Bilag 1: SUND 19.11.24_Oplæg om bemanding af 1813 i julen 2024Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Godkendt.
Karin Friis Bach (B) deltog ikke i sagens behandling
Charlotte Hosbond/Line M. Rasmussen
23045101
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Taget til efterretning.
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 1).
Sundhedsudvalget følger bemandingen og svartiderne på Akuttelefonen 1813 i forbindelse med ferie og helligdage tæt.
Med denne sag forelægges sundhedsudvalget en præsentation af den foreløbigt planlagte bemanding og de forventede svartider på Akuttelefonen 1813 for julen 2024, samt de tiltag, som Akutberedskabet har iværksat for at sikre den nødvendige bemanding. Der vil indledningsvist være oplæg fra Thomas Reimann, direktør i Akutberedskabet i Region Hovedstaden, som vil fortælle om den forventede bemanding og den forventede svartid for borgerne hen over julen 2024.
På helligdage og i weekender er Akuttelefonen 1813 borgernes eneste indgang ved akut sygdom og skade, hvilket erfaringsmæssigt giver et øget antal opkald. I hverdagene hen over julen er de praktiserende læger jævnfør deres overenskomst forpligtede til at henvise til en kollega, hvis de selv holder lukket. Administrationen orienterer almen praksis herom forud for julen. Der er imidlertid ikke i overenskomsten fastsat et normtal for, hvor mange læger, som skal holde åbent på hverdagene i julen. Derfor forventer Akuttelefonen 1813 også et større antal opkald disse dage end på andre hverdage.
Forventet antal opkald og planlægning af bemanding
Vagtplanen for julen 2024 er endnu i planlægningsfasen. Det vil den være indtil få dage før jul, da lægekonsulenterne på 1813 afventer vagtplanen fra deres primære arbejdsplads før de byder ind på vagter på Akuttelefonen 1813. Herudover opdateres vagtplanen løbende, når de timelønsansatte sygeplejersker byder ind på vagter. Arbejdet med at vagtsætte de fastansatte sygeplejersker begynder dog i oktober 2024 og opdateres ugentligt. På mødet vil Thomas Reimann, direktør i Akutberedskabet, præsentere de mest opdaterede tal.
I skrivende stund kan det siges, at Akutberedskabet forventer 57.188 opkald hen over julen 2024 svarende til et dagligt gennemsnitligt antal opkald på 4.765, med flest opkald i weekenderne. Akutberedskabet har opjusteret det forventede antal opkald i julen 2024 på baggrund af erfaringerne fra julen 2023. På baggrund af det forventede antal opkald vurderer Akutberedskabet, at de har brug for at bemande 1813 med medarbejdere svarende til 15.396 timer i hele perioden. Ved seneste opgørelse i uge 45 havde Akutberedskabet bemandet med 5.501 timer, altså svarende til cirka 1/3 af det estimerede behov.
Den samme tendens gjorde sig gældende i forbindelse med julen 2023, hvor Akutberedskabet ved deres opgørelse i november 2023 ikke var bemandet med det nødvendige antal medarbejdere til hen over julen 2023. Erfaringen fra julen 2023 viser, at det først er lige op til jul, at bemandingen falder på plads. I julen 2023 endte svartiderne med at 53 % af alle opkald blev besvaret inden for 5 minutter, 75 % inden for 30 minutter og mediansvartiden var på 4 minutter. (Opgørelsen omhandler dagene 22. december 2023 - 1. januar 2024).
Tiltag iværksat for at reducere svartider i julen 2024
Akutberedskabet arbejder løbende på at planlægge bemandingen af julen 2024 bedst muligt. Dette arbejde indebærer blandt andet brug af data for forventet opkaldsaktivitet, og medarbejdernes performanceniveau – principper der kendes fra moderne callcenter-drift, og som taler ind i Akutberedskabets arbejde med anbefalingerne fra den 1813-taskforce, der i sommeren 2022 præsenterede 16 anbefalinger til et robust 1813 med korte svartider.
Herudover har Akutberedskabet konkret iværksat nedenstående tiltag for at optimere bemandingen og reducere svartider i julen 2024.
Nye krav til fastansatte sygeplejersker om vagtdækning i julen
For at sikre en mere stabil grundbemanding i julen er planlægningen af de fastansatte sygeplejerskers vagter i år ændret således, at sygeplejerskerne skal arbejde tre helligdage over julen og nytåret og tre helligdage i forbindelse med påsken, hvorimod de sidste år selv kunne vælge placeringen af vagter på disse helligdage, og flere medarbejdere tog vagter i påsken.
Der er indarbejdet økonomi til peak-perioder i budget 2024
Budgettet i 2024 er planlagt med afsæt i den forventede aktivitet over året, og der er således på forhånd afsat ekstra ressourcer til at øge bemandingen på tidspunkter med forventet øget opkaldsaktivitet, herunder julen 2024. Det er Akutberedskabets vurdering, at den grundlæggende udfordring i forhold til at sikre korte svartider i forbindelse med helligdage som jul og nytår er rekruttering af fastansatte sygeplejersker, samt at læger tilknyttet 1813 jævnfør deres overenskomst ikke kan vagtplanlægges. Akutberedskabet vurderer på den baggrund, at en tilførsel af ekstra økonomi til dækning af vagterne i julen 2024 vil have begrænset effekt.
Fleksibel vagtplanlægning
Akutberedskabet er ved at introducere et nyt vagtplanlægningssystem, som skal bidrage til, at de udbudte vagter passer til de tidspunkter, hvor der forventes travlhed på telefonerne. Den fleksible vagtplan blev afprøvet i en prøvehandling i starten af 2024 og forventes fuldt udrullet inden udgangen af 2024. I det nye system er de udbudte vagtplaner baseret på forecasts af det forventede antal opkald og bemandingsbehov, økonomi og servicemål, og derudover tager de hensyn til faktorer som medarbejdernes fridage, sygdom, kurser, uddannelse m.m., så disse ikke skal håndteres med manuelle ændringer efter frigivelse af vagtplanen.
Mere fleksibel arbejdstilrettelæggelse
Tidligere års erfaringer har vist, at det er vanskeligt at besætte vagter i julen. Derfor har Akutberedskabet forsøgt at gøre arbejdet i julen mere attraktivt gennem mere fleksibel arbejdstilrettelæggelse med for eksempel mulighed for hjemmearbejde og vagter af forskellig længde.
Mulighed for digital aflysning af besøg i akutmodtagelsen
Akutberedskabet har i 2024 lanceret en digital løsning, der gør det muligt for borgerne at aflyse deres tid på akutmodtagelsen via en app og på den måde ”spare” et opkald til Akuttelefonen 1813. Akutberedskabet har foretaget en stikprøveanalyse for brug af appen i september 2024. Den viste, at 398 borgere i perioden havde benyttet sig af muligheden for at aflyse deres tid via selvbetjeningsappen. Dette svarer til omkring 13 borgere pr. dag. Ud af det samlede antal aflysninger i september 2024 var 88 % af aflysningerne foretaget via appen mens de resterende 12 % var foretaget via genkald til 1813. Akutberedskabet vurderer, at appen dagligt sparer omkring 30 minutter i driftstid på Akuttelefonen 1813. Hertil kommer, at Akutberedskabet kan se, at det samlede antal aflysninger er steget efter introduktion af appen fra i gennemsnit 3 aflysninger pr. dag til i gennemsnit 13 aflysninger pr. dag. Det indikerer, at løsningen bidrager til, at tider, der bør aflyses, bliver aflyst, så kun borgere med et reelt behov møder op på akutmodtagelsen.
Udvikling af vagtlederfunktion
Vagtledernes rolle er helt central for, at vagtplanen omsættes til virkelighed i afviklingen af den enkelte vagt. Arbejdet med udviklingen af vagtlederfunktionen indebærer derfor en øget opmærksomhed på, at afvikling af vagterne sker på en måde, hvor der løbende foretages justeringer i løbet af dagen – for eksempel ved at eventuel undervisning udsættes, og at alle tilgængelige medarbejdere besvarer opkald, indtil køen er reduceret, eller at der tilkaldes ekstra medarbejdere, hvis det vurderes nødvendigt med henblik på forebyggelse af kødannelse og at pauser placeres, når der er mindre travlt. I forlængelse af det er gruppen af vagtledere aktuelt ved at blive kompetenceudviklet til i højere grad at tage styring på driftsafviklingen på deres vagter. Akutberedskabet forventer at dette forløb er afsluttet primo 2025.
Fortsat arbejde med implementering af samtalekoncept
I efteråret 2022 blev der udviklet et samtalekoncept til Akuttelefonen 1813. Konceptet går ud på at introducere en standardiseret samtaleteknik, sådan at medarbejderne både kan styre samtalen bedre og deres behandlingstid pr. opkald kan blive lavere. Samtalekonceptet forudsætter løbende opfølgning. Erfaringer fra andre callcentre viser, at det kan tage flere år, før den fulde effekt af et samtalekoncept viser sig. Akutberedskabet følger derfor løbende implementeringen af konceptet og tilpasser det.
