Bilag 1: Bilag 1 - Tandlæge kontrolstatistik 2022 procesAdministrationen indstiller overfor udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Godkendt.
Vibeke Westh (A) og Christoffer Buster Reinhardt (C) deltog ikke i sagens behandling.
Taget til efterretning, idet udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen bemærkede, at unge på 16 år eller mere kan vælge at modtage det vederlagsfrie kommunale tandplejetilbud hos praktiserende tandlæge eller privatpraktiserende tandplejer efter eget valg. Ønskes en anden eller dyrere behandling i privat praksis end den, der kan godkendes af kommunen, refunderes et beløb svarende til prisen på den behandling, som kommunalbestyrelsen har godkendt.
Vibeke Westh (A) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen godkendte den 21. november 2023 kriterier for tildeling af mere end 2. praksisadresse på tandlægeområdet. På samme møde blev der efterspurgt en beskrivelse af tandlægeområdet, herunder hvordan større kæder håndteres, om der er politisk handlerum, hvordan borgernes interesse varetages, og hvilke konsekvenser det vil have, hvis en kæde går konkurs.
Beskrivelse af tandlægeområdet
Regeringen indførte i 2018 en lov vedrørende tandpleje til voksne i privat praksis, som erstattede den tidligere overenskomst mellem Danske Regioner og Tandlægeforeningen. Tandlægeområdet er derfor det eneste praksisområde forankret i sundhedsloven og er dermed ikke reguleret af en overenskomst. Det er dermed sundhedsministeriet, der fastsætter rammerne for, hvordan tildeling af ydernumre og praksisadresser skal håndteres. Behandlingen af patienter er fordelt mellem regioner og kommuner.
Den kommunale tandpleje omfatter:
Regionerne håndterer nedenstående områder:
Honorering af praktiserende tandlæger
Undersøgelse og behandling hos en praktiserende tandlæge, betales hovedsageligt af patienten selv, og regionen giver et sygesikringstilskud.
Hvis tandlægen arbejder inden for sundhedsloven, er tandlægen godkendt af regionen og har et ydernummer. Tandlægen følger de priser (honorartabeller), der er aftalt for voksentandplejen med den offentlige sygesikring. En række behandlinger og undersøgelser har faste priser, det vil sige priserne er de samme på tværs af klinikkerne. Andre behandlinger og undersøgelser har variable priser, dvs. tandlægen selv kan prissætte ift. patientens andel, men modtager et fast sygesikringshonorar fra regionen.
Det politiske handlerum
Da tandlægeområdet er reguleret i sundhedsloven, er det politiske handlerum i Region Hovedstaden begrænset ift. de lovmæssige rammer. Mulighederne for at begrænse "store" klinikker er dermed ikke muligt med den nuværende lov.
Regionen har mulighed for at begrænse, hvor mange klinikker en ejer kan have. Men det vil i praksis være muligt at omgå disse regler ved at have en anden tandlæge med ret til selvstændigt virke til at oprette et ydernummer/være ejer af klinikken.
I bekendtgørelsen af sundhedslovens § 57 j, stk. 2 skal den praktiserende tandlæge, der ønsker at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, kan drive praksis, jf. stk. 1, fra højst to praksisadresser og skal selv udøve tandlægevirksomhed på mindst en af adresserne.
Handlemuligheder for at sikre borgernes interesser
Jf. sundhedsloven kan en praktiserende tandlæge nedsætte sig frit. Modsat de fleste andre praksisområder, som er overenskomstregulerede, er der ingen praksisplaner for tandlæger. Regionens handlemuligheder er derfor ikke fastsat ved lov eller overenskomst, og regionen kan fx ikke beslutte, hvor mange tandlæger, der skal være i et bestemt område.
Regionens eneste handlemulighed for at regulere en tandlæges ydelsesforbrug er gennem tildeling af højestegrænser. En højestegrænse sætter et loft på en tandlæges forbrug opgjort ift. antallet af ydelser pr. patient. Tildeles en tandlæge en højestegrænse, vil det begrænse tandlægens ydelsesforbrug pr. patient. En tandlæge udtages til kontrol med afregning, når antallet af ydelser pr. patient er 25 % højere end regionsgennemsnittet i det forgangne honorarår. Regionen kan også iværksætte en kontrolsag, såfremt der er konkret mistanke om, at der fejlanvendes ydelser i en klinik.
Såfremt en tandlæge, som er pålagt en højestegrænse, ikke begrænser sit ydelsesforbrug, skal tandlægen tilbagebetale forskellen mellem den tildelte højestegrænse og deres faktiske ydelsesforbrug til regionen. Det er dog kun den andel som regionen har ydet tilskud til, som tilbagebetales. Honoraret, som tandlægen har fået fra patienten, beholder tandlægen.
Klager over en tandlæge samt håndtering af patientsikkerhed, håndteres af henholdsvis Styrelsen for Patientklager og Styrelsen for Patientsikkerhed. Dette hører ikke under regionernes myndighedsansvar.
Organisationsformer
Større tandlægeselskaber kan være organiseret på flere forskellige måder og vil i forbindelse med konkurs blive påvirket forskelligt. Nedenstående er eksempler på, hvad der kan ske, men de egentlige kontrakter kan være sammensat anderledes, og det er dermed ikke muligt 1:1 at sige, hvilke konsekvenser der ville være af en evt. konkurs. Fælles for alle er, at der er en formel direktør, som ejer ydernummeret, men at kapital kan komme fra en ekstern investor.
De tre forskellige former for selskaber kan have overlap mellem hinanden, og der kan dermed være fordele og ulemper, som overlapper. Specielt er forskellen mellem et franchise- og partnerselskab svær at adskille, men som udgangspunkt, er det en tandlæge der ønsker et samarbejde i forbindelse med franchise og partnerselskaber, er det en investor, som kontakter en tandlæge med henblik på samarbejde/opkøb.
