Bilag 1: Indberetning af jordforurening 2022Godkendt.
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet at anbefale:
Anbefalet.
Ifølge jordforureningsloven skal regionsrådet hvert år udarbejde en skriftlig indberetning til Miljøstyrelsen om de aktiviteter, som regionen har udført på jordforureningsområdet i det år, der er gået. Indberetningen skal også indeholde en oversigt over den planlagte indsats for det kommende år.
Prioriteringen af jordforureningsindsatsen i Region Hovedstaden sker i overensstemmelse med Jordplanen "Vejen til ren jord og rent vand II - Region Hovedstadens plan for indsatsen mod jordforurening”.
Region Hovedstadens indberetning for 2022 forelægges hermed til politisk godkendelse.
Region Hovedstaden har sammen med de øvrige regioner opgaven med den offentlige indsats overfor jordforurening. Regionen skal undersøge og oprense forurenet jord for at beskytte borgernes sundhed; det grundvand, der bruges til drikkevand samt vandmiljøet i søer, vandløb og langs kyster; hvis det ikke er muligt at stille den, der har forurenet til ansvar. Formålet med indsatsen er ikke at fjerne al jordforurening – kun den del af forureningen, som udgør en risiko.
Arbejdet med kortlægning, undersøgelser og håndtering af risikoen fra jordforureninger er stort set forløbet planmæssigt i 2022, selv om der både har været et stort fokus på forurening med PFAS-stoffer og et mindre økonomiforbrug i forhold til budgettet for 2022. Mindreforbruget skyldes primært manglende kapacitet hos de miljørådgivere og entreprenører, der udfører miljøopgaver for regionen. Herudover har der i perioder været store udfordringer med at få de myndighedstilladelser, som er nødvendige for at kunne opføre afværgeanlæg.
Indsatsen i 2022 er beskrevet i ”Indberetning om jordforurening 2022” (bilag 1) med tilhørende bilag (bilag 2). Nedenfor er beskrevet de vigtigste uddrag fra indberetningen.
Beskyttelse af grundvand og borgernes sundhed
Indsatsen for at beskytte grundvand og borgernes sundhed er fortsat rettet mod forurening med klorerede opløsningsmidler, som gennem tiden har været og fortsat er årsag til de værste forureninger af grundvandet i hovedstadsregionen. Stofferne har bl.a. været brugt til rensning af tøj, affedtning og rengøring af metaldele i elektronik- og metalindustrien og som opløsningsmidler i maling og lak. Visse klorerede opløsningsmidler enten mistænkes for eller er dokumenteret som værende kræftfremkaldende.
Hovedparten af undersøgelser og oprensninger inkl. drift af regionens vandbehandlingsanlæg udføres for at håndtere risikoen fra klorerede opløsningsmidler.
Klorerede opløsningsmidler kan også dampe fra jorden op i boliger og påvirke indeluften, hvor de kan udgøre en sundhedsrisiko for beboerne. Indsatsen for at sikre indeluften i boliger sker overalt i regionen, hvis administrationen finder, at der er høj risiko for indeluften på grund af afdampning fra jordforurening.
Forurening med PFAS-stoffer og pesticider kan også være problematiske i forhold til grundvandet. På sit møde den 19. juni 2023 blev miljø- og klimaudvalget orienteret om indsatsen i forhold til PFAS, og på mødet den 30. august 2023 får udvalget en orientering om indsatsen i forhold til pesticider.
Samarbejde og service over for borgerne
Administrationen samarbejder med kommunerne om tilladelser til byggeri og ændret anvendelse af forurenede grunde og har i 2022 behandlet næsten 300 tilladelser. Samarbejdet mellem regionen og kommunerne om byggeri på de forurenede grunde sker både for at sikre borgernes sundhed og miljøet og for at forebygge, at regionens senere indsats bliver meget dyrere på grund af byggeriet.
Administrationen har også behandlet 2.250 forureningssager, hvor grundejere og private bygherrer selv har betalt for undersøgelse og oprensning af jorden.
I 2022 er der besvaret 32.380 forespørgsler om jordforurening, hvoraf 7 ud af 10 forespørgsler er besvaret via den digitale selvbetjeningsløsning på Region Hovedstadens hjemmeside. Administrationen har desuden behandlet flere end 2.800 henvendelser om aktindsigt.
Innovation og bæredygtige løsninger
På jordforureningsområdet udvikler, afprøver og nyttiggør administrationen nye metoder og teknikker, som sætter regionen i stand til at løse sin opgave på billigere og mindre miljøbelastende vis samtidig med, at de nye løsninger er mindst lige så praktisk anvendelige som de traditionelle.
Udviklingsarbejdet sker typisk i samarbejde med forskningsinstitutioner og specialfirmaer, som er internationalt førende indenfor området, og suppleres i stigende grad med midler fra nationale og internationale forskningsfonde og -programmer.
