Bilag 1: Mål og indsatsområder for miljø og klimaGodkendt.
Sofie de Bretteville Olsen (A) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Drøftet.
Sofie de Bretteville Olsen (A) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Der er i Region Hovedstadens budgetaftale for 2024 afsat 4 mio. kr. til puljen for miljø og klima, som skal understøtte realiseringen af den regionale udviklingsstrategi, der er vedtaget af regionsrådet den 30. januar 2024. Med sagen forelægges administrationens forslag til prioritering af strategiens indsatser på miljø- og klimaområdet i 2024. Udvalget forventes i juni 2024 at få forelagt administrationens forslag til, hvordan puljen nærmere kan udmøntes i form af konkrete tiltag og projekter.
Sagen indledes med oplæg fra David Meinke, direktør i Center for Regional Udvikling.
Regionsrådet har bedt miljø- og klimaudvalget udmønte puljen for miljø og klima på 4 mio. kr. i 2024. Midlerne skal ifølge budgetaftalen for 2024 blandt andet styrke regionens arbejde med klimatilpasning, energiomstilling, oprensning af jord og grundvand, bæredygtigt forbrug af råstoffer og cirkulære økonomiløsninger samt samarbejde med kommunerne om at nå deres klimamål.
Målsætninger og indsatsområder
I den regionale udviklingsstrategi 2024 er der fastsat fire ambitioner frem mod 2035 inden for miljø- og klimaudvalgets ressort. Det er ambitiøse og langsigtede målsætninger, der kræver et kontinuerligt fokus samt stærke partnerskaber med interessenter og samarbejdspartnere, hvis målene skal nås.
I forlængelse af strategiens målsætninger har regionsrådet også vedtaget seks konkrete indsatsområder for 2024 og 2025, som også udgør afsættet for de projekter og tiltag, der kan bevilges under puljen for miljø og klima:
I bilag 1 fremgår mål og ambitioner for miljø og klima som et uddrag af den regionale udviklingsstrategi.
Behov for prioritering af indsatserne i 2024
Det er administrationens vurdering, at der bør laves en prioritering mellem indsatserne i 2024. Administrationens forslag til prioritering er sket på baggrund af de igangværende tiltag og projekter under de seks indsatsområder og de allerede besluttede politiske tiltag inden for miljø og klima.
På miljø- og klimaområdet gennemfører regionen allerede i dag en lang række initiativer, der understøtter målsætninger og indsatsområder i udviklingsstrategien. Det sker bl.a. via løsning af de myndighedsopgaver, som regionen gennemfører for at sikre mennesker, grundvandet og naturen mod forurenet jord og planlægning for en mere bæredygtig indvinding af råstoffer som grus og sten.
Det sker også via en række allerede finansierede initiativer inden for tre af indsatsområderne. Inden for indsatsområdet om klimatilpasning deltager regionen i tre EU-projekter om bl.a. at reducere sårbarheden overfor ekstreme vejrhændelser. Inden for øget brug af genbrugs- og genanvendelsesmateriale arbejder regionen bl.a. via programmet for bæredygtigt byggeri for at fremme bæredygtige byggematerialer som stampet ler m.v. og et stort EU-projekt om cirkulære omstilling ved at øge forebyggelsen af affald og sikre, at flere produkter og materialer genbruges og genanvendes. Og endelig inden for realisering og videreudvikling af de kommunale klimaplaner arbejder regionen i Klimaalliancen med at understøtte kommunerne i hovedstadsregionen med direkte faglig ekspertise og vidensdeling om løsninger og tiltag, der kan realisere klimaplanerne. Se bilag 2 for nærmere uddybelse af initiativerne. Administrationen vurderer, at de allerede igangsatte initiativer inden for ovenstående tre indsatsområder bidrager til at understøtte realisering af den regionale udviklingsstrategi i 2024.
Forslag til prioriterede indsatser i 2024
Det er administrationens vurdering, at midlerne i puljen for miljø og klima i 2024 bør prioriteres til indsatser inden for de øvrige tre indsatsområder: Styrke tværfaglige samarbejder om mere effektiv jordoprensning, Jord som en ressource samt Grønne energiløsninger. Ved at prioritere midlerne i puljen til indsatser inden for disse øvrige tre indsatsområder tilgodeses alle seks indsatsområder i strategien samlet set i 2024.
Administrationen har identificeret nedenstående potentielle indsatsmuligheder inden for de tre øvrige indsatsområder.
