Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen - mødesager

Punkter på dagsordenen

  1. Godkendelse af dagsorden
  2. Lukket punkt.
  3. Lukket punkt.
  4. Lukket punkt.
  5. Lukket punkt.
  6. Beslutning: Medlemsforslag fra Det Konservative Folkeparti om et muligt samarbejde med ungdomsuddannelserne om bekæmpelse af unges misbrug af euforiserende stoffer
  7. Beslutning: Forslag om udelegering af beslutningskompetence i forbindelse med kontrolstatistikopfølgning på tandlægeområdet
  8. Beslutning: Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsnets mødedatoer for 2025
  9. Beslutning: Tilbageholdelse af puljekapacitet i Tårnby
  10. Aktuel orientering
  11. Eventuelt
  12. Underskriftsark

Medlemmer

1. Godkendelse af dagsorden

INDSTILLING

Administrationen indstiller overfor udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen: 

POLITISK BEHANDLING

Godkendt. 

Anja Rosengreen (F) deltog ikke i sagens behandling.

2. Lukket punkt.

3. Lukket punkt.

4. Lukket punkt.

5. Lukket punkt.

6. Beslutning: Medlemsforslag fra Det Konservative Folkeparti om et muligt samarbejde med ungdomsuddannelserne om bekæmpelse af unges misbrug af euforiserende stoffer

FORSLAG

Det Konservative Folkeparti foreslår:

POLITISK BEHANDLING

Godkendt, idet medlemsforslaget realitetsbehandles på et kommenende møde i udvalget.

Anja Rosengreen (F) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.

MOTIVATION

I Danmark har alt for mange et misbrug af euforiserende stoffer, og vi ser desværre, at mange unge allerede havner i et misbrug, imens de går på en ungdomsuddannelse. Særligt i Region Hovedstaden har vi en stor andel af 16-24 årige som har prøvet at ryge hash sammenlignet med de andre regioner. Derudover ser vi særligt i hovedstadsområdet en stigning i salget af ulovlige opioider som er i kraftig stigning. Det problem ønsker vi at gøre noget ved i samarbejde med relevante ungdomsuddannelser.

På alkoholområdet har Region Hovedstaden haft et godt samarbejde med gymnasierne, hvor regionen blandt andet har hjulpet med ekspertviden og vejledning ift. unge og alkohol. Mulighederne for et lignende samarbejde ønskes nu undersøgt ift. euforiserende stoffer, ligesom erhvervsuddannelserne med fordel også kan indtænkes, idet mange unge på erhvervsuddannelserne også har stiftet bekendtskab med euforiserende stoffer.

Rektorerne i Gymnasiefællesskabet har skrevet et brev, og det forslag til samarbejde ønsker vi politisk at fremme (se bilag 1).

BAGGRUND

Udvalgsmedlem Christoffer Buster Reinhardt har på vegne af Det Konservative Folkeparti den 13. juni 2024 anmodet om at få behandlet et forslag om et samarbejde med gymnasier og ungdomsuddannelser for at bekæmpe misbrug af euforiserende stoffer.

Medlemsforslaget er oprindelig stillet til udvalget for trafik og regionaludvikling af udvalgsmedlem Magnus Von Dreiager, hvor administrationen har vurderet at medlemsforslaget hører under udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens ressortområde. 

Bemærkninger fra administrationen er vedlagt, som bilag (se bilag 2).

KONSEKVENSER

Såfremt udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen fremmer forslaget, vil sagen blive realitetsbehandlet på et kommende udvalgsmøde.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Medlemsforslaget forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 22. august 2024. 

JOURNALNUMMER

24045772

Bilag

Bilag 1: Bilag 1: 2024_maj_Invitationsskrivelse_RegH_rektorer (1)

Bilag 2: BILAG 2: Bemærkninger fra administrationen til medlemsforslag om muligt samarbejde med ungdomsuddannelser om euforiserende stoffer

7. Beslutning: Forslag om udelegering af beslutningskompetence i forbindelse med kontrolstatistikopfølgning på tandlægeområdet

INDSTILLING

Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:

POLITISK BEHANDLING

Godkendt.

Anja Rosengreen (F) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet foretager årligt en opgørelse af tandlægernes gennemsnitlige antal ydelser pr. patient. Hvis det afvigende behandlingsmønster ikke kan forklares tilstrækkeligt, kan tandlægen sanktioneres med en advarsel om at tilnærme sig regionsgennemsnittet eller en højestegrænse. Med en højestegrænse forstås en øvre grænse for gennemsnitligt antal ydelser pr. patient, som ikke må overskrides. Overskrides højestegrænsen efter, at den er blevet pålagt, skal tandlægen betale honorar tilbage til regionen jf. Bekendtgørelsen om tilskud til behandling hos praktiserende tandlæger.

I Region Hovedstaden blev kompetencen til at behandle sager om fastsættelse af højestegrænser uddelegeret til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen d. 25. september 2018, og udvalget har de foregående år ligeledes behandlet sager, hvor tandlæger er blevet indstillet til en advarsel. 