Indsats i forhold til generationsforureninger og vandmiljøet
Administrationen har i 2022 undersøgt en række forurenede grunde i forhold til mulig påvirkning af vandmiljøet i søer, vandløb og langs kyster. Administrationen har også udført undersøgelser på generationsforureninger. På mødet den 30. august 2023 får udvalget desuden orienteringer om indsatserne i forhold til generationsforureninger og vandmiljøet.
Region Hovedstadens indsats og økonomi i 2022
Region Hovedstaden har i 2022 brugt 142,5 mio. kr. ekskl. moms og lønudgifter og 91,6 årsværk på indsatsen på jordforureningsområdet.
Midlerne er anvendt til følgende:
Af bilag 3 og 4 fremgår en række nøgletal og økonomi for Region Hovedstaden og regionerne samlet set.
Bornholms Regionskommune har en særlig status som regionskommune og varetager opgaverne på jordforureningsområdet på lige fod med de fem regioner. Indsatsen mod jordforurening på Bornholm er derfor ikke del af Region Hovedstadens indberetning.
Ved tiltrædelse af indstillingen sendes Region Hovedstadens ”Indberetning om jordforurening 2022” med tilhørende bilag til Miljøstyrelsen.
Administrationen vil bruge indberetningen som baggrund for kommunikation om indsatsen mod jordforurening på sociale medier, i pressemeddelelser mv.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 30. august 2023, forretningsudvalget den 19. september 2023 og regionsrådet den 26. september 2023.
David Meinke / Gitte Ellehave Schultz
22049957
Bilag 1: Indberetning af jordforurening 2022
Bilag 2: Tilhørende bilag til indberetning af jordforurening 2022
Bilag 4: Økonomi til indsatsen mod jordforurening
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Godkendt.
Pesticider kan – ligesom andre kemiske stoffer såsom PFAS og klorerede opløsningsmidler – udgøre en trussel over for grundvandet og dermed drikkevandet. Der er derfor behov for en strategisk tilgang til Region Hovedstadens arbejde med pesticidpunktkilder, så det integreres med regionens øvrige indsatser i forhold til PFAS, klorerede opløsningsmidler m.v.
Administrationen har siden 2019 blandt andet sammen med de øvrige regioner indsamlet viden, skabt overblik og fået flere erfaringer med opsporing af pesticidforureninger m.v. Det er disse resultater, der nu danner grundlag for principperne for regionens indsats over for pesticidpunktkilder, som præsenteres i denne sag.
Enhedschef i Miljø, Ole Frimodt Pedersen, holder et oplæg om principperne på mødet i miljø- og klimaudvalget.
I Region Hovedstaden er der et større pres på grundvandet til drikkevand end i det øvrige Danmark som følge af stor befolkningstæthed, den intensive indvinding af drikkevand og de mange forurenede grunde. Regionens grundvandsindsats gennemføres i henhold til Jordplan II ”Vejen til ren jord og rent vand II – Region Hovedstadens plan for indsatsen mod jordforurening” fra 2019. Målet er at sikre 85 procent af grundvandet til drikkevand inden 2030 mod punktkildeforureninger med klorerede opløsningsmidler og lignende stoffer. Målet blev fastsat ud fra et politisk ønske om ”mest rent grundvand for pengene”, og 85 procents-områderne blev udpeget som de områder, hvor hver regional krone brugt på sikring mod punktkildeforureninger redder flest kubikmeter grundvand.
Pesticidudfordringen i Region Hovedstaden
Med regionsrådets godkendelse af Jordplan II i 2019 blev 3 mio. kr. årligt prioriteret til en forstærket pesticidindsats. Samtidig blev der i Budget 2020 også afsat penge til at skabe mere viden og overblik på pesticidområdet i lyset af nye pesticidfund i drikkevandsboringer i hele landet.
De mange aktiviteter, der er gennemført, har særligt tydeliggjort to forhold:
Samtidig samarbejder administrationen med bl.a. vandforsyningsbranchen om at finde løsninger på DMS-udfordringen. I branchen drøftes bl.a. muligheden for at basere kravværdien for DMS på sundhedsmæssige kriterier i stedet for – som i dag – at være politisk fastsat. Sundhedsfaglige eksperter vurderer, at en sundhedsbaseret kravværdi for DMS i drikkevand vil være lempet i forhold til den nuværende politisk fastsatte kravværdi. En sundhedsbaseret kravværdi vil i de fleste tilfælde betyde, at DMS ikke vil udgøre et problem for vandforsyningerne i Region Hovedstaden.
I bilag 1 beskrives den generelle fladebelastning med DMS i grundvand i Danmark og konsekvenserne for vandforsyningerne.