1. Styrke tværfaglige samarbejder om mere effektiv jordoprensning
Indsatsområdet understøtter ambitionen i den regionale udviklingsstrategi om "85 procent af drikkevandet er beskyttet mod klorerede opløsningsmidler og andre farlige stoffer i 2030".
Regionens grundvandsressourcer til drikkevand er under pres på grund af overudnyttelse og forurening. Grundvand er en begrænset ressource, som bør anvendes så bæredygtigt som muligt. Derfor har administrationen identificeret et behov for et styrket tværfagligt samarbejde om en mere bæredygtig og cirkulær håndtering og anvendelse af det forurenede grundvand, regionen i dag pumper op og renser for at sikre drikkevandet mod forurenet jord.
Første skridt er dialog med forsyninger, virksomheder og andre relevante aktører om interessen for at indgå i et symbiosepartnerskab og et styrket tværfagligt samarbejde om potentialet i fælles anvendelse af grundvandet.
Dernæst er det nødvendigt at gennemføre en analyse af effektiviseringspotentialet på regionens afværgeanlæg (anlæg der renser forurenet grundvand) og mulighederne for alternativ anvendelse af det rensede grundvand som f.eks. teknisk vand på virksomheder, drikkevand eller til grønne energiløsninger. Ved teknisk vand forstås renset grundvand, som evt. ikke overholder alle kvalitetskriterier til drikkevand, men som virksomheder f.eks. kan bruge til køle/varmeformål, industrivask og lignende.
Øvrige aktiviteter kunne være etablering af demonstrationsprojekter til afprøvning af de teknologiske muligheder og effektiviseringspotentialer.
Det er administrationens vurdering, at initiativet bl.a. kan bidrage til overblik over juridiske benspænd og potentialet i øget ”genanvendelse” af renset grundvand, kortlægning af potentialet for grønne energiløsninger i forbindelse med regionens grundvandsoppumpninger og i sidste ende mere effektiv jordoprensning og grønnere, billigere og mere bæredygtige løsninger, der beskytter grundvandet.
2. Jord som en ressource
Indsatsområdet vedrører ambitionen i den regionale udviklingsstrategi om "I 2035 skal forbruget af primære råstoffer i regionen være reduceret med 20 procent i forhold til 2021-niveau."
Administrationen oplever et stigende ønske om øget cirkularitet, reduceret råstofforbrug og brug af jord som en ressource i byggebranchen. Både entreprenører og forsyningsselskaber efterspørger en digital platform for logistikstyring og udveksling af jord fra bygge- og anlægsarbejder for dermed at opnå øget cirkularitet og reduceret råstofforbrug. Der er på den baggrund fornyet interesse for "Jordbasen". Det er et onlineværktøj, som Region Hovedstaden udviklede i perioden 2013-2016 i samarbejde med Bygherreforeningen og Danmarks Miljøportal. Initiativet er koblet til de øvrige initiativer, der udføres i programmet for bæredygtigt byggeri.
Initiativet indeholder en videreudvikling af Jordbasen i partnerskab med forsyninger, entreprenører, Bygherreforeningen og Danmarks Miljøportal. Miljøportalen skal stå for driften af Jordbasen, når den er udviklet.
Initiativer vil bidrage til en opdateret database, som giver et hurtigt overblik over tilgængelig overskudsjord for entreprenører og forsyninger. Det vil dermed bidrage til at styrke rammerne om øget anvendelse af overskudsjord fra bygge- og anlægsarbejder som en ressource og dermed reduceret brug af primære råstoffer.
3. Grønne energiløsninger
Indsatsområdet vedrører ambitionen i den regionale udviklingsstrategi om at "I 2030 skal CO2-udledningen i hovedstadsregionen være sænket med 85 procent i forhold til 1990-niveauet og være CO2-neutral i 2045".
På energiområdet er der i en årrække arbejdet på tværs af forsyningsselskaber og kommuner med at opbygge og arbejde for en fælles retning for omstilling af energisystemet, når dette i fremtiden skal basere sig på vedvarende energi. Der er behov for at sikre en kobling af forskellige sektorer, forbrug og produktion. Det skal bidrage til, at fx varme-, el- og transportsektoren kan blive koblet tættere sammen i løsninger, der bidrager til løsninger på, hvordan el og varme kan hjælpe med at balancere hinanden i forhold til produktion og efterspørgsel af grøn energi. Når energien skal komme fra vedvarende energikilder som f.eks. vind og sol, vil produktionen gå op og ned afhængigt af vejret. Dermed skal efterspørgslen tilrettelægges mere specifikt, så den grønne energi kan aftages i de perioder, hvor produktionen er stor.
