Bilag 1: Notat om vaccination covid-19 og influenza i sæson 2023-2024Forretningsudvalgets beslutning den 6. juni 2023:
Der var den 1. juni 2023 modtaget anmodning om foretræde fra U/NORDs direktør, Flemming Zachariasen vedrørende pkt. 12 på dagsordenen: ”Ansøgninger til nye gymnasiale uddannelsessteder 2024/25”. Forretningsudvalget godkendte foretrædet. Punkt 12 blev herefter behandlet som den første sag på dagsordenen.
Socialistisk Folkeparti ønskede følgende sager drøftet særskilt:
Sag 15 Forberedelse til den årlige arbejdsmiljødrøftelse,
Sag 16 Sidste udmøntning af midler til delestillinger mellem klinik og forskning fra Life Science-strategien.
Dagsordenen var herefter godkendt.
Finn Rudaizky (O) forlod mødet kl. 10:50.
Mødet sluttede kl. 13:08.
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 6. juni 2023:
Anbefalet.
Forretningsudvalgets beslutning den 9. maj 2023:
Sagen blev udsat.
Novo Nordisk A/S stillede i forbindelse med aktivoverdragelsen af Steno Diabetes Center A/S til Region Hovedstaden en moderselskabsgaranti over for regionen i tilfælde af, at der opstod krav mod Steno Diabetes Center Copenhagen (som er navnet efter overdragelsen til regionen) i medfør af overdragelsen. Det er denne moderselskabsgaranti, der nu foreslås ophævet.
Den 16. juni 2016 indgik Steno Diabetes Center A/S og Region Hovedstaden en aftale om overdragelse af alle aktiviteter fra Steno Diabetes Center A/S til regionen. I den forbindelse blev Steno Diabetes Center A/S tømt for alle aktiviteter, hvorfor Novo Nordisk A/S stillede en moderselskabsgaranti for datterselskabet Steno Diabetes Center A/S' forpligtelser over for regionen i medfør af aftalen.
Der er gået næsten syv år siden aftaleindgåelsen, og der har ikke været gjort brug af moderselskabsgarantien i denne periode. Henset hertil samt at det er sædvanligt i større projekter, at eventuelle mellemværender opgøres fem år efter indgåelse af aftalen, og at Region Hovedstaden i forbindelse med aftaleindgåelsen oplyste, at regionen ville være åben over for at revurdere moderselskabsgarantien, er det administrationens vurdering, at moderselskabsgarantien kan ophæves.
Såfremt indstillingen godkendes, vil administrationen i samarbejde med Novo Nordisk A/S indgå en aftale om ophævelse af moderselskabsgarantien.
Administrationen kan ikke udelukke, at der i fremtiden eventuelt vil kunne opstå krav, som vil kunne omfattes af moderselskabsgarantien. Det anses dog ikke for overvejende sandsynligt.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Da sagen blev udsat på forretningsudvalgsmødet den 9. maj 2023, forelægges sagen forretningsudvalget den 6. juni 2023 og regionsrådet den 20. juni 2023.
Marie Kruse / Marie Rose-Maron
22029216
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 6. juni 2023:
Det Konservative Folkeparti fremsatte følgende ændringsforslag til indstillingspunktet:
”at godkende, at vaccinationsindsatsen 2023/2024 organiseres som hidtil i samarbejde med de praktiserende læger og med inddragelse af private aktører. vaccineindsatsen skal således ikke omfatte regionale vaccinecentre”.
Formanden satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: C (3), i alt 3.
Imod stemte: A (3), B (2), D (1), F (1), V (2) og Ø (2), i alt 11.
Undlod at stemme: 0.
I alt 14.
Ændringsforslaget var hermed bortfaldet.
Formanden satte herefter administrationens indstilling til afstemning:
For stemte: A (3), B (2), D (1), F (1), V (2) og Ø (2), i alt 11.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: C (3), i alt 3.
I alt 14.
Administrationens indstilling var herefter anbefalet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Regeringen har truffet beslutning om, at der skal vaccineres mod covid-19 og influenza i efteråret og vinteren 2023/2024. Organiseringen skal forankres i regionerne med inddragelse af andre udførende aktører.
Staten ønsker en fælles model på tværs af landet, da det giver mulighed for klarere kommunikation til borgere, nem booking, vaccineeffektivitet samt lettere styringsmuligheder. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet et udkast til to modeller for organiseringen. Den første model omfatter regionale vaccinationscentre med inddragelse af apoteker eller andre private aktører og i begrænset omfang almen praksis, mens den anden model omfatter regionale vaccinationscentre og almen praksis. Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Sundhedsstyrelsen har klart tilkendegivet, at de foretrækker den første model, hvor vaccination tilbydes i regionale vaccinationscentre og ved decentrale vaccinationssteder af apoteker eller andre private aktører, herunder kun i begrænset omfang inddragelse af praktiserende læger. Regionerne skal beslutte, hvilken fælles model der skal danne ramme om den kommende vaccinationsindsats. Sagen behandles enslydende i alle regioner. Vedlagt i bilag er et notat med yderligere beskrivelse af organiseringen af vaccinationsindsatsen, samt svar på spørgsmål stillet på sundhedsudvalgets møde i Region Hovedstaden.
Baggrund
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har meddelt, at regeringen har truffet beslutning om, at der skal vaccineres mod covid-19 og influenza i efteråret og vinteren 2023/2024. Vaccinationsindsatsen vil blive tilrettelagt efter en centralt styret og regionalt forankret model, hvilket betyder, at ansvars- og opgavefordeling vil minde om indsatsen i 2022/2023. Ministeriet har dog påpeget, at fordi covid-19 ikke længere er klassificeret som en almen farlig sygdom, vil vaccinationsindsatsen blive normaliseret, og derfor er der afsat en snævrere økonomisk ramme til indsatsen på 300 mio. kr. Den specifikke målgruppe vil blive endeligt udmeldt senere på foråret, men den forventes at være de +65-årige for både covid- og influenzavaccinationen.
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en erfaringsopsamling af sæsonvaccinationsindsatsen for 2022/2023. Erfaringsopsamlingen viser bl.a., at strukturelle barrierer kan have negativ betydning for tilslutningen til vaccinationstilbuddet, og at det er vigtigt med en nem og umiddelbar adgang hertil. Den peger også på, at nærhed og fleksibilitet i adgangen til vaccinationstilbuddet, herunder fleksible åbningstider og nærhed i placering af vaccinationssteder, bidrager positivt til borgernes oplevelse af tilgængelighed. Etableringen af de faste, centrale vaccinationscentre har muliggjort et stort volumen og en dynamisk tilpasning af kapaciteten. Samtidig viser erfaringsopsamlingen, at det høje antal aktører (+1500), som var inddraget i vaccinationsindsatsen, førte til en markant forøget kompleksitet og udfordringer i forbindelse med klar borgerrettet kommunikation. Hertil førte det høje antal aktører til udfordringer med bestilling, levering og fordeling af vacciner, og det var vanskeligt at monitorere vaccineudnyttelsen samt styre logistikken blandt eksterne aktører for regionerne.
Modeller for vaccinationsindsatsen 2023/2024
Med afsæt i erfaringsopsamlingen og målsætningen om et let tilgængeligt og fleksibelt vaccinationstilbud for den kommende sæson, skal der fastlægges en organisering forankret i regionerne og med inddragelse af andre udførende aktører. Staten ønsker, at der tilrettelægges en ensartet indsats på tværs af regionerne, da sidste års erfaringer viser, at det var svært for borgerne at navigere i regionernes forskellige vaccinetilbud, hvilket også vanskeliggjorde styringen af indsatsen. Sundhedsstyrelsen har derfor udarbejdet et udkast til to modeller, som skal danne ramme for en fælles indsats på tværs af landet for vaccinationsindsatsen 2023/2024.
Overordnet lægger Sundhedsstyrelsen op til en organisering, hvor vaccinationstilbuddet planlægges ud fra en kernestruktur med faste vaccinationscentre i byer med høj befolkningstæthed (centrale vaccinationscentre) og mindre, let tilgængelige vaccinationstilbud i områder med lavere befolkningstæthed (decentrale vaccinationstilbud).
Styrelsen har en ambition om, at antallet af aktører skal holdes på mellem 400-600. Det skyldes, at der er et begrænset antal influenzavacciner til rådighed, hvilket fordrer en høj udnyttelsesgrad (mindst 90%) og dermed en stram styring af vaccinebeholdningen. Idet erfaringerne fra sidste vaccinationsindsats viste, at det høje antal af aktører udfordrede styringen og fordelingen af vacciner, er en begrænsning i antallet af involverede aktører en nødvendig forudsætning for en vellykket udrulning i den kommende sæson.
De to modeller
Den første model involverer primært inddragelse af apoteker eller andre private aktører som et supplement til de regionale vaccinationscentre. Aktørerne vil skulle inddrages via udbud, og valg af privat aktør beror derfor i sidste ende på, hvem der vinder udbuddet. Almen praksis kan blive inddraget i forhold til hjemmevaccination og vaccination på plejehjem, botilbud, fængsler, asylcentre, og andre relevante tilbud til socialt udsatte borgere, men det er ikke et krav.
Den anden model inddrager udelukkende almen praksis som et supplement til de regionale vaccinationscentre og fordrer, at der kan forhandles en model med PLO, hvor kun 400-600 almen praksis deltager i udrulningen af vaccinationsindsatsen sammenlignet med ca. 1300 almen praksis i vaccinationsindsatsen 2022/2023.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Sundhedsstyrelsen har klart tilkendegivet, at de foretrækker den første model, da denne model vurderes mest egnet i forhold til at indfri indsatsens målsætning om at sikre en strammere styring af vaccinerne og give en høj effekt af vaccinerne. Samtidig vil det gøre det nemmere at kommunikere til borgerne, hvordan de booker tid, og hvor de kan blive vaccineret. Erfaringerne fra sidste sæson viste også, at der i højere grad kunne opnås enighed om fordeling og begrænsninger på allokering af vacciner i dialogen med private aktører gennem udbud og dermed nemmere styring af indsatsen.
De to modeller er blevet drøftet i Task Forcen for Nationale Vaccinationsprogrammer og i flere regionale kredse. I drøftelserne er det bl.a. blevet påpeget, at den økonomiske ramme på 300 mio. kr. ikke rækker til de udgifter, som den samlede vaccinationsindsatsen vil koste pga. nyetablering af vaccinationscentre flere steder. Danske Regioner vil derfor forsøge at udfordre den udmeldte økonomiske ramme.
Såfremt regionsrådet godkender indstillingen, vil administrationen gå videre med planlægning af sæsonvaccinationsindsatsen 2023/24. Der vil bl.a. i samarbejde med de øvrige regioner blive udsendt et udbud for at inddrage private aktører i vaccinationsindsatsen.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. juni og regionsrådet den 20. juni 2023.
Charlotte Hosbond/Karen Nørgaard
23014850
Bilag 1: Notat om vaccination covid-19 og influenza i sæson 2023-2024
Administrationen indstiller at forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 6. juni 2023:
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 1).
Formanden satte indstillingen til afstemning:
For stemte: A (3), B (2), F (1), V (2) og Ø (2), i alt 10.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: C (3) og D (1), i alt 4.
I alt 14.
