Bilag 1: Notat om brintbus forsøgUdvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 10. januar 2024:
Godkendt
Jørgen Johansen (C) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller over for udvalget for trafik og regional udvikling:
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 10. januar 2024:
Taget til efterretning.
Jørgen Johansen (C) deltog ikke i sagens behandling.
Region Hovedstadens første elbusser blev sat i drift d. 11. december 2022, og flere elbusser er allerede i udbud og kommer på vejene de kommende år, mens regionen de seneste to år har gennemført et forsøg med en brintbus, der nu er afsluttet. Nærværende sag giver en status for den grønne omstilling af den kollektive trafik.
Movia, Jeppe Gaard kontraktchef og Severin Soya, miljøkonsulent, vil give en præsentation på mødet.
Region Hovedstaden har som målsætning at udfase de regionale dieselbusser frem mod 2030 og erstatte dem med elbusser eller andre busser med tilsvarende miljø- og støjfordele. Målsætningen blev sat i konstitueringsaftalen efter regionalvalget i 2017 og blev konfirmeret i regionens klimasamarbejdsaftale med staten i 2020, hvor regionen forpligtede sig til at alle udbud af nye busser fra 2022 skulle være nulemissionsbusser.
Udrulning af elbusser
Buslinjerne 230R, 380R og 98N blev de første regionale buslinjer på Sjælland, der blev omstillet til nulemission. Elbusserne blev indviet d. 10. december 2022 i Kirke Hyllinge, og blev sat i drift dagen efter. Sidenhen er buslinjerne 55E, 65E, 90N og 70% af regionens mest driftstunge buslinje, 500S, også omstillet til el. Det betyder, at knap 14% af regionens samlede busdrift nu er omstillet til nulemission. Derudover har regionen tre buslinjer, 390R, 600S og 91N, der siden 2016 har anvendt HVO (biodiesel) som brændstof. HVO er et fossilfrit brændstof, der har lokal udledning af luftforurening og partikler, men ikke CO2.
Buslinjerne omstilles løbende ved udbud i forbindelse med kontraktudløb. Følgende buslinjer er derudover på vej til at blive omstillet:
Buslinje(r) | Status på udbud | Driftsstart elbusser |
150S og 15E | Afgjort – se meddelelse på udvalget for trafik og regional udvikling den 3/10-22 | Marts 2024 |
250S og 94N | Afgjort – se meddelelse på udvalget for trafik og regional udvikling den 30/8-23 | December 2024 |
600S og 91N | Afgjort – se meddelelse på udvalget for trafik og regional udvikling den 30/8-23 | December 2024 |
123 | Afgjort – se meddelelse på udvalget for trafik og regional udvikling den 30/8-23 | April 2025 |
300S | Lukkes og erstattes af Hovedstadens Letbane | Slut 2025 |
200S | Ikke afgjort | December 2025 |
Når buslinje 200S er omstillet i december 2025 vil 2/3-dele af regionens busdrift være omstillet til nulemission, hvis man medregner, at buslinje 300S erstattes af Hovedstadens Letbane, der vil køre på el. Regionen er dermed godt på vej til at indfri målsætningen om at udfase alle dieselbusser inden 2030. De næste par år vil regionens resterende 10 buslinjer skulle i udbud. Regionen vil efter planen have udfaset de sidste dieselbusser i 2028, hvor buslinje 390R har kontraktudløb.
Administrationen har ansøgt midler fra statslige puljer til at dække en andel af meromkostningerne ved omstillingen til elbusser. Regionen har samlet modtaget ca. 39 mio. kr. i støtte til omstillingen af førnævnte buslinjer, der enten er omstillet eller er på vej til at blive omstillet.
Regionen vedtog målsætningen om udfasning af dieselbusser tilbage i 2017. Det var to år før, at de første kommunale buslinjer blev omstillet til el i Roskilde, og målsætningen var derfor forbundet med både relativt store teknologiske og økonomiske usikkerheder. Især var rækkevidden på elbusserne en bekymring i forhold til de lange og driftstunge regionale ruter. Pga. usikkerhederne om rækkevidde besluttede regionsrådet at afsætte midler i Budgetaftalen for 2019 til et toårigt forsøg med en brintbus. Brintbusser har ligesom elbusser ingen lokal udledning af CO2 og luftforurening, men har længere rækkevidde end elbusser, og er væsentligt hurtigere at optanke. Derfor kunne brintteknologien potentielt være et godt match på de lange regionale busruter, men teknologien var uprøvet og erfaringerne begrænsede. Derfor kunne et forsøg give erfaringer for både regionen, Movia og operatørerne inden en senere omstilling af de regionale buslinjer.
Erfaringer fra brintbusforsøget
Regionsrådet godkendte udmøntningen af brintbusforsøget d. 19. maj 2020, som pga. lang leveringstid på brintbussen først skulle starte i december 2021. Pga. forsinket levering og tekniske udfordringer var bussen dog reelt ikke i drift før februar 2022. Forsøget skulle have løbet til udgangen af 2023, men pga. sikkerhedsfejl på ventilerne i de påfyldningskøretøjer, som leverede brint til tankanlægget, har tankanlægget været lukket siden juni 2023, hvorfor bussen ikke har været ude at køre siden. Brintbussen er dermed ikke blevet testet på motorvej og i længere vognløb.
Forsøget har vist, at brintteknologien teknisk set godt kan fungere i praksis, men at markedet for brintforsyning ikke er modent, og at busserne fortsat produceres i så lave styktal, at de er udsatte for børnesygdomme. Hertil kan lægges, at brintbusser er væsentligt dyrere end batterielektriske busser, langt mindre energieffektive og ikke mere miljøvenlige end elbusser.
