Bilag 1: Overblik over igangværende indsatser, praksisplan for almen praksis september 2023Administrationen indstiller overfor udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Godkendt.
Kristine Kryger (B) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller, at udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
Anbefalet og taget til efterretning.
Kristine Kryger (B) deltog ikke i sagens behandling.
Praksisplan for almen praksis er vedtaget i Regionsrådet i december 2021 og skal jf. sundhedsloven fornyes inden valgperiodens udløb i november 2025. Sundhedssamarbejdsudvalget har dog på møde den 11. oktober 2024 besluttet at anbefale at forlænge praksisplanen, da der fortsat er flere relevante målsætninger i planen der ikke er implementeret, og eftersom det vil være en fordel at de fremtidige rammer for almen praksis i højere grad er faldet på plads, inden arbejdet med en ny plan påbegyndes.
Der må beregnes minimum ét år til udarbejdelse, høring og godkendelse af en ny praksisplan. Det betyder, at arbejdet med at udvikle en ny praksisplan ville skulle startes nu. Sundhedssamarbejdsudvalget anbefaler imidlertid, at den eksisterende plan søges forlænget. Baggrunden for dette er, at parterne med den aktuelle praksisplan har været meget ambitiøse for udviklingsarbejdet, og der er fortsat relevante målsætninger, der ikke er arbejdet med. Sundhedssamarbejdsudvalget vurderer derfor, at ressourcerne er bedre brugt på at fortsætte implementeringen af den aktuelle plan. En forlængelse har yderligere den fordel, at sundhedsreformen og rammerne for almen praksis i så fald må forventes at være afklaret, inden arbejdet med en ny praksisplan påbegyndes.
Da hverken Sundhedsloven eller Sundhedsstyrelsens Vejledning om udarbejdelse af praksisplaner for almen praksis beskriver muligheden for at forlænge en praksisplan udover en valgperiode, skal der, såfremt Regionsrådet på baggrund af indstilling fra Sundhedssamarbejdsudvalget og udvalget for det nære sundhedsvæsen beslutter at forlænge praksisplanen, opnås dispensation hertil fra Sundhedsloven. Der er taget kontakt til Sundhedsstyrelsen, som har henvendt sig til Indenrigs- og Sundhedsministeriet med henblik på at afklare muligheden for at få dispensation. Hvis regionen får afslag på dispensation til forlængelse af praksisplanen, kan der afhængigt af udvalgets og Regionsrådets beslutning, udarbejdes en ny plan, der baseres på en opdatering og tilretning af den eksisterende plan.
Hvis den eksisterende plan ikke ønskes forlænget, skal arbejdet med udarbejdelse af en ny praksisplan sættes i gang hurtigst muligt, så processen kan gennemføres inden for valgperioden.
Status for arbejdet med implementering af praksisplanen
Det daværende Praksisplanudvalg prioriterede tilbage i 2021 fire af praksisplanens 10 målsætninger, som der først skulle arbejdes med. Der er i relation til de fire målsætninger udarbejdet otte konkrete indsatser, som der efterfølgende er arbejdet med implementeringen af. I tillæg til de indsatser, der udvikles specifikt i relation til implementeringen af praksisplanen, er der i planperioden iværksat flere større projekter, der adresserer de udfordringer og udviklingspotentialer som beskrives i praksisplanen. Det drejer sig navnlig om Projekt HAPS (Hospital Almen Praksis Samarbejde) og 72-timers behandlingsansvar. Et overblik over de 10 målsætninger og indsatserne herunder fremgår af bilag 1.
Desuden er der vedlagt et bilag, der viser status for arbejdet med de otte indsatser. Af resultater kan fremhæves:
Såfremt udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen tiltræder indstilling 1 forelægges forretningsudvalget og regionsrådet sagen til beslutning og der indledes konkret dialog med Sundheds- og Indenrigsministeriet om dispensation til praksisplanens forlængelse.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen d. 24. oktober 2024, forretningsudvalget d. 5. november 2024 og regionsrådet d. 12. november 2024
Charlotte Hosbond/Tine Eja Bonke
21075815
Bilag 1: Overblik over igangværende indsatser, praksisplan for almen praksis september 2023
Bilag 2: Nærsam sag oktober 2024 Bilag 2 Status
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Godkendt og drøftet.