Indstillingen var herefter anbefalet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
I december 2022 orienterede Hovedstadens Letbane om en ny risikovurdering for anlæg af letbanen i Ring 3, som blev drøftet på et ekstraordinært forretningsudvalgsmøde den 13. december 2022. Efterfølgende har Hovedstadens Letbane arbejdet på at opdatere budgetgrundlaget.
Direktør for Hovedstadens Letbane, Carsten Riis, præsenterer det opdaterede budgetgrundlag på mødet.
Konsekvenserne af det opdaterede budgetgrundlag for Region Hovedstaden kan indgå i regionens budget 2024-2027, og der er derfor behov for at tage stilling til, om regionen skal vente til 2026 med at påbegynde yderligere afdrag til Hovedstadens Letbane.
I december 2022 orienterede Hovedstadens Letbane om en opdateret og forværret risikovurdering for projektet. Efterfølgende har Hovedstadens Letbane arbejdet på at mindske risikoen og genberegne budgetgrundlaget. Hovedstadens Letbane har i den sammenhæng opdateret både forventninger til anlægsudgifter og driftsudgifter, herunder passagerprognose.
For at afbøde effekten af den forventede fordyrelse, har ejerkredsen bag letbanen kontaktet transportministeren med ønske om at øge tilbagebetalingstiden for letbanen med 10 år frem til 2069 i stedet for 2059. Ministeren har kvitteret for henvendelsen og meddelt, at han vil se nærmere på forespørgslen og i den forbindelse inddrage resultatet af ovenstående konsoliderede budget.
Det nye budgetgrundlag er blevet forelagt Hovedstadens Letbane's bestyrelse på møde den 1. juni, og efterfølgende præsenteret for ejerkredsen på møde i Borgmesterforum om morgenen den 6. juni 2023. Carsten Riis, direktør i Hovedstadens Letbane vil efterfølgende præsentere det for Region Hovedstadens forretningsudvalg.
Med det opdaterede budgetgrundlag angives regionens fremadrettede årlige betalinger til Hovedstadens Letbane, således at de kan indgå i regionens budget 2024-2027. Hermed får regionsrådet mulighed for i forbindelse med budgetforhandlingerne at beslutte, hvordan en eventuel budgetstigning skal håndteres. Den præcise størrelse på de årlige afdrag vil afhænge af udformningen af den endelige betalingsaftale, som Region Hovedstaden skal indgå med Hovedstadens Letbane på baggrund af det nye budgetgrundlag.
Budget 2025
I den gældende betalingsaftale øges Region Hovedstadens afdrag til Hovedstadens Letbane fra 2025. Denne øgede betaling modsvares i regionens budgetter i nogen grad af besparelser på busdriften i Ring 3. Med den gældende betalingsaftale vedrørende Hovedstadens Letbane øges regionens afdrag med 43 mio. kr. i 2025, mens tilskuddet til de regionale busser i Ring 3 i 2023 udgør 40,6 mio. kr.
Letbanen forventes at åbne i 2025, og det vil være nødvendigt at opretholde busdriften i Ring 3 helt frem til åbningsdagen. Da den præcise åbningsdato endnu ikke er kendt, forudsætter administrationen, at der vil være udgifter til busdrift hele året, og der vil ikke kunne opnås en besparelse, som kan modsvare de nye afdrag til Hovedstadens Letbane i 2025.
Administrationen har været i dialog med Hovedstadens Letbane om at udskyde de nye betalinger til 2026 og fået en positiv tilbagemelding. Med en udskydelse vil yderligere gæld til Hovedstadens Letbane skulle afdrages i perioden 2026-2059(/2069) i stedet for 2025-2059(/2069) og de årlige betalinger vil dermed blive marginalt større. Med en sådan udskydelse, vil det være muligt at undgå en ét-årig forhøjelse af budgettet.
Ved tiltrædelse af sagens indstillingspunkter, vil konsekvenserne af det opdaterede budgetgrundlag indregnes i regionens budget for 2024-2027, således at regionsrådet kan beslutte, hvordan en eventuel budgetstigning skal håndteres, på trods af at der endnu ikke er indgået en ny betalingsaftale.
Derudover vil administrationen bede Hovedstadens Letbane om at udarbejde en betalingsplan, hvor yderligere afdrag først påbegyndes i 2026, hvor det er forventningen, at busdriften i Ring 3 er nedlagt. Dermed vil Hovedstadens Letbane tilpasse den opdaterede betalingsplan, sådan at forøgelsen først slår igennem fra 2026 og frem og fordele det enkelte års manglende yderligere betaling ud på den resterende del af betalingsperioden. Den præcise økonomiske betydning af dette, kendes først, når det opdaterede budgetgrundlag er præsenteret og den nye betalingsaftale udarbejdet.
Den endelige økonomiske betydning af at yderligere afdrag til Hovedstadens Letbane påbegyndes i 2026 kendes først, når Hovedstadens Letbane har opdaterede budgetgrundlag og den nye betalingsaftale udarbejdet.
Hovedstadens Letbane forventes at offentliggøre hovedpointerne i det opdaterede budgetgrundlag i en pressemeddelelse, efter det er blevet præsenteret for ejerkredsen.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. juni 2023 og regionsrådet den 20. juni 2023.
David Meinke/ Birgitte Leolnar
23007535
Bilag 1: Oplæg vedr. Hovedstadens Letbane ved Carsten Riis - FU den 6. juni 2023
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 6. juni 2023:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalgets beslutning den 9. maj 2023:
Sagen blev udsat.
Opgaven med og ansvaret for indkøb af værnemidler og kritisk udstyr til regioner, kommunale aktører og øvrige samfundskritiske funktioner blev placeret hos Region Hovedstaden. Region Hovedstaden har sammen med Region Midtjylland og Aarhus Kommune stået for den praktiske varetagelse af indkøb til et beredskabslager for værnemidler samt til det løbende forbrug under covid-19. Der har længe været et behov for en formaliseret og varig model for den fremadrettede nationale indkøbs- og lagerfunktion for værnemidler på sundhedsområdet. Der gives med denne sag en orientering om den nyligt indgåede aftale om den fremtidig indkøbs- og lagermodel for værnemidler.
Bilag 2 er fortroligt af hensyn til den fortsatte proces med implementeringen af den nye model.
Dorte Feldborg, som er enhedschef i Center for Økonomi, deltager.
Danske Regioner og Styrelsen for Forsyningssikkerhed (SFOS) har indgået en aftale om den fremtidige nationale indkøbs- og lagermodel for værnemidler på sundhedsområdet. Aftalen trådte i kraft den 1. april 2023. Aftalen er vedlagt sagen som bilag 1, og vedlagt som bilag 2 er et tilhørende forståelsespapir angående økonomien i aftalen. Aftalens centrale elementer er:
Region Hovedstaden skal i samarbejde med de øvrige regioner nu i gang med at implementere den fremtidige indkøbs- og lagermodel. Den konkrete organisering af lagrene, herunder antal og placering, besluttes af regionerne ud fra samlede omkostningsovervejelser. Regionsdirektørerne har besluttet, at lagermodellen implementeres ved en decentral model, hvor lageret fysisk placeres på tre-fem regionale lagre med Regionen Hovedstaden som central indkøbsfunktion af værnemidler via fællesregionale udbud. Måltallet fordeles forholdsmæssigt på de kommende beredskabslagre.
SFOS fremtidig rolle er mindre, end den har været hidtil. Det vurderes, at regionerne med den fremtidige model får mere handlefrihed inden for en aftalt ramme. Den fremtidige model har været længe undervejs, hvilket har medvirket til at aktiviteter har måtte afvente en model. Implementering af aftalen og en hensigtsmæssig håndtering fremadrettet går nu i gang. Regionerne skal på tværs afklare governancemodel, placering af de decentrale beredskabslagre, fordeling af de nationale værnemidler, håndtering af overkapacitet, fremtidigt sortiment i forhold til nye måltal og ikke mindst den økonomiske håndtering.
Region Hovedstaden har for nuværende ikke tilstrækkelig lagerplads til at opbevare vores andel af måltallet. Det er derfor nødvendigt at forestå et udbud på lagerdrift. I det tidligere setup havde programstyregruppen i regi af SFOS en rolle ift. beslutninger om den nationale overkapacitet. Størstedelen af overkapaciteten er forventeligt på det nationale lager i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden vil gerne påtage sig opgaven for håndtering af overkapaciteten men vil kompenseres for denne opgave, hvilket vi af flere omgange har italesat over for staten.
Nedbringelse af overkapacitet
Administrationen arbejder fortsat på at nedbringe den nuværende overkapacitet (herunder udløbne værnemidler) af nationale værnemidler. Forretningsudvalget får forelagt en status i juni 2023.
Hvis indstillingen tiltrædes, er orienteringen taget til efterretning. Administrationen fortsætter arbejdet med implementering af modellen.
Regionerne tilføres 55 mio. kr. i 2023, 41 mio. kr. i 2024 og 2025 og 62,5 mio. kr. i 2026. Varigt tilføres regionerne 62,5 mio. kr. Herudover tilføres regionerne foreløbigt 12 mio. kr. i 2023, 18 mio. kr. i 2024 og 2025 samt 16 mio. kr. i 2026 til at nedbringe overbeholdningen af sprit. Økonomien og tidsperioden efterreguleres. Nedenfor følger en oversigt (mio. kr.):
| Opgave | 2023 | 2024 | 2025 | 2026 | 2027- |
| Nationalt lager (inkl. indkøb) | 55 | 41 | 41 | 62,5 | 62,5 |
| Håndtering af overkapacitet | 12 | 18 | 18 | 16 | 0 |
Regionerne får udgifter til:
For en række af udgiftsposterne vil en eller flere regioner varetage fællesopgaver på tværs af alle fem regioner, som herefter afregnes mellem regionerne. Dette dækker bl.a. over National Forsyning af Værnemidler (NFOS), som varetager den centrale indkøbsfunktion (under Region Hovedstaden), flytning af varer til de regionale lagre, et evt. fælles vare- og indkøbssystem, allerede godkendte kassationsindstillinger, lagerleje til overbeholdning mv.
Konsekvenserne ved aftalen vil blive håndteret i forbindelse med 2. økonomirapport 2023.
Da sagen blev udsat på forretningsudvalgsmødet den 9. maj 2023 forelægges sagen forretningsudvalget den 6. juni 2023 og regionsrådet den 20. juni 2023.
Jens Buch Nielsen / Dorte Feldborg
23025618
Bilag 1: Aftaletekst vedr. beredskabslager af værnemidler 1. marts 2023
Bilag 2: Lukket bilag.
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 6. juni 2023:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
I overensstemmelse med interessentskabskontrakten har den fællesregionale grossistvirksomhed Amgros I/S fremsendt revideret årsregnskab til godkendelse.
Amgros I/S er et interessentskab, som er ejet af de fem regioner. Amgros' primære opgave er at fungere som grossist for indkøb af og handel med lægemidler, samt indkøbe høreapparater og medicinsk udstyr på vegne af regionerne.
Regnskabet for 2022 viser, at der er et driftsoverskud på 79,6 mio. kr., hvilket er højere end i 2021, hvor det var 74,2 mio. kr. Bestyrelsen har godkendt regnskabet for 2022.
