Bilag 1: Bilag 1 - National Strategi for Personlig MedicinGodkendt.
Karin Friis Bach (B), Annette Rieva (V) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Charlotte Hosbond/Line M. Rasmussen
23045080
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Drøftet.
Karin Friis Bach (B) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Det danske sundhedsvæsen står midt i en rivende udvikling. Vi er blevet gode til at behandle langt flere sygdomme, og sygdommene kan både behandles mere sikkert og effektivt end tidligere. Den positive udvikling er langt hen ad vejen til gavn for de mange danskere, som rammes af sygdom. Men det betyder også stigende udgifter og et økonomisk presset sundhedsvæsen. Det er derfor afgørende at have fokus på, om sundhedsvæsenets ressourcer anvendes mest hensigtsmæssigt. Det er nødvendigt at turde prioritere og at turde træffe de svære valg. Både på nationalt plan og regionalt i Region Hovedstaden vægtes prioritering og behovet for en klog opgaveløsning højt, og der arbejdes i regionen med denne dagsorden på alle niveauer. Med nærværende sag orienteres sundhedsudvalget overordnet om arbejdet med prioriteringsdagsordenen, herunder med visionerne i ’Værdibaseret Sundhed’ og ’Vælg Klogt’. Sundhedsudvalgets behandling af sagen indledes af et oplæg fra Hanne Rolighed Christensen, tidligere medlem af Medicinrådet og cheflæge, Ph.d i Klinisk Farmakologisk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Hanne Rolighed Christensen vil fortælle om Medicinrådets arbejde med vurdering af ansøgninger, herunder om perspektiver på den bevågenhed, der knytter sig til Medicinrådets arbejde.
Ikke alle patienter skal have det samme, og vi skal gøre det, der er bedst for den enkelte patient. Samtidig skal vi overholde de stærke patientrettigheder, som også gennemsyrer sundhedsvæsenet. Lovbestemte rettigheder som blandt andet de maksimale ventetider og udrednings- og behandlingsret stiller krav til sundhedsvæsenets organisering og håndtering af patienterne. Rettighederne er samtidig med til at sætte barren højt for patienternes forventninger til kvalitet og service i sundhedsvæsenet.
Kombinationen af knappe ressourcer, stærke patientrettigheder og ønsket om at tilpasse behandlingen til den enkelte patient er dilemmafyldt. Hvornår bør en behandling være en standardbehandling? Hvilke patienter skal have hvilken behandling? Hvornår skal vi behandle og hvornår skal vi ikke behandle, men i stedet tilbyde patienterne lindring?
Med etableringen af Medicinrådet i 2017 og Behandlingsrådet i 2021 er der skabt et øget fokus på, at der skal være balance mellem effekt og pris af en given behandling. Medicinrådet er et uafhængigt råd, der udarbejder anbefalinger af, hvilke nye lægemidler der skal være mulige standardbehandlinger på landets hospitaler. Tilsvarende har Behandlingsrådet til formål ’at målrette sundhedsvæsenets ressourcer til teknologier og indsatser, der giver mere sundhed for pengene’. Det skal bidrage til højere kvalitet og til at dæmpe udgiftspresset på sundhedsvæsenet.
Begge råd er uafhængige prioriteringsorganer, som netop er etableret med det formål at træffe de svære beslutninger og enten anbefale eller ikke-anbefale konkrete behandlinger. Der har på trods af dette været eksempler på både politisk og mediemæssig bevågenhed, når Medicinrådet vurderer, at lægemidler ikke kan anbefales som standardbehandling på landets hospitaler. Samme tendens opleves ikke, når lægemidler anbefales.
Arbejdet i Region Hovedstaden med prioritering og at nedbringe unødvendige behandlinger tager blandt andet udgangspunkt i principperne i ’Vælg Klogt’ og ’Værdibaseret sundhed’. ’Vælg Klogt’ er et samarbejde mellem paraplyorganisationerne Lægevidenskabelige Selskaber og Danske Patienter, og der arbejdes i regi af samarbejdet for at finde områder i sundhedsvæsenet, hvor der bliver udført unødvendige undersøgelser, behandlinger eller procedurer. Dette med henblik på at kunne frigive ressourcer til det, der er nødvendigt og til gavn for patienterne.
Med udgangspunkt i ’Vælg Klogt’ er regionen blandt andet lykkedes med at omlægge til dagkirurgi, at mindske unødvendige billeddiagnostik ved uspecifikke lænderygsmerter og at kunne udlevere medicin via apoteker og medicinbokse tættere på patienterne i stedet for ved ambulante besøg på hospitalerne.
Regionsrådet indgik i oktober 2019 aftale om værdibaseret sundhed. Med aftalen understregede regionsrådet, at arbejdet med sundhed i regionen skal understøtte, at den enkelte patient får det resultat i mødet med sundhedsvæsenet, som giver værdi for ham eller hende - med de til rådighed værende ressourcer. Dette skal ske ved, at sundhedsvæsenet fokuserer på følgende tre ting:
Regionens igangværende arbejde er i tråd med konklusionerne fra Robusthedskommissionens rapport fra efteråret 2023. Det fremgår af rapporten, at det er kommissionens vurdering, at hvis vi skal sikre et robust og bæredygtigt sundhedsvæsen på sigt, skal der ske en både gennemgribende, systematisk og strukturel ændring af rammer og styring af de faglige indsatser på sundheds- og ældreområdet. Kommissionen har opstillet 20 anbefalinger, som hviler på seks præmisser. Et af præmisserne er, at "vi skal have meget skarpere prioritering". Blandt anbefalingerne kan nævnes:
Region Hovedstaden vil have Robusthedskommissionens anbefalinger in mente, når der ses på, hvordan unødvendige behandlinger kan nedbringes, og der er planlagt en række dialogmøder med deltagelse af ledere, tillidsvalgte og politikere, hvor kommissionens anbefalinger debatteres, herunder hvordan anbefalingerne kan omsættes og indgå i den daglige praksis i regionen.
