Bilag 1: Oversigt over den forventede offentlige indsats i Region Hovedstaden på jordforureningsområdet i 2023 og nærmeste årGodkendt.
Kim Rockhill (A) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Anbefalet.
Kim Rockhill (A) deltog ikke i behandlingen af sagen.
I henhold til §18 i jordforureningsloven skal regionsrådet udarbejde en oversigt over den offentlige undersøgelses- og afværgeindsats på jordforureningsområdet. Oversigten skal revideres årligt, og offentligheden skal inddrages forud for udarbejdelsen af den endelige oversigt.
På regionsrådsmødet den 15. november 2022 blev det vedtaget at sende udkastet til oversigt over den offentlige jordforureningsindsats 2023 til kommentering i offentligheden i otte uger. Oversigten foreligger nu i endelig udgave til politisk godkendelse (bilag 1). Udkast til besvarelse af de indkomne kommentarer er vedlagt som bilag 2. De indkomne kommentarer er vedlagt som bilag 3.
Prioriteringen af regionens jordforureningsindsats i 2023, som den kommer til udtryk i oversigten, er i overensstemmelse med regionens jordplan "Vejen til ren jord og rent vand II - Region Hovedstadens plan for indsatsen mod jordforurening", som blev vedtaget af regionsrådet den 19. november 2019.
Enhedschef i Miljø, Carsten Bagge Jensen, vil holde et oplæg på udvalgsmødet i miljø- og klimaudvalget.
I Region Hovedstaden prioriteres den offentlige indsats i henhold til den politisk vedtagne jordplan ”Vejen til ren jord og rent vand II – Region Hovedstadens plan for indsatsen mod jordforurening”. Regionernes opgave er at håndtere jordforureninger, der kan udgøre en risiko over for:
Den offentlige indsats indeholder typisk en række trin, der starter med indsamling af historiske oplysninger og kortlægning og kan ende med oprensning, hvis forureningen udgør en risiko. Vurderingen af risikoen er afgørende for, hvor hurtigt regionen prioriterer forureningen videre til næste trin. Hvis ikke der er en akut risiko, kan der gå flere år, fra en forurenet grund bliver kortlagt, til den bliver undersøgt nærmere og eventuelt renset op. Oprensningen fjerner den del af forureningen, som kan udgøre en risiko. Det betyder, at der ofte efterlades forurening, når oprensningen er slut, og derfor vil de fleste grunde fortsat være kortlagt efter oprensning.
Indsatsen omfatter de forureninger, hvor der ikke findes en forurener, der kan gøres ansvarlig for forureningen.
Grundvand
Højest prioriteret er grundvandet. Det skyldes, at der næsten alle steder i regionen oppumpes grundvand til drikkevand. Vandværkerne kan derfor ikke bare flytte vandboringerne, hvis grundvandet bliver forurenet. Indsatsen er målrettet de stoffer, der i særlig grad truer grundvandet. Disse stoffer er typisk klorerede opløsningsmidler, pesticider og nu også PFAS-stoffer, efter at grænseværdierne for PFAS blev skærpet i 2021.
Fokus er i særlig grad rettet mod klorerede opløsningsmidler, fordi disse kemiske stoffer gennem tiden har været årsag til nogle af de værste forureninger af grundvandet i Danmark. Der er fundet klorerede opløsningsmidler på et meget stort antal lokaliteter i regionen, og der er tale om stoffer som - selv i lave koncentrationer - kan udgøre en stor sundhedsrisiko. Derfor har de klorerede opløsningsmidler fortsat en central rolle i regionens arbejde for at beskytte grundvandet. Herudover vil der også fortsat være fokus på pesticider og på en indledende og videregående undersøgelsesindsats over for den gruppe af flourstoffer, der angives ved fællesbetegnelsen PFAS, som har haft stor anvendelse pga. stofgruppens brandhæmmende og fedtafvisende egenskaber.
Oversigt over den offentlige jordforureningsindsats for 2023
Oversigten over den offentlige undersøgelses- og afværgeindsats på jordforureningsområdet vedrører alene regionens videregående indsatser (videregående undersøgelser og evt. afværge), inklusiv drift af tekniske anlæg. Regionens videregående indsats udføres på lokaliteter, som regionen forinden har kortlagt på vidensniveau 2. At en lokalitet er kortlagt på vidensniveau 2 betyder, at grunden er undersøgt, og at der er konstateret forurening i jord og/eller grundvand, som kan have skadelig virkning på mennesker og miljø. Denne dokumentation har regionen oftest indhentet ved indledende forureningsundersøgelser. Administrationen har foretaget mindre administrative rettelser i forhold til det udkast, der blev godkendt af regionsrådet den 15. november 2022, eksempelvis hvor regionens igangværende indsatser er blevet afsluttet hurtigere end forventet.
Overordnet strategi for grundvandsindsatsen
Regionens prioriterede jordforureningsindsats over for jordforurening med klorerede opløsningsmidler finder sted i de grundvandsområder i regionen, hvorfra 85 procent af drikkevandet indvindes. Klorerede opløsningsmidler er kemikalier, der er anvendt bl.a. til affedtning i industrien og til tøjrensning. Der sker også en forstærket pesticidindsats og indsats i forhold til PFAS inden for 85 procents-området. Det er målet med Jordplan II, at grundvandet skal sikres mod klorerede opløsningsmidler og lignende stoffer inden 2030. Den væsentligste undersøgelsesindsats forventes gennemført inden 2027.