Udlodning af overskuddet
Af det samlede overskud på 79,6 mio. kr. har bestyrelsen foreslået, at:
Det betyder, at Region Hovedstadens indskudskapital i Amgros I/S er forhøjet med 10,1 mio. kr. Udlodningen af et overskud på 6,6 mio. kr. stemmer overens med den forventede indtægt på 6,6 mio. kr., som indgår i regionens budget 2023.
Nedenstående oversigt viser udlodning af overskud og forøgelse af interessenternes indskudskonti:
Udlodningen til interessenterne foretages på baggrund af omsætningsandelen i det pågældende regnskabsår. Region Hovedstadens andel af driftsoverskuddet for 2022 vedrørende lægemidler udgør 36,14 pct., hvilket som nævnt ovenfor svarer til 6,6 mio. kr.
Lægemidler og høreapparater:
I 2022 havde Amgros I/S en samlet nettoomsætning på 9,9 mia. kr., heraf lægemidler på 9,7 mia. kr. (jf. ovenstående tabel) og omsætning af høreapparater for 167 mio. kr. Omsætningen af lægemidler er faldet med 0,7 pct. i forhold til 2021, mens mængderne er steget med 2,7 pct., hvilket indebærer et gennemsnitligt lavere prisniveau. Dette skal dog også ses i sammenhæng med en generel nedgang i aktiviteten på hospitaler i 2022.
I 2022 havde de 30 mest udgiftstunge lægemidler en omsætning på 4,2 mia. kr., hvilket udgør 45 pct. af den samlede omsætning af lægemidler i Amgros. Det er fortsat lægemidlet Darzalex (til behandling af knoglemarvskræft), som er det mest udgiftstunge lægemiddel. I forhold til top-30-listen for 2021 er omsætningen for 5 lægemidler faldet så meget, at de ikke længere er på listen på top-30. Det drejer sig om Revlimid, Gilenya, Jakavi, Ibrance og Zessly. Nye på listen er Veklury, Dupixent, Kaftrio, Kalydeco samt Phesgo.
Den mest markante udvikling i medicinudgifterne i 2022 indenfor gruppen af lægemidler som er faldende, er til behandling af cancer og gigt. Her er udgifterne faldet med 4,6 % samtidig med at de indkøbte mængder stiger med næsten 5 % i forhold til sidste år. Det er især hurtig udnyttelse af patentudløb på midler til behandling af knoglemarvskræft og sklerose, som har givet mere sundhed for pengene. Faldende medicinudgifter ses ligeledes til akromegali, neuro endokrine tumorer (NET) samt behandling med væksthormoner, hvilket skyldes bedre priser.
Lægemidler til behandling af atopisk dermatitis, svær astma, cystisk fibrose samt Covid-19 er de områder, hvor medicinudgifterne i 2022 er steget. Udgifterne til immunglobuliner stiger, da der er stigende priser på området. På baggrund af Medicinrådets anbefalinger af nye lægemidler og indikationer, ses der ligeledes stigende medicinudgifter til behandling af svær osteoporose hos postmenopausale kvinder med høj risiko for fraktur, X-bundet hypofosfatæmi (XLH) hos børn og unge med skeletvækst samt kronisk rhinosinutis med nasale polypper. Ligeledes er der også stigende udgifter indenfor øjenbehandlings-område.
AMFOS (AMgros FOrretningsSystem):
Med etableringen af det nationale sikkerhedslager er Amgros nu lagerførende på en hel række essentielle lægemidler på de danske sygehuse. Omkostningerne til driften af det nationale sikkerhedslager blev i 2022 dækket af staten, men fra 1. juli 2023 overtager regionerne og Amgros selv opgaven og finansieringen. Amgros vil fortsætte med at udvikle lageret og tilpasse sortimentet, så der kun lagerføres de lægemidler, der vurderes at skulle til for at sikre forsyningen af basis-, kritiske og forsyningskritiske lægemidler. Bl.a. på den baggrund har der vist sig behov for samkøring af Amgros' logistik og økonomispor, og det er besluttet at udvikle og implementere et nyt ERP (Elektronisk Ressourcestyrings Program) forretningssystem, AMFOS.
Amgros har i 2022 sat flere ressourcer ind for at komme i mål med udviklingen af kommende forretningssystem, AMFOS. Det forventes, at systemet bliver implementeret i 2024, hvor det får et sammenhængende og moderne IT-system. Amgros arbejder samtidig med en række randsystemer som arbejder op ift. AMFOS.
Klimaaftryk:
I forbindelse med stigende krav til bæredygtighed og miljøområdet over de seneste år, er der sat flere aktiviteter i gang for at bidrage positivt i forhold til bæredygtighed og klima. Der er igennem de sidste par år øget indsatser på området, og der samarbejdes med andre lande, sygehusapoteker, leverandører og brancheforeninger for at skabe en ramme for øget bæredygtighed.
Amgros har igennem 2022 haft stort fokus på bæredygtighed, og indsatserne er foregået på mange forskellige niveauer – herunder dialog med sygehusapotekerne, deres nordiske samarbejdspartnere, leverandører, regionerne, myndigheder, universiteter og andre relevante interessenter, som arbejder med bæredygtighed.
Amgros' ambition ved at arbejde med bæredygtighed er, at opnå mål inden for fire områder:
Der er afsat ekstra ressourcer til området i 2023 for at kunne opnå disse ambitioner samt intensivere arbejdet med at implementere bæredygtighed i den daglige drift.
Efter interessenternes godkendelse af Amgros I/S' regnskab, kan Amgros I/S gennemføre udlodningen af overskuddet.
Region Hovedstadens andel af udlodningen udgør 6,6 mio. kr. I regionens budget for 2023 er der indskrevet en forventet indtægt fra Amgros på 6,6 mio. kr.
Amgros I/S orienteres om beslutningen via mail.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. juni 2023 og regionsrådet den 20. juni 2023.
Jens Buch Nielsen/Mads Christian Nørgaard
21030303
Bilag 1: Amgros IS årsrapport 2022 underskrevet
Bilag 2: Udbytteberegning 2022_endelig
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 6. juni 2023:
Taget til efterretning.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Parkering er et generelt fokusområde på regionens hospitaler, der berører både patienter, pårørende og medarbejdere.
På baggrund af budgetinitiativ 6.3 Analyse af parkeringsbehov på regionens matrikler for perioden 2023-2026, besluttede forretningsudvalget den 7. juni 2022, at der skulle laves en parkeringsanalyse, som afdækker parkeringsbehovene på regionens matrikler.
Regionen råder for nuværende over ca. 13.000 parkeringspladser. Parkeringsanalysen omfatter de større matrikler i Region Hovedstaden og kortlægger konkrete parkeringsbehov, herunder balancen mellem udbud og efterspørgsel samt konkrete løsningsforslag. Det er i analysen besluttet, at det fokuseres på matriklerne der har en kapacitet på min. 1.000 P-pladser, hvorfor Amager, Bornholm og Frederikssund ikke er medtaget. Frederiksberg er ikke medtaget, da matriklen er frasolgt. Der henvises til bilag 1 for den fulde analyse.
Administrationen vil på grundlag af konklusionerne fra analysen undersøge mulige tiltag, der kan iværksættes. En række forslag vil dog kræve yderligere finansiering for at kunne gennemføres.
Analysen beskriver ikke ladeinfrastrukturen. Det kan dog nævnes, at regionen arbejder hen imod målet om at nå 600 ladepunkter i 2025 på hospitaler og i psykiatrien med afsæt i ladestanderbekendtgørelsen fra 10. marts 2020. På nuværende tidspunkt er der etableret ca. 300 ladepunkter.
Parkeringsforhold flere steder under pres
I spidsbelastningen på matriklerne er udfordringen blandt andet tiden, der bruges på at søge efter parkeringspladser, som er med til at skabe mangel på pladser.
Parkeringsforholdene på enkelte af regionens hospitaler kan være under stort pres i hverdagen. Det begrænsede antal parkeringspladser kan medvirke til en negativ opfattelse af regionens serviceniveau til borgere, patienter og medarbejdere på hospitalerne. I dag har vi i regionen således tilrettelagt parkeringsfaciliteterne, så de imødekommer alle gruppers behov i det omfang, det er muligt. Samtidig tilrettelægges de tidsbegrænsede parkeringspladser med fokus på patienter og pårørende, så disse pladser generelt ligger tættest på hospitalets indgang. Herunder har vi særlige patientgrupper, der begunstiges, herunder i forbindelse med dialyse mv.
Balance mellem udbud af parkering og behov
Nedenstående tabel viser analysens overordnede konklusioner. Et negativt tal viser mangel på parkeringspladser på de enkelte matrikler.
Tabel 1 Forskel mellem udbud og efterspørgsel på p-pladser
De to scenarier (lavt og højt) er udtryk for usikkerheden i fremskrivningen og givet ved et at lave en spredning på 10%.
Hovedkonklusioner fra de enkelte matrikler
Konklusioner om opdeling af parkeringspladser ud fra formål og persongrupper
Nedenfor beskrives parkeringsforholdene på de enkelte matrikler ud fra en sammenhæng mellem formål og efterspørgslen for forskellige persongrupper.
Løsningsforslag
For at afhjælpe manglen på parkeringspladser, kan der skabes balance ved enten at øge udbuddet eller at reducere efterspørgslen, for eksempel ved at nudge mere trafik over på kollektiv transport. Analysen fremhæver en række løsningsforslag, som administrationen vil vurdere nærmere. Der henvises til Bilag 1 for en uddybende beskrivelse:
Forslag til at øge udbud:
Forslag til at reducere efterspørgsel
Undersøgelser af tiltag, der sigter på at få færre til at benytte bil på rejserne til hospitalerne, viser dog, at effekterne indtil nu har været begrænsede. Tiltagene kan forbedre forholdene, men kan ikke i alle tilfælde imødekomme forskellen mellem behov og udbud.
Afhængigt af hvilke tiltag, der afprøves, er det nødvendigt at undersøge en række forhold, blandt andet med hensyn til økonomi, fysiske forhold på matriklerne, myndighedskrav, lokalplanskrav mv.
De økonomiske konsekvenser afhænger af hvilke tiltag, der eventuelt igangsættes. Den største økonomiske byrde ligger i at etablere nye parkeringshuse. Administrationen foreslår at igangsætte en vurdering af finansieringsmuligheder i forbindelse med de præcise etableringsomkostninger mv.
Sagen forelægges for forretningsudvalget den 6. juni 2023 og regionsrådet den 20. juni 2023.
Mogens Kornbo/Michael Langaard Nielsen
23031355
Bilag 1: Bilag 1, parkeringsanalyse i Region Hovedstaden 2030
Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 6. juni 2023:
Formanden satte indstillingspunkt 1 til afstemning:
For stemte: A (3), B (2), C (3), D (1) og V (2), i alt 11.
Imod stemte: F (1) og Ø (2), i alt 3.
Undlod at stemme: 0.
I alt 14.
Indstillingspunkt 1 var herefter anbefalet.
Indstillingspunkt 2 blev anbefalet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 22. maj 2023:
Administrationens indstilling til udvalget for trafik og regional udvikling var følgende:
Administrationen indstiller, at udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet
Thomas Rohden (B) stillede et ændringsforslag til indstillingspunkt 1.
”At regionsrådet anerkender, at profilgymnasiernes koncepter skal komme nedefra og op, og at der derfor ikke lægges en regional ramme, der skal begrænse, hvilken type profiler der kan laves. Regionsrådet anerkender desuden, at der er brug for en fornuftig balance, hvor fordelingen af profilgymnasier også tager hensyn til at den generelle elevfordeling ikke skævvrides unødvendigt. ”
Formanden satte ændringsforslaget til afstemning.