Sundhedsudvalget drøfter oplægget fra Hanne Rolighed Christensen om hendes erfaringer med medicinrådets arbejde.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 6. februar 2024
Charlotte Hosbond / Line M. Rasmussen
23045081
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Taget til efterretning.
Karin Friis Bach (B) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Personlig medicin er et område i udvikling og med store potentialer. Området er afgørende for udviklingen af nye og bedre behandlingsmetoder i fremtidens sundhedsvæsen, og en mere målrettet behandling og risikovurdering af patienter kan potentielt bidrage til at løse kapacitetsudfordringer og sikre prioritering mellem patienter. Det er yderligere muligt at prioritere imellem behandlinger og således give patienterne den behandling, som giver størst mulig effekt første gang, samtidig med at risikoen for bivirkninger nedbringes. Dette vil forbedre livskvaliteten for den enkelte patient.
Med nærværende sag får sundhedsudvalget en indflyvning til området, herunder til både igangværende og kommende arbejde med at udvikle området på regionalt og nationalt niveau.
Mennesker er forskellige, og vi reagerer derfor ofte forskelligt på den samme medicin. Personlig medicin handler om at forbedre diagnostik og tilpasse behandlingen til den enkelte patient på baggrund af viden om patientens genetik, forskellige biomarkører og andre tilgængelige sundhedsdata.
Personlig medicin er dermed en samlebetegnelse for målrettede og skræddersyede tilbud til patienter baseret på brug af nye teknologier og forskellige typer sundhedsdata herunder blandt andet genetiske data. Der er både tale om decideret medicin og behandlinger mere generelt. Personlig medicin kan dermed bidrage til større præcision i behandlingen og vil ideelt medføre, at patienterne tilbydes den behandling, der har størst sandsynlighed for at virke for netop dem. Samtidig er de nye målrettede lægemidler dyre, og brugen af eksempelvis komplekse genetiske analyser fører til en opdrift i omkostninger til diagnostikken. Derfor kræver området strategisk bevågenhed.
Udviklingen af personlig medicin er afhængig af håndtering af store datamængder blandt andet. igennem data-infrastrukturer, analysekraft og kapacitet, der understøtter komplekse genetiske undersøgelser. Denne infrastruktur drives i et samarbejde mellem regionale og nationale aktører på området. I Region Hovedstaden er arbejdet forankret på Rigshospitalet samt i Center for Økonomi.
National organisering
Det nationale arbejde med personlig medicin er forankret i ’National Strategi for Personlig Medicin’ (bilag 1), der lægger vægt på forskning i området og implementering i patientbehandlingen. Dette arbejde har siden 2019 været forankret omkring Nationalt Genom Center (NGC), der er oprettet som styrelse under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. NGC sætter rammerne for brug af komplekse genetiske analyser.
Regionerne har et tæt samarbejde med NGC om den faglige udvikling af komplekse genetiske analyser, og Afdeling for Genomisk Medicin på Rigshospitalet er national databehandler og Østdansk laboratoriefacilitet for NGC.
Den nationale strategi skal fornyes i 2024. Den nye strategi forventes at have fokus på videreudvikling af datainfrastrukturer og computerkapacitet samt medicin fremstillet til den enkelte patient, eksempelvis i form af immunterapi. Derudover er prioritering mellem nye teknologiske tilbud en væsentlig dagsorden.
Nationalt Genom Center har derudover stået for opbygningen af en fælles national genomdatabase såvel som udviklingen af fælles standarder for brug af genetisk udredning i diagnostik og patientbehandling. Disse standarder indebærer blandt andet, at patienter inden for 17 udvalgte sygdomsområder er blevet tilbudt kompleks genetisk analyse finansieret af NGC på baggrund af bestemte indikationer. Det evalueres nu, hvorvidt dette tilbud skal fortsættes som en del af det kliniske standardtilbud.
I evalueringen fokuseres hhv. på arvelige sygdomme,for eksempelvis bestemte hjertesygdomme, øjensygdomme og sjældne sygdomme, såvel som på kræftsygdomme, hvor genetiske undersøgelser særligt er med til at forme valg af behandling og guide genterapier.
Regional organisering
Der er i Region Hovedstaden nedsat et regionalt råd for personlig medicin med repræsentanter fra hospitaler og koncerndirektionen. Rådet koordinerer regionens interesser på området og sætter retning på regionens implementering af personlig medicin. Desuden har Region Sjælland og Region Hovedstaden siden 2017 haft et samarbejde om personlig medicin i Østdanmark, for at sikre udbredelse af behandling til alle patienter i Østdanmark.
Regionens hospitaler arbejder videre med implementering af personlig medicin i den kliniske praksis. Videre proces for sundhedsudvalget planlægges ud fra udvalgets ønsker til at følge området.
Novo Nordisk Fonden bevilgede i 2018 1 mia. kr. til udvikling af personlig medicin i Danmark. Bevillingen har blandt andet dækket gennemførslen af op til 60.000 patienters komplekse genetiske analyser. Den tekniske og datamæssige understøttelse af området har været forankret på Nationalt Genom Center (NGC), der blandt andet har drevet en supercomputer, hvor dataanalyser forbundet med den kliniske og forskningsmæssige brug af genetiske analyser er blevet udført. Derudover har NGC dækket driften af de to centre, der foretager analyserne. Heraf er den ene beliggende på Rigshospitalets afdeling for Genomisk Medicin.