Initiativet kan indeholde analyser og showcases omkring elektrificering af varmesektoren og implementering af grønne energikilder i energisystemet herunder fx. at modne til udbredelse af lavtemperatur-varme med henblik på at kunne udnytte fx overskudsvarme. Initiativet vil også kunne imødekomme behov for vejledning til brug ved ikke afprøvede teknologier og metoder samt at overkomme juridiske barrierer fx når energien skal deles mellem flere ejere og sektorer skal kobles.
Initiativer skal bidrage til, at flere kommuner opsætter vedvarende energi, at gas og andre fossile brændsler bliver udfaset i varmesektoren.
Brug for udviklingsmidler i årene frem
De tre foreslåede indsatser udgør sammen med de igangværende indsatser og øvrige aktiviteter i 2024 et godt fundament for arbejdet med realisering af den regionale udviklingsstrategi i 2024. Imidlertid forudsætter realisering af målsætningerne i strategien på den lidt længere bane, at der også afsættes midler i årene 2025 og frem. Det er nødvendigt, hvis regionen skal kunne udvikle projekter og tiltag, der understøtter den fortsatte udvikling på miljø- og klimaområdet. Her vil yderligere finansiering blandt andet kunne modne projekter og tiltag, som følger op og bygger videre på igangværende aktiviteter inden for alle seks indsatsområder.
Administrationen vil på baggrund af drøftelsen arbejde videre med at omsætte indsatserne til konkrete projekter og tiltag. Undervejs i arbejdet vil administrationen bl.a. gå i dialog med forsyninger, kommuner, andre myndigheder og relevante aktører om udviklingen af konkrete tiltag inden for de tre indsatsområder. Udvalget forventes at skulle tage stilling til udmøntningen af puljen for miljø og klima på mødet den 19. juni 2024.
Sagen forelægges til drøftelse i miljø- og klimaudvalget den 5. februar 2024. Det forventes, at administrationen præsenterer forslag til tiltag og projekter inden for de prioriterede indsatsområder på udvalgsmødet den 19. juni 2024.
David Meinke / Lise Lotte Toft / Ole Frimodt Pedersen
23055772
Bilag 1: Mål og indsatsområder for miljø og klima
Bilag 2: Status på indsatsområder på miljø- og klimaområdet
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Sofie de Bretteville Olsen (A) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Miljø- og klimaudvalget orienteres løbende om indsatsen i forhold til PFAS-stoffer, og denne sag giver en status for undersøgelser for PFAS på brandøvelsespladser og i børneinstitutioner.
Enhedschef i Miljø, Gitte Ellehave Schultz, vil holde en præsentation om undersøgelserne på mødet i miljø- og klimaudvalget.
Administrationen har gennem flere år undersøgt for PFAS-stoffer, hvis det i forbindelse med undersøgelse af kilder til forurening med klorerede opløsningsmidler også har været relevant at undersøge for PFAS.
Efter forureningen med PFAS-stoffer fra Korsør Brandskole blev opdaget i 2021, har administrationen haft et øget fokus på PFAS-stofferne og deres spredning i miljøet. PFAS-indsatsen omfatter blandt andet kortlægning og undersøgelse af brandøvelsespladser, da brandøvelsespladserne vurderes at være særligt kritiske i forhold til PFAS-belastningen i miljøet, fordi PFAS-stoffer kan have været brugt i brandslukningsskum.
En del af PFAS-indsatsen er også at afklare, om der i dag er placeret børneinstitutioner på grunde, hvor der tidligere har været virksomheder, som kan have brugt PFAS-stoffer. Børn er mere udsatte over for forurenet jord end voksne, da de kan finde på at putte jord og beskidte fingre i munden. PFAS medfører ikke akut sygdom, men der er bekymring for, hvordan stofferne kan påvirke helbredet på lang sigt. Mange grænseværdier for skadelige stoffer er netop fastsat af hensyn til børns sundhed.
