Bilag 1: Bilag 1_Generationsmøder- Styrkelse af fællesskab og trivsel gennem højtlæsningGodkendt.
Erik Lund (C) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller at udvalget for trafik og regional udvikling over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
1. at godkende administrationens anbefaling til tilsagn om udmøntning af midler fra kulturpuljen 2024 & 2025 på i alt 4,2 mio.kr til:
Trivselsfremme
a) Projekt nr. 1: “Generationsmøder - Styrkelse af fællesskab og trivsel gennem højtlæsning” med et tilsagn på 454.000 kr. (Bilag 1)
b) Projekt nr. 2: “Inklusion gennem kunst - Styrkelse af trivsel for skolebørn i specialtilbud” med et tilsagn på 450.000 kr. (Bilag 2)
c) Projekt nr. 5: “Dans for fællesskab, øget mental og fysisk trivsel på ungdomsuddannelserne - Fod på Gulv Trin II” med et tilsagn på 465.400 kr. (Bilag 5)
d) Projekt nr. 8: “Ung-til-ung naturforståelse for havmiljø, fællesskab og bæredygtighed” med et tilsagn på 454.600 kr. (Bilag 8)
e) Projekt nr. 13: “FUTURE FEMALE EVENT MAKERS FFEM - Flere kvinder i Kultur- og Eventbranchen gennem Uddannelse, Beskæftigelse og Netværk” med et tilsagn på 276.000 kr. (Bilag 13)
Kulturfremme
f) Projekt nr. 15: “Copenhagen Sprint – a celebration of cycling" med et tilsagn på 900.000 kr. (Bilag 15)
g) Projekt nr. 17: “Den Store Dag – kulturvielser i hele regionen” med et tilsagn på 500.000 kr. (Bilag 17)
h) Projekt nr. 20: “Esport, Sundhed og Kultur: Styrkelse af fællesskab og skolegang for børn og unge” med et tilsagn på 700.000 kr. (Bilag 20)
Anbefalet.
Erik Lund (C) deltog ikke i sagens behandling.
I budgetaftalen for 2023 afsatte regionsrådet 2 mio. kr. om året over en 3-årig periode til kulturindsatser i Region Hovedstaden. Af budgettekniske årsager udgør budgettet for 2024 og 2025 2,1 mio. kr., og grundet regionsrådets beslutning den 14. november 2023 er midler fra 2024 og 2025 samlet i en fælles pulje, der udmøntes i 2024. Kulturpuljen i 2024 udgør dermed 4,2 mio. kr. og 0 kr. i 2025.
Den 16. maj 2023 godkendte regionsrådet det reviderede administrationsgrundlag for kulturpuljen (Bilag 22), herunder ændringsforslag om en ligelig fordeling af midler til to tematikker for kulturbegivenheder:
a) Kulturfremme: større kulturbegivenheder og projekter med fokus på at fremme den regionale udvikling.
b) Trivselsfremme: mindre kulturprojekter med fokus på at skabe trivsel gennem aktiviteter og fællesskaber.
Med denne sag skal regionsrådet udmønte kulturpuljemidler på i alt 4,2 mio kr., fordelt på konkrete projektansøgninger. Ved udmøntningen af kulturpuljen 2024 er der dermed afsat 2,1 mio. kr. til hver tematik.
Lise-Lotte Toft, enhedschef for Mobilitet, Interregionale samarbejder, Klima og Uddannelse vil holde et oplæg på mødet for udvalget for trafik og regional udvikling.
Region Hovedstaden ønsker at fremme et rigt, kreativt og levende kulturliv for hele hovedstadsregionen, der skaber sammenhæng, attraktivitet og tilgængelighed for alle borgere i regionen. Dette er derfor også manifesteret i den regionale udviklingsstrategi 2024 og frem. Kulturpuljen 2024 er målrettet projekter, der fremmer trivslen blandt udsatte borgere i regionen gennem kulturelle fællesskaber og aktiviteter. Regionen annoncerede i marts 2024 en pulje på 4,2 mio. kr. til støtte af projekter, der omhandler tematikkerne kulturfremme & trivselsfremme.
Til kulturpulje 2024 har administrationen modtaget i alt 20 ansøgninger. Det samlede ansøgte beløb kommer således op på i alt 12.705.971 kr., hvilket er 8.505.971 kr. mere end puljens størrelse. Administrationen foreslår derfor en prioritering blandt de 20 ansøgninger til regionsrådets godkendelse.
Tildelingskriterier
Projekterne er vurderet ud fra følgende tildelingskriterier, som blev vedtaget i regionsrådet den 16. maj 2023:
Kulturfremme
Tildelingskriterier for støtte til kulturindsatser, der støtter større kulturbegivenheder og projekter med fokus på at fremme den regionale udvikling.
1. Bidrager til den regionale udvikling med innovative og kreative projekter
2. Bidrager til kulturens fremme i regionen
3. Tilskuddet gives til større projekter med stor synlighed og effekt
4. Bidrager til at støtte brede partnerskaber
5. Regionens medfinansiering kan maksimalt udgøre 25 % det samlede budget
6. Der skal søges for minimum 500.000 kroner
Trivselsfremme
Tildelingskriterier for støtte til mindre kulturprojekter, der har fokus på at skabe trivsel gennem kulturaktiviteter og fællesskaber
1. Bidrager til den regionale udvikling med innovative og kreative projekter
2. Tilskuddet er nødvendigt
3. Fremmer trivslen blandt udsatte borgere gennem kulturelle fællesskaber
4. Bidrager til at støtte brede partnerskaber
5. Regionens støtte kan maksimalt udgøre 75% det samlede budget
6. Der skal søges for minimum 100.000 kroner
7. Der kan maksimalt søges for 500.000 kroner
Administrationens forslag til prioritering
Ansøgningerne har haft et generelt højt niveau og de flugter godt med tildelingskriterierne. Dette afspejler den tætte dialog, som administrationen har haft med projektansøgerne henover foråret og sommeren. Administrationen har afholdt et informationsmøde om kulturpuljen den 22. marts 2024 og har desuden tilbudt efterfølgende individuelle sparringsmøder med projektansøgerne op til ansøgningsfristen den 1. september 2024.
Administrationen har vurderet alle ansøgninger i henhold til tildelingskriterierne, hvor de er blevet bedømt ud fra en pointskala fra 1-4 point (1 = mangelfuld, 2 = OK, 3 = stærk, 4 = meget stærk). Projekterne kan maksimalt opnå en samlet scorer på 20 point.
Herved opnår de otte projekter med den højeste score, vurderet ud fra tildelingskriterierne, tilsagn.
Der er udarbejdet et samlet oversigtsskema over alle ansøgninger i Bilag 21. Derudover er der udarbejdet særskilte bilag for hvert projekt med vurdering i forhold til tildelingskriterierne, samt vedlagt den komplette ansøgning.
Ansøgninger, der indstilles til tilsagn
Herunder præsenteres de ansøgninger, der af administrationen har modtaget den højeste score.
Ansøgningerne fremgår i den rækkefølge som administrationen har vurderet dem i forhold til tildelingskriterierne og hvor mange point de har opnået:
Trivselsfremme
Projektet skaber meningsfulde møder mellem unge fra Ishøj (13-17 år) og ældre plejecenterbeboere for at øge trivsel og fællesskab. Aktiviterne indkluderer uddannelse af 24 unge højtlæsere og et 12-ugers fritidsjobsforløb.
Målet er øget trivsel, fællesskab og nye kompetencer, herunder forbedring af danskkundskaber, mod på videreuddannelse og erhvervserfaring for de unge, samt forbedret livskvalitet for de ældre.
Administrationen vurderer projektet til: 19 point.
Projektet scorer 19 point, fordi det har potentiale til at styrke et kreativt kulturliv i en del af regionen med mange udsatte borgere. Det kan bidrage til, at både unge i Ishøj og plejehjemsbeboere får bedre muligheder for et liv med høj livskvalitet. Projektet vil bidrage til, at de unge kan styrke deres uddannelsesvej og fremtidstro gennem nye kompetencer. Det er innovativt og kreativt projekt, som forener to meget forskellige målgrupper gennem relevante partnerskaber.
Der ansøges om 454.000kr. (hvilket udgør 73,82 pct. af projektets totalbudget).
Med projektet ønsker Kulturmetropolen at gøre op med den begrænset adgang til lokale kunstfællesskaber for skolebørn med autisme og ADHD. Den begrænset adgang kan påvirke disse skolebørn negativt. Projektet vil derfor udvikle og implementere kunstfællesskaber for 200 børn og unge i specialtilbud gennem en kulturpas-indsats, et efteruddannelsesforløb for 30-40 undervisere samt et tværgående samarbejde på tværs af musik og kulturskoler og specialtilbud på grundskolerne.