Nye grundvandsundersøgelser i 2023 igangsættes på lokaliteter inden for 6 (Ermelunden, Ishøj, Brokilde, Endrup, Æbelholt og Nivå) af de 54 grundvandsområder, der er prioriteret i Jordplan II. Undersøgelserne i forhold til de klorerede opløsningsmidler er ved udgangen af 2022 afsluttet i 25 af de 54 grundvandsområder. Når der er overblik over alle undersøgelsesresultater i et indvindingsopland/grundvandsområde, fortsættes der efterfølgende med en samlet afværgeindsats over for de forureninger, der måtte udgøre en trussel mod drikkevandsindvindingen.
Forventet indsats i 2023
I 2023 forventes igangsat 20-25 nye videregående grundvandsundersøgelser og 4-6 nye undersøgelser i forhold til indeluft. Ca. 100 videregående undersøgelser fortsættes fra 2022 eller tidligere. På 15 lokaliteter sker der opfølgende arbejde i forhold til tidligere gennemførte afværgeforanstaltninger f.eks. i form af måling af effekten af den udførte afværge eller retablering af arbejdsområde o.l. Der forventes igangsat nye oprensninger på 5-7 lokaliteter i 2023 og 3 afværgeprojekter opstartet i 2022 forventes afsluttet.
Hvad angår PFAS-indsatsen vil administrationen gennemføre videregående grundvandsundersøgelser på tidligere brandøvelsespladser, hvis der er konstateret PFAS-forurening, og lokaliteten er beliggende inden for de grundvandsområder, hvor 85 procent af drikkevandet indvindes. Specifikt for Hedelykken 10, 2640 Hedehusene udføres denne undersøgelse i et testområde, Tunhøj, hvor regionen i samarbejde med Region Sjælland og HOFOR også vil opspore andre mulige kilder til PFAS-forurening. Herudover undersøger administrationen for PFAS, hvis den videregående grundvandsundersøgelse udføres på lokaliteter, hvor der tidligere også har været en PFAS-branche.
På miljø- og klimaudvalgets møde i juni 2023 orienteres udvalget om, hvordan der arbejdes med PFAS.
Budgettet udgør i 2023 ca. 110 mio. kr. til videregående undersøgelser og oprensninger inkl. drift af tekniske driftsanlæg. Den forventede indsats i 2023 er nærmere beskrevet i bilag 1.
Indkomne kommentarer til den forventede indsats i 2023
Regionens oversigt over den forventede indsats i 2023 har været sendt til offentlig kommentering, og der er modtaget kommentarer (bilag 3) fra seks kommuner (Allerød, Frederiksberg, Gentofte, Glostrup, Herlev og Hvidovre) og to forsyningsselskaber (HOFOR og Novafos). Administrationen har udarbejdet svarforslag til disse (bilag 2) til regionsrådets godkendelse.
De to kommuner, der ligger inden for de højt prioriterede områder i Jordplanen (Allerød og Gentofte), er meget positive over for regionens indsats og er kommet med supplerende oplysninger/spørgsmål til regionens indsats i deres kommune.
Et gennemgående tema i kommentarerne fra de kommuner, der ligger uden for de højt prioriterede områder i jordplanen, er utilfredshed med, at regionen ikke (også) prioriterer en undersøgelses- og afværgeindsats inden for netop deres kommuner.
I flere kommentarer bliver der set frem til, at regionen får en pesticidstrategi, og der efterlyses også en øget indsats fra regionen i forhold til PFAS-opgaven.
Endelig er der flere kommuner, der beklager, at regionen ikke har hjemmel til at medtage kommunernes problemer med højtstående grundvand bl.a. som følge af lukkede vandindvindingsboringer, når regionen skal prioritere den offentlige jordforureningsindsats.
Administrationen har med sine svarforslag til de indkomne kommentarer fastholdt regionens prioritering af, at undersøgelses- og afværgeindsatsen frem til 2030 skal ske inden for de områder, der er højt prioriteret i den justerede jordplan: ”Vejen til ren jord og rent vand II”.
De indkomne kommentarer fra de seks kommuner samt HOFOR og Novafos har ikke givet anledning til ændring af regionens konkrete planer for 2023, idet de ønskede ændringer vil gå imod jordplanens prioriteringer, som er at sikre så meget rent grundvand og sundhed som muligt for regionens afsatte midler på jordforureningsområdet. Kommuner og vandforsyninger, som er placeret uden for de prioriterede områder, vil sandsynligvis ikke opfatte sig imødekommet, og der er derfor dialog om potentialerne for samarbejde om bl.a. regionens kortlægningsindsats og i forbindelse med byggeri på forurenede grunde.
Administrationen deltager løbende i møder i forbindelse med kommunernes udarbejdelse og revision af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Dette gælder både inden og uden for de højt prioriterede grundvandsområder. Administrationen deltager også gerne i møder med kommuner og vandforsyninger om specifikke dilemmaer i forhold til prioritering af jordforureningsindsatsen. Selvom kommuner og vandforsyningsselskaber i områderne uden for de højt prioriterede 85 procents-områder ikke er enige i regionens grundlæggende prioritering af midlerne, har møder med kommuner og forsyningsselskaber i disse områder vist, at der er et godt samarbejde om indsatsen, samt at der er en række områder, hvor der er mulighed for at udbygge samarbejdet.