Hvis sundhedsudvalget tiltræder indstillingen, vil orienteringen om den planlagte bemanding og de estimerede svartider på Akuttelefonen 1813 hen over julen 2024 være taget til efterretning.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 19. november 2024.
Charlotte Hosbond/Gry Næsby
24053343
Bilag 1: SUND 19.11.24_Oplæg om bemanding af 1813 i julen 2024
Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget :
Anbefalet.
Alle regionsrådets partier indgik den 29. april 2024 en politisk aftale om Hospitalsplanen i Region Hovedstaden. Med aftalen ønskes blandt andet, at borgere med sygdomme i hjerne, rygmarv og nerver i planområde Syd skal have et styrket tilbud. Derfor fremgår det af aftalen, at der skal ses nærmere på organisering af specialet neurologi, særligt med henblik på neurologisk betjening på Hvidovre matriklen.
Af hensyn til orientering af medarbejdere vil sagen være lukket i forbindelse med sundhedsudvalgets møde den 19. november 2024, hvorfor det offentliggøres i forbindelse med udsendelse af protokollen.
For at sikre alle akutte patienter, uanset sygdom og bopæl, lige mulighed for den bedst mulige behandling, bør alle akuthospitaler i Region Hovedstaden have de specialer på matriklen, som er vigtige for modtagelse og behandling af akutte patienter bredt set på hovedfunktionsniveau.
Akutte patienter med neurologiske symptomer og sygdomme kan i dag ikke modtages på akuthospitalet Amager og Hvidovre Hospital, da hospitalet ikke har en neurologisk afdeling.
Center for Sundhed har udarbejdet vedlagte kommissorium for den arbejdsgruppe, som frem mod foråret 2025 har til formål at beskrive, hvordan der kan etableres en bæredygtig neurologisk afdeling på Amager og Hvidovre Hospital, Hvidovre-matriklen. Det er en præmis for arbejdet, at der tages hensyn til, at forslag til ændringer og udviklingsperspektiver også er hensigtsmæssige i lyset af en kommende Østdansk region. Med etablering af en neurologisk afdeling på Hvidovre-matriklen har arbejdsgruppen samtidig til opgave at pege på overordnede konsekvenser for Rigshospitalet, herunder både for matriklerne på Blegdamsvej og i Glostrup. Rigshospitalet skal fastholdes som regionens og landets tertiære hospital, der varetager specialiseret akut og elektiv behandling - også indenfor neurologiske sygdomme. Specialfunktioner og videnscentre fra b.la. Dansk Hovedpinecenter, Hukommelsesklinikken samt øvrige specialfunktioner fastholdes derfor på Rigshospitalet. Arbejdsgruppen har også til opgave at se nærmere på konsekvenser for Bodil Eskesen Centret og øvrige neurologiske specialfunktioner ved etablering af en neurologisk afdeling på Hvidovre-matriklen. Det forudsættes, at aktiviteten for disse nuværende funktioner skal opretholdes og på sigt udvides.
Af kommissoriet fremgår desuden, at det er afgørende, at Rigshospitalet, Glostrup-matriklen fastholdes, udvikles og udvides. Arbejdsgruppen vil derfor blandt andet have til opgave at bidrage til opmærksomhedspunkter for den videre udvikling af Glostrup-matriklen. Der vil også blive igangsat et særskilt arbejde, om Glostrup-matriklens fremtidige profil, herunder hvilke områder af mere elektiv og/eller specialiseret karakter, som passer naturligt ind eller, hvor matriklen kan være en god ramme for fremtidige effektive elektive patientforløb. Kommissoriet for arbejdet med Glostrup-matriklens fremtidige profil vil blive forelagt politisk parallelt med behandling af en beslutning om oprettelse af neurologisk afdeling på Hvidovre-matriklen.
Alle hospitaler er orienteret om kommissoriet og opstart af arbejdet.
Proces og tidsplan
Center for Sundhed vil nedsætte arbejdsgruppen i november 2024, og der planlægges møder efter behov frem til april 2025, hvor hospitalsdirektørkredsen vil få forelagt arbejdsgruppens forslag og forslag til kommissorium for fremtidige patientforløb på Glostrup-matriklen, ligesom RMU involveres.
Begge arbejder forelægges her parallelt på politiske møder i foråret. Den politiske proces påbegyndes med en bred høringsproces og efterfølgende politisk proces med henblik på godkendelse. Der planlægges med, at forslaget til en ny organisering af neurologien i planområde Syd skal behandles som et ændringsforslag til den nuværende Hospitalsplan 2025.
Center for Sundhed opstarter arbejdsgruppen i november 2024.
Hospitalerne vil forud for behandling af sagen i sundhedsudvalget den 19. november 2024 orientere relevante afdelinger om opstart af arbejdet med neurologi i planområde Syd.
Der kommunikeres eksternt efter sundhedsudvalgets møde.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 19. november 2024 og forretningsudvalget den 3. december 2024.
Sundhedsudvalget og forretningsudvalget vil på møder i foråret 2025 blive forelagt forslag til fremtidig organisering af neurologien i planområde Syd til godkendelse med henblik på, at forslaget sendes i offentlig høring.
Der planlægges med, at det endelige forslag til organisering af neurologien i planområde Syd forelægges til godkendelse i sundhedsudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet i sensommeren 2025.
Charlotte Hosbond/Camilla Lindgreen
24066669
Bilag 1: Kommissorium_neurologi 151124
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Godkendt.
Region Hovedstaden har med regionens fødeplan fra november 2023 understreget ambitionen om at styrke samarbejdet med civilsamfundet om tidlig opsporing og støtte til gravide, partnere eller nybagte forældre med behov for særlig indsats. Som opfølgning på denne ambition samt for at bidrage til et bredere tilbud til målgruppen har partierne bag budgetforliget 2024 besluttet at afsætte i alt 5,4 mio. kr. til et pilotprojekt mellem Region Hovedstaden og Fonden Mødrehjælpen (herefter Mødrehjælpen). Bevillingen afsættes fra 1. december 2024 til og med udgangen af 2026. Formålet med projektet er at give støtte til gravide og familier med nyfødte børn, som står i en sårbar situation i forbindelse med graviditet og den første tid efter fødslen. Projektet tager udgangspunkt i erfaringerne fra Region Syddanmarks partnerskabsaftale med Mødrehjælpen.
Det er besluttet, at sundhedsudvalget skal godkende projektbeskrivelsen for partnerskabet mellem Region Hovedstaden og Mødrehjælpen, inden midlerne udmøntes og projektet igangsættes. Med nærværende sag forelægges sundhedsudvalget derfor forslag til projektbeskrivelsen for partnerskabet mellem Region Hovedstaden og Mødrehjælpen. Forslaget er udarbejdet i samarbejde med Mødrehjælpen, og på baggrund af dialog med de deltagende hospitaler.
Projektbeskrivelsen for pilotprojektet mellem Region Hovedstaden og Mødrehjælpen beskriver formålet med, rammerne for og organiseringen af et partnerskab mellem de to parter.
Det overordnede formål med partnerskabet er at tilbyde socialfaglig rådgivning og adgang til lokale aktiviteter og fællesskaber til gravide, partnere eller nybagte forældre med behov for en særlig indsats, så familierne bliver selvhjulpne eller viderevisiteret til relevante tilbud og indsatser. Samtidig har partnerskabet til formål at yde socialfaglig sparring til det sundhedsfaglige personale, så de får viden om handlemuligheder, som giver de sårbare gravide og familier et bedre tilbud. Indsatserne i partnerskabet er et supplement til de tilbud, som regionen allerede tilbyder.
Målgruppen
Sundhedsstyrelsen inddeler indsatsen og det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde på fødeområdet i fire niveauer. Målgruppen i projektet er gravide i niveau 3, hvilket er defineret som gravide med fysiske eller psykiske sygdomme, gravide, der er sårbare, og/eller hvor de kommende forældre er socialt udsatte. En visitation til niveau 3 udløser ikke i sig selv en visitation til partnerskabets indsatser, men hviler på et fagligt skøn fra de sundhedsfaglige personer omkring den gravide og familien.
Nordsjællands Hospital, Herlev og Gentofte Hospital, Rigshospitalet og Amager og Hvidovre Hospital vil indgå i pilotprojektet. Der vil i projektperioden blive lagt op til en digital/telefonisk indsats, som kan understøtte målgruppen yderligere, herunder også på Bornholms Hospital.