Målet er, at skabe varige samarbejder og nye kunsttilbud, der fremmer inklusion, trivsel og fællesskab for børn og unge i specialtilbud. Derudover skal kunstpædagogers faglighed oprustes i forhold til det specialfaglige område, samt bidrage til viden om kunstens trivselsfremmende potentialer.
Administrationen vurderer projektet til: 19 point.
Projektet scorer 19 point, fordi det bidrager til, at nogle af regionens mest udsatte borgere, børn og unge med autisme og ADHD, får gode og lige muligheder for høj livskvalitet og tro på fremtiden. Kulturmetropolen er et bredt partnerskab mellem syv kommuner, som samtidig involverer mange lokale partnerskaber, der er væsentlige for projektet. Projektet er innovativt, da det medvirker til at skabe et rigere kulturliv for en gruppe, der ofte er ekskluderet fra det almene kulturliv.
Der ansøges om 450.000kr. (hvilket udgør 60 pct. af projektets totalbudget). .
Projektet vil introducere elever fra ungdomsuddannelserne til tilpasset folkedans, ledet af musikere og danseinstruktører i et inkluderende fysisk fællesskab. Fra 2025-27 vil projektet teste 2-3 forløb med 9 skoler og ca. 600 deltagere i regionen. Dertil tilknyttes en følgeforskning fra Aalborg Universitet, med fokus på at dokumentere effekt, varigheden af effekten og den sundhedsøkonomiske værdi.
Projektet “Fod på Gulv Trin I” har tidligere været afviklet i Region Nordjylland og Syddanmark med stor succes, og her oplevede flere deltagere at få øget deres fysiske og mentale trivsel.
Målet er, at deltagerne har opnået øget mental og fysisk trivsel, reduceret ensomhed og øget venskabskreds. Gennem forskning vil projektet opnå indsigt om folkedansens virkninger hos de unge. Yderligere vil projektholder udbrede tilbuddet nationalt.
Administrationen vurderer projektet til: 19 point.
Projektet scorer 19 point, fordi det understøtter et kreativt kulturliv med attraktive kulturtilbud, der støtter sårbare unge, som kan risikere at stå uden job og uddannelse. Det sikrer, at regionens unge får de bedste muligheder for uddannelse, også dem som har brug for ekstra støtte. Projektet fremmer tværregionalt samarbejde, og har allerede gennem Trin I vist positive resultater med forbedret trivsel blandt unge på FGU-skoler. Innovativt kombinerer det udsatte unge på ungdomsuddannelserne og folkedans, og det understøttes af brede partnerskaber samt en forskningsundersøgelse fra Aalborg Universitet.
Der ansøges om 500.000 mio. kr. (hvilket udgør 20,99 pct. af projektets totalbudget).
Administrationen foreslår en nedskalering af midler til projektet med 34.600 kr., hvilket betyder, at Region Hovedstaden vil støtte projektet med et beløb på 465.400 kr. (bilag 21)
Projektet introducerer unge til havmiljøet gennem en ung-til-ung tilgang, der fremmer fællesskab, naturoplevelser, vandsikkerhed og bæredygtighed. 24 udsatte unge uddannes som aktivitetsværter, der arrangerer events og undervisning for 350 unge med fokus på bæredygtig praksis og fællesskab.
Målet er, at de unge opnår en øget viden om maritim foreningskultur, natur, bæredygtighed, livredning og sikkerhed, øget fysisk og mental trivsel ved inklusion i foreningsfællesskaber. Øget selvtillid og kompetencer inden for undervisning og ledelse blandt de 24 udsatte unge.
Administrationen vurderer projektet til: 19 point.
Projektet scorer 19 point, fordi det bidrager til øget forståelse for natur og bæredygtighed blandt udsatte borgere i Nordsjælland. Projektet involverer mange unge, der gennem naturaktiviteter styrker deres fysiske og mentale sundhed, hvilket kan fremme, at regionens borgere får bedre og lige muligheder for et sundt liv og tro på fremtiden. Projektet har stærke partnerskaber og udmærker sig ved sin innovative og kreative tilgang til at integrere klima, kultur, sundhed og fællesskab.
Der ansøges om 454.600kr. (hvilket udgør 74,94 pct. af projektets totalbudget).
Projektet giver 15 kvinder mulighed for at udforske uddannelses- og jobmuligheder i den mandsdominerede kultur- og eventbranche. Gennem workshops, møder med rollemodeller, netværksopbygning og praktikforløb på 7 kulturinstitutioner, får deltagerne praktisk erfaring og faglig viden.
Målet er, at projektets kombination af viden, inspiration og personlige møder og individuel afklaring, vil give både et fagligt skub og øge selvtilliden, så flere unge kvinder kan komme i betragtning til jobs i produktionsafdelingerne på regionens mange festivaler, teater-, koncert- og sportsevents.
Administrationen vurderer projektet til: 18 point.
Projektet scorer højt, fordi det på innovativ vis gentænker, hvordan kvinder kan indtage mandsdominerede erhverv i kunst og kulturlivet. Det fremmer et rigt kulturtilbud, som kan forankres flere steder i regionen, da det har stort potentiale for videreudvikling og videreførelse. Projektet adresserer lav trivsel blandt kvinder i kultur- og eventbranchen og er støttet af stærke partnerskaber.
Der ansøges om 276.000kr. (hvilket udgør 75 pct. af projektets totalbudget).
Kulturfremme
Copenhagen Sprint er et nyt årligt UCI World Tour cykelløb for kvinder og mænd, der afholdes første gang den 21.-22. juni 2025. Ruten går fra Roskilde gennem Nordsjælland og ender i København. Udover at afvikle to elitecykelløb fokuserer projektet på at styrke cykelkulturen gennem inkluderende, inspirerende og underholdende aktiviteter for alle aldre og cykelerfaringer.
Målet er, at styrke sammenhængen mellem hverdagscyklisme, bæredygtighed og cykelevents. Derudover skal flere inspireres og begejstres af cykling også nogle af de målgrupper, som ikke så ofte ses på cykelstierne.
Administrationen vurderer projektet til: 19 point.
Projektet scorer 19 point, fordi det kombinerer regional sammenhængskraft, cyklisme og bæredygtighed gennem en stor international sportsbegivenhed på tværs af flere kommuner. Copenhagen Sprint vil med projektet inspirere til fysisk aktivitet og brugen af kollektiv trafik og cykling, hvilket støtter regionens mål om 20% flere cykelture i 2030. Projektet er innovativt, da det vil aktivere publikum gennem aktiviteter med fokus på cyklisme og bæredygtighed. Eventet vil være med til at tiltrække mange besøgende fra ind- og udlandet. Den brede inddragelse af foreninger, kommuner og erhvervsliv skaber et stærkt partnerskab og øger synligheden.
Der ansøges om 1.5000.000kr. (hvilket udgør 6,25 pct. af projektets totalbudget).
Administrationen foreslår en nedskalering af midler til projektet med 600.000 kr., hvilket betyder, at Region Hovedstaden vil støtte projektet med et beløb på 900.000 kr. (Bilag 21).
“Den Store Dag” inviterer til kærlighedsfest med 50 vielser, musik, taler og kunstneriske indslag på ti af regionens kulturinstitutioner den 13. september 2025. Vielserne udføres af danske kulturpersonligheder og det er gratis for alle regions borger at deltage. Eventet er en del af Golden Days-festivalen, der løber fra den 5.-21. september 2025.
Målet er, at øge kendskabet til kulturudbuddet og starte en samtale om, hvordan vi fejrer kærligheden i 2025. Derudover vil projektet skabe spektakulære oplevelser, nye og nære forbindelser mellem kulturinstitutioner og borgerne på tværs af hele regionen, samt at introducere nyt kærlighedsritual med blivende potentiale.
Administrationen vurderer projektet til: 18 point.
Projektet scorer 18 point, fordi det bidrager til et kreativt og inkluderende kulturtilbud for alle aldre, der tiltrækker nye målgrupper til kulturinstitutionerne, hvilket styrker forbindelsen mellem regionens borgere og kulturinstitutioner. Golden Days festivalens tema om kærlighed og løbende mediedækning sikrer stor synlighed og deltagelse. Det brede partnerskab på tværs af regionen og inddragelse af kendte personligheder gør projektet både relevant og nyskabende samt fremmer en innovativ tilgang til kulturelle arrangementer.
Der ansøges om 700.000kr. (hvilket udgør 24,69 pct. af projektets totalbudget).
Administrationen foreslår en nedskalering af midler til projektet med 200.000 kr., hvilket betyder, at Region Hovedstaden vil støtte projektet med et beløb på 500.000 kr. (Bilag 21).
Projektet kombinerer et stort esport-, kultur- og sundhedsevent med et initiativ, der hjælper børn og unge med skoleværgning. Eventet tilbyder kreative workshops, fysiske aktiviteter samt undervisning i gamingens historie, sundhed og kultur. Initiativet om reduktion af skolevægring tilbyder et 12-ugers gaming-forløb, der kombinerer fysisk aktivitet og socio-emotionel læring (SEL) for elever fra 4. til 9. klasse med højt fravær i Region Hovedstaden.