Brandøvelsespladser
Administrationen har lokaliseret 46 brandøvelsespladser i Region Hovedstaden, hvor der kan være anvendt brandslukningsskum med PFAS-stoffer. Der er både tale om igangværende pladser, ophørte pladser og pladser, der allerede er undersøgt for PFAS-forurening og/eller oprenses for forurening, fx Københavns Lufthavn. På de ophørte brandøvelsespladser overtager regionen håndteringen af forureningen, hvis den udgør en risiko for mennesker og miljø, og der ikke er en forurener, der kan påbydes at rense op. Administrationen undersøger altid påbudsmulighederne, inden der undersøges nærmere og renses op.
11 af de 46 brandøvelsespladser er ikke omfattet af regionens indsats med undersøgelse og oprensning. Det kan skyldes, at brandøvelsespladsen allerede er undersøgt og ikke skal undersøges yderligere, da forureningen ikke udgør en risiko. Det kan også skyldes, at forurening fra brandøvelsespladsen er ved at blive renset op, eller at pladsen ikke ligger i et offentligt indsatsområde.
Status for undersøgelse af brandøvelsespladser
Administrationen har undersøgt 22 pladser, der ikke tidligere er undersøgt for eventuel PFAS-forurening i jord og grundvand. Undersøgelserne har omfattet boringer, hvorfra der er udtaget prøver af vand og jord til PFAS-analyse. På alle de undersøgte pladser er der påvist indhold af PFAS-stoffer i grundvandet, og de fleste steder overskrider indholdet grænseværdierne for PFAS. De fleste steder er der også fundet indhold af PFAS-stoffer i jorden, men kun få steder er grænseværdierne overskredet.
Resultaterne for de 22 pladser:
På 4 andre brandøvelsespladser har administrationen allerede igangsat eller planlagt at igangsætte nærmere undersøgelse af forureningen med PFAS i grundvandet.
Brandøvelsespladser, der måske skal undersøges af regionen
Administrationen indsamler og vurderer fortsat oplysninger om brandøvelsespladser. Lige nu er administrationen i gang med at vurdere oplysninger om 3 brandøvelsespladser i forhold til, om disse pladser skal undersøges af regionen.
Administrationen forventer desuden at undersøge 6 andre brandøvelsespladser nærmere, men har endnu ikke prioriteret disse til undersøgelse, da 2 af de 6 pladser ikke ligger i de højt prioriterede grundvandsområder i Jordplanen, mens de sidste 4 pladser alene udgør en risiko for vandmiljøet. Her skal en eventuel indsats og midlerne hertil først afklares med staten, inden forureningen på disse 4 brandøvelsespladser kan prioriteres til videre undersøgelse.
Børneinstitutioner
Administrationen har kontaktet kommunerne i Region Hovedstaden for at få oplyst, hvor der er børneinstitutioner. Kommunerne har oplyst adresser på ca. 1.500 børneinstitutioner. Adresserne har administrationen sammenholdt med oplysningerne om de ca. 5.000 mulige grunde i Region Hovedstaden, hvor der kan være brugt PFAS. Hvis det viser sig, at jorden på en børneinstitution er forurenet, håndterer administrationen forureningen, så der ikke er nogen risiko for børnene. Håndteringen vil ofte bestå i, at forureningen i den øverste del af jorden graves op og erstattes med ny jord.
Undersøgelse af børneinstitutioner uden for Københavns Kommune
Gennemgangen af mulige grunde viste, at der på 9 børneinstitutioner tidligere har været en virksomhed, der kan have brugt PFAS-stoffer. De 9 børneinstitutioner ligger i Frederiksberg Kommune, Furesø Kommune, Gladsaxe Kommune og Tårnby Kommune. På øvrige børneinstitutioner uden for Københavns Kommune er der ingen oplysninger om brug af PFAS-stoffer. Disse børneinstitutioner skal derfor ikke undersøges af regionen.
I efteråret 2023 er der udtaget prøver af jorden på de 9 børneinstitutioner for at afklare, om der findes PFAS i jorden. Undersøgelserne er udført i tæt dialog med kommunernes miljøafdeling og børne- og ungeforvaltning. Administrationen informerer løbende kommunerne om resultaterne og oplysningerne bliver også delt på regionens hjemmesiden.
Ved udgangen af 2023 har administrationen fået resultaterne fra 8 af de 9 børneinstitutioner. Resultaterne fra den sidste institution forventes i starten af 2024.
På 7 af de 8 børneinstitutioner, er der ikke fundet forurening med PFAS-stoffer i jorden. Regionens indsats i forhold til PFAS er derfor afsluttet på disse børneinstitutioner.