For alle ovenstående har regionen kun oplysninger om ejeren af tandlægeklinikken. Der er dermed ikke oplysninger om, hvor mange tandlæger, der er ansat på de enkelte klinikker.
Hvis indstillingen tiltrædes, tages orienteringen til efterretning.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 11. marts 2024.
Charlotte Hosbond / Søs Corfitzen & Marcus Gregersen
23073635
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Taget til efterretning.
Vibeke Westh (A) deltog ikke i sagens behandling.
I henhold til Sundhedsloven skal regionsrådet hvert år inden den 30. juni foretage en opfølgning på det gennemsnitlige antal ydelser pr. patient i de enkelte tandlægepraksis beliggende i regionen. Regionsrådet kan på baggrund af opfølgningen tildele en konkret tandlæge en sanktion i form af en advarsel eller tandlægen kan pålægges en højestegrænse på behandlingsniveau pr. patient. I Region Hovedstaden har regionsrådet uddelegeret kompetencen til at sanktionere en tandlæge til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. På den baggrund orienteres udvalget for det nære og sammenhængende med nærværende sag om den årlige opfølgning. Sager, hvori tandlægen indstilles til sanktion, forelægges udvalget særskilt til godkendelse. Indstillinger til højestegrænser forelægges på møde i udvalget den 11. marts 2024, mens sager med indstillinger til advarsler vil blive forelagt udvalget på næstkommende møde i udvalget den 22. april 2024.
De årlige kontrolstatistikker skal ifølge bekendtgørelsen ligge klar senest d. 30. juni i det efterfølgende år. Regionsadministrationens proces for opfølgning på kontrolstatistikkerne 2022 er derfor igangsat i efteråret 2023. Kontrolstatistikkerne for 2023 ligger klar nu, og processen for opfølgning på 2023 kan derfor igangsættes i foråret 2024.
Tandlægeområdet adskiller sig fra de øvrige praksisområder ved, at området er reguleret direkte i Sundhedsloven, mens de øvrige praksisområder er reguleret i en overenskomst. På de øvrige områder behandles alle kontrolsager i et samarbejdsudvalg og eventuelt videre i et landssamarbejdsudvalg. Sagerne på tandlægeområdet afgøres derimod regionalt. I Region Hovedstaden er kompetencen til at sanktionere tandlægerne uddelegeret til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Administrationen forestår behandling af sagerne. Såfremt der i sagerne er behov for at vurdere journalmateriale, foretages denne vurdering af en regional tandlægekonsulent.
Undersøgelse af tandlæger med et afvigende behandlingsmønster
I den årlige opfølgning undersøger administrationen det gennemsnitlige antal ydelser pr. patient i de enkelte tandlægepraksis og sammenholder det med det gennemsnitlige antal ydelser pr. patient for samtlige tandlægepraksis beliggende i regionen under ét. Det følger af Bekendtgørelsen om tilskud til behandling hos praktiserende tandlæger i Sundhedsloven, at der kan foretages en undersøgelse af afvigende behandlingsmønstre hos tandlæger, der er godkendt til at yde tandlægehjælp, og hvor der ydes tilskud af regionsrådet, såfremt:
eller
Undersøgelsen af tandlægernes afvigende behandlingsmønster, kan for den enkelte tandlæge resultere i et af følgende udfald:
I Region Hovedstaden blev der trukket kontrolstatistik på i alt 587 tandlæger med ydernummer, heraf afveg 37 mere end 25 % fra både regions- og landsgennemsnittet. Seks af disse tandlæer var enten var nystartede i 2022, havde informeret regionen om snarligt ophør, eller havde et for lille patientgrundlag til at give et retvisende statistisk billede. De 6 tandlæger blev derfor ikke undersøgt nærmere. 31 tandlæger blev udtaget til undersøgelse.
Processen for opfølgningen
Administrationen har ved opfølgning på kontrolstatistikken for 2022 afdækket, at der er 31 tandlægepraksis i Region Hovedstaden, hvor det samlede gennemsnitlige antal ydelser pr. patient, afviger med 25 procent eller derover i forhold til regions- og landsgennemsnittet. For disse tandlæger foretages en undersøgelse af årsager til afvigelse for at afdække, om der er grundlag for at foretage en høring. Der er til sagen vedlagt et bilag (bilag 1) hvori processen er illustreret.
For tandlæger, der er hørt over afvigelse indenfor de seneste tre år og hvor deres redegørelse er taget til efterretning, er tandlægen ikke hørt igen, såfremt afvigelsen er tilnærmelsesvis den samme som tidligere. Det gælder for disse tandlæger, at afvigelsen for 2022 ikke afviger med mere end 5 procent af den afvigelse, der tidligere er taget til efterretning. Det gælder for ni af de udtagede tandlæger.
I forbindelse med undersøgelsen har administrationen trukket baggrundsdata for de udtagne tandlægers klinikker med henblik på at beregne, hvor stor en del af afvigelsen, der kan forklares ved sammensætningen af klinikkens patientgrundlag. Dette er vurderet på baggrund af alderssammensætning og sammensætning af forskellige patientgrupper. Såfremt hele eller tilnærmelsesvis hele afvigelsen forklares af en af de nævnte forhold, tages tandlægens afvigelse til efterretning uden høring. Patientsammensætningen kan i otte af sagerne for 2022 forklare afvigelsen.
Således er 17 tandlægers afvigelse taget til efterretning uden høring og der iværksættes dermed ikke yderligere opfølgning.
Høring af tandlæger
De resterende 14 udtagne tandlæger, der ikke er taget til efterretning jævnfør ovenstående, er anmodet om at fremsende en redegørelse for deres afvigende behandlingsmønster.