Brintbussen har haft udfordringer med driftsstabiliteten, der igennem forsøget har været betydeligt lavere sammenlignet med både el- og dieselbusser med en tilgængelighed på 66% sammenlignet med over 90%. Tekniske udfordringer ved både bussen og tankanlægget har været medvirkende til den lave driftsstabilitet.
Erfaringerne med brinttankanlægget viser, at brinttankinfrastrukturen er en udfordring for forsyningssikkerhed ved brug af brint som drivmiddel. I Movias område er der kun én leverandører af brint til transport. Hvis busdriften er afhængig af denne ene leverandør, er der en betydelig risiko for, at forsyningen af brint kan svigte af forskellige årsager hos brintleverandøren. Brintbussen har pga. det lave udbud kun haft mulighed for at tanke på Prags Boulevard i København – ca. en halv times kørsel fra bussens garageanlæg. Brintleverandøren har sidenhen besluttet at trække sig helt ud af det danske marked.
Afrapporteringen af projektet kan læses i bilag 1.
Perspektiver fremadrettet
Siden regionen afsatte midler til brintbusforsøget er den teknologiske udvikling af elbusser gået stærkt, og de første regionale elbusser er sat i drift inden forsøgets afslutning. Rækkevidden og økonomien er ikke længere en udfordring, hvilket kan ses i den igangværende omstilling af de regionale buslinjer til el, og det har kun været nødvendigt at opstille ladestandere i byrummet til en enkelt buslinje – 2A. De øvrige busser oplades på busdepoterne – også de regionale elbusser.
En måde at tackle udfordringerne med rækkevidde har været, at operatørerne har kunnet anvende et fyr med HVO (fossilfrit brændstof) til opvarmning af busserne, når udetemperaturen er under 5 grader. Med den forbedrede rækkevidde for elbusser har Movia åbnet op for at tilgodese operatører, der tilbyder elbusser med emissionsfri kabineopvarmning ved de seneste to udbud. Det valgte regionen at gøre. Det har resulteret i, at buslinjerne 250S og 94N får emissionsfri kabineopvarmning. Buslinje 200S er i udbud og kan potentielt også få emissionsfri kabineopvarmning.
Når Movia udbyder buslinjer på vegne af regionen med henblik på omstilling til nulemissionsbusser, er der ikke krav til teknologien. I praksis betyder det, at operatørerne har frit valg om de vil byde med elbusser eller brintbusser. Ingen operatører har dog valgt at byde ind med brintbusser, når regionens buslinjer har været i udbud, pga. en højere pris på brintbusser sammenlignet med elbusser. Administrationen og Movia forventer derfor ikke, at regionens buslinjer omstilles til brint indenfor nær fremtid.
Brint kan dog være en interessant teknologi til andre grene af transportsektoren og den tunge transport. Derfor arbejder regionen igennem STRING-samarbejdet for en grøn brintkorridor imellem Hamborg og Oslo.
Ved tiltrædelse af indstillingen tages orientering om grøn omstilling af regionens busser og afrapportering af brintbus forsøg til efterretning.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling d. 10. januar 2024.
David Meinke/Birgitte Leolnar.
23076467
Bilag 1: Notat om brintbus forsøg
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 10. januar 2024:
Anbefalet.
Regionsrådet besluttede den 18. august 2020 at opdele anlægget af Favrholm Station i to etaper. Første etape er nu udført og omfattede en station ved Nyt Hospital Nordsjælland, hvor S-tog og lokaltog på Frederiksværksbanen kan stoppe. Anden etape omfatter anlæg af den såkaldte vendesporsløsning, som gør det muligt for lokaltog fra de nordlige lokalbaner at vende ved Favrholm St., så denne bliver endestation. Dermed kan passagerer på alle lokalbaner i Nordsjælland komme direkte til det nye hospital uden at skulle skifte tog.
Beslutningen om at opdele anlægget af stationen i to etaper skyldes, at der i 2020 endnu ikke var truffet beslutning i statsligt regi om ombygning af Hillerød Station. Men med aftale om Infrastrukturplan 2035 den 28. juni 2021 er der nu sikret finansiering til ombygning af Hillerød Station og dermed mulighed for, at lokaltog kan køre gennem stationen og videre til Favrholm Station. Derfor forelægges denne sag om Favrholm Stations anden og sidste etape.
Enhedschef Birgitte Leolnar vil holde et oplæg på mødet for udvalget for trafik og regional udvikling.
Når Nyt Hospital Nordsjælland åbner, vil ca. 3.900 medarbejdere, 500.000 ambulante patienter årligt samt et betydeligt antal pårørende og besøgende vil få deres gang på hospitalet. Favrholm Station åbnede den 10. december 2023, og dermed er der fra starten sikret direkte adgang til hospitalet med den kollektive trafik. Sideløbende etableres også bydelen Favrholm, hvor der vil være op til 4.000 boliger og 10.000 arbejdspladser, når den er færdigudbygget.
Med den statslige aftale om Infrastrukturplan 2035 den 28. juni 2021 er der sikret finansiering til ombygning af Hillerød Station, som giver mulighed for at lokaltog kan køre gennem stationen. En direkte gennemkørsel på Hillerød Station vil sammen med vendespor ved Favrholm Station gøre det muligt for rejsende, som kommer nordfra, at tage lokaltog direkte til Favrholm og Nyt Hospital Nordsjælland uden at skifte tog undervejs. En sammenbinding af lokalbanerne på tværs af Hillerød Station forventes at medføre en betragtelig forøgelse af passagertallet på lokalbanerne.
En fuldt udbygget Favrholm Station er grundstenen i visionsplanen fra 2012, som regionen i mange år har arbejdet for at realisere.
