Bilag 1: Redegørelse om uniformsautomater på Herlev HospitalForretningsudvalgets beslutning den 10. oktober 2023:
Der var modtaget afbud fra Sofie de Bretteville Olsen (A), Carsten Scheibye (V) og Randi Mondorf (V).
Sag 2 blev aftalt udsat til kommende møde i forretningsudvalget.
Formandsmeddelelse nr. 1 blev drøftet under punktet "Generel orientering fra ledelsen".
Dagsordenen var herefter godkendt.
Det blev besluttet, at forretningsudvalgets møde den 7. november 2023 afholdes i tidsrummet kl. 9.00-12.30 i Københavnsområdet.
Line Ervolder (C) forlod mødet kl. 12.50.
Mødet sluttede kl. 13:32.
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 10. oktober 2023:
Sagen blev udsat til behandling på forretningsudvalgets møde den 7. november 2023.
Regionsrådsmedlem Randi Mondorf fra Venstre (V) har d. 20. juni 2023 stillet forslag om logistik og udlevering af uniformer (jf. tidligere vedtaget forslag på forretningsudvalget d. 7. marts 2023). Venstre har d. 15. august fremsat forslaget med henblik på at få en status på arbejdet med at finde en løsning på uniformssituationen.
Anne Jastrup Okkels, hospitalsdirektør på Herlev og Gentofte Hospital, deltager med oplæg under punktet.
Administrationen har været i dialog med Herlev og Gentofte Hospital, som er kommet med en status på arbejdet med at forbedre logistikken for udlevering og aflevering af uniformer på hospitalet (vedlagt som bilag 1).
Administrationen arbejder i regi af projektet ”Bedre tekstiler” på en række logistikanbefalinger til regionens hospitaler. Anbefalingerne vil blive forelagt Hospitalsdirektørkredsen den 12. oktober 2023.
Siden foråret har der været en underskriftindsamling blandt personalet på Herlev Hospital mod uniformsautomaten. Underskriftindsamlingen er nu afsluttet, og i alt 324 personer på tværs af flere faggrupper har underskrevet.
Hvis indstillingen tiltrædes, er sagen drøftet.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. oktober 2023.
Marie Kruse/Jens Wibeck-Nilsson
23058790
Bilag 1: Redegørelse om uniformsautomater på Herlev Hospital
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 10. oktober 2023:
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 4 og 5).
Drøftet.
Sofie de Bretteville Olsen (A), Carsten Scheibye (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget forelægges med denne sag den månedlige status for regionens overholdelse af udredningsretten og målopfyldelse vedrørende de anbefalede forløbstider i kræftpakkerne præsenteret ved nøgletal for de seneste måneder. Forretningsudvalget besluttede i september 2022, at der med sagen ligeledes gives en uddybende status for overholdelsen af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien.
Målsætninger for overholdelse af udredningsretten og andel af kræftpakkeforløb, som holder sig inden for de anbefalede standardforløbstider, udgør to overordnede regionale udviklingsmål, som er besluttet i forlængelse af regionsrådets arbejde med værdibaseret sundhed. Forretningsudvalget vedtog i juni 2020 et delmål om, at 70 % af patienterne skal være udredt inden for 30 dage, og at udredningsretten skal være overholdt for 95 % af patienterne. I november 2020 vedtog forretningsudvalget, at 85 % af kræftpatienter skal behandles inden for standardforløbstiderne i kræftpakkerne.
På baggrund af ønske fra forretningsudvalget vil Bodil Ørkild, vicedirektør på Herlev og Gentofte Hospital, på mødet præsentere den opdaterede handleplan med henblik på genopretning og robustgørelse af hele brystkræftområdet.
Gennem længere tid er udviklingen i regionens overholdelse af udredningsretten samt forløbstiderne i kræftpakkerne blevet fulgt tæt både på politisk og administrativt niveau. Direktionerne på hospitalerne følger området tæt, og der arbejdes systematisk på at afhjælpe udfordringer, herunder sikre en optimal udnyttelse af kapaciteten med henblik på overholdelse af regionens målsætninger. Hospitalerne arbejder målrettet på at øge kapaciteten samt afvikle udskudt aktivitet. Der er særligt fokus på at robustgøre kapaciteten til operationsområdet, opgaveflytning mellem faggrupper samt rekruttering og fastholdelse.
Udviklingen de seneste måneder
Overordnet ses følgende tendenser ift. overholdelse af målsætning for udredningsret:
Nedenstående tabel viser udviklingen til og med 26. september 2023 for overholdelsen af udredningsretten og målopfyldelsen for forløbstider i kræftpakkerne sammenholdt med de politiske målsætninger. Data er trukket fra Sundhedsplatformen. Det skal bemærkes, at der kan forekomme efterreguleringer, men det forventes ikke at have en væsentlig betydning for de angivne tal.
For udviklingen vedrørende overholdelsen af udredningsret og forløbstider i kræftpakker henvises til vedlagte bilag 1.
Udviklingen de seneste måneder vil blive uddybet i det følgende, hvor data for udredningsret for hhv. somatikken, voksenpsykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien samt målopfyldelsen på forløbstider i kræftpakkerne vil blive gennemgået med udgangspunkt i data for august og september 2023. Data for september måned er foreløbige.
Status for overholdelse af udredningsret
Somatikken: Foreløbigt for september er udredningsretten blevet overholdt for 85 % af afsluttede udredningsforløb i somatikken, og 64 % af patienterne er blevet udredt inden for 30 dage. Det bemærkes, at de foreløbige data for september måned viser, at andel overholdte udredningsforløb og andel udredt inden for 30 dage igen er oppe på et højere niveau ift. august måned, hvor disse indikatorer for udredningsretten lå på det laveste niveau i 2023 (hhv. 80 % og 52 %). Dette formentlig pga. sommerferieafholdelse, da et lignende fald i disse indikatorer har været observeret i august måned i både 2021 og 2022.
Voksenpsykiatri: I august måned blev udredningsretten overholdt for 99 % af patienterne i voksenpsykiatrien, og 92 % blev udredt inden for 30 dage. For september måned er overholdelsen af udredningsretten for voksenpsykiatrien 100 %, og 91 % af patienterne er blevet udredt inden for 30 dage.
Børne- og ungdomspsykiatri: Der har gennem en længere årrække været en kraftig stigning i antallet af børn og unge, der bliver henvist til børne- og ungdomspsykiatrien. Antallet af henvisninger er fra 2014 og frem til nu mere end fordoblet. Stigningen i antallet af henvisninger forventes at fortsætte i de kommende år. Der henvises til vedlagte bilag 3 for oversigt over udviklingen i antal henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden fordelt pr. måned i perioden januar 2021 til og med august 2023. Sammenlignet med 2021 ses en stigning i antallet af visiterede henvisninger når disse sammenlignes på månedsbasis. Udsving i antal henvisninger pr. måned skyldes perioder med ferier og helligdage, særligt i sommerferieperioden juli og august.
Antallet af henvisninger stiger hurtigere end børne- og ungdomspsykiatriens mulighed for at tage patienter ind, hvilket har medført udfordringer i forhold til at overholde udrednings- og behandlingsretten. Det samme billede ses i resten af landet. Data for Region Hovedstaden viser, at der i august måned er en overholdelse af udredningsretten på 32 %, og at 26 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage. For september måned er overholdelsen af udredningsretten 43 %, og 41 % af patienterne er blevet udredt inden for 30 dage.
