra 2019 til juli 2022 fremgår af bilag 1.
Nordsjællands Hospital oplyser, at henvisningerne bliver opdelt i tre kategorier ved visitationen, og at ventetiderne er varierende: Børn og voksne med hastende behandlingsbehov har under en måneds ventetid, mens fremskyndede patienter indkaldes indenfor to måneder. Nordsjællands Hospital oplyser, at de resterende patienter på nuværende tidspunkt oplever en ventetid på ca. 9 uger. I 1. halvår 2022 har Nordsjællands Hospital viderehenvist i alt 284 patienter til Rigshospitalet. Patienterne får foretaget en forundersøgelse og tilpasning af høreapparat på Rigshospitalet, hvorefter Nordsjællands Hospital efterfølgende overtager ansvaret for patienterne, når de skal have justeret deres høreapparat.
Rigshospitalet oplyser, at patienter med hastede behandlingsbehov behandles indenfor fire uger, og at ventetiden for øvrige patienter er 16 uger. Rigshospitalet oplyser yderligere at de løbende har gennemført en række projekter på høreapparatområdet, og fortsat er opmærksom på for at reducere ventetiderne. Rigshospitalet oplever en stigning i antal patienter med behov for høreapparatsbehandling, og vurderer at der er behov for at øge kapaciteten for at kunne følge med patientpopulationen.
Høreapparatbehandling hos Kommunikationscentret på Bornholm
Sundhedsudvalget anmodede på møde den 29. august 2022 om øget fokus på høreapparatbehandling på Bornholm.
Region Hovedstaden har siden 2017 haft en rammeaftale med Bornholms Regionskommunes Kommunikationscenter om høreapparatbehandling. Aftalen omfatter voksne borgere på Bornholm med ukomplicerede høretab (symmetrisk aldershøretab), hvor det lægefagligt er vurderet, at der er behov for høreapparat.
Ventetiden til høreapparatbehandling på Kommunikationscenteret er pr. 1. oktober 2022 ca. 21 uger. Kommunikationscenteret oplyser, at ventetiden er steget grundet nedlukningen under COVID-19, og fordi det ikke har været vanskeligt at rekruttere kvalificeret personale. Ventetiden var således indtil marts 2020 12 uger, hvorefter ventetiden ved udgangen af 2020 var steget til 18 uger. I den efterfølgende periode fra maj 2020 - februar 2022 oplyser Kommunikationscenteret at de fastlagte COVID-19 restriktioner yderligere har påvirkede ventetiden
I tabel 2 ses udviklingen i ventetid i forbindelse med høreapparatbehandling på Bornholms Kommunikationscenter i perioden 1. juli 2021 til 1. oktober 2022.
Tabel 2 Udviklingen i maksimale ventetider fra juli 2021 til oktober 2022 opgjort i antal uger
| År | 2021 | 2022 | ||||||||||||
| Måned | Sep | Okt | Nov | Dec | Jan | Feb | Marts | April | Maj | Juni | Juli | Aug | Sep | Okt |
Kommunikationscenter | 21 | 23 | 24 | 26 | 26 | 25 | 24 | 24 | 23 | 22 | 22 | 18 | 18 | 21 |
Kommunikationscenteret har netop opnormeret en halvtidsstilling til en fuldtidsstilling og forventer dermed, at ventetiden fremadrettet vil blive reduceret. Regionen har i den forbindelse opnormeret rammeaftalen med 0,3 mio. kr. årligt. Derudover arbejdes der med forbedret visitation og snitflader mellem Kommunikationscenteret og Rigshospitalet. Hvor hurtigt, ventetiden kan nedbringes, afhænger blandt andet af effekten af det øgede fokus på korrekt visitation, men Kommunikationscenteret forventer, at ventetiden vil være nedbragt væsentligt i løbet af ca. et år. Kommunikationscenteret vurderer, at det er vanskeligt at pukkelafvikle yderligere indenfor de nuværende økonomiske rammer. Administrationen er løbende i dialog med Kommunikationscenteret vedr. øvrige initiativer, der kan nedbringe ventetiden yderligere.
Midler tilført høreapparatområdet fra 2018 til 2022
Hospitalerne har fra 2018 til 2022 fået tilført i alt 45,3 mio.kr. via finanslovsmidler og budgetmidler. Midlerne har været afsat til at nedbringe ventelisterne, herunder har Nordsjællands Hospital fået midler til etablering af en høreboks, som er et lydisoleret rum, hvori der udføres høreprøver. Fordelingen af de tilførte midler fremgår af tabel 3.
Tabel 3. Fordelingen af ekstra midler til høreapparatområdet 2018-2022
| Rigshospitalet | Nordsjællands Hospital |
Budgetmidler, engangsbevilling (2018) | 4,6 mio.kr. | 2,5 mio. kr. |
Finanslovsmidler (2019-2022) | 2019: 6,7 mio. kr. 2020-2022: 5,4 mio. kr. årligt | 2019 :1,1 mio. kr. 2020-2022: 2,4 mio. kr. årligt |
Budgetmidler, engangsbevilling (2020) | 7. mio. kr. |
|
Administrationen har i forbindelse med fordeling af midlerne adspurgt hospitalerne om deres mulighed for at behandle flere patienter. Hospitalerne har i den forbindelse vurderet deres fysiske rammer og rekrutteringsmuligheder.
