Administrationen indstiller overfor social- og psykiatriudvalget:
Godkendt.
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Udvalget anbefaler, at de omprioriterede midler går til midlertidig ansættelse af forebyggelsesinstruktører i 2024 og 2025. Udvalget anbefaler, at der i 2024 anvendes 0,7 mio. kr. og 0,7 mio. kr. i 2025 og at opstartsmidlerne på 0,3 mio. kr. flyttes til 2026.
Et enigt udvalg bemærkede at man gerne vil styrke de konfliktforebyggende kompetencer i psykiatrien og anbefaler, at man i forbindelse med udmøntningen af de omprioriterede midler ser på mulighederne for at midlerne kan gå til uddannelse af flere forebyggelsesinstruktører.
Med budgetaftalen for 2024 blev det besluttet at afprøve en model for frivillige patient- og pårørendestøtter i tre psykiatriske akutmodtagelser i samarbejde med en frivillig organisation. Inden modellen skulle igangsættes før sommerferien, vurderede Region Hovedstadens Psykiatri, at afprøvningen af modellen for frivillige patient- og pårørendestøtter burde genovervejes. Baggrunden herfor var psykiatriens fokus på sikkerhed efter et overfald på Psykiatrisk Center Amager i juni måned, og at psykiatrien vurderede, at det var vanskeligt at etablere modellen samtidig med, at der skulle igangsættes omfattende initiativer for at styrke sikkerhed og tryghed i akutmodtagelserne. Det blev foreslået, at beslutningen i første omgang udsættes til handleplanen for sikkerhed og tryghed er implementeret, og at der i 2026 foretages en ny vurdering af muligheden for at etablere modellen for patient- og pårørendestøtter.
Sagen har tidligere været behandlet i social- og psykiatriudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet. Sagen blev behandlet i forretningsudvalget d. 8. oktober 2024 og i regionsrådet d. 22. oktober, der besluttede, at social- og psykiatriudvalget skulle genbehandle sagen og anbefale ét initiativ, som midlerne midlertidigt i 2024 og 2025 kan omprioriteres til. Sagen behandles efterfølgende i Budgetforligskredsen den 22. november.
På den baggrund forelægges der med denne sag fire forslag til initiativer, som udvalget kan anbefale at midlerne omprioriteres til i 2024 og 2025, så det oprindelige projekt med patient- og pårørendestøtter udskydes til efter en ny vurdering i 2. halvår af 2025, med mulighed for at opstarte projektet i 2026. Det bemærkes at midlerne i 2024 og 2025 vil være engangsmidler.
Med budgetaftalen for 2024 blev der afsat 1 mio. kr. i 2024 og 0,7 mio. kr. fra 2025 og frem til afprøvning af en model for frivillige patient- og pårørendestøtter i tre psykiatriske akutmodtagelser. Social- og Psykiatriudvalget har efter ønske fra Region Hovedstaden Psykiatri imødekommet ønsket om at udskyde afprøvningen af frivillige patient- og pårørendestøtter til, at der i 2. halvår af 2025, når tiltagene vedrørende sikkerhed og tryghed er implementeret, er lavet en vurdering af mulighederne for at etablere ordningen. Ordningen vil kunne etableres, når midlerne igen frigives til projektet i starten af 2026. Økonomien der er afsat til initiativet vil i 2024 og 2025 kunne anvendes som engangsmidler til et alternativt initiativ. Midlerne vil blive kunne anvendt hurtigst muligt i 2025.
Der er oprindeligt afsat 1 mio. kr. i 2024, hvoraf 0,3 mio. kr. er forventet anvendt til opstart af projektet. Da projektet med patient- og pårørendestøtter udskydes til 2026, foreslår administrationen at opstartsmidlerne på 0,3 mio. kr. flyttes til 2026. Opstartsmidlerne kan eksempelvis anvendes til ekstra vagter i forbindelse med oplæring, kompetenceudvikling eller annoncering af projektet fx. med henblik på rekruttering af frivillige.