Etablering af vendespor ved Favrholm er nødvendig for at opnå de fulde potentialer ved ombygningen af Hillerød Station, som Banedanmark planlægger at udføre i perioden 2026-2027. For at realisere potentialerne ved flere passagerer og dermed billetindtægter samt lettere adgang til det nye hospital tidligst muligt, er det nødvendigt at igangsætte udbuddet af anden etape nu.
Regionsrådet godkendte den 14. december 2021, på et lukket dagsordenspunkt, låneoptag på 79,5 mio. kr. til anlæg af første etape af Favrholm Station. Denne etape medfinansieres af staten og Hillerød Kommune. Anlægget blev designet og forberedt til en senere udbygning med vendespor. Under første etape blev der derfor foretaget ekspropriation, jordarbejder og anlæg af en bro, som forberedelse til vendesporsløsningen i anden etape.
Ud af de 79,5 mio. kr. udgjorde projektreserven 9,8 mio. kr. Da anlægsarbejdet forløb uden større uforudsete udgifter, har det ikke været nødvendigt at trække på projektreserven. Den samlede udgift for første etape af Favrholm Station har for Region Hovedstaden derfor udgjort 69,7 mio. kr., eksklusive udgifter til rådgiverydelser og togbusser.
Anden etape af Favrholm omfatter anlæg af 1,1 km jernbanespor, 5 sporskifter, 1 perron, 1 elevator samt dertilhørende jernbanesignaler, sikringsanlæg, belysning, rejsekortudstyr, bænke m.v. Anlægsoverslaget for vendesporsløsningen er estimeret til 127 mio. kr. (2022-prisniveau), men den endelige pris vil afhænge af de indkomne tilbud i forbindelse med udbuddet.
Med denne sag godkender regionsrådet alene at igangsætte udbudsprocessen. Regionsrådet vil på baggrund af det vundne tilbud skulle godkende bevilling af midler, før etablering af anden etape af Favrholm Station kan påbegyndes.
Movia vurderer, at lokalbanerne i Nordsjælland vil kunne tiltrække ca. 600.000 ekstra passagerer om året. Det nuværende årlige passagertal er på ca. 5 mio. for lokalbanerne i Nordsjælland. Med de billetindtægter, som de ekstra passagerer vil give, vil udgifterne til anlægsarbejdet kunne tjene sig selv hjem efter cirka 11 år. Finansieres anlægsarbejdet ved et 25-årigt lån, vil de årlige låneydelser (afdrag og renter) kunne dækkes af de forventede ekstra billetindtægter fra 2029.
Vedlagt sagen findes linjediagrammer, der illustrerer, hvilke tog der fremover standser på Favrholm Station:
| 1 | Bilag 1 – Linjediagram – Nuværende situation Linjediagrammet gælder fra 10. december 2023 og frem til ombygning af Hillerød Station. Linjediagrammet viser, at S-tog og lokaltog på Frederiksværkbanen standser på Favrholm Station. |
| 2 | Bilag 2 – Linjediagram – Uden vendespor (etape 1) Linjediagrammet gælder efter ombygning af Hillerød Station, hvis Favrholm Station ikke udvides med vendespor. Linjediagrammet viser, at Frederiksværkbanen og Lille Nord bindes sammen. Dermed kommer der direkte tog til Favrholm fra alle stationer mellem Helsingør og Hundested. Derudover vil hvert andet tog fra Tisvildeleje fortsætte til Favrholm og videre mod Hundested med få stop (dvs. som det nuværende hurtigtog på Frederiksværkbanen). |
| 3 | Bilag 3 – Linjediagram – Med vendespor (etape 2) Linjediagrammet gælder efter ombygning af Hillerød Station, hvis Favrholm Station udvides med vendespor. Linjediagrammet viser at, samtlige lokaltog standser på Favrholm Station og alle passagerer på lokalbanerne i Nordsjælland vil kunne tage toget direkte til Nyt Hospital Nordsjælland uden at skulle skifte tog undervejs. |
Ved tiltrædelse af indstillingen vil Lokaltog A/S igangsætte en udbudsproces for bygge- og anlægsarbejderne af Favrholm Stations anden og sidste etape.
Etablering af anden etape af Favrholm Station kan påbegynde, når regionsrådet har godkendt en konkret bevilling til udførsel af bygge- og anlægsarbejderne. Denne bevilling gives, når priserne for arbejderne er kendt, hvilket de vil være efter Lokaltogs tilbudsevaluering og pointtildeling af indgivende tilbud fra udbuddet. Udgifter forbundet med udbudsprocessen, herunder detailprojektering af anlægget, vil indarbejdes i den endelige bevilling, såfremt regionsrådet godkender at gennemføre projektet.
Hvis regionsrådet vælger ikke at gennemføre projektet, vil udgifter forbundet med udbudsprocessen skulle afholdes af regionene. Disse udgifter forventes at udgøre 5,7 mio. kr.
Administrationen indstiller at udbudsprocessen igangsættes med henblik på, at der efterfølgende kan træffes beslutning om at igangsætte anlægsprojektet. Der er dog usikkerhed om udfaldet af udbuddet, og dermed også om anlægsprojektets rentabilitet.
Hvis regionsrådet godkender at igangsætte udbudsprocessen, men ikke godkender at etablere det endelige anlægsprojekt, vil regionen skulle afholde udgifter for udbudsprocessen på forventet 5,7 mio. kr.
Med denne sag godkender regionsrådet alene at igangsætte udbudsprocessen. Hvis anlægsprocessen ikke efterfølgende godkendes, vil regionen skulle dække udgifterne forbundet med udbudsprocessen på forventet 5,7 mio. kr. Denne udgift vil blive afholdt under rammen til kollektiv trafik.
