Bilag 1: Faktuelle bemærkninger til medlemsforslagetGodkendt.
Randi Mondorf (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Line Ervolder (C) foreslår:
at administrationen udarbejder en skitse for, hvordan mulighederne er for at ændre på vægtningskriterierne i regionens udbud, så hensynet til miljøet vægtes højere end for nuværende.
Forslaget blev fremmet til behandling på et kommende møde i miljø- og klimaudvalget.
Randi Mondorf (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.
I medfør af miljø- og klimaudvalgets forretningsorden kan et medlem senest otte dage forud for et ordinært møde indgive skriftlig anmodning om behandling af en sag (medlemsforslag), hvorved formanden sætter sagen på dagsordenen for førstkommende møde.
Line Ervolder (C) har den 17. september 2023 anmodet om at få behandlet et forslag om at pålægge administrationen at skitsere, hvordan mulighederne er for at ændre på vægtningskriterierne i udbud, så miljø vægtes højere end for nuværende.
Administrationen bemærker, at miljø- og klimaudvalget – hvis det ønsker at fremme forslaget – vil få sagen til realitetsbehandling på et kommende udvalgsmøde.
Faktuelle bemærkninger fra administrationen vedlægges som bilag.
Jeg ønsker, at hensynet til miljøet vægtes højere i kommende udbud, end der er tale om for nuværende. Derfor foreslår jeg, at miljø- og klimaudvalget får forelagt en skitse for, hvilke muligheder der er for at ændre på vægtningskriterierne i regionens udbud. Af skitsen skal fremgå hvilke typer af udbud, samt hvor det giver mening og er forsvarligt at vægte miljøet højere. I forbindelse med udvalgets behandling af en skitse til ændrede vægtningskriterier ønskes en præsentation af de aktuelle udbudskriterier på indkøb og evt. nogle modeller for, hvordan man kan ændre på dem, så miljø får en højere vægtning.
Såfremt miljø- og klimaudvalget fremmer forslaget, vil udvalget få forelagt en sag med en skitse for mulighederne for at ændre på vægtningskriterierne i udbud til realitetsbehandling på et kommende udvalgsmøde.
Medlemsforslaget forelægges miljø- og klimaudvalget den 31. oktober 2023.
23058530
Bilag 1: Faktuelle bemærkninger til medlemsforslaget
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Drøftet.
Randi Mondorf (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Regionsrådet har den 16. maj fremmet et medlemsforslag fra De Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti om anvendelse af en intern CO2-afgift ved indkøb i Region Hovedstaden. I denne sag belyses mulighederne for at anvende interne CO2-afgifter på specifikke områder, ligesom der gives eksempler på principper, der kan være styrende for brugen af en sådan afgift. På baggrund af drøftelsen på dette møde vil administrationen udarbejde et oplæg til afprøvning af CO2-afgifter på udvalgte varekategorier, der forelægges miljø- og klimaudvalget.
Chefkonsulent, Rasmus Nielsen, vil holde et oplæg om en intern CO2-afgift på mødet i miljø- og klimaudvalget.
Der er begrænsede erfaringer med anvendelse af CO2-afgifter i Region Hovedstaden. Et eksempel er en intern flykompensation, som blev vedtaget ved budgetaftalen for 2022. I forlængelse heraf er alle tjenesterejser med fly (undtaget rejser til Bornholm) pålagt en intern klimakompensation på 500 kr. Ordningen trådte i kraft pr. 1. januar 2022, og den vurderes indtil videre ikke at have haft en nævneværdig effekt på begrænsning af forbruget af flyrejser. Der er siden etableringen af ordningen til og med maj 2023 indkommet 6,6 mio. kr. i klimakompensation. Midlerne fra ordningen anvendes til at styrke regionens grønne indkøb og dermed reducere regionens CO2-udledning.