For stemte: A (1), B (1), C (3) og V (1) i alt 6.
Imod stemte: F (1) og Ø (2), i alt 3.
Undlod stemte: 0, i alt 0.
I alt 9.
Ændringsforslaget var herefter anbefalet, og det oprindelige indstillingspunkt 1 bortfaldt hermed.
Socialistiske Folkeparti og Enhedslisten ønskede følgende protokol tilføjet:
"SF og Enhedslisten mener, at vi skal være mere tilbageholdende med at godkende særlige profiler end den vedtagne ordlyd tilkendegiver. En særlig profil giver udelukkende et gymnasium ret til at se bort fra afstandskriteriet i elevfordelingen, og er altså ikke udslagsgivende for, hvordan et gymnasium ønsker at profilere sig. Alle gymnasier kan frit indføre profiler. Vi anerkender derfor, at profilering bør ske nede fra og op. Men de seneste år har vi set, at gymnasier med godkendte særlige profiler har optaget langt færre elever fra lavindkomsthjem og langt flere elever for højindkomsthjem end nærliggende gymnasier uden særlig profil. Skævvridningen i elevsammensætningen bør derfor stå langt mere centralt som princip end i ordlyden. Særligt i et år, hvor reglerne er oppe i luften. Regeringen bebuder nemlig nye initiativer for at bekæmpe skæv elevsammensætning inden årets afslutning. For os er blandede gymnasier en vigtig mærkesag og derfor kan vi ikke støtte op om flertallets beslutning."
Indstillingspunkt 2 blev anbefalet.
Kim Rockhill (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet godkendte to ansøgninger til profilgymnasier den 13. december 2022 - fra Rysensteen Gymnasium og Det Internationale Gymnasium (Niels Brock). Siden sidste års godkendelser har den nye regering valgt ikke at gå videre med gymnasiereformen. Desuden har såvel administrationen som medlemmerne af gymnasiesamarbejderne gjort sig en række erfaringer, der kan give anledning til fornyet behov for beslutning om ramme for vurdering af ansøgningerne til profilgymnasier, inden ansøgninger til profiler modtages i efteråret 2023.
Sagen indledes på drøftelsen i udvalget for trafik og regional udvikling med et oplæg af Mikkel Harder Sørensen, rektor på Tårnby Gymnasium & HF, næstformand for gymnasiesamarbejde Centrum, forretningsudvalget Centrum samt medlem af samarbejdsudvalget for gymnasiesamarbejderne.
Regionsrådet fik med de nye regler for kapacitetsfastlæggelse og elevfordeling ansvar for at godkende gymnasiale uddannelsesinstitutioners ansøgninger om særlig faglige profiler. På denne baggrund drøftede udvalget for trafik og regional udvikling principperne for nye ansøgninger om særlig faglige profiler den 20. juni 2022. Herefter modtog Region Hovedstaden fem ansøgninger om særlig faglig profil, og regionsrådet godkendte to af disse ansøgninger den 13. december 2022 - fra Rysensteen Gymnasium og Det Internationale Gymnasium (Niels Brock). Dermed er der i Region Hovedstaden fem gymnasier med en særlig profil for skoleåret 2023/24: Foruden de nævnte, gælder det Sankt Annæ Gymnasium, Aurehøj Gymnasium og Frederiksberg Gymnasium. Inden godkendelsen af to nye profilgymnasier i december 2023, var ansøgningerne blevet drøftet i de fire gymnasiesamarbejder. Stort set alle gymnasier var kritiske omkring godkendelse af nye profilgymnasier.
Profilgymnasium
En skole, der har en godkendt særlig faglig profil kan udvælge ansøgere, der lever op til nogle fastsatte kriterier (bilag 1).
De to profiler, som regionsrådet godkendte den 13. december 2023, var:
En godkendt profil giver skolen mulighed for at sikre plads til de ansøgere, som har individuelle forudsætninger, der matcher profilen. Det betyder således også, at ansøgere med passende forudsætninger gives særlige muligheder for at få adgang til profilskoler.
De fleste gymnasier profilerer sig på nogle områder uden at have en godkendt særlig profil. Det kan fx være naturvidenskab, sprog, musik og internationalisering. Temaerne toner kulturen på den enkelte skole og kan gøre den attraktiv både for elever og kommende ansøgere. De kan dog ikke give forrang til elever med særlige forudsætninger uden at have en godkendt særlig faglig profil.
Regionsrådets behandling i 2022
Udvalget for trafik og regional udvikling behandlede sagen om principper for kommende profilansøgninger i juni 2022. Udvalget valgte ikke at lægge en tematisk begrænsning eller rammer for begrænsning af godkendelsesperiode eller andel for kommende profilansøgninger. Gymnasiernes ansøgninger om særlig faglig profil havde derfor alene afsæt i de kriterier, der fremgår af lovgivningen (bilag 1). De fem ansøgninger, som Region Hovedstaden modtog i september 2022, blev først drøftet gymnasiesamarbejderne og derefter politisk i Region Hovedstaden. Det fremgik af høringssvarene, at institutionerne overvejende var imod nye profilgymnasier, dog med undtagelse af de institutioner, der havde ansøgt om profil eller havde profiler, der udløber inden for en kort årrække. Regionsrådet lagde i behandlingen af sagen den 13. december 2023 vægt på, at godkendte profiler skærper konkurrencen mellem institutioner samt at reglerne for elevfordeling efter forældreindkomst ville rette op på eventuelle skævheder i elevgrundlaget på nogle skoler.
Den 14. december 2022 offentliggjorde den nye SVM-regering sit regeringsgrundlag. Heraf fremgik det, at regeringen ville ændre reglerne for elevfordeling, således at ingen ansøgere skulle fordeles efter forældreindkomst, og at alle ansøgere dermed skulle fordeles efter transporttid. Her er profilansøgere, eliteidrætsansøgere samt andre grupper, der kan få forrang, undtaget. Som resultat af ændringerne, vil det - som tidligere - kun være kapacitetsstyring, der kan bruges til at påvirke elevfordelingen til det enkelte gymnasium. Uændret er, at skoler har ret til at søge om godkendelse af profiler, samt at regionsrådet fastsætter procedurer og ansøgningsfrist for profilansøgninger.
i 2023 vil det således fortsat være sådan, at skoler, der ønsker at blive profilgymnasium, kan søge regionsrådet om godkendelse af en given profil. Ansøgning kan fremsendes uanset eventuelle temaer, regionsrådet måtte have besluttet som fokus, og alle profilansøgninger vil blive drøftet i gymnasiesamarbejder derefter fremsat til beslutning i regionsrådet. Det vil være op til regionsrådet, om nogle profilansøgninger skal godkendes.
I de øvrige regioner blev der i 2022 behandlet følgende ansøgninger om profilgymnasier: Region Midt gav afslag på to ansøgninger om forskellige naturvidenskabelige profiler fra Viborg Katedralskole og Viborg Gymnasium. Region Syddanmark gav afslag på én ansøgning fra Tønder Handelsskole om en merkantil tysk-retning. Region Nord og Region Sjælland modtog ingen profilansøgninger.
Tre scenarier for behandling af ansøgninger til profilgymnasier
Administrationen foreslår, at regionsrådet beslutter et af de følgende tre scenarier i forhold til kommende profilansøgninger:
a) Regionsrådet kan vedtage en fx treårig ramme for tematisering af ansøgninger, som stemmer overens med temaerne i den kommende regionale udviklingsstrategi, herunder:
b) Regionsrådet kan være tilbageholdende med at godkende nye profilansøgninger, idet profilgymnasierne - ved at give forrang til særligt kvalificerede elever - bidrager til en skæv elevsammensætning, som rammer de gymnasier, der ikke har en godkendt profil og de elever, der ikke har særlige kvalifikationer.
c) Regionsrådet kan undlade at lægge en linje, men tage stilling til de konkrete ansøgninger, når de skal behandles.
Såfremt regionsrådet beslutter scenarie a og fastholder ønsket om nye profilgymnasier i Region Hovedstaden, anbefaler administrationen, at disse bringes til at afspejle temaerne i den regionale udviklingsstrategi og dermed strategiske, regionale målsætninger.
Når det gælder scenarie b, anbefaler administrationen, at de eksisterende profiler på Sankt Annæ Gymnasium og Aurehøj Gymnasium fastholdes samt at de tre øvrige profiler på Frederiksberg Gymnasium, Rysensteen Gymnasium og Det Internationale Gymnasium monitoreres som foreskrevet i lovgivningen, men ikke fornyes såfremt regelsættet for kapacitetsstyring og elevfordeling ikke bringes til at modvirke skævvridning på gymnasier. Det bemærkes, at Sankt Annæ Gymnasiums profil er permanent og undtaget regionsrådets styring, mens Aurehøj Gymnasiums profil ikke er tidsbegrænset, men kan reguleres fx når det gælder andel af profilelever, ligesom regionsrådet kan tilbagekalde den. Der er ikke særregler for de øvrige profiler, som tilmed alle er tidsbegrænsede.
Scenarie c tilsvarer den proces, der lå til grund for regionsrådets beslutning om profilansøgninger i 2022, hvor der ikke er tematiseret vurderingskrav for ansøgninger til profilgymnasier.
Proces for nye profilansøgninger til skoleåret 2024/25
Administrationen foreslår følgende proces for ansøgninger om nye profiler til skoleåret 2024/25:
| Dato | Indhold |
|---|---|
| 1. september 2023 | Ansøgningsfrist for skolers ansøgning om særligt faglig profil |
| 4.-15. september 2023 | Drøftelse af nye ansøgninger i samarbejdsudvalg og gymnasiesamarbejder |
| 31. oktober 2023 | Behandling af nye ansøgninger i udvalget for trafik og regional udvikling |
| 14. november 2023 | Behandling af nye ansøgninger i regionsrådet |
| 1. december 2023 | Frist for indberetning af godkendte profiler til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet |
Regionsrådet vil i sin behandling af sagen have mulighed for at beslutte et af de tre beskrevne scenarier, som vil blive meldt ud til skolerne og dermed danne grundlag for udmeldingen til skolerne forud for ansøgningsrunden.
Såfremt følgende proces godkendes, vil administrationen oplyse ansøgningsfrist overfor institutionerne. Endvidere kan oplyses, at administrationen påtænker at anvende et ansøgningsskema for kommende ansøgninger, således at indhold, målsætninger og omfang af ansøgningerne ensrettes mere end tilfældet var med ansøgningsrunden i 2022.
Såfremt regionsrådet godkender en ramme for skolernes ansøgninger om særligt faglig profil for skoleåret 2024/25, vil administrationen informere skolerne herom i forbindelse med oplysning om processen for skolernes ansøgninger.
Profilgymnasierne giver forrang til særligt kvalificerede elever, som kan være med til at bidrage til en skæv elevsammensætning, som rammer de gymnasier, der ikke har en godkendt profil og de elever, der ikke har særlige kvalifikationer.
I det tilfælde at regionsrådet godkender scenarie c som ramme for ansøgninger til profilgymnasier, kan det betyde, at de enkelte skoler vil være udfordret af manglende gennemsigtighed for, hvad der kvalificerer en godkendelse af ansøgning om til profilgymnasium.