Indsatser
Indsatser i regi af Mødrehjælpen erstatter ikke ydelser i den regionale og konventionelle jordemoderkonsultation eller fødsels- og forældreforberedelse, men skal betragtes som et supplement til de eksisterende indsatser til målgruppen. I samarbejde med de deltagende hospitaler skal indsatserne konkretiseres og implementeres, så der sikres synergi med de eksisterende tilbud i svangreomsorgen og de forskellige tiltag, som hospitalerne hver især arbejder med. Der vil være et særligt fokus på, at indsatsen understøtter tilbuddene på regionens familieambulatorium på Amager og Hvidovre Hospital, herunder særligt etableringen af det regionale kompetencecenter, som har til formål at idriftsætte og udbrede indsatserne fra projektet ’God Start på Familielivet’.
Indsatserne i partnerskabet består af tre spor, hvor Spor 1 er det primære spor. Spor 2 etableres og implementeres i partnerskabets andet år, mens Spor 3 løbende understøtter partnerskabets Spor 1 og Spor 2.
Organisering
Til at sikre et koordineret og sammenhængende forløb for den gravide og familien er det vigtigt, at der skabes mulighed for en god kommunikation og samarbejde mellem de deltagende hospitaler og Mødrehjælpen understøttet af Center for Sundhed. Der nedsættes derfor en styregruppe bestående af relevante ledere på fødeafdelingerne, leder fra Mødrehjælpen samt en repræsentant fra administrationen. Styregruppen vil have fokus på udvikling af samarbejdet, snitflader, opfølgning på erfaringer samt drøftelse af flow og kapacitet. Derudover udpeges kontaktpersoner på de enkelte hospitaler, der skal indgå i dialog med Mødrehjælpens ansatte.
Evaluering af partnerskabet
Der er planlagt to evalueringer i projektperioden. Der udarbejdes en midtvejsevaluering af samarbejdet og etableringen af indsatserne. Efter projektets 1. år tages der stilling til hvilke visiterede aktiviteter i spor 2, der skal iværksættes. Der udarbejdes en slutevaluering ved kontraktafslutning ultimo 2026 som afrunding af selve partnerskabet. Evalueringerne vil blandt andet have fokus på hvor mange gravide familier, som visiteres til indsatserne, familiernes forhold og årsag til at indgå i projektet samt generel tilfredshed blandt de deltagende gravide familier og afdelinger. Evalueringen vil indeholde kvantitative målbare data, der kan følges op på.
De udarbejdede evalueringer vil blive præsenteret på førstkommende møder i sundhedsudvalget.
Hvis indstilling tiltrædes, vil administrationen påbegynde implementering af projektet.
Beslutningen om at afsætte midler til projektet blev truffet i forbindelse med godkendelse af 3. økonomirapport 2024 i Region Hovedstaden. På grund af forsinkelsen af byggeriet af kvinde-barn centret på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er pilotprojektet finansieret ved hjælp af midler, der var tiltænkt den begyndende etablering af kvinde-barn centret. Der er afsat i alt 5,4 mio. kr. i projektperioden.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 19. november 2024.
Charlotte Hosbond / Charlotte Lund Mikkelsen
24051945
Bilag 1: Projektbeskrivelse_Partnerskab mellem Region Hovedstaden og Fond... (D13421238)
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Godkendt.
Sundhedsudvalgets formand, Christoffer Buster Reinhardt (C), er i perioden fra den 20.december 2024 til 4. februar 2025 fritaget for sine regionale hverv for at kunne holde barselsorlov. Regionsrådet godkendte på sit møde den [12. november] Christoffer Buster Reinhardts anmodning herom.
Christoffer Buster Reinhardt har i forbindelse med sit midlertidige fravær som formand for sundhedsudvalget foreslået, at sundhedsudvalget vælger en ny midlertidig formand for sundhedsudvalget i perioden.
I henhold til § 22, stk. 1 i den kommunale styrelseslov, der også gælder for regionerne, vælger et udvalg selv sin formand. Et udvalg kan vælge en formand for en midlertidig periode.
Det Konservative Folkeparti indstiller, at medlem af sundhedsudvalget, Jacob Rosenberg (C), vælges som midlertidig formand i perioden fra den 20.december 2024 til 4. februar 2025, hvorefter Christoffer Buster Reinhardt (C) genindtræder som formand for sundhedsudvalget.
Sofie de Bretteville Olsen (A) fortsætter som sundhedsudvalgets næstformand.
Såfremt indstillingen tiltrædes er Jacob Rosenberg (C) midlertidig formand for sundhedsudvalget i perioden fra den 20.december 2024 til 4. februar 2025, hvorefter Christoffer Buster Reinhardt genindtræder som formand.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 19. november 2024.
Charlotte Hosbond/Line M. Rasmussen
23045101
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgsformanden orienterede om, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet har offentliggjort, hvilket indsatser, der tildeles midler fra Sundhedsstyrelsens pulje til et styrket akutberedskab samt at Region Hovedstadens ansøgning er imødekommet for alle delprojekter og alle indsatser med undtagelse af én indsats vedr. kompetenceudvikling og udstyr til indsatsledelse og TEMS.
Administrationen orienterede om, at Rigsrevisionen i oktober 2024 har åbnet en ny undersøgelse om adgang til specialiseret palliation i alle regioner.
Administrationen orienterede om, at Akutklinikken på Glostrup Hospital den 24. og 31. december 2024 lukker kl. 18. Akutklinikkens åbningstid er normalt kl. 9-21. Den tidlige lukning skyldes, at der forventes få patienter i tidsrummet, og patienterne vil i stedet blive visiteret til Akutmodtagelsen på Hvidovre-matriklen.
Sundhedsudvalget understregede, at den tidlige lukning af akutklinikken skal være en undtagelse og kun ske på de to pågældende dage. Hvidovre Hospital skal orienteres herom.
Sundhedsudvalgsformanden orienterede om sundhedsstrukturreformen samt dens konsekvenser for udvalget fremadrettet.
Der er på sundhedsudvalgets møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 21. oktober 2024.
Charlotte Hosbond/Line M. Rasmussen
23045101
Administrationen indstillinger til sundhedsudvalget:
Taget til efterretning.
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 1).
Sundhedsudvalget godkendte på møde den 25. juni 2024, at midler afsat med 1. og 2. økonomirapport 2024 til et non-operativt behandlingstilbud udmøntes til non-operativ behandling af slidgigt i knæ. De første patienter med slidgigt i knæet i Region Hovedstaden er fra den 1. oktober 2024 blevet henvist til tilbuddet, der består af træning og hjælp til vægttab.
Med nærværende sag forelægges sundhedsudvalget en status på tilbuddet. Der vil indledningsvist være oplæg fra Thomas Houe, lægefaglig vicedirektør på Nordsjællands Hospital og formand for sundhedsfagligt råd for ortopædkirurgi, om arbejdet med Task force for ortopædkirurgi og etablering af det non-operative behandlingsprogram.
Region Hovedstaden har fokus på at prioritere og udnytte ressourcerne bedst muligt i ortopædkirurgien, som har en stor patientvolumen, og hvor mange patienter venter på behandling. De kirurgiske specialer er dem med størst betydning for den samlede gennemsnitlige ventetid til behandling i regionen, og ortopædkirurgien har i en årrække været det speciale, der står for det største forbrug på privathospitaler.
Som et led i arbejdet med at opnå normal ventetid til behandling indenfor det ortopædkirurgiske område, blev der i efteråret 2023 nedsat en task force for ortopædkirurgi (herefter task force). Task force fik til opgave at komme med forslag til, hvordan der kan arbejdes strategisk med brug af privathospitaler i ortopædkirurgien, og hvordan den regionale kapacitet kan udnyttes bedre inden for specialet. Task forcen er forankret under formandsskabet for Sundhedsfagligt Råd Ortopædkirurgi og understøttes af Center for Sundhed og Center for Økonomi i Region Hovedstaden.. Den er sammensat af cheflæger og vicedirektører med ansvar for det ortopædkirurgiske område fra alle hospitaler, der udfører ortopædkirurgiske operationer.
Herunder fremgår status for de fire spor, task force har arbejdet med:
Forskning har vist, at non-operativ behandling til patienter med slidgigt i knæ kan være et reelt behandlingsalternativ, hvor patienterne kan opnå samme behandlingsresultat som ved operation og uden risiko for de komplikationer, der følger af operationer og følgende hospitalsindlæggelser. Task forcen har udarbejdet et ikke-kirurgisk behandlingsprogram med træning hos fysioterapeut og vægttab ved forløb hos diætist. Programmet tager udgangspunkt i behandlingsbehovet for den enkelte patient, og der laves individualiserede træningsindsatser. Træning og vægttabsforløb foregår i hold, hvor der også er fokus på at lære patienterne om mestring af deres sygdom. Til programmet er der også udarbejdet ny patientinformation, som patienterne modtager forud for første besøg på afdelingen. Implementeringen af det nye ikke-kirurgiske behandlingstilbud forventes at kunne mindske omfanget af store ortopædkirurgiske operationer og - udover at have en direkte virkning på patienternes smerter og funktionsniveau - også vil styrke de patienter, der på et senere tidspunkt måtte have brug for operation, så de hurtigere kan vende tilbage til deres daglige liv. Programmet blev 1. oktober 2024 igangsat på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, og der er de første 3 uger henvist i alt 21 patienter med slidgigt i knæ til non-operativ behandling og antallet af henviste patienter til non-operativ behandling per uge er stigende. Forventningen er, at der opnås et niveau på cirka 10 henviste patienter til non-operativ behandling om ugen.