På den sidste af de 8 børneinstitutioner er der et enkelt sted tæt på en hæk og 30 cm nede i jorden fundet indhold af PFAS-stoffer over grænseværdien. Området er nu hegnet ind, så børnene ikke kan komme i kontakt med den forurenede jord, og administrationen er i gang med at undersøge det pågældende område nærmere. Når resultatet af de nye prøver foreligger, tager administrationen stilling til, om der skal igangsættes yderligere tiltag.
Undersøgelse af børneinstitutioner i Københavns Kommune
Gennemgangen af børneinstitutioner i Københavns Kommune er endnu ikke afsluttet. Administrationen skønner, at der kan være i størrelsesorden 20-25 børneinstitutioner, hvor der tidligere har været en virksomhed, der kan have brugt PFAS-stoffer. Jorden på de pågældende børneinstitutioner undersøges i 2024.
I 2022 undersøgte administrationen 1 børneinstitution på Vindingevej 20 i Brønshøj for PFAS-stoffer, fordi der tidligere har ligget en brandøvelsesplads på grunden. Hér blev der ikke fundet indhold af PFAS-stoffer i jorden over grænseværdien.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget status om PFAS-indsatsen på brandøvelsespladser og børneinstitutioner til efterretning.
Regionens hjemmesider med undersøgelse af brandøvelsespladser og børneinstitutioner for PFAS opdateres løbende:
PFAS-forurening på brandøvelsespladser
Børneinstitutioner undersøges for PFAS
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 5. februar 2024.
Direktør David Meinke / Gitte Ellehave Schultz
14010356
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Sofie de Bretteville Olsen (A) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet vedtog den 12. oktober 2021 Råstofplan 2016/2020. Miljø- og fødevareklagenævnet har den 20. december 2023 ophævet Region Hovedstadens vedtagelse af Råstofplan 2016/2020 med tilhørende afgørelse om miljøvurdering, og hjemviser sagen til fornyet behandling i regionen. Miljø- og klimaudvalget blev på sit møde den 10. januar 2024 orienteret om klagenævnets afgørelse og de umiddelbare konsekvenser ved afgørelsen.
Administrationen har igangsat udarbejdelse af et juridisk notat, hvor de mulige modeller for genoptagelse vurderes. Notatet forventes færdiggjort senest i starten af februar, og vil danne baggrund for administrationens anbefaling til den videre proces for vedtagelse af en ny råstofplan.
I denne sag orienteres udvalget om mulige fremgangsmåder for vedtagelse af en råstofplan.
Efter Miljø- og fødevareklagenævnets ophævelse af Råstofplan 2016/2020 er den gældende råstofplan Råstofplan 2012. Det betyder, at der kun kan gives nye tilladelser til råstofindvinding inden for arealer, der er udlagt i 2012-planen. Der er ikke særligt mange råstofressourcer tilbage i de graveområder, der blev udlagt med Råstofplan 2012.
Administrationen er i gang med at få udarbejdet et juridisk notat, hvor de mulige modeller for genoptagelse af sagen om Råstofplan 2016/2020 samt udarbejdelse af en ny råstofplan beskrives. Advokatfirmaet (Haugaard | Braad advokater) har indgående kendskab til hhv. lov om miljøvurdering og råstofloven. I notatet vil også indgå en juridisk vurdering af, hvordan regionen kan forholde sig til de ansøgninger, som regionen har under behandling i graveområder, der blev udlagt med Råstofplan 2016/2020. Administrationen er opmærksom på, at der snarest er behov for vedtagelse af en råstofplan men er samtidig opmærksomhed på, at vedtagelse af kommende en råstofplan i tilstrækkeligt omfang skal tage højde for klagenævnets afgørelse og de deri indeholdte kritik- og opmærksomhedspunkter.
Administrationen vurderer, at der er to løsninger for vedtagelse af en råstofplan. I den første løsning genoptages Råstofplan 2016/2020 til fornyet behandling, og der gennemføres en proces, der munder ud i en fornyet politisk vedtagelse af Råstofplan 2016/2020. Imens sættes arbejdet med udarbejdelse af Råstofplan 2024 i bero, og processen genoptages efter en vedtagelse af Råstofplan 2016/2020. I den anden løsning udarbejdes en ny råstofplan, hvor den tilbageviste Råstofplan 2016/2020 og en kommende råstofplan smelter sammen til én plan.