Hvis regionsrådet på baggrund af udbudsprocessen beslutter at godkende at etablere det endelige anlægsprojekt, vil udgifter til udbudsprocessen indgå i den samlede bevilling.
Udgifter til etablering af anden etape af Favrholm Station vil skulle lånefinansieres og betales gennem årlige afdrag under rammen til kollektiv trafik. Med det nuværende anlægsoverslag, er det forventningen, at udgifterne til anlægsarbejdet vil kunne tjene sig selv hjem efter cirka 11 år som følge af øgede billetindtægter. Finansieres anlægsarbejdet ved et 25-årigt lån, vil de årlige låneydelser (afdrag og renter) kunne dækkes af de forventede ekstra billetindtægter fra 2029.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 10. januar 2023, forretningsudvalget den 23. januar 2023 og regionsrådet den 30. januar 2023.
David Meinke / Birgitte Leolnar
16039142
Bilag 1: Bilag 1 – Linjediagram – Nuværende situation
Bilag 2: Bilag 2 – Linjediagram – Uden vendespor (etape 1)
Bilag 3: Bilag 3 – Linjediagram – Med vendespor (etape 2)
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 10. januar 2024:
Anbefalet.
Ifølge styrelsesloven og erhvervsfremmeloven kan regionsrådet udarbejde en regional udviklingsstrategi. På det regionale udviklingsområde anvendes strategien til at sætte politisk retning, og strategien udgør en del af grundlaget for udmøntning af de regionale udviklingsmidler. Regionsrådet godkendte den 20. juni 2023 at sende udkast til den regionale udviklingsstrategi 2024 i høring forud for endelig vedtagelse. Udviklingsstrategien har været i formel høring hos Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse samt efterfølgende 8 uger i offentlig høring. Hermed forelægges endeligt forslag til regional udviklingsstrategi og tilhørende konkrete indsatsområder.
Regionsrådet sætter med den kommende regionale udviklingsstrategi 2024 "Fælles om bæredygtig udvikling i hovedstadsregionen" ambitiøse mål for miljø, klima, uddannelse samt trafik og mobilitet. Region Hovedstaden vil sætte barren højt - både når det handler om at reducere udledningen af CO2, forbruget af råstoffer i byggeriet, og når vi ønsker flere grønne transportmuligheder. Det kræver stærke samarbejder på tværs af regionens geografi og myndighedsskel at finde løsninger på de fælles udfordringer. Derfor er strategien udarbejdet med løbende inddragelse af kommuner, eksperter og relevante organisationer mv. Strategiens mål rækker mindst 10 år ud i fremtiden.
Regionsrådet godkendte høringsudkast af strategien den 20. juni 2023, og herefter har strategien været i høring. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse afgav høringssvar den 27. september 2023. Bestyrelsen var positiv over for strategien og opfordrede bl.a. til en tættere dialog om realiseringen af strategiens ambitioner. Miljø- og klimaudvalget og udvalget for trafik og regional udvikling blev orienteret nærmere om høringssvaret på deres møder den 4. oktober 2023. Strategien har efterfølgende været i offentlig høring fra 8. oktober til 4. december 2023. Høringen blev sendt direkte til 230 relevante organisationer på tværs af strategiens fagområder. Der blev desuden informeret om høringen på regionens hjemmeside, via LinkedIn og i relevante møder og samarbejdsfora.
Høringssvarene og justering i strategien
I alt er der indkommet 36 høringssvar. 8 af regionens kommuner har indsendt høringssvar, og derudover har Kommunekontaktrådet (KKR Hovedstaden) afgivet svar. Alle høringssvarene kan læses i deres helhed på regionens høringsportal www.regionh.dk/Høring af den regionale udviklingsstrategi 2024
Høringssvarene er i høj grad positive over for strategiens ambitioner og målsætninger. Flere aktører inviterer til øget dialog og samarbejde om realisering af strategiens ambitioner. Høringssvarene bekræfter behovet for en regional opgaveløsning inden for strategiens områder og giver et godt udgangspunkt for fremtidigt samarbejde og partnerskaber om realiseringen af strategien.
Flere af regionens interregionale samarbejdspartnere har afgivet høringssvar. Her fremhæves Greater Copenhagen og STRING som centrale organer for fortsat samarbejde på tværs af regioner og Øresund. Administrationen bemærker, at der fra svensk side er stor opbakning til regionens fokus på at sikre bæredygtig regional udvikling. Her opfordres til øget dialog og erfaringsudvikling med henblik på samarbejde inden for bl.a. klimatilpasning og energiomstilling, trafik og mobilitet samt uddannelse og beskæftigelse.
Det bemærkes, at flere høringsparter fremhæver udfordringer i forhold til arealanvendelse og tværgående planlægning i hovedstadsregionen. Arealet er begrænset i regionen, og samtidig er der brug for plads til at løfte de indsatsområder, som strategien berører - særligt i forhold til den grønne omstilling af bl.a. energi, infrastruktur og ressourcer. Flere af regionens myndighedsområder har snitflader ind i den dagsorden, herunder råstoffer og mobilitet. Der efterspørges en bedre koordinering og dialog både regionalt og nationalt, så der kan ske en tværsektoriel koordinering i planlægningen fremadrettet. Det er et tema, der ikke tidligere er nævnt i udkast til den regionale udviklingsstrategi, idet regionen ikke har myndighed på planområdet.
Administrationen har gennemgået og vurderet alle høringssvar med henblik på, om der er brug for at justere eller skærpe strategien, ligesom de mange gode perspektiver og opfordringer til styrket eller nye samarbejder tages med i det videre arbejde med at realisere strategien. I vedlagte oversigt opsummeres og kommenteres overordnet på alle høringssvar (bilag 2). I det følgende gennemgås nogle af de væsentligste kommentarer i høringssvarene inden for hvert af de fire strategispor. Derudover fremgår det, hvad høringssvarene har givet anledning til af ændringer i strategien. Administrationen har ligeledes gennemført nogle justeringer af strategiteksten for at skærpe og finjustere indholdet yderligere.