På møde i social- og psykiatriudvalget den 24. maj 2023 drøftede udvalget en analyse af, hvordan børne- og ungdomspsykiatrien kan fremtidssikres set i lyset af det stigende antal henvisninger, hvor udvalget tog orientering om igangsættelse af de første prioriterede indsatser i 2023 til efterretning. Der er igangsat arbejde med den kommende regionale psykiatriplan, hvor de prioriterede indsatsområder er hhv. børn og unge samt svær psykisk sygdom.
Der henvises desuden til dagsordenspunkt vedr. Ny tværregional retningslinje for udrednings- og behandlingsretten i psykiatrien.
Regionsrådet har med budgetaftalen 2023 afsat ekstra 30 mio. kr. i 2023 og 35 mio. kr. årligt fra 2024 og frem til øget ambulant kapacitet inden for børne- og ungdomspsykiatrien, heraf finansieres 8 mio. kr. af omprioriteringer fra administration til behandling. Med budgetaftalen for 2021 og 2022 blev der ligeledes afsat midler til området.
Målopfyldelse for standardforløbstider i kræftpakkeforløb
Den foreløbige samlede målopfyldelse for kræftpakkeforløbene er 78 % i september 2023. Det er en stigning fra august 2023, hvor målopfyldelsen var 69 %. En af årsagerne til dette kan være stigningen i målopfyldelsen i brystkræftpakken, jf. nedenfor. Der er relativt mange forløb i brystkræftpakken, så udviklingen i målopfyldelsen har indflydelse på den samlede målopfyldelse for alle kræftpakkeforløbene.
Brystkræft: I Region Hovedstaden har andelen af patientforløb inden for standardforløbstiderne i pakkeforløbet for brystkræft været lav i det meste af 2021 og 2022. I løbet af efteråret 2022 har Herlev og Gentofte Hospital ydet en stor indsats for at nedbringe ventetiderne for udredning og behandling i brystkræftpakken, og det har medført, at målopfyldelsen er steget i perioden november 2022 til marts 2023. Andelen af forløb inden for standardforløbstiden i kræftpakken er efterfølgende faldet igen og var i juli og august 2023 på henholdsvis 40 % og 27 %. Målopfyldelsen for september 2023 er steget til 51 %.
Årsagen til faldet i målopfyldelsen skyldes primært indsatsen med at nedbringe screeningsintervallet i screeningsprogrammet for brystkræft. Den øgede screeningsaktivitet har medført, at langt flere bliver screenet, og dermed er der også flere, som henvises til udredning for brystkræft. Det er forventningen, at screeningsintervallet er nedbragt til 2 år og 3 måneder ultimo 2023, hvilket svarer til de kliniske retningslinjer. Det forventes, at udfordringen med målopfyldelsen i brystkræftpakken er løst senest i første kvartal af 2024 ifølge den opdaterede handleplan.
Det bemærkes, at Afdeling for Brystundersøgelser har implementeret et nyt it-system (Sectra RIS/PACS) til både screeningsprogrammet og den kliniske mammaradiologi. Det nye it-system forventes at stabilisere både screeningen og den kliniske mammaradiologi og dermed på sigt understøtte en højere målopfyldelse af standardforløbstiderne i kræftpakkeforløbene.
Maksimale ventetider på kræftområdet
Som led i regeringens genopretningsplan for kræftområdet er der kommet et større fokus på udredning og behandling af kræft, herunder overholdelsen af de lovbestemte maksimale ventetider på kræftområdet. Indtil udviklingen af den centrale monitorering af de maksimale ventetider, som er forankret i Sundhedsstyrelsen og Sundhedsdatastyrelsen, er færdiggjort og implementeret, har Region Hovedstaden valgt at styrke den løbende overvågning af regionens overholdelse af ventetiderne i bekendtgørelsen om maksimale ventetider på kræftområdet. Ud over den allerede eksisterende opgørelse og indberetning til Sundhedsstyrelsen af patientforløb, hvor reglerne i bekendtgørelsen ikke er overholdt, vil der være fokus på de patientforløb, hvor udredning eller behandling ikke sker inden for de maksimale ventetider, men hvor patienten samtykker til overskridelsen af tidsfristen. Der er således tale om overskridelser af de maksmale ventetider, som kan indikere kapacitetsudfordringer, men hvor bekendtgørelsen overholdes. I de tilfælde, hvor der er væsentlige overskridelser af de maksimale ventetider, uanset om reglerne i bekendtgørelsen er overholdt, vil det enkelte hospital blive bedt om at redegøre for dette. Overvågningen af de maksimale ventetider er administrativt forankret i Region Hovedstadens koncerndirektion og hospitalsdirektørkreds, men der vil også være en månedlig status for de maksimale ventetider i forretningsudvalget. Koncerndirektør Erik Jylling giver på forretningsudvalgsmødet en orientering om Region Hovedstadens arbejde med at styrke kapaciteten på kræftområdet.
De enkelte hospitaler arbejder løbende med at styrke kapaciteten og dermed robustgøre kræftområdet. Det sker bl.a. ved en løbende effektivisering af arbejdsgange og fokus på reskruttering og fastholdelse af medarbejdere. Som opfølgning på regeringens genopretningsplan for kræftområdet, har regionerne i fællesskab etableret regionale kræftsamarbejder på 6 områder (tovholderregion i parantes):
Formålet med kræftsamarbejderne er at håndtere aktuelle kapacitetsudfordringer på de enkelte områder således, at regioner, som har vanskeligheder med at overholde de maksimale ventetider, kan sende patienter til regioner med ledig kapapictet.
Hospitalerne fortsætter arbejdet med overholdelse af mål på udredningsområdet. Der vil også fortsat være fokus på målopfyldelsen for standardforløbstiderne i kræftpakkerne.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. oktober 2023.
Charlotte Hosbond / Kirsten Hansen
20024815
Bilag 1: Datapakke kræft og udredningsret
Bilag 2: Udviklingen i overholdelse af standardforløbstiderne i kræftpakkerne ekskl. brystkræft
Bilag 3: Udviklingen i antal henvisninger til BUP Region Hovedstaden januar 2021 til august 2023
Bilag 4: Oplæg v/ Bodil Ørkild : Brystkræftområdet 2021-2025
Bilag 5: Oplæg v/ Erik Jylling, Maksimale Ventetider - FU 10. oktober 2023
Social- og psykiatriudvalget anbefaler over for forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 10. oktober 2023:
Drøftet.
Sofie de Bretteville Olsen (A), Line Ervolder (C), Carsten Scheibye (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
Social- og psykiatriudvalgets beslutning 26. september 2023:
Anbefalet.
Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Rigsrevisionen igangsatte i maj 2023 en undersøgelse af overholdelse af patientrettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien. Undersøgelsen blev igangsat på baggrund af en forundersøgelse, som tre regioner, herunder Region Hovedstaden, indgik i. Rigsrevisionens forventning er, at undersøgelsen behandles på et Statsrevisormøde februar 2024. Regionerne blev i den indledende dialog med Rigsrevisionen opmærksom på en mulig uensartet registreringspraksis i børne- og ungdomspsykiatrien. Danske Regioner har derfor foranlediget en ny tværregional retningslinje for registreringspraksis, som skal implementeres i alle fem regioner.