Udarbejdelse af råstofplan er en kompliceret proces, hvor både EU-lovgivning, miljøvurderingsloven og råstofloven skal inddrages. Det betyder, at afdækningen af mulige løsninger skal holdes op imod disse lovgivninger. Det juridiske notat skal bl.a. afklare, hvor langt tilbage i planprocessen en genoptagelsesprocedure skal startes, samt hvilke elementer i den ophævede plan, der skal revideres.
På baggrund af det juridiske notat vil administrationen på miljø- og klimaudvalgets møde den 20. marts fremlægge en tidsplan for den anbefalede proces for råstofplanlægningen fremadrettet.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orientering om fastlæggelse af ny proces for råstofplanlægningen til efterretning.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget til orientering den 5. februar 2024. Udvalget får forelagt beslutningssag om valg af model for genoptagelse af Råstofplan 2016/2020 på sit møde den 20. marts 2024 med henblik på forelæggelse for forretningsudvalg den 9. april og regionsrådet den 16. april 2024.
David Meinke/Charlotte Schleiter
24003496
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Sofie de Bretteville Olsen (A) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Et stort jordskred ved virksomheden Nordic Waste i Randers Kommune, hvor der er deponeret store mængder jord i en tidligere råstofgrav, har for nyligt fået en del opmærksomhed i medierne. Med denne sag orienteres miljø- og klimaudvalget om deponering af jord i råstofgrave i Region Hovedstaden.
Regionen er myndighed, hvis fx en virksomhed ønsker at deponere jord i en tidligere råstofgrav. Som udgangspunkt er deponering af jord i råstofgrave forbudt, men regionen kan i særlige tilfælde give dispensation, hvis der ikke er risiko for grundvandet eller miljøet. Regionens dispensation til jorddeponering i råstofgrave skal følges op med en tilladelse af kommunen efter miljøbeskyttelsesloven, hvor kommunen sætter vilkår til jorddeponeringen. Kommunerne er ene myndighed, når deponeringsanlæg skal miljøgodkendes og anlægges på andre steder end i råstofgrave.
I Region Hovedstaden findes der kun ét jorddepot, Lynge Grusgrav, der tilnærmelsesvis kan sammenlignes med jorddeponiet ved Ølst i Randers Kommune. I Lynge Grusgrav er der i 2013 givet tilladelse til deponi af ca. 2,5 million kubikmeter lettere forurenet jord, fordi det er vurderet, at der ikke er risiko for mennesker eller miljø (til sammenligning har Nordic Waste A/S deponeret ca. 7 millioner kubikmeter lettere forurenet jord). Jorden i Lynge Grusgrav ligger i tre separate områder, som er 5-7 meter høje med en hældning på ca. 27 grader. Administrationen kunne ved besigtigelse den 24. januar 2024 ikke konstatere sætninger eller jordflydning ved jorddepoterne. Det er ca. 10 år siden, at deponeringen er ophørt, og der er ikke observeret jordforskydninger siden.
Administrationen finder ikke anledning til, at der f.eks. foretages geotekniske undersøgelser af risiko for jordskred i de jorddepoter, som regionen er myndighed for, da der i Region Hovedstaden ikke findes forekomster af tilsvarende fed marint plastisk ler, som forefindes i Ølst Bakker i Randers Kommune. Her består den lokale geologi af ca. 50-100 meter fed plastisk marint ler, som kan udvikle sig til et glidelag, og det er den deponerede jord ovenpå lerlaget i Ølst, der har sat sig i bevægelse. Desuden giver Region Hovedstaden generelt kun dispensation til at fylde de tidligere råstofgrave op til oprindeligt terrænniveau. Dette taler for, at jordskred svarende til det ved Ølst med stor sandsynlighed ikke vil kunne finde sted i Region Hovedstaden.
I bilag 1 er sager i Region Hovedstaden med tilførsel af jord til råstofgrave oplistet.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringen om deponeret jord i råstofgrave til efterretning.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 5. februar 2024.
David Meinke / Charlotte Schleiter
24006643
Bilag 1: Jorddeponier i Region Hovedstaden
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Sofie de Bretteville Olsen (A) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet afsatte i Budget 2022 1,7 mio. kr. til et projekt med at fremme natur og samfundsværdi i tidligere råstofgrave. Projektet forløber over 3 år fra 2022-2024 og skal bidrage til, at råstofgrave kan få ny samfundsværdi, når de er færdiggravede.