Administrationen vil kommunikere den godkendte ramme ud i forbindelse med information til skolerne om processen for ansøgning om nye faglige profiler.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 22. maj 2023, forretningsudvalget den 6. juni 2023 og regionsrådet den 20. juni 2023.
David Meinke
23019967
Bilag 1: Faktaark - særligt faglige profiler
Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 6. juni 2023:
Anbefalet.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 22. maj 2023:
Anbefalet.
Kim Rockhill (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Børne- og Undervisningsministeriet har indkaldt ansøgninger om nye gymnasiale udbud for skoleåret 2024/25. Regionsrådet skal høres og afgive indstilling til børne- og undervisningsministeren om den stedlige placering af udbuddet i regionen. Region Hovedstaden har modtaget en ansøgning fra Helsingør Gymnasium, som ønsker at udbyde den merkantile studentereksamen (hhx) og den tekniske studentereksamen (htx).
Almene gymnasier som Helsingør Gymnasium har som udgangspunkt ret til at udbyde stx og hf, mens erhvervsskoler har ret til at udbyde htx, hhx, stx og hf. Forskellen i udbudsret skyldes to forskellige institutionslovgivninger, der bygger på blandt andet hensyn til uddannelsernes faglige indhold. Dog hører stx, hf, hhx og htx ind under den samme lovgivning, når det gælder uddannelsernes tilrettelæggelse, ligesom elever på de nævnte uddannelser har mulighed for at skifte mellem uddannelser, efter de er startet. Forskellen i institutionslovgivningerne medfører, at det kun er erhvervsskoler, der har mulighed for at samle de gymnasiale ungdomsuddannelser på ét sted.
Det er op til børne- og undervisningsministeren at tage intitiativ til ændring af lovgivning eller at afgøre, om det er muligt at give dispensation herfor.
Region Hovedstaden har modtaget én ansøgning om nye gymnasiale udbud for skoleåret 2024/25. Hidtil har erhvervsskolen U/NORD udbudt hhx og htx i Helsingør, men den 14. marts 2023 behandlede regionsrådet en sag vedrørende U/NORDs ønske om at lukke htx-udbuddet, og i foråret 2023 har skolen desuden besluttet midlertidigt at suspendere optaget på hhx, således at der i august 2023 ikke starter nye førsteårselever på hverken hhx eller htx i Helsingør. Der er ikke truffet beslutning om at nedlægge hhx-udbuddet permanent.
Såfremt der fremover ikke er et udbud af hhx og htx i Helsingør, forventes unge, der ønsker disse uddannelser, enten at søge til Hillerød (med forlænget rejsetid og forhøjede transportomkostninger til følge), eller at søge en af de øvrige gymnasiale ungdomsuddannelser, stx eller hf, som det er muligt at gå på i Helsingør (med den konsekvens, at den unge ikke får den ønskede uddannelse).
Det er i Region Hovedstaden et politisk mål, at der skal være et bredt uddannelsestilbud i hele regionen, hvilket fremgår bl.a. af den regionale udviklingsstrategi. Regionsrådet fastholdt senest dette mål, da det i den 18. marts 2023 godkendte et høringssvar vedrørende U/NORDs ønske om at lukke htx-udbuddet i Helsingør.
Det er administrationens vurdering, at et udbud af både hhx og htx i Helsingør understøtter det politiske mål om bred uddannelsesdækning. Derfor anbefaler administrationen, at Helsingørs Gymnasiums ansøgning indstilles til godkendelse overfor Børne- og Undervisningsministeriet, selvom det vil kræve en dispensation fra gældende lovgivning. Af hensyn til den nødvendige dispensation, kan det overvejes at rette politisk henvendelse til børne- og undervisningsministeren med invitation til et møde, hvor regionsrådets koordinerende rolle i forhold til uddannelsesdækningen kan drøftes med henblik at ændring af lovgivningen, som forbedrer mulighederne for at samle uddannelsesudbud.
Om Helsingør Gymnasiums ansøgning om hhx og htx
Helsingør Gymnasium søger om ret til at udbyde hhx og htx fra skoleåret 2024/25 (bilag 1). Gymnasiet udbyder allerede stx, hvortil der indtil videre er tildelt en kapacitet på 240 elevpladser i 2023. Det fremgår af ansøgningen, at baggrunden for at søge om udbud af hhx og htx er et ønske om at sikre uddannelsesdækningen, herunder også for de unge, der ikke finder en rejsetid til de to uddannelser i Hillerød attraktiv eller overkommelig.
Af ansøgningen fremgår det, at der har været dialog mellem Helsingør Gymnasium, U/NORD, Helsingør Kommune, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet samt Region Hovedstadens administration om forskellige udfordringer, løsninger og muligheder for eventuelt samarbejde. Helsingør Gymnasium søger om udbudsret af hhx og htx, såfremt U/NORD nedlægger deres udbud af de to uddannelser i Helsingør.
Det beskrives i ansøgningen, at Helsingør Gymnasium forventer at kunne drive et lille udbud af hhx og htx, som på sigt kan hvile i sig selv økonomisk, idet Helsingør Gymnasium qua sit udbud af stx har mulighed for at sikre et fagligt, bæredygtigt uddannelsesmiljø, herunder et levende ungdomsmiljø, fordi de tre uddannelser samles på samme gymnasium. Det vil give mulighed for at tilbyde en række valgfag samt en skolekultur, som omfatter elever på alle tre uddannelser.
Høring hos medlemmerne af gymnasiesamarbejde Nordsjælland
Helsingør Gymnasium har udsendt ansøgningen i høring hos alle de skoler, der er medlem af gymnasiesamarbejde Nordsjælland. Der er modtaget seks høringssvar (bilag 3-8).
Af høringssvaret fra Espergærde Gymnasium (bilag 3) fremgår, at det er vanskeligt at vurdere hensigtsmæssigheden af at udbyde hhx og htx på Helsingør Gymnasium på det foreliggende grundlag, men at det findes underordnet, hvilken institution, der udbyder uddannelserne. Det fremgår, at det er vigtigt med så mange og så gode uddannelsestilbud som muligt, herunder et tilbud om hhx og htx i Helsingør, hvorved det er afgørende for at støtte ansøgningen fra Helsingør Gymnasium, at U/NORDs udbud af hhx og htx i Helsingør ophører. Desuden indeholder høringssvaret overvejelser omkring økonomien omkring udbuddene samt kvalitet i undervisningen, herunder lærerressourcer og lokalefaciliteter.
Frederikssund Gymnasium bakker i sit høringssvar (bilag 4) op om et bredt gymnasialt uddannelsestilbud i Helsingør, herunder at udbud af htx og stx samme sted har stor værdi i forhold til både socialt og fagligt samspil. Frederikssund Handelsgymnasium (der er en del af U/NORD), bemærker i forlængelse heraf, at samlokaliseringen af stx og htx i Frederikssund er resultatet af en samarbejdsaftale mellem gymnasiet og U/NORD (bilag 5). Dertil kommer, at handelsgymnasiet er glad for den frivillige campusdannelse , som har betydet, at stx, htx og hhx alle udbydes i Frederikssund.
HF & VUC Nordsjælland angiver i sit høringssvar (bilag 6), at et økonomisk og fagligt bæredygtigt uddannelsesmiljø modvirker frafald og mistrivsel, og at det er vigtigt med volumen på den enkelte uddannelse. Dog udtrykkes der bekymring for, at erhvervsuddannelserne (eud) og eux (erhvervsuddannelse + gymnasiefag i samme uddannelse), lades tilbage. Bekymringen går på overgangene mellem VUC-uddannelser og de merkantile eud- og eux-uddannelser, fordi dette forventes at påvirke synergier til VUC negativt.
Gribskov Gymnasium svarer, at bestyrelsen bakker op om Helsingør Gymnasiums ansøgning om at udbyde hhx og htx (bilag 7).
U/NORD sender desuden et samlet høringssvar (bilag 8). U/NORD giver udtryk for, at de fortsat søger løsninger, der kan bibeholde hhx-udbuddet i Helsingør, selvom der ikke optages nye elever i 2023. U/NORD understreger, at hhx fortsat bør drives i et miljø, hvor de merkantile erhvervsuddannelser også indgår, samt at U/NORD fortsat mener, at den bedste løsning for eleverne vil være, hvis hhx udbydes i samarbejde mellem U/NORD og Helsingør Gymnasium. Vedrørende htx bemærker U/NORD, at en transporttid på 30 minutter mellem de to htx- udbud i Helsingør og Hillerød udfordrer opretholdelsen af begge udbud, da der er et for lille elevgrundlag til to uddannelser, som medfører udfordringer af kvaliteten på uddannelserne. Desuden bemærkes, at U/NORD ser en nedadgående tendens i søgningen til htx, som forventes forstærket af en nedadgående befolkningsudvikling i målgruppen. U/NORD konkluderer, at såfremt Helsingør Gymnasium får lov til at udbyde htx i Helsingør, vil U/NORDs htx-uddannelse i Hillerød blive presset på antal elever med risiko for minimering af specialiseringsmuligheder for eleverne til følge.
Befolkningsudvikling i Helsingør
Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning af 15-17-årige i Helsingør Kommune i årene 2023-2035 viser, at der fra 2.381 unge i aldersgruppen i 2023 sker et fald frem mod 2030, hvor der forventes 1.916 unge i aldersgruppen. Herefter forventes igen en stigning frem mod 2035 til i alt 2.127 unge i aldersgruppen.
Uddannelsesdækning
Rejsetid med offentlig transport fra Helsingør Station til nærmeste hhx- og htx-uddannelsessteder er:
Administrationens bemærkninger
De to forskellige institutionslove for henholdsvis stx/hf og hhx/htx medfører, at det i praksis kun er erhvervsskoler, der har mulighed for at samle alle fire gymnasiale ungdomsuddannelser på samme sted. Dette til trods for, at uddannelsernes indhold er samlet i samme lov, hvoraf det også fremgår, at uddannelserne har samme formål: at forberede eleverne til videregående uddannelse, herunder at de tilegner sig almen dannelse, viden og kompetencer gennem uddannelsens kombination af faglig bredde og dybde og gennem samspillet mellem fagene.
Administrationen vurderer, at ansøgningen fra Helsingør Gymnasium bidrager til at sikre et uddannelsestilbud til unge i Helsingør, som hidtil har været svært at opretholde. Årsagerne til den faldende og meget begrænsede søgning til hhx og især htx i Helsingør i de forgangne år er for administrationen uvisse, men en samlokalisering med en anden velsøgt ungdomsuddannelse samt en ny lokalitet kan give mulighed for at ændringer i søgningen af htx og hhx i Helsingør. Samtidig vurderer administrationen, at den sammenhæng mellem erhvervsuddannelserne og hhx/htx, der i institutionslovgivningen lægges til grund for, at disse uddannelser kan udbydes på erhvervsskoler, må forventes at bunde i faglige overvejelser om synergier mellem uddannelser. Ifølge administrationens oplysninger har der været drøftet muligheder for en samarbejdsaftale mellem U/NORD og Helsingør Gymnasium, dog uden at parterne har fundet til enighed.