Forløbsbeskrivelse for registreringspraksis i børne- og ungdomspsykiatrien fra 2018 og frem
I 2018 gennemførte Rigsrevisionen en undersøgelse af regionernes overholdelse af udrednings- og behandlingsret, herunder i børne- og ungdomspsykiatrien. Af undersøgelsen fremgik en uensartet registreringspraksis på tværs af regionerne i forhold til, hvornår der i et udredningsforløb blev sat markøren ”udredning afsluttet”. Dette skyldes blandt andet, at der i flere patientforløb i børne- og ungdomspsykiatrien, vil og skal være en glidende overgang mellem udredning og behandling, for at sikre et forløb af høj klinisk standard. Der er derfor ikke nødvendigvis et entydigt tidspunkt for, hvornår udredningen er afsluttet.
Der ligger således en del fortolkning af lovgivning og vejledninger for, at de politiske målsætninger kan omsættes til registrering af konkrete udredningsforløb, og der har i perioden fra 2018 og frem været flere forskellige måder at registrere udrednings- og behandlingsret på i børne- og ungdomspsykiatrien.
Tegningen nedenfor illustrerer, at udredning og behandling meget ofte vil ske sideløbende, og at det vil være en klinisk beslutning, hvornår det er relevant at registrere patienten udredt og således sætte markøren ”udredning afsluttet”. Når patienten registreres som ”udredning afsluttet”, vil der i de fleste patientforløb, samtidig med at der opstartes behandling, fortsat pågå forskellige udrednings-/undersøgelsesaktiviteter.
Siden 2018 har praksis for registrering varieret, hvilket kan illustreres ved nedenstående tegning af forløb i børne- og ungdomspsykiatrien.
Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden havde i 2018 en praksis, hvor markøren ”udredning afsluttet", blev sat på et senere tidspunkt i patientforløbet jf. markeringen på tegningen. I flere af de andre regioner blev markøren ”udredning afsluttet” sat efter det første besøg. Region Hovedstaden fremstod således med en længere udredningstid sammenlignet med regioner med denne registreringspraksis.
Initieret af Rigsrevisionens undersøgelse i 2018 udarbejdede regionerne en fællesregional retningslinje og en dertilhørende eksempelsamling for at sikre en ensartet fortolkning af udrednings- og behandlingsretten. Retningslinjen ledte til, at børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden i 2019 ændrede registreringspraksis, og der blev registreret ”udredning afsluttet” efter første eller anden samtale med patienten, jf. markeringen på tegningen.
Ny tværregional registreringspraksis i psykiatrien
Regionerne blev opmærksom på, at der kan være forskellig registreringspraksis fortsat dvs. hvornår barnet/den unge registreres som ”udredning afsluttet”, og hvornår behandling igangsættes. Danske Regioners psykiatridirektørkreds nedsatte derfor den 29. juni 2023 en hurtigt arbejdende tværregional arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen skulle undersøge forskelle i registreringspraksis og opdatere det tværregionale fortolkningsmateriale. Over sommeren er der blevet udarbejdet en ny tværregional retningslinje for udrednings- og behandlingsretten og tilsvarende eksempelsamlinger for hhv. børne- og ungdomspsykiatrien og voksenpsykiatrien, som illustrerer fortolkningen af udredningsretten. Den nye retningslinje forventes i varierende grad at medføre ændringer i alle fem regioners registreringspraksis.
Danske Regioners psykiatridirektørkreds godkendte på møde den 25. august 2023 den nye tværregional retningslinje for registreringspraksis. Danske Regioner, som har koordineret arbejdet, informerede den 13. september 2023 regionerne om, at implementeringen af den nye retningslinje kan igangsættes. Der skal nu ske et lokalt oversættelsesarbejde og implementering. Den nye tværregionale retningslinje for udrednings- og behandlingsretten er vedlagt sagen som bilag. Eksempelsamlingerne for henholdsvis børne- og ungdomspsykiatrien og voksenpsykiatrien er endnu ikke endelig godkendt. Danske Regioner har løbende orienteret Rigsrevisionen samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet om arbejdet.
Danske Regioners psykiatri- og socialudvalg orienteres om arbejdet på møde den 22. september 2023. Danske Regioners bestyrelse orienteres om den nye retningslinje den 28. september 2023.
Konsekvens i forhold til overholdelse af udredningsret for børne- og ungdomspsykiatrien
I Region Hovedstaden vil implementeringen af den nye registreringspraksis ses i overholdelse af udredningsretten. Det forventes, at andelen af patienter, der er udredt inden for 30 dage, vil falde. Det vil samtidig medføre, at andelen af patienter, der får en udredningsplan for det videre udredningsforløb, vil stige.
Det skal bemærkes, at de ændringer, der vil blive implementeret, medfører en ændret registreringspraksis, men der vil ikke ske ændringer i det kliniske arbejde og dermed heller ikke i de udredningsaktiviteter og behandlingstilbud patienterne får i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil sagen gå videre til forretningsudvalget med anbefaling om, at drøfte ny tværregional retningslinje for udrednings- og behandlingsretten i psykiatrien.
Ændringen i registreringspraksis forventes at medføre, at andelen af børn- og unge, der registreres som færdigudredt indenfor 30 dage, vil falde i takt med, at den nye praksis implementeres. Det vil samtidig medføre, at andelen af patienter, der får en udredningsplan for det videre udredningsforløb, vil stige. Det kan opleves som, at nuværende registreringspraksis i børne- og ungdomspsykiatrien har stillet regionen i et positivt lys.
Kommunikationsenheden i regionen er i dialog med Danske Regioner for koordineret kommunikationsindsats vedr. den nye tværregional retningslinje for udrednings- og behandlingsret i psykiatrien.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 26. september 2023 og forretningsudvalget den 10. oktober 2023.
Charlotte Hosbond / Mette Thøgersen Grønkjær
23052526
Bilag 1: Fællesregional retningslinje om udrednings- og behandlingsretten i psykiatrien
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 10. oktober 2023:
Status blev taget til efterretning og det blev godkendt at udvalget stopper med at følge opgørelsen som hidtil og i stedet følger udvalgte indikatorer fra akutpakken fra 2024.
Sofie de Bretteville Olsen (A), Line Ervolder (C), Carsten Scheibye (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget har siden efteråret 2020 kvartalsvis drøftet status for afvikling af udskudt aktivitet grundet covid-19, sygeplejestrejken og manglende personale efter strejkens ophør.
Med denne sag foreslår administrationen en ny opgørelsesmetode.
Forretningsudvalget har siden efteråret 2020 kvartalsvis drøftet status for afvikling af udskudt aktivitet grundet covid-19, sygeplejestrejken og manglende personale efter strejkens ophør.
Opgørelsen af udskudt aktivitet har været en manuel opgørelse fra hospitalerne for specifikt at kunne følge kirurgisk aktivitet udskudt på grund af covid-19, sygeplejestrejken og manglende personale efter strejkens ophør. Dette har givet mening fra kvartal til kvartal at kunne følge, og det har givet regionen et kvalificeret grundlag til at beslutte, hvilke områder der har været behov for ekstra indsatser eller midler på.
Opgørelsen er imidlertid behæftet med en stadig større usikkerhed, da det med tiden er blevet vanskeligt at afgøre, hvilke ventende patienter, der kan henføres til covid-19, sygeplejestrejke eller personalemangel, og hvilke til andre forhold. Helt konkret på patientniveau vil det i langt de fleste tilfælde ikke være den samme "pukkel" af patienter, der venter, som under covid-19, men andre patienter, der senere er blevet henvist. I takt med at de patienter, der fik udskudt deres behandling pga. COVID-19 og sygeplejerskestrejke, har fået deres behandling, er det således blevet vanskeligere for hospitalerne at give en retvisende tilbagemelding på, hvilke patienter der skal medregnes som udskudt pga. covid-19, sygeplejestrejke eller personalemangel, og hvilke patienter der er udskudt pga. andre forhold.