Initiativer i andre kommuner
Blandt offentlige organisationer vurderes Århus Kommune og Københavns Kommune at have gjort sig flest erfaringer med anvendelse af CO2-afgifter. Initiativerne fremgår i nedenstående tabel.
| Århus kommune | |
| Omfattede produkter og services | 2022: Klimaafgift på oksekød, lammekød, færdigretter med kød, juice og saft, flyrejser, benzin og diesel 2023: Klimaafgift på computerskærme, mobiltelefoner, tablets, kopipapir og kunstgødning |
| Afgiftsniveauer | Intern CO2-afgift startede på 850 kr. pr. tons CO2 i 2022. I 2023 er den steget til 1000 kr. pr. tons CO2. Den vil gradvist stige til 1.500 kr. pr. ton CO2 frem mod 2030. |
| Indfasning og anvendelse | Gradvis indfasning til forskellige afdelinger. På fødevareområdet tilbageføres provenuet til forvaltningen/magistraten for at undgå at fordyre det samlede fødevareindkøb. For papir går provenuet direkte til en klimafond. På øvrige områder tilbageføres provenuet centralt til kommunen. |
| Københavns Kommune | |
| Omfattede produkter og services | Klimaafgift afprøves på flyrejser samt udvalgte områder af kontormøbler, og det indfases senest i sidste kvartal 2023. |
| Afgiftsniveauer | Afgiftsniveau på 1.000 kr. pr. ton i 2023, stigende med 70 kr. årligt til 1.500 kr. pr. ton i 2030. |
| Indfasning og anvendelse | Provenuet fra klimaafgifterne reserveres centralt til Klimapuljen til reduktion af klimaaftrykket fra indkøb. |
Potentielle nye områder for anvendelse af CO2-afgifter
Administrationen vurderer, at der med udgangspunkt i ovenstående eksempler fra navnlig Århus Kommune kan igangsættes forsøg med afgifter på yderligere produkter og services som ét ud af flere virkemidler i regionens klimaindsats.
Administrationen anbefaler, at der for nuværende alene overvejes CO2-afgifter på ikke-kliniske produkter og services. En afgift på kliniske varer skal tilrettelægges nøje og med respekt for, at der afsættes den fornødne tid til at arbejde med forbrugsomstillingen på hospitalerne. På en række områder vurderes der at være tilstrækkelig robust klimadata til potentielt at anvende en form for klimaafgift. Områderne er vist i nedenstående tabel med bemærkninger til formålet.
| Område | Formål |
| Møbler | At reducere forbruget og forlænge levetiden. Sammentænkes med Genbrugsplatformen |
| Kontorartikler | At reducere forbruget |
| Engangsservice | Kan medføre bedre økonomi for at lave opvaskerum |
| Elektronik (PC’ere, skærme, telefoner mv.) | Et lavere forbrug, herunder kan provenu finansiere reparation af eksisterende elektronik |
| Taxa-kørsel | Et lavere forbrug og anvendelse af grønnere alternativer |
| Fødevarer (kød og majeriprodukter) | Indtægter fra CO2-afgift finansierer større indkøb af bælgfrugter (nulsumsspil) |
I forhold til valg af områder, er det vigtigt at have for øje, at CO2-afgifter gør det mere administrativt tungt at håndtere. Det er derfor vigtigt, at CO2-afgifter kun benyttes på områder, hvor andre muligheder for at påvirke forbruget er udtømt. Det vil i den forbindelse være væsentligt, at hospitalerne får den fornødne tid til at arbejde med at omstille forbruget lokalt, inden fastsættelsen af en CO2-afgift. Derfor anbefaler administrationen, at anvendelsen af CO2-afgifter indgår i arbejdet med et roadmap for realiseringen af Region Hovedstadens klimamålsætning.
På de enkelte forbrugsområder kan det være forskelligt, om afgifter kan fremme mindreforbrug, længere levetid eller grønnere ydelser - eller om andre virkemidler vil være mere effektive, så som fx anvendelse af skyggepriser i udbud (varer og tjenester tillægges en ekstra pris afhængig af ydelsens samlede klimaaftryk) eller omstillingsprojekter af arbejdsgange og forbrugsmønstre.
Principper for anvendelsen af CO2-afgifter
Generelt vil administrationen anbefale at følgende principper for anvendelsen af CO2-afgifter overvejes:
Administrationen foreslår endeligt, at miljø-og klimaudvalget på baggrund af drøftelserne på dette møde forelægges en sag om eventuel udrulning af CO2-afgifter. Dette vil så vidt muligt ske parallelt med, at der udarbejdes et roadmap for realiseringen af klimamålsætningen.