Af tabellen fremgår oversigt over administrationens forslag til økonomien:
| Årstal | 2024 | 2025 | 2026 | 2027 og frem |
|---|---|---|---|---|
| Økonomi | 0,7 mio. kr. | 0,7 mio. kr. | 1 mio. kr. | 0,7 mio. kr. |
| Anvendelse | Alternativt forslag (midlertidigt) | Alternativt forslag (midlertidigt) |
Administrationen har været i dialog med Region Hovedstadens Psykiatri om muligheder for alternativ anvendelse af de omprioriterede midler. Social- og psykiatriudvalget skal med afsæt i nedenstående fire forslag til initiativer anbefale, hvordan midlerne midlertidigt, som engangsmidler, i 2024 og 2025 kan omprioriteres.
1. Ansættelse af civilsamfundskonsulenter
Civilsamfundskonsulenter har til opgave at at skabe kontakt mellem civilsamfundsorganisationer og patienterne i psykiatrien. Det foreslås at der på forsøgsbasis ansættes civilsamfundskonsulenter i 2 udvalgte F-ACT ambulatorier på midlertidige kontrakter til udgangen af 2025.
F-ACT er en ambulant behandlingsmodel for patienter med svær psykisk sygdom. F-ACT-modellen rummer allerede fokus på patientens sociale domæne, herunder at skabe fællesskaber og forebygge ensomhed og at opnå patientens mål i forhold til arbejde og fritid. Det er relevant at afprøve en model for at styrke mulighederne for i F-ACT at understøtte patienternes kontakt og netværk til lokale frivillige og civilsamfund.
Civilsamfundskonsulenterne ville blive midlertidigt ansat hos Region Hovedstadens Psykiatri og er således ikke tilknyttet én civilsamfundsorganisation.
2. Ansættelse af sikkerhedsassistenter
Regionsrådet godkendte i marts 2024 en flerårig handleplan, der skal styrke indsatsen for en sikker og tryg i psykiatri. I forbindelse med handleplanen blev det aftalt, at der pr. 1. januar 2024 blev igangsat et pilotprojekt med at ansætte uddannede sikkerhedsassistenter på et udvalgt afsnit i psykiatrien. Sikkerhedsassistenterne får en uddannelse, så de kan indgå mere aktivt i arbejdet på afdelingerne end de eksterne sikkerhedsvagter, der ellers anvendes til sikkerhedsopgaven.
Det foreslås, at engangsmidlerne for 2024 og 2025 omprioriteres til midlertidig ansættelse af yderligere sikkerhedsvagter i psykiatrien.
3. Ansættelse af forebyggelsesinstruktører
Som led i handleplanen En sikker og tryg psykiatri i Region Hovedstaden blev det anbefalet, at der er en mere ensartet anvendelse af forebyggelsesinstruktører på tværs af Region Hovedstadens Psykiatris matrikler med døgnafsnit. Forebyggelsesinstruktører er uddannet til at forebygge tvang og øge sikkerhed for patienterne og medarbejderne ved at sikre en tidlig, forebyggende og deeskalerende indsats på de psykiatriske afsnit. Flere psykiatriske centre er endnu i proces med at implementere brugen af forebyggelsesinstruktører.
Det foreslås, at engangsmidlerne for 2024 og 2025 omprioriteres til midlertidig ansættelse af yderligere forebyggelsesinstruktører i psykiatrien.
4. Generel kapacitetsopbyggelse
Region Hovedstaden Psykiatri har ligesom andre steder i landet haft udfordringer med at opnå tilstrækkelig kapacitet til den voksende mængde af borgere med behov for udredning og behandling i psykiatrien. Det foreslås, at engangsmidlerne for 2024 og 2025 omprioriteres til generel kapacitetsopbygning i psykiatrien. Såfremt midlerne omprioriteres til dette, vil Region Hovedstadens Psykiatri afdække, hvor midlerne bedst anvendes og prioritere midlerne derefter. Dette kunne eksempelvis være ventelisteafvikling.
Budgetforligskredsen forelægges på deres møde den 22. november 2024 det initiativ, som udvalget anbefaler at midlerne fra det oprindelige projekt med patient- og pårørendestøtter omprioriteres midlertidigt til i 2024 og 2025.
Der er ingen bevillingsmæssige konsekvenser forbundet med sagen. Såfremt udskydelse af etableringen af ordningen med patient- og pårørendestøtter godkendes i Budgetforligskredsen, omprioriteres disse midler midlertidigt i 2024 og 2025 til det anbefalede initiativ. Midlerne kan fra 2026 igen anvendes til etablering af model for frivillige patient- og pårørendestøtter i de psykiatriske akutmodtagelser.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 19. november 2024 og Budgetforligskredsen den 22. november 2024.