Administrationen vurderer på denne baggrund, at der nu er for stor usikkerhed i opgørelsen til, at det er meningsfuldt at vise data for udskudt aktivitet grundet covid-19, sygeplejestrejken og manglende personale efter strejkens ophør.
Senere i sagen er fremlagt forslag til ny opgørelsesmetode.
Status for afvikling af udskudt aktivitet
Opgørelsen af udskudt aktivitet har vist, at efterslæbet er blevet bragt ned fra 21.000 operationer i februar 2022 til omkring 8.000 operationer i maj 2023. Der er gjort en stor indsats på regionens hospitaler med hjælp fra privathospitaler for at være kommet så langt. I nogle tilfælde er den udskudte aktivitet nedbragt ved, at sundhedspersonalet har arbejdet mere end normalt. I andre tilfælde er det ved, at hospitalerne har oprettet ekstra operationslejer og har omstillet til mindre omfattende indgreb eller ved at bruge privathospitalerne til mere simple operationer. Det er bredt over alle specialer, at hospitalerne har afviklet udskudt aktivitet, men især ved store grupper af patienter med øjensygdomme og mave- og tarmsygdomme er der blevet afviklet meget udskudt aktivitet siden februar 2022.
Det er tilbagemeldingen fra hospitalerne i september, at operationsaktiviteten nærmer sig det normale niveau på de fleste områder. Manglen på anæstesi- og operationssygeplejersker er fortsat en udfordring for operationsafviklingen men er blevet mindre udtalt end tidligere.
Figuren nedenfor viser regionens afvikling af udskudt aktivitet siden februar 2022.
I visiteringen af patienter bliver akutte patienter prioriteret. De patienter, der er tale om her, er derfor patienter, der lægefagligt er vurderet til at kunne få udskudt deres operation.
Den udskudte aktivitet er koncentreret om patienter, der skal have komplicerede operationer, ældre og patienter med flere sygdomme (komorbiditet), som ikke kan opereres på privathospitaler. Det ortopædkirurgiske område har fortsat mest udskudt aktivitet. Operationsgangene har hen over sommerferien haft fokus på behandling af akutte patienter og patienter på kræftområdet, og da der samtidig har været et stigende antal henvisninger i ortopædkirurgien, har det været vanskeligt at afvikle udskudt aktivitet på området.
Den private kapacitet i regionen bliver udnyttet i det omfang, det vurderes at være fagligt muligt. I 2022 blev knapt 100.000 patienter behandlet på privathospitaler, hvor udgiften blev betalt af Region Hovedstaden. Første halvår af 2023 er antallet af henvisninger til behandling i privat regi 7 % højere end første halvår af 2022.
Hospitalernes arbejde for at få kortere ventetid til planlagte operationer
Regionen har stort fokus på at udnytte ressourcerne på operationsområdet bedst muligt. Med de eksisterende ressourcer er der er behov for at tilrettelægge operationer på nye måder og udnytte kapaciteten anderledes. Det betyder, at målet ikke kun er at komme tilbage aktivitetsniveauet som før COVID-19, men også at have forbedret og effektiviseret operationerne. Der kan nævnes flere spor, som hospitalerne arbejder med for at omlægge aktiviteten på operationsområdet:
Budgetforligskredsen har med 3. økonomirapport valgt at afsætte 40 mio. kr. til at afvikle ventelister. Der afsættes 30 mio. kr. til Rigshospitalet, som vil anvende dem inden for børnekirurgi, øjenområdet, rygkirurgi, øre-næse-hals-området og kæbekirurgi. Der afsættes 10 mio. kr. til Herlev og Gentofte Hospital, som vil anvende dem inden for ortopædkirurgi, urologi og mave- og tarmkirurgi.
Strategisk arbejder regionen med, hvordan den private kapacitet kan supplere regionale tilbud bedst, så alle patienter sikres et hurtigt og sammenhængende behandlingstilbud. Der er opmærksomhed på balancen i brug af privat kapacitet, herunder når en stor andel af de ukomplicerede operationer flyttes til privathospitaler, da dette gør det vanskeligt at uddanne nye kirurger. Ortopædkirurgien er det speciale, der står for det største forbrug på privathospitaler samtidig med, at der er meget udskudt aktivitet. Derfor nedsættes en taskforce, der skal komme med forslag til, hvordan der kan arbejdes strategisk med brug af privathospitaler, og hvordan den regionale kapacitet kan udnyttes bedre på tværs af hospitaler.
Der sker en løbende lægefaglig vurdering af patienterne og prioritering af, hvem der har behov for at komme til først, herunder ud fra sygdom og hvor længe patienten allerede har ventet, og alle hospitaler gennemgår løbende patienters behandlingsbehov med vurdering af alternative behandlingsmuligheder.
Forslag til fremadrettet opfølgning på ventetid til operationer
Regeringen har med akutaftalen på sundhedsområdet udviklet en monitoreringsmodel til at følge, om regionerne kommer op på normalt produktionsniveau og får bragt ventelisterne ned. Dette følges nationalt frem til udgangen af 2024, hvor aftalens mål skal være indfriet. Kvartalsvis afholdes politiske møder mellem regionerne og Indenrigs- og Sundhedsministeriet, hvor regionernes fremdrift drøftes.
Den nationale model indeholder indikatorer, der beskriver bl.a. planlagt og akut aktivitet, ventetider og produktionsværdi. Der er udvalgt tre hovedindikatorer, hvor der også er opsat målsætninger:
Indikator | Mål fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet | Status Region Hovedstaden 3. kvartal 2023 |
Kirurgisk Produktionsværdi | 3 % højere i 2023 sammenlignet med 2022 | 3,6 % |
Udredningsret | 82 % +/- 3 procentpoint ved udgangen af 2023 | 83 % |
Gns. ventetid til somatisk behandling | 33 dage +/- 2 dage ved udgangen af 2024 | 37 dage |
Det foreslås, at forretningsudvalget frem til udgangen af 2024 følger udvalgte indikatorer fra den nationale monitorering, der har betydning for ventetid for planlagte operationer:
Dette vil give et billede af ventetid for patienterne og aktivitet på hospitalerne, herunder brug af privathospitaler. Overholdelse af udredningsretten følger forretningsudvalget i anden sammenhæng.
Det foreslås, at forretningsudvalget får en status med denne opgørelse fra januar 2024.
Ventetid til kirurgisk behandling
Til orientering viser figuren nedenfor den nationale opgørelse af gennemsnitlig ventetid til kirurgisk behandling i Region Hovedstaden. Denne vil kunne være del af den fremadrettede opgørelse til forretningsudvalget.
Ventetiden i Region Hovedstaden har været faldende siden efteråret 2022, og i første halvår af 2023 er ventetiden faldet fra 71 dage i januar til 58 dage i juni måned. Data for juli måned afspejler sommerferieafvikling. Udviklingen følger det nationale niveau, hvor ventetiden i juni måned 2023 gennemsnitligt var 56 dage.
Tiltrædes indstillingen vil den kommende status følge udvalgte indikatorer fra regeringens akutplan på sundhedsområdet, mens opgørelsen over udskudt aktivitet udgår. Forretningsudvalgets vil få status på den nye opgørelse til deres møde i januar 2024.