Bevillingen udløber 1. juli 2024, hvorefter regionerne skal overtage driften af de to analysecentre. Der er fra Budget 2024 afsat 25 mio. kr. årligt til at dække den fortsatte drift af analysecenteret på Rigshospitalet.
Som følge af, at bevillingen udløber, og regionerne skal overtage driften, er der forhandlinger mellem regionerne og staten om en fremtidig model for den tekniske infrastruktur og organisering af området, herunder også finansiering.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 6. februar 2024.
Erik Jylling / Jens Buch / Anne Kirstine Winding
23045081
Bilag 1: Bilag 1 - National Strategi for Personlig Medicin
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Taget til efterretning.
Formanden orienterede om, at regionen igangsætter et arbejde med at lave en strategi for senfølger i Region Hovedstaden.
Administrationen orienterede om, at Rigsrevisionen har igangsat en undersøgelse af regionernes og Indenrigs- og Sundhedsministeriets overholdelse af de maksimale ventetider. Rigsrevisionens beretning forventes at blive offentliggjort i april 2024.
Administrationen orienterede om, at arbejdet med Udviklingshospital Amager nu opstartes, jf. beslutning om fremtidig organisering af medicinsk behandling i planområde Syd. Sundhedsudvalget vil få forelagt en sag om arbejdet på et senere møde.
Karin Friis Bach (B) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Der er på sundhedsudvalgets møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 9. januar 2024.
Charlotte Hosbond / Line M. Rasmussen
23045080
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Taget til efterretning.
Karin Friis Bach (B) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet godkendte i september 2020 og september 2021 henholdsvis del 1 og del 2 af Region Hovedstadens kræftplan. Sundhedsudvalget fik på møde den 17. januar 2023 en status for arbejdet med kræftplanens anbefalinger. Med denne sag får sundhedsudvalget en ny status på arbejdet med kræftplanens anbefalinger.
Region Hovedstadens kræftplan 2020/2021 er opdelt i to dele, som samlet indeholder anbefalinger indenfor fire spor samt en række tværgående temaer, som er skitseret i nedenstående figur. De to dele af kræftplanen er vedlagt som bilag 1 og 2.
En samlet oversigt over anbefalingerne under de fire spor og temaer fremgår af bilag 3.
Opfølgning på anbefalinger
Regionens kræftplan sætter retningen for udviklingen af kræftområdet i de kommende år, og der er siden den politiske godkendelse af planen blevet arbejdet med at implementere kræftplanens anbefalinger. Status for de mest centrale indsatser under hvert spor og for de tværgående temaer er kort opsummeret nedenfor, mens den seneste status over alle indsatserne fremgår af bilag 4. Gennemgangen er baseret på input fra hospitalerne fra januar 2024.
Spor 1: Tidlig opsporing og diagnostik (del 2)
Spor 2: Udredning og behandling (del 1)
Spor 3: Opfølgning herunder rehabilitering og senfølger (del 2)
Der er fortsat et udviklingspotentiale med at styrke det tværsektorielle samarbejde om opfølgningen efter kræft blandt andet i forhold til rehabilitering. Desuden er et særligt fokusområde i arbejdet med den kommende Kræftplan V at sikre en mere systematisk og individuel behandling af senfølger herunder, at det sikres for alle patienter uanset kræftdiagnose.
Region Hovedstaden vil i foråret 2024 igangsætte et konkret arbejde med senfølgeomådet, som læner sig op ad anbefalingen i kræftplanen (anbefaling 6). Regionen vil dog gerne se på organiseringen af senfølgebehandling både i forbindelse med senfølger efter kræft og andre sygdomme. Administrationen vil i arbejdet bede hospitalerne og de sundhedsfaglige råd om sparring og bidrag. Det planlægges, at sundhedsudvalget vil blive orienteret om arbejdet i løbet af første halvår af 2024.
Spor 4: Palliation (del 2)
I det videre arbejde med anbefalingerne om palliation i regionens kræftplan vil der især være fokus på at sikre mere systematisk vurdering af patienternes palliative behov, især på det basale niveau.
Tværgående temaer (del 2)
Der er overordnet flere gode lokale initiativer i gang med at indføre fælles beslutningstagning på hospitalerne, men regionen er fortsat et stykke fra at indfri anbefalingen i den regionale kræftplan om, at fælles beslutningstagning er en integreret del af den kliniske praksis. Herudover arbejdes der i varierende grad med øvrige tværgående temaer, henholdsvis forebyggelse, social lighed, samarbejde med civilsamfund og erhvervsliv samt bedre brug digitale løsninger og data. Det vil derfor også være et fokus i det kommende arbejde med kræftplanens anbefalinger.
National Kræftplan V
Regeringen præsenterede i maj 2023 en ny sundhedspakke, hvor det fremgik, at der ville blive udarbejdet en Kræftplan V. Der er i den forbindelse afsat en årlig permanent bevilling på 600 mio. kr. til Kræftplan V. Kræftplan V vil blandt andet sætte fokus på livet med og efter kræft, hvor mange overlever kræft, men lever med eventuelle senfølger.