Oprensning af pesticidforurening fra punktkilder er regionernes ansvar, hvis det ikke er muligt at få forureneren til at betale. Det gælder f.eks. forurening fra en tidligere pesticidfremstillingsvirksomhed eller vaskeplads på en maskinstation. Derimod er det jf. jordforureningsloven ikke en regional opgave af sikre grundvandet mod brug af pesticider på marker eller andet lovligt brug.
Samlet set betyder det, at der er behov for en anden strategisk tilgang over for pesticidpunktkilder end den tilgang, der ligger til grund for Jordplan II. Det skyldes, at pesticiderne – modsat f.eks. de klorerede opløsningsmidler – er anvendt bredt og på store arealer, hvorfor pesticider allerede findes i flere drikkevandsboringer.
Principper for regionens pesticidindsats
Pesticidindsatsen gennemføres ud fra følgende principper:
1. Inden for 85 procents-områderne, så regionens hidtidige indsats understøttes
Indsatsen gennemføres i de allerede prioriterede drikkevandsområder, dvs. indenfor 85 procents-områderne. Dermed understøttes den allerede gennemførte regionale indsats for at sikre grundvandet mod klorerede opløsningsmidler og lignende stoffer bedst muligt.
2. Målrettes de vandforsyninger, hvor pesticiderne overskrider kravværdien i én eller flere drikkevandsboringer
3. Fokus på til de arealer og de lokaliteter/brancher, hvor forureningen med størst sandsynlighed findes
I disse tilfælde vil regionen søge efter punktkilder på de arealer, hvor der er størst sandsynlighed for at finde punktkilden, hvilket ofte er, hvor grundvandet til de påvirkede drikkevandsboringer dannes. Disse arealer benævnes i det følgende grundvandsdannende oplande. Her koncentreres indsatsen om at finde – og om nødvendigt gennemføre en indsats – på de lokaliteter/brancher, der i det konkrete tilfælde vurderes at kunne være årsag til en væsentlig punktkildeforurening med de fundne pesticider. Det er f.eks. vaskepladser på landbrugsejendomme, maskinstationer eller fra en tidligere fremstillingsvirksomhed for pesticider m.v.
4. En specifik tilgang til drikkevandsboringer, hvor alene DMS overskrider kravværdien
Hvis der alene findes DMS over kravværdien i drikkevandsboringer, gennemføres DMS-opsporing – og om nødvendigt en indsats inden for det grundvandsdannende opland – i de tilfælde, hvor en regional indsats vurderes at give en mærkbar effekt. Det kan f.eks. være, fordi der er tale om forurening fra en punktkilde fra en tidligere fremstillingsvirksomhed for maling og træbeskyttelse eller fra en lille afgrænset gruppe af landbrugsmæssig drift med bær og frugt.
Den faktiske indsats vil altid bero på en konkret helhedsorienteret vurdering i hvert enkelt tilfælde.
Den samlede pesticidindsats beløber sig til ca. 25 mio. kr. i alt for Region Hovedstaden. Der er allerede allokeret 3 mio. kr. årligt til pesticidindsatsen i Jordplan II. Bruges disse midler til den beskrevne, målrettede pesticidindsats kan den være gennemført i løbet af ca. 7-8 år, dvs. inden 2030 og inden for de allerede bevilgede midler til pesticider i Jordplan II.
Dynamisk strategi, der bygger på samarbejde
Strategien baseres på samarbejde med en lang række involverede parter (f.eks. de øvrige regioner, kommuner, vandforsyninger, universiteter m.v.) for at sikre effekt af de samlede indsatser. Parallelt med gennemførelse af indsatsen fortsættes arbejdet med at udvikle nye metoder til at fjerne pesticider og opbygge viden om forurening fra fremstilling af maling, træbeskyttelse, pesticider og andre brancher.
Pesticidstrategien evalueres løbende i overensstemmelse med nyeste viden.
Ved tiltrædelse af indstillingen godkender miljø- og klimaudvalget, at administrationen arbejder videre med de ovenfor beskrevne principper for regionens pesticidindsats.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 30. august 2023.
David Meinke / Ole Frimodt Pedersen
23036066
Bilag 1: Forurening med DMS og konsekvenserne for vandforsyningerne
Bilag 2: Oplæg på MKU den 30. august 2023 om pesticidstrategi
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Godkendt.
Generationsforureninger er ekstraordinært store jordforureninger, som er defineret ved, at det koster over 50 mio. kr. at gennemføre en afværgeindsats over for forureningerne. Disse omkostninger har en størrelse, så det ikke har været muligt at gennemføre en indsats inden for regionernes eksisterende budgetter. I 2021 blev der imidlertid afsat 630 mio. kr. på finansloven til regionernes oprensning af Danmarks 10 generationsforureninger. Regionerne er nu i gang at planlægge og igangsætte afværgeindsatser.