Programmet vil løbende blive igangsat på de andre hospitaler de kommende måneder. Nordsjællands Hospital og Rigshospitalet igangsætter implementeringen den 1. november 2024. De sidste hospitaler begynder at tilbyde patienter behandlingen fra 1. januar 2025. Sideløbende følges programmet af et kvalitetsstudie for at følge kvaliteten af behandlingen.
Videre arbejde med initiativerne i task force
Task force har til efteråret 2024 været i gang i et år, og hospitalerne er allerede nået rigtig langt med at konkretisere de målsætninger, som task force er igangsat på baggrund af. Den næste fase af arbejdet er implementering og vedligeholdelse af de nye arbejdsgange og effektive udnyttelser af kapacitet og udbudsaftaler samt implementering af det non-operative behandlingsprogram. Opfølgning og implementering overgår til Sundhedsfagligt Råd Ortopædkirurgi, hvori arbejdet med task forcen forsætter, frem til at det non-operative behandlingsprogram er fuldt implementeret i 1. kvartal 2025. Herefter vil task forcen udfases, og ansvaret for videre arbejde med indsatsen er forankret i Sundhedsfagligt Råd Ortopædkirurgi. Task forcen kan også spille en rolle i arbejdet med etablering af Center for Elektiv Kirurgi i forbindelse med Hospitalsplan 2025.
Udvalget er orienteret om status på task force ortopædkirurgi og det non-operative behandlingstilbud til patienter med slidgigt i knæ.
Der er samlet afsat 7,066 mio. kr. engangsmidler til et non-operativt behandlingstilbud. Midlerne er udmøntet af tre omgange af 3 mio. kr., 3 mio. kr og 1,066 mio kr. på henholdsvis 1., 2. og 3. økonomirapport.
Udmøntningen af midler blev besluttet i sundhedsudvalget den 25. juni 2024 efter forslag om program for non-operativ behandling af slidgigt i knæ fra arbejdsgruppen under task force.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 19. november 2024.
Charlotte Hosbond/Ida Kronbak
24014616
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Taget til efterretning.
Sundhedsudvalget behandlede på møde den 9. januar 2024 en sag vedr. hospitalernes praksis i forbindelse med udskrivelse af patienter efter klokken 22. Sagen var en opfølgning på den politiske budgetaftaletekst i budgetaftale 2023 for Region Hovedstaden om, at "(...) det skal være trygt at blive udskrevet fra et hospital i Region Hovedstaden. Vi ønsker derfor heller ikke, at patienter udskrives efter kl. 22, hvis de ikke selv ønsker det – og ikke uden, at kontakt til pårørende og kommuner, for dem der har behov for kommunal hjælp, er etableret. Særligt for ældre patienter kan det være utrygt at komme sent hjem, og det kan være svært for kommunen at tage over på det tidspunkt af døgnet".
Sundhedsudvalget har efterspurgt en opfølgende status på udskrivelser af patienter efter kl. 22. Med nærværende sag forelægges udvalget således en fornyet status på hospitalernes praksis i forbindelse med udskrivelse af patienter efter kl. 22 samt data for antal udskrivelser efter kl. 22 opdelt på alder samt data for akutmodtagelserne.
Hospitalernes praksis i forbindelse med udskrivelser efter kl. 22 er overordnet i overensstemmelse med den politiske målsætning om, at ingen patienter udskrives efter kl. 22, hvis de ikke selv ønsker det. Dertil er der i somatikken sket en positiv forandring til færre udskrivelser efter kl. 22 i 2024 i forhold til 2022 og første halvår 2023.
Administrationen har i forbindelse med nærværende sag bedt regionens hospitaler om at svare på, om der er sket ændringer i praksis for udskrivelser af patienter efter kl. 22, siden sagen blev forelagt sundhedsudvalget den 9. januar 2024. Dette er ikke tilfældet, og det er således fortsat gældende praksis på regionens hospitaler, at patienter, som er indlagt på et sengeafsnit, som udgangspunkt ikke udskrives efter klokken 22. Undtagelser er, hvis patienterne selv ønsker at blive udskrevet. Hospitalerne kan godt udskrive patienter i weekenden, når det er planlagt, samt med inddragelse af patienten og eventuelle relevante aktører som pårørende, hjemmesygeplejerske, hjemmepleje, plejecenter og eventuelt praktiserende læge.
Det gælder endvidere fortsat, at patienter på akutafdelingerne (akutmodtagelserne/akutklinikkerne) bliver udskrevet hele døgnet, hvis det vurderes, at der ikke er et indlæggelsesgrundlag. Patienter i akutmodtagelserne/akutklinikkerne udskrives typisk ikke efter kl. 22, hvis der er tvivl om, hvorvidt de kan håndtere deres hjemmesituation uden opbakning fra primærsektor ved hjemkomst.
I de tilfælde hvor patienter udskrives efter klokken 22, er det ofte patienter på fødeområdet, som selv har et ønske om udskrivelse (mor og nyfødt baby). Øvrige årsager til udskrivelser efter klokken 22 er blandt andet, at der kan være ventetid på liggende transport eller sket en fejlregistrering.
Hospitalerne har ikke kendskab til eksempler, hvor borgere er udskrevet efter klokken 22 uden selv at ønske det på grund af eksempelvis overbelægning.
Kontakt til pårørende og/eller kommunen i forbindelse med en udskrivelse af patienter, som har behov for hjælp fra kommunen
I nogle tilfælde kan der opstå situationer, hvor patienten ønsker at blive udskrevet efter klokken 22, og det skønnes nødvendigt eller bedst at gøre. Regionernes hospitaler har bekræftet, at det fortsat er gældende praksis, at der altid er kontakt til kommunen - og hvis patienten ønsker det også til pårørende - hvis det er nødvendigt at udskrive patienter, som har behov for hjælp fra kommunen, efter klokken 22 eller i weekenden.
I forbindelse med indlagte patienter, der har behov for hjælp fra kommunen efter indlæggelse, følger hospitalerne aftalerne for kommunikation mellem hospital og kommune, der er beskrevet i kommunikationsaftalen. Kommunikationsaftalen er en aftale om tværsektoriel kommunikation mellem kommunerne og hospitalerne i Region Hovedstaden om indlæggelser og udskrivninger i somatikken.
Foruden kommunikationsaftalen har flere hospitaler indført særlige procedurer for, hvornår og hvordan der tages kontakt til kommunen i forbindelse med udskrivelser af patienter, der har behov for hjælp fra kommunen.
Hvis en borger har behov for hjælp fra kommunen efter det akutte ambulante ophold i akutmodtagelsen, er der på Nordsjællands Hospital indført en procedure, hvor hospitalet kontakter kommunen telefonisk samt sender en korrespondancemeddelelse, der beskriver borgerens behov for hjælp. Bornholms Hospital har i samarbejde med Bornholms Regionskommune udarbejdet en lokal aftale til kommunikationsaftalen. Herlev og Gentofte Hospital har i særligt komplekse patientforløb, samordningskonsulenter med indover forløbet, med henblik på tilvejebringelse af egnede løsninger til patientens bedste.
Der er mindre forskelle i procedurerne på hospitalerne i forbindelse med udskrivelser af patienter i dagtimerne, der har brug for hjælp fra kommunen. Langt de fleste hospitaler, har altid kontakt til kommunen, hvis en borger efter indlæggelse har behov for kommunal hjælp. Et enkelt hospital skelner mellem borgere, der har brug for hjælp til praktiske forhold, og som klarer sig selv i hverdagen, og borgere, der har brug for daglig hjælp til plejeopgaver og hjemmesygepleje. Den førstnævnte patientgruppe kan godt udskrives fra dag til dag, hvor patientgruppen, der har brug for daglig hjælp til plejeopgaver og hjemmesygepleje, først kan hjemsendes efter en varsling til kommunen.
Region Hovedstadens Psykiatri har et ønske om at indgå i den fælles kommunikationsaftale med somatikken eller have en særlig kommunikationsaftale for psykiatrien. På nuværende tidspunkt er der god kommunikation mellem hospitaler og sundhedsforvaltningerne i kommunerne, men den digitale kommunikation mellem hospitalerne og det socialpsykiatriske område, hvor en stor del af de psykiatriske patienter har et kommunalt forløb, kunne forbedres. Administrationen går videre med at afdække mulighederne for dette.