Kristine Kryger (B) deltog ikke i sagens behandling.
I efteråret 2023 blev der indgået en ny overenskomstaftale for fysioterapi, hvor der er afsat midler til nedsættelse af nye ydrenumre. I den nye overenskomst er der også indført et nyt og mere fast defineret kapacitetsbegreb inden for fysioterapi, som giver bedre mulighed for vurdering af kapaciteten.
Med udgangspunkt i den aktuelle kapacitet - ud fra det nye kapacitetsbegreb - skal regionerne og kommunerne inden 1. juli 2025 have revideret afsnittet om kapacitet i praksisplanen og tage stilling til udmøntning af nye kapaciteter. Myndighedsansvaret på fysioterapiområdet er delt med kommunerne, således at regionerne har myndighedsansvaret for den almindelige fysioterapi og kommunerne for den vederlagsfrie fysioterapi. Man kan ikke udmønte nye ydernumre indenfor den vederlagsfrie fysioterapi, hvis der ikke medfølger kapacitet indenfor den almindelige fysioterapi. Derfor skal kapacitetsudvidelsen ske i koordination med kommunerne.
Udvalget får forelagt nærværende sag for at godkende modellen for vurdering af kapacitetsdækningen og de økonomiske rammebetingelser for udmøntning af kapacitet.
Kapacitetsudvidelse
I forbindelse med den nye overenskomstaftale for fysioterapi, som er gældende pr. 1. januar 2024, er der indført et nyt kapacitetsbegreb og afsat midler til nye ydernumre og dermed til at øge kapaciteten inden for almindelig fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi.
Nyt kapacitetsbegreb i overenskomsten
Den nye overenskomst indebærer et nyt kapacitetsbegreb, hvor klinikkens kapacitet inden for henholdsvis almindelig- og vederlagsfri fysioterapi er fastsat til et beløb. Dette beløb udgør klinikkens årlige omsætningsloft. En nynedsættelse skal indeholde kapacitet inden for både almindelig og vederlagsfri fysioterapi, men behøver ikke være ligeligt fordelt.
Midler afsat til kapacitetsudvidelse i overenskomsten
Med overenskomstaftalen er det på landsplan aftalt at øge den økonomiske ramme for vederlagsfri fysioterapi med 41,3 mio. kr. Midlerne er af parterne tiltænkt udmøntning af nye ydernumre. Tilførslen af midler til rammen skal ses i lyset af de senere års kapacitetsmangel indenfor vederlagsfri fysioterapi, der har givet udfordringer med overskridelse af rammen og lange ventetider, som følge af et øget antal patienter. Kommunerne i Region Hovedstaden forventes at udvide kapaciteten med ca. 12,8 mio. kr. inden for den vederlagsfri fysioterapi, svarende til regionens andel iht. bloktilskudsnøglen.
Samtidig er der på landsplan afsat 19,6 mio. kr. inden for den eksisterende økonomiske ramme for almindelig fysioterapi til nynedsættelser. Dette svarer til regionernes tilskudsandel af udvidelsen af rammen for vederlagsfri fysioterapi, som udgør 40% (mens borgerne betaler 60%) ved almindelig fysioterapeutisk behandling. Det medfører, at der på landsplan vil være mulighed for at udvide med kapacitet til almindelig fysioterapi, i samme størrelsesorden som indenfor den vederlagsfri fysioterapi. Region Hovedstadens andel af den nationalt afsatte ramme udgør iht. bloktilskudsnøglen ca. 6,1 mio. kr., som regionen dermed forventes at udvide kapaciteten indenfor den almindelige fysioterapi med.
Fordele ved udmøntningen af nye ydernumre
Udmøntning af nye ydernumre i de andre regioner
Der er endnu ikke truffet beslutning vedr. kapacitetsudvidelserne i de øvrige regioner, men det er ikke administrationens forventning, at de øvrige regioner vil udmønte i det omfang, der er lagt op til fra overenskomstparterne. Hvis de andre regioner ikke udvider deres kapacitet vil deres andel af kapacitetsøgning blive fordelt til alle regioner via bloktilskudsnøglen. Dette kan øge Region Hovedsatdens kapacitet op til 4,2 mio. kr. ekstra. Dette vil betyde at Region Hovedstaden kan få udvidet kapaciteten for op til i alt 10,3 mio. kr.