Strategisporet: En sund og klimarobust region
Høringsparterne anerkender vigtigheden af at fokusere på de tre temaer med jord og grundvand, klimatilpasning og trafikstøj. Samtidig gives der udtryk for, at niveauet af ambitioner flugter godt med parternes egne strategier og indsatser. Der opfordres bredt set til at styrke igangværende og nye samarbejder. For jord og grundvand bakkes op om regionens arbejde og strategiens målsætninger og indsatser om stærke samarbejder og partnerskaber til gavn for regionens borgere. Klimatilpasning fremhæves særligt af kommunerne som en central dagsorden, hvor regionen har en vigtig rolle i at understøtte, at klimatilpasning hænger sammen på tværs af kommune- og regionsgrænser. Trafikstøj fremhæves som et problem, der påvirker store dele af regionens borgere, og der udtrykkes stor opbakning til, at regionen fortsat har en aktiv indsats på området.
På baggrund af høringssvarene foreslår administrationen, at:
Strategisporet: Ansvarligt forbrug af ressourcer og mindre CO2-udledning
Der er i høringssvarene stor opbakning til regionens fokus på at understøtte en bæredygtig udvikling både i forhold til at sænke forbruget af råstoffer og reduktion i CO2-udledningen. For råstofferne gælder det primært, at partnerne støtter op om regionens ambition om at sikre et ansvarligt forbrug af råstoffer, herunder et øget fokus på at rammerne for genbrug og genanvendelse af byggematerialer skal styrkes. Nogle kommuner og interesseorganisationer har kommentarer i forhold til råstofplanlægningen og ønsker, at natur og landskab tænkes med i den fremtidige råstofplanlægning. Derudover efterspørges det, at målsætningen bliver tydeligere på, om det er for Region Hovedstaden som virksomhed alene, eller det er for den samlede hovedstadsregion. Parterne støtter op om regionens ambitiøse målsætninger for CO2-reduktion. Særligt fremhæves samarbejdet med kommunerne i regi af Klimaalliancen som en central brik i arbejdet med at realisere de kommunale klimaplaner. Her tales meget positivt om både det igangværende og fremtidige samarbejde og partnerskab. Nogle aktører efterspørger, hvad vi som region selv vil gøre i forhold til at reducere CO2-forbruget for egen drift.
På baggrund af høringssvarene foreslår administrationen, at:
Strategisporet: En attraktiv og sammenhængende mobilitet
Høringspartnerne bakker op om regionens ambitioner om at sikre en attraktiv og sammenhængende mobilitet. Mange fremhæver vigtigheden af at have et velfungerende hovednet, så borgere kan komme på tværs af regionen, eksempelvis til og fra uddannelse og job. Her nævnes udfordringen med at få flere fra bilen og over i det kollektive og på cykler. Der kvitteres for regionens fokus på cyklisme, knudepunkter, samkørsel og delemobilitet. Derudover opfordres der til fortsat samarbejde om den fremtidige udvikling af mobilitet- og trafikindsatser i hovedstadsregionen.
På baggrund af høringssvarene foreslår administrationen, at:
Strategisporet: Uddannelse til fremtiden
Der er generelt opbakning til regionens ambitioner om at styrke uddannelsesindsatsen på tværs af hovedstadsregionen. Både kommuner og uddannelsesinstitutioner anerkender vigtigheden af kompetencer til den grønne omstilling og behovet for, at flere vælger en velfærdsuddannelse. Flere nævner behovet for øget rekruttering til erhvervsuddannelserne. Derudover fremhæves arbejdet med at sikre, at færre unge står uden job og uddannelse – og fortsat tæt dialog med FGU-skolerne (Den forberedende grunduddannelse) om behovet for at samarbejde om indsatser på skolerne.
På baggrund af høringssvarene foreslår administrationen, at:
Opfølgning på den regionale udviklingsstrategi 2024
Administrationen vil sikre, at miljø- og klimaudvalget samt udvalget for trafik og regional udvikling løbende involveres i en opfølgning på strategiens målsætninger. Derudover vil udvalgene i forbindelse med udmøntningsprocessen for de tre udvalgspuljer, som er finansieret af RUS-midler, være med til at præge, hvilken rolle regionen administrativt og politisk har for realiseringen af de konkrete indsatsområder for 2024 og 2025. Første drøftelse af udmøntningen af de tre puljer vil ske på udvalgsmøderne i de to udvalg den 5. februar 2024.
Udvalgenes løbende opfølgning på og dialog om fremdrift på strategiens mål og indsatser vil fremadrettet erstatte den tidligere årlige afrapportering til regionsrådet på fastsatte mål på regional udvikling besluttet af det foregående regionsråd.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil den regionale udviklingsstrategi 2024 "Sammen om bæredygtig udvikling i hovedstadsregionen" erstatte den tidligere udviklingsstrategi "En region for den næste generation". Der er ikke et formelt krav om, at strategien skal revideres inden for en nærmere defineret årrække. Strategien vil være gældende, indtil regionsrådet beslutter at revidere strategien.
De konkrete indsatsområder, der er skrevet ind som et bilag til selve strategien, har et kortere sigte for 2024 og 2025. Udvalgene følger op på, om der er brug for at tilpasse indsatsområderne. Nye indsatsområder kan besluttes af regionsrådet og kræver ikke en fornyet formel høringsproces.