Fordelingen af midlerne afspejler, at Rigshospitalet i større udstrækning end Nordsjællands Hospital har vurderet, at de havde mulighed for at udvide aktiviteten. Rigshospitalet er på den baggrund blevet tildelt 76 procent af midlerne. Nordsjællands Hospital overtog primo 2020 dele af planområdet Midt, og har i den forbindelse overtaget budget og personale fra Rigshospitalet. Ifølge Nordsjællands Hospital betød ændringen af optageområderne, at hospitalet ikke havde muligheden for at udvide aktiviteten yderligere i perioden.
Udvikling i antal forundersøgelser
Hospitalerne har oplyst, at et høreapparatforløb i gennemsnit består af 3,5 besøg. Forløbet indledes med en forundersøgelse, hvor der foretages en høreprøve, og hvor der afprøves forskellige typer af høreapparater. Herefter indkaldes patienten til selve høreapparatbehandlingen, hvor det valgte høreapparat tilpasses patientens høretab. Patienterne har derefter mulighed for at få deres høreapparat justeret løbende i fire år, indtil høreapparatet kan fornys. Hver patient får i gennemsnit justeret deres høreapparat 1,5 gange.
I tabel 4 ses antallet af gennemførte forundersøgelser på hospitalerne. Heraf vil der være en mindre andel forundersøgelser, som ikke vedrører høreapparatpatienter.
Tabel 4: Udviklingen i antal forundersøgelser gennemført på hospitalerne
| 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | Januar til 1. oktober 2022 | |
| Rigshospitalet | 4.638 | 5.832 | 4.379 | 5.200 | 3.221 |
| Nordsjællands Hospital | 1.598 | 2.654 | 2.510 | 2.765 | 2.573 |
| I alt | 6.236 | 8.486 | 6.889 | 7.965 | 5.794 |
Administrationen bemærker, at antallet af forundersøgelser har varieret i perioden.
Udvikling i antal udleverede høreapparater
I tabel 5 ses antallet af høreapparater udleveret på henholdsvis Rigshospitalet og Nordsjællands Hospital fra 1. januar 2016 til 1. oktober 2022.
Tabel 5. Antal udleverede høreapparater fra 1. januar 2016 til 1.oktober 2022
| 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | Januar til 1. oktober 2022 | |
| Rigshospitalet | 9.700 | 9.885 | 7.770 | 11.322 | 9.031 | 9.795 | 6.670 |
| Nordsjællands Hospital | 4.307 | 3.586 | 3.258 | 4.723 | 4.771 | 5.554 | 3.613 |
| I alt | 14.007 | 13.471 | 11.028 | 16.045 | 13.802 | 15.349 | 10.283 |
Kilde: Amgros statistik.
Amgros varetager indkøb af høreapparater på regionernes vegne. Administrationen bemærker, at Amgros-statistikken er et ”her og nu” billede på, hvad de audiologiske afdelinger har indberettet til Amgros.
Administrationen bemærker, at antallet af udleverede høreapparater har varieret i perioden fra 2016 til 2021.
Brug af speciallægepraksis til nedbringelse af ventetider på hospitalerne
Region Hovedstaden har indgået en høreapparataftale med 34 praktiserende øre-, næse- og halslæger, som betyder, at de kan varetage behandling af patienter med ukompliceret høretab. Høreapparataftalen har været gældende siden 2014 og omfatter årligt 5.900 høreapparatbehandlinger. Speciallægerne har mulighed for at tilmelde sig aftalen uafhængigt af deres geografiske placering, hvorefter de 5.900 årlige høreapparatbehandlinger fordeles blandt speciallægerne.
I forbindelse med COVID-19 har hospitalerne haft mulighed for at viderehenvise ukomplicerede patienter til speciallægepraksis for at sikre pukkelafvikling. Nordsjællands Hospital har valgt at benytte denne mulighed løbende. Hospitalerne har i 2022 også mulighed for at viderehenvise patienter med ukompliceret høretab til speciallægepraksis. Nordsjællands Hospital har i perioden januar til oktober 2022 viderevisiteret i alt 658 patienter til speciallægepraksis. Rigshospitalet har valgt ikke at gøre brug af muligheden. Kommunikationscentret på Bornholm har ikke haft mulighed for at viderehenvise patienter til de praktiserende øre-, næse- og halslæger på Bornholm, da de to øre-, næse- og halslæger ikke er med i høreapparataftalen og derfor ikke varetager høreapparatbehandling.
Administrationen har stor opmærksomhed på, at aftalen om viderevisitering anvendes mest hensigtsmæssigt til gavn for de patienter, der står på venteliste til høreapparatbehandling, og der er dialog med begge hospitaler herom. Administrationen bemærker, at der i forhold til viderehenvisning er patienter, der ikke ønsker at overgå til behandling i speciallægepraksis, og dermed foretrækker at forblive på venteliste i hospitalsregi.