Administrationen er i forbindelse med dialogen med de øvrige regioner blevet opmærksom på, at pålægning af sanktioner ikke behandles politisk i de øvrige regioner. 

Administrationen ønsker med denne sag at stille forslag om, at administrationen i Region Hovedstaden tilsvarende får uddelegeret kompetencen til at pålægge tandlægerne sanktioner.

SAGSFREMSTILLING

Jf. bekendtgørelsen om tilskud til behandling hos praktiserende tandlæger, foretager administrationen årligt en sammenligning af de enkelte tandlægepraksissers ydelsesforbrug pr. patient med regionsgennemsnittet og landsgennemsnittet. Såfremt den enkelte praksis afviger med mere end 25% fra både regions- og landsgennemsnittet, kan der foretages en undersøgelse af årsagen til det afvigende ydelsesforbrug. Undersøgelsen sker ved datagennemgang, høring af tandlægen og eventuelt gennemgang af journaler, sidstnævnte i samarbejde med en tandlægefaglig konsulent.

Hvis undersøgelsen ikke i tilstrækkelig grad afdækker en begrundelse for det afvigende ydelsesforbrug, kan regionen på baggrund heraf:

  1. Tildele tandlægen en advarsel, eller
  2. pålægge den enkelte tandlæge en højestegrænse på tandlægepraksissens behandlingsniveau pr. patient som helhed eller på enkeltydelser.

Administrationen følger årligt op på de pålagte højestegrænser, og en overskridelse vil medføre at tandlægen skal tilbagebetale honorar til regionen. En afgørelse om fastsættelse af højestegrænse for en tandlæges behandlingsniveau pr. patient bortfalder som udgangspunkt, når behandlingsniveauet i to år har ligget under det fastsatte niveau.

Med denne sag stiller administrationen forslag om, at kompetencen til at tildele advarsler og fastsætte højestegrænser uddelegeres til administrationen, ved tvivlstilfælde forelægges sagen udvalget.

Denne praksis anvendes i øvrige regioner, og den vil lette den administrative proces betydeligt, ligesom tandlægers ventetid på afgørelser vil mindskes. På de fleste øvrige praksisområder foretages der kontrolstatistikopfølgning, og på flere områder, herunder almen læge, fysioterapi og fodterapi, fastsættes højestegrænser uden politisk behandling i regionen. For speciallægeområdet og kiropraktorområdet behandles sagerne i samarbejdsudvalgene.

Såfremt en tandlæge ønsker at bestride en afgørelse om en pålagt sanktion eller højestegrænse, vil administrationen forelægge sagen for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Med ændringen får tandlægerne således også en ankemulighed. 

Hvis kompetencen uddelegeres, vil udvalget få forelagt en årlig orienteringssag med redegørelse for kontrolstatistikopfølgningen, hvoraf det fremgår hvilke tandlæger, der er blevet pålagt hvilke sanktioner. 

Udvalget vil fortsat skulle behandle øvrige kontrolsager på tandlægeområdet, hvor der for eksempel kan være tale om uenigheder mellem administrationen og en tandlæge omkring tilbagebetalingskrav på baggrund af fejlafregninger, eller afregninger der ikke er i overensstemmelse med bekendtgørelsen. 

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen vil udvalget uddelegere kompetencen til at sanktionere tandlæger ved den årlige kontrolstatistikgennemgang til administrationen. Hvis indstillingen tiltrædes vil den administrative proces lettes betydeligt, og tandlægens ventetid på afgørelse vil forkortes. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 22. august 2024.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Charlotte Randeris Clausen og Karina Frost

JOURNALNUMMER

24049754

Bilag

Bilag 1: Mødebeslutning RR 25092018

8. Beslutning: Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsnets mødedatoer for 2025

INDSTILLING

Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:

POLITISK BEHANDLING

Godkendt.

Anja Rosengreen (F) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

De stående udvalg skal hvert år godkende datoer og tidspunkter for udvalgsmøder for det kommende år. Med denne sag forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen forslag til mødedatoer i udvalget for 2025.

SAGSFREMSTILLING

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen træffer for hvert regnskabsår beslutning om, hvor og hvornår udvalgets møder skal holdes, jf. forretningsordenen. Det er dog hensigtsmæssigt, at udvalgets mødedatoer for 2025 tager hensyn til forretningsudvalgets og regionsrådets øvrige mødeplanlægning.

Administrationen har derfor med baggrund i den mødeplan, som er vedtaget for regionsrådets og forretningsudvalgets møder, udarbejdet et forslag til mødedatoer i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen for 2025. Der er med forslaget taget højde for medlemmer, der sidder i mere end ét udvalg, i kommuner og i Danske Regioner. Mødedatoer for 2025 er desuden lagt under hensyntagen til vinterferie i uge 7 og 8 samt efterårsferie i uge 42, som friholdes for ordinære møder i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, ligesom der ikke holdes møder i juli måned. Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen møder er så vidt muligt lagt på samme ugedag og tidspunkt, og vil som udgangspunkt blive holdt på Regionsgården i Hillerød.