Målet er, at fremme en sund balance mellem gaming, trivsel, sociale kompetencer og fysisk aktivitet. Derudover vil projektet reducere skolefravær, varig deltagelse i relationer og fællesskaber og en bæredygtig ændring i elevernes digitale vaner. Yderligere vil projektet inspirerer andre regioner og kommuner til at lave lignende forløb.
Administrationen vurderer projektet til: 18 point.
Projektet scorer 18 point fordi det kombinerer et stort esports- og kulturevent med et trivselsprojekt, som har potentiale til at forbedre livskvaliteten for regionens udsatte børn og unge ved at give dem bedre muligheder for et sundt og socialt liv. Projektet kan hjælpe børn og unge, der har brug for ekstra støtte, med at få en uddannelse og tilegne sig vigtige kompetencer. Det innovative og kreative samspil mellem e-sport, digitalisering, bevægelse og kultur gør projektet nyskabende og relevant. Gennem strategisk kommunikation og stærke partnerskaber kan projektet opnå stor synlighed og deltagelse.
Der ansøges om 1.211.171kr. (hvilket udgør 25 pct. af projektets totalbudget).
Administrationen foreslår en nedskalering af midler til projektet med 636.171 kr., hvilket betyder, at Region Hovedstaden vil støtte projektet med et beløb på 700.000 kr. (Bilag 21).
Ansøgninger, der indstilles til afslag
Et af projekterne projekt nr. 12 “Kreativt hopsitalværkstedet, SMILET - på Rigshospitalet” levede ikke op til kravet om at støtte udvikling jævnfør § 3a i Bekendtgørelse af lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet af 7. juni 2007 med senere ændringer. Derfor er projektet ikke videre vurderet.
Administrationen foreslår at fravælge følgende projekter på baggrund af en vurdering ud fra tildelingskriterierne:
Trivselsfremme
- Projekt nr. 3: “Copenhagen Comics trivsels projekt for udsatte børn og unge” med Copenhagen Comic som leadpartner (12 point) (Bilag 3)
- Projekt nr. 4: “SPORT, SUND, SOCIAL” med Golfpromote som leadpartner (9 point) (Bilag 4)
- Projekt nr. 6: “KOBRA” med Another Public som leadpartner (15 point) (Bilag 6)
- Projekt nr. 7: “DET VANDRENDE MENNESKE” med Det Olske Orkester som leadpartner (14 point) (Bilag 7)
- Projekt nr. 9: “Rå Festival 2025” med Kulturmetropolen som leadpartner (15 point) (Bilag 9)
- Projekt nr. 10: “ARKEN Art Explorers” med ARKEN som leadpartner (12 point) (Bilag 10)
- Projekt nr. 11: “Vækst for mennesker i naturens tempo – trivsel, fællesskaber og nyt byrum i Rødovre” med Kunstnere i Aps som leadpartner (17 point) (Bilag 11).
Kulturfremme
- Projekt nr. 14: “Copenhagen Creative Partnership” med Copenhagen Creative Partnership, som leadpartner (10 point) (Bilag 14)
- Projekt nr. 16: “DANISH GOLF CHAMPIONSHIP 2025 – SPORT, SUND, SOCIAL” med Golfpromote som leadpartner (17 point) (Bilag 16)
- Projekt nr. 18: “Next Gen” med Nus Nus som leadpartner (15 point) (Bilag 18)
- Projekt nr. 19: “Film for fællesskabet: Dokumentarfilmfestival for hele København” med CPH:DOX som leadpartner (15 point)(Bilag 19)
Ved tiltrædelse af indstillingen udmøntes kulturpuljen til administrationens forslag til prioritering af tilsagn til kulturprojekter.
Såfremt kulturpuljens samlede ramme på 4,2 mio. kr. ikke udmøntes, vil overskydende midler blive tilbageført til bevillingsområdet øvrig regional udvikling.
Et tilsagn er en politisk bevilling, som er udstedt til én tilsagnsmodtager, ofte som støtte til et specifikt projekt.
Efterhånden som projektet skrider frem, kan der ske ændringer i budgettet, som betyder at tilsagnsmodtager ikke bruger hele tilsagnet. De tilbageværende midler i tilsagnet løber derfor tilbage til Region Hovedstaden. Administrationen registrerer hvilke projekter, der evt. har skabt tilbageløb. Der er ofte tale om små beløb, som i sig selv ikke er nok til at finansiere nye initiativer. Region Hovedstaden samler derfor tilbageløbsmidlerne sammen i en pulje. Når puljen opnår en tilstrækkelig størrelse, kan den udmøntes i form af nye tilsagn.
| Indstilling | Modtager | Beløb (mio.kr.) | Varighed | Finansiering |
|---|---|---|---|---|
| 1.a | Kulturium bibliotek | 0,45 | 2 år | Budgetmidler afsat til kultur 2024 & 2025 |
| 1.b | Kulturmetropolen | 0,45 | 1 år | Budgetmidler afsat til kultur 2024 & 2025 |
| 1.c | Tempi S/I | 0,47 | 3 år | Budgetmidler afsat til kultur 2024 & 2025 |
| 1.d | DGI Nordsjælland | 0,45 | 2,5 år | Budgetmidler afsat til kultur 2024 & 2025 |
| 1.e | Fluid Festival of CPH | 0,28 | 1 år | Budgetmidler afsat til kultur 2024 & 2025 |
| 1.f | World Tour CPH | 0,9 | 1 år | Budgetmidler afsat til kultur 2024 & 2025 |
| 1.g | Golden Days | 0,5 | 1 år | Budgetmidler afsat til kultur 2024 & 2025 |
| 1.h | Esport Danmark | 0,7 | 3 år | Budgetmidler afsat til kultur 2024 & 2025 |
Der vil blive udarbejdet fælles kommunikation i forbindelse med udmøntning. Til hvert projekt kræves, at modtager efter tilsagn udarbejder en kommunikationsplan, hvor Region Hovedstadens rolle defineres.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 20. november 2024, forretningsudvalget den 3. december 2024 og regionsrådet d. 10. december 2024.
David Meinke/ Lise Lotte Toft
24006431
Bilag 1: Bilag 1_Generationsmøder- Styrkelse af fællesskab og trivsel gennem højtlæsning
Bilag 2: Bilag 2_Inklusion gennem kunst - Styrkelse af trivsel for skolebørn i specialtilbud
Bilag 3: Bilag 3_Copenhagen Comics trivsels projekt for udsatte børn og unge
Bilag 4: Bilag 4_ SPORT, SUND, SOCIAL
Bilag 7: Bilag 7_DET VANDRENDE MENNESKE
Bilag 8: Bilag 8_Ung-til-ung naturforståelse for havmiljø, fællesskab og bæredygtighed
Bilag 9: Bilag 9_Rå Festival 2025
Bilag 10: Bilag 10_ ARKEN ART Explorers
Bilag 12: Bilag 12_Kreativt hospitalsværksted, SMILET - på Rigshospitalet
Bilag 14: Bilag 14_Copenhagen Creative Partnership
Bilag 15: Bilag 15_Copenhagen Sprint – a celebration of cycling
Bilag 16: Bilag 16_ DANISH GOLF CHAMPIONSHIP 2025 – SPORT SUND, SOCIAL
Bilag 17: Bilag 17_Den Store Dag - Kulturvielser i hele regionen
Bilag 19: Bilag 19_Film for fællesskabet-Dokumentarfilmfestival for hele København
Bilag 20: Bilag 20_ Esport, Sundhed og Kultur_Styrkelse af fællesskab og skolegang for børn og unge
Bilag 21: Bilag 21_Overblik over ansøgninger til Region Hovedstadens kulturpulje
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Udvalget besluttede at udsætte sagen til det kommende udvalgsmøde, idet udvalget ønsker sagen belyst på baggrund af de bemærkninger, som kom frem under sagens drøftelsen.
Erik Lund (C) deltog ikke i sagens behandling.
I budgetaftalen for 2022, godkendt på regionsrådsmødet den 21. september 2021, afsatte forligspartierne 0,5 mio. kr. til en opdatering af visionsplanen for lokalbanerne fra 2012, “Visioner for Lokalbanen 2012-2025". I budgetaftalen for 2022 blev der lagt vægt på, at opdateringen af visionsplanen skulle sikre og forbedre lokalbanernes passagergrundlag frem mod 2035.
Regionsrådet besluttede på mødet den 18. juni 2024, at sende et udkast til “Udviklingsplan for lokalbanerne i Region Hovedstaden 2026-2035" (bilag 1 og 2) i offentlig høring frem til den 1. oktober 2024.
Regionen har modtaget 236 høringssvar, som er vedlagt sagen (bilag 3).
Administrationen har på baggrund af høringssvarene udarbejdet et høringsnotat (bilag 4) og et overblik over passagertal for stationerne (bilag 5).