Ved tiltrædelse af indstillingen har udvalget drøftet de beskrevne muligheder for at anvende interne CO2-afgifter som led i den samlede klimaindsats, herunder hvilke principper der skal være styrende for brugen heraf.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 4. oktober 2023.
Jens Buch Nielsen/Jens Brøndberg
23053636
Administrationen indstiller over for miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Randi Mondorf (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Vicedirektør og vandchef i Novafos, Bo Lindhardt, vil holde et oplæg om forsyningens udfordringer og snitflader i forhold til regionens indsats på jordforureningsområdet på udvalgsmødet i miljø- og klimaudvalget.
Regionen Hovedstadens Jordplan II skal sikre rent drikkevand. Dette sker bedst i samarbejde med regionens forsyninger, og derfor er der fokus på et styrket samarbejde med forsyningerne i både den nuværende og kommende regionale udviklingsstrategi (RUS).
Regionen samarbejder med en række forsyninger, og et eksempel på en stor og betydningsfuld vandforsyning i Region Hovedstaden er Noafos. Derfor har administrationen inviteret vicedirektør og vandchef, Bo Lindhardt, til at holde et oplæg om de udfordringer, som forsyningen oplever, og de samarbejdssnitflader, som forsyningen har med administrationen på jordforureningsområdet. Desuden vil Bo Lindhardt runde vandforsyningens rammer samt flere af de udfordringer, som forsyningen oplever i forhold til forekomsten af miljøfremmede stoffer, herunder:
Afslutningsvis vil Bo Lindhardt skitsere perspektiver for nye samarbejdsflader mellem regionen og forsyningen.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringen om Novafos' perspektiver på vandforsyningen i Region Hovedstaden til efterretning.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 4. oktober 2023.
David Meinke / Ole Frimodt Pedersen
23054735
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Randi Mondorf (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.
I tre år har Region Hovedstaden på baggrund af regionsrådets beslutning den 12. marts 2020 været en central part i DK2020-projektet, hvor kommunerne har udarbejdet klimaplaner, der lever op til Parisaftalen om et CO2-neutralt og klimarobust samfund senest i 2050. I DK2020-projektet har regionen spillet en væsentlig faglig rolle og med succes ydet tæt sparring og rådgivning med kommunerne om at udarbejde handlingsorienterede klimaplaner for kommunerne.
På sit møde den 31. januar 2023 besluttede regionsrådet at indgå i Klimaalliancen, som er et politisk og administrativt samarbejde mellem kommuner og regioner om at understøtte realisering af de kommunale klimaplaner. Klimaalliancen er under opstart, og der foregår i øjeblikket et arbejde med at konkretisere og udfolde hovedaktiviteter og mulige udviklingsspor både nationalt og regionalt i hovedstadsregionen.
Denne sag præsenterer dels status for DK2020-klimaplanerne samt hovedaktiviteter og mulige udviklingsspor i Klimaalliancen, og dels et nyt EU-projekt (LIFE ACT), der skal understøtte Klimaalliancen.
Specialkonsulent, Nete Pilemand, vil holde et oplæg om kommunernes behov og interesse for kommende regionale udviklingsprojekter på mødet i miljø- og klimaudvalget.
Stort set alle kommuner i hovedstadsregionen har ultimo 2023 en godkendt DK2020-klimaplan, mens de sidste to kommuner forventer at have en færdig plan ultimo 2024. En klimaplan skal følge et bestemt framework "Climate Action Planning Framework" (CAPF), som er en international standard for klimaplanlægning, der er udviklet af det internationale bynetværk C40. For at en klimaplan kan leve op til CAPF, skal den vise vejen til netto-nuludledning for kommunen som geografisk område senest i 2050 og anskueliggøre, hvordan kommunen planlægger at tilpasse sig klimaforandringerne.
