Bilag 1: Bilag Sundhedsudvalg 9. januar kvalitet i AKDBGodkendt.
Annette Rieva (V) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Charlotte Hosbond/Line M. Rasmussen
23045080
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Godkendt.
Sundhedsudvalget behandlede på møde den 1. november 2023 en sag vedr. monitorering af kvaliteten af behandlingen for patienter med et hoftenært lårbensbrud og patienter med mistanke om tarmslyng eller hul på et organ. I den forbindelse bad udvalget administrationen om til et kommende møde at redegøre for, i hvilken udstrækning data fra RKKPs kvalitetsdatabase for patienter med mistanke om tarmslyng eller hul på organ er retvisende nok til, at udvalget fortsat kan følge udviklingen hensigtsmæssigt.
Sundhedsfagligt Råd for Kirurgi (inkl. Børnekirurgi) (herefter SFR) vurderer, at databasen, som er baseret på indberetninger til LPR, er det bedste grundlag for en fælles regional indsats for patienter med mistanke om tarmslyng eller hul på et organ og sammenligning med kvaliteten i andre regioner. Desuden lægger SFR vægt på, at der er indberetningspligt til LPR, og at LPR er fælles planlægningsgrundlag i regionen og nationalt.
Administrationen lægger med nærværende sag derfor op til, at sundhedsudvalget fortsat følger indsatsen for patienter med mistanke om tarmslyng eller hul på et organ med udgangspunkt i data fra RKKPs kvalitetsdatabase for akut kirurgi.
Sundhedsudvalgets behandling af sagen vil blive indledt med et oplæg fra Peter Svenningsen, formand i den nationale styregruppe fra Akut Kirurgi Databasen, overlæge på Nordsjællands Hospital og medlem af SFR Kirurgi samt Jakob Hendel, Formand SFR Kirurgi (inkl. Børnekirurgi) og vicedirektør på Amager og Hvidovre Hospital.
Sagsfremstilling fra mødet i sundhedsudvalget den 1. november 2023 er vedlagt i bilag 1.
Regionerne indsamler kliniske kvalitetsdata rutinemæssigt med det primære formål at monitorere og højne kvaliteten af patientbehandlingen i det danske sundhedsvæsen. Det er derfor afgørende, at de indsamlede data er retvisende, da de udgør et fælles planlægningsgrundlag for hospitalsvæsenet.
Data om patienter med mistanke om tarmslyng eller hul på et organ følges i Akut Kirurgi Databasen, som driftes og udvikles af regionernes kliniske kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). For at sikre den nødvendige kvalitet af de indsamlede data bliver der blandt andet gennemført audit på både nationalt, regionalt og lokalt niveau. Audit er betegnelsen for fagpersoners systematiske gennemgang af patientforløb med henblik på at vurdere kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelse. Endemålet for audit er at forbedre kvaliteten af behandlingen, men det kan være et delmål at forbedre datakvaliteten, så man etablerer en valid reference for behandlingskvaliteten.
Administrationen er bekendt med, at der på hospitalerne arbejdes med lokale forskningsregistre og dataudtræk af patienter som også indgår i de kliniske databaser. Det er kendetegnende, at de lokale data ikke defineres med en fælles standard. Derved kan hospitalernes performance ikke direkte sammenlignes, og det er derfor også forventeligt, at der ikke er overensstemmelse mellem patientpopulationerne i henholdsvis den kliniske kvalitetsdatabase og de lokale data.
Data i Databasen for Akut kirurgi (AKDB)
Patientpopulationen i AKDB er baseret på indberetninger til Landspatientregisteret (LPR), og der er indberetningspligt til registeret. AKDB var tidligere baseret på direkte indtastning, men fra 2020 overføres data fra patientjournal i Sundhedsplatformen til LPR. Patienter indgår i databasen, hvis de har været indlagt akut med en relevant diagnose (mistanke om tarmslyng eller hul på et organ) og en relevant operationskode (der er tre hovedgrupper hhv. ileus, iskæmi og perforeret hulorgan). For indikatoren ”ventetid til operation” bestemmes ventetiden med et datostempel for indlæggelse og et datostempel for operation. Datostemplerne skal indberettes i LPR.
Kvalitetssikring af data i AKDB
Den basale kvalitetssikring af data sker under journalføring i Sundhedsplatformen, samt ved kontrol af de data, som er i den kliniske database (sker ved opslag i fælles ledelsesinformationssystem (FLIS)). For at understøtte kvaliteten af data udvikles der løbende værktøjer i Sundhedsplatformen, som skal hjælpe hospitalspersonalet til at registrere nødvendige oplysninger korrekt. Administrationen er bekendt med, at der er ønsker til bedre SP understøttelse af indberetning til AKDB, som endnu ikke er implementeret.
Hospitalerne kan løbende kontrollere de data, som er indberettet i AKDB. Det sker i FLIS, hvor sygehuspersonale kan genfinde data om deres egne patienter i databasen og sammenligne med, hvad der står i journalen. En ofte anvendt metode til kvalitetssikring af kvalitetsdata er, at hospitalerne fremfinder et mindre antal patienter, som man ville forvente var i databasen og herefter undersøger man, om de faktisk er inkluderet, samt hvilken årsag der er, hvis patienten fejlagtigt ikke er inkluderet.
Datakvaliteten sikres desuden gennem nationale, regionale og lokale audits. Nationale audits gennemføres en gang årligt af en national styregruppe for databasen. Resultatet præsenteres i en årsrapport, som kommenterer datakvalitet og behandlingskvalitet. Den seneste nationale årsrapport for AKDB dækker patientforløb med udskrivningsdato 1. september 2021 – 31. august 2022. Inden offentliggørelse har denne rapport været sendt til kommentering hos hospitaler i Region Hovedstaden.
Der har desuden været gennemført regional audit i regi af SFR Kirurgi (inkl. Børnekirurgi). Dette er dels sket i relation til det nationale Lærings- og kvalitetsteam ”Akut kirurgi”, dels i relation til det regionale program ”Fokuseret indsats”, som blandt andet har fokus på indikatoren ”Ventetid til operation”.
Ud over regionale indsatser foregår der også lokale indsatser.
Vurdering af datakvaliteten i AKDB
RKKP udsender hvert år en årsrapport for databasen. Af national årsrapport 2022 fremgår det:
”Populationen er indtil videre valideret ved at afdelinger har fået tilsendt en liste med CPR-numre og de procedurer, der er registreret i databasen. Således har specifikke lister været sendt til Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Hovedstaden, hvor der er sammenlignet med registreringer i de lokale journalsystemer.
Vurderingerne blev foretaget både på CPR-niveau – altså om patienten var relevant, samt på diagnoser og procedurer, altså på om diagnoserne var ens og om de procedurer, der indgår i AKDB kunne genfindes i journalsystemerne. Der blev gennemført case gennemgang men ikke foretaget systematisk dataindsamling, som kan afrapporteres.
Data på population og indikatorer har været tilgængelige i de regionale ledelsesinformationssystemer (LIS) siden september 2020. Det er således muligt for alle relevante sygehuse og afdelinger at matche egen population op mod det givne i LIS.”
I Region Hovedstaden har SFR Kirurgi (inkl. Børnekirurgi) gennemført validering af flere variable i databasen, herunder tidsstempler. Der er fundet god overensstemmelse mellem tidsstempler i databasen og tidsstempler i Sundhedsplatformen.