Charlotte Hosbond/Ida Kronbak Veileborg
24031236
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget
Drøftet med bemærkninger.
Susanne Due Kristensen (A) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Udviklingen af psykiatrien i Region Hovedstaden har et stort politisk fokus. Der er et stærkt ønske om at kunne give patienter - både børn, unge og voksne - den bedst mulige patientbehandling. Med Region Hovedstadens Budget 2023 blev det aftalt at udarbejde en ny psykiatriplan, der tager udgangspunkt i den nationale 10-årsplan for psykiatrien. Det blev efterfølgende besluttet, at arbejdet skulle tage udgangspunkt i den nationale 10-årsplans to prioriterede områder om henholdsvis svær psykisk sygdom og børn og unge.
Det konkrete arbejde blev for alvor igangsat i august 2023 med afholdelse af det første advisory board møde på psykiatriområdet og efterfølgende temadrøftelser i social- og psykiatriudvalget i efteråret 2023 om henholdsvis svær psykisk sygdom og børn og unge. I marts 2024 blev der afholdt et udvidet advisory board møde, hvor deltagerne drøftede, kvalificerede, udfordrede og prioriterede alle de mange input, som der er indsamlet i forbindelse med processen med arbejdet med den regionale psykiatriplan. På social- og psykiatriudvalgets møde den 21. oktober 2024 blev udvalget præsenteret for andet udkast til regional psykiatriplan. Udvalget ønskede planens anbefalinger skulle gøres endnu mere målbare, og at der skulle indarbejdes tidshorisonter for opnåelse af mål, derudover skulle planen udvides med mere realistiske delmål. På møde den 19. november 2024 vil udvalget blive præsenteret for et høringsudkast mhp. godkendelse af, at udkast til regional psykiatriplan sendes i en 4 ugers høring.
Formålet med den regionale psykiatriplan
Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen offentliggjorde i januar 2022 fagligt oplæg til en 10-årsplan for psykiatrien, som er en ambitiøs og langsigtet plan for den samlede indsats på tværs af sektorer. På baggrund af det faglige oplæg indgik hovedparten af Folketingets partier den 27. september 2022 en bred aftale om en 10- årsplan for psykiatrien og mental sundhed.
Formålet med Region Hovedstadens regionale psykiatriplan er at sætte retningen for, hvordan regionen på et overordnet niveau arbejder med og styrker de to prioriterede områder om henholdsvis svær psykisk sygdom og børn og unge med den nationale 10- årsplan som ramme. Ud over den nationale 10-årsplan bygger den nye regionale psykiatriplan videre på udvalgte allerede eksisterende politiske markeringer i regionen. Det gælder bl.a. initiativerne fra rapporterne "Fremtidssikring af Børne- og Ungdomspsykiatrien” og ”Handleplan for sikkerhed og tryghed i psykiatrien”. Den nye regionale psykiatriplan skal således ses som den samlede overordnede plan, som udgør en paraply og pejlemærket for psykiatriens drift de kommende år i regionen. Målet er en overordnet strategisk politisk plan med anbefalinger inden for de to udvalgte fokusområder.