Der er ikke i sig selv bevillingsmæssige konsekvenser ved godkendelse af den regionale udviklingsstrategi. Stategien vil udgøre rammen for den årlige udmøtning af de udvalgspuljer, der blev aftalt i budgetprocessen, og som er finansieret af regionale udviklingsmidler.
Administrationen planlægger en kommunikationsindsats i forbindelse med regionsrådets godkendelse af strategien. Det indebærer bl.a. en pressemeddelelse og opslag på SoMe.
Desuden arbejdes der løbende med kommunikationsprodukter og interessentmateriale, der skal understøtte arbejdet med at realisere strategiens målsætninger og mobilisere styrket samarbejde om de konkrete indsatsområder.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget samt udvalget for trafik og regional udvikling parallelt den 10. januar 2024, herefter forretningsudvalget den 23. januar og regionsrådet den 30. januar 2024.
David Meinke / Iben Fibiger
22034731
Bilag 1: Endelig forslag til den regionale udviklingsstrategi 2024
Bilag 2: Opsamling på høring af den regionale udviklingsstrategi 2024
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 10. januar 2024:
Anbefalet, i det udvalget beder administrationen om at skærpe høringssvaret op mod mødet i forretningsudvalget.
Den 10. oktober 2023 modtog Region Hovedstaden en anmodning fra U/NORD om regionsrådets indstilling og eventuelle bemærkninger til U/NORDs ønske om nedlukning af udbuddet af hhx i Helsingør (bilag 1).
Forud for anmodningen havde U/NORD den 27. juni 2023 overfor Styrelsen for Undervisning og Kvalitet oplyst, at institutionen ønskede kapacitetsfastsættelse for 2024/25 på hhx i Helsingør med henblik på at optage hhx-elever til det kommende skoleår, idet institutionen var i gang med at undersøge alternative placeringer af uddannelsen. Dette har siden vist sig ikke at være muligt.
Regionsrådet har den 14. marts 2023 behandlet en henvendelse fra erhvervsskolen U/NORD vedrørende institutionens overvejelse om at lukke deres udbud af htx på Rasmus Knudsensvej 9 i Helsingør. Baggrunden for U/NORDs beslutning om at nedlægge Rasmus Knudsensvej 9 var økonomisk, faglig og social bæredygtighed på uddannelsesstedet. På daværende tidspunkt var der ikke en beslutning om at lukke hhx på samme adresse i Helsingør, men der blev i marts 2023 lukket midlertidigt for optag af nye ansøgere til hhx i Helsingør.
Regionsrådet har en koordinerende rolle i forhold til at sikre et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til unge i Region Hovedstaden. I samarbejde med de gymnasiale uddannelsesinstitutioner skal regionsrådet sikre sammenhæng i udbuddet for så vidt angår den geografiske placering og kapaciteten på uddannelserne. U/NORD skal derfor sørge for, at der foretages en høring af regionsrådet i Region Hovedstaden for derved at sikre inddragelse af rådet, før bestyrelsen tager en endelig beslutning om ophør af hhx-udbuddet. Inddragelse af regionsrådet skal ske så tidligt som muligt, så regionsrådet får mulighed for at udøve deres koordinerende opgave.
Henvendelse fra U/NORD vedrørende lukning af hhx i Helsingør
Det fremgår af den aktuelle henvendelse (bilag 1), at U/NORD siden efteråret 2022 har søgt at finde samarbejder lokalt i Helsingør for at sikre et fortsat udbud af hhx samt eud/eux business i byen. Idet det ikke har været muligt, har U/NORD besluttet at lukke udbuddet af hhx såvel som eud/eux business.
Det fremgår ligeledes af henvendelsen, at elevoptaget på hhx i Helsingør har været lille og faldende, således at der i 2016 blev optaget 46 hhx-elever, mens der i 2023 var 25 1. prioritetsansøgere til hhx i Helsingør. U/NORD bemærker, at antallet af elever således er for lille til at kunne sikre økonomisk, faglig og social bæredygtighed.
Uddannelsesdækning
I Region Hovedstaden var der i 2023 i alt 2.412 unge, der søgte en hhx som deres højeste uddannelsesønske. Til sammenligning søgte 10.365 unge en stx som deres højeste uddannelsesprioritet. Fordi der er færre unge, der søger hhx end stx, er der længere mellem hhx-uddannelsesstederne, og eleverne har gennemsnitligt en lægere transporttid til skole. For unge, der bor i Helsingør, vil de nærmeste hhx-uddannelsessteder være i Hillerød, Lyngby eller København. Transporttiden med kollektiv trafik jf. www.rejseplanen.dk fra Helsingør Station med ankomst den 11. januar 2024 senest kl. 8.00 til de alternative uddannelsessteder for hhx fremgår af tabellen nedenfor. Ligeledes fremgår længste rejsetid i elevfordelingen 2023 samt hvilke prioriteter, ansøgere havde angivet til uddannelsesstedet.
| Uddannelsessted | Transporttid (rejseplanen.dk) | Længste rejsetid i elevfordeling 2023 |
| U/NORD Hillerød Handelsgymnasium, Trollesmindealle 24, 3400 Hillerød | 51 min. | 75 min. (2. prioritetsansøger) |
| U/NORD Lyngby Handelsgymnasium, Hjortehøjsvej 1, 2800 Kgs. Lyngby | 1 time, 2 min. | 45 min. (4. prioritetsansøger) |
| Niels Brock Det Internationale Gymnasium, Linnésgade 2, 1361 Kbh. K | 55 min. | 76 min (2. prioritetsansøger) |
| Niels Brock Handelsgymnasiet Nørre Voldgade, Nørre Voldgade 34, 1358 Kbh. K | 51 min. | 45 min. (4. prioritetsansøger) |
| Niels Brock Innovationsgymnasium, Julius Thomsens Pl. 10, 1925 Frb. C | 56 min. | 49 min. (1. prioritetsansøger) |
| Niels Brock Handelsgymnasiet JTP, Julius Thomsens Pl. 6, 1925 Frb. C | 56 min. | 36 min. (1. prioritetsansøger) |
Administrationen bemærker vedrørende ovenstående sammenligning af transporttider til alternative hhx-uddannelsessteder og transporttider til grund for elevfordelingen i 2023, at der i elevfordelingen ikke opgøres transporttider ved brug af rejseplanen.dk, og de to transporttidsopgørelser derfor ikke umiddelbart kan sammenlignes. Transporttiderne under elevfordelingen 2023 var generelt langsommere end opgørelser i rejseplanen.dk.