Databasens resultater har været tilgængelige i ledelsesinformationssystemet og er desuden blevet præsenteret ved møder i Sundhedsfagligt Direktørforum siden oktober 2022.
Administrationen vurderer sammenfattende, at der er gjort en betydelig indsats for at sikre rammer for kvalitetssikring af data i AKDB og resultater er blevet lagt frem med mulighed for at gøre indsigelser.
Jf. sagsfremstillingen til mødet 1. november 2023 vurderer Sundhedsfagligt Råd for Kirurgi (inkl. Børnekirurgi), at noget af den fremadrettede indsats i den igangværende indsats drejer sig om datakvalitet.
AKDB er udfordret af, at de patienter, som indgår i databasen, er sammensat af flere subpopulationer med forskellige risikoprofiler. Dette søger man at råde bod på fremover i den nationale styregruppe, ved at underopdele populationen i undergrupper med henholdsvis højere eller lavere risikoprofil.
Hospitalerne opfordres til fortsat at optimere registrering af oplysninger.
Såfremt indstillingen tiltrædes godkender udvalget at følge indsatsen for patienter med mistanke om tarmslyng eller hul på et organ halvårligt med udgangspunkt i data fra RKKPs kvalitetsdatabase for akut kirurgi.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 9. januar 2024.
Charlotte Hosbond / Martin S. Knudsen
23054432
Bilag 1: Bilag Sundhedsudvalg 9. januar kvalitet i AKDB
Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
Ikke anbefalet.
Udvalget bakkede op om en udbygning af plasmakapaciteten på 37,5 tons og bad om at få belyst mulige alternative placeringer på et hospital, hvor det er let at komme til og parkere som donor, frem mod beslutningen i forretningsudvalget og regionsrådet.
For at sikre forsyningssikkerhed besluttede Danske Regioners bestyrelse den 19. juni 2021, at Danmark skal være selvforsynende på plasmaområdet. Alle regioner arbejder som følge heraf på en udbygning af plasmakapaciteten. Hver region står selv for finansieringen af udbygningen. Sundhedsudvalget forelægges med denne sag et forslag til etablering af et nyt plasmaferesecenter med henblik på udbygningen af kapaciteten i Region Hovedstaden.
Selvforsyning på plasmaområdet
Med Danske Regioners bestyrelse beslutning i juni 2021 opfordres de enkelte regioner til at sikre udbygning af kapaciteten til fremstilling af blodplasma svarende til regionens andel af målet for selvforsyning. Selvforsyning betyder, at Amgros laver kontrakter med en eller flere medicinalvirksomheder om, at Danmark leverer den mængde blodplasma, som det kræver at producere den mængde plasmabaserede lægemidler, som Danmark aftager.
Beslutningen om at blive selvforsynende er begrundet i, at der globalt er en stigende efterspørgsel på plasmabaserede lægemidler – og derfor også en stigende efterspørgsel efter plasma. Stigningen skyldes blandt andet, at flere diagnosticeres med immundefekter og autoimmune sygdomme, som behandles med plasmabaserede lægemidler såkaldte immunglobuliner. Herudover er flere mellemindkomst- og lavindkomstlande også begyndt at behandle med plasmabaserede lægemidler. Selvom der også tappes mere og mere plasma globalt, kan udbuddet ikke følge med efterspørgslen, hvilket de seneste år har ført til stigende priser og risiko for en global ”priskrig” på lægemidlerne.
Under covid 19-pandemien var der en særlig tværregional indsats for at reducere brugen af plasmabaserede lægemidler som følge af, at flere leverandører havde svært ved at skaffe den mængde lægemidler, som hospitalerne efterspørger. Under pandemien stod regionerne således foran en alvorlig knaphed i forsyningen med immunglobuliner.
Plasmabehov i regionen
Ligesom fuldblod tappes plasma fra frivillige donorer. Ved plasmaferese føres blodcellerne tilbage til donorens blod, så det kun er plasma, der udtages fra kroppen. Plasmaferese er mindre belastende for kroppen end fuldblodstapning, og plasmaferese kan derfor foretages hyppigere på den enkelte donor end fuldblodstapning.
Plasmatapning er i Region Hovedstaden forankret i Klinisk Immunologisk Afdeling på Rigshospitalet (Blegdamsvej). I dag tappes plasma tre steder i Region Hovedstaden på Klinisk Immunologisk Afdelings funktioner på Nordsjællands Hospital (Hillerød), Amager og Hvidovre Hospital (Hvidovre) og i regionens lejemål på Rathsacksvej på Frederiksberg.
Regionernes målbillede for udbygning af kapaciteten til tapning af blodplasma for at blive selvforsynende udgør samlet 224 tons. Beregnet ud fra indbyggertal udgør Region Hovedstadens andel heraf 71 tons. Med den aktuelle tapning af ca. 20 tons plasma årligt er Region Hovedstaden i forhold til de andre regioner længst fra at opfylde målet om selvforsyning. I Region Syddanmark forventes et nyt plasmaferesecenter at være klart i slutningen af 2025, og i Region Sjælland har regionsrådet godkendt en plan for udbygningen af kapaciteten på de eksisterende tappesteder, som betyder, at regionen bliver selvforsynende med plasma.
For at øge kapaciteten er Rigshospitalet i gang med udvide åbningstiderne på de eksisterende tappesteder mest muligt. Det vil føre til, at der i regionen kan tappes yderligere cirka 11 tons plasma årligt. Regionens merbehov for plasma vil herefter svare til, at der skal tappes yderligere årsproduktion på cirka 40 tons plasma, for at regionen kan være selvforsynende.
Etablering af nyt plasmaferesecenter i København
Administrationen har gennemgået regionens bygningsmasse med fokus på, hvor der er ledig plads til et plasmaferesecenter, og hvad der vil være en hensigtsmæssig beliggenhed i forhold til at kunne rekruttere det nødvendige antal donorer for at kunne drive centeret. Administrationen foreslår på den baggrund, at der etableres et nyt plasmaferesecenter i Region Hovedstadens ejendom på Borgervænget 7 i København (Østerbro).
Centeret kan etableres i lokaler, der i dag er ledige, efter en tidligere ekstern lejer er fraflyttet. I arealet kan indrettes faciliteter til, at mellem 28 og 30 donorer kan tappes samtidigt. Det muliggør en årsproduktion på cirka 37,5 tons plasma. Regionen vil med etableringen af et stort center som dette være meget tæt på at blive selvforsynende. Internationale og danske erfaringer fra blodbanken ved Odense Universitetshospital viser, at et stort center kan drives mere effektivt, end hvis man etablerer to mindre centre. Hvis der i stedet ønskes en mere successiv kapacitetsudbygning, så der fx lægges ud med en kapacitet til 20 donorpladser, vil anlægsudgiften pr. donorplads blive større, da en række omkostninger kun delvis kan nedskaleres. Det vil desuden samlet set være dyrere at gennemføre etableringen til de 28 - 30 pladser fx over to etaper.
Det nye plasmaferese-center vil være beliggende i et område med stor befolkningstæthed og god tilgængelighed for donorerne. Der er god offentlig transport med busforbindelser til Hans Knudsens Plads og Ryparken Station, som er fem minutters gang derfra. Derudover er lokalerne beliggende i cykelafstand fra centrum af København. Der er endvidere gode tilkørselsforhold, hvis man kommer i bil. Der kan etableres et mindre antal reserverede parkeringspladser til plasmadonorer, ligesom de øvrige eksisterende parkeringspladser på matriklen kan benyttes. Parkeringspladserne er gratis. Der vil endvidere være gode tilkørselsforhold for køretøjer, der henholdsvis afhenter plasma og leverer varer.