Hospitalerne fortsætter arbejdet med at øge den elektive aktivitet og afvikle udskudt aktivitet. Hvis der er områder, hvor der opstår særligt lang ventetid eller oparbejdes pukler, vil dette blive beskrevet i sagen til forretningsudvalget.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. oktober 2023.
Jens Gordon Clausen / Charlotte Hosbond
22015554
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 10. oktober 2023:
Cheflæge Eva Mosfeldt fra Juliane Marie Centret, Rigshospitalet deltog under behandling af sagen.
Taget til efterretning.
Sofie de Bretteville Olsen (A), Line Ervolder (C), Carsten Scheibye (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
Rigshospitalet har som led i Juliane Marie Centrets besparelser på i alt 30 mio. kr. i budget 2024 besluttet at nedlægge den kliniske psykologfunktion i Juliane Marie Centret. Funktionen er aktuelt organiseret i Afdeling for Børn og Unge, der står overfor en besparelse på 7,3 mio. kr. Beslutningen vil give en besparelse på 3,3 mio. kr. og i praksis betyde, at de kliniske psykologer reduceres og organiseres under Krisepsykologisk Enhed på Rigshospitalet.
Med denne sag orienteres forretningsudvalget om rammer og indhold for psykologtilbuddet på Rigshospitalet fremadrettet. Merete Lange, centerdirektør på Juliane Marie Centret, vil holde et oplæg i forbindelse med forretningsudvalgets behandling af sagen.
Rammerne for budget 2024 for Region Hovedstaden er stramme, og der er behov for skarpe prioriteringer på alle niveauer. Juliane Marie Centret på Rigshospitalet har som følge heraf besluttet at prioritere en reduktion og omorganisering af tilbuddet om klinisk psykologbistand i sin nuværende form. Beslutningen skyldes en nødvendig prioritering mellem centerets læge- og sygeplejefaglige opgave og den psykologfaglige opgave, og den betyder konkret, at antallet af de kliniske psykologer i Juliane Marie Centret reduceres og i stedet organiseres under Krisepsykologisk Enhed på Rigshospitalet. Samtidig opnormeres Krisepsykologisk Enhed med et årsværk med særlige kompetencer på kvinde-, børne- og ungeområdet. Tilbuddet om neuropsykologisk undersøgelse af børn og unge med henblik på vurdering af kognitivt funktionsniveau i relation til alvorlig sygdom vil fortsætte uændret.
Tilbud om psykologbistand fremadrettet
Der vil fortsat være tilbud om psykologbistand til patienter tilknyttet Juliane Marie Centret. Målgruppen for tilbuddet er:
Det er Rigshospitalets vurdering, at det fremtidige tilbud, trods et ændret serviceniveau på psykologområdet, fortsat vil være et godt tilbud med sundhedsfagligt personale, der tager vare på de sygdomsramte børn og børnefamilier døgnet rundt. Ingen familier med kritisk sygdom bliver overladt til sig selv, og familier i krise vil som hidtil kunne få hjælp døgnet rundt af det sundhedsfaglige personale, som har indgående erfaring med samtaler med børn, unge og familier.
Den nye organisering af tilbuddet om psykologbistand på Rigshospitalet betyder, at der fremover vil være 1,5 kliniske psykologer tilknyttet Krisepsykologisk Enhed med særligt fokus på Juliane Marie Centrets personale, patienter og familier. Dette er fortsat lidt flere kliniske psykologer end på regionens øvrige Børne- og Ungeafdelinger (fraset socialpædiatrien) samt på Børne- og Ungeafdelingen på Aalborg Universitetshospital, men lavere end på Odense Universitetshospital og Aarhus Universitetshospital. Her er antallet af kliniske psykologer henholdsvis 4,5 i Odense og 3,8 (heraf 1,8 til gravide/fødende) i Århus.
Der arbejdes med at konkretisere visitation og retningslinjer for det ændrede tilbud, så det sikres at alle familier i målgruppen får orientering om tilbuddet. Ligeså skal der arbejdes med redskaber til at komme videre som familie og hjælp til at etablere kontakt til videre tilbud.
Det har i Juliane Marie Centret været afgørende, at besparelserne ikke udelukkende berører kerneydelsen centreret omkring pleje og behandling af alvorligt syge patienter. Behandlingen af børn og unge er karakteriseret ved meget høj specialisering og meget få patienter inden for hvert fagområde. Der er derfor brug for mange små teams med specialviden, og det ikke er muligt at reducere i disse teams, der i forvejen er udfordret i forhold til robusthed.
Tilbud om psykologbistand før ændring
Tilbuddet om psykologbistand har ikke indgået som en integreret del af forløbene, som kritisk syge børn og deres familier har på Rigshospitalet. Det har været et supplement med planlagte samtaler, som nogle, men langt fra alle familier har benyttet sig af, hvilket har givet nogle et mere omfattende tilbud end andre. Ud fra en samlet faglig og ledelsesmæssig prioritering, er det derfor vurderet, at en reduktion af psykologtilbuddet er nødvendig.
Rigshospitalet har et meget stærkt behandlingstilbud til kritisk syge børn med klinisk personale der har særlige kompetencer inden for arbejdet med børn, unge og deres familier, samt en bred vifte af supplerende fagligheder, der støtter barnet og familien. Det drejer sig blandt andet om pædagoger og socialrådgivere. Udgangspunktet er, at børn og deres familier har særlige behov, og at det ikke er tilstrækkeligt kun at fokusere på at opnå det bedst mulige behandlingsresultat: Der arbejdes på tværs af hospitalet kontinuerligt på at understøtte børnenes trivsel og udvikling under hele sygdomsforløbet blandt andet gennem undervisningstilbud, kreativt værksted samt en række initiativer rettet mod børn og unges hverdag.
Samtidigt er det afgørende for Rigshospitalet, at prioritering af tilbuddene til børn og deres familier såvel som til hospitalets voksne patienter bliver balanceret. Der er på voksenområdet i dag en meget stor udfordring med overhovedet at have de nødvendige ressourcer til at sikre overholdelse af patientrettigheder, modvirke aflysninger og en værdig og omsorgsfuld behandling. For at sikre en rimelig balance mellem hospitalets tilbud til børn og voksne er det derfor ikke muligt at friholde Juliane Marie Centret for besparelser.
Øvrige tilbud til børn og familier om psykologbistand
Rigshospitalet vurderer, at tilbud om psykologbistand generelt ikke behøver at være hospitalsforankrede. Disse tilbud vil ofte med fordel kunne tilbydes tæt på familiernes bopæl. Alle patienter og familier med syge børn og unge kan få offentligt tilskud til psykologbehandling efter sundhedsloven. Derudover har flere patientforeninger tilbud om psykologhjælp til familier. For eksempel tilbyder Det Nationale Sorgcenter blandt andet specialiseret psykologbehandling til familier, som har livstruende eller kronisk syge forældre eller søskende. Yderligere kan familier med kræftramte børn og unge få psykologhjælp gennem Børnecancerfonden og patientforeningen Cancerramte Børn, der tilbyder psykolog- og socialrådgiverbistand i regi af FAVN, et landsdækkende tilbud om psykosocial støtte til familier med kræftsyge børn under og efter behandlingsforløbet. FAVN er også for familier, der har terminale børn eller mister et barn, og tilbuddet tilpasses den enkelte families behov.
Personalet i Juliane Marie Centret taler aktivt med familierne om mulighederne for psykologbistand og hjælper ved behov med kontakten.