Ved tiltrædelse af indstillingen fremsendes oversigten over regionens offentlige jordforureningsindsats for 2023 til Miljøstyrelsen (bilag 1), og svarbrevene (i blag 2) sendes til de seks kommuner og de to forsyninger, som har kommenteret på regionens udkast til den offentlige jordforureningsindsats i 2023.
Oversigten over den offentlige indsats lægges på regionens hjemmeside som en nyhed. Der vil løbende blive kommunikeret om de nye tiltag, der igangsættes i 2023 f.eks. i pressemeddelelser og indlæg i aviser.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 22. maj 2023, forretningsudvalget den 6. juni 2023 og regionsrådet den 20. juni 2023.
David Meinke / Carsten Bagge Jensen
22049957
Bilag 2: Svarforslag til de indkomne kommentarer 2023
Bilag 3: Indkomne kommentarer 2023
Bilag 4: Præsentation som vist på miljø- og klimaudvalgsmødet den 22. maj 2023 - Prioriteret liste
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Udskudt, idet udvalget bad om at få sagsfremstillingen oplyst yderligere ift. baseline.
Kim Rockhill (A) deltog ikke i behandlingen af sagen.
I den politiske konstitueringsaftale fra 17. november 2021 er der udtrykt ønske om en ambitiøs klimamålsætning, styrket indsats på grønne indkøb og grønne initiativer på hospitalerne, der kan nedbringe forbruget og klimabelastningen. I budgetaftalen for 2023 er det endvidere besluttet, at der i 2023 skal fastsættes en målsætning for reduktionen af klimaaftrykket.
Ambitionsniveauet for klimamålsætningen blev drøftet i miljø- og klimaudvalget den 25. april 2023 og i forretningsudvalget den 9. maj 2023, hvilket har dannet grundlag for dette beslutningsoplæg.
Region Hovedstaden skal i lighed med de andre regioner og flere større virksomheder sætte et mål for, hvordan CO2-udledningen fra alle regionens aktiviteter skal reduceres, dvs. for både energi, transport (scope 1 og 2) og det forbrugsrelaterede klimaaftryk (scope 3).
Reduktion af det forbrugsrelaterede klimaaftryk (scope 3), rykker den grønne omstilling betydeligt tættere på hospitalernes hverdag, fordi målet dermed omfatter maskiner, produkter, varer, tjeneste- og sundhedsydelser mm., der bruges til behandling af patienterne og driften af hospitaler, psykiatri, sociale virksomheder mv. Derfor er det vigtigt, at målet både er ambitiøst og realistisk. Det skal være ambitiøst nok til, at hele organisationen må arbejde systematisk med klimatiltag, og at medarbejderne oplever, at de og deres arbejdsplads bidrager mærkbart til at begrænse klimakrisen. Det skal samtidig være så realistisk, at det er muligt at leve op til, hvis der foretages de nødvendige prioriteringer og investeringer, og der samarbejdes med andre om udvikling af nye teknologier og en databaseret tilgang. Det er vigtigt, at alle medarbejdere kan se, at målet er realiserbart og er motiverede for at nå det.
Klimamålsætningen
Skal regionen understøtte ambitionerne i Paris-aftalen fra COP21, kræver det som minimum en målsætning om klimaneutralitet i 2050. Den seneste rapport fra FN’s klimapanel, IPCC, fastslår, at vi står over for en klimakrise, hvor akut handling er den eneste vej til en stabil fremtid. Fremtidige generationer og børn, der er født i dag, vil således ifølge rapporten allerede i deres levetid opleve temperaturstigninger på 3,5-4 grader, hvis ikke vi skaber forandringer, der kan skabe klimaneutralitet i 2050.
Samtidig vil reduktioner af det forbrugsrelaterede klimaaftryk kræve store forandringer på hospitalerne med potentielt store investeringer til følge. I dag er klimaindsatsen vedrørende scope 3 kendetegnet ved en masse pilotprojekter i klinikken samt nogle centrale strategiske indsatser på fx møbler, tekstiler og vaskeri. Enkeltvis bidrager disse kliniske projekter med en lille reduktion af det samlede klimaaftryk, selvom det er relativt ressourcekrævende.
Skal disse indsatser op i en betydelig større skala, skal der massive indsatser til, og hospitalerne skal arbejde systematisk med dagsordenen og naturligvis afsætte tilstrækkeligt med ressourcer hertil. Dertil kræver det en tværgående og systematisk struktur på tværs af Region Hovedstaden for effektiv skalering af gode løsninger fra den ene afdeling til den anden og fra et hospital til et andet. Det betyder også, at medicin, kliniske utensilier og medicoudstyr vil skulle bidrage til reduktionen, hvorved der kan opstå dilemmaer mellem konkurrerende hensyn som fx kvalitet, effektivitet og ønsket om at bruge mere grønne produkter og reducere forbruget. Det er en kompleks øvelse, hvor vi ikke kender alle løsninger endnu, og som skal gå hånd i hånd med hensynet til behandlingskvaliteten, økonomi og de strukturelle udfordringer som fx den demografiske udvikling.