De kommunale klimaplaner indeholder derfor både en strategisk del og et tiltagskatalog, som beskriver alle de handlinger, der skal til, for at kommunen bliver CO2-neutral og klimarobust. I den strategiske del sætter kommunerne mål og delmål for CO2-reduktion og klimatilpasning samt kobler klimaplanen til andre kommunale opgaver som sundhed, skole, erhverv, beskæftigelse og hele planområdet. Det er en omfattende opgave at udarbejde en sådan plan, som både viser den lagsigtede vej samt tiltag på kort sigt.
Regionens centrale rolle i DK2020 fortsætter i Klimaalliancen. Fokus går fra udvikling af planerne til at understøtte realisering af klimaplanerne og dermed understøtte kommunerne i at indfri Parisaftalen. Der er derfor behov for tværgående samarbejder om udvikling af konkrete løsninger og metoder samt bred videndeling om, hvad der virker. Og det er netop her regionen understøtter med faglig viden og resultater fra paletten af regionale udviklingsprojekter, ligesom regionen sikrer videndeling på tværs af kommunerne samt sætter nye samarbejder op. På den måde er regionen i høj grad med til at accelerere den grønne omstilling. Regionens arbejde med at understøtte det kommunale arbejde sker i tæt samarbejde med KKR Hovedstaden.
Aktiviteter i Klimaalliancen
Klimaalliancen i Hovedstadsregionen er etableret i forlængelse af aftalen om den nationale Klimaalliance og tilrettelægges også i forlængelse af den nationale Klimaalliances indhold. Der vil regionalt blive igangsat en række udviklingsaktiviteter på baggrund af en analyse af klimaplanerne. Udviklingsaktiviteterne vil gå på tværs af fagområder, på tværs af projekter og på tværs af geografi, og de vil overordnet indeholde:
Implementeringsfasen vil være projektbåret og kræve en løbende afdækning af, hvilke projekter og aktiviteter der er behov for. Udviklingen af projekter, som kan understøtte implementering af klimaplanerne, vil derfor ske i Klimaalliancen i tæt samarbejde med regionens fagmedarbejdere og samarbejdspartnere.
I Klimaalliancen i hovedstadsregionen er der gennemført en analyse af kommunernes klimahandlingsplaner for at kortlægge alle indsatsområder samt hvilke understøttende implementeringsaktiviteter og udviklingssamarbejder, der er behov for hos kommunerne. Analysen har bl.a. kigget nærmere på klimaplanernes tiltag. Typisk indeholder en klimaplan 50-100 tiltag med en meget stor bredde og forskellige effekter. Nogle tiltag peger på specifikke handlinger med konkrete CO2-reduktionseffekter som f.eks. udbygning af fjernvarme og udrulning af ladeinfrastruktur til biler og tung transport osv. Andre tiltag har en mere understøttende karakter, da effekten ikke nødvendigvis kan måles, men de gavner klimaomstillingen som helhed og vil være en forudsætning for andre tiltag.
Analysen viser, at behovet for understøttelse og udvikling hos kommunerne kan inddeles i følgende tre kategorier:
Hovedstadens kommuner varierer i størrelse og kapacitet, så der skal arbejdes med en flerstrenget model, der kan imødekomme de forskelligartede behov for videndeling, samarbejde, udvikling mv. Samtidig er der forskel på, om løsningen af tiltaget kan ske inden for kommunens geografiske område, eller om tiltaget skal løses på tværs og i samarbejde mellem flere kommuner. Blandt disse tiltag vil regions fokus ligge på at understøtte videndeling, der har strategisk betydning for kommunerne, og som går på tværs af kommunegrænser. Det tværgående samarbejde med kommuner i projekter mv. vil kunne understøttes af midler afsat til anvendelse i forbindelse med den regionale udviklingsstrategi.
Nyt EU-projekt (LIFE ACT) som supplement til Klimaalliancen
Region Hovedstaden er med i udviklingen af et nyt nationalt klimaprojekt under EU's LIFE SIP-program. Projektet skal støtte realiseringen af kommunernes DK2020-klimahandlingsplaner. Det er et stort samarbejdsprojekt mellem regioner, KL, Danske Regioner og en række kommuner samt EU-kontorer. Formålet at rejse midler til innovationsprojekter, som skal løse de mest komplicerede udfordringer i de kommunale klimaplaner. Det bliver udviklet i tæt samarbejde med Klimaalliancen og vil understøtte implementering af kommunernes klimaplaner (læs mere i bilag 1).