I tre af de 14 sager, hvor yderne er hørt, har administrationen vurderet, at tandlægens redegørelse kan tages til efterretning, idet tandlægens høringssvaret er understøttet af data, som administrationen har adgang til at analysere. I tre af sagerne, hvor der er sket høring, indstilles tandlægen til en advarsel om at tilnærme sig regionsgennemsnittet. Dette er på baggrund af, at de forhold som tandlægen belyser i sit høringssvar, ikke i tilstrækkelig grad forklarer den afvigelse tandlægen har.
En af de tandlæger, der er hørt, har ikke svaret, og har således ikke bidraget til belysning af sagen. Derfor behandles sagen på foreliggende grundlag og denne tandlæge indstilles til pålæggelse af en højestegrænse.
I seks sager har administrationen vurderet, at der var behov for at foretage en journalgennemgang med deltagelse af den regionale tandlægekonsulent.
Opfølgningen på de 14 tandlægers redegørelse fremgår af nedenstående:
| Opfølgning på redegørelsen | Antal |
| Taget til efterretning | 3 |
| Tandlægen indstilles til en advarsel | 3 |
| Indstilles til pålæggelse af højestegrænse pga. manglende indsendelse af redegørelse | 1 |
| Journalgennemgang | 6 |
| Tandlægen er ophørt op der igangsættes derfor ikke yderligere | 1 |
| I alt | 14 |
Gennemført journalgennemgang
Ud af de 6 tandlæger har flertallet af tandlægerne valgt at lade sig repræsentere af en bisidder fra brancheorganisation. Der er i hver enkelt journalgennemgang gennemgået mellem 8 og 13 patientcases. De gennemgåede patientcases er udvalgt på forhånd, og de er udvalgt således, at der er en blanding af patienter med højt ydelsesniveau, og tilfældigt udvalgte patienter.
Journalgennemgangene har primært haft fokus på parandontitisbehandling, idet det i særlig grad er her tandlægerne har haft et afvigende ydelsesmønster. Parandontitisbehandling er relevant for patienter, som oplever at have tandkødsbetændelse, der har spredt sig til de dybereliggende væv omkring tandroden.
Administrationen har haft fokus på at afdække, hvorvidt der er tandlægefagligt grundlag for afregning af paradontitisydelser, og i hvilken grad dette er dokumenteret i journalerne og via røntgenoptagelse.
Den regionale tandlægekonsulent har på baggrund af journalgennemgangen udarbejdet et konklusionsnotat, som tandlægen har fået til kommentering.
På baggrund af journalgennemgangen har administrationen vurderet, at tre ud af de seks tandlægernes afvigelser kan tages til efterretning, idet tandlægernes forbrug af paradontitisydelser er fagligt velbegrundet og veldokumenteret i det journalmateriale, som regionen har gennemgået. I den samlede vurdering indgår såvel tandlægenes redegørelse og datagennemgangen, som resultatet af journalgennemgangen.
Én tandlæge indstilles til en advarsel mhp. at tilnærme sig regionsgennemsnittet, idet det kun tildels er vurderet, at ydelsesniveauet er velbegrundet i det gennemgåede journalmateriale.
To tandlæger indstilles til en højestegrænse på baggrund af journalgennemgangen, idet der ses et ydelsesmønster, der ikke i tilstrækkelig grad er fagligt velbegrundet.
Resultatet af journalgennemgangen fremgår af nedenstående tabel:
| Resultat af journalgennemgangene | Antal |
| Taget til efterretning | 3 |
| Tandlægen tildeles en advarsel | 1 |
| Tandlægen pålægges en højestegrænse | 2 |
| I alt | 6 |
De sager hvor tandlæger indstilles til sanktion på baggrund af ovenstående proces, forelægges udvalget på dette og kommende møde.
Hvis indstillingen tiltrædes, tages orientering om tandlægekontrolstatistikken 2022 til efterretning.
De sager hvor tandlægerne pålægges en højestegrænse behandles på møde i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 11. marts 2024. Tandlæger hvor tandlæger tildeles en advarsel behandles på møde i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 22. april 2024.
Charlotte Hosbond/Karina Frost og Charlotte Randeris Clausen
23010979
Bilag 1: Bilag 1 - Tandlæge kontrolstatistik 2022 proces
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Godkendt, med præcisering af at øjenlægekapaciteten skal placeres i Høje Taastrup, Ishøj eller Vallensbæk.
Vibeke Westh (A) deltog ikke i sagens behandling.
Regionen har fået tilbageleveret et ydernummer (en fuldtidskapacitet) inden for øjenlægehjælp, som var placeret i planområde Syd, inddeling Vest. Normalt bliver et ydernummer overdraget af speciallægen til en anden speciallæge, men i dette tilfælde er ydernummeret blevet leveret tilbage til regionen og skal herefter slås op, så interesserede øjenlæger kan søge om at etablere en ny øjenlægepraksis.
Med henblik på at etablere og opnå aktivitet på ydernummeret i 2024 ønsker administrationen at annoncere ydernummeret primo 2024.
Samarbejdsudvalget for speciallæger blev på møde 14. december 2023 forelagt administrationens forslag til geografisk placering af ydernummeret med henblik på muligheden for at komme med bemærkninger. Bemærkningerne fremgår i sagsfremstillingen.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen skal inden annoncering godkende ydernummerets geografiske placering samt kriterier for udvælgelse af speciallæge.
Geografisk placering af øjenlægekapacitet
Administrationen foreslår, at ydernummeret placeres i planområde Syd, da planområdet har flere borgere pr. kapacitet end de øvrige planområder. Ved at placere kapaciteten i planområde Syd vil området gå fra at have 65.989 til 53.991 borgere pr. kapacitet. Planområde Syd har to inddelinger: Vest der indeholder kommunerne Albertslund, Vallensbæk, Høje-Taastrup, Glostrup, Ishøj, og Øst der indeholder områderne Amager, Dragør, Tårnby, Brøndby, Hvidovre, Valby og Vesterbro. Administrationen foreslår, at ydernummeret placeres i inddeling Vest.