Klima- og miljøudvalget samt forretningsudvalget har i april og maj drøftet tre scenarier for en klimamålsætning på henholdsvis 40 procent, 50 procent og 70 procents reduktion af regionens klimaaftryk i 2030 – og alle med klimaneutralitet i 2050. På baggrund af disse drøftelser indstiller administrationen nedenstående målsætning.
Klimamålsætning: 50 procents reduktion i 2030 ift. 2023 og klimaneutral i 2050.
Med udgangspunkt i de nuværende markedsforhold og kendte teknologier, der former de produkter og tjenesteydelser, vi forbruger i regionen, vurderes målsætningen at ramme en balance mellem at være meget ambitiøs og samtidig være realiserbar. Et højere reduktionsmål i 2030 vil derfor være meget svært at realisere i sammenhæng med andre væsentlige hensyn som fx kvalitet i behandlinger og patientsikkerhed.
Realisering af klimamålsætningen
Der er der i dag ingen, herunder de andre regioner eller sundhedsvæsner internationalt, der har et klart billede af, hvordan klimamålsætningerne skal realiseres. For Region Hovedstaden giver klimastyringsmodellen nogle overordnede reduktionsstrategier til realisering af målsætningen, herunder bl.a.:
Med klimastyringsmodellen har regionen fået et strategisk værktøj, der kan estimere klimaeffekten af fx handleplaner, grønne indkøb, genbrug og grønne initiativer i klinikken, og som gør det muligt at måle årlige reduktioner på klimaaftryk. Klimastyringsmodellen gør det således muligt at estimere den samlede reduktion af klimaaftryk for regionen og dermed følge op på målsætningen. Modellen kan samtidig via en oversigt over virkemidler pege på de områder, hvor omstillingen er mest effektfuld og omkostningseffektiv for den enkelte afdeling, hospitalet og regionen. Men det vides ikke præcist, hvordan disse strategier skal udmøntes inden for de ca. 6,5 år, der er til at realisere 2030- målet. Det arbejde er både komplekst og tidskrævende.
Derfor bliver en af de første afgørende indsatser efter vedtagelse af målsætningen at etablere et datadrevet roadmap, der prioriterer de kendte indsatsområder ud fra princippet om 'mest CO2 for pengene' og estimerer de områder, vi skal blive klogere på for at realisere målsætningen. Det bemærkes endvidere, at indfrielsen af målsætningen på de 50 procent forudsætter, at markederne i øvrigt indgår i den grønne omstilling af deres produktion og forsyningskæder samt lever op til Paris-aftalens forudsætninger.
Strategiske pejlemærker for klimamålsætningen
Hovedparten af reduktionsstrategierne til klimamålsætningen skal findes i forbruget på hospitalerne. Derfor er realiseringen af målsætningerne helt afhængig af, at hospitalernes medarbejdere og ledelser har ejerskab og deltager aktivt i udvælgelse og implementering af reduktionsinitiativer. Samtidig kræver realiseringen af en klimamålsætning også udvikling af nye måder at forbruge på og mindre klimabelastende produkter. Således er regionens samarbejdspartnere, fx leverandører og forskningsmiljøer, også vigtige aktører i realiseringen af målsætningen.
Der lægges på denne baggrund op til, at klimamålsætningen forankres i fem strategiske pejlemærker, som kan være rettesnor for prioriteringen af initiativer og generel implementering og kommunikation af målsætningen:
Klimamålsætningen vil give gode muligheder for at kommunikere regionens klimaambitioner til medarbejdere, samarbejdspartnere, leverandører og borgere. Administrationen planlægger kommunikationen frem mod endelig vedtagelse i regionsrådet.
Sagen behandles i forretningsudvalget den 13. juni og regionsrådet den 20. juni 2023.
Marie Kruse / Jens Brøndberg
23029690
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Drøftet, idet miljø- og klimaudvalget besluttede at sende følgende budgetinitiativer til administrationens kvalificering:
Kim Rockhill (A) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Forretningsudvalget godkendte på mødet den 24. januar 2023 den overordnede tidsplan for budgetproces 2024-2027. Efterfølgende har forretningsudvalget på mødet den 7. marts 2023 fastlagt rammerne for de stående udvalgs deltagelse og bidrag til den kommende budgetproces.
Der er efter udsendelse af dagsorden den 17. maj 2023 blevet eftersendt et budgetforslag - 15. Medarbejderkonkurrence - ideer til nedbringelse af CO2-udledning i det patientnære arbejde.
Forslag nr. 8 (bilag 9) blev trukket tilbage inden udvalgsmødet, da det i stedet stilles som et medlemsforslag.
Miljø- og klimaudvalg har den 25. april haft en introduktion til budgetprocessen i udvalget. De stående udvalg anmodes om at bidrage til budgetprocessen for budget 2024-2027. I den forbindelse forventes miljø- og klimaudvalget, at drøfte bidrag til budgetprocessen på møderne i maj og juni. Herefter skal udvalget oversende maksimalt fem forslag til budgetinitiativer til den videre budgetforhandling. Initiativer, som er besparende, tæller dog ikke med i de fem, og kan således indstilles herudover.