Lokalerne på Borgervænget vil endvidere efter ombygning give gode fysiske rammer for både donorer og ansatte. Der er gode adgangsforhold med personelevator ved den separate trappeopgang, der bliver hovedindgang til centeret. Et stort tapperum til de 28-30 lejer indrettes ved nedlæggelse af ganske få skillevægge, da lejemålet i forvejen er indrettet med store rum. Der etableres ny ventilation med køling i tapperummet, nye håndvaske og patientkald. Derudover etableres indfrysningsrum til det tappede plasma, fire samtalerum, personalerum med tekøkken samt et stort depotrum. Venterum og reception samt toilet og omklædning er allerede til stede og skal blot have en let istandsættelse.
Behov for flere donorer
Organisationen "Bloddonorerne i Region Hovedstaden" er efter aftale med regionen ansvarlig for rekruttering og fastholdelse af det nødvendige antal donorer. Organisationens rekrutterings/-og fastholdelsesindsats finansieres ved betaling pr. gennemført plasmatapning. "Bloddonorerne i Region Hovedstaden" har et tæt samarbejde med Klinisk Immunologisk afdeling i regi af GivBlod.
Bloddonorerne i Region Hovedstaden støtter etableringen af plasmaferesecentret og vurderer, at det vil være muligt at løse den store opgave med rekruttering af ca. 22.000 ekstra donorer via en særlig indsats og kampagne. Det forventes at tage cirka 18 måneder at rekruttere et fuldt donorkorps.
Aftale om afhentning af plasma og levering af plasmabaserede lægemidler
Den nuværende aftale mellem Amgros og den private leverandør CLS Behring om afhentning af plasma fra regionerne og levering af lægemidler baseret på plasma løber til 30. juni 2025. Regionerne forventes i starten af 2024 at tage stilling til, om aftalen skal forlænges yderligere et år. Amgros har påbegyndt forberedelse af et nyt udbud i fald den nuværende plasmaaftale ikke forlænges. Såfremt der igangsættes et nyt udbud i 2024, har Amgros - til brug for forberedelse af udbudsmaterialet - bedt Region Hovedstaden om senest primo februar 2024 at indmelde den forventede produktionskapacitet. Ifølge Amgros opnås der bedre tilbudspriser jo mere nøjagtige voluminer, som angives.
Såfremt regionen inden dette tidspunkt har truffet en endelig polisk beslutning om udbygningen af plasmakapaciteten, vil dette volumen kunne indmeldes til Amgros. I modsat fald vil den nuværende plasmakapacitet blive indmeldt, og regionen må tage forbehold for, at der senere kan blive truffet beslutning om udbygning af plasmakapaciteten.
Hvis indstillingen tiltrædes, vil administrationen indarbejde etableringen af plasmaferesecenteret i forslag til budget 2025. Den planlagte kapacitetsudvidelse vil dermed indgå i forbindelse med det kommende udbud hos Amgros. Regionen vil herefter stort set kunne være selvforsynende.
Det er afgørende for funktionen af et nyt stort plasmaferesecenter, at der kan rekrutteres det tilstrækkelige antal donorer. Dette er baggrunden for, at centeret ønskes etableret gradvis, dvs. i løbet af en 18 måneders periode, hvor det med en særlig indsats er vurderingen, at dette er muligt, så længe centeret etableres med gode fysiske rammer i den valgte forholdsvis centrale og tilgængelige placering på Borgervænget. Endvidere vurderer regionens blodbank, at det vil være muligt at rekruttere det nødvendige personale til at drive plasmaferesecenteret, som af sundhedsfagligt personale består af bioanalytikere, der varetager plasmaferesetapningerne.
De samlede etablerings- og driftsudgifter er specificeret i følgende oversigt (2023 pris- og lønniveau):
Lidt mere end halvdelen af byggeomkostningerne på 16,4 mio. kr. er udgifter til ventilation og køl, nye elinstallationer samt indfrysningsrum til den tappede plasma, mens resten vedrører ombygninger, overflader og istandsættelse. Med tillæg af inventar og apparatur samt lønudgifter m.v. i etableringsfasen bliver etableringsudgifterne i alt på 23,6 mio. kr. Etableringsfasen vil tage ca. 15 måneder fra igangsætningen til driftsstart.
Når alle donorer er rekrutteret og centeret er i fuld drift ca. 18 måneder senere, vil der være flere indtægter end driftsudgifter ved tapningen, og regionen vil få nettoindtægter på 6,5 mio. kr. årligt. Indtægterne skyldes salg af plasma til Amgros, der sælger videre til lægemiddelproducenten. Sagen indebærer dermed, at der opstår et økonomisk råderum på nettoindtægten til dækning af andre udgifter på sundhedsområdet.
Den vanskelige prioriteringssituation omkring regionens anlægs- og driftsrammer tilsiger, at etableringsudgifterne først afsættes ved budgetteringen for 2025, hvor det selvom der fx også skal være råderum til genstart af renoveringsplanen vil være muligt at afsætte halvdelen af etableringsudgifterne til plasmaferese i Borgervænget i 2025 og halvdelen i 2026. Der foretages samtidig justering af etableringsudgifterne i tabellen i forhold til prisudviklingen.
Der vil blive foretaget proaktiv ekstern kommunikation når og såfremt det besluttes at afsætte midler fra Budget 2025 til etablering af plasmaferesecenteret.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 9. januar, forretningsudvalget den 23. januar og regionsrådet den 30. januar 2024.
Charlotte Hosbond / Thomas Pihl
23072744.
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Udvalget tog orienteringen til efterretning og kvitterede for en stor indsats og tydelig forbedring af svartiderne hen over denne jul og dette nytår i forhold til tidligere år, og udvalget udtrykte samtidig ønske om et vedvarende fokus frem mod kommende helligdage.
Sundhedsudvalget følger ventetiden på Akuttelefonen 1813 i forbindelse med ferie og helligdage tæt. Sundhedsudvalget har den 22. november 2023 drøftet de tiltag, der er iværksat for at sikre bemanding af julen i 2023. Sagen er drøftet igen på ekstraordinært møde den 18. december 2023, hvor sundhedsudvalget har fået en opdateret og supplerende status af de estimerede svartider på Akuttelefonen.
Sundhedsudvalget forelægges med denne sag en konkret status fra julen 2023. Der vil indledningsvist være oplæg fra Thomas Reimann, konstitueret direktør i Akutberedskabet i Region Hovedstaden, som vil fortælle om de konkrete resultater i forhold til bemanding på Akuttelefonen 1813 og svartid for borgerne i julen 2023.
Akutberedskabet har arbejdet målrettet med bemanding af julen 2023, så der sikres de bedst mulige svartider på Akuttelefonen 1813 i juledagene inden for budgettet. Akutberedskabet har haft stort fokus på vagtplanlægningen blandt andet med implementering af et nyt Workforce Management (forecast- og planlægningsværktøj), der sikrer bedre forudsætninger for at forudse bemandingsbehovet i de enkelte klokketimer på alle dage ifm. julen
Det er ambitionen, at færre borgere skal vente unødigt lang tid på at komme igennem til 1813 i juledagene i forhold til tidligere år.