Finanslovsbevillingen er fordelt over årene 2021-2025 og dækker første fase af regionernes fælles plan for indsatsen over for generationsforureningerne. I henhold til regionernes fælles plan tilfalder ca. 45 mio. kr. af den samlede bevilling Region Hovedstaden. Denne forholdsvis begrænsede andel af bevillingen skyldes, at Region Hovedstadens indsats i første fase primært består af forberedelse af afværgeindsatsen på regionens fire generationsforureninger. Selve afværgeindsatsen, som er den omkostningstunge del, vil først finde sted senere i fase 2.
I 2023 vil aftaleparterne bag finanslovsaftalen fra 2021 gøre status på indsatsen og drøfte den videre planlægning, herunder bevilling af økonomi. Det er tidligere estimeret, at den nødvendige afværgeindsats på Region Hovedstadens fire generationsforureninger samlet vil koste i størrelsesordenen 5-600 millioner kroner. Administrationen forventer at kvalificere estimatet yderligere, efterhånden som de forberedende aktiviteter gennemføres.
I denne sag præsenteres målsætningerne og den anbefalede strategi for afværgeindsatsen samt status for arbejdet med Region Hovedstadens fire generationsforureninger.
Enhedschef og chefkonsulent i Miljø, Carsten Bagge Jensen og John Flyvbjerg, vil holde et oplæg om strategierne for afværgeindsatserne på mødet i klima- og miljøudvalget.
Afværgeindsatsen på generationsforureningerne skal gennemføres inden for rammerne af jordforureningsloven. Det vil sige, at formålet med indsatsen er at håndtere den risiko, som forureningen udgør over for de indsatsområder, der er defineret af jordforureningsloven (bl.a. grundvand, der anvendes til drikkevand, overfladevand og natur samt menneskers sundhed i boligområder, børneinstitutioner mv.). Ligesom det er tilfældet for "almindelige" jordforureninger, vil afværgeindsatsen ift. generationsforureningerne derfor ikke fjerne al forurening men kun den mængde, der er nødvendig for at håndtere risikoen.
Nedenfor præsenteres administrationens strategier for forberedelse og gennemførelse af afværgeindsatserne på Region Hovedstadens fire generationsforureninger.
Lundtoftevej (Lyngby-Taarbæk Kommune), Naverland (Albertslund Kommune) og Vestergade, Skuldelev (Frederikssund Kommune)
Disse tre generationsforureninger har det til fælles, at der er tale om meget store forureninger med klorerede opløsningsmidler. På selve ejendommene er der meget kraftige jordforureninger, som stammer fra de tidligere virksomheder på ejendommene. Disse jordforureninger har givet anledning til omfattende grundvandsforureninger, der har spredt sig som grundvandsfaner over store afstande og til værdifulde grundvandsmagasiner, hvorfra der indvindes drikkevand.
Afværgeindsatsen over for disse 3 generationsforureninger vil bestå af:
Oprensningen af jordforureningen på Naverland og Vestergade i Skuldelev kan gennemføres ved en opvarmning af jorden, hvorved forureningen "koges væk". På Vestergade overvejes det også at anvende en afværgemetode, der tidligere er afprøvet på en mindre del af grunden, og som er baseret på biologisk nedbrydning af forureningen (EK-BIO). På Lundtoftevej vil en stor del af forureningen på kildegrunden kunne fjernes ved ventilering af jorden over grundvandsspejlet.
Forureningsfanerne kan oprenses med forskellige kemiske og biologiske metoder. Det er imidlertid ikke teknisk eller økonomisk muligt at oprense forureningsfanerne fuldstændigt. Derfor vil faneoprensningerne blive afgrænset til det mest forurenede grundvand og vil i øvrigt blive fastlagt ud fra tekniske og økonomiske præmisser. Oprensningerne vil i nødvendigt omfang blive suppleret med afværgepumpninger, som bremser udbredelsen af det forurenede grundvand i grundvandsmagasinerne.
Effekten af oprensningerne kombineret med afværgeindsatserne forventes at medføre en forbedring af grundvandskvaliteten over en årrække. Dermed vil indsatsen på sigt sikre de vandforsyninger, som allerede er påvirket af forurening samt de vandforsyninger, som uden en indsats vil blive påvirkede på et senere tidspunkt.
Collstropgrunden i Hillerød
Den tidligere træimprægneringsgrund er stærkt forurenet med især arsen men også krom og kobber. Forureningen med arsen udgør en risiko for overfladevand og natur i et Natura2000 område, der ligger få hundrede meter fra grunden samt for Esrum Sø, der ligger ca. 1 km fra grunden. Der er ingen risiko for drikkevandsressourcer og menneskers sundhed.