Initiativerne, som de enkelte udvalg sender videre til de reelle budgetforhandlinger, kan ikke anses som vedtagne i det kommende budget alene fordi, at de stående udvalg har prioriteret dem. De fem initiativer bliver sammen med de øvrige udvalgs initiativer samlet i to kataloger - ét for sundhedsområdet og ét for regional udvikling. Katalogerne kommer i spil i forbindelse med selve budgetforhandlingerne i august, hvor der er fokus på prioritering af midlerne i regionens råderum.
På dette møde skal de indmeldte budgetinitiativer drøftes med henblik på at prioritere op til 10 forslag, som administrationen kan kvalificere frem mod anden og sidste drøftelse den 19 juni, hvor forslagene skal prioriteres ned til fem forslag, som udvalget sender videre til budgetforhandlingerne i august/september.
Inden anden og sidste drøftelse den 19. juni 2023 vil administrationen være i dialog med forslagsstillere om udformning af budgetinitiativerne, såfremt der er behov for præciseringer eller tydeliggørelse af forslagets indhold og formål.
Forretningsudvalget blev på sit møde den 11. april 2023 præsenteret for en foreløbig vurdering af rammerne for Budget 2024. Den meget foreløbige vurdering af økonomien for 2024 viser, at der en ubalance på mellem 300 og 400 mio. kr. Tallene er meget usikre, da der først indgås økonomiaftale mellem regionerne og staten ultimo maj/primo juni, og da prognosen kun bygger på forbruget i de første par måneder af 2023
Forslag til budgetinitiativer
Administrationens forslag til budgetinitiativer inden for miljø- og klimaudvalgets ressortområde:
1. Reduktion af CO2 i klinikken (Admin.)
Politiske forslag til budgetinitiativer inden for miljø- og klimaudvalgets ressortområde:
2. Affaldssortering (B)
3. Anæstesigassers mv skadelige effekter på miljøet skal reduceres (C, O, V, Anne Ehrenreich (ufp))
4. Bæredygtige uniformer (A)
5. En koordinerende indsats af hospitalernes/afdelingers miljøindsats (C, O)
6. God og grøn mad (B)
7. Grønnere indkøb til medico (B)
8. Ladeinfrastruktur på regionens matrikler (B, C)
9. Medarbejdere skal fokusere på kerneopgaven, ikke affald (V)
10. Mere forskning med fokus på PFAS oprensning (V)
11. Pulje til opprioritering af forureningsbekæmpelse (F)
12. Reduktion af CO2 fra medicinske devices (V)
13. Rensning af hositalsspildevand (C, O)
14. Øget kortlægning af PFAS (C, O)
Som opfølgning på mødet vil administrationen kvalificere de op til 10 videresendte budgetinitiativer frem mod udvalgets anden og sidste drøftelse den 19. juni.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 22. maj 2023. Udvalget vil have anden og sidste drøftelse af budgetinitiativer den 19. juni 2023.
De indstillede budgetinitiativer vil indgå i et samlet katalog, som der kan tages udgangspunkt i ved budgetforhandlingerne om budgetaftalen for 2024, som foregår i primo september.
David Meinke/Iben Fibiger
23015504
Bilag 1: Ikke varige midler, budget 2024, revideret 2. maj 2023
Bilag 2: 1. Reduktion af CO2 i klinikken (Adm._MKU)
Bilag 3: 2. Affaldssortering (B_MKU)
Bilag 5: 4. Bæredygtigt uniformer (A_MKU)
Bilag 6: 5. En koordinerende indsats af hospitalernes_afdelingernes miljøindsats (C_O_MKU)
Bilag 7: 6. God og grøn mad (B_MKU)
Bilag 8: 7. Grønnere indkøb til medico (B_MKU)
Bilag 9: 8. Ladeinfrastruktur på regionens matrikler (B_C_MKU)
Bilag 10: 9. Medarbejdere skal fokusere på kerneopgaven, ikke affald (V_MKU)
Bilag 11: 10. Mere forskningssamarbejde med fokus på PFAS oprensning (V_MKU)
Bilag 12: 11. Pulje til opprioritering af forureningsbekæmpelse (SF_MKU)
Bilag 13: 12. Reduktion af CO2 fra medicinske devices (V_MKU)
Bilag 14: 13. Rensning af hospitalsspildevand (C_O_MKU)
Bilag 15: 14. Øget kortlægning af PFAS (C_O_MKU)
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Udskudt, idet udvalget bad administrationen om at se på enkelte alternative datoer.
Kim Rockhill (A) deltog ikke i behandlingen af sagen.
De stående udvalg fastsætter selv deres mødeplan. På den baggrund har administrationen udarbejdet et forslag til mødeplan for 2024 for miljø- og klimaudvalget.
Ifølge den kommunale styrelseslovs bestemmelser om stående udvalg, som ifølge regionsloven også gælder for stående udvalg i regioner, vedtager udvalget selv sin mødeplan. Det er dog hensigtsmæssigt, at udvalgets mødeplan tager hensyn til regionsrådets øvrige mødeplanlægning, hvorfor det fremgår af forretningsordenen, at udvalget vedtager sin mødeplan inden for regionsrådets fastlagte rammer.