Inddeling Øst har flere borgere pr. kapacitet end inddeling Vest. Imidlertid taler flere forhold for en placering af kapaciteten i inddeling Vest.
Den geografiske afstand i planområde Syd inddeling Vest taler for at placere ydernummeret i Vest.
Figur 1: Aktuel placering af kapaciteter indenfor øjenlægehjælp i planområde Syd
Kilde: Luna adm, datatræk 1. november 2023. Lys lilla punkt indikerer 1 kapacitet, mørkere lilla indikerer 2 eller flere kapaciteter på samme adresse. Lilla område: Planområde Midt inddeling Vest. Blå område: Planområde Midt inddeling Øst. Lyserødt område: Planområde Byen inddeling Vest. Orange område: Planområde Syd inddeling Vest. Gult område: Planområde Syd inddeling Øst.
Kortet viser, at øjenlægepraksis, der ligger i inddeling Vest, er placeret i den østligste del af inddelingen. Det betyder, at en stor del af borgerne i inddeling Vest har langt til øjenlæge i forhold til borgerne i inddeling Øst. Derudover havde den tilbageleverede kapacitet (som nu skal i opslag) haft praksisadresse i Taastrup.
65 procent af patienterne, som bliver behandlet i øjenlægepraksis i Region Hovedstaden, er 60 år eller ældre. Demografidata (fra henholdsvis Danmarks Statistik og Københavns Kommune) for de to inddelinger i planområde Syd viser, at der i inddeling Vest bor 3 procentpoint flere borgere over 60 år end i inddeling Øst. Hensynet til demografi kan derfor ligeledes tale for, at ydernummeret placeres i Inddeling Vest.
Ovenstående begrundelser lå også til grund, da udvalget på møde d. 9. januar 2023 besluttede at placere den nye øjenlægekapacitet i planområde Syd, inddeling Vest.
Hvis ikke kapaciteten genetableres i den vestlige inddeling, vil det medvirke en udhuling af den tidligere politiske beslutning om at udvide kapaciteten i området.
Antal borgere pr. kapacitet i inddeling Vest vil med ydernummeret reduceres fra 37.153 til 29.722.
Nærmere placering i inddeling
Udvalget har mulighed for at pege på en eller flere konkrete kommuner i den inddeling, kapaciteten ønskes etableret i. Administrationen anbefaler, at udvalget begrænser kapaciteten til at skulle etableres i en af kommunerne: Høje Taastrup, Ishøj eller Vallensbæk for at tilgodese borgere i den vestlige del af planområde Syd, inddeling Vest.
Udvælgelseskriterier og bedømmelsesudvalg
Administrationen forudsætter, at alle øjenlæger, der ansøger, har autorisation og fagligt lever op til kravene til at være speciallæge med ydernummer. Administrationen foreslår derfor, at kriterierne, der vægtes af et bedømmelsesudvalg, er ansøgerens plan for driften i praksis:
Ved tildeling af ydernummer orienteres speciallægen om, at der som udgangspunkt forventes udgiftsdrivende aktivitet på ydernummeret inden for seks måneder efter tildeling af ydernummer. Såfremt speciallægen f.eks. har vanskeligt ved at finde relevant praksispersonale, praksislokaler, der lever op til overenskomstens krav til handicaptilgængelighed eller øvrige relevante udfordringer, vil administrationen, såfremt udvalget tiltræder indstillingspunkt 3, kunne give fristforlængelse på op til ca. tre måneder.
Samarbejdsudvalget vedrørende speciallægehjælps bemærkninger
Regionspolitikerne i samarbejdsudvalget ønskede at få ført til protokols, at de foreslår, at øjenlægekapaciteten etableres i én af følgende kommuner: Høje Taastrup, Ishøj eller Vallensbæk.
Speciallægesiden ønsker at protokollere, at de er enige i, at regionen kan beslutte, hvor nedsættelsen skal ske. De mener dog ikke, at det er ensbetydning med, at ydernummeret ikke på et senere tidspunkt kan flyttes, eller at der ikke kan ansøges om flytning. Når først ydernummeret er etableret i en af de tre foreslåede kommuner, vil det altså - både for den første men også for fremtidige ejere af ydernummeret - være muligt at søge om flytning efter overenskomsten. Om flyttetilladelsen skal imødekommes, må vurderes på det pågældende tidspunkt ud fra de sædvanlige kriterier.
Administrationen er enige i, at speciallægen, både den første og efterfølgende, har mulighed for at ansøge om flytning. Det foreslås at ansøgningen vurderes politisk, da det er politisk besluttet at nedsætte kapaciteten i et specifikt område.
Hvis udvalget tiltræder indstilling 1, placeres kapaciteten i planområde Syd, inddeling Vest. Hvis ikke indstilling 1 tiltrædes, skal udvalget vælge en alternativ placering.
Hvis udvalget tiltræder indstilling 2, anvender administrationen de foreslåede kriterier i bedømmelsen af speciallægerne, der ansøger om at få tildelt ydernummeret.
Hvis udvalget tiltræder indstilling 3, kan administrationen ved behov give speciallægen, der får tildelt ydernummeret, en fristforlængelse til nedsættelse.
Ydernummeret forventes opslået i starten af 2024. Foreningen af Praktiserende Speciallæger orienteres ved annoncering af opslag.
Sagen forelægges Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 11. marts 2024.
Charlotte Hosbond/Karoline Krøll Westphal Pedersen
23055717
Administrationen indstiller til Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Godkendt.
Vibeke Westh (A) deltog ikke i sagens behandling.