I bilag 1 ses den aktuelle kapacitet på baggrund af det nye kapacitetsbegreb for henholdsvis almindelig fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi i de enkelte regioner i forhold til de nationale økonomiske rammer og bloktilskudsnøglen.
Midler til opjustering af eksisterende praksis med lav kapacitet
I forbindelse med overenskomstens indførelse af det nye kapacitetsbegreb er størrelsen på eksisterende praksis' kapaciteter beregnet på baggrund af praksis' omsætning i tre foregående år. På baggrund af bestemmelserne i overenskomsten har nogle fysioterapipraksis fået fastsat deres kapacitet på et meget lavt niveau. Det drejer sig fx om praksis, der er solgt inden for de senere år, hvor den tidligere ejer har haft lav aktivitet i forbindelse med snarlig pension.
Nogle af de praksis med lav kapacitet har en så lille kapacitet og dermed mulighed for omsætning, at de ikke vurderes at udgøre et bæredygtigt indtjeningsgrundlag eller et reelt behandlingstilbud for patienterne.
Flere af de praksis med lav kapacitet er mobile fysioterapeuter, der varetager hjemmebehandling for patienter, der ikke har mulighed for at komme i en klinik. Fysioterapeuterne på klinikkerne har modsat de mobile fysioterapeuter ikke pligt til at tilbyde hjemmebehandling, og det er derfor væsentligt, at der sikres et tilbud for de svageste patienter, herunder patienter med behov for palliativ behandling i hjemmet. Administrationen foreslår, at der reserveres en mindre del af de midler, der af overenskomstparterne er afsat til nynedsættelser, som de praksis med lav kapacitet kan søge, med henblik på at opnå en kapacitet, som udgør et rimeligt indtjeningsgrundlag for én fysioterapeut. Forslaget har til hensigt at holde hånden under en række praksis, der som konsekvens af den nye overenskomstaftale er i høj risiko for at blive solgt til større klinikker, da de ikke i sig selv udgør et bæredygtigt indtjeningsgrundlag. Dette vil have betydning for den geografiske spredning af kapaciteten. Det forventes, at det drejer sig om ca. 10 praksis, og at det totalt set vil kunne gøres for under 0,5 mio. kr. inden for den almindelige fysioterapi og under 1 mio. kr. inden for vederlagsfri fysioterapi.
Økonomisk rammebeslutning vedr. kapacitetsudvidelser
Helt overordnet skal udvalget tage stilling til de økonomiske rammer for den regionale udvidelse af kapaciteten inden for almindelig fysioterapi. Den økonomiske ramme danner grundlag for hvor mange midler, der skal udmøntes til nynedsættelser eller til kapacitetsøgning hos eksisterende ydere. Udvalget vil efterfølgende præsenteres for model for kapacitetsvurdering, som sætter rammerne for kapaciteternes placering.
Administrationen foreslår, at udvalget træffer beslutning om følgende ramme for kapacitetsudvidelserne:
Afhængigt af udvalgets drøftelse af forslag om justering af eksisterende yderes kapacitet kan udvalget desuden træffe beslutning om tilføjelsen af følgende til rammebeslutningen:
Kommunekontaktråd (KKR) vil tilsvarende få rammebetingelser for udmøntning af kapacitet for vederlagsfri fysioterapi til godkendelse den 22. november.
Udvalget får forslag til den konkrete udmøntning af kapacitet til godkendelse i forbindelse med vedtagelsen af en revideret udgave af praksisplanens afsnit om kapacitet. Den reviderede praksisplan skal jf. overenskomsten være godkendt i regionsråd og alle kommunalbestyrelser inden 1. juli 2025. Det forventes, at udvalget vil få det reviderede afsnit i praksisplanen til godkendelse i marts 2025.