Der er dog som noget nyt kommet en ny funktion i Sundhedsplatformen i forhold til psykiatriske patienter i akutmodtagelsen. Hvis en patient bliver afsluttet uden indlæggelse i akutmodtagelsen, vil Sundhedsplatformen automatisk sende besked til det relevante ambulatorie, såfremt patienten er i et ambulant forløb. Ambulatoriets personale vil kontakte patienten først kommende hverdag, hvis det er nødvendigt.
Status på antal udskrivelser efter kl. 22
Antallet af udskrivelser efter kl. 22 har ligget på et fornuftigt niveau det seneste år, og der er i somatikken sket en positiv forandring til færre udskrivelser efter kl. 22 i 2024 i forhold til 2022 og første halvår 2023. Den positive udvikling i udskrivelser efter kl. 22 afspejler hospitalernes fokus på området. Administrationen har spurgt hospitalerne om mulige forklaringer på faldet i udskrivelser efter kl. 22. Hospitalerne nævner generelt fokus på gode patientforløb, men også konkrete eksempler på ændringer i registreringspraksis (færre indslæggelser), delvist som følge af fokus på patientforløb, som forklaring på faldet.
Figur 1, 2 og 3 nedenfor viser udviklingen i antallet af udskrivelser i tidsrummet fra kl. 22 til 06 i perioden januar 2022 til august 2024 for henholdsvis de somatiske akutmodtagelser, somatikken (ekskl. akutmodtagelserne) og psykiatrien (ekskl. akutmodtagelserne). Der er ikke data for de psykiatriske akutmodtagelser, da deres definition af senge betyder, at de ikke tæller med i den opgørelsesmetode, der er anvendt. Disse afdelinger har ikke normerede senge og har derfor pr. definition ikke indlagte patienter. En oversigt over antal og andel udskrivelser af patienter fra kl. 22 til 06 opdelt på alder fremgår af tabel 1 (de somatiske akutmodtagelser), tabel 2 (somatikken ekskl. akutmodtagelserne) og tabel 3 (psykiatrien ekskl. akutmodtagelserne) i bilag 1.
Det bemærkes, at opgørelser i nedenstående figurer samt i bilag 1 inkluderer patienter på fødeområdet, som selv har et ønske om udskrivelse (mor og nyfødt baby), hvilket er en hyppig årsag til udskrivelse efter kl. 22.
De somatiske akutmodtagelser
Der var en positiv forandring i de somatiske akutmodtagelser til færre udskrevne patienter efter kl. 22 fra 2022 til 2023 og denne forandring er fortsat i 2024. Der er i perioden fra januar 2022 til august 2024 således sket et fald i både antallet og andelen af patienter, der udskrives i tidsrummet mellem kl. 22 og 06. Dette gælder både blandt patienter, der er 0-64 år og 65+ år.
I januar 2024 var der i somatiske akutmodtagelser ca. 81% færre udskrivelser i tidsrummet mellem kl. 22 og 06 blandt 0-64 årige og ca. 83 % færre blandt 65+ årige sammenlignet med januar 2022.
I august 2024 var der ca. 40 % færre udskrivelser i tidsrummet mellem kl. 22 og 06 blandt 0-64 årige og ca. 88 % færre blandt 65+ årige sammenlignet med august 2022.
Somatikken
I somatikken (ekskl. akutmodtagelser) er der ligeledes sket en positiv forandring fra 2022 til 2023 til færre udskrevne patienter i tidsrummet mellem kl. 22 og 06 blandt patienter i aldersgruppen 0-64 år, og denne forandring er indtil videre fortsat i 2024. I januar og august 2024 var der i somatikken (ekskl. akutmodtagelser) ca. 39 % og 12 % færre udskrivelser i tidsrummet mellem kl. 22 og 06 blandt de 0-64 årige sammenlignet med januar og august 2022.
For de 65+ årige har antallet af udskrivelser fluktueret en del i perioden, men det fremgår af figur 2.B, at antallet af udskrivelser i 2024 ligger lavere de fleste måneder sammenlignet med 2022.
Psykiatrien
I psykiatrien (ekskl. akutmodtagelser) har både antallet og andelen af udskrivelser fra kl. 22 til 06 for begge aldersgrupper fluktueret en del i perioden fra januar 2022 til august 2024. Blandt de 0-64 årige har antallet af udskrivelser fra kl. 22 til 06 i perioden ligget mellem 20-45 om måneden. Blandt de 65+ årige er der tale om meget få udskrivelser fra kl. 22 til 06, hvor der fra januar 2022 til august 2024 har været mellem 0 og 6 udskrivelser om måneden.
Såfremt indstillingen tiltrædes vil sundhedsudvalget have taget status for udskrivelser efter kl. 22 til efterretning.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 19. november 2024.
Charlotte Hosbond / Emma Bro Hansen
24063082
Bilag 1: Bilag 1: Antal og andel udskrivelser i tidsrummet kl. 22 – 06.00
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Taget til efterretning.
Regionsrådet har som led i konstitueringsaftalen i 2022 etableret fire opgaveudvalg. Opgaveudvalgene i regionen har til formål, i tæt dialog mellem borgere og politikere, at finde nye veje til et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen. Temaet for opgaveudvalget er drøftet i gruppeformandskredsen den 12. december 2023, hvor det blev aftalt, at temaet skulle være kvindesygdomme.
Arbejdet i opgaveudvalget om kvindesygdomme skal ende ud i en række anbefalinger, der skal præsenteres for regionsrådet i starten af 2025.
Udvalget præsenteres med denne sag for en status på opgaveudvalgets arbejde. Sagen behandles parallelt i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 18. november 2024.
Regionsrådet har nedsat en række opgaveudvalg, der skal bidrage til tættere samarbejde mellem borgere og politikere. Derudover skal opgaveudvalgene afprøve nye politiske arbejdsformer og bidrage til at forny politikudviklingen i regionen. Opgaveudvalget om kvindesygdomme skal finde løsninger på de udfordringer og problematikker, der er forbundet med at have en sygdom, der primært rammer kvinder. Udvalget skal pege på, hvordan regionen bedre kan hjælpe de mange kvinder, som rammes af en kvindesygdom. I opgaveudvalget er der ikke fokus på en bestemt kvindesygdom, men generelle sygdomme, som primært rammer kvinder fx endometriose, PCOS og tidlig overgangsalder.
Baggrunden for at nedsætte et opgaveudvalg om kvindesygdomme er bl.a., at der er kommet et stigende fokus på kvindesygdomme, og dermed en øget bevidsthed om, at sygdomme som rammer kvinder i større grad synes at være tabuiserede, nedprioriterede og underfinansierede. Fx bliver kun 4 % af de samlede forskningsmidler på verdensplan benyttes på forskning i kvindesygdomme. Den manglende viden på området kan påvirke sundhedsvæsnets mulighed for diagnosticering og behandling, ligesom det kan have betydning for, hvornår den enkelte søger læge. For eksempel bliver 20 % af alle kvinder behandlet for underlivsprolaps, men mangel på diagnosticering og behandling kan have stor betydning for den enkelte kvindes hverdag og kan have betydning for den sygdom, hun har. Det har også en samfundsmæssig konsekvens, idet manglende behandling for fx endometriose kan bidrage til flere sygedage for den enkelte kvinde.
Udvalgets opgaver og drøftelser
Der har på nuværende tidspunkt været afholdt tre møder i opgaveudvalget. Opgaveudvalget har haft fokus på følgende tre temaer i deres arbejde, som er fastlagt i opgaveudvalgets kommissorium:
Opgaveudvalget har bl.a. hørt oplæg fra faglige eksperter om de tre temaer og snakket om en lang række problemstillinger, der er forbundet med kvindesygdomme. En af de udfordringer som er blevet nævnt flere gange i udvalget, er den manglende viden om kvindesygdomme. Det gælder både, når kvinderne møder sundhedsvæsenet samt i diagnostik og behandling. Den manglende information kan betyde, at kvinderne ikke føler sig taget seriøst i mødet med sundhedsvæsenet - og der kan gå længere tid før, de bliver henvist til rette specialister, som kan hjælpe dem med rette behandling. Det har stor betydning for kvindernes livskvalitet. Derudover er det også nævnt, at manglende forskning inden for kvindesygdomme har betydning for, hvilke behandlingsmuligheder der er.
I arbejdet med de tre forskellige temaer, er der tre fokusområder som er gået på tværs:
Referaterne fra de to første møder er vedlagt. Det fjerde møde i opgaveudvalget afholdes først efter mødet i udvalget.
Opgaveudvalget om kvindesygdomme vil på det sidste møde i slutningen af november 2024 drøfte, hvad der skal lægges vægt på i anbefalingerne til regionsrådet. Opgaveudvalget vil præsentere anbefalingerne for regionsrådet forud for et regionsrådsmøde i starten af 2025.