Uddannelsesstederne kan ses på www.ug.dk/gymnasiekortet
Kommentarer fra øvrige uddannelsesinstitutioner
Skolerne i Gymnasiesamarbejde Nordsjælland har fået mulighed for at indsende skriftlige kommentarer vedrørende U/NORDs ønske om at lukke hhx-udbuddet i Helsingør. Administrationen har modtaget kommentarer fra Helsingør Gymnasium (bilag 2) og gymnasierne Espergærde, Gribskov, Egedal, Allerød, Rungsted, Frederiksværk og Frederiksborg (bilag 3).
Af kommentaren fra Helsingør Gymnasium fremgår det, at der har været en dialog med U/NORD i flere omgange om at finde en samarbejdsmodel for at fortsætte udbuddet af erhvervsgymnasiale uddannelser i Helsingør. Det har ikke været muligt at finde en løsning, begge parter ønskede. Kommentaren fra de syv gymnasier peger på, at det findes ærgerligt, at hhx ikke kan fastholdes i Helsingør, men det konstateres, at der har været dialog om forskellige tiltag, som ikke har givet resultat.
Administrationens vurdering
Administrationen konstaterer, at søgningen til hhx i Helsingør har været så lille, at det ikke resulterer i et attraktivt uddannelsestilbud. Men det vurderes, at uddannelsesdækningen vil blive svækket for unge i Helsingørområdet, idet transporttiden for unge i Helsingør og opland, der ønsker den merkantile studentereksamen hhx, vil blive markant forlænget samt medføre øgede transportudgifter. Desuden kan det reelt blive vanskeligt for disse unge at opnå en plads på nogle af de øvrige hhx-uddannelsessteder, fordi nogle har for mange ansøgere, og elevfordelingen sker efter transporttid. Det bemærkes, at unge med den angivne transporttid (jf. tabellen ovenfor), ved angivelse som 1. prioritetsuddannelse havde kunnet opnå plads på Hillerød Handelsgymnasium, Lyngby Handelsgymnasium, Det Internationale Gymnasium samt Handelsgymnasiet Nørre Voldgade. Derimod havde det ikke været muligt at opnå plads på Innovationsgymnasiet eller Handelsgymnasiet JTP.
Administrationen konstaterer i øvrigt, at det på trods af gentagne forsøg på dialog ikke har været muligt for de relevante parter at opnå enighed om et samarbejde, fx efter samme model som i Frederikssund.
Administrationen noterer sig U/NORDs bemærkninger om de økonomiske såvel som praktiske udfordringer i at fastholde et udbud af hhx i Helsingør. Ved at unge i Helsingør og opland vælger et af de øvrige hhx-uddannelsessteder, vælger de også et større gymnasium, der må formodes at give bedre muligheder for den enkeltes valg af studieretning og valgfag. Det er dog også en mulig konsekvens af en lukning af hhx-udbuddet, at flere unge vælger en anden uddannelse, fordi den ligger tættere på den unges bopæl og derved medfører en kortere transporttid.
Selvom sagen ikke direkte vedrører lukningen af eud og eux business, som indgår i henvendelsen fra U/NORD, bemærker administrationen, at konsekvenserne for ansøgere til disse uddannelser vil tilsvare de ovenfor beskrevne konsekvenser for hhx-ansøgere.
Ved tiltrædelse af indstillingen fremsendes høringssvaret, sagsfremstilling og bilag til U/NORD samt i kopi til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. På denne baggrund kan U/NORD træffe beslutning om hhx-udbuddet, idet institutionen har sikret høring af regionsrådet.
Ved lukning af hhx i Helsingør vil unge i dette område få længere transporttid og øgede transportomkostninger til deres nærmeste hhx-uddannelsessted.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 10. januar 2023, forretningsudvalget den 23. januar 2023 og regionsrådet den 30. januar 2023.
David Meinke/ Lise Lotte Toft
23044025
Bilag 1: Brev til Regionsrådet ang. anmodning om nedlukning af HHX-udbud i Helsingør
Bilag 2: Kommentar fra Helsingør Gymnasium vedr. lukning af hhx-udbuddet i Helsingør
Bilag 3: Kommentar fra syv gymnasier vedr. lukning af hhx-udbuddet i Helsingør
Bilag 4: Høringssvar vedr. nedlæggelse af hhx i Helsingør
Administrationen indstiller, at udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 10. januar 2024:
Anbefalet.
SOSU H har ved mail af 7. december 2023 anmodet regionsrådet om høringssvar i forhold til at ansøge Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet om at kunne udbyde grundforløb 1 (GF1), Omsorg, sundhed og pædagogik rettet mod den pædagogiske assistentuddannelse i Høje Taastrup (Bilag 1).
SOSU H har bedt om svar af Region Hovedstaden senest den 12. januar 2024, og i det tilfælde at udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler høringssvaret videre til forretningsudvalget og regionsrådet den 10. januar 2024, vil høringssvaret blive sendt til SOSU H med forbehold for regionsrådets endelige godkendelse den 30. januar 2024.