Baggrunden for denne sag er, at Frederiksberg Kommune tidligere har henvendt sig med ønske om en samarbejdsaftale med regionen. Henvendelsen er vedlagt som bilag til orientering. Administrationen, regionsrådsformanden og formanden for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen har på baggrund heraf været i dialog med kommunen om muligheder for samarbejde. Dette har resulteret i vedlagte principaftale, der forelægges til udvalgets godkendelse.
Den 15. marts 2023 mødtes regionsrådsformanden og Frederiksberg Kommunes borgmester til indledende drøftelser af det fremadrettede samarbejde set i lyset af, at Frederiksberg Hospital lukker i 2027. På mødet blev det aftalt, at der skulle udfærdiges en principaftale mellem Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Aftalen er vedhæftet som bilag. I aftalen fastlægges rammerne for udvikling af samarbejdet mellem parterne i de kommende år. Principaftalen har fokus på etablering af nye eller bevarelse af hidtidige regionale funktioner, som kan placeres fysisk på Frederiksberg-matriklen eller etableres murstensløst/virtuelt, når Nyt Hospital Bispebjerg står klart, og Frederiksberg Hospital lukker. Parterne er enige om, at der ligger et potentiale i at udvikle fælles regionale-kommunale løsninger og styrke samarbejdet for at sikre et fortsat bæredygtigt nært sundhedsvæsen i fremtiden.
Siden fusionen af Bispebjerg Hospital og Frederiksberg Hospital er somatiske funktioner siden 2012 gradvist flyttet fra Frederiksberg-matriklen til Bispebjerg-matriklen. Kommunen overtager i den forbindelse Frederiksberg-matriklen i 2027, når de sidste somatiske funktioner er fraflyttet. Frederiksberg Kommune har oplyst, at der på Frederiksberg er politisk enighed om at etablere et "sundhedsstrøg". Visionen er at samle en række sundhedsfunktioner for at give øget sammenhæng i borgernes forløb bl.a. ved fysisk og organisatorisk nærhed mellem funktionerne.
Politisk møde med Frederiksberg Kommune om principaftalen
Den 15. december 2023 mødtes regionsrådsformanden og Frederiksberg Kommunes borgmester til drøftelse af principaftale vedr. samarbejde om mulige regionale funktioner på Frederiksberg. På mødet tiltrådte regionsrådsformanden og borgmesteren indholdet i aftalen.
Hvis indstillingen tiltrædes, kan aftalen underskrives af henholdsvis regionsrådsformanden og formanden for Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Efterfølgende skal aftalen udmøntes gennem fysiske og/eller murstensløse samarbejder. Dette skal afklares nærmere i det videre forløb.
Det er afgørende, at en eventuel etablering og/eller bevarelse af regionale funktioner på Frederiksberg-matriklen tænkes ind som en del af den samlede udviklingsplan for hospitalsgrunden inden regionens fraflytning i 2027. Hertil vil en eventuel placering af regionale funktioner på Frederiksberg-matriklen være afhængig af den overordnede masterplan for Nyt Hospital Bispebjerg.
En godkendelse af principaftalen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Eventuel ekstern kommunikation om aftalen vil blive koordineret med Frederiksberg Kommune og Center for Politik og Kommunikation.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 11. marts 2024. Sideløbende kører en politisk godkendelsesproces i Frederiksberg Kommune. Aftalen forventes her forelagt til godkendelse i februar/marts.
Charlotte Hosbond / Nina Husfeldt Clasen
23029484
Bilag 1: Principaftale om regionale funktioner på Frederiksberg.
Bilag 2: Henvendelse fra Frederiksberg Kommune
Administrationen indstiller overfor udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Drøftet.
Vibeke Westh (A) deltog ikke i sagens behandling.
På dette møde bedes udvalget have en indledende drøftelse af indsigterne fra studieturen til Oslo d. 27-28. februar 2024. Denne drøftelse bedes indeholde nedslagspunkter om hvad udvalget vil arbejde videre med ud fra studieturens indsigter.
På baggrund af drøftelsen, vil udvalget blive forlagt en evaluering af studieturen på næstkommende møde.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 11. marts 2024. Udvalget vil få en sag angående evaluering af studieturen på mødet d. 22. april 2024.
Charlotte Hosbond/Kamilla Burskov Kjærgaard
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Taget til efterretning.
Vibeke Westh (A) deltog ikke i sagens behandling.
Region Hovedstaden har i henhold til sundhedslovens pligt til at sikre, at alle borgere har adgang til sundhedsydelser fra praksissektoren og til at betale for de ydelser, borgerne modtager. Det er dermed også regionernes ansvar at sikre, at udbetaling af sundhedsydelserne sker i henhold til overenskomsten og gældende lokalaftaler. Dette således, at de offentlige midler anvendes korrekt mhp. at sikre mest mulig sundhed for pengene i praksissektoren.
Når Region Hovedstaden udbetaler honorarer til de praktiserende lægerne, skal regionen således foretage fornødne kontrol af grundlaget for udbetalingen, jfr. Cirkulære om budget- og regnskabssystem for regioner.
Region Hovedstaden skal dels sikre, at ydelserne afregnes i henhold til det aftalte, og dels at ydelserne er leveret og svarer til det, der fremgår af regningen. Det gælder både i forhold til overenskomstydelser og lokalaftaler.
Såfremt en praktiserende læge skal tilbagebetale et beløb til regionen, kan den praktiserende læge modregnes i en kommende honorarudbetaling. Regionen kan også anmode den praktiserende læge om at indbetale beløbet via faktura. Det skal her bemærkes, at der er nogle tilfælde, hvor både modregning og faktura opdeles i rater, hvorfor de indgår løbende i regnskabsåret. Alle de midler, som regionen inddriver grundet fejlafregning i praksissektoren, tilbagebetales til praksisbudgettet.