Økonomi
Med udgangen af 2022 udløber den nuværende finanslovsbevilling, og hospitalernes økonomiske ramme vil herefter blive reduceret med i alt 7,8 mio. kr. årligt.
Administrationen bemærker i den sammenhæng, at servicemålet om maksimalt fire ugers ventetid er meget ambitiøst. Administrationen bemærker yderligere, at det udvidede frie sygehusvalg ikke gælder for høreapparatsområdet. Derfor foreligger der i lovgivningen ikke en pligt for hospitalerne til at behandle patienten inden for 30 dage, herunder tilbyde omvisitering til behandling på et privathospital. Der er udredningsret på høreapparatområdet. Hovedparten af patienterne bliver dog jf. Sundhedsstyrelsens vejledning udredt hos øre-, næse- og halslæger i primærsektoren. Derfor er udredningsretten kun relevant for børn samt voksne med akut opstået høretab, der kan have behov for yderligere udredning på hospitalet.
Administrationen bemærker endvidere, at det er uklart, hvordan ventetiden vil udvikle sig fra 2023, hvor finanslovsmidlerne ophører. Fra 2023 får hospitalerne dog opnormeret deres årlige løn- og driftsbudget med 2,7 mio. kr., fordelt på 1,9 mio. kr. til Rigshospitalet og 0,8 mio. kr. til Nordsjællands Hospital, svarende til det beløb de fik i forbindelse med finanslovsmidlerne. Midlerne til hospitalernes høreapparatbehandling er opdelt til henholdsvis løn og drift samt midler til selve høreapparaterne. Opnomeringen af hospitalernes løn- og driftbudget, er sket ved at flytte midler fra høreapperatsbudgettet til løn- og driftbudgettet. Dette har været muligt, da omkosningerne til høreapparater har været lavere end de afsatte årlige midler.
Digital fjernvisitation
Sundhedsudvalget spurgte på mødet den 29. august 2022 om status på projektet om digital fjernvisitation. I det politiske udspil Høreområdet i Fremtiden er der lagt op til, at visitationen af borgere med høretab skal digitaliseres. Dette indebærer, at forundersøgelsen foretages af en audiologiassistent eller andet kvalificeret personale, mens selve visitationen bliver foretaget digitalt af en øre-, næse- og halslæge. Patienten ser således ikke fysisk en speciallæge i forbindelse med visitationen. Det er tiltænkt, at den samme høreprøve, der skal benyttes gennem hele patientforløbet. Det er derfor forventningen, at digital fjernvisitation på høreområdet kan bidrage til en nemmere, mere overskuelig og sammenhængende vej til høreapparatbehandling. Desuden kan det på sigt være med til at reducere ventetiden. På denne baggrund har projektet Innovation af Høreområdet og Effekt Af Reform (InHEAR) kørt i Region Nordjylland, udarbejdet og kørt af et forskerhold fra Audiologisk Afsnit på Aalborg Universitetshospital (projektgruppen). Projektet blev afsluttet i juni 2022. Formålet med InHEAR projektet var at dokumentere patientsikkerhed, patientoplevet behandlingseffekt samt behandling- og forløbstilfredshed af digital fjernvisitation. Borgerne blev fordelt i tre testgrupper med hver 250 borgere. Testgruppe 1 fik foretaget en standardiseret forundersøgelse ved en privat høreapparatsudbyder, testgruppe 2 fik foretaget en standardiseret forundersøgelse ved en offentlig høreklinik, mens kontrolgruppe 3 fungerede som kontrolgruppe til de to testgrupper og blev visiteret efter gældende praksis.
På baggrund af resultaterne fra den kliniske afprøvning af digital fjernvisitation på høreområdet kunne følgende konkluderes:
Projektgruppen vurderer, at man bør fortsætte arbejdet med digital visition eksempelvis i form af en regional indføring. Projektgruppen vurderer yderligere, at projektet med fordel kan udfoldes i en eller evt. to testregioner, hvor man til at starte med kunne tilstræbe en ensartet digital visitation, der kan være grundlaget for en fælles national visitationsmodel.
Administrationen har på baggrund af projektets resultater rettet henvendelse til Danske Regioner for at få afklaret, om der fra Danske Regioners side er fastlagt en strategi eller proces for udrulning af projektet til flere regioner. Danske Regioner har meldt tilbage, at dette ikke er tilfældet på nuværende tidspunkt. Der er heller ikke afsat midler til IT-understøttelsen af fjernvisitationen. Danske Regioner er i gang med at undersøge, hvordan de fra deres side kan kigge nærmere på det. Administrationen vurderer, at det vil være en fordel med tværregional koordinering med området for at sikre ensartethed. Region Hovedstaden har ikke afsat midler til et pilotprojekt.
En faldende ventetid kan øge patienttilgangen til hospitalerne og dermed ventetiden, selvom der udføres flere høreapparatbehandlinger på hospitalerne.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 5. december 2022.
Charlotte Hosbond / Elisabeth Ankersen
22059678
Bilag 1: Udvikling i ventetid november 2019 - oktober 2022
Bilag 2: Resultater_Digitalt visitations projekt InHear
Ingen bemærkninger.