Sundhedsstyrelsen igangsatte i efteråret 2023 arbejdet med at udarbejde et faglig oplægt til Kræftplan V. Sundhedsstyrelsen indhenter faglig viden og rådgivning af en bredt sammensat følgegruppe med repræsentation af regioner, kommuner, fagfolk og patientforeninger. Sideløbende med følgegruppen indhenter Sundhedsstyrelsen input fra relevante organisationer og videnspersoner på bilaterale møder. Det faglige oplæg overleveres til Indenrigs- og Sundhedsministeriet i oktober 2024 med henblik på politisk opfølgning.
Initiativerne i regionens kræftplan vil blive revideret som følge af eventuelle indsatser i Kræftplan V, såfremt det bliver nødvendigt.
Hvis indstillingen tiltrædes, er orienteringen om status på arbejdet med anbefalinger fra Region Hovedstadens Kræftplan 2020/2021 taget til efterretning.
Der blev med kræftplanens godkendelse ikke blevet afsat særskilte midler til opfølgning på kræftplanens anbefalinger. Realisering af anbefalingerne i kræftplanen forudsættes således som udgangspunkt at ske inden for de eksisterende økonomiske rammer.
Der er i forbindelse med aftalen om regionens budget for 2022 afsat 1,5 mio. kr. til klinik for senfølger for behandling af tyk- og endetarmskræft på Herlev og Gentofte Hospital samt afsat midler til en senfølgeindsats fra 2023 og frem. Med budgetaftalen for 2023 blev der afsat yderligere 1 mio. kr. som sammen med de 1,5 mio. kr. fra 2023 og frem er blevet afsat til at udvide senfølgeklinikken til at være et regionalt tilbud for alle regionens patienter med tyk- og endetarmskræft.
Derudover er der med budgetaftalen for 2022 afsat 0,5 mio. kr. til udgående palliative teams på hospice og 1,5 mio. kr. til udgående palliative teams på de specialiserede palliative enheder på hospitalerne i 2022 stigende til 1,5 mio. kr. til udgående palliative teams på hospices og fortsat 1,5 mio. kr. til de specialiserede palliative enheder på hospitalerne i 2023 og frem.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 6. februar 2024.
Charlotte Hosbond / Marlene Würgler
19038929
Bilag 1: Kræftplan for Region Hovedstaden - del 1
Bilag 2: Kræftplan for Region Hovedstaden - del 2
Bilag 3: Oversigt over anbefalinger fra Region Hovedstadens kræftplan (del 1 og 2)
Bilag 4: Oversigt over indsatser_24.01.24
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Taget til efterretning.
Karin Friis Bach (B) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Bornholms Hospital og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital indgik i oktober 2023 en aftale om partnerskab. Visionen for partnerskabet mellem de to hospitaler er at sikre et robust hospitalsvæsen på Bornholm, som er med til at understøtte lighed i behandlingen, kvalitet og nærhed ved at mest mulig behandling sker lokalt på Bornholm. Partnerskabet skal styrke samarbejdet om at sikre den lægefaglige kompetence og bemanding på Bornholms Hospital. Samtidig skal partnerskabet sikre uddannelse af høj kvalitet samt imødekomme udviklingsbehovet og sikre en attraktiv arbejdsplads med mulighed for i højere grad at anvende virtuelle konsultationer og teleambulatorium. Partnerskabsaftalen trådte officielt i kraft den 1. januar 2024.
Sundhedsudvalget blev på møde den 1. november 2023 præsenteret for den endelige partnerskabsaftale mellem Bornholms Hospital og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og den videre proces for udfoldelsen af partnerskabet. På nærværende møde orienteres sundhedsudvalget om det første konkrete samarbejde i partnerskabsaftalen, som er inden for neurologien.
Som led i partnerskabet har Bornholms Hospital og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital identificeret og peget på neurologien, som et speciale, hvor et tættere samarbejde vil skabe stor værdi for patienterne. Ved at etablere et konkret samarbejde inden for neurologien, sikres en robust funktion på Bornholms Hospital og et stærkt fagligt fællesskab, der er med til at sikre høj kvalitet og udvikling i patientforløbene.
Samarbejdet inden for neurologien indebærer etablering af en udefunktion på Bornholms Hospital, som skal drives af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Der er i tråd med partnerskabets principper lagt vægt på, at mest mulig udredning og behandling sker lokalt på Bornholm, og at det sikres at bornholmske patienter får de samme tilbud, som regionens øvrige patienter.
Udefunktionen forventes etableret gradvist i første halvår af 2024, og den vil indebære udredning og behandling på hovedfunktionsniveau og specialfunktionsniveau inden for specialet neurologi. Behandling på specialfunktionsniveau er reguleret i Sundhedsstyrelsens specialeplan for området. Specialeplanen beskriver krav til udredning og behandling for specialfunktioner, som kan udføres inden for et speciale på de konkrete hospitalsmatrikler.
Behandling på hovedfunktionsniveau er derimod ikke reguleret af specialeplanen, men Sundhedsstyrelsen har anbefalinger hertil. På denne baggrund er Sundhedsstyrelsen også inddraget i processen, og skal se den endelige planlagte model, når den forefindes.
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital varetager allerede mange neurologiske funktioner på eget hospital, hvorfor Neurologisk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital kan bidrage til at understøtte og udvikle udefunktionen på Bornholms Hospital. Der er specialfunktioner på Bornholms Hospital, som Bispebjerg og Frederiksberg ikke varetager jf. specialeplanen, og derfor varetager Rigshospitalet også neurologiske specialfunktioner på Bornholms Hospital. Disse vil fortsætte upåvirket.