Medlemmer af udvalget
Opgaveudvalget om kvindesygdomme består af følgende medlemmer
Hvis udvalget tiltræder indstillingen, tages orienteringen om opgaveudvalget for kvindesygdommes arbejde til efterretning.
Regionsrådet vil blive forelagt opgaveudvalgets anbefalinger i starten af 2025.
Der kommunikeres om anbefalingerne, når de har været præsenteret for regionsrådet.
Sagens forelægges udvalget for den nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 18. november 2024 og sundhedsudvalget den 19. november 2024.
Charlotte Hosbond/ Marlene Willemann Würgler
24011657
Bilag 1: Kommissorium for opgaveudvalg om kvindesygdomme
Bilag 2: Referat for 1. møde i opgaveudvalg om kvindesygdomme
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Taget til efterretning.
Af Region Hovedstadens Forskningsstrategi 2023 fremgår det, at regionen skal skabe de bedste betingelser for forskningen og give forskerne gode vilkår for at dygtiggøre sig og for at udvikle, igangsætte, gennemføre og formidle deres forskning.
I forbindelse med arbejdet om at leve op til dén ambition er det tidligere forskningsudvalg løbende blevet orienteret om status for sagsbehandlingstiderne inden for forskningsjura, De Videnskabsetiske Komiteer og leverancer af sundhedsdata. Arbejdet med at styrke forskningen i Region Hovedstaden følges nu i sundhedsudvalget. Fremover vil sundhedsudvalget derfor to gange årligt få forelagt en status på ovenfor nævnte sagsbehandlingstider. Yderligere vil udvalget én gang årligt få forelagt en status på den samlede implementering af forskningsstrategiens indsatser. Første gang i foråret 2025.
Region Hovedstaden har i flere år arbejdet målrettet på at understøtte regionens stærke forskningsmiljøer ved at forbedre sagsbehandlingstiderne for støttefunktioner på forskningsområdet. Nedenfor gives en status for sagsbehandlingstiderne for den juridiske sagsbehandling, det videnskabsetiske system, adgangen til journaldata og adgang til andre ønskede dataleverancer.
Status for den forskningsjuridiske sagsbehandling
Region Hovedstadens forskere har adgang til juridisk rådgivning vedrørende deres forskningsprojekter via én indgang i et nyt registreringssystem, som har været i anvendelse siden 1. maj 2023. Forskerne har ligeledes så vidt muligt kontakt til den samme sagsbehandler gennem hele projektets forløb. Tiltagene har forbedret sagsbehandlingstiderne væsentligt, og der har således i over et år ikke været ventetid på behandling af en sag.
Der er ingen lovbestemt maksimal sagsbehandlingstid på området.
I perioden fra 15. august 2023 – 15. august 2024:
Tabel 1. Antal og type af forskningsjuridiske sager i perioden 15. august 2023 til 15. august 2024
Sagstype | Antal sager. |
Registreringer/anmeldelser | 2170 |
Kontrakter | 2070 |
Databehandleraftaler | 1780 |
Da der i perioden ingen ventetid har været, vurderes det at sagsbehandlingstiderne lever op til ambitionen i Region Hovedstadens forskningsstrategi om at understøtte gode processer for forskerne.
Status på sagsbehandlingstider hos de Videnskabsetiske Komiteer i Region Hovedstaden
De Videnskabsetiske Komiteers opgave er at give videnskabsetisk vurdering og behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter fra forskere i Region Hovedstaden. Projekterne skal have en videnskabsetisk godkendelse, før de må udføres, for at sikre at de gennemføres videnskabsetisk forsvarligt og at deltagernes rettigheder, sikkerhed og velbefindende varetages. Komiteerne vurderer både forespørgsler om anmeldelsespligt, konkrete forskningsprotokoller og eventuelle anmeldelser af tillægsprotokoller i tilfælde af væsentlige ændringer i forskningsprotokollen.
Der er en lovbestemt maksimal sagsbehandlingstid på henholdsvis 60 dage for protokoller og 35 dage for tillægsprotokoller fra behørig anmeldelse.
Hvis en forsker ønsker mere tid til at opdatere en protokol eller et tillæg, accepterer sekretariatet dette, selvom det betyder længere samlet sagsbehandlingstid.
Efter en årrække med ventetider på mere end 100 dage - og op til 166 dage - er de nu generelt på et meget bedre niveau. I efteråret 2023 (august – december) var ventetiden for protokoller således i gennemsnit på 22 dage. I foråret 2024 har udskiftninger og orlov blandt sekretariatets medarbejdere dog givet et midlertidigt udsving i sagsbehandlingstiderne i forbindelse med rekruttering og oplæring. Samtidig har sekretariatet oplevet en øgning i sagsbehandlingstiden for en del protokoller på grund af en stigende kompleksitet af forskningsprojekterne og dermed øget behov for dialog om belysning af sagen, inden sagen kan forelægges for en komite.
I forsommeren 2024 steg ventetiden således op til 48 dage før en protokol blev taget i behandling. Med en målrettet indsats fik sekretariatet arbejdet ventetiden ned, så den var på under ti dage i juni 2024. Det gav en buffer inden sommerferien, hvor der typisk modtages flere ansøgninger end på andre tidspunkter af året. Sekretariatets fokus er nu at få ventetiden på at få en sag i behandling stabilt ned under 14 dage, så driften robustgøres i forhold til udsving.
I perioden fra 1. august 2023 – 31. juli 2024:
Tabel 2. Antal og type af sager behandlet i De Videnskabsetiske Komiteer i perioden 1. august 2023 til 31. juli 2024
Sagstype | Antal afgjorte sager i perioden | Antal sager afgjort indenfor lovbestemt sagsbehandlingstid |
Protokoller | 300* | 134 (49 %) |
Tillægsprotokoller | 928* | 753 (84 %) |
Forespørgsler om anmeldelsespligt | 362 | n.a. |
*Heraf er 24 protokoller og 34 tillægsprotokoller henlagt inden der er truffet afgørelse
Til trods for en markant forbedring af sagsbehandlingstiderne gennem de sidste år er der fortsat et forbedringspotentiale for, at sagsbehandlingstiderne kontinuerligt lever op til de lovbestemte mål og ambitionen i Region Hovedstadens forskningsstrategi om at understøtte gode processer for forskerne. Derfor arbejdes der fortsat på at optimere og robustgøre sagsbehandlingen med fokus på at endnu flere protokoller færdigbehandles indenfor fristen. Der er særligt fokus på at sagerne skal tages i behandling hurtigere efter modtagelse. Derfor har sekretariatet fået tilpasset det digitale system, så det er tydeligt for sagsbehandlerne, når ventetiden nærmer sig fristen og sagen derfor skal tages i behandling straks.
Journaldata til forskning
Sekretariatet for de Videnskabsetiske Komiteer behandler ansøgninger om videregivelse af journaloplysninger fra patientjournaler efter sundhedsloven. Videregivelse af patientoplysninger til forskning eller statistik/planlægning forudsætter, at det har en væsentlig samfundsmæssig interesse, at der ikke er patientkontakt og/eller at det er uforholdsmæssigt vanskeligt at indhente samtykke.
Der er en lovbestemt sagsbehandlingsfrist på 35 dage.
I perioden fra 1. august 2023 – 31. juli 2024:
Tabel 3. Antal og type af sager vedr. videregivelse af journaloplysninger fra patientjournaler efter sundhedsloven i perioden 1. august 2023 til 31. juli 2024
Sagstype | Antal sager i perioden | Antal sager afgjort indenfor lovbestemt sagsbehandlingstid |
Ansøgninger | 262* | 113 (52 %) |
Tillægsansøgninger | 128* | 109 (92 %) |
*Heraf er 43 ansøgninger og 10 tillægsansøgninger henlagt inden der er truffet afgørelse.
Det vurderes at sagsbehandlingstiderne siden årsskiftet er tæt på at leve op til den lovbestemte mål og ambitionen i Region Hovedstadens forskningsstrategi om at understøtte gode processer for forskerne. Der arbejdes målrettet på at opnå kontinuerlig og robust sikring af dette, blandt andet ved at flere medarbejdere kan varetage denne type specialiserede sagsbehandling.
Status på dataleverancer til forskningsprojekter fra Sundhedsplatformen
Når forskere vil anvende data fra Sundhedsplatformen til forskning, skal der bestilles en dataleverance, som behandles gennem afklaring af hvad der er det optimale og nødvendige dataudtræk. Herunder afklaring af om data er direkte tilgængelige som allerede validerede data, eller om der er nye variable, der skal laves udtræk på, hvilket er mere tidskrævende. Tiden der går fra opstart af forskningsleverancen til levering af data vil således være afhængig af datakompleksiteten.
Der er ingen lovbestemt maksimal sagsbehandlingstid på området. Det tidligere forskningsudvalg tilkendegav en ambition om, at forespørgsler på data til forskning skulle opstartes senest to måneder efter indmelding.