Administrationen har derfor med baggrund i den mødeplan, som er vedtaget for regionsrådets og forretningsudvalgets møder udarbejdet et forslag til mødeplan for miljø- og klimaudvalget i 2024. Udkast til mødeplan 2024 for alle stående udvalg er vedlagt som bilag 1.
Det foreslås, at miljø- og klimaudvalget i 2024 holder udvalgsmøder på følgende dage:
Udvalgets mødeplan vedtages af et flertal. Såfremt der efterfølgende er behov for at ændre i mødeplanen, kan mødeplanen kun ændres ved enstemmighed.
Administrationen orienterer løbende udvalget om årsplan med indhold for udvalgsmøderne.
Ved tiltrædelse af indstillingen godkendes det forelagte forslag til mødeplan for miljø- og klimaudvalget 2024.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 22. maj 2023.
David Meinke / Iben Fibiger
23028131
Bilag 1: Forslag til mødeplan for MKU og TRU 2024
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Drøftet.
Kim Rockhill (A) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Den nuværende regionale udviklingsstrategi udløber med udgangen af 2023. Udvalget for trafik og regional udvikling har siden efteråret 2022 arbejdet med udviklingen af en ny regional udviklingsstrategi og sikret involvering af relevante samarbejdsparter.
Udvalget for trafik og regional udvikling inviterede den 20. marts 2023 miljø- og klimaudvalget til en fællesdrøftelse af skitsen for en kommende regional udviklingsstrategi. Administrationen har på baggrund af fællesdrøftelsen justeret indholdsmæssigt i strategispor og indsatser og forelægger hermed forslag til høringsudkast for en kommende regional udviklingsstrategi 2024.
Udvalget for trafik og regional udvikling hører den 22. maj 2023 forud for deres egen udvalgsbehandling af sagen miljø- og klimaudvalget, da strategien vedrører områder, der falder inden for begge udvalgs ressort.
Region Hovedstaden står over for store og komplekse udfordringer indenfor trafik, miljø, klima, uddannelse og kultur. Det er udfordringer, der går på tværs af kommunegrænser og fagområder. Nærværende udkast til en ny regional udviklingsstrategi lægger op til, at regionsrådet skal udpege de udfordringer og indsatser, som regionen i de kommende år særligt vil invitere aktører på tværs af hovedstadens geografi til at samarbejde om til gavn for borgerne.
Den regionale udviklingsstrategi skal sætte rammen for, hvordan Region Hovedstaden fra 2024 og frem til 2035 skal arbejde med og samarbejde om at løse nogle af disse udfordringer. Det har været vigtigt undervejs i processen at inddrage relevante aktører på tværs af regionen for i fællesskab at pege på udfordringer og mulige løsninger på de fælles problemstillinger. Strategien er derfor udarbejdet i tæt dialog med og inddragelse af kommuner, organisationer, vidensinstitutioner og eksperter i hovedstadsregionen. Der har bl.a. været afholdt tværfaglige dialogmøder tidligt i processen, ligesom der løbende har været inddragelse af borgmestre samt øvrige kommunalpolitikere omkring centrale spørgsmål på tværs af myndigheder og kommunegrænser. Input fra samarbejdspartnere og andre centrale aktører tidligt i processen har været med til at kvalificere de vigtigste udfordringer og tematikker, som den regionale udviklingsstrategi bør adressere - og også hvor der er potentiale for et styrket samarbejde på tværs af hovedstadsregionen. Nærmere beskrivelse af den involverende proces forud for strategiudkastet er vedlagt som bilag 2.
Udkast til strategi
Strategien fokuserer på, hvordan regionen kan bidrage til et styrket samarbejde om at løse store, komplekse samfundsudfordringer, som rækker langt ud i fremtiden. Der lægges op til, at strategiens udfordringer og ambitioner sætter retningen for regional udvikling i Region Hovedstaden de næste 8-12 år, mens indsatsområderne for de fire strategispor skal revurderes løbende, eksempelvis hvert andet år. I nærværende strategiudkast lægges der op til, at indsatsområderne gælder for 2024 og 2025. Strategiens politiske målsætninger og indsatsområder kan understøtte den efterfølgende prioritering i de politiske udvalg af de regionale udviklingsmidler.
Udvalget for trafik og regional udvikling drøftede skitse for strategien på et fællesmøde med miljø- og klimaudvalget den 20. marts 2023. På baggrund af denne drøftelse har administrationen arbejdet videre med strategien. En af de væsentligste justeringer er, at der nu er fire strategispor i stedet for tre. Det vedlagte strategiudkast indeholder derfor følgende fire spor:
Processen frem til endelig politisk vedtagelse af strategien
Hvis regionsrådet godkender udkast til strategi, vil den efterfølgende blive sendt i høring i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Bestyrelsen har planlagt at behandle strategiudkastet på sit møde den 27. september 2023. Såfremt Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har principielle ændringer til strategiudkastet, vil der ske en fornyet politisk behandling forud for den offentlige høring.
Den offentlige høringsperiode forventes at være fra den 9. oktober til den 4. december 2023. Høringen offentliggøres på regionens hjemmeside og sociale medier, og derudover sendes høringsbrev til en række af de centrale aktører i hovedstadsregionen. På baggrund af høringssvarene vil administrationen revidere strategien, inden den forventeligt forelægges til godkendelse i udvalget for trafik og regional udvikling i januar 2024 og efterfølgende i forretningsudvalget og regionsrådet i februar 2024.