På sit møde den 24. november 2022 blev miljø- og klimaudvalget præsenteret for projektet ”Fremme natur og samfundsværdi i tidligere råstofgrave”, herunder udarbejdelsen af et juridisk notat om de krav, der kan stilles i forbindelse med efterbehandlingen af færdiggravede råstofgrave. Efterfølgende den 14. marts 2023 blev udvalget orienteret om notatet samt administrationens bemærkninger til notatet.
På råstofekskursionen den 15. august 2023 fik miljø- og klimaudvalget ligeledes en kort beskrivelse af projektet.
I denne sag orienteres udvalget om status for projektet og planen for fuldførelsen af det.
Projektet ”Fremme natur og samfundsværdi i tidligere råstofgrave” skal skabe mere viden om samfundsværdierne i tidligere grusgrave. Viden skal bruges til at ændre den administrative praksis omkring efterbehandling samt løfte det faglige niveau inden for biodiversitet, samfundsværdier og rekreative muligheder. I projektet skal der udarbejdes et idékatalog samt gennemføres tre pilotprojekter med fokus på at skabe bedre forbindelse og samarbejde mellem grundejer, kommune og region i forhold til efterbehandlingen.
For at komme i mål med projektet har regionen indgået en aftale med det rådgivende firma WSP, der er projektleder på projektet og står for udarbejdelsen af idékataloget og to af pilotprojekterne i hhv. Kallerup i Høje Tåstrup Kommune og Høbjerg i Gribskov Kommune. Derudover har regionen indgået en aftale med arkitektfirmaet Arkitema, der står for det tredje pilotprojekt i Frederikssund Kommune.
Status og plan for idékatalog
Idékatalogets første udgave er færdigskrevet og vil blive designet i første halvår af 2024. Idékataloget indeholder inspiration til forskellige måder at efterbehandle på, der øger samfundsværdien. Kataloget er inddelt i syv emner, hvor der præsenteres gode råd til, hvordan man bl.a. øger naturværdien, idéer til rekreative aktiviteter samt tekniske anlæg og byudvikling. Inden for hvert emne inspireres læseren til, hvordan der kan arbejdes hen mod en ønsket efterbehandling både under og efter gravningen, og hvorledes arealerne kan plejes i fremtiden. Idékataloget omhandler også reglerne på området og forslag til samarbejde mellem indvinder, grundejer, kommune og region. Der er henvisninger til eksisterende publikationer og projekter, således at idékataloget fungerer som opslagsværk.
Idékataloget vil blive anvendt i pilotprojekterne, hvor kommuner, grundejere og råstofindvindere bliver præsenteret for idékataloget og kan komme med kommentarer til det. Som en opsamling af projektet vil erfaringer fra pilotprojekterne blive indarbejdet i idékataloget og der vil komme en 2. version af idékataloget.
Miljø- og klimaudvalget vil få en præsentation af idékataloget i forbindelse med den endelige afrapportering af projektet i starten af 2025.
Status og plan for pilotprojekt Kallerup
Kallerup Grusgrav er færdiggravet. I dele af Kallerup Grusgrav skal European Energy opsætte solpaneler, mens andre dele skal blive til rekreative naturarealer. I pilotprojektet vil regionen få udarbejdet en naturplejeplan for hele området. Naturplejeplanen vil komme med forslag til det konkrete område men også generelle naturplejeforslag, der kan benyttes i andre grusgrave. Der vil blive gennemført en inddragelsesproces, hvor områdets interessenter inddrages i planen for området og måske kan tage del i den fremtidige pleje, her vil bl.a. en spejdergruppe og en kolonihaveforening blive inddraget.
Status og plan for pilotprojekt Høbjerg
Høbjerg Grusgrav er en aktiv grusgrav, hvor dele af ejendommen er færdiggravet og godkendt efterbehandlet, mens der på andre arealer er ved at blive givet en ny tilladelse. Arealerne er en del af en landbrugsejendom. Administrationen har fået afdækket grundejers planer og ønsker for den fremtidige brug af arealerne, samt hørt Gribskov Kommune om deres interesser i arealerne.
Dette pilotprojekt vil fokusere på efterbehandlingen ud fra grundejers perspektiv. Administrationen vil være i kontakt med grundejere og afdække, hvad deres syn på efterbehandling er og få klarhed over hvad der evt. står i vejen for en samfundsrelevant efterbehandling. Det vil blive undersøgt hvilken viden og information grundejer mangler, samt hvordan forholdet er mellem samfundsværdi og landbrugsejendommens økonomiske værdi.