Konstitueret direktør i Akutberedskabet Thomas Reimann vil under punktet præsentere erfaringerne fra julen 2023, herunder hvordan det er gået med bemandingen på Akuttelefonen 1813 og svartiderne for borgerne. Thomas Reimanns oplæg er vedlagt, jf. bilag 1.
Såfremt indstillingen tiltrædes, tages orienteringen om erfaringerne med bemandingen og svartiderne på Akuttelefonen 1813 i julen 2023 til efterretning.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 9. januar 2024.
Charlotte Hosbond / Kristina Vestergaard Sloth
23068886
Bilag 1: Bilag. Oplæg fra Thomas Reimann_evaluering af julen 2023 på 1813
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Taget til efterretning.
Tilbage i januar 2022 nedsatte regionens forretningsudvalg en taskforce, der fik til opgave at udarbejde en konkret plan for, hvordan svartiderne på Akuttelefonen 1813 kan nedbringes, og hvordan driften kan robustgøres. I sommeren 2022 har 1813-taskforcen præsenteret 16 anbefalinger til udvikling af Akuttelefonen 1813. En af anbefalingerne fra taskforcen var en analyse af den samlede akuthjælp, herunder sammenhængen mellem Akuttelefonen 1813 og hospitalernes akutmodtagelser og -klinikker med henblik på at sikre gode og effektive akutte patientforløb.
Der blev på den baggrund igangsat en analyse af samspillet mellem Akuttelefonen 1813 og akutmodtagelser og -klinikker. Resultaterne fra analysen er netop afrapporteret, og der er truffet beslutning om det videre arbejde for fremtidens akutområde i Region Hovedstaden.
Med denne sag præsenteres sundhedsudvalget for resultaterne fra analysen samt planen for det videre arbejde.
Analyse af samspillet mellem akuttelefonen 1813 og akutmodtagelser- og klinikker (akutanalyse)
Forretningsudvalget fik forelagt 1813 taskforcens afrapportering på møde den 14. juni 2022. Der var bred politisk opbakning til 1813-taskforcens anbefalinger, og forslaget om at se nærmere på samspillet mellem Akuttelefonen 1813 og de akutmodtagelser eller -klinikker på hospitalerne, som borgerne visiteres til. Målet har blandt andet været, at borgerne og medarbejderne i endnu højere grad oplever en koordineret og sammenhængende akuthjælp. Der har i analysearbejdet været fokus på at etablere et grundlag for et styrket samarbejde og bedre samspil på tværs af Akuttelefonen 1813 og akutmodtagelserne. Dette i kølvandet på nogle turbulente år, hvor særligt covid-19 har fyldt meget.
Som baggrund for analysen er der udarbejdet en indledende deskriptiv analyse med baggrunden for det nuværende akutsystem samt en status på, hvor akutsystemet står i dag cirka 10 år efter etableringen af det enstrengede og visiterede akutsystem i 2014. Desuden indeholder analysen et dataoverblik, der viser patientflowet mellem Akuttelefonen 1813 og akutmodtagelserne.
I det følgende fremhæves de væsentlige resultater fra analysearbejdet samt planen for det videre arbejde.
Revideret organisering og styrket samarbejde:
Der har siden etableringen af det enstrengede og visiterede akutsystem i regionen (2014) været nedsat driftsgrupper for akuthjælpen på børne- og voksenområdet. Driftsgrupperne har hidtil været forankret i Akutberedskabet, men på baggrund af analysearbejdet er det besluttet, at formandskabet fremover vil være delt mellem Akutberedskabet og akutmodtagelserne. Formålet er at sikre et ligeværdigt mødeforum, hvor de oplevede udfordringer i samarbejdet kan rejses og drøftes. Det skal desuden være med til at understrege, at akuthjælpen er et fælles ansvar, hvor løsninger på aktuelle og fremtidige udfordringer skal findes på tværs. Herudover er der etableret månedlige samarbejdsmøder mellem Akutberedskabet og akutmodtagelserne, hvor aktuelle udfordringer og projekter kan drøftes.
Fælles dataoverblik:
Der er som en del af analysen udarbejdet et dataoverblik på akutområdet. Formålet er at gøre data mere operationelt, så det i højere grad understøtter og kvalificerer samarbejdet mellem Akuttelefonen 1813 og akutmodtagelserne. Data for akuthjælpen har hidtil primært bestået af data aggregeret på måneds- eller årsbasis opdelt fra henholdsvis Logis (Akutberedskabets data) og Sundhedsplatformen (akutmodtagelsernes data). Det har medført, at det ofte har været vanskeligt for både Akuttelefonen 1813 og akutmodtagelserne at genkende hinandens data. Der er udarbejdet et fælles dataoverblik i form af flowdiagrammer, der viser patientstrømmene for de fire akutmodtagelser og de fire børne- og ungemodtagelser på akuthospitalerne.
Det fælles dataoverblik er med til at skabe transparens og kan danne grundlag for drøftelser om udfordringer i patientstrømmene, herunder at identificere afvigelser mellem patienter visiteret fra Akuttelefonen 1813 og indkomne patienter hos akutmodtagelserne samt afdække årsagerne hertil.
I bilag 1 præsenteres de væsentligste læringspunkter fra data-arbejdet, og i bilag 2 gennemgås hospitalernes flow-diagrammer.
Fokus på kerneopgaven:
Analysen har vist et behov for at skærpe den akutte opgave i regionen. Formålet er blandt andet at mindske presset på akutmodtagelserne ved at sikre, at det er de 'rigtige' patienter, der visiteres til akutmodtagelsen. Samtidig kan fokus på kerneopgaven bidrage yderligere til det igangværende arbejde på Akuttelefonen 1813 som gatekeeper for den samlede akutindsats i vagttid. På den baggrund er der i analysen formuleret følgende kerneopgave:
Et fælles visitationskoncept på Akuttelefonen 1813:
Den nuværende visitationsguide er udviklet i forbindelse med overgangen til det enstrengede og visiterede akutsystem for cirka 10 år siden, og analysen har vist, at der er behov for et revideret visitationskoncept. Det vurderes, at et revideret visitationskoncept med større inddragelse af viden fra akutmodtagelserne vil styrke kvaliteten af visitationen, så færre patienter visiteres uhensigtsmæssigt. Det vil også understøtte arbejdet med at styrke akutmodtagelserne, så det i højere grad er de rette patienter, der kommer ind på akutmodtagelserne.
Kapacitetsudnyttelse af behandlerspor (lægevagten):
Analysearbejdet har afdækket aktiviteten i de forskellige lægevagtsspor. Det vurderes, at kapaciteten i nogle spor - særligt i yderområderne - ikke udnyttes fuldt ud. Der er i analysen lagt op til, at der udarbejdes et overblik over kapacitetsudnyttelsen i de forskellige lægevagtsspor, så udnyttelsesgraden kan optimeres. Det kan for eksempel være via justeret åbningstid og/eller lukning af spor i perioder, hvor det samtidig sikres, at patienterne fortsat tilbydes et nært tilbud i planområdet. Se også sag nr. 6 om 'Forslag til prøvehandling vedr. lægevagtssporet i Region Hovedstaden' på nærværende møde i sundhedsudvalget.
Det videre arbejde - Styregruppe for fremtidens akutområde i Region Hovedstaden
Region Hovedstaden har med fire store akuthospitaler en central rolle i forhold til udvikling og fremtidssikring af akutområdet. Der igangsættes derfor et analysearbejde med afsæt i visionen for akutområdet i regionen.