Der er siden foråret 2023 (hvor der var 10 måneders ventetid på opstart af sag) sket en betragtelig nedgang i ventetiden på at få leveret data fra Sundhedsplatformen til et forskningsprojekt i Region Hovedstaden. Dette er sket via en opnormering af området med to årsværk. Sideløbende med dette er arbejdsprocesserne blevet analyseret, og det har resulteret i en ny organisering af opgaverne, som ud over at være mere effektiv, også bedre kan håndtere udsving i opgavemængden.
I perioden fra 15. august 2023 – 15. august 2024:
Tabel 4. Antal dataleverancer til forskningsprojekter fra Sundhedsplatformen i perioden 15. august 2023 til 15. august 2024
Sagstype | Antal sager i perioden. |
Dataleverance | 113 |
Sagsbehandlingstiderne vurderes til at være tilfredsstillende i forhold til forskningsudvalgets ambition om, at forespørgsler på data til forskning skulle opstartes senest 2 måneder efter indmelding. Denne ambition er indfriet og forventes at kunne fastholdes, hvis antallet af forskningssager stabiliserer sig på nuværende niveau.
Sundhedsudvalget får status på sagsbehandlingstider for støttefunktioner på forskningsområdet to gange om året som et led i afrapporteringen af implementeringen af forskningsstrategien.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 19. oktober 2024.
Charlotte Hosbond/Birgit Marie Nielsen
23045101
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalget udtrykte utilfredshed med udviklingen i ventetid og beder om en uddybende sag om kapacitet på høreområdet, herunder på hospitaler og i speciallægepraksis, og udvalget ønsker, at ledelserne på Rigshospitalet og Nordsjælland deltager under sagen.
Sundhedsudvalget følger løbende høreområdet, herunder ventetider på høreapparat og arbejdet med forbedring af servicemål for høreapparatbehandling i Region Hovedstaden. Med denne sag forelægges sundhedsudvalget en fornyet status, herunder aktuelle ventetider til høreapparatbehandling, status på arbejdet med analysen af høreapparatområdet samt en mulig fremtidig implementering af digital visitation på området.
Status på ventetid
Høreområdet er et komplekst område med mange aktører, interesser og tilbud, som op mod 800.000 borgere nationalt, særligt ældre, skal navigere i. Samtidig er ventetiden til høreapparatbehandling lang, både nationalt og regionalt i hovedstaden. Region Hovedstaden har den korteste ventetid på tværs af regionerne, men ligger stadig langt over det politisk fastsatte servicemål på maksimalt ni ugers samlet ventetid til høreapparatbehandling på hospitalerne. Servicemålet blev besluttet på møde i regionsrådet den 12. december 2023 med en tilhørende beslutning om, at der skal formuleres realistiske delmål frem mod målsætningen om ni ugers ventetid.
Høreområdet adskiller sig samtidig fra andre sygdomsområder, idet patienterne ikke er omfattet af retten til hurtig behandling/behandlingsgaranti og derfor ikke er omfattet af aftaler indenfor det udvidede frie sygehusvalg.
Høreapparatbehandlingen på hospitalerne foregår på henholdsvis Nordsjællands Hospital (Hillerød-matriklen) og Rigshospitalet. For Rigshospitalets vedkommende foregår høreapparatbehandling for voksne på deres udefunktion på Bispebjerg Hospital, mens høreapparatbehandling for børn og særligt komplicerede patienter foregår på hospitalets Blegdamsvej-matrikel. Nordsjællands Hospital varetager behandlingen for borgere i planområde Nord og Midt, mens Rigshospitalet varetager behandlingen for borgere i planområde Syd og Byen.
Den nuværende ventetid til forundersøgelse er 24 uger på Rigshospitalet og 50 uger på Nordsjællands Hospital og seks uger til behandling på begge hospitaler. Til sammenligning var ventetiden til undersøgelse i samme periode sidste år (oktober 2023) henholdsvis 24 uger på Rigshospitalet og 8 uger på Nordsjællands Hospital. Administrationen er i dialog med de to hospitaler om årsagen til de nuværende ventetider, og sundhedsudvalget vil orienteres mundtligt om dette på mødet.
Samarbejde med Bornholm
Siden 2017 har regionen haft en aftale med Kommunikationscenter Bornholm om høreapparatbehandling for borgere med ukomplicerede høretab. Borgere med komplicerede høretab skal ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning behandles på en audiologisk afdeling. Regionen har ultimo 2022 indskærpet, at alle komplicerede høretab skal behandles på et hospital, hvilket har resulteret i, at antallet af bornholmere, der henvises til høreapparatbehandling på Rigshospitalet, er steget. Kapaciteten til behandling af komplicerede høretab på Bornholm er stærkt begrænset, og muligheden for at få behandling på Bornholm er derfor forbeholdt patienter med betydelig nedsat funktionsevne, hvor det ikke er muligt for patienten at rejse til Rigshospitalets afdeling på Sjælland for at få foretaget høreapparatbehandling. Det er i den forbindelse indgået en aftale mellem Rigshospitalet og Bornholms Kommunikationscenter, hvor audiologisk personale fra Rigshospitalet rejser til Bornholm to til tre gange i kvartalet. Administrationen har derfor et tæt samarbejde med Kommunikationscenter Bornholm og med Rigshospitalet i forbindelse med ovenstående aftale.
Ventetid til undersøgelse på Kommunikationscenter Bornholm er i oktober 2024 på 4-5 uger. Dermed er servicemålet på ni uger indfriet. Til behandling af immobile borgere med kompliceret høretab på Bornholm er der ventetiden 39 uger.
Administrationen har også dialog med Kommunikationscenter Bornholm i forbindelse med patienter, der skal have foretaget øreoprens samt efterjusteringer af høreapparat. I øjeblikket er administrationen ved at finde en løsning i samarbejde med kommunikationscenteret for at smidiggøre proces for de to procedurer.
Kommunikationscenteret har oplyst, at de oplever at måtte aflyse mange audiologiske undersøgelser, idet patienter møder op uden på forhånd at have fået renset ører, som foregår ved enten skylning eller sug. Rigshospitalet har vurderet, at omkring 20 % af patienter med kompliceret høretab skal have foretaget øreoprens med sug inden høreapparatbehandling. I samarbejde med Kommunikationscenteret er administrationen kommet nærmere en løsning på denne udfordring, som snarest forventes at være løst.
Administrationen er aktuelt i gang med at afklare forudsætningerne for at kunne håndtere justering af høreapparater anderledes i forbindelse med at være blevet bekendt med, at de øvrige regioner afslutter høreapparatbehandling på hospitalet efter 3 måneder, og at alle høreapparatpatienter derefter kan få foretaget efterjusteringer udenfor hospitalsregi (dvs. på kommunikationscenter), herunder også for patienter med kompliceret høretab. Såfremt denne model implementeres i Region Hovedstaden, vil patienter med kompliceret høretab på Bornholm få mulighed for efterjustering af deres høreapparat af kommunikationscenterets personale, når selve udleveringen af høreapparatet efter 3 måneder er afsluttet.
Status på arbejdet med analysen af høreområdet
Sundhedsudvalget blev på møde den 23. april 2024 orienteret om, at administrationen havde igangsat en analyse af høreområdet. Analysen skal resultere i et fælles ståsted og skabe et samlet overblik over høreapparatbehandling i Region Hovedstaden. Den har til formål at kortlægge vilkår for at reducere ventetid til høreapparatbehandling på hospitalerne, særligt med fokus på at forbedre servicemålet og opnå et servicemål på ni uger samlet ventetid til høreapparatbehandling på hospitalerne samt tilhørende delmål til forundersøgelse og behandling. Analysen ville også se på et samlet servicemål på ni uger.
Arbejdet med analysen er fortsat i sin indledende fase. Center for Økonomi i Region Hovedstaden er ved at rammesætte beskrivelsen af høreområdet og er på nuværende tidspunkt ved at se på økonomi og aktivitet samt eventuelle afledte kvalitative behov for afdækning af området. Analysens resultater forventes at være klar i 2. kvartal 2025. Sundhedsudvalget vil få forelagt analysens resultater, når de foreligger.
Digital visitation
I øjeblikket arbejder administrationen med forarbejdet til en mulig fremtidig implementering af digital visitation på høreapparatområdet. I regi af Danske Regioner er der nedsat en styreruppe med administrative og faglige repræsentanter fra hver af de fem regioner, som har til formål at afprøve implementering af Digital Visitation og Digital Infrastruktur på Høreområdet. Styregruppen har til opgave at planlægge pilotafprøvning og implementering af digital visitation til behandling af høretab med opkobling til digital infrastruktur på høreområdet i alle fem regioner. Administrationen har løbende møder med de øvrige regioner, med Region Nordjylland som tovholdere på projektet. Afrapportering til Danske Regioner er planlagt til januar 2025.