Model for kapacitetsvurdering
De økonomiske rammebetingelser, danner grundlag for hvor mange kapaciteter der udmøntes, hvor udvalget i forlængelse heraf skal tage stilling til indholdet i den model, som skal opsætte kriterier for kapaciteternes placering. Modellen for kapacitetsvurdering har til formål at sikre geografisk- og social lighed i sundhed.
Administrationen har i regi af praksisplanen for fysioterapi, i samarbejde med det fælleskommunale sekretariat og med løbende sparring og kvalificering i samarbejdsudvalget for fysioterapi, udarbejdet et forslag til én fælles model for vurdering af kapaciteten, som grundlag for udmøntningen af kapacitet, indenfor både den almindelige og den vederlagsfri fysioterapi. Jf. det delte myndighedsansvar skal modellen godkendes i både region og kommuner. Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen skal derfor tage stilling til, om modellen kan godkendes til vurdering af den almindelige fysioterapi og KKR skal tage stilling til brug af modellen til vurdering af den vederlagsfri kapacitet, på møde den 22. november 2024.
Modellen baserer sig primært på en aldersvægtet kapacitetsanalyse, eftersom ældre borgere oftere har en sygdom, der kræver fysioterapeutisk behandling.
Modellen er suppleret med en vægtning efter kommunesocialgruppe for at tage hensyn til, at borgere i kommuner med lavere kommunesocialgruppeklassificering lever kortere, og dermed må forventes at have behov for behandling tidligere, samt at flere borgere ifølge sundhedsprofildata har smerter i bevægeapparatet.
Ventetid, pendlerstatistik og forbrugsmønstre i 2023 kan inddrages som sekundære parametre i vurderingen af dækningen i det enkelte område med henblik på at nuancere og supplere resultaterne af den primære kapacitetsanalyse.
Hvis indstillingen godkendes, vil administrationen i samarbejde med det fælleskommunale sundhedssekretariat, på baggrund af rammebeslutningerne, udarbejde et forslag til udmøntning af kapaciteter med sparring fra Samarbejdsudvalget for fysioterapipraksis. Forslaget vil blive en del af et forslag til revideret praksisplanafsnit vedr. kapacitet, som vil blive forelagt Samarbejdsudvalget for fysioterapi til eventuelle bemærkninger. Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen vil få sagen til godkendelse i marts 2025 med henblik på endelig godkendelse i regionsrådet og de 29 kommuner.
Ved at udmønte kapacitet i overensstemmelse med hensigten i overenskomstaftalen risikerer Region Hovedstaden fra 2027 at få kapacitetsudvidelser for en større andel af de 19,6 mio. kr., der fra overenskomstparterne er øremærket nynedsættelser, end de 6,1 mio. kr., der udgør regionens andel iht. bloktilskudsnøglen. Dette skyldes, at de midler, som ikke anvendes til nynedsættelser, fordeles på de eksisterende klinikker i hele landet ved procentuel stigning. Region Hovedstaden kan maksimalt ende med en total kapacitetsudvidelse på i alt 10,3 mio. kr. (inkl. beslutning om udmøntning af nye kapaciteter).
Selvom administrationen forventer, at en kapacitetsøgning kun vil give en begrænset aktivitets- og udgiftsstigning, vil der være mulighed for en udgiftsstigning op til den samlede kapacitet. Såfremt der fx træffes beslutning om ændring af sundhedslovens krav om lægehenvisning til almindelig fysioterapi (direkte adgang), kan dette få betydning for efterspørgslen på almindelig fysioterapi, og dermed aktivitet og udgifter til området.
Forbruget af almindelig fysioterapi i Region Hovedstaden udgjorde i 2023 139,1 mio. kr., hvilket var mindre end budgetteret. Budgettet for almindelig fysioterapi udgør 162,4 mio. kr. i 2024, svarende til klinikkernes samlede kapacitet. Det forventes dog på baggrund af forbruget i årets første seks måneder, at det totale forbrug for 2024 vil udgøre 144,9 mio. kr. Der ses således ikke en nævneværdig aktivitetsstigning (når der korrigeres for pris- og lønudviklingen) på trods af, at de eksisterende fysioterapiklinikkers samlede kapacitet er blevet fastsat 17% højere end sidste års forbrug.