Der afholdes i det nye år en workshop for et bredt udvalg af interessenter med henblik på at drøfte ambitionen og visionen for regionens akutte sundhedsindsats.
Til udarbejdelse af analysen nedsættes en styregruppe. Erik Jylling, lægefaglig koncerndirektør i Region Hovedstaden, er formand for styregruppen. Arbejdet forventes igangsat i december 2023.
Styregruppens hovedopgave vil blandt andet være, at:
Analysen forventes at have en visionsdel, der ser på rammerne for akutområdet i regionen, som efter planen afrapporterer i løbet af foråret 2024. Den resterende del af analysen afrapporteres omkring sommerferien.
Såfremt indstillingen tiltrædes, tages orienteringen om analysen af samspillet mellem Akuttelefonen 1813 og akutmodtagelserne samt det videre arbejde i styregruppen for fremtidens akutområde i Region Hovedstaden til efterretning.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 9. januar 2024.
Sundhedsudvalget orienteres om resultaterne fra arbejdet i styregruppen for fremtidens akutområde i Region Hovedstaden, når de foreligger.
Charlotte Hosbond / Kristina Vestergaard Sloth
23070122
Bilag 2: Bilag til akutanalysen_endelig
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Udvalget er enige i, at der er uudnyttede lægeressourcer. Udvalget ønsker dog ikke umiddelbart at igangsætte den foreslåede prøvehandling, men beder administrationen se på konkrete alternativer.
Analysen af samspillet mellem Akuttelefonen 1813 og akutmodtagelserne skitserer forskellige udfordringer i den nuværende akuthjælp, der kan arbejdes videre med. Analysen peger bl.a. på, at der er behov for at se på kapacitetsudnyttelsen i de forskellige lægevagtsspor med henblik på en bedre ressourceudnyttelse. Det er desuden et indsatsområde, der vil indgå i den kommende analyse af fremtidens akutområde i Region Hovedstaden, jf. sag nummer fem "Analyse af samspillet mellem Akuttelefonen 1813 og akutmodtagelserne samt det videre arbejde" på nærværende møde i sundhedsudvalget.
I forlængelse heraf har afdelingsledelserne på regionens akuthospitaler taget initiativ til en prøvehandling, som forventes at kunne optimere behandlerspor-sygdom (lægevagtsordningen) i regionen.
Med denne sag præsenteres sundhedsudvalget for akutmodtagelsernes forslag til en prøvehandling.
Der er et stort pres på de akutte afdelinger på regionens akuthospitaler. Det skyldes blandt andet flere komplekse patienter samt udfordringer med at fastholde og rekruttere personale til at varetage opgaver på alle tider af døgnet.
Der er på akutafdelingerne et stort fokus på, hvordan ressourcerne anvendes optimalt og tilpasses patienternes efterspørgsel. Cheflægerne på akutmodtagelserne på regionens akuthospitaler har på den baggrund udarbejdet et forslag til en prøvehandling, der forventes at kunne optimere ressourceudnyttelsen af lægevagtssporene. Det er cheflægernes vurdering, at der er akutklinikker i yderområderne, hvor kapaciteten ikke udnyttes fuldt ud, og de ønsker at afprøve, hvordan udnyttelsen af de forskellige spor kan optimeres.
Baggrunden for forslag om prøvehandling vedr. behandlerspor-sygdom
Regionens akutmodtagelser modtager patienter til både vurderings- og behandlerspor.
Vurderingsspor: Til de patienter, hvor Akuttelefonen 1813 skønner, at der er behov for en hurtig vurdering af behandlingsbehovet. Patienten bliver bedt om at henvende sig snarest muligt på akutmodtagelse/-klinik. Triagen ved ankomst til akutmodtagelse eller -klinik fastlægger behovet for udredning og behandling, herunder om der er behov for hastende behandling, eller om patienten kan placeres i behandlersporet.
Behandlerspor: Beregnet til mindre skader og akut almenmedicinsk behandling i vagttid på lige fod med den akutte behandling, som de praktiserende læger kan tilbyde i dagtiden. Behandlersporet er opdelt i følgende kategorier:
For behandlerspor-sygdom (lægevagten) er der i Region Hovedstaden alle dage ti åbne spor fordelt på de fire planområder:
Generelt er ventetiden for patienterne i lægevagtssporene kort, fordi konsultationerne er korte og alene omhandler en mindre specifik symptomatologi. I modsætning hertil kan ventetiden i vurderingssporene og/eller skadesporene til tider være længere.
Data viser, at antallet af patienter i behandlerspor-sygdom (lægevagten) samlet set er faldende:
Tabel 1: Udviklingen i antal patienter i behandlerspor-sygdom (lægevagten) fra 2019 - 2022
Tabellen viser, at der fra 2019-2022 er et fald i antal patienter visiteret til lægevagten på alle matrikler på omkring 13 procent, fraset Nordsjællands Hospital, hvor faldet er på 18 procent.
Opgørelser over udnyttelsesgraden viser, at tiderne i de enkelte spor på hverdage ikke anvendes optimalt, særligt i yderområderne. Det er illustreret i tabel 2 for Planområde Nord nedenfor. Heraf fremgår eksempelvis, at der i Helsingør i gennemsnit er 0,97 patienter i timen på hverdage. Som nævnt ovenfor er forudsætningen/forventningen, at der i lægevagtssporene kan tilses og behandles cirka fem patienter i timen. I tabellen fremgår åbningstiden i hvert spor (timer) samt hvor mange tider, det svarer til på henholdsvis hverdage og i weekender.
Tabel 2: Udnyttelsesgraden i Planområde Nord
Afdelingsledelserne vurderer, at dimensioneringen ikke er tidssvarende, idet der er en overkapacitet i lægevagten i forhold til ”efterspørgslen”, ligesom der grundet aflønningen af de læger, som passer lægevagten, bruges mange penge på relativt få patienter.
Forslag om prøvehandling
Med prøvehandlingen foreslås det, at de enkelte planområder på skift kan lukke et lægevagtsspor om ugen i hverdagene (mandag-torsdag). Der vil være åbent ni andre steder i regionen, så der vil fortsat være mange tilgængelige muligheder for akut behandling tæt på borgeren udenfor de praktiserende lægers åbningstid.
Der foreslås en afprøvningsperiode på tre måneder i perioden 2. april 2024 – 1. juli 2024. Der er ikke afsat økonomi til prøvehandlingen.
Tabel 3: Fordeling af sporlukning under prøvehandlingen
Patienterne henvises til de enkelte akutmodtagelser- og klinikker fra Akuttelefonen1813, og der vil herudover være fokus på at kommunikere ændringerne ud til borgerne, så det sikres, at ingen borgere går forgæves.
Akutmodtagelserne er meget optagede af, hvordan ressourcerne optimeres, så der sikres den nødvendige robusthed i akutafdelingerne. Det forventes, at prøvehandlingen vil bidrage til at højne den samlede udnyttelsesgrad og dermed optimere ressourceanvendelsen i lægevagtssporene. Det er forventningen, at der med forslaget kan spares en konsulentressource på hverdage i hvert planområde. Den bedre ressourceudnyttelse og deraf besparelse kan for eksempel allokeres til bemanding/kompetenceøgning i vurderingssporene eller til en forlængelse af åbningstiden i udvalgte behandlerspor.