Opgørelsen viser, at den øgede kontrolindsats har medført en øget tilbagebetaling til regionen. Der har i 2022 og 2023 været flere opfølgningssager, som involverer mange praktiserende læger, og hvor der er tale om fejlanvendelse af overenskomstens ydelser og lokalaftale ydelser. Opfølgningen omfatter borgerhenvendelser, generelle opfølgningssager udvalgt på baggrund af risiko og væsentlighed, samt kontrolsager vedr. afvigende ydelsesmønster hos enkelte praktiserende læger, som har medført en tilbagebetaling til regionen i 2023.
Der er for regnskabsåret 2023 gennemført 1.176 sager, som har resulteret i tilbagebetalt honorar i 2023. Derudover er der igangsat en række sager, som endnu ikke er afsluttet, og som derfor ikke figurerer her.
Sagerne i 2023 er fordelt som følger:
Borgerhenvendelsessager ("mine konsultationer")
Borgerne henvender sig til regionen i situationer, hvor borgerne er usikre på, om der er overensstemmelse mellem de angivet sundhedsydelser på sundhed.dk og de ydelser, som de rent faktisk har modtaget hos en praktiserende læge.
Der er i 2023 færdigbehandlet 4 borgerhenvendelsessager, der har medført tilbagebetaling til praksisbudget for 2023 på 5.328,14 kr.
Lokalaftaler
Regionerne har indgået en aftale om, at lægerne kan anvende ydelsen ”7401 HbA1c (måling af blodsukker)”. Denne ydelse kan ikke anvendes mere end hver 6. uge og kan ikke afregnes sammen med anden blodprøve. Ydelse "7401 HbA1c" (måling af blodsukker) kan kun anvendes til kontrol af blodsukker hos patienter diagnosticeret med diabetes mellitus.
Administrationen har lavet en opfølgning på brugen af lokalaftalen. Der er færdigbehandlet 93 sager i 2023, der har medført tilbagebetaling til praksisbudgettet for 2023 på i alt 1.992.726,73 kr. Der udestår at afslutte de resterende 337 sager. Disse sager afventer, at der skal laves en korrektion for kronikerregistrering, såfremt de praktiserende læger har meldt ind, at der har været manglende kronikerregistrering på deres patienter.
Derudover er der sager som afventer behandling i samarbejdsudvalget, fordi de praktiserende lægerne har gjort indsigelse mod tilbagebetalingskravet.
Forbrug af ny overenskomsts ydelse ”0204 aftalt telefonkonsultation"
Ydelse ”0204 aftalt telefonkonsultation” er en ny ydelse, som blev indført i overenskomsten af 1. januar 2022. Denne ydelse er et supplement til videokonsultation, som alene må afregnes, når en praktiserende læge tilbyder videokonsultation. Den praktiserende lægen skal først tilbyde videokonsultation, og de tilfælde hvor dette ikke er muligt at udføre for borgeren, kan den praktiserende læge anvende den aftalte telefonkonsultation.
Regionerne har sammen koordineret en samlet opfølgning på forbruget af ”0204 aftalt telefonkonsultation”. Metoden herfor er aftalt mellem Danske Regioner og PLO. Administrationen har lavet en opfølgning på ukorrekt afregning af ”0204 aftalt telefonkonsultation”. De praktiserende læger som ikke har afregnet videokonsultation, har administrationen valgt at konvertere ydelsen ”0204 aftalt telefonkonsultation” til den almindelige ydelse ”0201 telefonkonsultation”.
Administrationen har færdigbehandlet 74 sager, der har medført tilbagebetaling til praksisbudget for 2023 på 305.125,50 kr.
Opfølgning på enkeltstående samtaleterapiydelser
Det fremgår af overenskomsten, at ydelse ”6101 samtaleterapi” skal gennemføres som et forløb mellem den praktiserende læge og patienten. Det er derfor ikke muligt at bruge ”6101 samtaleterapi” som enkeltstående ydelse. Såfremt der ikke er afregnet en opfølgende samtaleterapi indenfor 6 måneder, kan regionen konvertere en enkeltstående ydelse "6101 samtaleterapi" til ydelsen ”0101 konsultation”.
Administrationen har lavet en opfølgning på samtaleterapi for to perioder, hvor de praktiserende læger har fået mulighed for at få korrigeret de ydelser af "0101 konsultation", der retteligt skulle have været en "6101 samtaleterapi".
Administrationen har behandlet i alt 514 sager, som vedrører perioden 2020/2021, og som er modregnet i regnskabsåret 2023. Opfølgningen af "6101 samtaleterapi" har resulteret i, at de praktiserende lægerne har skulle tilbagebetale ca. 9.300.000 kr. til praksisbudgettet i 2023.
Administrationen har tilsvarende behandlet 486 sager, som vedrører konvertering af "6101 samtaleterapi af 2022. Opfølgningen af "6101 samtaleterapi" resulterede i, at der skulle tilbagebetales ca. 5.000.000 kr. til praksisbudget for 2023. I denne sag afventer regionen, om de praktiserende læger fremsender dokumentation for evt. tilbagekonvertering. Disse konverteringer vil blive indeholdt i regnskabet for 2024.
Individuelle kontrolsager
Administrationen har færdigbehandlet 5 individuelle kontrolsager, som omhandler afvigende ydelsesmønster hos enkelte praktiserende læger. Disse sager omhandler fejlafregnede grundydelser samt tillægsydelser.
Opfølgningen har medført tilbagebetaling til praksisbudget for 2023 på 2.196.142,24 kr.
Samlet tilbagebetaling ved modregning og faktura
Summen af tilbagebetaling ved modregning og faktura til regionen udgør i 2023 ca. 18.799.323 kr., som er tilbageført til praksisbudgettet. I dette beløb indgår ikke opfølgning af de fastsatte højestegrænser jfr. overenskomstens bestemmelser, hvor lægeklinikker løbende bliver reguleret ved evt. overskridelse af højestegrænsen.