Høringsudkast til ny regional psykiatriplan
Arbejdet med den regionale psykiatriplan har været en involverende proces, hvor relevante samarbejdspartnere er blevet inddraget undervejs. Der er hentet inspiration og input fra advisory board på psykiatriområdet, fra Psykiatriforeningernes Fællesråd, gennem social- og psykiatriudvalgets temamøder om henholdsvis svær psykisk sygdom og børn og unge, oplæg i social- og psykiatriudvalget om forslag til ny indsats i børne- og ungdomspsykiatrien, dialogmøder mellem social- og psykiatriudvalget med Psykiatriforeningernes Fællesråd d. 27. november 2023 og 5. november 2024, fællesmøde mellem Region Hovedstadens social- og psykiatriudvalg og udvalg for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen samt en række bilaterale møder, som formandskabet har holdt med interessenter på området. Den 14. marts 2024 blev der holdt et udvidet advisory board møde, hvor deltagerne drøftede, kvalificerede, udfordrede og prioriterede alle de mange input, som der er indsamlet i forbindelse med processen med arbejdet med den regionale psykiatriplan. Center for Sundhed samarbejder tæt med Region Hovedstadens Psykiatri i forbindelse med arbejdet med den regionale psykiatriplan
Anbefalinger, mål og delmål
Høringsudkast til ny psykiatriplan indeholder nedenstående fire anbefalinger inden for hvert af områderne svær psykisk sygdom samt børn og unge. Der er i valget af forslag til anbefalinger, mål og delmål taget udgangspunkt i de mange input, der er indsamlet i løbet af processen, herunder fra advisory board workshoppen den 14. marts 2024 og input fra Region Hovedstadens Psykiatri. I forhold til børn og unge er anbefalingerne i tråd med budskaberne i Region Hovedstadens rapport "Fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien", som indeholder en række initiativer til at styrke kapaciteten i børne- og ungdomspsykiatrien.
Planen vil skulle opdateres og justeres i takt med, at der kommer nye behov og krav, fx med den nationale 10-årsplan, men også i takt med, at de regionale behov og politiske prioriteringer ændres. Den regionale psykiatriplan er på den måde dynamisk. Dette er særligt vigtigt i en tid, hvor sundhedsvæsenet står over for forandringer, men hvor der stadig er behov for en klar retning for udviklingen af psykiatrien med fokus på bedst mulig patientbehandling.
Anbefalinger - svær psykisk sygdom og tilknyttede mål og delmål:
Anbefaling 1: "Mere kvalitet i behandlingen"
Mål: At andelen af patienter, som ”I høj grad” eller ”I meget høj grad” oplever tilfredshed med besøg/indlæggelse og hjælp til at håndtere psykiske vanskeligheder øges til 85 %
Delmål: At andelen af patienter, som ”I høj grad” eller ”I meget høj grad” oplever tilfredshed med besøg/indlæggelse og hjælp til at håndtere psykiske vanskeligheder øges til 75% inden udgangen af 2025
Anbefaling 2: "Udbygge og styrke den ambulante kapacitet "
Mål: At udrednings- og behandlingsretten bliver overholdt for 95 % af patienterne
Delmål: Der er ikke formuleret et delmål, da det ikke vurderes relevant.
Anbefaling 3:"Styrke kernefagligheden ved at styrke tilknytningen af erfarne medarbejdere, evidens i behandlingen, faglighed og rammerne herfor samt tværfaglighed"
Mål: At 85 % af sygeplejerskerne, sundhedsassistenterne og lægerne fortsat er ansat efter 2 års ansættelse
Delmål: At inden udgangen af 2025 skal andelen af sygeplejersker, sundhedsassistenter og læger, som fortsat er ansat efter 2 års ansættelse stige til 80%
Anbefaling 4: "Understøtte forebyggende og opfølgende indsatser i kommunerne til voksne"
Mål: At antallet af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner øges, så de matcher de forventede kommende nationale anbefalinger på området. Der vil blive tilføjet et mål, når de nationale anbefalinger foreligger.
Delmål: Inden udgangen af 2025 skal antallet af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner øges til minimum 6.600.
Anbefalinger - børn og unge og tilknyttede mål og delmål:
Anbefaling 1: "Mere kvalitet i behandlingen"
Mål: At andelen af børn og unge og forældre, som ”I høj grad” eller ”I meget høj grad” oplever tilfredshed med besøg/indlæggelse og hjælp til at håndtere psykiske vanskeligheder øges til 85%
Delmål: At andelen af patienter og forældre, som ”I høj grad” eller ”I meget høj grad” oplever tilfredshed med besøg/indlæggelse og hjælp til at håndtere psykiske vanskeligheder øges til 75% inden udgangen af 2025
Anbefaling 2: "Udbygge og styrke den ambulante kapacitet"
Mål: At udrednings- og behandlingsretten bliver overholdt for 95 % af patienterne
Delmål: At 25% af patienterne skal være udredt inden for de fastsatte mål og 95% skal være behandlet inden for de fastsatte mål inden udgangen af 2025
Anbefaling 3: "Nytænkning af patientforløb"
Mål: At antallet af aflysninger reduceres med 5 %svarende til 2700 samtaler
Delmål: At antallet af aflysninger reduceres med 2 % svarende til 1080 samtaler inden udgangen af 2025
Anbefaling 4: "Øget samarbejde og styrkelse af den tværsektorielle indsats"
Mål: At fortsætte dialogen med de kommuner, som der allerede er truffet aftale med, om at understøtte dem i implementering af den fulde KIT implementeringsforløbs-pakke
Delmål: At fortsætte dialogen med flere interesserede kommuner om at understøtte dem i at påbegynde et KIT implementeringsforløb inden udgangen af 2025.