Evaluering
Cheflægerne på akutmodtagelserne lægger op til, at prøvehandlingen evalueres efter afprøvningsperioden. Det er foreslået, at der - hvis muligt - evalueres med udgangspunkt i følgende parametre (de endelige parametre er fortsat under afklaring):
Sundhedsudvalget tager stilling til, om der skal igangsættes en prøvehandling vedr. lægevagtssporene.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 9. januar 2024.
Hvis sundhedsudvalget beslutter at igangsætte prøvehandlingen, vil sundhedsudvalget blive orienteret om resultaterne, når de foreligger.
Charlotte Hosbond / Kristina Vestergaard Sloth
23070122
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget
Godkendt.
Sundhedsudvalget forelægges årligt en mødeplan for udvalgets møder for året. Med denne sag lægges der op til, at sundhedsudvalget godkender forslaget til mødeplan for 2024.
Administrationen har udarbejdet et forslag til mødeplan i sundhedsudvalget i 2024, som tager højde for udvalgets politikudviklende og -opfølgende opgaver, samt punkter fra regionens budgetaftale for 2024, mv. Mødeplanen er vedlagt som bilag 1.
Mødeplanen har til formål at danne ramme for de kommende møder i sundhedsudvalget for 2024 og sikre det nødvendige overblik og planlægning af sager henover året. Mødeplanen er et dynamisk redskab for både sundhedsudvalget og administrationen, og der vil derfor kunne ske ændringer i forhold til aktuelle sager, ligesom der forventes at være sager, der afføder opfølgende drøftelse på et senere møde. Mødedatoerne godkendte udvalget på mødet den 13. juni 2023, og de er således lagt fast.
Udvalget forelægges en ny mødeplan for 2025 på et af de første møder i 2025.
Ekstra møder i 2024
Administrationen gør opmærksom på, at der i mødeplanen er indsat studietur for udvalget den 13.-15. marts 2024.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil forslag til udvalgets mødeplan for 2024 være godkendt - med mulighed for, at der løbende vil kunne ske ændringer i forhold til aktuelle sager.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 9. januar 2024.
Charlotte Hosbond / Line M. Rasmussen
23045080
Bilag 1: Mødeplan for SUND 2024
Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
Anbefalet, idet sundhedsudvalget gav udvalgets formand bemyndigelse til at foretage mindre ændringer i fordelingen af midlerne, således at Bornholms Hospital tilgodeses med et mindre beløb.
Efter indgåelse af økonomiaftale for 2025 forelægges sundhedsudvalget status på midler fra ny kræftplan.
Regeringen og Danske Regioner har indgået en aftale om udmøntning af midler i 2024 til en akut og ekstraordinær indsats på kræftområdet. Der skal tages stilling til fordelingen af Region Hovedstadens andel af bevillingen.
Med den ekstraordinære prioritering af kræftområdet i regeringens Sundhedspakke fra 2023 bliver regionernes økonomi løftet med 281,0 mio. kr. i 2024. Af de 281 mio. kr. er 50 mio. kr. afsat til udvidelse og forenkling af ordning for tilskud til tandpleje samt 9,5 mio. kr. til en styrket patientrådgivning for patienter med livstruende sygdomme og en specialenhed for behandling af livstruende sygdomme. Regeringen og Danske Regioner har indgået en udmøntningsaftale af de resterende 221,5 mio. kr., hvor bevillingen i 2024 målrettes tiltag, der skal styrke behandlingskapaciteten på kræftområdet. Midlerne udmøntes efter bloknøglen og Region Hovedstadens andel udgør cirka 68,6 mio. kr., hvoraf 30 mio. kr. allerede er disponeret som en permanent bevilling i Budget 2024. Herudover er der disponeret 0,4 mio. kr. i 2024 til Region Hovedstadens andel af finansieringen af Kræftværket (App til unge med kræft). De resterende 38,2 mio. kr. kan således udmøntes for 2024, hvor regionerne ifølge aftalen kan udmønte midler til:
Aftalen giver også hospitalerne mulighed for at robustgøre patologien, hvor der lige nu er kapacitetsudfordringer, og som står overfor et generationsskifte. Det er de samme tiltag, som indgik i udmøntningen af bevillingen i 2023 til regionernes akutte og ekstraordinære indsats på kræftområdet.
Der skal tages stilling til fordelingen af bevillingen i Region Hovedstaden. Der lægges op til, at bevillingen i 2024 fordeles til hospitalerne med udgangspunkt i samme fordelingsnøgle, som blev anvendt til fordelingen af de ekstraordinære kræftmidler i 2023. Midlerne fordeles derfor ud fra følgende kriterier:
Der er i vurderingen lagt vægt på de kræftområder, hvor der er en særlig høj aktivitet samt områder, hvor der er kapacitetsudfordringer pga. personalemangel. I den forbindelse er der særligt fokus på brystkræft og urologiske kræftformer. Der er desuden taget højde for, at kapaciteten i patologien på Herlev og Gentofte Hospital er udfordret, og at Rigshospitalet varetager behandlingen af en række mindre og komplicerede kræftformer, som er relativt omkostningstunge. Det foreslås desuden en mindre justering således, at Amager og Hvidovre Hospital, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital samt Nordsjællands Hospital får den samme andel af midlerne. Det giver følgende fordeling af bevillingen i 2024:
Der er tale om en midlertidig bevilling i 2024. For at give hospitalerne mulighed for en mere langsigtet planlægning af, hvordan bevillingen skal disponeres, lægges der op til et permanent løft af hospitalernes driftstilskud fra 2024 og frem med i alt 38,2 mio. kr. fordelt med ovenstående fordellingsnøgle. Fra 2025 og frem forventes det, at der i forbindelse med udmøntningen af Kræftplan V vil blive overført midler til regionernes bloktilskud. Det er ikke muligt at estimere omfanget, før det konkrete indhold i kræftplanen kendes. Der lægges til grund, at udgifterne til det permanente løft af hospitalernes økonomi på kræftområdet fra 2025 og frem vil kunne holdes inden for den ramme, som overføres til Region Hovedstaden som led i Kræftplan V. Der er således tale om en kalkuleret risiko. Såfremt forudsætningerne mod forventning ikke skulle holde, vil konsekvenserne blive håndteret i forbindelse med budgetaftalen for 2025.
Det bemærkes, at der har været drøftelser om udmøntningen af den midlertidige kræftbevilling i 2024 på tværs af regionerne. Enkelte regioner overvejer ligeledes at foretage permanente løft af hospitalernes økonomi i forbindelse med kræftbehandlingen, mens andre regioner vil udmønte midlerne som engangsbevillinger.
Det er forventningen, at bevillingen vil robustgøre kræftområdet særligt inden for brystkræft, urologi og patologien. Dette vil medføre færre overskridelser af ventetetiderne i bekendtgørelsen om maksimale ventetider samt øge andelen af kræftpakkeforløb, som ligger inden for standardforløbstiderne. Administrationen vil i foråret 2024 gå i dialog med hospitalerne om den konkrete udmøntning af midlerne og forelægge en sag for sundhedsudvalget maj/juni 2024.
Den ekstraordinære ressourcetilførsel vil styrke målopfyldelsen i kræftpakkeforløbene og overholdelsen af tidsfristerne i bekendtgørelsen om maksimale ventetider.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 9. januar, forretningsudvalget den 23. januar 2024 og regionsrådet den 30. januar 2024.
Charlotte Hosbond/Bjørn West
23076887
Forskningsudvalget indstiller, at sundhedsudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
Forskningsudvalgets beslutning den 21. november 2023:
Godkendt.