Der er ikke lagt op til en særskilt medfinansiering fra Region Hovedstadens side udover medarbejdertimer, som i forvejen er øremærket til at understøttelse realisering af kommunernes klimaplaner. I fald der sker ændringer i denne prioritering, og der viser sig behov for nye ressourcer til gennemførelse af projektet, vil dette blive forelagt politisk i forbindelse med udarbejdelse af den endelige ansøgning primo 2024.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orientering om arbejdet med kommunernes DK2020-klimaplaner samt orientering om regionernes fælles EU-projektansøgning "LIFE ACT" til efterretning.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 4. oktober 2023.
David Meinke / Nete Pilemand
22068902
Bilag 1: Beskrivelse af EU-projektet Life ACT
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Sagen blev udsat til et kommende møde.
Randi Mondorf (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Med denne orientering giver administrationen en status for arbejdet og indsatsen med digitalisering og service for borgerne på jordforurenings- og råstofområdet. Indatsen har rod i planen for området "Vejen til ren jord og rent vand II", som blev vedtaget af regionsrådet den 19. november 2019. En del af planens fokus er service for borgerne gennem information, dialog samt nem og hurtig adgang til forureningsoplysninger.
Enhedschef i Miljø, Gitte Ellehave Schultz, vil holde et oplæg med eksempler på borgerrettede, digitale og automatiserede selvbetjeningsløsninger på mødet i miljø- og klimaudvalget.
Borgerne i Danmark har generelt høje forventninger og ønsker til offentlige myndigheders digitale selvbetjeningsløsninger og hjemmesider på nettet. God service for borgerne er selv at kunne finde oplysninger og løse opgaver - let, hurtigt og med det relevante resultat.
For at optimere servicen inden for jordforurenings- og råstofområderne arbejder administrationen løbende på den digitale dagsorden med at udvikle, implementere og drifte fremtidssikrede digitale løsninger. Der er fokus på at bygge bro mellem borgernes behov, de miljøfaglige områder, data og ny teknologi samt gældende regulering. Det skal ske gennem sammenhængende og relevante services, som er effektive og brugervenlige samt ved at lægge relevante data på regionens hjemmeside. Målgruppen er dels grundejere af forurenede grunde, ejendomsmæglere, rådgivere i forureningssager samt aktører i råstofsager som for eksempel råstofindvindere, naboer og entreprenører.
Nedenfor præsenteres udvalgte eksempler på aktuelle digitaliseringsindsatser. De er igangsat dels fordi de bidrager til at gøre borgerens vej til forureningsoplysninger nemmere og hurtigere, og dels fordi de bidrager til en mere sikker og hurtig arbejdsgang for fagprofessionelle inden for jordforurenings- og råstofområderne.
PFAS på nettet
Både borgerne, fagprofessionelle og pressen har fokus på PFAS – den nyeste gruppe af problematiske stoffer. Den store interesse for PFAS har betydet en øget efterspørgsel efter forureningsoplysninger. Derfor er regionens hjemmeside opdateret med aktuelle oplysninger, så borgere og alle andre nu kan følge regionens arbejde med PFAS fx på brandøvelsespladser og børneinstitutioner.
Ansøgningsportal til råstofområdet
Ansøgning om tilladelse til erhvervsmæssig råstofindvinding og høringer i råstofsager har tidligere været tunge processer med mange dokumenter og kortbilag, som ansøger og myndighed skulle koordinere og dokumentere. Den Fællesregionale Råstofportal (RIT), som Region Hovedstaden har taget i brug i 2022, vil imidlertid lette denne proces, og brugerne har fået én samlet digital indgang til ansøgninger på råstofområdet.
Servicen er opstået som et fælles projekt mellem landets fem regioner, da alle regioner så et behov for en samlet digital løsning. Den skal give brugerne en bedre adgang til ansøgning om råstoftilladelser samt give administrationen et værktøj til håndtering af ansøgninger og give overblik over gældende tilladelser og tilsyn. Da Råstofportalen er i sin spæde begyndelse, er der stadig fokus på brugervenlighed og videreudvikling af systemet.