Afværgeindsatsen på Collstropgrunden skal hindre, at der spredes arsen til det nærliggende Natura2000-område. Arsen er et grundstof, der ikke kan nedbrydes til uskadelige forbindelser. Mulige afværgeløsninger er derfor begrænset til:
Bortgravning af forureningen på Collstropgrunden vil blive meget miljøbelastende og dyrt, da der er tale om store jordmængder, som skal køres bort i lastbiler. Administrationen forventer derfor, at den mest bæredygtige og økonomiske afværgeløsning vil bestå i at lade hovedparten af forureningen blive i jorden samtidig med, at det sikres, at den hverken på kort eller lang sigt spredes til omgivelserne.
På denne baggrund har administrationen formuleret følgende strategi for de kommende afværgeforanstaltninger på Collstropgrunden:
Videre forløb
Det er afgørende, at regionernes kommende forhandling med staten om finansiering af fase 2 af regionernes fælles plan for generationsforureningerne udmønter sig i tilstrækkeligt tilskud til selve afværgeindsatsen. Chancerne herfor kan bl.a. forbedres gennem politisk interessevaretagelse via Danske Regioner.
Ved tiltrædelse af indstillingen godkender udvalget de præsenterede målsætninger og strategier for afværgeindsatsen på Region Hovedstadens fire generationsforureninger.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 30. august 2023.
David Meincke / Carsten Bagge Jensen
20008533
Bilag 1: Oplæg på MKU den 30. august 2023 om generationsforureninger
Taget til efterretning.
Regionerne har på baggrund af risikoscreeninger af samtlige ca. 37.000 kortlagte jordforureninger i Danmark vurderet, at der på landsplan er godt 1.200 jordforureninger, der kan udgøre en risiko for overfladevand. I 2020 indgik Miljø- og Fødevareministeriet og Danske Regioner en aftale om, at regionerne i løbet af 2021 og 2022 skulle gennemføre feltundersøgelser af påvirkningen af overfladevand fra ca. 400 af de godt 1.200 risikolokaliteter. Undersøgelserne er gennemført og rapporteret, og regionerne har udarbejdet en dataanalyse og erfaringsopsamling på baggrund af resultaterne af undersøgelserne.
Resultaterne af de gennemførte undersøgelser og erfaringsopsamlingen vil indgå som det faglige grundlag for de kommende forhandlinger med staten om finansiering af regionernes videre indsats med at beskytte overfladevand mod jordforureninger. Den videre indsats skal foregå indenfor rammerne af vandområdeplanerne, som styres og koordineres af Miljøministeriet. Det er regionernes vurdering, at den videre indsats bør omfatte yderligere undersøgelser og gennemførelse af afværgeindsatser ift. de jordforureninger, som påvirker vandmiljøet negativt. Danske Regioner forventer, at forhandlingerne påbegyndes i efteråret 2023.
I denne sag orienteres om resultaterne af regionernes undersøgelser af vandmiljøet samt de kommende forhandlinger med staten om den videre indsats.
I Region Hovedstaden er der i 2021 og 2022 gennemført i alt 103 undersøgelser af jordforureningers risiko for vandløb, søer og kyst/fjord (ud af ca. 400 undersøgelser på landsplan). Undersøgelserne dokumenterer, at jordforureninger kan være en kilde til påvirkning af vandmiljøet med miljøfarlige stoffer, men ofte er der også andre kilder på spil (det kan f.eks. være udledning af spildevand, drænvand, regnvandsudløb mv).
Resultatet af undersøgelserne af vandmiljøet i Region Hovedstaden
Knap halvdelen af de undersøgte jordforureninger i Region Hovedstaden vurderes at udgøre en risiko for overfladevand (47 ud af i alt 103). For 23 af disse jordforureningers vedkommende viste undersøgelserne, at de påvirker overfladevand med miljøfarlige stoffer i koncentrationer over gældende grænseværdier, og samtidig er disse jordforureninger den primære kilde til denne påvirkning. For 24 af jordforureningernes vedkommende viste undersøgelserne, at de udgør en risiko i kombination med andre kilder til forurening af vandmiljøet (se vedlagte kortbilag).
Lidt over halvdelen af de undersøgte jordforureninger udgør ikke en risiko ift. overfladevand (56 ud af i alt 103). Ved 18 af disse jordforureninger blev der faktisk målt en påvirkning af vandmiljøet med miljøfarlige stoffer, men denne påvirkning vurderes ikke at komme fra jordforureningerne. Ved resterende 38 jordforureninger blev der ikke målt indhold af miljøfarlige stoffer over gældende grænseværdier i vandmiljøet (se vedlagte kort i Bilag 1).
I forbindelse med undersøgelserne er der konstateret forurening med PFAS flere steder. Der findes dog mange andre kilder til PFAS end jordforurening. Region Hovedstadens undersøgelser af PFAS i Mølleåen, hvor der blev fundet det højeste indhold af PFAS over grænseværdierne, har givet anledning til en del presseomtale og har bl.a. ført til, at kommunerne langs dele af åen har opsat skilte med advarsel mod at spise fisk fanget i Mølleåen. Undersøgelserne har desuden medført, at kommunerne omkring Mølleåen har sat gang i yderligere kildeopsporing, og at Miljøstyrelsen i samarbejde med Københavns Universitet er i gang med et forskningsprojekt i området. Undersøgelserne har desuden medført afledte opgaver i form af supplerende undersøgelser af grundvandet og/eller indeluftrisiko ved flere jordforureninger.