Såfremt indstillingen godkendes, vil der kunne udmøntes kapacitet for op til 6,1 mio. kr. i områder af regionen med markant lavere kapacitet end regionsgennemsnittet. Kapacitetsudvidelsen kan medføre øgede udgifter til almindelig fysioterapi for op til 6,1 mio. kr.. Det forventes dog, at udgiftsstigningerne vil blive mindre end udmøntningen af kapacitet, da udgiftsniveauet og ventetiderne indikerer, at den aktuelle efterspørgsel er begrænset.
Uforbrugte midler inden for rammen for almindelig fysioterapi vil fra 2027 blive fordelt på de eksisterende fysioterapiklinikker. Afhængigt af de andre regioners beslutninger om kapacitetsudmøntninger vil Region Hovedstaden derfor formentlig få endnu en kapacitetsudvidelse i 2027 på op til 4,1 mio. kr. Denne kapacitetsudmøntning vil dog ikke kunne anvendes til at tilføre kapacitet til specifikke områder med lav dækning.
Sagen vedr. rammebeslutning for kapacitetsudvidelser i fysioterapipraksis forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 24. oktober 2024. Udvalget vil i marts 2025 få forslag til revideret afsnit om kapacitet i praksisplanen og dermed konkret udmøntning af kapacitet til godkendelse med henblik på indstilling til godkendelse i Regionsrådet. Forslag skal godkendes parallelt i de 29 kommunalbestyrelser i foråret 2025.
Charlotte Hosbond/Tine Eja Bonke
24034289
Bilag 1: Fysioterapikapacitet i regionerne ift.. bloktilskudsnøgle
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Godkendt.
Kristine Kryger (B) deltog ikke under sagens behandling.
Det blev aftalt i praksisplanen for speciallægehjælp 2023, at der i 2025 skal ske en konvertering inden for specialet intern medicin. Dette på baggrund af midler, der blev afsat i forbindelse med den nye overenskomst pr. 1. april 2022. Specialet intern medicin dækker over de tre under-specialer (også kaldet gren-specialer) hjerte-, mave-tarm-sygdomme og lungemedicin. Som en del af beslutningen om konvertering (udvidelse af kapaciteten) inden for intern medicin er det via en kapacitetsanalyse blevet vurderet, at konverteringen bør ske inden for lungemedicin, som er det under-speciale inden for intern medicin med den dårligste kapacitetsdækning.
En konvertering svarer til en kapacitetsudvidelse, hvor en speciallæge udvider sin praksis fra deltids- til fuldtidspraksis. En konvertering er dermed ikke en nedsættelse af en ny kapacitet, dvs. et nyt ydernummer.
Administrationens forslag til placeringen af konverteringen blev forelagt samarbejdsudvalget vedr. speciallægehjælp den 19. september 2024. Samarbejdsudvalget havde ingen bemærkninger til administartionens forslag til placering af konverteringen.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen skal godkende den geografiske placering af, hvor kapacitetsudvidelsen skal finde sted. Placeringen følger de vedtagne principper for konvertering om mest mulig geografisk fordeling. Principperne blev vedtaget den 7. februar 2024 af udvalget.
Region Hovedstadens samlede speciallægekapacitet i intern medicin er 22,62. Heraf er 7,98 kapacitet inden for lungemedicin. Nedenfor ses fordelingen af den lungemedicinske kapacitet i regionen. Der er i alt 6 deltidskapaciteter inden for lungemedicin på hver 0,33 kapacitet.