Høringsudkast til regional psykiatriplan er vedhæftet som bilag 1. Den regionale psykiatriplan vil blive endeligt opsat og layoutet efter høringsperioden og de sidste drøftelser af psykiatriplanen.
Høringsproces:
Udkast til regional psykiatriplan sendes i høring i perioden 20. november 2024 til 18. december 2024. Høringsmaterialet udgør udkast til regional psykiatriplan. Som det fremgår af bilag 2, så bliver det en bred og åben høring med 36 høringsparter, herunder samtlige medlemmer og deltagere i advisory board møderne samt Region Hovedstadens Psykiatris VMU. På møde i social- og psykiatriudvalget den 13. januar 2024 vil der være en drøftelse af høringssvarene.
Tidsplan
Af nedenstående fremgår tidsplanen, hvor det fremgår, at den regionale psykiatriplan forventes at blive endeligt godkendt den 11. marts 2025.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil udkast til regional psykiatriplan være godkendt mhp. udsendelse i høring og forslag til høringspartnere vil være godkendt.
Social- og psykiatriudvalget behandler sagen den 19. november 2024. Social- og psykiatriudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet vil efter høringen få forelagt en ny sag med henblik på endelig godkendelse af den regionale psykiatriplan.
Charlotte Hosbond/Carine Bududu Heltberg
22064146
Bilag 1: Bilag 1 Høringsudkast til regional psykiatriplan PP version 15 november 2024 FINAL
Bilag 2: Bilag 2 Høringsliste regional psykiatriplan 2025 og frem
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Taget til efterretning.
Susanne Due Kristensen (A), Carsten Scheibye (V) og Grethe Olivia Nelsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Social- og psykiatriudvalget besluttede på sit møde den 19. marts 2024, at udvalget fremadrettet på hvert møde orienteres om status på overholdelse af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien. Udvalget orienteres yderligere kvartalsvist om opgørelse af sygefravær i børne- og ungdomspsykiatrien. Denne sag indeholder derfor overblik over sygefravær. Næste kvartalsvise orientering forventes til januar eller februar 2025.
Overholdelse af udredningsretten er et regionalt udviklingsmål i Region Hovedstaden, som er besluttet i forlængelse af regionsrådets arbejde med værdibaseret sundhed. Forretningsudvalget vedtog i juni 2020 et delmål om, at 70 % af patienterne skal være udredt inden for 30 dage, og at udredningsretten skal være overholdt for 95 % af patienterne. Forretningsudvalget følger månedligt regionens overholdelse af udredningsretten for både somatik og psykiatri. Der er flere patienter i kategorien ”overholdelse af udredningsretten” end kategorien ”udredt indenfor 30 dage”, da overholdelse af udredningsretten også medtager de patienter, der færdigudredes efter 30 dage, hvis der eksempelvis ligger faglige årsager eller patientens ønske til grund for forsinkelsen.
Social- og psykiatriudvalget forelægges med denne sag status på overholdelse af udredningsretten for børne- og ungdomspsykiatrien og status på sygefravær.
På baggrund af ønske fra udvalget er sagen nu og fremover udvidet med data for varigheden af udredningsforløbet opdelt på hhv. 1-30 dage, 31-60 dage, 61-90 dage og >90 dage. Dertil er sagen udvidet med data for antal opstartede udredningsforløb pr. måned og antal patienter, som afventer færdigudredning samt udvikling i antal medarbejdere opdelt på overordnede faggrupper. Formålet er at give et mere nuanceret billede af overholdelsen af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien.