Det er nødvendigt med videregående undersøgelser af de 47 jordforureninger, hvor der er en reel risiko for overfladevandet. Derudover er der behov for undersøgelse af yderligere ca. 100 jordforureninger i Region Hovedstaden. Disse jordforureninger er tidligere udpeget ved risikoscreeninger, men de var ikke omfattet af de gennemførte undersøgelser i 2021-2022. De kommende undersøgelser skal afdække, hvor der er behov for en afværgeindsats for at sikre vandmiljøet. Det vurderes, at de kommende undersøgelsesaktiviteter vil føre frem til ca. 10-15 jordforureninger i Region Hovedstaden, hvor det er nødvendigt at gennemføre en afværgeindsats af hensyn til vandmiljøet.
Forhandlinger med staten om den videre indsats
Danske Regioner forventer i efteråret 2023 at indlede forhandlinger med Miljøministeriet om finansiering af regionernes fremtidige indsats i forhold til overfladevand. Den videre indsats skal foregå inden for rammerne af vandområdeplanerne, som styres og koordineres af Miljøministeriet. Vandområderne skal bl.a. sikre, at indsatsen samtænkes med andre indsatsområder som f.eks. forurening fra spildevand, landbrug mv.
Administrationen vurderer, at den fremtidige overfladevandsopgave mest optimalt løses på samme måde som den øvrige jordforureningsopgave, dvs. i en prioriteret rækkefølge over en længere årrække (f.eks. 30-50 år). Tidsperspektivet er derfor et vigtigt aspekt i de kommende forhandlinger. Samtidig er det i regionernes interesse at forhandle den samlede overfladevandsopgave (frem for at forhandle om en mindre delopgave, som det var tilfældet ved de seneste forhandlinger i 2020). Det vurderes, at den fremtidige indsats for at beskytte vandmiljøet mod negativ påvirkning fra jordforureninger på landsplan vil koste omkring 800 mio. kr., og dertil kommer udgifter til arbejdet med de generationsforureninger, der udgør en risiko for overfladevand.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager udvalget orienteringen om resultaterne af de gennemførte undersøgelser til efterretning. Udvalget tager desuden orienteringen om de kommende forhandlinger med staten om yderligere bevillinger til regionernes indsats ift. overfladevand til orientering.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 30. august 2023.
David Meinke / Ole Frimodt Pedersen
13008708
Bilag 1: De undersøgte jordforureningers risiko for vandmiljøet
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
I Budget 2023 blev der afsat midler til at fremme bæredygtigt og cirkulært byggeri og reducere CO2-udledningen og forbruget af primære råstoffer på tværs af kommuner, virksomheder og andre aktører.
Regionsrådet godkendte på sit møde den 18. april 2023 igangsættelsen af program for bæredygtigt og cirkulært byggeri som udmøntning af budgetmidler på samlet 16,3 mio. kr. for 2023-2026. I år 2023 har programmet modtaget 6,2 mio. kr. I år 2024, 2025 og 2026 fordeler beløbene sig således: 2024:3,7 mio. kr., 2025: 3,7 mio. kr. og 2026: 2,7 mio. kr. Programmet skal medvirke til etablering af cirkulære materialeflows med tilhørende nødvendige materialebanker, digitalisering og uddannelse.
Miljø- og klimaudvalget vil løbende blive orienteret om igangsatte aktiviteter. Denne sag orienterer om status for opstarten af programmet, hvor nogle af de første resultater er på vej.
Programlederne, Kåre Albrechtsen og Marija Stamenkovic, vil holde et oplæg på udvalgsmødet i miljø- og klimaudvalget.
Programmet for bæredygtigt og cirkulært byggeri er kommet godt fra start. Den interne organisering er kommet på plads, og programmet er blevet positivt modtaget hos kommuner og andre aktører, herunder rådgivere, arkitekter og universiteter. Der er stor interesse for at gøre byggeriet mere bæredygtigt og cirkulært.
Kick-off gennemført
Udfordringer og dilemmaer for mere bæredygtigt og cirkulært byggeri blev drøftet med 80 nøgleaktører ved en kick-off workshop den 9. juni 2023. Udvalgsformand for miljø- og klimaudvalget Line Ervolder (C) holdt åbningstalen, og fra udvalget deltog desuden Kim Rockhill (A) og Anja Rosengreen (F). På workshoppen blev der bl.a. drøftet, hvordan der kan stilles krav i udbud, når budgettet er stramt. Der blev talt om, hvordan uddannelse i bæredygtigt byggeri kan styrkes, og hvordan materialestrømme kan blive mere cirkulære.