Såfremt regionsrådet godkender høringsudkast til den regionale udviklingsstrategi, sendes strategien i høring hos Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse fra ultimo juni til 27. september 2023. Offentlig høringsperiode er planlagt til otte uger i efteråret 2023.
Der er planlagt en kommunikationsindsats i forbindelse med den offentlige høring, som forventes at være i oktober-december 2023. Der kommunikeres bredt ud til samarbejdspartnere, organisationer og borgere via regionens hjemmeside og på regionens sociale medier.
Derudover planlægges en kommunikationsindsats om regionsrådets forventede vedtagelse af den endelige strategi primo 2024.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 22. maj, forretningsudvalget den 6. juni og regionsrådet den 22. juni 2023.
Endeligt udkast til regional udviklingsstrategi forventes forelagt for udvalget for trafik og regional udvikling i januar 2024 samt forretningsudvalget og regionsrådet i februar 2024.
David Meinke/Iben Fibiger
22034731
Bilag 1: UDKAST - Den regionale udviklingsstrategi 2024
Bilag 2: RUS 2024 - Opsamling på proces
Administrationen indstiller over for miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Kim Rockhill (A) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Efter miljø- og klimaudvalget den 10. januar 2023 og Regionsrådet den 31. januar 2023 godkendte rammeaftalen "Klimaalliancen – et partnerskab mellem regioner, kommuner og Realdania", er den nationale partnerskabsaftale og regionale aftale om Klimaalliancen nu administrativt forhandlet færdigt. Det gode samarbejde i DK2020-projektet, hvor regionen sammen med KKR-Hovedstaden og Gate 21 har hjulpet kommunerne med at udarbejde ambitiøse klimaplaner, der lever op til Parisaftalen, fortsætter i Klimaalliancen. Klimaalliancen skal understøtte kommunerne i at implementere deres klimaplaner og udvikle indsatser på tværs af kommunal sklel for at accelere klimaomstillingen i hovedstadsregionen. Klimaalliancen vil dermed være et centralt udviklingsarbejde for den regionale klimaindsats i forhold til kommunerne. Miljø- og klimaudvalget bliver med denne sag præsenteret for de endelige aftaler om Klimaalliancen og det kommende arbejde.
Langt de fleste kommuner i hovedstadsregionen har - eller er på vej til - at vedtage ambitiøse klimaplaner, der lever op til Parisaftalen. Med deltagelse i indsatsen DK2020 har Region Hovedstaden sammen med Gate 21 over de seneste to år bidraget til, at kommunerne i hovedstadsområdet er nået i mål og fået deres klimaplaner godkendt af C40 Cities. Indsatsen har været et landsdækkende partnerskab bestående af Realdania, regionerne og Kommunernes Landsforening, mens Concito og C40 er vidensparter.
Kommunerne er nu klar til at sætte gang i arbejdet med at nå de ambitiøse mål i deres DK2020-klimaplaner og har sat ord på, hvilke indsatser de vil sætte i gang for at lykkes med målene for CO2-reduktion og klimatilpasning. Det kan fx være mere grøn fjernvarme, flere elbiler og el-busser, opsætning af solceller og energibesparelser i boliger og handleplaner, der skal imødekomme de udfordringer, som større mænger nedbør, højtstående grundvand og havvandsstigninger kan give.
Klimaalliancen er en fortsættelse af DK2020-indsatsen og har til formål at understøtte gennemførelsen af de kommunale klimaplaner gennem udvikling og videndeling på tværs af kommunerne for at accelerere den grønne omstilling. Optakten og forhandlingerne om Klimaalliancen har været en længere proces, som er endt med to nationale aftaler, der begge ligger inden for den godkendte rammeaftale for Klimaalliancen (godkendt i regionsrådet den 31. januar 2023). Den ene er en politisk aftale (se bilag 2) om Klimaalliancen, som regionsrådsformand Lars Gaardhøj har underskrevet. Den anden er en partnerskabsaftale (se bilag 1) med detail-beskrivelse af organisering og opgaveløsning, som er underskrevet administrativt. På baggrund af de nationale aftaler er der indgået en regional aftale "Klimaalliancen i Hovedstadsregionen" (se bilag 3) med KKR-Hovedstaden om organisering og samarbejde. Denne er også underskrevet administrativt.
Om Klimaalliancens nationale aftaler
De to nationale aftaler bygger videre på de gode erfaringer, der er fra det nuværende DK2020-partnerskab. Med skiftet fra DK2020 til Klimaalliancen sker der samtidig et skift i opgaveløsningen. I DK2020 var hovedfokus på udvikling af kommunale klimaplaner, der lever op til Parisaftalen. I Klimaalliancen er der fokus på at implementere klimaplanerne gennem facilitering af videndeling og udvikling af nye løsninger og metoder, der kan bidrage til at accelerere klimaomstillingen i kommunerne. Mange af de regionale udviklingsindsatser og udvikling af nye indsatser vil derfor kunne komme godt i spil og er vigtige for implementeringen af de kommunale klimaplaner. Nationalt er der ændret lidt i organisering og ansvarsfordeling i forhold til DK2020-partnerskabet. Danske Regioner og KL har i fællesskab overtaget den nationale projektstyring og sekretariatsbetjening for at styrke det politiske ophæng i Klimaalliancen. Dette betyder, at CONCITO, som tidligere har stået for den nationale projektstyring og været videnspart, fremadrettet udelukkende vil være videnspart. CONCITO vil herunder være ansvarlig for udviklingen af en række nationale værktøjer og udviklingsspor, der kan understøtte kommunerne i deres klimaomstilling.