Hvis indstillingen tiltrædes, er orienteringen om ændring og omorganisering af tilbuddet om klinisk psykologbistand på Rigshospitalet taget til efterretning.
Rigshospitalet har som led i Juliane Marie Centrets besparelser på i alt 30 mio. kr. i budget 2024 fremsat et forslag om at nedlægge den kliniske psykologfunktion i Juliane Marie Centret. Funktionen er aktuelt organiseret i Afdeling for Børn og Unge, der står overfor en besparelse på 7,3 mio. kr. Forslaget vil give en besparelse på 3,3 mio. kr.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. oktober 2023.
Charlotte Hosbond/Line M. Rasmussen
23059836
Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
2. at godkende, at det samlede tilskud til Movia øges med 2 mio. kr. i 2024 og 4 mio. kr. i de efterfølgende år, hvis regionsrådet godkender en trafikal løsning for Hvidovre Hospital, som forelægges senere på efteråret.
Forretningsudvalgets beslutning den 10. oktober 2023:
Anbefalet.
Sofie de Bretteville Olsen (A), Line Ervolder (C), Carsten Scheibye (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 4. oktober 2023:
Anbefalet.
Hvert år i oktober afgiver Region Hovedstaden en trafikbestilling til Trafikselskabet Movia for det kommende års trafikaktiviteter. Det sker normalt ved første regionsrådsmøde efter budgetvedtagelsen. Trafikbestilling for 2024 skal afgives senest ultimo oktober 2023. Med denne sag skal udvalget tage stilling til omfanget af bus- og lokaltogsdrift for 2024.
Region Hovedstaden har ansvaret for at skabe sammenhæng på tværs af regionen med de regionale busser og Lokaltog. Regionen beslutter og bestiller den regionale bus- og lokalbanekørsel hos Movia, som står for den konkrete planlægning og tilrettelæggelse med operatørerne. Region Hovedstadens trafikbestilling til Movia angiver, om der i det kommende år skal laves ændringer i regionens bus- og lokaltogstrafik i forhold til den nuværende drift. Det besluttes her, om der skal ske ændringer i antal afgange og/eller afgangsfrekvens, tidsrummet for betjening, betjening af stoppestederne, linjeføring mm. Der er ikke tale om en godkendelse af konkrete køreplaner, men af det driftsomfang, som ligger til grund for køreplanerne. Movias budget angiver det forventede tilskudsbehov til et uændret driftsomfang, og ligger til grund for indstillingspunkterne.
Trafikbestillingstidspunktet er ens for alle kommuner og regioner i Movias område. Dermed er det muligt for Movia at sikre sammenhængende og koordinerede køreplaner mellem de forskellige transportmidler. Samtidig undgås for mange løbende ændringer i den kollektive trafik og dermed i køreplanerne, så det bliver lettere for passagererne at planlægge deres rejser. De fleste køreplansændringer træder i kraft den efterfølgende sommer, så de bl.a. passes sammen med hensyn til skolebuskørsel og mødetider på uddannelsesstederne.
Ved budgetforhandlingerne blev det besluttet, for at sikre balance i budgettet til kollektiv trafik, at nedjustere frekvensen på bus 300S. Administrationen har meddelt dette til Movia, så ændringen ekstraordinært træder i kraft ved årsskiftet og dermed giver fuld økonomisk effekt i 2024 og frem til letbane erstatter bus 300S i 2025.
Jf. beslutning fra budgetaftale om, at anvende "2 mio. kr. i 2024 og 4 mio. kr. i 2025 og frem til en ny trafikal løsning for patienter og medarbejdere på Hvidovre Hospital. Vi beder udvalget for trafik og regional udvikling udarbejde et forslag i efteråret 2023 og evaluere det i efteråret 2024.", så forelægges udvalget en trafikal løsning vedr. Hvidovre Hospital på et kommende møde.
Den nuværende prognose for budgettet til kollektiv trafik er. at det er i ubalance i 2025 med forventet -6 mio. kr. og -11 mio. kr i 2026 og frem. Administrationen forelægger forslag til håndtering af dette for udvalget frem mod trafikbestilling 2025.
Såfremt indstillingen i denne sag godkendes, afgiver administrationen trafikbestilling til Movia for 2024 som beskrevet i sagen. Tiltrædes indstillingen ikke, kan regionen ikke afgive sin trafikbestilling til Movia inden for fristen.
Regionens tilskud til Movia i 2024 er indregnet i hhv. regionens og Movias budgetter, og indgår i bevillingsrammen for kollektiv trafik. De endelige udgifter kan dog afvige og bliver opgjort primo 2025. Eventuelle afvigelser opkræves/udbetales ved årsskiftet 2025/2026 og kan dermed tilskrives budgetåret for 2025 eller 2026.
Movia kommunikerer om øvrige køreplansændringer gennem de relevante kanaler, herunder DOT's hjemmeside og Rejseplanen. Kommunerne er blevet orienteret om frekvensreduktion på bus 300S.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 4. oktober 2023, forretningsudvalget den 10. oktober 2023 og regionsrådet den 24. oktober 2023.
David Meinke/Birgitte Leolnar
23020890
Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
at godkende, at de i sagen beskrevne anbefalinger vedrørende udbudsbetingelser følges, således at buslinje 200S udbydes med bl.a. krav om emissionsfrie busser, tilvalg af livscyklusanalyse og elektriske ramper.
Forretningsudvalgets beslutning den 10. oktober 2023:
Anbefalet.
Sofie de Bretteville Olsen (A), Line Ervolder (C), Carsten Scheibye (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 4. oktober 2023:
Anbefalet.
Kontrakten med operatøren på buslinje 200S udløber og skal derfor genudbydes som en del af Movias A23-udbud. Inden buslinjen udbydes, skal udbudsbetingelserne besluttes. Udbudsbetingelserne definerer blandt andet kravene til busmateriellet og drivmidler. Når Movia genudbyder buslinjer, medfører det længerevarende kontraktlige bindinger. Ved buslinjer, der omstilles til nulemission, kan kontrakterne vare op til 14 år.
Udbuddet af den nye kontrakt for linje 200S vil blive afgjort og offentliggjort i andet halvår af 2024. Den nye kontrakt vil få driftsstart i december 2025.
Udvalget har tidligere taget stilling til lignende udbud af nye kontrakter (A22). Senest har udvalget den 3. oktober 2022 anbefalet udbudsbetingelserne for buslinje 123, 600S og 91N videre til forretningsudvalget og regionsrådet.
Buslinje 200S kører i dag langs Ring 2 mellem Buddinge St. og Avedøreholmen og betjener den tværkorridor, som binder hovedstadsområdets byfingre sammen i området mellem Ring 2 og Ring 3. Linjen forbinder tre S-togsgrene (Ballerup, Høje Taastrup og Køge-linjerne) og en række større bolig- og erhvervsområder som bl.a. Avedøre Holme, Hvidovre Hospital, Rødovre C., Husum og Gladsaxe Erhvervskvarter.
Linjen samfinansieres med Gladsaxe Kommune, hvor Gladsaxe Kommune finansierer driften af strækningen fra Gladsaxe Trafikplads til Buddinge St. Region Hovedstaden finansierer ca. 84 procent af køreplanstimerne på den samlede strækning for linjen.
Anbefalingerne til linje 200S er administrativt afstemt med Gladsaxe Kommune.
Anbefalinger til udbudsbetingelser
Regionsrådet skal i forbindelse med udbuddet af buslinje 200S, tage stilling til følgende elementer, som er beskrevet i denne sag og som uddybes mere i sagens bilag 1.