Denne sag fremlægges med henblik på en drøftelse af de indkomne høringssvar og en beslutning om retningen for en eventuel ændring af det nuværende udkast til udviklingsplanen.
På udvalgsmødet vil Birgitte Leolnar, enhedschef for mobilitet, holde et kort oplæg med en uddybning af scenarierne.
Udviklingsplanens formål er at sætte en retning for lokalbanernes udvikling samt forbedre lokalbanernes passagergrundlag. De enkelte tiltag i udviklingsplanen er ikke finansieret. Dette skal ske i særskilte beslutningsprocesser i løbet af udviklingsplanens levetid hvor finansiering af tiltagene sker i budgetprocessen.
Region Hovedstaden har ansvaret for at skabe sammenhæng på tværs af regionen med de regionale busser og lokaltog. Lokalbanerne er rygraden i den kollektive trafik i Nordsjælland, der sikrer, at man kan komme hjem fra arbejde og fritidsaktiviteter. Hvert år er der ca. 5,8 mio. rejser med lokalbanerne i Region Hovedstaden. Regionen finansierer den igangværende vedligeholdelse af skinnerne for samlet over 1 mia. kr. For at holde lokalbanerne attraktive er det afgørende, at de løbende følger med udviklingen og udnytter deres fulde potentiale. På den måde sikres det bedste servicetilbud til borgerne og dermed det bedst mulige passagergrundlag.
Region Hovedstaden er i kraft af Lov om trafikselskaber forpligtet til at finansiere drift og vedligeholdelse af lokalbanerne i regionen. Lokaltog A/S står for togdriften og er ansvarlig for anlæg, vedligeholdelse og forvaltning af jernbaneinfrastrukturen.
Udviklingsplan
Udviklingsplanen for lokalbanerne i Region Hovedstaden 2026-2035 har til formål at sikre og forbedre lokalbanernes passagergrundlag og sætte en retning for lokalbanernes udvikling. Derfor er der i planen fokus investeringer i infrastrukturen, knudepunkter og de sidste kilometer mellem hjem og station. Det er elementer, som kan gøre lokalbanerne mere attraktive for flere. Yderligere er den grønne omstilling af de nuværende dieseltog præsenteret i planen.
Forud for høringen har udvalget for trafik og regional udvikling drøftet planens indhold. Udviklingsplanen er opbygget med fire temapakker, der skal sikre, at retningen for lokalbanernes udvikling ses i et bredt perspektiv både omkring den grønne omstilling og attraktivitet.
Temapakke A. Nye grønne tog: Her opstilles overvejelser og muligheder vedrørende udskiftning af eksisterende dieseltog til batteritog. De nordsjællandske lokalbaner er en lille aktør på det europæiske marked for batteritog, derfor er det nødvendigt at følge markedsudviklingen de kommende år, så udskiftningen sker på et godt økonomisk tidspunkt.
Temapakke B. Kortere rejsetid: Investeringer og tilpasninger af infrastrukturen, som muliggør, at togene kan komme hurtigere frem. Det kan fx være hastighedsopgradering af banerne og nedlæggelse af mindre stationer, som gør, at togene kan komme hurtigere frem.
Temapakke C. Banen i byen: Bedre kobling mellem byen og stationen med fokus på byudvikling og liv i stationsbygningerne.
Temapakke D. Stationerne: God indretning, trafikinformation, let adgang til perronen og god belysning på stationerne skaber tryghed og gør det nemt og trygt for passagererne at finde rundt på rejsen.
Høring
Regionsrådet sendte på mødet den 18. juni 2024 et udkast til udviklingsplanen i høring frem til den 1. oktober 2024. Der er indkommet 236 høringssvar, heraf 225 afgivet på regionh.dk og 11 afgivet per mail. Alle høringssvarene er vedlagt sagen (bilag 2). Godt 80% af høringssvarene er afgivet af privatpersoner, mens de sidste knap 20% er afgivet af organisationer, kommuner, erhverv, lokalforeninger m.v. Hovedparten af høringssvarene vedrører udviklingsplanens temapakke B “Kortere rejsetid” og særligt planens forslag til nedlæggelse af de mindste stationer. De øvrige temapakker bliver også kommenteret i en del af høringssvarene. Generelt er tilbagemeldingerne på temapakke A ”Nye grønne tog” positive med ønske om hurtigere omstilling til batteritog. Der udtrykkes generelt støtte til temapakke C og D, hvor flere af høringssvarene har konkrete forslag til forbedringer, som går i tråd med udviklingsplanen. Disse forslag vil blive nærmere beskrevet, når udvalget for trafik og regional udvikling skal udmønte de 3 mio. kr., der er afsat i budgettet for 2025 til forbedringer af lokalbanerne.
Med udgangspunkt i høringssvarene har administrationen sammen med Movia vurderet de væsentligste kritikpunkter ud fra en trafikfaglig betragtning og udarbejdet et høringsnotat (bilag 3). I høringsnotatet er de alternative transportmuligheder, såsom nærbus og plustur ved stationslukninger, bl.a. beskrevet.
Eventuelle beslutninger om stationslukninger sker ved særskilte politiske beslutninger, der træffes altså ikke endelig beslutning om stationslukning i forbindelse med udviklingsplanen. Formålet med planen er at sætte retningen for lokalbanerne de kommende 10 år.
Scenarier
Høringsudgaven af udviklingsplanen er udarbejdet med henblik på at sikre og forbedre lokalbanernes passagergrundlag frem mod 2035, som beskrevet i Region Hovedstadens budgetaftale for 2022. De lokalbaner, der har størst passagertilslutning og den bedste økonomi, er også de baner, hvor rejsehastigheden er højest, og afstanden mellem stationerne er længst. Administrationen vurderer, at der er potentiale for flere passagerer på Gribskovbanen og Hornbækbanen, hvis banerne hastighedsopgraderes samtidig med, at de skal fornyes (have nye spor, sveller m.v.), samt at dette kombineres med nedlæggelse af de mindst benyttede stationer på banerne.
For at sætte retningen for det videre arbejde har administrationen opstillet to scenarier for det videre arbejde. Udviklingsplanen revideres med udgangspunkt i det scenarie, som regionsrådet beslutter. Scenarierne er opstillet på baggrund af de indkomne høringssvar, trafikfaglige vurderinger og politiske synspunkter.
Scenarie med justeret køreplankoncept
Scenarie med bevarelse af alle lokalbanestationer
Videre proces
En revideret ”Udviklingsplan for lokalbanerne i Region Hovedstaden 2026-2035” kan præsenteres til beslutning for regionsrådet i løbet af 2025. Godkendes planen vil den sætte retningen for lokalbanerne i de kommende år. Med godkendelsen afsættes der ikke midler til, at implementere de enkelte tiltag i udviklingsplanen. Dette skal ske i særskilte beslutningsprocesser i løbet af udviklingsplanens levetid hvor finansiering af tiltagene sker i budgetprocessen.
Ved tiltrædelse af indstillingen reviderer administrationen 'Udviklingsplanen for lokalbanerne i Region Hovedstaden 2026-2035' efter politisk ønske.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 20. november 2024, forretningsudvalget den 3. december 2024 og regionsrådet den 10. december 2024.
David Meinke / Birgitte Leolnar
22031714
Bilag 1: Udviklingsplan 2026-2035 for lokalbanerne i Region Hovedstaden
Bilag 2: Baggrundsrapport - Udviklingsplan for lokalbanerne i Region Hovedstaden 2026-2035
Bilag 3: Høringssvar til udviklingsplan for lokalbanerne
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Anbefalet.
Udvalget vil bede administrationen om på sigt at forelægger scenarier for mulig natdrift på letbanen.
Erik Lund (C) deltog ikke i sagens behandling.
Letbanen i Ring 3 var planlagt til at åbne december 2025, men driftsstart er nu forskudt, så letbanestrækningen i syd åbner efterår 2025, mens letbanestrækningen i nord åbner sommer 2026. Se kortet i bilag 1. Letbanen erstatter linje 300S. Sagens formål er, at orientere om ændringerne på linje 300S frem mod letbanen er i fuld drift i sommeren 2026.
Regionen har ansvar for at skabe sammenhæng på tværs af regionen med de regionale busser og lokaltog, herunder at sikre gode forbindelser til de større knudepunkter i regionen og forbinde på tværs af togkorridorerne. En af de regionale busser er linje 300S, som kører i dag på strækningen mellem Gl. Holte og Ishøj.
Letbanen i ring 3 skal køre fra Lundtofte i nord til Ishøj i syd. Planen var, at letbanen i ring 3 skulle åbne i efteråret 2025. I september 2024 meddelte Hovedstadens Letbane, at letbanen åbner etapevis. Første etape mellem Ishøj og Rødovre Nord forventes åbnet til det planlagte tidspunkt i efteråret 2025. Anden etape mellem Lundtofte og Rødovre Nord åbner først sommeren 2026.