Andre ad hoc-opgaver
Administrationen blev i oktober 2024 bekendt med en henvendelse fra Høreforeningen angående tidsbestilling på audiologisk afdeling på Nordsjællands Hospital, hvor borgere oplever at blive afvist fra at komme på venteliste. Administrationen har derfor anmodet Nordsjællands Hospital om redegørelse herfor. Sundhedsudvalget vil blive mundtligt orienteret om redegørelsens indhold på udvalgets møde den 19. november 2024.
Sundhedsudvalget tager status på høreområdet til efterretning.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 19. november 2024.
Charlotte Hosbond/Nathalie Knudsen og Nicoline Mie Tesch
24074611
Intet.
Region Hovedstaden afsatte med budgetaftale 2024 varige midler (0,5 mio. kr. årligt) til et samarbejde med Forum for Mænds Sundhed om projektet ”Målrettede helbredstjek til mænd, der sjældent går til læge”. Det politiske ansvar for at følge op på disse midler er forankret i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Nedenstående beskrivelse af projektets status er dog vurderet at være relevant for sundhedsudvalget at kende til. Beskrivelsen har været forelagt udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen på møde den 24. oktober 2024.
Baggrund og status på projektet:
Baggrunden for projektet er den ulighed i sundhed, som er knyttet til køn. Mænd lever kortere end kvinder, særligt mænd med ingen/kort uddannelse, lav indkomst og mænd, som lever alene. En af årsagerne til den kortere levetid er sen opsporing af sygdom og dermed forsinket igangsættelse af relevant behandling. Projektet har derfor fokus på at tilbyde helbredstjek til mænd over 50 år med lav indkomst, som lever alene og ikke har været ved læge i to år.
Det centrale i projektet er at finde de rette rekrutteringsveje, og både rekruttering via almen praksis, boligforeninger, fagforeninger og kommuner mm. er aktuelt ved at blive undersøgt. Indholdet af helbredstjekket, som varetages af praktiserende læger, er beskrevet, herunder journalisering og dataopbevaring.
Projektet er 3-årigt (2024-2027) og følger tidsplanen, idet helbredstjekkene fortsat forventes gennemført i første kvartal i 2025. Resultaterne fra projektet vil således kunne afrapporteres i 2027.
Der er etableret en baggrundsgruppe for projektet med repræsentanter fra almen praksis, fagforeninger, boligforeninger, kommuner, forskning samt regionsadministrationen.
Projektet har, udover bevillingen fra Region Hovedstaden, fået midler fra Rockwool Fonden og er således finansieret. Rockwool Fonden vil herudover varetage et følgeforskningsprojekt på dele af projektet.
Projektbeskrivelsens resumé er vedlagt som bilag til meddelelsen.
Sundhedsudvalget vil blive forelagt en status på projektet til orientering igen ultimo 2025.
24005103
Bilag 1: Projekt Helbredstjek til udsatte mænd RESUME
Sundhedsudvalget har på møde den 26. august 2024 besluttet, at der til hvert møde i udvalget fortsat skal være en status på brystkræftområdet i form af en meddelelse, herunder en status på målopfyldelsen i pakkeforløb for brystkræft, status på overholdelse af bekendtgørelsen for de maksimale ventetider samt en status for længden på screeningsintervallet i screeningsprogrammet for brystkræft.
I nedenstående tabel 1 ses målopfyldelsen for brystkræftpakken fra januar til oktober 2024.
Der har grundet perioder med kapacitetsudfordringer på brystkræftområdet gennem en længere periode været et særligt fokus på området, og Herlev og Gentofte Hospital har udarbejdet handleplaner med konkrete initiativer. På baggrund heraf har målopfyldelsen på brystkræftområdet været stigende siden medio 2023. Der har dog siden påsken 2024 været et fald i målopfyldelsen, men målopfyldelsen er nu stigende igen. Som det fremgår af tabel 1 var målopfyldelsen i september 2024 på 67 %, og målopfyldelsen for oktober 2024 er ligeledes på 67 %.
Sundhedsudvalget blev på mødet d. 26. august 2024 orienteret om Herlev og Gentofte Hospitals plan for brystkræftområdet, hvor der arbejdes med eksisterende og nye strategiske indsatser.
For at forbedre målopfyldelsen har Herlev og Gentofte Hospital oprettet 4 ekstra ambulante spor for at forkorte ventetid til operation. Dette skal være med til at forbedre den samlede målopfyldelse for brystkræftpakken.
I forhold til de maksimale ventetider har der ikke været forløb, hvor bekendtgørelsen om de maksimale ventetider ikke har været overholdt i september. Der er endnu ikke opgørelse for de maksimale ventetider for oktober måned. Aktuelt er ventetiden til operation på 8 dage, og er således inden for tidsfristerne for de maksimale ventetider på 14 dage.
Herlev og Gentofte Hospital har oplyst, at omfanget af inviterede kvinder i screeningsprogrammet er på normalt niveau, og screeningsintervallet har siden årsskiftet været under 2 år og 1 måned. Således inviteres alle inden for tidsfristen på 2 år og 3 måneder, som fremgår af de nationale retningslinjer.
23045100
I september 2024 udsendte Indenrigs- og Sundhedsministeriet lovforslag om ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser (UTH), herunder nedlæggelse af Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Lovforslaget var en del af den statslige besparelse og reduktion af 1.000 årsværk i den statslige administration.
Utilsigtede hændelser omfatter fejl i behandling eller pleje, som kan skade eller har skadet patienten. Disse hændelser bliver registreret i en central database, Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD), med det formål at forbedre patientsikkerheden gennem læring og forebyggelse af fejl. Alle, der udfører sundhedsfaglige opgaver i deres arbejde, har i dag pligt til at rapportere utilsigtede hændelser. Systemet er sanktionsfrit, så sundhedspersonale frit kan rapportere hændelser uden frygt for sanktioner. UTH-systemet har stor værdi, da det muliggør dataindsamling og læring på tværs af regioner, kommuner og praksissektor og derved giver indsigt i hyppige fejltyper og risici på tværs af sektorer.
Med lovforslaget blev der lagt op til at fjerne regionsråds og kommunalbestyrelsers pligt til at modtage, registrere og analysere utilsigtede hændelser. Sundhedspersoner ville dermed ikke længere have pligt til at rapportere hændelserne til regionen eller kommunen. Som konsekvens betød forslaget også, at Styrelsen for Patientsikkerhed ikke længere skulle modtage rapporteringer fra regionsrådet og kommunalbestyrelsen om utilsigtede hændelser, ligesom forslaget betød en nedlæggelse af Dansk Patientsikkerhedsdatabase.
Lovforslaget medførte, parallelt med høringsprocessen, en stærk reaktion i faglige kredse, som på lige fod med høringssvaret fra regionerne formidlede problemerne i det stillede lovforslag. Indenrigs- og Sundhedsministeriet indgik på den baggrund i oktober 2024 en aftale med Danske Regioner om, at UTH-systemet fremover skal videreføres regionalt, hvor Danske Regioner fra 1. maj 2025 overtager administrationen af Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Danske Regioner vil dermed overtage ansvaret for opgaven med at modtage og analysere rapporteringer om utilsigtede hændelser samt driften af databasen med rapporteringer fra sundhedspersonale, patienter og pårørende.
Der er nu en proces i gang, hvor Danske Regioner sammen med Indenrigs- og Sundhedsministeriet aftaler en proces og plan for overdragelse af ordningen samt den nye ramme om indrapporteringerne, herunder rapporteringspligten. Administrationen vil sikre at orientere politisk, når en plan for overdragele af ordningen foreligger.
24071389
Regionens aftale med Novo Nordisk Fonden om støtte til drift af Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) løber til 31. december 2029. I bevillingsaftalen for SDCC fremgår af punkt 12.3.: ”I 2026 foretages en hovedevaluering af SDCC som beskrevet i Drejebogen. Hovedformålet med evalueringen er at vurdere, om Fonden skal forlænge bevillingen til Regionen til drift af SDCC efter udløbet af Bevillingsperioden. Hovedevalueringen forestås af Fonden, der også afholder omkostningerne hertil.”
Novo Nordisk Fonden er ved at planlægge hovedevalueringerne for de fem danske Steno Diabetes Centre. Med henblik på at foretage evalueringen af SDCC samtidig med de vestdanske diabetescentre, der er planlagt til at ske i 2025, har Novo Nordisk Fonden bedt om regionens tilladelse til, at SDCC og Steno Diabetes Center Sjælland også evalueres i 2025. SDCC har tilkendegivet, at de gerne vil deltage i en evaluering i 2025. Administrationen vil på den baggrund meddele tilsagn til Novo Nordisk Fonden om, at evalueringen gennemføres i 2025. Planen er herefter, at Novo Nordisk Fondens bestyrelse senest medio 2026 forventes at tage stilling til, om Novo Nordisk Fonden skal forlænge bevillingerne.
24071785