Væsentlige pointer fra workshoppen var bl.a., at:
Kick-off workshoppen blev arrangeret på tværs af regionens bygherre-, råstofmyndigheds- og regional udviklingsrolle.
Der var bred interesse blandt deltagerne for at være med til at løse udfordringerne. Pointerne fra kick-off workshoppen underbygger forventningerne bag igangsættelsen af arbejdet. Input vil blive taget med i det videre arbejde. Særligt vil der blive arbejdet videre med konkrete handlinger inden for udbud og efterspørgsel, som mange aktører kan gøre samtidigt og dermed bidrage til at flytte markedet. Pointerne fra drøftelserne kan læses i bilag 1.
Aktiviteter i gang på regionens egne byggerier
Programmet arbejder på at indarbejde bæredygtighedstiltag i regionens egne byggerier. Følgende aktuelle og kommende projekter skal styrke bæredygtighed og cirkularitet:
Samarbejde om materialestrømme med forskellige aktører
Projektet "Partnerskab for overskudsjord og ressourcer", hvor erfaringer deles mellem kommuner og forsyningsselskaber i regionen, er blevet videreført i dette program. Nye forsyningsselskaber har vist interesse for at deltage i projektet. Det er positivt, da forsyningsselskaberne både er store forbrugere af råstoffer og ofte har nødvendige kompetencer og infrastruktur, der kan bidrage til løsninger på tværs af af aktører.
Aktuelt drøftes det med Region Sjælland, hvordan der kan skabes synergi mellem aktiviteter i de to regioner, da både aktører og materialer krydser regionsgrænsen. Det er bl.a. aftalt at samarbejde om en analyse af jordstrømme.
En hovedudfordring med at skabe mere bæredygtigt og cirkulært materialeflow er, at det er svært og dyrt at gøre alene - også for en stor aktør som Region Hovedstaden. Region Hovedstaden er således én af 14 private, offentlige og almene bygherrer, som har underskrevet hensigtserklæringer, der skal sætte skub i efterspørgslen på bedre flow af genbrugsmaterialer og øge genbrugen af beton i byggeriet. Der arbejdes på at gøre det lettere at handle på hensigtserklæringerne via konkrete eksempler og vejledning.
Der findes flere digitale markedspladser for brugte byggematerialer, men det kan være vanskeligt at få et samlet overblik over indholdet af de forskellige platforme. Region Hovedstaden er tovholder for en gruppe offentlige og private aktører, der er gået sammen for at finde en model for, hvordan en digital platform kan synliggøre brugte materialer på tværs af udbyderne. Projektet har fået midler fra Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi. Projektpartnerne er bl.a. Gladsaxe Kommune, WeBuildDenmark og Danske Regioner. Næste skridt er afprøvning af konceptforslag i praksis i samarbejde med relevante partnere.
Hovedaktiviteter i andet halvår af 2023
Administrationen vil i andet halvår af 2023 have fokus på følgende aktiviteter:
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget status om arbejdet med bæredygtigt og cirkulært byggeri til efterretning.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 30. august 2023.
David Meinke / Mogens Kornbo
22028704
Bilag 1: Hovedpointer fra kick-off workshop om bæredygtigt og cirkulært byggeri
Bilag 2: Oplæg på MKU den 30. august 2023 om bæredygtigt og cirkulært byggeri
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
I denne sag orienteres om projektet "Fremtidens arealanvendelse – hovedstadsregionens rolle i et klimaneutralt Danmark". Midlerne til projektet er godkendt af regionsrådet den 17. august 2021, og det er finansieret af de regionale udviklingsmidler med samlet 0,45 mio. kr. fordelt over budgetår 2022, 2023 og 2024. Projektet er knyttet til det nationale projekt "Fremtidens Arealanvendelse", der er finansieret med 8 mio. kr. af Villum Fonden, og begge projekter drives af den grønne tænketank CONCITO.
Projektet "Fremtidens arealanvendelse – hovedstadsregionens rolle i et klimaneutralt Danmark" skal kaste lys over de muligheder, dilemmaer og prioriteringer, som hovedstadsregionen vil stå overfor i fremtidens arealanvendelse. Det er bl.a. dilemmaer om, hvordan et stadigt voksende behov for flere boliger forenes med klimamål, naturmål og øvrige arealanvendelsesprioriteter; hvad klimaaftrykket ved forskellige bytyper er, og hvordan henholdsvis udvikling og afvikling af byområder kan vægtes, når der tages højde for både klimaaftryk og mulighederne ved alternative arealanvendelser.