Regionsrådet og forretningsudvalget er orienteret om letbanens forsinkelse. Hovedstadens Letbane indkaldte til et hastemøde letbanens forsinkelse og frigivelse af korrektionsreserven til færdiggørelse af anlægsarbejderne den 9. september 2024. På forretningsudvalget den 17. september 2024 blev der orienteret om letbanens forsinkelse og udvalget godkendte frigivelse af korrektionsreserve til at færdiggøre anlægsarbejderne på letbanen.
Da anlægsarbejderne til letbanen er ved at være færdige, bliver fremkommeligheden på strækningen bedre, hvilket muliggør, at linje 300S kan afgå hyppigere, og at rejsetiden mindskes for passagererne.
Den nordlige og den sydlige del af letbanen åbner på forskellige tidspunkter. Det har betydning i forhold til trafikbestillingsansvar, finansieringsansvar samt den planlagte natdrift på linje 300S.
Annullering af natdriften på linje 300S fra sommer 2025
Budgetaftalen for 2025 blev endelig vedtaget 24. september i regionsrådet, hvori der indgår, at der skal være natbetjening på alle S-busserne bl.a. 300S. 300S erstattes af letbanen i ring 3, når letbanen åbner.
Sidenhen har Hovedstadens Letbane meddelt letbanen åbner forskudt. Letbanen er ikke planlagt til at køre om natten.
300S har ikke natdrift i dag. I Trafikbestilling 2025 indgår det, at buslinjen får natdrift til sommer 2025. Administrationen anbefaler, at den planlagte indførte natdrift til sommeren på linje 300S annulleres, da det vurderes uhensigtsmæssigt at vænne passagererne på 300S til, at 300S kører om natten fra sommer 2025 til efterår 2025, hvorefter driften så vil stoppe et par måneder efter.
Letbanen åbner forskudt i nord og syd
Letbanen åbner forskudt dvs. at den sydlige strækning ml. Ishøj og Rødovre Nord åbner i efteråret 2025, mens den nordlige strækning mellem Rødovre Nord og Lundtofte åbner i sommeren 2026.
For at sikre der er kollektiv trafik fra Ishøj til Lundtofte, så fortsætter 300S med at køre mellem Lundtofte og Rødovre Nord, når den første etape af letbanen åbner. Hovedstadens Letbane har ikke meddelt den endelige åbningsdato for første etape blot at det er i efterår 2025. Region Hovedstaden finansierer driften på linje 300S indtil medio december 2025, hvorefter Hovedstadens Letbane overtager trafikbestillingsansvar og finansieringsansvar for driften på linje 300S fra Lundtofte til Ishøj samt de kommunale linje 180 og 181 indtil åbningen af etape 2.
Hovedstadens Letbane har alene mandat til at køre busdrift på letbanens strækning. Det er fortsat Movia, som varetager selve busdriften og er kontraktholder i forhold til operatørerne på 300S. Movia er ved at forhandle tillægskonktrakter med operatørerne på 300S.
Strækningen mellem Lundtofte og Gl. Holte betjenes ikke af linje 300S, når letbanen åbner i syd. Men der er fortsat betjening ml. Lundtofte til Gl. Holte på linjerne 150S og 40E. Linje 150S kører mellem Lundtofte og Gl. Holte. Linje 40E kører mellem Lundtofte og Nærum St. Der sikres gode skiftemuligheder fra 300S til linjerne 40E og 150S.
Når letbanen åbner på den sydlige strækning, vil den køre med 10 min. frekvens og bussen vil have samme frekvens.
Regionsrådet har på mødet den 14. november 2023 besluttet bustilpasningen til letbanen, også kendt som Nyt Ringnet. Det blev bl.a. besluttet at omlægge linje 40E ved den forventede letbaneåbning i 2025. Planen var, at letbanen overtog betjeningen af Fortunbyen på dette tidspunkt. 40E betjener i dag flere forskellige gymnasiale uddannelsessteder ved Fortunbyen.
Letbanen på den nordlige strækning åbner nu først i sommeren 2026, og for at sikre at de gymnasiale uddannelsessteder fortsat har betjening, forskydes ruteændringen af 40E til sommeren 2026. Forskydning af driftsstart på 40E kan rummes inden for eksisterende driftsøkonomi.
Flere afgange på linje 300S fra december 2024
Linje 300S og 30E har i en længere periode været forsinket grundet letbanens anlægsarbejder på strækningen. Det har medførte markante økonomiske stigninger grundet behov for øget køretid samt færre passagerer grundet uregelmæssig drift. Tilskudsbehovet for buslinjerne 300S og 30E var ca. 17 mio. kr. i 2019. 300S og 30E blev lagt sammen til en linje, 300S, i 2022. I 2023 var tilskudsbehovet på 300S ca. 60 mio. kr.
For at sikre balance i budget for 2024 for den kollektive trafik, blev frekvensen på linje 300S nedsat i december 2023.
Frekvensreduktionerne ramte særlig hårdt mellem Ishøj og Glostrup, hvor driften i myldretiden blev nedsat fra en busafgang hver 10 min. til en busafgang hver kvarter. Ishøjs borgmester, Merete Amdisen rettede forespørgsel om at fastholde driften. Det var ikke muligt af økonomiske årsager. I en orientering til regionsrådet den 10. oktober 2023, blev der orienteret om, at der i takt med at vejtracéet i Ring 3 gradvist færdiggøres, forventes et mindre køretidsbehov. Dermed forventes det også at blive muligt, at tilføre mere drift på linje 300S, for eksempel mellem Ishøj og Glostrup, når anlægsarbejderne bliver færdige.
Af køreplanstekniske årsager blev frekvensen øget fra 20 min. drift til kvarters drift mellem Gl. Holte og Rævehøjvej. Regionsrådet besluttede frekvensreduktionerne regionsrådsmødet den 24. oktober 2023.
Der er løbende lagt op til at øge frekvensen i takt med, at anlægsarbejderne er færdige. Nu er anlægsarbejderne færdige på store dele af strækningen, og bussen kan køre normalt igen uden store forsinkelser. Det betyder, at det er muligt at øge frekvensen igen. Ændringerne træder i kraft fra december 2024.
På strækningen mellem Ishøj og Glostrup bliver driften igen justeret op til 7-8 min. drift. Det er det niveau, der har været før frekvensreduktionen og som der er i dag på strækningen mellem Glostrup og Lundtofte i myldretiden.
I dagtimerne øges frekvensen fra 15 min. drift til 10 min. drift størstedelen af strækningen dvs. mellem Ishøj og Rævehøjvej.
Samtidig reduceres frekvensen mellem Gl. Holte og Rævehøjvej til den tidligere frekvens med tre afgange i timen.
Ændringerne normaliserer driften til det gamle niveau.
Det er vigtigt at øge frekvensen til det gamle niveau for at give en god service til passagererne på strækningen efter at anlægsarbejderne gradvist bliver færdiggjort. De nuværende passagerer i 300S udgør passagergrundlaget for letbanen. For at sikre at økonomien for letbanen holder, er det essentielt at fastholde passagererne og at få nogle af de mistede passagererne tilbage i bussen.
Der tilføres 3000 flere timer og forventes 400.000 flere passagerer. Ændringerne er inden for samme økonomiske ramme og træder i kraft medio december.
Ved godkendelse af indstillingen meddeles Movia, at natdriften på linje 300S fra sommer 2025 annulleres.
I budget 2025 er der budgetteret med, at 300S kører hele 2025. Alt efter letbanens åbningsdato, vil det reducere tilskuddet til buslinjen i 2025. En eventuel mindre besparelse vil blive indarbejdet i efterreguleringen for 2025.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 20. november 2024, forretningsudvalget den 3. december 2024 og regionsrådet den 10. december 2024.
David Meinke/Birgitte Leolnar
15005560
Administrationen indstiller over for udvalget for trafik og regional udvikling:
Der var eftersendt teknisk ændringsforslag til indstillingspunktet fra administrationen (bilag 1):
"Administrationens indstilling til udvalget foreslåes ændret til følgende:
• at godkende, at fastholde uændret drift på de tre busser: 91N, 93N og 98N som finansieres ved et årligt træk på reservepuljen til kollektiv trafik på 1,3 mio. kr."
Formanden satte det tekniske ændringsforslag til afstemning:
For stemte: A (2), B (1), C (2), F (1), V (1), O (1), Ø (2), i alt 10.
Imod stemte: 0.
Undlod stemte: 0.
I alt 10.
Ændringsforslaget var hermed anbefalet videre til forretningsudvalget og regionsrådet, og det oprindelige indstillingspunkt bortfaldt.
Erik Lund (C) deltog ikke i sagens behandling.
I forbindelse med Trafikbestilling 2025 besluttede regionsrådet på mødet den 22. oktober 2024 en række ændringer i den regionale natbetjening. I sagsfremstillingen var der fremhævet en række uafklaretheder, som nu er undersøgt yderligere.