Sundhedsudvalgets beslutning den 9. januar 2024:
Anbefalet.
Forskningsudvalget blev nedsat i forbindelse med konstitueringen af Regionsrådet 2022-2025. Forskningsudvalget er et toårigt udvalg, der blev nedsat efter §17, stk. 4 i Styrelsesloven.
Udvalget fungerer i sit virke som rådgivende og politikudviklende i spørgsmål, der vedrører sundhedsforskning.
Forskningsudvalget har sidste møde den 21. november 2023 og efterfølgende vil arbejdet med at styrke forskningen i Region Hovedstaden følges i sundhedsudvalget. Med nærværende sag beslutter forskningsudvalget hvilke anbefalinger, som forskningsudvalget vil give videre til sundhedsudvalget i forbindelse med deres fremtidige arbejde med at sikre gode rammer for forskningen i Region Hovedstaden.
Med konstitueringsaftalen i 2022 nedsatte regionsrådet et midlertidigt, 2-årigt forskningsudvalg.
Formålet med forskningsudvalget var bl.a.:
Det er udvalgets målsætning at skabe gode rammer for Region Hovedstadens forskningsindsats, så den styrkes yderligere og kommer flere patienter til gavn.
Forskningsudvalget har ved en øget bevilling sikret flere ressourcer til arbejdet med dataleverancer fra Sundhedsplatformen til forskningsprojekter. Sideløbende med dette er arbejdsprocesserne blevet analyseret, og det har resulteret i en ny organisering af opgaverne, som ud over at være mere effektiv, også bedre kan håndtere udsving i opgavemængden. Der var i marts 2023 ca. 10 måneders ventetid på opstart af forskningsprojekter, som ikke benytter betalingsmodellen. I juni 2023 var ventetiden nedbragt til 5 måneder og sommerperioden er brugt på yderligere afvikling af puklen, således at ventetiden primo september 2023 var 4 uger. Ventetiden har siden primo september været på mellem 0 til 4 uger.
Forskningsudvalget har i løbet af de 2 år lykkes med at reducere sagsbehandlingstiderne til godkendelse af databehandleraftaler og forskningskontrakter samt ventetider til videnskabsetiske godkendelser, så ventetiden nu er inden for de lovpligtige rammer.
Dertil har forskningsudvalget udarbejdet en forskningsstrategi med fokus på patientnær forskning, herunder:
Udvalget har i efteråret 2023 arbejdet på en implementeringsplan som skal være med til at sikre, at forskningsstrategien kommer ud at leve i praksis på hospitalerne samt danner en ramme for fortsat løbende at følge de indsatser, der er beskrevet i forskningsstrategien. Implementeringsplanen vil bl.a. fortsat følge sagsbehandlingstiderne på juridiske aftaler, videnskabsetiske godkendelser og adgang til sundhedsdata halvårligt.
Forskningsudvalget drøftede på møde den 28. september 2023 mulige anbefalinger til sundhedsudvalgets videre arbejde med styrkelse af forskning i Region Hovedstaden.
Anbefalinger til sundhedsudvalget
1) Forskningsudvalget anbefaler, at sundhedsudvalget får kendskab til målsætningerne i forskningsstrategien og fortsat følger implementering af forskningsstrategien i halvårlige/årlige afrapporteringer.
2) Forskningsudvalget anbefaler, at sundhedsudvalget bibeholder løbende dialog med forskningsmiljøerne, fx med inddragelse af og sparring fra Region Hovedstadens Strategisk Forskningsråd.
3) Forskningsudvalget anbefaler, at sundhedsudvalget fortsat følger forskningsområdet tæt, da gode betingelser for forskning er vigtigt ift. udvikling af behandlingsmuligheder for regionens patienter og bidrager til effektiv udnyttelse af ressourcer. Konkret anbefales to til fire årlige statussager.
4) Forskningsudvalget anbefaler, at sundhedsudvalget løbende sætter fokus på rammer og vilkår for forskningen, herunder opfølgning på sagsbehandlingstiderne i De Videnskabsetiske Komiteer, Forskningsjura, dataleverancer fra Sundhedsplatformen og arbejdet med juiridske godkendelser på tværs af regioner to gange årligt.
Sundhedsudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet vil få forelagt en materialepakke med Region Hovedstadens forskningsstrategi og implementeringsplan for forskningsstrategien samt forskningsudvalgets anbefalinger (bilag 1-3).
Forskningsudvalgets anbefalinger vil blive forelagt sundhedsudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet primo 2024.
Sagen forelægges forskningsudvalget den 21. november 2023, sundhedsudvalget den 9. januar 2024, forretningsudvalget den 23. januar 2024 og regionsrådet 30. januar 2024.
Lise Graae / Helene Buch Jürs
22064331
Bilag 1: Implementeringsplan for forskningsstrategi 2023
Bilag 2: Forskningsstrategi for Sundhedsforskning 2023
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Taget til efterretning.
I budgetaftalen 2023 for Region Hovedstadens er der fokus på at sikre bedre overgange mellem egen læge, kommune og hospitaler. Det fremgår blandt andet af budgetaftalen, at "(...) det skal være trygt at blive udskrevet fra et hospital i Region Hovedstaden. Vi ønsker derfor heller ikke, at patienter udskrives efter kl. 22, hvis de ikke selv ønsker det – og ikke uden, at kontakt til pårørende og kommuner, for dem der har behov for kommunal hjælp, er etableret. Særligt for ældre patienter kan det være utrygt at komme sent hjem, og det kan være svært for kommunen at tage over på det tidspunkt af døgnet".
Sundhedsudvalget orienteres med denne sag om hospitalernes praksis i forbindelse med udskrivelse af patienter efter klokken 22, herunder kontakt til pårørende og kommunen.
Sagen behandles parallelt i sundhedsudvalget og udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen på møder den 9. og 8. januar 2024.
Der er i Region Hovedstaden politisk fokus på, at regionen skal understøtte, at man som borger oplever en god og tryg overgang, når man overgår fra behandling i regionen til ens eget hjem, kommune og egen læge. Ambitionen er at skabe bedre forebyggelse af sygdom og sikre mere sammenhængende behandlings- og rehabiliteringsforløb for blandt andet ældre medicinske patienter, borgere med kroniske sygdomme og borgere med psykiske lidelser.
Praksis i forbindelse med udskrivelse af patienter
Det er gældende praksis på regionens hospitaler, at patienter, som er indlagt på et sengeafsnit som udgangspunkt ikke udskrives efter klokken 22. Undtagelser er, hvis patienterne selv ønsker at blive udskrevet. Hospitalerne kan godt udskrive patienter i weekenden, når dette er planlagt, samt med inddragelse af patienten og eventuelle relevante aktører som pårørende, hjemmesygeplejerske, hjemmepleje, plejecenter og eventuelt praktiserende læge.
På akutafdelingerne (akutmodtagelserne/akutklinikkerne) bliver patienterne udskrevet hele døgnet, hvis det vurderes, at der ikke er et indlæggelsesgrundlag. Patienter i akutmodtagelsen/akutklinikken udskrives typisk ikke efter kl. 22, hvis der er tvivl om, hvorvidt de kan håndtere deres hjemmesituation uden opbakning fra primærsektor ved hjemkomst.
Særligt for ældre patienter kan det være utrygt at komme sent hjem efter en udskrivelse, og det kan være vanskeligt for kommunen at modtage borgere i aften og nattetimer. Det er derfor vigtigt, at der bliver skabt kontakt til samarbejdspartnere, som kommune, plejehjem, almen praksis mv. inden udskrivelse.