Digitalisering af ledningsoplysninger
Ved gravearbejder på offentlige arealer har man pligt til at søge oplysninger om forsyningsledninger (vand- og kloakledninger, el-, telefon- og datakabler) i Ledningsejerregistret, LER. Region Hovedstaden ejer ledninger i forbindelse afværgeanlæg og har indtil juli 2023 besvaret disse henvendelser manuelt.
Regionens ledningsoplysninger fra afværgeanlæg er nu blevet digitaliseret, og ligger i den nye, digitale version af LER, hvorfra graveaktører selv kan hente dem. Det sikrer en mere effektiv graveproces for entreprenører og samtidig beskyttes kritisk infrastruktur som el, vand og kloakledninger mod graveskader. For administrationen giver implementeringen også en tidsmæssig optimering, da medarbejdere tidligere brugte tid på at fremsøge oplysninger i forbindelse med de ca. 600 årlige forespørgsler.
Dokumenter på nettet
I 2021 modtog administrationen 3.249 anmodninger om aktindsigt i jordforureningsoplysninger. Dette antal forventes at stige bl.a. grundet lovkrav om oplysning af evt. jordforurening i forbindelse med salg af ejendom, stadig flere byggerier på forurenede grunde og en øget interesse for jordforurening i offentligheden. Afledt af det støt stigende antal henvendelser igangsatte administrationen i 2022 udviklingen af en digital selvbetjeningsløsning til dokumenterne af den mest almindelige type aktindsigt.
Inspirationen til løsningen er dels fundet i kommunernes digitale byggesagsarkiver på nettet, og dels i regionens eksisterende, digitale selvbetjeningsløsninger på hjemmesiden, herunder anmodning om forureningsundersøgelse og anmodning om jordforureningsoplysninger samt kortløsningen på hjemmesiden, hvor ejendomsmæglere mv. henter jordforureningsattester ved salg af ejendomme.
Med projektet Dokumenter på nettet forventer administrationen, at ventetiden på besvarelse af aktindsigtanmodning reduceres, idet man i visse sager selv kan fremsøge de relevante dokumenter. Det forventes også at give en øget tilfredshed hos målgruppen, idet man vil kunne hente forureningsoplysningerne, når det passer og ikke skal afvente regionens sagsbehandling. Derudover forventer administrationen at kunne give borgerne hurtigere svar i mere komplekse aktindsigtanmodninger som følge af flytning af ressourcer til denne opgave.
Administrationen forventer at kunne gå i luften med løsningen ultimo 2024.
Opdatering af hjemmesiden
Administrationens fokus på fortsat at levere flere og bedre digitale og automatiserede services til borgerne er i tråd med Danmarks digitaliseringsstrategi. Og det berettiges af de omkring 40.000 digitale henvendelser med forespørgsler om jordforurening, som administrationen f.eks. modtog i 2021, primært via hjemmesiden.
For at understøtte borgernes oplevelse af en smidig og let digital kontakt har administrationen iværksat en indsats, der skal opdatere hjemmesiden på miljøområdet, så den bliver mere brugervenlig, leverer svar på de spørgsmål, som den typiske målgruppe har og samtidig giver let adgang til selvbetjening i de services, som regionen leverer en digital løsning på. Dette sikres blandt andet ved, at der i projektet indhentes input fra bl.a. borgere og ejendomsmæglere gennem en målrettet borgerinvolveringsproces.
Hjemmesideprojektets første del (for fagfolk-siderne) er lanceret, mens borgersiderne forventes lanceret ultimo 2023.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringen om digitalisering og service for borgerne på råstof- og jordforureningsområdet til efterretning.
Administrationen overvejer løbende kommunikationen af projektresultater. Viden og resultater formidles til relevante aktører (ejendomsmæglerforeningen, rådgiverbranchen med flere), på faglige møder og i netværk, på regionens hjemmeside og sociale medier, så resultaterne bliver delt og kommer alle til gode.