Sagens formål er at give udvalget en status på implementering af beslutning om ændringer i den regionale natdrift.
For at styrke den regionale kollektive trafik og give et mere genkendeligt produkt for passagerne, så besluttede regionsrådet på mødet den 22. oktober 2024 en større omlægning af den regionale kollektive trafik i forbindelse med Trafikbestilling 2025. Beslutningen sker på baggrund af et forudgående analysearbejde om natbetjeningen i Region Hovedstaden gennemført af Urban Creators i samarbejde med Movia. Omlægningen giver natdrift i weekenden på lokalbanerne i Nordsjælland og på S-busser. Det er et markant løft af den kollektive trafik i regionen, som giver et mere helstøbt tilbud til borgerne. Samtidig er forbindelser fra København til Hillerød og Solrød på hverdagsnætter sikret, der hvor S-toget ikke kører, da der under budgetforhandlingerne blev fundet yderligere midles til at sikre de to N-busser 94N og 97N.
I sagsfremstilling om Trafikbestilling 2025 til regionsrådsmødet den 22. oktober 2024 var der fremhævet fire omlægninger, som ikke kan ske uden enighed med kommuner og i nogle tilfælde Region Sjælland, da det involverer kørsel i Region Sjælland samt overførsel af drift til en kommunal buslinje. Det drejer sig om følgende omlægninger vedr. de tværregionale linjer 91N, 93N, 98N og omlægning af 94N til drift på kommunal linje.
Tværregionale linjer
I Trafikbestilling 2025 var der fremsat et ønske om omlægning af de tværregionale N-busser, hvis der kunne opnås enighed med kommunerne og Region Sjælland. Det drejer sig om, at 91N skulle erstattes med natdrift på linje 600S, 93N skulle erstattes delvist med natdrift på linje 123 i weekenden og 98N skulle erstattes med natdrift på linje 230R.
For at sikre det bedst mulige løft af natomlægningen og tiltrækning af passager, så har det været en forudsætning, at omlægningen til dagslinjerne kører hver time om natten. Det gør N-busserne ikke i dag. Derfor er der behov for et øget tilskud fra de parter, som medfinansierer linjer med Region Hovedstaden - i dette tilfælde Region Sjælland eller kommunerne i Region Sjælland. I 2018 trak Region Sjælland sig fra medfinansieringen af N-busserne. Kommunerne i Region Sjælland valgte at overtage finansieringen af N-busserne på deres "side" af regionsgrænsen. Region Hovedstaden finansierer altså N-busser sammen med de sjællandske kommuner - og dagsbusser (123, 230R og 600S) sammen med Region Sjælland.
Der har været en administrativ dialog med Region Sjælland samt de berørte kommuner efter budgetforhandlingerne. De har meldt tilbage, at de ikke ønsker at medfinansiere natdriften på de tre linjer. Det øgede tilskudsbehov for Region Sjælland geografien er 1 mio. kr. årligt. Derudover har der været et politisk ønske om at opretholde hverdagsnatdriften på forbindelsen til Roskilde. Omlægningen kræver enighed med kommunerne eller Region Sjælland samt yderligere finansiering på 1 mio. kr. Såfremt finansieringen tilvejebringes og parterne i Region Sjælland bakker op om omlægningerne, så kan de gennemføres inden for ca. seks måneder.
Der sker ikke en omlægning af 91N, 93N og 98N til de linjer, som kører i dagstimerne, da der ikke er enighed med kommunerne samt finansieringen er ikke afsat fra nogle af parterne. 91N, 93N og 98N vil derfor fortsat køre om natten, som de gør i dag. Men 93N vil fra juni 2025 køre mellem Glostrup St. og Roskilde/Lejre alle ugens nætter, hvorimod 93N i dag kører fra Rådhuspladsen til Roskilde/Lejre.
Drift på kommunal linje
I Trafikbestilling 2025 var det forudsat at opretholde natbetjeningen på hverdage til Hillerød via Kongevejen. Strækningen betjenes i dag af bus 94N.
Der har været administrativ dialog med de kommuner, som finansierer bus 184 om, at regionen finansierer natdrift på linjen samt en natlig forlængelse til Hillerød i forbindelse med nedlægning af 94N. Denne dialog har været positiv og dermed kan omlægningen ske.
94N nedlægges og driften overføres til den kommunale bus 184. Mellem Holte og Hillerød skifter bussen nummer til 84 og kører via Kongevejen. Passagerne kan blive siddende i bussen, når de passerer Holte. Omlægningen sker i december 2025 i forbindelse med Nyt Ringnet, der er bustilpasningen til letbanen.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil udvalget tage til efterretning, at der vil ske busomlægningerne som beskrevet i sagen.
De beskrevne ændringer i busdriften i 2025 kan indeholdes i det budgetterede tilskud til Movia. Ændringer for busserne, der kører i Region Sjælland kræver yderligere finansiering.
Kommunerne og Region Sjælland orienteres om ændringerne og den forestående dialog.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 20. november 2024.
David Meinke/Birgitte Leolnar
22064091
Administrationen indstiller overfor udvalget for trafik og regional udvikling:
Taget til efterretning.
Thomas Rohden (B), Erik Lund (C) og Sadek Al-Amood (F) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udvikling behandlede på udvalgsmødet d. 25. september 2024 en meddelelse om status på projektet Tag delecyklen eller -løbehjulet til Letbanen, hvor regionen, på vegne af ni forstadskommuner, har koordineret udbud og opsætning af 1.800 deleelcykler. Delecyklerne blev opsat d. 1. september 2024 og projektet har nu været i gang i over to måneder. Der har været både gode og dårlige erfaringer i opstarten. Der har både været en høj benyttelse af cyklerne, men også parkeringsudfordringer med mange cykler uden for de dedikerede parkeringsområder (hubs) har fyldt særligt meget i opstarten. Nærværende sag giver en status på projektets første to måneder og hvilke tiltag, der er gjort for at forbedre ordningen og reducere parkeringsudfordringerne.
Regionen arbejder strategisk for at få flere til at cykle og anvende kollektiv transport gennem den regionale udviklingsstrategi. Her er det regionens målsætning at 2/3-dele af alle ture i 2035 skal ske med det kollektive, på cykel eller til fods. Delemobilitet er et redskab, der både kan gøre den kollektive trafik mere attraktiv samt at få flere til at cykle ved at skabe bedre first/last mile løsninger og en bedre fleksibilitet. Derfor har regionen igangsat flere projekter med formål at få mere viden om og fremme delemobilitet i regionen.
Udvalget for trafik og regional udvikling besluttede d. 25. april 2023 at udmønte 4,5 mio. kr. af puljen til den regionale udviklingsstrategi til projektet Tag delecyklen eller -løbehjulet til Letbanen. Projektet skulle styrke og understøtte den kollektive trafik og øge den grønne mobilitet i forstæderne ved at udbrede et delemobilitetstilbud til borgerne i de ni kommuner langs den kommende letbane.
Projektet blev sendt i EU-udbud, hvor alle delemobilitetsudbydere havde mulighed for at byde på projektet. I udbuddet skulle udbyderne primært konkurrere på antal tilbudte køretøjer, antal hubs og hvor stort et areal som tilbuddet kunne dække. Det var muligt at byde med både almindelige cykler, elcykler og elløbehjul, men minimum 50% af køretøjerne skulle være cykler. Udbuddet blev afgjort i juli 2024. Vinderen blev Dott (tidligere TIER), der tilbød at sætte 1.800 elcykler op, samt at sikre en god og bred dækning i de ni kommuner. Dermed testes alene elcykler og ingen almindelige cykler eller elløbehjul. Elcyklerne kom på gaden d. 1. september 2024 og projektet varer til og med 31. december 2025. Udbuddet indeholder en option, så projektet kan forlænges til og med 2026, men kræver ekstra finansiering, der ikke er på plads endnu. Det er projektets ambition at finde en mere permanent forlængelse af delemobilitetstilbuddet.
Elcyklerne er placeret ved omkring 200 hubs fordelt i de ni kommuner, som alle ture skal starte og slutte ved. Hubsne er virtuelle og udnytter oftest den eksisterende cykelparkering. De fleste hubs er placeret på offentligt areal – bl.a. ved alle kollektive trafikknudepunkter som fx S-togstationer. Elcyklerne har udskiftelige batterier, som kan udskiftes på stedet og oplades ved Dotts lagerfaciliteter. Der er derfor ingen ladeinfrastruktur i bybilledet.
Brugerne har indtil videre taget rigtigt godt imod ordningen med en høj benyttelse af cyklerne. På tværs af de ni kommuner har der været ca. 10.200 ture i de første to måneder. De benyttes i høj grad i kombination med den kollektive trafik, hvor mange ture starter og slutter ved de mange stationer i kommunerne. Der har også været mange ture til og fra Rigshospitalet Glostrup og Herlev Hospital.