Det er administrationens vurdering, at de forskellige institutionslovgivninger udfordrer muligheden for at rette fokus på elevernes uddannelse og trivsel, både når det gælder attraktive uddannelsesmiljøer med alle gymnasiale ungdomsuddannelser samlet, ligesom der i områder med få elever vil skabes udfordringer med uddannelsesdækningen, som tilfældet er i Helsingør. Lovgivningen bliver dermed en hindring for at skabe gymnasier med en attraktiv uddannelses- og ungdomskultur på tværs af de gymnasiale ungdomsuddannelser. Samtidig besværliggøres mulighederne for at skabe en bred uddannelsesdækning. Ved at samle uddannelserne på ét gymnasium, skabes der mulighed for samspil og deling af ressourcer, ligesom det øger den enkelte elevs mulighed for at skifte til en anden uddannelse, hvis den påbegyndte uddannelse viser sig ikke at være det rette valg.
Idet regionsrådet har en koordinerende rolle i forhold til uddannelsesdækningen, er der mulighed for at rette politisk henvendelse til børne- og undervisningsministeren, med henblik på at drøfte løsninger på nærværende udfordringer for herved at understøtte et bredt og attraktivt tilbud af ungdomsuddannelser i Helsingør til gavn for uddannelsessøgende unge.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen meddele børne- og undervisningsministeren om regionsrådets anbefaling om at godkende Helsingør Gymnasiums ansøgning om at udbyde hhx og htx. Herudover vil administrationen udarbejde en henvendelse til børne- og undervisningsministeren, som sendes af regionsrådsformanden på vegne af regionsrådet.
Der er risiko for, at uddannelsesdækningen forringes permantet, hvis der ikke længere er mulighed for at tage en hhx og htx-uddannelse i Helsingør.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 22. maj 2023, forretningsudvalget den 6. juni 2023 og regionsrådet den 20. juni 2023.
David Meinke
23006569
Bilag 1: Ansøgning om udbud af HHX og HTX i Helsingør 2024
Bilag 2: Bilag til ansøgning: Uddannelsesstatistik HHX og HTX Helsingør
Bilag 3: Høringssvar fra Espergærde Gymnasium & HF
Bilag 4: Høringssvar fra Frederikssund Gymnasium
Bilag 5: Høringssvar fra U/Nord Frederikssund Handelsgymnasium
Bilag 6: Høringssvar fra HF & VUC Nordsjælland
Bilag 7: Høringssvar fra Gribskov Gymnasium
Bilag 8: Høringssvar fra U/NORD
Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 6. juni 2023:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 22. maj 2023:
Anbefalet.
Kim Rockhill (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Den nuværende regionale udviklingsstrategi udløber med udgangen af 2023. Udvalget for trafik og regional udvikling har siden efteråret 2022 arbejdet med udviklingen af en ny regional udviklingsstrategi og sikret involvering af relevante samarbejdsparter.
Udvalget for trafik og regional udvikling inviterede den 20. marts 2023 miljø- og klimaudvalget til en fællesdrøftelse af skitsen for en kommende regional udviklingsstrategi. Administrationen har på baggrund af fællesdrøftelsen justeret indholdsmæssigt i strategispor og indsatser og forelægger hermed forslag til høringsudkast for en kommende regional udviklingsstrategi 2024.
Udvalget for trafik og regional udvikling hører den 22. maj 2023 forud for deres egen udvalgsbehandling og videre anbefaling af sagen miljø- og klimaudvalget, da strategien vedrører områder, der falder inden for begge udvalgs ressort.
Region Hovedstaden står over for store og komplekse udfordringer indenfor trafik, miljø, klima, uddannelse og kultur. Det er udfordringer, der går på tværs af kommunegrænser og fagområder. Nærværende udkast til en ny regional udviklingsstrategi lægger op til, at regionsrådet skal udpege de udfordringer og indsatser, regionen i de kommende år særligt vil invitere aktører på tværs af hovedstadens geografi til at samarbejde om – til gavn for borgerne.
Den regionale udviklingsstrategi skal sætte rammen for, hvordan Region Hovedstaden fra 2024 og frem til 2035 skal arbejde med og samarbejde om at løse nogle af disse udfordringer. Det har været vigtigt undervejs i processen at inddrage relevante aktører på tværs af regionen, for i fællesskab at pege på udfordringer og mulige løsninger på de fælles problemstillinger. Strategien er derfor udarbejdet i tæt dialog med og inddragelse af kommuner, organisationer, vidensinstitutioner og eksperter i hovedstadsregionen. Der har bl.a. været afholdt tværfaglige dialogmøder tidligt i processen lige som der løbende har været inddragelse af borgmestre samt øvrige kommunalpolitikere omkring centrale spørgsmål på tværs af myndigheder og kommunegrænser. Input fra samarbejdspartnere og andre centrale aktører tidligt i processen har været med til at kvalificere de vigtigste udfordringer og tematikker, som den regionale udviklingsstrategi bør adressere - og også hvor der er potentiale for et styrket samarbejde på tværs af hovedstadsregionen. Nærmere beskrivelse af den involverende proces forud for strategiudkastet er vedlagt som bilag 2.
Udkast til strategi
Strategien fokuserer på, hvordan regionen kan bidrage til et styrket samarbejde om at løse store, komplekse samfundsudfordringer, som rækker langt ud i fremtiden. Der lægges op til, at strategiens udfordringer og ambitioner sætter retningen for regional udvikling i Region Hovedstaden de næste 8-12 år. Mens indsatsområderne for de fire strategispor skal revurderes løbende, eksempelvis hvert andet år. I nærværende strategiudkast lægges op til, at indsatsområderne gælder for 2024 og 2025. Strategiens politiske målsætninger og indsatsområder kan understøtte den efterfølgende prioritering i udvalgene af de regionale udviklingsmidler.
Udvalget for trafik og regional udvikling drøftede skitse for strategien på et fællesmøde med miljø- og klimaudvalget den 20. marts 2023. På baggrund af drøftelsen og input ved mødet har administrationen arbejdet videre med strategien. En af de væsentligste justeringer er, at nu er fire strategispor i stedet for tre. Det vedlagte strategiudkast indeholder derfor følgende fire spor:
Proces frem til endelig politisk vedtagelse af strategien
Hvis regionsrådet godkender udkast til strategi, vil den efterfølgende blive sendt i høring i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Bestyrelsen har planlagt at behandle strategiudkastet på møde den 27. september 2023. Såfremt Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har principielle ændringer til strategiudkastet, vil der ske en fornyet behandling forud for den offentlige høring.
Den offentlige høringsperiode forventes at være fra den 9. oktober til den 4. december 2023. Høringen offentliggøres på regionens hjemmeside og sociale medier, og derudover sendes høringsbrev til en række af centrale aktører i hovedstadsregionen. På baggrund af høringssvarene vil administrationen revidere strategien, inden den forventeligt forelægges til godkendelse i udvalget for trafik og regional udvikling i januar 2024 og efterfølgende i forretningsudvalget og regionsrådet i februar 2024.
Såfremt regionsrådet godkender høringsudkast til den regionale udviklingsstrategi, sendes strategien i høring hos Danmarks Erhvervsfremmebestyrelsen fra juni til 27. september 2023. Offentlig høringsperiode er planlagt til otte uger i efteråret 2023.
Der er planlagt en kommunikation i forbindelse med den offentlige høring, som forventes at være i oktober-december 2023. Der kommunikeres bredt ud til samarbejdspartnere, organisationer og borgere via regionens hjemmeside og på regionens sociale medier.
Derudover planlægges kommunikation om regionsrådets vedtagelse af den endelige strategi primo 2024, herunder pressemeddelelse mv.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 22. maj, forretningsudvalget den 6. juni og regionsrådet den 22. juni 2023.
Endeligt udkast til regional udviklingsstrategi forventes forelagt for udvalget for trafik og regional udvikling i januar 2024 samt forretningsudvalget og regionsrådet i februar 2024.
David Meinke/Iben Fibiger
22034731
Bilag 1: UDKAST - Den regionale udviklingsstrategi 2024
Bilag 2: RUS 2024 - Opsamling på proces
Miljø- og klimaudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 6. juni 2023:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 22. maj 2023:
Anbefalet.
Kim Rockhill (A) deltog ikke i behandlingen af sagen.
I henhold til §18 i jordforureningsloven skal regionsrådet udarbejde en oversigt over den offentlige undersøgelses- og afværgeindsats på jordforureningsområdet. Oversigten skal revideres årligt, og offentligheden skal inddrages forud for udarbejdelsen af den endelige oversigt.
På regionsrådsmødet den 15. november 2022 blev det vedtaget at sende udkastet til oversigt over den offentlige jordforureningsindsats 2023 til kommentering i offentligheden i otte uger. Oversigten foreligger nu i endelig udgave til politisk godkendelse (bilag 1). Udkast til besvarelse af de indkomne kommentarer er vedlagt som bilag 2. De indkomne kommentarer er vedlagt som bilag 3.
Prioriteringen af regionens jordforureningsindsats i 2023, som den kommer til udtryk i oversigten, er i overensstemmelse med regionens jordplan "Vejen til ren jord og rent vand II - Region Hovedstadens plan for indsatsen mod jordforurening", som blev vedtaget af regionsrådet den 19. november 2019.
Enhedschef i Miljø, Carsten Bagge Jensen, vil holde et oplæg på udvalgsmødet i miljø- og klimaudvalget.
I Region Hovedstaden prioriteres den offentlige indsats i henhold til den politisk vedtagne jordplan ”Vejen til ren jord og rent vand II – Region Hovedstadens plan for indsatsen mod jordforurening”. Regionernes opgave er at håndtere jordforureninger, der kan udgøre en risiko over for:
Den offentlige indsats indeholder typisk en række trin, der starter med indsamling af historiske oplysninger og kortlægning og kan ende med oprensning, hvis forureningen udgør en risiko. Vurderingen af risikoen er afgørende for, hvor hurtigt regionen prioriterer forureningen videre til næste trin. Hvis ikke der er en akut risiko, kan der gå flere år, fra en forurenet grund bliver kortlagt, til den bliver undersøgt nærmere og eventuelt renset op. Oprensningen fjerner den del af forureningen, som kan udgøre en risiko. Det betyder, at der ofte efterlades forurening, når oprensningen er slut, og derfor vil de fleste grunde fortsat være kortlagt efter oprensning.
Indsatsen omfatter de forureninger, hvor der ikke findes en forurener, der kan gøres ansvarlig for forureningen.
Grundvand
Højest prioriteret er grundvandet. Det skyldes, at der næsten alle steder i regionen oppumpes grundvand til drikkevand. Vandværkerne kan derfor ikke bare flytte vandboringerne, hvis grundvandet bliver forurenet. Indsatsen er målrettet de stoffer, der i særlig grad truer grundvandet. Disse stoffer er typisk klorerede opløsningsmidler, pesticider og nu også PFAS-stoffer, efter at grænseværdierne for PFAS blev skærpet i 2021.
Fokus er i særlig grad rettet mod klorerede opløsningsmidler, fordi disse kemiske stoffer gennem tiden har været årsag til nogle af de værste forureninger af grundvandet i Danmark. Der er fundet klorerede opløsningsmidler på et meget stort antal lokaliteter i regionen, og der er tale om stoffer som - selv i lave koncentrationer - kan udgøre en stor sundhedsrisiko. Derfor har de klorerede opløsningsmidler fortsat en central rolle i regionens arbejde for at beskytte grundvandet. Herudover vil der også fortsat være fokus på pesticider og på en indledende og videregående undersøgelsesindsats over for den gruppe af flourstoffer, der angives ved fællesbetegnelsen PFAS, som har haft stor anvendelse pga. stofgruppens brandhæmmende og fedtafvisende egenskaber.