På den baggrund lægges der op til følgende mødedatoer for udvalget i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen i 2025:

14-01-2025 kl. 17.00 - 19.00
25-02-2025 kl. 17.00 - 19.00
18-03-2025 kl. 13.00 - 15.00
29-04-2025 kl. 13.00 - 15.00
20-05-2025 kl. 17.00 - 19.00
24-06-2025 kl. 17.00 - 19.00
26-08-2025 kl. 15.00 - 17.00
23-09-2025 kl. 15.00 - 17.00
25-11-2025 kl. 13.00 - 15.00

KONSEKVENSER

Hvis udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen tiltræder indstillingen, vil forslag til udvalgets mødedatoer for 2025 være godkendt. 

KOMMUNIKATION

De vedtagne datoer for møder i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen for 2025 vil blive offentliggjort på regionens hjemmeside.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 22. august 2024.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Kamilla Burskov Kjærgaard

JOURNALNUMMER

23046164

Bilag

Bilag 1: UDKAST - mødeplan for udvalgene 2025

9. Beslutning: Tilbageholdelse af puljekapacitet i Tårnby

INDSTILLING

Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:

POLITISK BEHANDLING

Formanden satte indstillingen til afstemning: 
For stemte: A (3), B (2), F (1), Ø (1), i alt 7. 
Imod stemte:  C (2), i alt 2. 
Undlod at stemme: 0. 
I alt 9. 
Indstillingen var herefter godkendt.

Anja Rosengreen (F) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Ifølge den aktuelle model for aktivering af puljekapaciteter besluttet ved møde i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen d. 21. november 2023 bør planlægningsområde Tårnby tildeles en puljekapacitet, da data jf. nedenstående viser, at der er opstået et ekstraordinært lægedækningsbehov.

SAGSFREMSTILLING

Det er administrationens anbefaling, at puljekapaciteten ikke udmøntes i Tårnby. Dette skyldes, at det er administrationens vurdering, at det stadig er muligt for borgerne i Tårnby at vælge mellem to praksis inden for 5 km. afstand, selvom der ikke udmøntes en puljekapacitet, og at regionens forsyningsforpligtelse dermed er overholdt. Derudover er anbefalingen baseret på et ønske om at undgå overkapacitet i hovedstadsområdet og dermed tage hensyn til lægedækningen på tværs af Østdanmark.

Med den aktuelle model for puljekapaciteter vurderer administrationen løbende behovet for ekstra kapacitet i regionens planlægningsområder ud fra følgende tre kriterier:

Alle tre kriterier skal være opfyldt for, at der kan udmøntes en puljekapacitet i et planlægningsområde.

Planlægningsområdet Tårnby opfylder alle tre kriterier, idet:

 

Lægedækning i de omkringliggende planlægningsområder:

Tårnby grænser op til planlægningsområderne Dragør og Amager.

Planlægningsområde

Ledige patientpladser i åbne praksis pr. 7. august 2024

Praksis med lukket for tilgang pr. 7. august 2024

Praksis med lukket for tilgang de seneste tre måneder

Tårnby

1.366

81%

81%

Dragør

1.503

60%

60%

Amager

6.968

64%

66%

 

Det er administrationens vurdering, at der stadig er frit lægevalg for beboerne i Tårnby, selvom der ikke udmøntes en puljekapacitet, hvilket også illustreres i nedenstående overblik. Grønne markeringer indikerer, at praksis er åben for tilgang, og røde markeringer indikerer, at praksis er lukket for tilgang. Data er opgjort pr. 7. august 2024. Af tabel og kort fremgår det, at der er en del ledige patientpladser samt åbne praksis i omkringliggende planlægningsområder, og umiddelbart vil borgere i Tårnby kunne vælge mellem to praksis inden for 5 km afstand fra deres bopæl i hele planlægningsområdet.

KONSEKVENSER

Hvis udvalget tilslutter sig ovenstående vurdering og godkender, at der ikke udmøntes en puljekapacitet i Tårnby, vil det bidrage til en hensigtsmæssig brug af puljekapaciteterne. Hvis udvalget ikke tilslutter sig indstillingen, vil puljekapaciteten blive opslået i Tårnby.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 22. august 2024.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Tine Eja Bonke

JOURNALNUMMER

24052219

10. Aktuel orientering

INDSTILLING

Administrationen indstiller overfor udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning. 

Anja Rosengreen (F) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Der er på udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 22. august 2024.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Kamilla Burskov Kjærgaard

JOURNALNUMMER

23046161

11. Eventuelt

Eventuelt

Tomt indhold

12. Underskriftsark

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen - meddelelser

Punkter på dagsordenen

  1. Lukket punkt.
  2. Lukket punkt.
  3. Lukket punkt.
  4. Lukket punkt.
  5. Lukket punkt.

Medlemmer

1. Lukket punkt.

2. Lukket punkt.

3. Lukket punkt.

4. Lukket punkt.

5. Lukket punkt.