Parkeringsudfordringer
Alle ture på elcyklerne skal starte og slutte ved hubs. Desværre har der været mange eksempler på cykler, der er endt udenfor hubs. I app’en kan turene ikke afsluttes, hvis ikke cyklen er placeret i et hub. Når cyklerne alligevel er endt udenfor hubs, er det primært fordi:
Der vil altid være udfordringer og børnesygdomme ved at implementere nye tiltag og udviklingsprojekter som dette. Derfor er det vigtigt at lære, hvordan udfordringerne håndteres i samarbejde med Dott og kommunerne, så delemobilitetstilbuddet for borgerne kan blive så attraktivt som muligt.
Der er igangsat fire initiativer for at forbedre parkeringsudfordringen:
Ca. 7% af turene er endt udenfor hubs. Udfordringen sker primært i områder, hvor der er langt til nærmeste hub. Udfordringen er derfor i høj grad et udtryk for en efterspørgsel fra brugerne i nogle områder, hvor der ikke er nok hubs. Brugerne er gode til at benytte de eksisterende hubs, men der er behov for flere for at møde efterspørgslen fra brugerne. Derfor forventes særligt etableringen af flere hubs at medføre en markant reduktion af parkeringsproblematikken, mens tilbuddet også vil blive endnu mere attraktivt for brugerne. Etablering af hubs på private arealer er det primære fokus, hvorfor regionen samarbejder med kommunerne og Dott om kontakt til private virksomheder, boligselskaber o.l.
Det er desværre for tidligt at kunne vurdere effekten af de igangsatte initiativer, og om der har været en reduktion af antallet af efterladte cykler udenfor hubs på baggrund af dette. Administrationen oplever dog færre henvendelser fra kommunerne omkring parkeringsudfordringer.
I Rudersdal Kommune, hvor regionen også koordinerer et delecykelprojekt med Dott, opleves ikke de samme parkeringsudfordringer. Her er det blot 2% af alle ture, der ender udenfor hubs. Den afgørende forskel er antallet af hubs, hvor der næsten er lige så mange hubs i Rudersdal Kommune, som i de ni letbanekommuner tilsammen. Brugerne har dermed lettere mulighed for at aflevere cyklerne tæt på deres bolig eller arbejdsplads.
Projektet midtvejsevalueres til sommer – bl.a. inkl. klimaeffekten ved evt. færre bilture – som kan anvendes ved de kommunale budgetforhandlinger i efteråret.
Ved tiltrædelse af indstillingen tages orientering om delecykler langs den kommende letbane til efterretning.
Administrationen er i løbende dialog med Dott og kommuner omkring projektet. Alle kommuner har modtaget statusnotater omkring parkeringsudfordringerne og arbejdet for at løse dem.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling d. 20. november 2024.
David Meinke/Birgitte Leolnar.
23046238.
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling:
Drøftet.
Thomas Rohden (B), Erik Lund (C) og Sadek Al-Amood (F) deltog ikke i sagens behandling.
En vigtig målsætning i regionens Regionale Udviklingsstrategi er, at flere skal anvende den kollektive transport og cykle mere. Et vigtig redskab i denne sammenhæng er etablering af gode knudepunkter og et stærkt sammenhængende mobilitetstilbud. Delemobilitetsløsninger kan være en del af løsningen, som flere aktører både i Danmark og internationalt arbejder med.
Regionen har de sidste to-tre år oparbejdet en del erfaring og viden om mobilitetshubs og udbredelse af delemobilitet gennem konkrete projekter. Samtidig er der en større interesse fra kommuner og trafikselskaber om, hvordan man kan organisere og udbyde delemobilitet. Nærværende sag vil orientere om regionens indsatser for at fremme delemobilitet, samt danne udgangspunkt for udvalgets drøftelse af, hvordan arbejdet kan styrkes som en mere samlet strategisk indsats.
Delemobilitet herunder delebiler og delecykler går igen i kommunernes klimahandlingsplaner som et middel til både at mindske den private bilafhængighed, øge cykelandelen og samtidigt styrke brugen af den kollektive trafik. Region Hovedstaden har ligeledes et mål i den regionale udviklingsstrategi om, at flere skal køre kollektivt og cykle mere. En måde at styrke begge disse tiltag er at finde relevante såkaldte ”first and last mile”- løsninger, som er nødvendige, da hverken stationer eller busstop kan betjene fx et bolig- eller erhvervsområde lige så højfrekvent, som en privat biltur, privat cykeltur eller gang. Men hvis man ikke ønsker at gå til nærmeste bus, tog eller metro eller kan/vil bruge egen bil eller cykel, kan delemobilitet især cykler eller løbehjul gøre det nemmere for den enkelte hurtigt at komme til nærmeste station eller andet større trafikknudepunkt. Delemobilitet kan dermed være med til at styrke det samlede kollektive tilbud ift. privatbilismen.
Delemobilitet vokser i de europæiske regioner
I flere europæiske storbyområder, særligt i Tyskland, Norge, Holland og Belgien arbejder kommuner og regioner systematisk med at styrke den kollektive transport ved at tilbyde delebiler, delecykler og deleløbehjul som en del af det samlede mobilitetsudbud. Der er forskellige forretningsmodeller i spil i de enkelte regioner og blandt udbyderne, og det har især været i de større bykerner, at delemobilitet er blevet en central del af byernes mobilitet.
Region Hovedstaden har med udgangspunkt i den Regionale Udviklingsstrategi og kommunernes klimahandleplaner sat fokus på, at delecykler og delebiler skal finde bedre forretningsgrundlag for at rykke ud i hovedstadsgeografien, hvor mange private bilture øger trængsel, udleder drivhusgasser og mindsker sundheden. Inden for S-togsnettet er der mange lokale knudepunkter med højfrekvent kollektiv transport, og der er derfor et uforløst potentiale for at få flere til at skifte bilture ud med et bredere udbud og kombinationsmuligheder i den kollektive transport.
Program for udvikling af delemobilitet og mobilitetshubs
Der er stadig et stykke vej til en fuld implementering af et mix af delemobilitet og kollektiv transport i hovedstadsområdet, og der er fortsat brug for at teste lokale løsninger og koncepter i forhold til forskelle i demografiske træk og geografi. Med hensyn til bruger- og kundevenlighed er der også brug for at teste indretning af mobilitetshubs, vejvisning, skiltning mv, sammen med brugere, grundejere (både private og offentlige), trafikselskaber og vejmyndigheder. Designet af de fysiske mobilitetshub og vejvisning er ikke konsolideret i fælles guides og retningslinjer og skal kunne integreres i fx Vejdirektoratets vejregelhåndbog og/eller i trafikselskabernes DOT-design. Det vil kræve yderligere samarbejde med brugerne, grundejerne, kommunerne samt de private og offentlige udbydere af mobilitet.
Administrationen ser derfor en god anledning til fremadrettet at arbejde mere målrettet med ovenstående problemstilling og gå fra en testfase af delemobilitet og hubs til et egentligt udviklingsprogram med større fokus på implementering. Det er administrationens erfaring, at der med en længerevarende programindsats kan opnås større resultater ligesom, det er sket med Cirkulært Byggeri, Supercykelstierne og det tidligere Copenhagen Electric, som hjalp kommuner med at fremme elbiler.
Administrationen har oplevet en stigende interesse for delemobilitet blandt kommuner og øvrige interessenter herunder regeringens ekspertudvalg, som ønsker mere viden om, hvordan delemobilitet og hubs kan styrke den lokale grønne mobilitet og koble det til det regionale kollektive hovednet. Det er derfor administrationens vurdering, at med man med egentligt program i regionen kan arbejde strategisk med at imødekomme den stigende interesse med mål om at implementere varige løsninger. Programmet vil ikke kræve tilførsel af flere administrative ressourcer, men kan styrkes med midler til konkrete projekter fra fx puljen under den regionale udviklingsstrategi.
Konkret vil et udviklingsprogram kunne omfatte en klar målsætning, intern organisering med en plan for kommunikation og systematisk indsamling af viden, inddragelse af nøgle-interessenter herunder borgere, større grundejere, kommuner, naboregioner, private mobilitetsudbydere, de offentlige trafikselskaber og relevante myndigheder. Der vil også kunne ligge nogle konkrete opgaver med at søge ekstern funding herunder EU-støtte og med udmøntning af pulje til trafik- og mobilitet inden for den regionale udviklingsstrategi.
Regionale udviklingsmidler og hjemtag af EU-støtte har banet vejen
Med regionale udviklingsmidler og med hjemtag af EU-støtte fra både Interreg og Horizon Europe har Region Hovedstaden kunnet igangsætte tre projekter, som skal bane vejen for et større samlet tilbud af delemobilitet i forstæderne:
Det er Region Hovedstadens erfaring, at både kommuner og mobilitetsudbydere uden for de fire største byer i Danmark har begrænset kendskab til, hvordan man effektivt arbejder sammen om at indrette og udvikle koblingen mellem den eksisterende kollektive trafik og delemobilitet. Kommuner har ofte begrænsede ressourcer til arbejde med delemobilitet, og ligeledes har de private udbydere af delemobilitet begrænsede ressourcer til at opsøge nye lokationer, indsamle data og implementere deres forretningskoncepter. Derudover mangler der en fælles strategi og retning for, hvordan de offentlige trafikselskaber kobler delemobilitet til bus, tog, letbane og metro.