Tabel 1: Kapacitet i lungemedicinsk speciallægepraksis fordelt på hhv. fuldtids- og deltidspraksis
Planområde/ inddeling | Samlet kapacitet pr. 27.05.2024 | Kapacitet Fuldtid | Kapacitet deltid | Antal deltidspraksis |
Byen | 2,66 | 2 | 0,66 | 2 |
Byen – Vest | 2,66 | 2 | 0,66 | 2 (2 x 0,33) |
Bornholm | 0 | 0 | 0 | 0 |
Midt | 2,66 | 2 | 1,32 | 4 |
Midt - Vest | 2,00 | 2 | 0,66 | 2 (2x 0,33) |
Midt - Øst | 0,66 | 0 | 0,66 | 2 (2x0,33) |
Nord | 2 | 2 | 0 | 0 |
Nord - Vest | 0 | 0 | 0 | 0 |
Nord - Øst | 2,00 | 2 | 0 | 0 |
Syd | 0 | 0 | 0 | 0 |
Syd - Vest | 0 | 0 | 0 | 0 |
Syd - Øst | 0 | 0 | 0 | 0 |
Hovedtotal | 6,00 | 6 | 1,98 | 7,98 |
Der er ingen praktiserende lungemedicinere i planområde Syd. Tabel 2 nedenfor viser kapaciteten i forhold til antal borgere – fordelt på de forskellige områder og inddelinger.
Tabel 2: Kapacitet, borgere og borgere pr. kapacitet i lungemedicinsk speciallægepraksis fordelt på planområder og inddelinger.
Planområde/ inddeling | Samlet kapacitet | Borgere | Borgere pr. kapacitet |
Byen | 2,66 | 501.400 | 188.496 |
Byen – Vest | 2,66 | 462.068 | 173.710 |
Bornholm | 0,00 | 39.332 | - |
Midt | 3,32 | 474.914 | 143.046 |
Midt – Vest | 0,66 | 284.106 | 430.464 |
Midt – Øst | 2,66 | 190.808 | 71.732 |
Nord | 2,00 | 330.835 | 165.418 |
Nord – Vest | 0,00 | 200.177 | - |
Nord – Øst | 2,00 | 130.658 | 65.329 |
Syd | 0,00 | 599.544 | - |
Syd – Vest | 0,00 | 150.335 | - |
Syd – Øst | 0,00 | 449.209 | - |
Hovedtotal | 7,98 | 1.906.693 | 238.934 |
Analyse og forslag til geografisk placering af kapacitetsudvidelse
Ifølge de vedtagne principper for konvertering skal kapacitetsudvidelsen ved konvertering ske i det område med dårligst dækning.
Da der ikke er nogen lungemedicinere i planområde Syd, er det dét planområde med den dårligste dækning. I planområde Syd, inddeling Øst er der 449.209 borgere, hvor der i planområde Syd, inddeling Vest er 150.335 borgere. Derfor vil det skabe mest lighed at placere kapacitetsudvidelsen i planområde Syd, inddeling Øst.
Da der aktuelt ikke er nogen lungemedicinere i planområde syd, som vil kunne tilbydes konvertering, vil der være behov for at flytte kapacitet fra andre områder i regionen for at opnå mere lige dækning. Det skal her som baggrund nævnes, at det for nogle ydere kan være attraktivt at acceptere denne flytning, da det kan være fordelagtigt for speciallægen at øge sin praksis til en fuldtidskapacitet. Der kan være fordele som øget omsætning, samt at klinikken bliver mere værd i forbindelse med et evt. senere salg.
Planområdet med den bedste dækning er planområde Midt. Planområde Midt har 143.046 borgere pr. kapacitet. I planområde Midt har inddeling Vest 0,66 kapacitet til 284.106 borgere (430.464 borgere pr. kapacitet). Inddeling Øst har 2,66 kapaciteter til 130.658 borgere (71.732 borgere pr. kapacitet).
Derfor vil det samlet set give den bedste geografiske lighed at anmode en deltidspraksis fra planområde Midt inddeling Øst om at flytte til planområde Syd inddeling Øst mod en konvertering til fuldtidspraksis.
Plan b hvis ingen ønsker at flytte mod en konvertering
Da der kun er 6 deltidspraktiserende praktiserende speciallæger indenfor lungemedicin, ser administrationen en sandsynlig risiko for, at ingen ønsker at flytte mod en konvertering til fuldtidspraksis. Hvis ingen af de adspurgte ønsker at flytte, foreslår administrationen følgende som plan b: at vi, som en tilføjelse til princippapiret, spørger den deltidspraksis, der ligger tættest på det område, hvor der mangler kapacitet, om dene ønsker at konvertere til en fuldtidspraksis og dermed tage flere ind. Dvs., hvor konverteringen tilbydes uden flytning. På denne vis understøtter man fortsat det politiske ønske at at tilstræbe mest mulig geografisk lighed, da borgerne stadig vil kunne komme til den praksis, der er tættest på. Denne proceduretilføjelse til princippapiret vil administrationen yderligere gøre brug af fremover, i lignende tilfælde hvor ingen adspurgte ønsker at flytte mod en konverterirng til fuldtidspraksis.