Tabel 1: Udbudsbetingelser og anbefalinger til krav
Der kan stilles krav om | Administrationens anbefaling for 200S |
Driftsomfang | 38.800 (45.800 inkl. Gladsaxe Kommune) / 14 busser |
Buslængde | 13 m. |
Emissionsfrihed | Ja |
Positiv vægtning af dokumentation for emissionsfrie bussers livscyklus | Ja |
Positiv vægtning af emissionsfri kabineopvarmning | Ja |
Elektriske ramper | Ja |
Reklamer | Ja |
Digital trafikinformation | Ja |
Driftsomfang
Strækningen, som Gladsaxe Kommune finansierer, forventes at bortfalde, når letbanen i Ring 3 åbner i 2025. På en indledende behandling af omlægning af busser ifm. åbning af letbanen, har Gladsaxe Kommunes Trafik- og Teknikudvalg den 8. maj 2023 nedstemt et forslag om fastholdelse af driften til Buddinge St.
Dermed er det udgangspunktet for udbuddet, at linje 200S afkortes ved Gladsaxe Trafikplads, når den nye kontrakt træder i kraft, og at Gladsaxe Kommune ikke længere vil medfinansiere buslinjen. Gladsaxe Kommune skal dog træffe endelig beslutning senest til april 2024.
Driftsomfanget vil med det nye udbud være ca. 38.800 køreplantimer, som svarer til det antal, som regionen i dag finansierer.
Emissionsfrihed mm.
Region Hovedstaden indgik i 2020 en klimasamarbejdsaftale med regeringen, hvor regionen forpligtede sig til, at alle udbud fra 2022 og frem skal ske med krav om emissionsfrihed. Emissionsfrie busser er busser uden lokal udledning af CO2 og luft- og partikelforurening (el- eller brintbusser).
Movia anbefaler at tillægge viden om bussernes klima- og miljøpåvirkninger gennem bussens livscyklus en værdi, når operatørernes tilbud evalueres. Operatørerne får dermed en mere positiv vægtning, hvis de har gennemført livcyklusanalyser af bussernes udledning og ressourceforbrug både under produktion, drift og skrotning, men det er ikke en forudsætning for at vinde udbuddet. Med dette incitament håber Movia at kunne skubbe på udviklingen, så flere operatører og producenter vil tilvejebringe denne viden. Dermed bliver det lettere fremadrettet at stille specifikke krav til klimabelastning mm. Hvis anbefalingen følges, kan det medføre en potentiel merudgift for Region Hovedstaden på 70.000 kr. årligt.
Livscyklusanalyser blev vægtet positivt ved seneste udbud af buslinjerne 123, 250S, 600S, 91N og 94N. Operatørerne gennemfører livscyklusanalyser for alle tilbud.
Mens de emissionsfrie busser kører på el- eller brint, sker opvarmningen af busserne i kolde perioder med oliefyr, som ikke er emissionsfri, men hvor der anvendes fossilfrit brændstof (HVO/biodiesel). Udviklingen de seneste år har dog medført mere effektive varmepumper, lavere samlet energiforbrug og større batteripakker, og Movia vurderer, at det dermed i mange tilfælde er muligt at gennemføre driften med elopvarmning af passagerkabinen. For at fremme antallet af tilbud med emissionsfri kabineopvarmning, kan dette vægtes i vurderingen af udbuddet. Dermed får operatører, som byder med elopvarmede busser en fordel i den samlede vurdering, uden at der stilles et egentligt krav om elopvarmning. Emissionsfri kabineopvarmning kan medføre en potentiel merudgift for Region Hovedstaden på op til ca. 300.000kr. årligt for linjerne i dette udbud. Det er dog muligt at sætte en lavere grænse for, hvor stor en ekstra omkostning regionen vil være villig til at acceptere for emissionsfri kabineopvarmning.
Emissionsfri kabineopvarmning blev vægtet positivt ved seneste udbud af buslinjerne 123, 250S, 600S, 91N og 94N. Her blev kun 250S og 94N vundet af tilbud med emissionsfri kabineopvarmning. Den positive vægtning af emissionsfri kabineopvarmning vurderes at have haft positiv indflydelse på, at 250S og 94N blev vundet med emissionsfri kabineopvarmning. Tilbuddet vurderes ikke at have medført meromkostninger for regionen.
Bus- og kontraktlængde
Movia anbefaler en buslængde tilsvarende de nuværende dieselbusser på linje 200S, hvilket er en buslængde på 13 m. Denne buslængde vurderes af Movia til at udgøre en tilstrækkelig kapacitet for busserne.
Movia har i foregående udbud af nulemissionsbusser udbudt busdriften i kontrakter af op til 12 års varighed, hvoraf de sidste 2-6 år af kontrakterne har været såkaldte optionsperioder. Optionsperioderne betyder, at operatørernes ret til at forlænge kontrakten er baseret på tilfredsstillende kvalitetsmålinger.
Siden 2017, hvor Movia begyndte at udbyde med krav om emissionsfrihed, er der blevet skabt erfaringer og en normalisering af driften med elbusser, som gør, at de nye kontrakter nu udbydes op til 14 år, hvoraf de sidste 8 år vil være optionsperioder. Årsagen herfor er, at levetiden på elbusserne vurderes længere end dieselbusser, hvorfor kontrakten udvides til 14 år, mens de mange års erfaringer med nulemissionsdrift har mindsket risikoen og behovet for flere garanterede år i kontrakterne. Dermed kan kontrakten for linje 200S med udbud A23 gælde op til 14 år, hvis der stilles krav om emissionsfrihed.
Elektriske ramper
Elektriske ramper giver passagerer i kørestol mulighed for at kunne komme ind og ud af bussen uden behov for en hjælper, modsat de manuelle ramper, som alle Movias nuværende busser er udstyret med. Erfaringer fra bl.a. FynBus viser dog, at rampen bliver for stejl, såfremt stoppestederne ikke er indrettet til at kunne håndtere ramperne. Tilgængelighedsudfordringer kan derfor ikke løses alene med elektriske ramper. Tidligere er buslinjerne 123, 15E, 150S, 250S, 55E, 65E, 600S, 91N og 94N udbudt med krav om elektriske ramper. På baggrund af bl.a. regionens ønske om elektriske ramper, besluttede Movias bestyrelse d. 19. september 2022, at gøre elektriske ramper til standard i alle fremadrettede udbud. 200S vil derfor blive udbudt med elektriske ramper.
Mulighed for cykelmedtag
Movias bestyrelse besluttede i maj 2023, på baggrund af et 2-årigt forsøg, som regionen understøttede med en kampagne, at gøre ordningen med gratis cykler i busser og lokaltog permanent fra 1. juli 2023. Det vil derfor være muligt at tage cyklen gratis med i busserne fremover. Der er plads til to cykler, to barnevogne eller kørestole i Movias busser.
Evalueringen af regionens kampagne om gratis cykelmedtagning er blevet præsenteret på udvalgsmødet den 30. august. Sammenfattet viser evalueringen af kampagnen, at flere har fået mere viden om muligheden for at medbringe cykler i bussen, samt at flere af respondenterne i forbindelse med kampagnen har prøvet at medtage cykel i bussen. Antallet som svarer i undersøgelsen, at de har prøvet at medtage cyklen i bussen, er gået fra 6 pct. til 12 pct. På nuværende tidspunkt anses der ikke for at være trængsel om pladserne til cyklen i bussen, men Movia følger udviklingen, som følge af den permanente ordning med gratis cykelmedtag i busserne.