Regionsrådet har en koordinerende rolle i forhold til at sikre et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud i Region Hovedstaden. I samarbejde med erhvervsskolerne skal regionsrådet sikre sammenhæng i udbuddet for så vidt angår den geografiske placering og kapaciteten på uddannelserne, jf. §34 a i bekendtgørelse af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1189 af 22. august 2022.
Anmodning om høringssvar i forhold til ansøgning om oprettelse af grundforløb 1
SOSU H har haft drøftelser med Høje Taastrup Kommune om et lokalt udbud i Høje Taastrup af GF1. Udbuddet vil blive placeret i Taastrupgård og vil omfatte 16 til 20 elever pr. år primært fra Høje Taastrup Kommune og eventuelt nabokommuner. Udbuddet er begrundet i en potentiel elevgruppe i og omkring Tåstrupgård, samt et voksende behov for pædagogisk uddannede medarbejdere i Høje Taastrup kommune.
Administrationens anbefaling
Det er administrations vurdering, at der er grundlag for at oprette GF1 rettet mod pædagogisk assistent uddannelse ved Taastrupgård i Høje-Taastrup. Taastrupgård er på regeringens liste over udsatte boligområder og parallelsamfund (den såkaldte ghetto-liste), bl.a. pga. at 77,3% af beboerne kun har grundskolen som højeste uddannelse. Administrationen vurderer derfor, at lokale muligheder for at tage uddannelser vil være hensigtsmæssige, særligt muligheden for at tage en erhvervsuddannelse indenfor velfærdsområdet. Udbuddet vurderes ikke at have konsekvenser for andre uddannelsesinstitutioner, da kun er SOSU H, som udbyder uddannelsen.
Derfor anbefaler administrationen, at vedlagte høringssvar (bilag 2) sendes til SOSU H på vegne af regionsrådet.
Til orientering er administrationen i indledende dialog med Høje-Taastrup kommune om mulighederne for etablering af campusmiljøer, og hvordan regionen kan støtte op herom.
Ved tiltrædelse af indstillingen fremsendes vedlagte høringssvar til SOSU H, som dermed kan fremsende en samlet dokumentation til Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet, som endeligt godkender ansøgningen om udbud af grundforløb 1 i Omsorg, sundhed og pædagogik rettet mod den pædagogiske assistentuddannelse i Høje Taastrup.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 10. januar 2024, forretningsudvalget d. 23. januar 2024 og regionsrådet d. 30. januar 2024.
David Meinke / Nina Bjerre Toft
23075833
Bilag 1: Bilag 1 Høring om udbud Region H 07-12-2023
Regionen har modtaget tilskud på knap 13,5 mio. kr. fra den statslige Pulje til grønne busser og grøn flextrafik til dækning af meromkostninger ved omstilling af buslinjerne 200S, 250S og 94N samt omstilling af 30% af den liggende patientbefordring til nulemission. Tilskuddet er baseret på en estimeret meromkostning ift. potentielle nye dieselkontrakter og dermed ikke om omstillingen giver en meromkostning ift. de nuværende dieselkontrakter.
23075163
Næste år kan Supercykelstisamarbejdet i Region Hovedstaden fejre 15-års jubilæum, og i den forbindelse afholdes der den 8. februar 2024 borgmestertopmøde for samarbejdets borgmestre på Københavns Rådhus. Regionsrådsformand, Lars Gaardhøj, skal sammen med Merete Amdisen, borgmester i Ishøj Kommune, Michael Fenger, borgmester i Gentofte Kommune og Line Barfod, teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune, være vært for mødet.
På mødet skal partnere bag samarbejdet i fællesskab drøfte samarbejdets politiske ambitioner og visioner frem mod 2045.
2024 er samtidig året, hvor transportministeriet påbegynder udarbejdelsen af en ny national cykelstrategi, og transportminister, Thomas Danielsen, har efterspurgt input til udviklingen af strategien. Derfor er der på vegne af Supercykelstisamarbejdet udarbejdet en deklaration til transportministeren og Transportudvalget med tre konkrete anbefalinger til den kommende nationale cykelstrategi.
Anbefalingerne til arbejdet med den nye nationale cykelstrategi er:
Deklarationen overleveres til formanden for Folketingets Transportudvalg på dagen.
23057414
Regionsrådet har i indeværende valgperiode nedsat Opgaveudvalget om rejsen med bus, tog og cykler, som afviklede sine møder i februar-april 2023. Opgaveudvalgets seks anbefalinger blev forelagt regionsrådet den 16. maj 2023 og udvalget for trafik og regional udvikling fik til opgave at følge op på anbefalingerne.
Efter opgaveudvalgets afslutning blev anbefalingerne på vegne af opgaveudvalget sendt til flere af regionens samarbejdspartnere og interessenter på det kollektive trafikområde. Herunder også kommunerne, DSB, Movia, Transportministeriet og Folketingets Transportudvalg (bilag 1).
Den 15. december 2023 modtog regionen og opgaveudvalgets formand Marianne Frederik vedlagte svar fra transportministeren (bilag 2). Ministeren takker opgaveudvalget for at dele sine betragtninger om at forbedre den kollektive transport i regionen. Ministeren nævner, at anbefalingerne er en fælles opgave for både kommuner, regioner og trafikselskaber, hvis de skal udleves og understøttes hensigtsmæssigt. Opgaveudvalgets anbefalinger vil ifølge ministeren indgå som forslag til mobilitetsidéer og som input til regeringens ekspertudvalg på trafikområdet.
Link til opgaveudvalgets anbefalinger www.regionh.dk/Opgaveudvalg: Rejsen med bus tog og cykler).
22055805
Bilag 1: Anbefalinger til en mere attraktiv kollektiv trafik - Transportminister Thomas Danielsen