David Meinke / Gitte Ellehave Schultz
23050016
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Der blev inden mødet stillet et ændringsforslag af Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti:
"At udvalget godkender procesplanen for udviklingen af ladestanderinfrastrukturen på regionens matrikler med den tilføjelse, at den samlede mængde lynladestandere bør hæves til ca. 78, inden regionsrådet forelægges en udbudssag".
Under sagens behandling blev ændringsforslaget trukket tilbage af forslagsstiller.
Indstillingen blev godkendt, idet udvalget ønsker et øget ambitionsniveau i forhold til det i sagen beskrevne – med respekt for, at der skal være en forretning i det.
Randi Mondorf (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.
På mødet den 19. juni 2023 i miljø- og klimaudvalget fremmede udvalget et medlemsforslag fra Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti om at bede administrationen udarbejde en plan for udvidelse af ladeinfrastrukturen på regionens matrikler med udgangspunkt i en markedsdrevet tilgang. Administrationen forelægger med denne sag en procesplan for, hvordan man kan udvide ladeinfrastrukturen på regionens matrikler.
Administrationen vurderer, at den mest hensigtsmæssige udvidelse af ladeinfrastruktur vil være at udvide med lynladeudtag fremfor udvidelse af antallet af ladestandere, da der allerede er planlagt etablering af ladeudtag på regionens matrikler. Med denne sag skal miljø- og klimaudvalget tage stilling til, om administrationen skal forberede en udbudssag vedrørende lynladeudtag til godkendelse i miljø- og klimaudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet.
Af hensyn til regionens forhandlingsposition i forbindelse med kommende markedsdialog og udbud er bilag 1 fortroligt. Bilaget er en opgørelse over regionens målopfyldelse i forbindelse med ladestanderbekendtgørelse samt et foreløbigt estimat for behovet for opsætning af lynladeudtag.
Regionen er allerede ifølge lovgivningen pålagt krav om opstilling af elladestandere. Af ladestanderbekendtgørelsen fremgår det, at regionen opstille mindst 1 ladestander på sine matrikler med mere end 20 parkeringspladser. Regionen er nået planmæssigt langt i forhold til at opsætte almindelige vekselstrømsladeudtag på regionens største hospitalsmatrikler samt i forbindelse med kvalitetsfondsbyggerierne. Den konkrete status for målopfyldelsen er beskrevet i et fortroligt bilag (bilag 1), men det kan bemærkes, at der er tilsikret at opfylde kravene i bekendtgørelsen om opsætning af ladeudtag på regionens større matrikler.
Administrationen holder øje med udviklingen i mængden af opladninger på matriklerne gennem et datadrevet system. Dette parameter var vigtigt i udbuddet af AC-ladeudstyr (almindelig opladning), og der er generelt fokus på, at beslutninger i forhold til eventuelt at øge antallet af AC-udtag træffes på et faktuelt og databaseret grundlag.
Der findes to typer ladestandere: en til almindelig opladning (AC-vekselstrøm/11-22 kWh) og en til lynladning (DC-jævnstrøm/150 kWh og opefter). En ladestander kan indeholde flere ladeudtag. Et ladeudtag sidder på ladestanderen og er en anordning, hvor ladestikket indsættes til overførsel af strøm til køretøjet. Lynladere er vigtige for de erhvervsbiler, der typisk skal bruge en kortere ladetid, herunder persontransport, ambulancer og regionens egen varetransport.
Mulighed for udvidelse af regionens ladeinfrastruktur med lynladeudtag
I tillæg til den igangværende udrulning af almindelige ladeudtag, jf. ladestanderbekendtgørelsen, har administrationen afdækket mulighederne for at styrke udrulning af lynladeudtag. Der er flere årsager til, at det er nødvendigt at supplere udvidelsen af regionens ladeinfrastruktur med lynladeudtag. Det gælder blandt andet hensynet til at optimere ladetiden og således sikre kørselsfrekvensen, eksempelvis i forbindelse med prøve- og patienttransport. Administrationen foreslår derfor i et eventuelt udbud at have fokus på opsætning af lynladeudtag på de større hospitalsmatrikler. Derudover forventes opsætning af lynladeudtag at kunne frigive ladepladser ved de almindelige ladeudtag til medarbejdere, som ofte parkerer længere tid på matriklerne, da en del af den ladetrafik, der pt. foregår, forventes at kunne flyttes over til nye lynladeudtag.