Hvis indstillingen tiltrædes, tages orienteringen om tilbagebetalingsbeløb for almen praksis for 2023 til efterretning.
Der er ikke planlagt proaktiv kommunikation.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 11. marts 2024.
Charlotte Hosbond/Line Sønderby Christensen
24010742
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Taget til efterretning.
Vibeke Westh (A) og Christoffer Buster Reinhardt (C) deltog ikke i sagens behandling.
Region Hovedstaden har i løbet af efteråret 2023 besvaret en række aktindsigter fra Danmark Radio om ydelsesforbruget i Alles Lægehuse. Der har hhv. den 22/2 og den 29/2 været sendt DR-programmet ”Kontant”, som har omhandlet Alles Lægehus, herunder ydelsesmønster i Alles Lægehus klinikker. Der er den 29. februar 2024 udsendt en aktuel orientering til medlemmer af regionsrådet om sagen.
Alles Lægehuse
Alles Lægehuse drives som partnerskabsklinikker. En partnerskabsklinik er en lægepraksis, hvor speciallægen i almen medicin, der ejer klinikken har indgået et samarbejde med en privat aktør om driften af lægepraksis.
En partnerskabsklinik drives i henhold til overenskomst om almen praksis på samme måde, som andre lægepraksis, der drives af speciallægen i almen medicin/praktiserende læger. Det vil sige, at en partnerskabsklinik skal overholde overenskomstens bestemmelser om bl.a. tilgængelighed på samme måde som alle andre klinikker. Det er den enkelte ejerlæge, der indgår samarbejde med den private aktør. Region Hovedstaden har ingen indflydelser på disse samarbejder.
I henhold til sundhedslovens § 227, stk. 2 kan en læge eje op til seks ydernumre. I et ydernummer er der en eller flere lægekapaciteter.
I henhold til overenskomst om almen praksis § 8, stk. 3 er det ikke muligt at eje et ydernummer uden at have hovedbeskæftigelse med at drive og at tage ansvar for egen klinik/egne klinikker. Ansvaret for at overenskomsten overholdes ligger hos den læge, som ejer ydernummeret.
Det er ikke et krav, at ejerlægen skal være til stede i hver klinik. Danske Regioner har lavet følgende fortolkning af overenskomsten og lovgivningen, som Region Hovedstaden henholder sig til:
”For så vidt angår tilstedeværelse i klinikken, så fremgår der af overenskomstens § 7 Stk. 3, at klinikken overfor regionen, samt i praksisdeklarationen skal oplyse, hvilke læger der har fast daglig virke i klinikken. Det er de navngivne læger, som borgerne skal kunne forvente at møde i klinikken, der skal oplyses om. Disse læger kan være enten ejerlæger eller fast ansatte læger. Overenskomstens parter præciserede i seneste forhandlingsaftale fra 2022, at det ikke er muligt at eje et ydernummer uden at have hovedbeskæftigelse med at drive og tage ansvar for egen klinik/egne klinikker. Ansvaret for at overenskomsten overholdes, ligger hos den læge, som ejer ydernummeret. Det er Danske Regioners opfattelse, at overenskomstens parter dermed har forholdt sig til ejerlægens ansvar og krav til hovedbeskæftigelse, men at det ikke forudsætter, at ejerlægen nødvendigvis skal have sit primære virke i én af klinikkerne med at behandle patienter.”
Klinikken skal oplyse om navngivne læger, som er til stede i klinikken. Disse læger kan være enten ejerlæger eller fast ansatte læger.
Kortlægning af praksisformer
BDO offentliggjorde i august 2023 en kortlægning af praksisformer i almen praksis. Kortlægningen er udarbejdet for Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Kortlægningen viser forskelle mellem de forskellige praksisformer. BDO kategoriserer lægepraksis i tre grupper
Af kortlægningen fremgår det, at ”De nye praksisformer er kendetegnet ved, at de i større grad bemandes med ansatte læger og at de har typisk mere praksispersonale og relativ delegationsgrad sammenlignet med gennemsnittet af traditionelle praksis. I den forbindelse er et centralt analysefund, at der foregår en lignende udvikling inden for traditionelle praksisformer, hvor der i disse år udvikles nye organisationsformer såsom de tværfaglige ”behandlerteams” og kompagniskabspraksis med øget delegation og praksispersonale i front”.
Udviklingen med mere brug af praksisformer understøttes af anbefalinger fra Sundhedssektorens Prioriteringsråd om "fordeling af opgaver, så alle sundhedspersoner udfører de opgaver, som de er bedst kvalificerede til og som skaber mest værdi for borgere, patienter og sundhedsvæsen".
Alles Lægehuse i Region Hovedstaden
Der er 9 Alles Lægehus klinikker i Region Hovedstaden pr. 1. februar 2024 fordelt som følgende:
Navn | Ejer | Etableret | Antal kapaciteter | Antal patienter pr. 1. februar 2024 |
Alles Lægehus Tårnby | Berit Lavik | 1.5.2021 | 2 | 3.036 |
Alles Lægehus Helsinge | Berit Lavik | 1.6.2021 | 1 | 2.175 |
Alles Lægehus Frederiksværk | Frederik Vibe-Hastrup* | 1.9.2021 | 2 | 3.005 |
Alles Lægehus Brøndby | Berit Lavik | 1.10.2021 | 1 | 2.671 |
Alles Lægehus Taastrup | Frederik Vibe-Hastrup* | 1.10.2021 | 2 | 3.153 |
Alles Lægehus Brønshøj | June Pejl | 1.10.2023 | 2 | 2.629 |
Alles Lægehus Hundested | Berit Lavik | 1.4.2022 | 2 | 2.959 |
Alles Lægehus i Nørregade, Hundested | Berit Lavik | 1.6.2022 | 2 | 3.333 |
Alles Lægehus Nørrebro | Berit Lavik | 1.6.2022 | 3 | 4.136 |
*Frederik Vibe-Hastrup har en klinik i Helsingør. Region Hovedstaden er ikke bekendt med, hvorvidt den drives i samarbejde med Alles
Generelt vedr. regionernes kontrolforpligtelse ift. honorarudbetalinger
Indledningsvist gør administrationen opmærksom på, at overenskomsten hviler på et tillidsbaseret system, hvor det forventes, at lægerne afregner i overensstemmelse med de indgåede overenskomster og aftaler.