Oversigt over den offentlige jordforureningsindsats for 2023
Oversigten over den offentlige undersøgelses- og afværgeindsats på jordforureningsområdet vedrører alene regionens videregående indsatser (videregående undersøgelser og evt. afværge), inklusiv drift af tekniske anlæg. Regionens videregående indsats udføres på lokaliteter, som regionen forinden har kortlagt på vidensniveau 2. At en lokalitet er kortlagt på vidensniveau 2 betyder, at grunden er undersøgt, og at der er konstateret forurening i jord og/eller grundvand, som kan have skadelig virkning på mennesker og miljø. Denne dokumentation har regionen oftest indhentet ved indledende forureningsundersøgelser. Administrationen har foretaget mindre administrative rettelser i forhold til det udkast, der blev godkendt af regionsrådet den 15. november 2022, eksempelvis hvor regionens igangværende indsatser er blevet afsluttet hurtigere end forventet.
Overordnet strategi for grundvandsindsatsen
Regionens prioriterede jordforureningsindsats over for jordforurening med klorerede opløsningsmidler finder sted i de grundvandsområder i regionen, hvorfra 85 procent af drikkevandet indvindes. Klorerede opløsningsmidler er kemikalier, der er anvendt bl.a. til affedtning i industrien og til tøjrensning. Der sker også en forstærket pesticidindsats og indsats i forhold til PFAS inden for 85 procents-området. Det er målet med Jordplan II, at grundvandet skal sikres mod klorerede opløsningsmidler og lignende stoffer inden 2030. Den væsentligste undersøgelsesindsats forventes gennemført inden 2027.
Nye grundvandsundersøgelser i 2023 igangsættes på lokaliteter inden for 6 (Ermelunden, Ishøj, Brokilde, Endrup, Æbelholt og Nivå) af de 54 grundvandsområder, der er prioriteret i Jordplan II. Undersøgelserne i forhold til de klorerede opløsningsmidler er ved udgangen af 2022 afsluttet i 25 af de 54 grundvandsområder. Når der er overblik over alle undersøgelsesresultater i et indvindingsopland/grundvandsområde, fortsættes der efterfølgende med en samlet afværgeindsats over for de forureninger, der måtte udgøre en trussel mod drikkevandsindvindingen.
Forventet indsats i 2023
I 2023 forventes igangsat 20-25 nye videregående grundvandsundersøgelser og 4-6 nye undersøgelser i forhold til indeluft. Ca. 100 videregående undersøgelser fortsættes fra 2022 eller tidligere. På 15 lokaliteter sker der opfølgende arbejde i forhold til tidligere gennemførte afværgeforanstaltninger f.eks. i form af måling af effekten af den udførte afværge eller retablering af arbejdsområde o.l. Der forventes igangsat nye oprensninger på 5-7 lokaliteter i 2023 og 3 afværgeprojekter opstartet i 2022 forventes afsluttet.
Hvad angår PFAS-indsatsen vil administrationen gennemføre videregående grundvandsundersøgelser på tidligere brandøvelsespladser, hvis der er konstateret PFAS-forurening, og lokaliteten er beliggende inden for de grundvandsområder, hvor 85 procent af drikkevandet indvindes. Specifikt for Hedelykken 10, 2640 Hedehusene udføres denne undersøgelse i et testområde, Tunhøj, hvor regionen i samarbejde med Region Sjælland og HOFOR også vil opspore andre mulige kilder til PFAS-forurening. Herudover undersøger administrationen for PFAS, hvis den videregående grundvandsundersøgelse udføres på lokaliteter, hvor der tidligere også har været en PFAS-branche.
På miljø- og klimaudvalgets møde i juni 2023 orienteres udvalget om, hvordan der arbejdes med PFAS.
Budgettet udgør i 2023 ca. 110 mio. kr. til videregående undersøgelser og oprensninger inkl. drift af tekniske driftsanlæg. Den forventede indsats i 2023 er nærmere beskrevet i bilag 1.
Indkomne kommentarer til den forventede indsats i 2023
Regionens oversigt over den forventede indsats i 2023 har været sendt til offentlig kommentering, og der er modtaget kommentarer (bilag 3) fra seks kommuner (Allerød, Frederiksberg, Gentofte, Glostrup, Herlev og Hvidovre) og to forsyningsselskaber (HOFOR og Novafos). Administrationen har udarbejdet svarforslag til disse (bilag 2) til regionsrådets godkendelse.
De to kommuner, der ligger inden for de højt prioriterede områder i Jordplanen (Allerød og Gentofte), er meget positive over for regionens indsats og er kommet med supplerende oplysninger/spørgsmål til regionens indsats i deres kommune.
Et gennemgående tema i kommentarerne fra de kommuner, der ligger uden for de højt prioriterede områder i jordplanen, er utilfredshed med, at regionen ikke (også) prioriterer en undersøgelses- og afværgeindsats inden for netop deres kommuner.
I flere kommentarer bliver der set frem til, at regionen får en pesticidstrategi, og der efterlyses også en øget indsats fra regionen i forhold til PFAS-opgaven.
Endelig er der flere kommuner, der beklager, at regionen ikke har hjemmel til at medtage kommunernes problemer med højtstående grundvand bl.a. som følge af lukkede vandindvindingsboringer, når regionen skal prioritere den offentlige jordforureningsindsats.
Administrationen har med sine svarforslag til de indkomne kommentarer fastholdt regionens prioritering af, at undersøgelses- og afværgeindsatsen frem til 2030 skal ske inden for de områder, der er højt prioriteret i den justerede jordplan: ”Vejen til ren jord og rent vand II”.
De indkomne kommentarer fra de seks kommuner samt HOFOR og Novafos har ikke givet anledning til ændring af regionens konkrete planer for 2023, idet de ønskede ændringer vil gå imod jordplanens prioriteringer, som er at sikre så meget rent grundvand og sundhed som muligt for regionens afsatte midler på jordforureningsområdet. Kommuner og vandforsyninger, som er placeret uden for de prioriterede områder, vil sandsynligvis ikke opfatte sig imødekommet, og der er derfor dialog om potentialerne for samarbejde om bl.a. regionens kortlægningsindsats og i forbindelse med byggeri på forurenede grunde.
Administrationen deltager løbende i møder i forbindelse med kommunernes udarbejdelse og revision af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Dette gælder både inden og uden for de højt prioriterede grundvandsområder. Administrationen deltager også gerne i møder med kommuner og vandforsyninger om specifikke dilemmaer i forhold til prioritering af jordforureningsindsatsen. Selvom kommuner og vandforsyningsselskaber i områderne uden for de højt prioriterede 85 procents-områder ikke er enige i regionens grundlæggende prioritering af midlerne, har møder med kommuner og forsyningsselskaber i disse områder vist, at der er et godt samarbejde om indsatsen, samt at der er en række områder, hvor der er mulighed for at udbygge samarbejdet.
Ved tiltrædelse af indstillingen fremsendes oversigten over regionens offentlige jordforureningsindsats for 2023 til Miljøstyrelsen (bilag 1), og svarbrevene (i blag 2) sendes til de seks kommuner og de to forsyninger, som har kommenteret på regionens udkast til den offentlige jordforureningsindsats i 2023.
Oversigten over den offentlige indsats lægges på regionens hjemmeside som en nyhed. Der vil løbende blive kommunikeret om de nye tiltag, der igangsættes i 2023 f.eks. i pressemeddelelser og indlæg i aviser.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 22. maj 2023, forretningsudvalget den 6. juni 2023 og regionsrådet den 20. juni 2023.
David Meinke / Carsten Bagge Jensen
22049957
Bilag 2: Svarforslag til de indkomne kommentarer 2023
Bilag 3: Indkomne kommentarer 2023
Fastholdelses- og rekrutteringsudvalget anbefale over for forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 6. juni 2023:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Fastholdelses- og rekrutteringsudvalgets beslutning den 23. maj 2023:
Taget til efterretning.
Med denne sag orienteres om konklusionerne fra Arbejdsmiljørapporten 2022. Fastholdelses- og rekrutteringsudvalget arbejder løbende med den generelle opfølgning på arbejdsmiljøet i Region Hovedstaden i arbejdet med fastholdelse af medarbejdere.
Den årlige Arbejdsmiljørapport behandler regionens samlede arbejdsmiljødata. Det er også med afsæt i Arbejdsmiljørapporten, at RMU (Regionens Hoved- MED-udvalg) drøfter de strategiske arbejdsmiljøområder. I Arbejdsmiljørapporten fra 2022 fremhæves følgende:
I marts måned drøftede RMU – som regionens øverste arbejdsmiljøudvalg – det overordnede arbejdsmiljø på regionens hospitaler og virksomheder. Afsættet fra drøftelsen var Arbejdsmiljørapport 2022, hvori centrale arbejdsmiljødata inden for områderne trivsel, arbejdsmiljøuddannelse, reaktioner fra arbejdstilsynet, arbejdsskader, sygefravær, brug af psykologisk rådgivning samt personaleomsætning er beskrevet. Endvidere indgår der flere cases i rapporten, der belyser temaerne, og hvordan der er arbejdet med dem lokalt på regionens arbejdspladser.
Ved siden af Arbejdsmiljørapporten viser Onboardinganalysen fra 2022, at 18 % af medarbejderne ligger i risikozonen for enten ikke at trives på arbejdspladsen eller at overveje en opsigelse. Dette selv om alle arbejdspladser i regionen arbejder med forskellige tiltag, der har til formål at styrke onboarding af nye medarbejdere.
RMU’s drøftelser mundede ud i at fastholde de tre overordnede fokusområder med arbejdsmiljøstrategisk perspektiv, som RMU fastsatte i 2021. Dog med fokus på kerneopgaven i arbejdet med arbejdsmiljø.
Godkendes indstillingen, tages orienteringen om Region Hovedstadens arbejdsmiljørapport og RMUs overordnede fokusområder til efterretning.
Sagen forelægges fastholdelses- og rekrutteringsudvalget den 23. maj 2023 og forretningsudvalget den 6. juni 2023.
Kirstine Vestergård Nielsen / Helle Brieghel Bavnhøj
22049873
Bilag 1: Arbejdsmiljørapport 2022
Sundhedsudvalget anbefaler overfor forretningsudvalger og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 6. juni 2023:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalget behandlede sagen ved udvalgsmødet den 23. maj:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i behandlingen.
Forskningsudvalgets behandlede sagen ved skriftlig behandling den 26. april:
Anbefalet.
Maria Gudme (A), Jesper Hammer (D) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i den skriftlige behandling.
Der er indgået en aftale mellem Sundhedsministeriet og Danske Regioner om udmøntning af 10 mio. kr. til understøttelses af delestillinger i perioden 2021-2023. Dette udspringer af Aftale om strategi for life science (2021). Puljen for 2023 er på 3,1 mio. kr. plus eventuelle uforbrugte midler fra 2022-uddelingen. Region Hovedstadens Strategiske Forskningsråd har i nærværende sag givet sine anbefalinger til sidste udmøntning af bevillingen for 2023. Det skal med denne sag beslutte, hvilke områder bevillingen for 2023 skal udmøntes til.