En udvidelse af ladeinfrastrukturen i regionen, herunder opsætning af udtag til lynladning, vil bidrage til at konkretisere målsætningerne i regionens energi- og klimaprogram Grøn2030, herunder at arbejde henimod at omstille regionens flåde til bæredygtige køretøjer inden 2030 samt at gøre regionens energi- og transportsystem fossilfrit i 2050.
Administrationen vurderer, at opsætning, drift mv. af lynladeudtag vil være udgiftsneutralt for regionen, idet arealerne vil blive stillet til rådighed for en privat udbyder mod, at denne selv afholder udgifter til opsætning af udstyret til ladning.
Procesplan for udbygning af ladeinfrastruktur
Nedenfor skitseres procesplanen for udbygning af ladeinfrastruktur med lynladeudtag:
Projektets gennemførelse vil afhænge af de generelle leverancetider og øvrige markedsvilkår, herunder blandt andet levering i forbindelse med indkøb af ampere via Radius.
Såfremt indstillingen godkendes, vil administrationen vende tilbage med en udbudssag til godkendelse i miljø-og klimaudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet.
Udførelsesfasen i forbindelse med at udbygge ladeinfrastrukturen på hospitalsmatriklerne forventes at påvirke de lokale parkerings- og trafikforhold. Den konkrete planlægning vil gennemføres mest hensigtsmæssigt, blandt andet i forhold til at sikre optimale opladningsmuligheder for akutbiler og øvrige brugere. Den endelige placering vil blive koordineret med de pågældende hospitaler.
Som det fremgår ovenfor, forventer administrationen, at opsætning, drift mv. af de pågældende ladeudtag vil være udgiftsneutral for regionen. Dette fordi arealerne vil blive stillet til rådighed for en privat udbyder mod, at denne selv afholder udgifter til opsætning af udstyret til ladning.
Eventuelle udgifter i forbindelse med effektuering af planen for udvidelse af regionens ladeinfrastruktur afholdes inden for det administrative budget, idet en eventuel udgift forventes at være forholdsvis lille.
Sagen vil forelægges for miljø- og klimaudvalget den 4. oktober 2023.
Såfremt indstillingen godkendes, vil administrationen forelægge udbudssag til politisk godkendelse for miljø- og klimaudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet.
Mogens Kornbo/Michael Langgaard Nielsen
23033257
Bilag 1: Lukket bilag.
Årsplanen for sager til miljø- og klimaudvalgets kommende møder er vedlagt som bilag 1. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
19035508
Den 20. juni 2023 besluttede regionsrådet at sende udkast til den regionale udviklingsstrategi i høring hos Danmarks Erhvervsfremmebestyrelsen.
Erhvervsfremmebestyrelsen har den 27. september 2023 afgivet høringssvar til strategien. Bestyrelsen bakker op om strategiens indhold og inviterer samtidig til videre dialog om de indsatser, der bidrager til både at realisere den regionale udviklingsstrategi og erhvervsfremmestrategien. De fremhæver regionens ambitioner om at styrke den kollektive trafik med fokus på cykler, delemobilitet og øget samkørsel som et element i den grønne omstilling. Derudover fremhæves ambitionerne på klima- og miljøområdet med fokus på forureninger af jord og grundvand. På uddannelsesområdet fremhæves regionens fokus på at sikre grønne kompetencer til at implementere og anvende nye, grønne løsninger. Vedlagt er høringssvaret (bilag 1).
På baggrund høringssvaret sendes strategien i offentlig høring fra 9. oktober og frem til den 4. december. Høringen offentliggøres på regionens hjemmeside og SoMe-kanaler. Derudover fremsendes høringsbrev til en lang række af regionens samarbejdspartnere. Vedlagt er høringsbrev og høringsliste (bilag 2 og 3).
På udvalgsmøderne den 11. januar 2024 forelægges opsamling på høringssvar og endelig forslag til strategi for både miljø- og klimaudvalget og udvalget for trafik og regional udvikling. Efterfølgende behandles strategien på forretningsudvalget den 23. januar og regionsrådet den 30. januar 2024.
22034731