Regionerne fører kontrol ift. udbetaling af honorarer til praksissektoren. Denne kontrolforpligtelse tager for almen praksis bl.a. udgangspunkt i opfølgning på klinikkernes afvigelse ift. den samlede udgift per sikret (patient) per år. Derudover kan regionen iværksætte kontrolsager af enkelte klinikker, såfremt regionen bliver opmærksom på et afvigende ydelsesmønster.
Regionernes kontrolmuligheder er begrænsede. Regionerne har ikke adgang til at sammenholde ydelsesafregning med journaldokumentation, idet regionerne ikke har adgang til journaldokumentation med mindre, at den praktiserende læge vælger at give adgang til journaldokumentation, når regionerne anmoder herom. Regionerne har fx heller ikke adgang til at sammenholde ydelsesafregning med fx diagnosekoder eller nationale registre. Kontrollen baserer sig således på de informationer, der kan træffes fra afregningssystemet LUNA.
Administrationen kan oplyse, at der for afregningsåret 2023 er gennemført 1176 kontrolsager i almen praksis i Region Hovedstaden, som har medført et tilbagebetalingskrav til regionen. Der er ca. 590 praktiserende læger i Region Hovedstaden. Samlet er der tilbagebetalt 18.799.323 kr. til Region Hovedstaden fra praktiserende læger i regionen i 2023.
Administrationen kan oplyse, at det ikke er usædvanligt at der ses afvigelser på enkeltydelser hos praktiserende læger, da det er op til lægens faglige skøn at vurdere, hvornår en bestemt ydelse anvendes. Endvidere kan der være forskelle i klinikkernes patientpopulation, som medfører forskelle i brug af ydelser. Der vil således for langt de fleste praksis’ vedkommende kunne ses en afvigelse på en eller flere enkeltydelser. Dette er ikke nødvendigvis en indikation af, at ydelsen ikke anvendes korrekt. Regionen vil kun kunne vurdere, om der er overensstemmelse mellem en afregnet ydelse og en udført ydelse, såfremt regionen har adgang til relevant journaldokumentation.
Ydelsesforbrug i Alles Lægehuse
Administrationen har afholdt et møde med Alles Lægehus med deltagelse af den ene af ejerlægerne Berit Lavik og repræsentanter fra Alles Lægehus med henblik på at drøfte, hvordan lægehusene tilrettelægger praksisdriften og afregner ydelser med regionen.
Region Hovedstaden har bedt om at få fremsendt den interne arbejdsgangbeskrivelse, som nævnes i programmet ”Kontant” og bedt Alles Lægehus om at redegøre for arbejdsbeskrivelsens anvendelse i Alles Lægehus klinikker i Region Hovedstaden. Alles Lægehus har meddelt, at arbejdsbeskrivelsen ikke anvendes i praksis i Region Hovedstaden. Administrationen har taget dette til efterretning.
Administrationen har foretaget en screening af ydelsesmønster hos de 9 klinikker i Region Hovedstaden, som har et samarbejde med Alles Lægehus. Der ses i klinikkerne ikke væsentlig afvigelse ift. den samlede udgift pr. sikret i forhold til øvrige lægepraksis i regionen. Der er ingen af klinikkerne, der afviger mere end 25 % ift. den samlede udgift per sikret.
Der ses i alle klinikkerne afvigelser på nogle enkeltydelser. Dette gælder for nogle af klinikkerne ift. de enkeltydelser (bl.a. ydelsen ”psykometrisk test”), som også er nævnt i programmet ”Kontant”. Administrationen undersøger derudover anvendelsen af andre enkeltydelser. Der er opstartet kontrolsager for 8 ud de 9 klinikker i Region Hovedstaden (den 9. klinik er opstartet ultimo 2023, og er derfor undtaget).
På baggrund af Region Hovedstadens screening af klinikkernes ydelsesmønster, er der lavet supplerende undersøgelser af forbruget af enkeltydelser. Der er på den baggrund igangsat høring af de Alles Lægehuse, hvor der ses markante afvigelser på enkeltydelser. Administrationen foretager også en indledende stikprøvekontrol, som omfatter journaldokumentation på tilfældigt udvalgte patienter, der har modtaget ydelsen, med henblik på at vurdere honorarværdigheden.
Denne stikprøvekontrol forudsætter dog, at Alles Lægehuse vil udlevere denne dokumentation til regionen. Hvis den indledende stikprøve viser, at der er afregnet i modstrid med overenskomsten, anmodes lægehusene om yderligere journalmateriale for patienter, der har modtaget den pågældende ydelse.
Er der ikke afregnet korrekt, vil der blive rejst krav om tilbagebetaling.
Såfremt udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen tiltræder indstillingen, tager udvalget orienteringen vedr. partnerskabsklinikker og kontrolopfølgning vedr. Alles Lægehus i Region Hovedstaden til efterretning.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 11. marts 2024.
Charlotte Hosbond/ Line Sønderby Christensen
24001007
Administrationen indstiller overfor udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Formanden orienterede om at Praksisklinikken på Bornholm åbner for tilgang af patienter d. 31. marts 2024.
Vibeke Westh (A) og Christoffer Buster Reinhardt (C) deltog ikke i sagens behandling.