Region Hovedstadens Strategiske Forskningsråd rådgiver regionens øverste ledelse i forhold, der har relevans for forskningen. Forskningsrådet er sammensat af forskere og vicedirektører fra regionens hospitaler, Region Hovedstadens Akutberedskab, Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation under Center for HR & Uddannelse samt Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse. Derudover indgår repræsentanter fra Clinical Academic Groups i regi af Greater Copenhagen Health Science Partners, Steno Diabetes Center Copenhagen og fra Institut for Kliniske Medicin (Københavns Universitet). Koncerndirektør i Region Hovedstaden, Dorthe Crüger, er formand for rådet.
I Aftale om strategi for life science understøttes muligheden for at prioritere forskningen i dagligdagen. De afsatte midler til understøttelse af delestillinger muliggør delt arbejde mellem klinik og forskning og fremmer dermed forskningen i den kliniske hverdag. Dette skal bidrage til at undersøge nye måder at forebygge, opdage eller behandle sygdom hos patienterne. Samtidig skal midlerne understøtte opbygning af forskningsmiljøer på områder, der har vanskeligt ved at tiltrække eksterne midler til forskning, og som tilhører nogle af de mindre forskningsområder i regionen.
Region Hovedstadens Strategiske Forskningsråds anbefalinger
Region Hovedstaden udmøntede på baggrund af anbefalinger fra Region Hovedstadens Strategiske Forskningsråd midlerne for 2021-2022 til følgende specialområder: Geriatri, akutmedicin, psykiatri, kirurgi og intensiv. Det er Region Hovedstadens Strategiske Forskningsråds anbefaling at fastholde disse områder men supplere beskrivelsen med : Intensiv/anæstesi samt palliation (palliation som fagområde, da det ikke er et speciale).
Region Hovedstadens Strategiske Forskningsråd har udvalgt disse specialer og fagområder, da det er områder som har vanskeligt ved at tiltrække eksterne forskningsmidler, og som dermed er nogle af de mindre forskningsområder i regionen. Dermed forventes der også at være et forholdsvis lille antal kvalificerede forskere, der kan søge midlerne.
Region Hovedstadens Strategiske Forskningsråd anbefaler desuden, at ansøgers kompetenceniveau skal svare til Postdoc, og at det skal være højst 10 år efter opnået doktor-/Ph. d.-grad.
Antal frikøb og delestillinger i 2022
I forbindelse med uddeling af midler i 2022 modtog regionen i alt 34 ansøgninger. Delestillinger blev bevilget til følgende hospitaler og afdelinger: 4 frikøb på Rigshospitalet, 4 i Region Hovedstadens Psykiatri, 2 på Herlev-Gentofte Hospital, 2 på Amager Hvidovre Hospital, 1 i Akutberedskabet, 1 på Nordsjællands Hospital og 1 på Bispebjerg-Frederiksberg Hospital.
Delestillingerne er bevilget med 4 til kirurgien, 5 til akut/intensiv, 4 til psykiatri og 2 til det geriatriske område. Der blev bevilget til fx behandling af og opfølgning på kirurgiske patienter, akutte hjerneskader, intensiv behandling, akut psykiatri og andre særlige psykiatriske områder, forbedret behandling af geriatriske patienter.
Med 2023-uddelingen forventer administrationen, at der vil være mulighed for cirka 8 frikøb. Frikøbsprocenten til forskning vil være på 20-40 % i 1-2 år med et maksimalt beløb på kr. 400.000. Dette vurderes at give afdelingerne mulighed for at tilpasse forskningen med klinikken og muliggøre reel betydning for udvikling af afdelingens forskning. Frikøb til delestillinger betyder, at afdelingen lønmæssigt kompenseres for den andel af klinikerens tid, der bruges til forskning. Ansøgninger skal fortsat støttes af den respektive hospitals- og centerledelse, så der er ophæng til det enkelte hospitals prioritering af forskningsområder. Desuden skal forventet impact på klinisk praksis og på opbygning af forskningsområdet beskrives af ansøger.
Videre proces
Administrationen vil ligesom ved 2022-udmøntningen nedsætte et mindre bedømmelsesudvalg med deltagelse af medlemmer fra forskningsrådet. Det vil som sidste gang være formandskabet i Region Hovedstadens Strategiske Forskningsråd, der beslutter den endelige tildeling af midler. Dette sker på baggrund af et bedømmelsesudvalgs vurderinger af ansøgningerne. Opslag og ansøgningsproces vil hurtigst muligt blive iværksat af administrationen i Region Hovedstaden.
Ved politisk godkendelse af de to indstillinger om udmøntning af 3,1 mio. kr. til delestillinger inden for de godkendte områder igangsættes ansøgningsproces og bedømmelsesudvalg nedsættes hurtigst muligt mhp. at kunne understøtte forskningen i den kliniske hverdag.
Der er tale om båndlagte midler fra Sundhedsministeriet, der er udmøntet til regionerne via bloktilskud på sundhedsområdet. Midlerne skal udmøntes i overensstemmelse med aftalen mellem Sundhedsministeriet og Danske Regioner og på den baggrund er det regionsrådet, der vedtager den endelige udmøntning.
| Indstilling | Modtager | Beløb (mio.kr.) | Varighed | Finansiering |
|---|---|---|---|---|
| Udmøntning af 3,1 mio. kr samt uforbrugte midler fra 2022 til delestillinger i 2023 | Ansøgningsrunde med tilhørende bedømmelsesudvalg | 3,1 mio. kr. | 2023 |
Der vil blive gennemført en særskilt kommunikation i forbindelse med opslag af midler og den endelige fordeling.
Sagen forelægges forskningsudvalget d. 26. april. Derefter sundhedsudvalget d. 23. maj og til videre behandling i forretningsudvalget d. 6. juni og regionsrådet d. 20. juni 2023.
Nadja Ausker / Mette Kofod Kahr
23021271
Administrationen indstiller:
Forretningsudvalgets beslutning den 6. juni 2023:
Intet.
Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. juni 2023.
Jens Gordon Clausen
22063054.
Det foregående regionsråd indgik med budget 2020 en politisk aftale om værdibaseret sundhed med tre pejlemærker for udviklingen af regionens sundhedsvæsen. Det blev med aftalen om værdibaseret sundhed slået fast, at regionen fortsat har et datadrevet sundhedsvæsen. De tre pejlemærker er:
Ligeledes blev det besluttet, at forretningsudvalget kvartalsvist skulle have forelagt et dataoverblik, som rummer data, der også følges af blandt andet hospitalsdirektørkredsen. Dataoverblikket indeholder ikke mål, men giver forretningsudvalget mulighed for at følge udviklingen indenfor forskellige emner (indikatorer).
Forretningsudvalget forelægges hermed dataoverblikket for 1. kvartal 2023 til orientering. Dataoverblikket indeholder 12 indikatorer:
Administrationen arbejder videre med indholdet i dataoverblikket, der løbende vil blive revideret. Dataoverblikket forelægges for forretningsudvalget igen i næste kvartal.
22066710
Bilag 1: Dataoverblik 1. kvartal 2023
Forretningsudvalget har på mødet den 14. juni 2022 besluttet, at udvalget fremadrettet skal have forelagt en datapakke om 1-1-2 på hvert møde.
Datapakken indeholder nedenstående indikatorer:
Denne sag indeholder en datapakke med data til og med 21. maj 2023 (vedlagt som bilag 1). Forretningsudvalget får forelagt en ny datapakke for 1-1-2 på mødet i august 2023.
22066717
Bilag 1: Datapakke - 1-1-2 pr. 21. maj 2023
Forretningsudvalget modtager kvartalsvist en opfølgning på budgetinitiativer. Opfølgningen fremlægges forretningsudvalget for dels at give en status på arbejdet i de stående udvalg og i administrationen med implementering af budgetinitiativer, og dels for at orientere om eventuelle forsinkelser. Opfølgningen anvendes også som et internt arbejdsredskab for administrationen.
Opfølgningen er koordineret af Center for Økonomi, og udarbejdet i samarbejde med de øvrige koncerncentre og udvalgssekretærerne for de de stående udvalg.
Vedlagt som bilag 1, er opfølgningen på budgetinitiativerne for 2023 samt enkelte forsinkede eller udskudte initiativer fra tidligere budgetaftaler (inklusiv forsinkelser som følge af COVID-19), som er opdateret af koncerncentrene i maj 2023.
Initiativer i 2023, hvor den forventede politiske forelæggelse er justeret i forhold til den oprindelige tidsplan, er (markeret med gult):
Følgende initiativer fra 2022 følges fortsat:
Følgende initiativ fra 2018 følges fortsat:
22062439
Bilag 1: Opfølgning på budgetinitiativer 2 kvartal 2023 24-05-23
Rigsrevisionen har besluttet at gennemføre en undersøgelse om overholdelse af patientrettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien. Undersøgelsen igangsættes efter en forundersøgelse, som tre regioner, herunder Region Hovedstaden, har været en del af.
Samtlige regioner indgår i undersøgelsen.
Undersøgelsens formål
Hovedformålet er at undersøge, om regionerne har sikret overholdelse af udrednings- og behandlingsretten for børn og unge med psykiske sygdomme.
Det undersøger Rigsrevisionen via følgende revionskriterier:
Videre proces
Det er Rigsrevisionens forventning, at undersøgelsen bliver behandlet på et Statsrevisormøde i januar 2024.
Administrationen orienterer medlemmerne af regionsrådet, når beretningen offentliggøres.
23004450
Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer:
JOURNALNUMMER
22063056
Onsdag den 7. juni 2023: Indvielse af centralkøkkenet på Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej 50, Etage 4, kl. 10-12.
Onsdag den 7. juni 2023: Rejsegilde ved Mary Elizabeths Hospital, via port 2, Henrik Harpestrengs Vej, 2100 Kbh. Ø, kl. 15-16.
Tirsdag den 13. juni 2023: Gå-hjem-møde - Lancering af Sundhedsprofil 2021 del 3 ”Sundhedsadfærd og risikofaktorer blandt borgere med kronisk sygdom”, Herlev Hospital, lille auditorie, Borgmester Ib Juuls Vej 2, 2. etage, kl. 13 - 15.
Torsdag den 15. juni 2023 - søndag den 18. juni 2023: Folkemøde på Bornholm.
Tirsdag den 20. juni 2023: Præsentation af anbefalingerne fra projektet Borgersamling Bæredygtigt Forbrug ved en temadrøftelse, Regionsgården i Hillerød, kl. 14.00-14.50.
Onsdag den 21. juni 2023: Indvielse af Bodil Eskesen Centret på Rigshospitalet, Glostrup, kl. 13-15 i Multihallen i Bodil Eskesen Centret, Opgang 6, Valdemar Hansens Vej 23, 2600 Glostrup
Tirsdag den 27. juni 2023: Invitation til rejsegilde på Nyt Hospital Nordsjælland, kl. 13-14, Hospitalsvej 1, Indgang 2, Port Vest, 3400 Hillerød
Torsdag den 17. august 2023: Budgetseminar, på Pharmakon Konferencecenter, Milnersvej 42, 3400 Hillerød, kl. 9-18.
Tirsdag den 24. oktober 2023 kl. 14.30-16.00, besøg af formandskabet fra Danske Regioner, på Regionsgården i Hillerød.