Procedure ift. udsendelse af breve
Da der er få deltidspraktiserende lungemedicinere i hele Region Hovedstaden (6 stk.), sendes oplysningsbrevene om mulighed for konvertering ud til alle deltidspraktiserende lungemedicinere på en gang. Det vil i brevet blive nævnt, at administrationen fortsat vil vurdere ansøgningerne i prioriteret rækkefølge, ift. hvordan deres ansøgninger bidrager til den samlede bedste geografiske fordeling. Dette i henhold til vedtaget princippapir af udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 7. februar.
Hvis udvalget tiltræder indstillingerne, placeres kapaciteten i planområde Syd, inddeling Øst, samt der udsendes et brev om mulighed for konvertering til alle deltidspraktiserende speciallæger på en gang.
Den planlagte konvertering sker for midler afsat af regionen på baggrund af overenskomsten om speciallægehjælp fra april 2022.
Muligheden for konvertering vil blive annonceret på sundhed.dk, ligesom relevante speciallæger vil blive kontaktet om deres mulighed for konvertering via digital post.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 24. oktober 2024.
Charlotte Hosbond/Julie Olsson
24037209
Administrationen indstiller overfor udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Taget til efterretning.
Kristine Kryger (B) deltog ikke i sagens behandling.
Der er på udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 24. oktober 2024.
Charlotte Hosbond / Kamilla Burskov Kjærgaard
23046161
Taget til efterretning, i det Vibeke Westh (A) og Marianne Friis-Mikkelsen (C) orienterede om et temamøde på Herlev Hospital om Puff-Bars med THC, som de havde deltaget i.
Kristine Kryger (B) deltog ikke i sagens behandling.
Region Hovedstaden afsatte med budgetaftale 2024 varige midler (0,5 mio. kr. årligt) til et samarbejde med Forum for Mænds Sundhed om projektet ”Målrettede helbredstjek til mænd, der sjældent går til læge”. Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen har opfølgningsansvar for disse midler og orienteres derfor kort om status på projektet.
Baggrunden for projektet er den ulighed i sundhed, som er knyttet til køn. Mænd lever kortere end kvinder, særligt mænd med ingen/kort uddannelse, lav indkomst og mænd, som lever alene. En af årsagerne til den kortere levetid er sen opsporing af sygdom og dermed forsinket igangsættelse af relevant behandling. Projektet har derfor fokus på at tilbyde helbredstjek til mænd over 50 år med lav indkomst, som lever alene og ikke har været ved læge i 2 år. Det centrale i projektet er at finde de rette rekrutteringsveje, og både rekruttering via almen praksis, boligforeninger, fagforeninger og kommuner mm. er aktuelt ved at blive undersøgt. Indholdet af helbredstjekket, som varetages af praktiserende læger, er beskrevet, herunder journalisering og dataopbevaring.
Projektet er 3-årigt (2024-2027) og følger tidsplanen, idet helbredstjekkene fortsat forventes gennemført i første kvartal i 2025. Resultaterne fra projektet vil således kunne afrapporteres i 2027.
Der er etableret en baggrundsgruppe for projektet med repræsentanter fra almen praksis, fagforeninger, boligforeninger, kommuner, forskning samt regionsadministrationen.
Projektet har, udover bevillingen fra Region Hovedstaden, fået midler fra Rockwool Fonden og er således finansieret. Rockwool Fonden vil herudover varetage et følgeforskningsprojekt på dele af projektet.
Projektbeskrivelsens resumé er vedlagt som bilag til sagen. Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen får en status på projektet til orientering igen sidst i 2025.
24005103
Bilag 1: Projekt Helbredstjek til udsatte mænd RESUME
Rigsrevisionen har igangsat en undersøgelse af, om Indenrigs- og Sundhedsministeriet og regionerne har forvaltet tilskuddet til tandlæger tilfredsstillende.