Bornholms Hospital og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har arbejdet tæt sammen i processen om beslutning om at etablere neurologien som udefunktion. Medarbejderudvalg (Virksomheds medarbejderudvalg (VMU) og Lokalt medarbejderudvalg (LMU)) på begge hospitaler er blevet orienteret og vil i den videre proces blive inddrage i at planlægge, hvordan funktionen udvikles og etableres. Medarbejdere og ledere i de to afdelinger bakker op om løsningen og kommunikation om aftalen har været tæt koordineret, så budskaberne var samstemt for neurologerne på begge hospitaler.
Udefunktionen i praksis og ansvarsfordeling
Udefunktionen for udredning og behandling på hovedpunktionsniveau indebærer helt konkret, at der på alle hverdage vil være speciallæger i neurologi med fysisk eller virtuel tilstedeværelse på Bornholms Hospital. I aften- og nattetimer samt weekender har den vagthavende læge mulighed for at kontakte den neurologiske bagvagt på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital for at få assistance.
Det er jf. specialeplanen et krav fra Sundhedsstyrelsen, at specialfunktionerne i udefunktionen varetages af personale fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Hospitalerne har vurderet, hvordan hver enkelt specialfunktion varetages bedst muligt, som udefunktion på Bornholms Hospital, herunder hvilket personale, som skal være fysisk til stede på Bornholms Hospital, som del af udefunktionen. På Bornholms Hospital er der derudover samarbejde med en række relevante specialer med enten fysisk eller telefonisk kontakt, hvilket følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger i specialeplanen.
Afdelingsledelsen på Neurologisk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital vil have det samlede ledelsesmæssige ansvar for udefunktionen af hovedfunktionen for neurologi på Bornholms Hospital, herunder ansvar for kompetenceudvikling og supervision af de faggrupper, som deltager i udredning og behandling af neurologiske patienter på Bornholms Hospital. Lægegruppen vil blive ansat i Neurologisk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, mens de relevante afdelingsledelser på Bornholms Hospital vil have det daglige ledelsesmæssige ansvar for det øvrige personale – herunder personaleledelse, driftsledelse og daglig faglig ledelse. Der er enkelte områder, som grundet eksisterende aftale med Rigshospitalet, er undtaget for den kommende udefunktion fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Det omfatter bl.a. hovedfunktionen inden for demens, som varetages af Rigshospitalet.
Fagligt stærkt miljø på tværs af hospitalerne
Etableringen af udefunktionen kræver, at der sikres et fagligt stærkt miljø på tværs af Bornholms Hospital og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Det er et vigtigt fokus for hospitalerne og for Sundhedsstyrelsen. Bornholms Hospital og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har derfor set på, hvordan det faglige miljø bedst muligt sikres i samarbejdet.
Der planlægges konkret, at de speciallæger i neurologien, som i dag er ansat på Bornholms Hospital, vil overgå til ansættelse på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Speciallægerne vil fortsat have størstedelen af deres arbejde på Bornholms Hospital, men vil have tilstedeværelse i Neurologisk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital efter aftale, hvor de vil deltage i uddannelsesaktiviteter, foredrag mm. i afdelingen. Personalet, som har udefunktion på Bornholms Hospital, vil derudover deltage virtuelt i konferencer, møder og forsknings- og udviklingsaktiviteter på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
Der planlægges derudover også at tilbyde plejepersonalet, som arbejder i neurologien på Bornholms Hospital et kompetenceudviklingsprogram, som bl.a. kan indebære udveksling med sygeplejersker på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Personalegrupper med neurologiske funktioner på Bornholms Hospital forventes derudover at deltage virtuelt i udvalgte møder og undervisning og lignende aktiviteter på Neurologisk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
Videre proces
Når den endelige model for udefunktionen er udarbejdet, vil den blive sendt til Sundhedsstyrelsen, som orienteres om den endelige løsning. Der er ikke tale om en officiel godkendelse.
Den endelige model for udefunktionen skal drøftes nærmere mellem de to hospitaler. Der forventes en gradvis etablering af funktionen i første halvår af 2024.
Bornholms Hospital og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital vil samtidig med videreudvikling af samarbejdet inden for neurologien sætte gang i processen for øvrige specialer, der skal etableres konkrete samarbejder for. Etableringen af konkrete samarbejder inden for øvrige specialer vil som udgangspunkt ikke blive forelagt politisk. Såfremt der opstår aspekter, som administrationen vurderer, at sundhedsudvalget bør kende til, vil udvalget blive orienteret.
Såfremt indstillingen tiltrædes tages orientering om samarbejde inden for neurologien som led af partnerskabsaftalen mellem Bornholms Hospital og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital til efterretning.
I forbindelse med indgåelse af den nye partnerskabsaftale mellem Bornholms Hospital og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital forventes fortsat øgede udgifter til de konkrete løsningsmodeller, som vil blive lavet for de konkrete områder, og der er derfor afsat midler med Budget 2024.
Det blev med vedtagelsen af budget for 2024 besluttet at give midler til partnerskabet mellem Bornholms Hospital og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Der afsættes 4 mio. kr. i 2024 stigende til 6 mio. kr. i 2025 og 2026 og 6,2 mio. kr. fra 2027 og frem til ekstra øget lægefaglig bemanding fra Frederiksberg og Bispebjerg Hospital (Bispebjerg-matriklen) til Bornholms Hospital.
Parterne ønsker at udvikle samarbejdet løbende indenfor en ansvarlig og bæredygtig økonomisk ramme, herunder også med henblik på kompetenceudvikling af personale på Bornholms Hospital og i primærsektoren. Udviklingen i de økonomiske konsekvenser forbundet med de forskellige organisatoriske ændringer vil blive fulgt løbende på de involverede hospitaler.