Om Klimaalliancen i hovedstadsregionen
Klimaalliancen i hovedstadsregionen tilrettelægges i forlængelse af den nationale Klimaalliances indhold. Der vil regionalt blive igangsat en række klimaudviklingsspor fx inden for de områder, hvor kommunerne har vanskeligt ved at realisere planerne eller komme helt i mål. Det regionale setup skal sikre, at de regionale aktiviteter vil være mere dybdegående og supplerende i forhold til det, der sker på nationalt niveau i Klimaalliancen.
Indsatsen vil gå på tværs af fagområder, på tværs af projekter og på tværs af geografi, og den vil overordnet indeholde disse fire komponenter:
Implementeringsfasen vil naturligt være projektbåret og kræve en løbende afdækning af, hvilke projekter og aktiviteter der er behov for. Der vil hertil være behov for at støtte en bred fundraisingindsats for at hjælpe kommunernes finansiering af implementeringen.
Det er aftalt, at Klimaalliancen i Hovedstadsregionen fortsætter i en organisering mellem Gate 21 og Region Hovedstaden, så der sikres en sammenhæng til klimaindsatserne i kommunerne. På styregruppeniveau er det besluttet at supplere den administrative styregruppe fra DK2020 med en politisk styregruppe, som kan sikre politisk forankring af arbejdet og drøfte en fælles politisk retning på klimaområdet, herunder sammenkobling af klimaindsatser under og i relation til Klimaalliancen i hovedstadsregionen. Den politiske styregruppe udgøres af KKR Hovedstadens formandskab, regionsrådsformanden for Region Hovedstaden og formanden for miljø- og klimaudvalget i Region Hovedstaden.
Den administrative styregruppe fra DK2020 forsætter i Klimaalliancen og udgøres af formanden for KKR’s Embedsmandsudvalg for Klima og Infrastruktur (EKI) og direktøren for Center for Regional Udvikling i Region Hovedstaden. Gate 21’s direktør deltager som faglig sparringspartner.
EU ansøgning om LIFE SIP-projekt sideløbende med Klimaalliancen
Ydermere er der igangsat samarbejde mellem Region Hovedstaden, KKR/KL og de fire andre regioner om at udvikle et stort EU LIFE SIP-projekt, der skal supplere Klimaalliancen og hjælpe med implementeringen af kommunernes DK2020-klimaplaner. Projektet skal fagligt dække både klimatilpasning og CO2-reduktion. Hovedfokus skal være på de udfordringer, hvor løsninger endnu ikke er kendte, og/eller hvor der brug for tværgående løsninger.
LIFE SIP-projektet kan give finansiering til de mere komplicerede reduktioner og håndtering af de tværgående klimaudfordringer. Projektet er således et supplement til Klimaalliancen og vil kunne understøtte arbejdet med Klimaalliancen i Hovedstadsregionen samt en indsats, der kan skaffe yderligere finansiering til implementering af de kommunale klimaplaner. Projektet forventes at kunne få et samlet budget på omkring 15 mio. EURO og skal starte primo 2025.
Ved tiltrædelse af indstillingen har miljø- og klimaudvalget taget orienteringen om resultatet af forhandling om Klimaalliancen til efterretning.
Finansiering af Klimaalliancen skal dække perioden 2023 til udgangen af 2027. Region Hovedstadens bidrag til finansiering af Klimaalliancens første år (2023), som udgør 1.5 mio. kr. blev udmøntet i forbindelse med udmøntning af midler til den regionale udviklingsstrategi på udvalget for trafik og regional udviklings møde den 8. februar 2023. Et tilsvarende beløb (1.25 – 1.5 mio. kr.) forventes afsat i hvert af de øvrige fire år, men denne udmøntning er ikke sket endnu, hvorfor det skal indarbejdes i den kommende budgetlægning.
I forbindelse med offentliggørelse af det Nationale partnerselskab har der i partnerskabskredsen været en fælles presseindsats medio april 2023 i nationale medier. Der vil desuden være en presseindsats ultimo august 2023 i samarbejde med KKR-Hovedstaden om den regionale aftale, når de konkrete aktiviteter er fastsat.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 22. maj 2023.
På sit møde den 30. august 2023 vil miljø- og klimaudvalget få forelagt en drøftelsessag om det nærmere indhold i klimaplanerne samt bud på, hvilke udviklingsspor der udspringer af planerne, og som kan bidrage til at sætte yderligere tempo på kommunerenes klimaarbejde.
David Meinke / Nete Pilemand
22068901
Bilag 1: Partnerskabsaftale for Klimaalliancen
Bilag 2: Klimaalliancen i Hovedstadsregionen fra 2023
Bilag 3: Politisk aftale om Klimaalliancen
Årsplanen for sager til miljø- og klimaudvalgets kommende møder er vedlagt som bilag 1. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
19035508