Status og plan for pilotprojekt i Frederikssund Kommune
Frederikssund Kommune er den kommune i Region Hovedstaden, hvor langt de fleste grusgrave ligger, både aktive grusgrave og udlagte graveområder. Derfor er det interessant at lave en overordnet plan for en del af kommunen, hvor der både er efterbehandlede grusgrave, aktive grusgrave og graveområder, der endnu ikke er ansøgt om gravetilladelse på. Her vil administrationen i samarbejde med Arkitema udarbejde en visionsplan med helhedsorienteret og skalerbar tilgang og med et nedslag i form af en udvidet efterbehandlingsplan for ét indvindingsområde. Visionsplanen skal være adaptiv, hvor dele af planen kan udføres uafhængige af andre dele. Der vil blive en inddragelsesproces med forskellige interessenter.
Der vil blive udarbejdet en plan, hvor bl.a. kommunen inddrages, så forskellige behov såsom forsyningsanlæg, klima, natur, friluftsliv, landbrug mv. sammentænkes og placeres dér, hvor det giver bedst mening og i overensstemmelse med kommunens planer. For at visionsplanen er relevant uden for sin geografiske kontekst, bliver de forskellige processer og metoder, der gøres brug af i udarbejdelse af visionsplanen, nedskrevet, så processen kan være til inspiration i andre kommuner.
Overordnet plan for projektet ”Fremme af natur og samfundsværdi i tidligere råstofgrave”
Forår og sommer 2024 gennemføres pilotprojekter. I efteråret 2024 samles op på de erfaringer, der er gjort ved pilotprojekterne, og idékataloget opdateres med disse erfaringer. Derudover udarbejdes et anbefalingsnotat til regionens råstofadministration, hvor pointer og gode råd til den videre sagsbehandling samles. Notatet skal hjælpe administrationen til at blive klogere på, hvor vores arbejdsgange bedre kan understøtte en efterbehandling med større samfundsværdi.
Viden fra og om projektet vil blive formidlet i artikler og kronikker (f.eks. Miljø og Ressourcer, Altinget mv.) ved projektets afslutning og ved mundtlig præsentation på råstofårsmøde.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget status for projekt med at fremme natur og samfundsværdi i tidligere råstofgrave til efterretning.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 5. februar 2024.
David Meinke/Charlotte Schleiter
22007436
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Drøftet.
Sofie de Bretteville Olsen (A) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Miljø- og klimaudvalget har været på studietur til Paris den 24. -26. januar 2024. Med henblik på miljø- og klimaudvalgets efterfølgende afrapportering til regionsrådet opfordres udvalget til at tage en indledende drøftelse og evaluering af udbyttet af det faglige program og behov for opfølgning i udvalgets videre arbejde.
Som en del af udvalgets arbejdsplaner indgår muligheden for at hente viden og input i udlandet til udviklingen af regionens opgaveløsning. Rammerne for udvalgenes studieture er godkendt på regionsrådets møde den 21. juni 2022. Miljø- og klimaudvalget har godkendt programudkast og foreløbigt budget for studieturen til Paris den 31. oktober 2023 samt det endelige program den 10. januar 2024. Programmet i Paris havde særligt fokus på nye løsninger for, hvordan byen tilpasses til de miljø- og klimaudfordringer, den står overfor.
Administrationen vil på baggrund af denne drøftelse arbejde videre med, hvilke løsninger der kan følges op på i udvalgets videre arbejde.
Administrationen vil på baggrund af drøftelsen vurdere, hvordan der kan arbejdes videre med udbyttet og erfaringerne fra studieturen på de kommende udvalgsmøder. Derudover vil administrationen udarbejde en afrapporteringssag på studieturen til regionsrådet, der også tager afsæt i udvalgets drøftelse og evaluering af udbyttet af det faglige program.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 5. februar 2024. På baggrund af den indledende drøftelse og evaluering af studieturen vil administrationen udarbejde en afrapporteringssag til regionsrådet, der forelægges miljø- og klimaudvalget på et efterfølgende møde.
David Meinke / Iben Fibiger
22072272
Årsplanen for sager til miljø- og klimaudvalgets kommende møder er vedlagt som bilag 1. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
19035508