Bornholms Hospital og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er løbende i dialog omkring kommunikation og stået for de fælles udmeldinger internt og eksternt i takt med at nye aftaler er faldet på plads.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 6. februar 2024.
Charlotte Hosbond / Kristina Bork Karlsen
23035436
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Karin Friis Bach (B) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsvalget behandlede på møde den 1. november 2023 en sag vedr. monitorering af kvaliteten af behandlingen for patienter med et hoftenært lårbensbrud. Udvalget bad i den forbindelse om at få forelagt en uddybende sag med fokus på, hvordan kvaliteten af behandlingen kan forbedres og som inddrager perspektiver fra det tværregionale projekt ”Kom trygt hjem”.
Her følger den uddybende sag. Udvalgets behandling af sagen vil blive indledt med et oplæg fra Thomas Houe, formand i det sundhedsfaglige råd (SFR) for Ortopædkirurgi og vicedirektør for Nordsjællands Hospital samt Henrik Palm, næstformand i SFR Ortopædkirurgi og cheflæge på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
Sundhedsudvalget følger kvaliteten af behandlingen for patienter med hoftenært lårbensbrud halvårligt med henblik på få indsigt i, hvor der er udfordringer i forhold til den kliniske kvalitet. Desuden informeres om iværksatte eller kommende tiltag for at forbedre kvaliteten. Sundhedsudvalget har hermed mulighed for at bidrage til udvikling og prioriteringen af kvalitetsarbejdet.
Dødeligheden blandt patienter med hoftenært lårbensbrud er høj. Der er typisk tale om ældre borgere, som i forvejen er svækkede og multisyge, hvor risikoen for komplikationer og følgesygdomme stiger i takt med ventetiden på den akutte operation. Det er derfor afgørende, at ventetiden til operation minimeres mest muligt. Patienterne er sengeliggende i ventetiden op til operationen, og har behov for pleje og smertedækning samt hurtig mobilisering efter operationen for at bevare funktionsniveauet.
Der er på både regionalt og nationalt niveau stor bevågenhed på regionernes behandling af hoftenære lårbensbrud. Eksempelvis er behandlingen af hoftenære lårbensbrud et af de prioriterede områder, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening følger som en del af Nationale mål for Sundhedsvæsenet. Seneste rapport fra ultimo 2023 viser, at der i de seneste år har været en uændret udvikling i kvaliteten for behandlingen af hoftenære lårbensbrud i Region Hovedstaden. Der har i samme periode været en afdæmpet, men positiv udvikling i de øvrige regioner.
Yderligere blev der i Region Hovedstaden i 2022 igangsat programmet Fokuseret Indsats, som blev initieret og fulgt af Sundhedsfagligt Direktørforum (SUF) med det formål – på tværs af hospitalerne – at løfte kvaliteten på blandt andet hoftenære lårbensbrud.
Indsatserne indenfor hoftenære lårbensbrud drives af SFR Ortopædkirurgi, og udviklingen følges løbende af afdelings- og hospitalsledelser og i regionale direktørfora ved hjælp af de udvalgte indikatorer.
Udvikling i antal registrerede hoftenære lårbensbrud i Region Hovedstaden
Regionerne arbejder i fællesskab med at forbedre og udvikle kvaliteten datadrevet gennem Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud, der er forankret under regionernes kliniske kvalitetsudviklingsprogram (RKKP).
Det fremgår af den seneste årsrapport fra databasen Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud, at der i perioden 1. december 2021 til 30. november 2022 er registreret 1.943 patienter med hoftenært lårbensbrud i Region Hovedstaden. Det svarer til 27 procent af de i alt 7.167 patienter, som i perioden er registreret med hoftenært lårbensbrud på landsplan.
Efter en årrække med fald i antallet af hoftenært lårbensbrud blandt borgere over 65 år er der de sidste fem år sket en stigning på 7,7 procent, hvilket er sket parallelt med at antallet af borgere over 65 år er steget med 7 procent.
Behandling af hoftenært lårbensbrud varetages på flere hospitaler i Region Hovedstaden, herunder Amager og Hvidovre Hospital, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Bornholms Hospital, Herlev og Gentofte Hospital samt Nordsjællands Hospital.
Status for kvaliteten for indikatoren ”ventetid til operation”
Fokuseret indsats for patienter med hoftenære lårbensbrud har med udgangspunkt i databasen Dansk Tværfaglige Register for Hoftenære Lårbensbrud fulgt indikatoren ”andel af patienter, der opereres inden for 24 timer efter ankomst til hospital”. Den nationale anbefaling er, at 90 procent af patienterne skal opereres inden for 24 timer efter ankomst til hospital (markeret med grøn linje i nedenstående grafer). I graferne kan man sammenholde den faktiske udvikling (blå linje), gennemsnittet (grå linje) og målsætningen (grøn linje).
Gennemsnittet ligger under målsætningen og set for hele regionen, er der ikke sket nogen forbedring, siden man startede fokuseret indsats i 2022 (blå linje i figur 1). Der er dog tegn på forbedring på Nordsjællands Hospital, som har opnået at hæve kvaliteten til mellem 65 og 90 procent i perioden fra 2022 til 2024. Nordsjællands Hospital er tæt på at opnå målsætningen, og ændringen er vedvarende og markant.
Forbedringsindsatsen på Nordsjællands Hospital er sket ved at skabe den nødvendige akutte lejekapacitet med reserverede tider til akutte operationer af hoftenære lårbensbrud. På de øvrige hospitaler har lignende indsatser været forsøgt, men det er ikke lykkedes at hæve kvaliteten, hvilket også ses på figur 1.