I de tilfælde hvor patienter udskrives efter klokken 22, er det ofte patienter på fødeområdet, som selv har et ønske om udskrivelse (mor og nyfødt baby). Årsager til udskrivelser efter klokken 22 er blandt andet, at der kan være ventetid på liggende transport eller skyldes en fejlregistrering.
Hospitalerne har ikke kendskab til eksempler, hvor borgere er udskrevet efter klokken 22 uden selv at ønske det på grund af eksempelvis overbelægning.
Kontakt til pårørende og/eller kommunen ifm. med en udskrivelse af patienter, som har behov for hjælp fra kommunen
I nogle tilfælde kan der opstå situationer, hvor patienten ønsker at blive udskrevet efter klokken 22, og det skønnes nødvendigt eller bedst at gøre. Hvis det er nødvendigt at udskrive patienter, som har behov for hjælp fra kommunen, efter klokken 22 eller i weekenden, er der altid kontakt til kommunen og hvis patienten ønsker det kontaktes pårørende.
Der er mindre forskelle i procedurerne på hospitalerne i forbindelse med udskrivelser af patienter i dagtimerne, der har brug for hjælp fra kommunen. Langt de fleste hospitaler, har altid kontakt til kommunen, hvis en borger efter indlæggelse har behov for kommunal hjælp. Et enkelt hospital skelner mellem borgere, der har brug for hjælp til praktiske forhold og som klarer sig selv i hverdagen og borgere, der har brug for daglig hjælp til plejeopgaver og hjemmesygepleje. Den førstnævnte patientgruppe kan godt udskrives fra dag til dag, hvor patientgruppe, der har brug for daglig hjælp til plejeopgaver og hjemmesygepleje, først kan hjemsendes efter en varsling til kommunen.
Procedure for, hvornår og hvordan der tages kontakt til kommunen ifm. udskrivelse af patienter, der har behov for hjælp fra kommunen
I forbindelse med indlagte patienter, der har behov for hjælp fra kommunen efter indlæggelse, følger hospitalerne aftalerne for kommunikation mellem hospital og kommune, der er beskrevet i kommunikationsaftalen. Kommunikationsaftalen er en aftale om tværsektoriel kommunikation mellem kommunerne og hospitalerne i Region Hovedstaden om indlæggelser og udskrivninger i somatikken.
Foruden kommunikationsaftalen har flere hospitaler indført særlige procedure for, hvornår og hvordan der tages kontakt til kommunen i forbindelse med udskrivelser af patienter, der har behov for hjælp fra kommunen.
Hvis en borger har behov for hjælp fra kommunen efter det akutte ambulante ophold i akutmodtagelsen, er der på Nordsjællands Hospital indført en procedure, hvor hospitalet kontakter kommunen telefonisk samt sender en korrespondancemeddelelse, der beskriver borgerens behov for hjælp. Bornholms Hospital har i samarbejde med Bornholms Regionskommune udarbejdet en lokal aftale til kommunikationsaftalen. Herlev og Gentofte Hospital har i særligt komplekse patientforløb, samordningskonsulenter med indover forløbet, med henblik på tilvejebringelse af egnede løsninger til patientens bedste.
Region Hovedstadens Psykiatri har et ønske om at indgå i den fælles kommunikationsaftale med somatikken eller have en særlig kommunikationsaftale for psykiatrien. På nuværende tidspunkt er der god kommunikation mellem hospitaler og sundhedsforvaltningerne i kommunerne, men den digitale kommunikation mellem hospitalerne og det socialpsykiatriske område, hvor en stor del af de psykiatriske patienter har et kommunalt forløb, kunne forbedres. Administrationen går videre med at afdække mulighederne for dette.
Status for antal udskrivelser i tidsrummet fra kl. 22 til 06
Af tabel 1 fremgår andelen af udskrivelser i tidsrummet fra kl. 22 til 06 som andel af alle udskrivelser i procent, for både psykiatrien og somatikken. En grafisk oversigt og antal af udskrivelser fremgår af vedlagte bilag 1 (Udskrevne i tidsrummet 22-6).
I perioden fra ultimo 2022 og frem til i dag ses der en faldende tendens i antal af udskrivelser i somatikken i tidsrummet fra kl. 22 til 06. I psykiatrien ses der en mindre stigning i antal af udskrivelser i tidsrummet fra kl. 22 til 06 i perioden ultimo 2022 til medio 2023, hvor der herefter og frem til i dag ses et fald i antal af udskrivelser i tidsrummet fra kl. 22 til 06.
Tabel 1: Udskrevne i tidsrummet fra kl. 22 til 06 som andel af alle udskrivelser i procent:
Såfremt sundhedsudvalget tiltræder indstillingen, tager udvalget orientering om hospitalernes praksis i forbindelse med udskrivelse af patienter efter klokken 22 til efterretning.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 9. januar 2024. Sagen behandles parallelt i sundhedsudvalget og udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Charlotte Hosbond/Nicoline Mie Tesch
23047363
Bilag 1: Bilag 1 - Udskrevne i tidsrum 22-6
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Taget til efterretning.
Der er på sundhedsudvalgets møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 9. januar 2024.
Charlotte Hosbond / Line M. Rasmussen
23045080
Intet.
Status på målopfyldelse i pakkeforløb, maksimale ventetider og screeningsintervaller
Sundhedsudvalget har besluttet, at der til hvert møde i udvalget skal være en status på henholdsvis målopfyldelsen i pakkeforløb for brystkræft, overholdelsen af tidsfristerne i bekendtgørelsen om maksimale ventetider ved udredning og behandling for brystkræft samt en status for længden på screeningsintervallet i screeningsprogrammet for brystkræft.
Status pakkeforløb
Der er en nedgang i målopfyldelsen i december måned. Det er en tendens, vi typisk ser i slutningen af året op til jul. Det er fortsat forventningen, at målopfyldelsen vil være 85 procent ved udgangen af 1. kvartal 2024.
Status for maksimale ventetider
Ventetiderne for udredning og behandling for brystkræft på Herlev og Gentofte Hospital ligger inden for de maksimale ventetider på 14 dage.
Status for screening
Herlev og Gentofte Hospital har oplyst, at screeningsintervallet i screeningsprogrammet for brystkræft er 2 år og 3 måneder og dermed i overensstemmelse med de nationale retningslinjer på 2 år og 3 måneder.
I forbindelse med indførelse af et nyt røntgen-system i Afdelingen for Brystundersøgelser på Herlev og Gentofte Hospital er data løbende overført fra det gamle system til det nye system. Den sidste overførsel af data inkluderede en mindre gruppe af kvinder, som endnu ikke er inviteret. Der er primært tale om kvinder, som tidligere er udeblevet fra en screeningsundersøgelse, og det drejer sig om cirka 750 kvinder. Denne gruppe af kvinder er nu inviteret og booket frem til uge 4 i 2024, og for en del af kvinderne vil screeningsintervallet på 2 år og 3 måneder blive overskredet. De fleste af kvinderne vil dog opleve mindre overskridelser af intervallet på under en måned. Dette påvirker dog ikke det samlede billede af, at ventetidspuklen nu er afviklet, og Region Hovedstaden opfylder de nationale retningslinjer om et screeningsinterval i brystkræftscreeningen på 2 år og 3 måneder.
22045226