Et centralt resultat af projektet blev den 22. maj 2023 offentliggjort i rapporten "Analyse af CO2-udledningen af forskellige typer byudvikling" (rapporten er vedlagt i Bilag 1). Rapporten er afhængig af og skal ses i sammenhæng med det nationale projekts proces og resultater, hvor der allerede er en lang række vidensprodukter på tegnebrættet inden for arealanvendelse. Det gælder temaerne fødevareproduktion, energiproduktion, mobilitet, kulstoffangst, råstofudvinding og biodiversitet, som supplerer analysen omkring byudvikling fint, så de to projekter samlet set kommer omkring de mest centrale elementer af arealanvendelse.
I "Analyse af CO2-udledningen af forskellige typer byudvikling" sammenlignes CO2-udledningen fra tre forskellige former for byudvikling: Et parcelhusområde, et række- og højhusområde og et område, hvor tidligere industribyggeri konverteres til boliger. CO2-udledningen er både målt for produktionen af byggematerialer til både boligerne og de omkringliggende nødvendige funktioner, såsom kloak, veje, parkering osv., i brugsfasen til boligens opvarmning og strøm samt det anslåede transportforbrug (fx bil, kollektiv trafik, cykling etc.), og endelig hvor meget der bliver udledt under nedrivning, når boligerne ikke længere kan anvendes. Analysen slår fast, at parcelhusområdets CO2-udledning er dobbelt så stor som de to andre typer områder. Antallet af kvadratmeter er klart den faktor, der fylder mest i de samlede udledninger fra en bolig. Derfor er det at arbejde med forskellige former for byudvikling en vigtig brik i at arbejde seriøst med CO2-reduktion. Desuden optager de areal, der kunne være brugt til andre gode formål i byområderne som grønne parker, natur og biodiversitet.
Særlig stor udfordring i hovedstadsregionen med knappe arealer og ressourcer
Problemstillingen omkring forskellige former for byudvikling er væsentligt at kigge nærmere på, fordi der er en tendens til, at boligerne bygges større og større, og allerede i dag er der udfordringer med at finde plads til flere borgere i Region Hovedstaden. Arealmæssigt er regionen den mindste i Danmark, og samtidig er der flest indbyggere her. Analyser peger på, at der i 2035 vil være 20 procent flere borgere i Region Hovedstaden. Forbruget af råstoffer i forbindelse med byggeriet er ligeledes stigende, og samtidig er der risiko for at løbe tør for råstoffer som sand, sten og grus inden for de næste 10 år. Som råstofmyndighed og stor bygherre har Region Hovedstaden derfor et særligt ansvar for at bidrage til en omstilling af byggeriet. Med Budget 2023 søsatte regionen et ambitiøst projekt, der skal bidrage til at reducere udledningen af CO2 og forbruget af primære råstoffer i byggeriet.
Kommunerne har også en væsentlig rolle, da de i byplanlægningen kan stille krav til nye boligområder, såsom at begrænse antallet af kvadratmeter, stille krav til materialer, reducere et områdes samlede størrelse samt sørge for gode kollektive transportforbindelser og cykel-og gangstier. En aktiv fysisk planlægning er et vigtigt kommunalt værktøj i klimaindsatsen og i en kommende helhedsorienteret arealplanlægning. De emner som ovenstående analyse adresserer er tværgående problemstillinger, som ikke kun berører den enkelte kommune, men som går på tværs af flere myndighedsområder i kommuner og regioner.
Næste skridt
Administrationen vil blandt andet dele konklusionerne fra analysen med kommunerne gennem arbejdet i Klimaalliancen, hvor implementeringen af de kommunale klimaplaner understøttes. Klimaalliancen vil fremover være stedet, hvor analyser og viden deles og drøftes, når der fra regionens side arbejdes med at understøtte implementeringen af de kommunale klimaplaner. Det er derfor oplagt, at arealanvendelse er et emne, der tages op i Klimaalliancen. Dette kan udover deling af selve analysen ske ved webinarer, workshopper eller lignende. Herudover er det planen at udvikle et dialogoplæg, der gennem viden om forskellige typer af arealanvendelse og klimaaftryk kan skabe debat om den fremtidige arealanvendelse.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringen om projektet "Fremtidens arealanvendelse – hovedstadsregionens rolle i et klimaneutralt Danmark" til efterretning.
Analysen er offentliggjort sammen med en pressemeddelelse med citat af regionsrådsformand Lars Gaardhøj den 22. maj 2023, som blandt andet har resulteret i artikler og nyhedsindslag på DR Nyheder. Derudover indgår projektet i et arrangement på Klimafolkemødet i Middelfart den 1. september 2023, som er arrangeret af blandt andre Region Hovedstaden og CONCITO.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 30. august 2023.
David Meinke / Nete Pilemand
21074934
Bilag 1: Analyse af CO2-udledningen for forskellige typer byudvikling_final
Årsplanen for sager til miljø- og klimaudvalgets kommende møder er vedlagt som bilag 1. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
19035508