Figur 1 Andel patienter (%) der er opereret inden for 24 timer (Hoftenære lårbensbrud)
Bemærkninger SFR Ortopædkirurgi
Administrationen har bedt SFR Ortopædkirurgi om at forholde sig til kvaliteten af indikatoren ventetid til operation for patienter med hoftenære lårbenshalsbrud. SFR Ortopædkirurgi bemærker, at udover manglende operationslejer udfordres kapaciteten af ubesatte stillinger blandt anæstesisygeplejersker og operationssygeplejersker. Det vurderes, at behandlingsforløbene for de hoftenære lårbensbrud vil forbedres med en gradvis stabilisering af vakancesituationen på operationsgangene, hvilket der arbejdes intenst på.
SFR Ortopædkirurgi bemærker yderligere, at de ortopædkirurgiske afdelinger er pressede på at levere på det akutte og det planlagte område. For at optimere patientbehandlingen og undgå at budgetterne bliver udhulet af udgifter til behandlinger i privat regi, tilstræber de ortopædkirurgiske afdelinger, at den planlagte aktivitet på de regionale afdelinger øges, og dermed må der prioriteres på de kirurgiske lejer. SFR Ortopædkirurgi anbefaler på den baggrund, at regionen genbesøger håndteringen af visse og større dele af de planlagte aktiviteter. Det vil f.eks. i første omgang være i større udstrækning at tilbyde træning og ”uddannelse” af patienterne i at leve med slidgigt i knæ fremfor at tilbyde kirurgi. SFR Ortopædkirurgi ønsker at imødegå den aktuelle opdrift på det planlagte område gennem evidensbaserede alternativer og evt. skabe den nødvendige evidens herfor. Dette skal medvirke til at frigive kapacitet til den akutte aktivitet.
Kom Trygt Hjem
Danske Regioners bestyrelse besluttede i august 2023, at alle regioner skal arbejde for at udbrede projektet ”Kom Trygt Hjem” i tæt samarbejde med kommunerne. Ordningen er kort beskrevet nedenfor, herunder regionens erfaringer og status på implementeringen i Region Hovedstaden.
”Kom Trygt Hjem” er oprindeligt et projekt afprøvet på Sygehus Lillebælt i Region Syddanmark. Som led i projektet lykkedes sygehuset med at opnå en markant reduktion i både antallet af genindlæggelser og dødelighed for patienter med hofteært lårbensbrud inden for 30 dage efter udskrivelse.
Indholdet i ”Kom Trygt Hjem” er overordnet set, at det behandlende sygehus har et udvidet behandlingsansvar på 14 dage for patienter, som udskrives til kommunale plejecentre. Kommunerne sørger for en systematisk daglig opfølgningsindsats de første 6 dage efter udskrivelsen. Sygeplejersker fra kommunale akutfunktioner besøger patienterne tre gange fordelt på 14 dage efter udskrivelse samt ved akutte tilsyn efter behov. I konceptet indgår desuden kompetenceudvikling af fagpersoner i ældresygdomme (geriatri).
Der er tilsvarende erfaringer i Region Hovedstaden, hvor Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har udkørende teams til patienter der er opereret for hoftenære lårbensbrud. Erfaringer fra Sygehus Lillebælt og Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler fremgår nedenfor i faktaboksen.
Status for Kom Trygt Hjem i Region Hovedstaden
Opgaven med at udbrede projektet til Region Hovedstaden er forankret i Center for Sundhed. Det er Tværsektorielt Strategisk Styregruppe (TSS) og Sundhedssamarbejdsudvalget (SSU), som skal varetage implementeringen af projektet med henblik på at sikre en ensartet forankring.
Der er ikke truffet beslutning om, hvordan udrulningen af ”Kom Trygt hjem” skal forløbe i Region Hovedstaden. SSU forventes at drøfte ønsker og muligheder i forhold til udbredelse af projektet på udvalgets møde d. 1. marts 2024. Forinden drøftes ”Kom Trygt hjem” i TSS d. 26. januar 2024.
Administrationen gør derudover sundhedsudvalget opmærksom på, at der forventes af blive igangsat et Lærings- og Kvalitetsteamet for Sammenhængende Hoftebrudsforløb medio 2024, og som forventes at forløbe over en toårig periode. Et Lærings- og Kvalitetsteam er et nationalt netværk, som arbejder med forbedringer indenfor et konkret område. Et Lærings- og Kvalitetsteam består af tværfaglige teams af klinikere og ledere fra relevante afdelinger på tværs af sygehuse og regioner. Der deltager teams fra andre sektorer, hvis det er relevant, og der bliver nedsat en ekspertgruppe indenfor det fagområde, hvor der skal arbejdes med kvalitetsforbedringer.
Lærings- og Kvalitetsteamet for Sammenhængende Hoftebrudsforløb vil tage afsæt i nogle af elementerne fra projektet ”Kom Trygt Hjem”.
Sundhedsudvalget drøfter målopfyldelsen for indsatsen for patienter med et hoftenært lårbensbrud.
Det er for tidligt i projektet ”Kom Trygt Hjem” til at kunne vurdere konsekvenser heraf.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 6. februar 2024.
Charlotte Hosbond / Martin S. Knudsen og Johanne Skovgaard.
23071164
Intet.
Karin Friis Bach (B) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Status på målopfyldelse i pakkeforløb, maksimale ventetider og screeningsintervaller
Sundhedsudvalget har besluttet, at der til hvert møde i udvalget skal være en status på henholdsvis målopfyldelsen i pakkeforløb for brystkræft, overholdelsen af tidsfristerne i bekendtgørelsen om maksimale ventetider ved udredning og behandling for brystkræft samt en status for længden på screeningsintervallet i screeningsprogrammet for brystkræft.