Ved det tidligere udbud (A22) blev det drøftet, om der kunne erstattes 6-8 sæder for at udvide flexarealet, således at det vil være muligt at få flere cykler med i bussen. Movias bestyrelse besluttede i efteråret 2022 at indføre nye standardkrav til bussernes invendige og udvendige indretning og udseende, som gør, at udvidelse af flexarealet ikke er muligt. Standardiseringen af busserne er vedtaget for at gøre det nemmere at anvende samme bus på flere linjer, hvilket reducerer antallet af reservebusser og giver en lavere pris ved udbud.
Reklamer
Operatørerne har mulighed for at sælge reklamepladser både indvendigt og udvendigt i busserne. Den indtægt, som operatøren forventer at opnå i kontraktperioden, indarbejdes i tilbudsprisen, og busdriften bliver derfor billigere. Reklameretten følger metoden fra tidligere beslutninger og udbud.
Digital trafikinformation
Digital trafikinformation er et visuelt medie, der gør det muligt at kommunikere direkte til passagererne via skærme i busserne. Løsningen er onlinebaseret, så informationen altid er opdateret. Den digitale trafikinformation vises på to eller flere sæt digitale skærme og på en del af linjerne også på digitale linjefriser.
Statslig pulje til grønne busser og grøn flextrafik
Administrationen har ansøgt den statslige pulje til grønne busser og grøn flextrafik om tilskud til forventede meromkostninger ved omstilling af buslinjen 200S ift. en ny dieselkontrakt. Regionen har ansøgt om tilskud på i alt 8.743.759 kr. over hele kontraktperioden. Tilskudsbeløbet er inklusive Gladsaxe Kommunes andel, og vil reduceres såfremt Gladsaxe Kommune ikke længere ønsker at medfinansiere buslinjen.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen meddele Movia, at udbudsgrundlaget for den regionale del af buslinje 200S i A23, skal følge det nuværende driftsomfang for linjerne og stille krav om:
Nulemission
Øget vægtning af livscyklusanalyser og emissionsfri opvarmning i vurderingen af tilbuddene
Elektriske ramper
Mulighed for reklamer
Movia kan dermed foretage de nødvendige forberedelser frem mod det endelige udbud.
Movias vurdering af omkostninger ved omstillingen til nulemission er baseret på modelberegninger og erfaringer fra tidligere udbud og er derfor behæftet med usikkerhed.
Prisen for det vindende tilbud vil afgøre de fremtidige økonomiske konsekvenser, hvorfor denne ikke kendes endnu. Movia har estimeret en mulig besparelse på 2,5 mio. kr. årligt ved omstilling til nulemission. Udgifterne til operatøren indgår i linjernes tilskudsbehov, som betales under den økonomiske ramme til kollektiv trafik i budgettet for Regional Udvikling.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 4. oktober 2023, forretningsudvalget den 10. oktober 2023 og regionsrådet 24. oktober 2023.
David Meinke/Birgitte Leolnar.
23034217
Bilag 1: Faktaark om linje 200S
Administrationen indstiller:
Forretningsudvalgets beslutning den 10. oktober 2023:
Koncerndirektionen orienterede om formandsmeddelelse nr. 1.
Koncerndirektionen gav en mundtlig orientering med afsæt i aktuelle sager.
Sofie de Bretteville Olsen (A), Carsten Scheibye (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. oktober 2023.
Jens Gordon Clausen
22063054
Forretningsudvalgets beslutning den 10. oktober 2023:
Der ønskes en status på udskrivelser af patienter efter kl. 22.00 som opfølgning på budgetaftale 2023 på Sundhedsudvalget og Udvalget for Nærhed og Sammenhæng.
Forretningsudvalget har på mødet den 14. juni 2022 besluttet, at udvalget fremadrettet skal have forelagt en datapakke om 1-1-2 på hvert møde.
Datapakken indeholder nedenstående indikatorer:
Denne sag indeholder en datapakke med data til og med 28. september 2023 (vedlagt som bilag 1). Forretningsudvalget får forelagt en ny datapakke for 1-1-2 på mødet i november 2023.
I forhold til stigningen i uge 37 på oversigt over 'Elektroniske blanketter med teksten "Ingen kontakt AMK"' har Akutberedskabet oplyst, at der er sammenhæng til flere større events i ugen og særligt i weekenden, hvor der var stor koncert i parken og halvmaraton om søndagen. Der ses løbende udsving i antal og andel af hændelser til 1-1-2, som ender med en elektronisk blanket med teksten ”ingen kontakt til AMK”. Der kan være flere årsager til stigninger i enkelte uger - fx hvis mange borgere ringer samtidig i forbindelse med en eller flere større hændelse(r), lavere bemanding end normeret på enkelte dage grundet sygdom eller lignende.
Internt i regionens beredskabsudvalg og på tværs af beredskabsområdets aktører er der løbende dialog om kommende store arrangementer, som potentielt kan give ekstraordinær aktivitet for beredskabet, som fx halvmaraton. Der kan dog også være store begivenheder som ledelsen på 1-1-2 og Akutberedskabet ikke har kendskab til på forhånd, og som potentielt kan generere mange opkald. Det er vigtigt at bemærke, at der uanset, hvor mange ekstra medarbejdere, der vagtsættes på 1-1-2 kan opstå spidsbelastninger, hvor antallet af indringninger overgår kapaciteten i kortere perioder. Udfordringerne med spidsbelastningerne kan øges i vagter med akut sygdom hos personalet, hvor det ikke er muligt at få dækket vagten. For at sikre, at alle borgere i livs- og førlighedstruende situationer får den hjælp, de har behov for, er der derfor udarbejdet den konkrete procedure med automatisk afsendelse af ambulance, såfremt alarmcentralen ikke opnår kontakt til en medarbejder på 1-1-2. Det er ledelsen på 1-1-2’s vurdering, at alle borgere har fået den hjælp de havde behov for i uge 37 uagtet, at der ses flere elektroniske blanketter med ”ingen kontakt til AMK” i uge 37 ift. det generelle niveau.
22066720
Bilag 1: Datapakke 1-1-2 pr. 28. september 2023
Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer:
JOURNALNUMMER
22063056
Tirsdag den 10. oktober 2023, kl. 14.45 - 17.00: Invitation - Sundhedssamarbejde på tværs - evaluering af 72 timers udvidet behandlingsansvar, Danske Regioner
Onsdag den 11. oktober 2023, kl. 15.30-18.00: Invitation til fællesmøde mellem social- og psykiatriudvalget og forretningsudvalget på De Særlige Pladser i Frederikssund (Psykiatrisk Center Nordsjælland)
Onsdag den 11. oktober 2023, kl. 10.00-11.30: Invitation til at deltage til filmfestivalen "Sundhedsinnovation for Region Hovedstaden" på Det Kongelige Akademi på Holmen
Onsdag den 11. oktober 2023, kl. 12.00-14.30: Lancering af en ny sundhedsprofil for børn og unge i Region Hovedstaden og kommuner, på Rigshopitalet, auditorie 1.
Tirsdag den 24. oktober 2023 kl. 14.30-16.00, Besøg af formandskabet fra Danske Regioner, på Regionsgården i Hillerød.
Torsdag den 2. november 2023, kl. 10.00 - 16.00, Danske Regioners årlige konference ”Sundhed for Alle 2023”, Øksnehallen - København