Rigsrevisionen stiller i undersøgelsen to undersøgelsesspørgsmål for at undersøge, om Indenrigs- og Sundhedsministeriet og regionerne har forvaltet tilskuddet til tandlægehjælp tilfredsstillende:
Rigsrevisionen vil besvare det første undersøgelsesspørgsmål ved at undersøge, om ministeriet har udarbejdet en ny model for voksentandplejen, og om ministeriet har orienteret aftalepartierne om forsinkelser. Rigsrevisionen vil også belyse, om ministeriet har undersøgt, hvad den manglende fremdrift har betydet for borgernes egenbetaling. Hvis ministeriet ikke har dækkende analyser, vil Rigsrevisionen selv undersøge prisudviklingen på tandlægeydelser med og uden prisloft for at vurdere udviklingen i borgeres egenbetaling.
Derudover vil Rigsrevisionen undersøge, om der har været en uforklarlig brug af specifikke tandlægeydelser. Det vil Rigsrevisionen gøre, fordi ministeriet med bekendtgørelsen fik en særlig bemyndigelse til at reducere tilskud til specifikke ydelser, hvis tandlægerne havde et uforklarlig brug. Rigsrevisionen vil afdække, om ministeriet selv har fulgt op på aktiviteten for disse ydelser og selv foretage analyser i afregningsdata for at undersøge, om aktiviteten er faldet siden 2018.
Rigsrevisionen vil besvare det andet undersøgelsesspørgsmål ved at analysere regionernes afregningsdata for perioden januar 2022 til juni 2024. Først vil Rigsrevisionen sammenholde regionernes udbetalte tilskud med bekendtgørelsens bestemmelser for at undersøge, om tilskuddet er udbetalt i overensstemmelse med bekendtgørelsen. Dernæst vil Rigsrevisionen undersøge regionernes kontrol med udvalgte ydelser, der kræver en manuel kontrol før udbetaling. Her vil Rigsrevisionen sammenligne effekten af regionernes manuelle kontrol ved at undersøge forskelle i regionernes udbetalingsmønstre. Rigsrevisionen ønsker på den måde at belyse evt. best practice blandt regionerne i udbetalingen af ydelser, der kontrolleres manuelt.
Derudover vil Rigsrevisionen undersøge, om regionerne har krævet tilskud tilbage, hvis der er ydet tilskud til ydelser, der ikke lever op til reglerne i bekendtgørelsen. Bekendtgørelsen giver regioner bemyndigelse til at kræve tilskud tilbagebetalt, hvis det er afregnet i strid med bekendtgørelsens bestemmelser. Her vil Rigsrevisionen sammenligne regionernes fund af fejludbetalinger med omfanget af sager om tilbagebetaling, som regionerne iværksætter.
Afslutningsvist vil Rigsrevisionen undersøge, om regionerne foretager opgørelser over tandlæger med afvigende behandlingsmønstre. Det fremgår af bekendtgørelsen at regionerne skal lave opgørelser over tandlægernes behandlingsniveau. Ministeriet kan anmode om at få opgørelserne. Derudover vil Rigsrevisionen undersøge, om regionerne har givet advarsler eller pålagt en grænse for tandlægers behandlingsniveau, hvor regionen vurderer, at der er grundlag herfor. Dette gør Rigsrevisionen fordi bekendtgørelsen bemyndiger regionerne til at tildele advarsler og pålægge højestegrænser, hvis behandlingsniveauet overstiger 25 % af landsgennemsnittet. Rigsrevisionen vil her gennemgå regionernes kontrolsager sammenholde med egne opgørelser af regionernes afregningsdata for tandlæger, der ligger 25 % over gennemsnittet.
Administrationen har den 27. september 2024 besvaret Rigsrevisionens 1. materialeanmodning, og der forventes efterfølgende 1-2 arbejdsmøder med Rigsrevisionen. Herefter sender Rigsrevisionen faktagrundlag og efterfølgende beretningen i høring i regionerne. Statsrevisorernes behandling af beretningen og offentliggørelse den 7. april 2025.
24058879