Status pakkeforløb
Efter en mindre nedgang i december måned, som typisk ses i slutningen af året op til jul, er målopfyldelsen steget igen til 67 pct. i januar 2024. Tallene for januar 2024 er dog foreløbige, men der forventes ikke de store udsving. Det er fortsat forventningen, at målopfyldelsen vil være 85 pct.ved udgangen af 1. kvartal 2024.
Status for maksimale ventetider
Ventetiderne for udredning og behandling for brystkræft på Herlev og Gentofte Hospital ligger inden for de maksimale ventetider på 14 dage.
Status for screening
Herlev og Gentofte Hospital har oplyst, at screeningsintervallet i screeningsprogrammet for brystkræft ligger inden for de nationale retningslinjer på 2 år og 3 måneder.
22045226
Sundhedsudvalget orienteres med nærværende meddelelse om status for håndtering af akut behandling af alvorligt syge patienter på Rigshospitalet (Glostrup).
Der er pr. 1. december 2023 sket fraflytning af Amager og Hvidovre Hospitals medicinske afdelinger på Rigshospitalets Glostrup-matrikel. Fraflytningen betyder, at der ikke længere er et behov for at have en almen intensivfunktion på Glostrup-matriklen. Der er fortsat behov for en række semi-intensive funktioner, der kan varetage en del af den tidligere intensivafdelinges portefølje. Det gælder:
Midlertidig organisering af intensivafdelingen på Glostrup-matriklen
Størstedelen af de intensivsygeplejersker, der har været ansat i intensivafdelingen på Glostrup-matriklen til den 1. december 2023, har valgt at forfølge deres karrierer på andre intensivafdelinger i regionen. Der er således aktuelt mindre end tre årsværk intensivsygeplejerske ansat på Glostrup-matriklen, hvilket ikke gør det muligt at varetage ovenstående portefølje. Rigshospitalet har derfor iværksæt en midlertidig løsning for varetagelse af opgaverne, indtil der er etableret den nye organisation på Glostrup-matriklen.
Den midlertidige organisering betyder, at anæstesisygeplejersker ansat i Afdeling for Bedøvelse, Respirationsstøtte og Smerter vil varetage nogle af de opgaver, der tidligere blev varetaget af intensivsygeplejersker fra intensivafdelingen på Glostrup-matriklen. Planen sikrer en fortsat patientsikker matrikel med opretholdelse af den kirurgisk planlagte og akutte aktivitet, men med pauseret tidlig modtagelse patienter med rygmarv og hjerneskade.
I nogle tilfælde må patienter flyttes til andre matrikler, typisk Rigshospitalet Blegdamsvej eller Amager og Hvidovre Hospital (Hvidovre), hvis det nødvendige observations- og behandlingsniveau ikke kan tilbydes på Glostrup-matriklen. Tidlig modtagelse og opstart af genoptræning, rehabilitering samt respiratoraftrapning af patienter med hjerne eller rygmarvsskade pauseres. Det betyder senere modtagelse af nogle patienter til genoptræning og rehabilitering af patienter med rygmarv eller hjerneskade i Bodil Eskesen Centeret.
Langsigtet organisering af intensivafdeling på Glostrup-matriklen
På længere sigt er der planer for at ansætte personale med rette kvalifikationer til igen at få en selvstændig semi-intensivfunktion op at stå på Glostrup-matriklen. Der planlægges med en fuldt etableret semi-intensiv funktion samt tidlig modtagelse af patienter med rygmarv og hjerneskade i efteråret 2024, men rekruteringsmulighederne er vanskelige. Med planen for den midlertidige periode og den mere permanente plan sikres det, at organisationen tilpasses de opgaver, der fremadrettet skal varetages på matriklen.
Den langsigtede organisering på Glostrup-matriklen er nærmere beskrevet i det følgende:
23045081
Kræftens Bekæmpelse evaluerer i tilbagevendende barometerundersøgelser kræftramtes behov og oplevelser af sundhedsvæsenet i forhold til udredning, behandling og efterforløb.
Del 1 af den nyeste Barometerundersøgelse fra 2023 blev offentliggjort i en national rapport i december 2023. Rapporten indeholder viden om kvaliteten af den behandling, som kræftpatienter i Danmark modtager (bilag 1).
Kort om undersøgelsen
Barometerundersøgelserne er todelte, og den vedhæftede rapport repræsenterer resultater fra del 1, hvor fokus er på udredning og behandlingsforløbet. Del 2, som handler om opfølgnings- og efterforløbet, udkommer i foråret 2024.
Barometerundersøgelsen bygger på besvarelser fra 3.070 kræftpatienter, som i foråret 2022 for første gang blev registeret i Landspatientregistret med en kræftdiagnose. I alt er cirka 7.000 ny-diagnosticerede kræftpatienter i slutningen af 2022 blevet inviteret til at dele deres oplevelser af sundhedsvæsenet i forbindelse med deres sygdomsforløb i et spørgeskema.
Resultaterne viser, at kræftpatienterne generelt er tilfredse med sundhedsvæsenets indsats, særligt i behandlingsforløbet, men der er også plads til forbedringer. Undersøgelsen viser blandt andet, at:
Kræftens Bekæmpelse håber, at resultaterne i rapporten kan bidrage til, at den kommende Kræftplan V vil have fokus på bedre sammenhæng og kvalitet i hele kræftforløbet, herunder i livet med og efter kræft.
24006663