Det kræver et særligt lokalkendskab og kommunalt datagrundlag for at kunne udvikle delemobilitetsudbud i nye områder, så det fx passer til trafikstrømme, demografi, befolkningstæthed og ejerforhold i forhold til arealer. Desuden er der brug for viden om pendler- og fritidsturer både internt i kommunen og dem, som går mellem kommunerne. Udbuddet af antallet af køretøjer har også en betydning for den enkelte bruger, som gerne vil være sikker på at kunne starte og slutte rejsen til tæt på fx arbejde, uddannelsen eller i bycenteret og på stationen med et delekøretøj.
Erfaringer fra Holland, Norge, Belgien og Tyskland, som Region Hovedstaden har indsamlet gennem EU-projekter, viser, at kombinationsrejser bliver nemmere for brugerne, hvis der er et genkendeligt regionalt netværk af mobilitetshubs, som er let at aflæse både i byrummet og i de apps, som guider brugerne. Derfor kunne et næste udviklingsskridt være at lægge en strategi med med målsætning om fx at udvikle fælles design og koncept i samarbejde med relevante aktører herunder kommuner og trafikselskaber.
Ved tiltrædelse af indstillingen drøftes retning for regionens arbejde med delemobilitet og hubs, og administrationen vil arbejde videre med udvalgets pointer fra drøftelsen.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 20. november 2024.
David Meinke/Birgitte Leolnar
24072259
Bilag 1: BILAG Til Drøftelsessag om regionens arbejde med delemobiliet og mobilitetshubs
På mødet den 23. oktober 2024 for udvalget for trafik og regional udvikling blev der stillede en række spørgsmål under sag 3 - Særlige profiler på gymnasier vedr. reglerne for særlige profiler og Team Danmark på regionens gymnasier. Administrationen har fulgt op på disse spørgsmål med notatet i bilag 1.
24051868
Bilag 1: Notat om opfølgning på særlige profiler og Team Danmark - den 25. oktober 2024
Movia har på vegne af Region Hovedstaden og en række kommuner gennemført udbud A23X, hvor bl.a. Region Hovedstadens buslinje 350S indgår.
Regionsrådet fastsatte rammerne for udbuddet d. 16. april 2024, hvor regionen bl.a. besluttede at driften skulle være emissionsfri – altså busser uden lokal udledning af CO2 og luft- og partikelforurening (omstilling til el- eller brintbusser). Udbuddet er nu afgjort og medfører en årlig besparelse for regionen på 9 mio. kr. ift. de nuværende årlige omkostninger på 350S. Den nye kontrakt træder i kraft til marts 2026. Den årlige besparelse vil dermed have helårseffekt fra Budget 2027.
Den nye kontrakt vil indeholde emissionsfri kabineopvarmning, så hele driften vil være emissionsfri, mens operatøren også vil gennemføre en livscyklusanalyse af busdriften.
24007641
Troldebakkerne St. og Ørby St., der ligger på strækningen mellem Helsinge og Tisvileleje, har i dag timedrift. Det skyldes at togene på Lokaltogs enkeltsporede strækninger kun kan krydse tog i modsat retning på stationer der har to (eller flere) spor. Der har gennem årene været et ønske at øge driften på Troldebakkerne St. og Ørby St. så der er halvtimedrift i stedet for timedrift.
Fra 2025-køreplanen, der træder i kraft den 15. december 2024, bliver køreplanen på Tisvildelejegrenen af Gribskovbanen forsøgsvist ændret så krydsningerne af togene flyttes, hvorved bl.a. krydsningen i Helsinge flyttes til Vejby, hvilket vil muliggøre at enten Troldebakkerne St. eller Ørby St. kan betjenes hver halve time mens den anden station fortsat har timedrift. Det er valgt at det er Troldebakkene St. der får øget betjening mens Ørby St. fortsat har timedrift. Valget af Troldebakkerne St. skyldes at stationen i dag har lidt flere passagerer end Ørby St., og med den fortsatte byudvikling forventes Troldebakkerne St. at få endnu flere passagerer. Derudover vil den længere afstand mellem Troldebakkerne St. og Vejby St. end mellem Ørby St. og Helsinge St. betyde at togene bedre kan udnytte banens hastighed, hvorved der er større sandsynlighed for at køreplanen er mulig og kan gøres permanent. Ulempen ved at togene ikke længere mødes på Helsinge St. er at det er sværere at sikre korte skift mellem tog og bus, hvorfor der har været nødvendigt at prioritere de skifteforbindelser der er størst.
24072840
STRING er et tværgående politisk samarbejde mellem 7 storbyer og 9 regioner i Tyskland, Danmark, Sverige og Norge. Formålet med STRING er at udvikle grønne løsninger, der skal bindes sammen af bæredygtig infrastruktur. Hver for sig er landene små økonomiske enheder, men de kan sammen udnytte deres styrkepositioner ved at udvikle, producere og eksportere løsninger. Gevinsterne ved samarbejdet for Region Hovedstaden er at skabe grøn vækst og dermed tiltrække flere virksomheder til den samlede megaregion for Tyskland, Danmark, Sverige og Norge.
Samarbejdet dækker et område med 14 mio. indbyggere fra Hamborg i syd til Oslo i nord. Fra Danmark deltager, udover Region Hovedstaden, også Københavns Kommune, Region Sjælland og Region Syddanmark. Region Hovedstaden er politisk repræsenteret ved regionsrådsformand, Lars Gaardhøj, og næstformand i udvalget for trafik og regional udvikling, Sadek Al-Amood.
Grønne indkøb i STRING
STRING kan i kraft af sin størrelse og købekraft gøre en markant forskel ved at presse på markedet for grøn omstilling. Alle 16 medlemsorganisationer er offentlige indkøbere og repræsenterer en samlet indkøbsvolumen på cirka 12 mia. euro (90 mia. kr.). På den baggrund har man i 2023 igangsat et samarbejde i STRING med fokus på indkøb inden for grøn transport. Region Hovedstaden har indgået aktivt i arbejdet ud fra et ønske om at påvirke markedet både regionalt og lokalt i en grøn retning.
På sit møde i Political Forum den 13. november 2024 blev en fælles STRING-erklæring om grøn transport vedtaget (se bilag 1). Erklæringen er en køreplan, som over de kommende år skal sikre, at nye offentlige transportindkøb i områderne sker inden for den emissionsfrie teknologi. Fra 2027 er målet at efterspørge udelukkende emissionsfrie drivmidler, biogas og biobaseret brændstof i alle nye udbud inden for last-mile transport af varer og tjenester. Fra 2028 gælder kravet også kommuners egne køretøjer samt alle kontrakter inden for kollektiv transport.
Erklæringen har været fremlagt for regionens Grøn2030-programgruppe med henblik på at afstemme Region Hovedstadens holdning. Administrationen har vurderet, at ambitionsniveauet ikke kommer til at forpligte regionen på et højere niveau, end regionen allerede har forpligtet sig gennem eksisterende aftaler og målsætninger, eksempelvis klimasamarbejdsaftalen med Transportministeriet og Grøn2030-programmet. Ambitionsniveauet er desuden foreneligt med det fællesregionale hensigtsdokument om 'Last mile transport af varer', som er udarbejdet og godkendt af kredsen af indkøbschefer i de danske regioner.
Perspektiverne ved internationalt samarbejde
Det er vurderingen, at internationalt samarbejde kan bruges som løftestang for at fremme regionens egne målsætninger. Region Hovedstaden er på mange parametre godt med hvad angår implementeringen af den grønne transportdagsorden, særligt omstillingen af egen flåde samt intern transport og logistik. I forhold til udledninger fra transport i leverandørkæderne er håbet for regionen med STRING-erklæringen, at regionen forbedrer egne muligheder for at efterspørge og modtage tilbud med omkostningseffektive grønne transportløsninger. Gevinsten er, at Region Hovedstaden bliver hjulpet på vej med den grønne omstilling af transport i og med, at den store STRING-region nu sender et signal til markedet om, at regioner og byer på tværs af Nordeuropa tager kollektivt ansvar for, at fremtidens transportløsninger skal være bæredygtige.
STRING vil i den kommende tid gennemføre markedsdialog i de fire lande. Bl.a. præsenterede Sadek Al-Amood som repræsentant for STRING de fælles målsætninger for emissionsfrie køretøjer på eComExpo (en messe for eldrevne køretøjer) i Bella Centret den 24. oktober 2024.
23000764, 24010322