Overholdelse af udredningsretten pr. september 2024
Der har gennem en længere årrække været en kraftig stigning i antallet af børn og unge, der bliver henvist til børne- og ungdomspsykiatrien i regionen. Stigningen i antallet af henvisninger forventes at fortsætte i de kommende år. Der henvises til vedlagte bilag 1 for en oversigt over udviklingen i antal henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien fordelt pr. måned i perioden januar 2021 til og med september 2024. Udsvinget i antallet af henvisninger pr. måned kan skyldes perioder med ferier og helligdage, særligt i sommerferieperioden.
Af nedenstående tabel 1 fremgår udviklingen i overholdelsen af udredningsretten fra april 2024 til og med september 2024 sammenholdt med de politiske mål for udredningsretten. Det bemærkes, at der kan forekomme efterregistreringer. Af vedlagte bilag 2 fremgår data for overholdelse af udredningsretten fra september 2022 til september 2024.
Antallet af henvisninger stiger hurtigere, end børne- og ungdomspsykiatriens mulighed for at tage patienter ind, hvilket har medført udfordringer i forhold til at overholde udrednings- og behandlingsretten. Det samme billede ses i resten af landet.
I september 2024 var udredningsretten overholdt for 12 % af patienterne, og 11 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage.
Den nye fællesregionale registreringspraksis for børne- og ungdomspsykiatrien blev indført i regionen den 18. december 2023 og har medført et tydeligt fald i overholdelsen af udredningsretten. Årsagen til, at faldet kommer løbende og forskudt fra december, er, at udredningsforløb først indgår i monitoreringen, når forløbet er afsluttet. Med den ændrede fortolkning og registreringspraksis sker dette derfor senere i patienternes forløb. Fra juni 2024 er den nye registreringspraksis fuldt implementeret. Det understreges, at den nye registreringspraksis ikke påvirker det kliniske arbejde og dermed heller ikke patienternes udredningsaktiviteter og behandlingstilbud.
Der arbejdes på tværs af regionerne med at ensarte registreringspraksis.
Indenrigs- og Sundhedsministeren har nedsat et bredt sammensat rådgivende udvalg, som har set på, hvordan patientrettighederne i børne- og ungdomspsykiatrien bedre kan understøtte gode patientforløb på hospitalet. Udvalget har arbejdet med forskellige modeller, der i højere grad skal følge den kliniske praksis for udredning og behandling, der er i psykiatrien. Der har været afholdt et forventeligt sidste udvalgsmøde i september 2024 med henblik på drøftelse af modelforslagene. Administrationen er ikke bekendt med, at der er truffet beslutninger ift. modelforslagene endnu.
Region Hovedstaden har i april 2024 nedsat en taskforce, der på baggrund af en kapacitets- og forløbsanalyse af børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden skal komme med kvalificerede løsningsforslag til, hvordan udredningsretten kan overholdes. Taskforcen har gennemført en grundig analyse af børne- og ungdomspsykiatrien med fokus på at reducere udredningstiderne og optimere patientforløbene. Der er herefter identificeret adskillige hypoteser, som er blevet vurderet i forhold til effekt på reduktionen af udredningsdage. Disse blev efterfølgende af task-force vurderet og er udmundet i ti hovedanbefalinger, som alle forventes at have stor indflydelse på antal udredningsdage. Som opfølgning på anbefalingerne forventer Region Hovedstadens Psykiatri at arbejde videre med hhv. optimering af bookingprocesserne, ensretning af behandlingsforløbene, ændring af visitationen til børne- og ungdomspsykiatrien samt øget patient- og pårørendeindflydelse på planlægning og behandling, bl.a. gennem digitale løsninger.
Region Hovedstaden har udbudsaftale med Hejmdal Privathospital. Det skal bemærkes, at Danske Regioner for kort tid siden indgik aftale med Carelink under det udvidede frie sygehusvalg, men d. 22. oktober blev administrationen informeret om, at denne aftale nu er opsagt. Carelink har angivet økonomiske årsager til opsigelse af aftalen i forbindelse med journalaudit i børne- og ungdomspsykiatrien. Danske Regioner oplyser, at henvisninger til Carelink stopper, og at Carelink gennemgår de patienter, der er henvist til dem. Patienter, der ikke har startet udredning og/eller behandling, bliver tilbagehenvist, og Danske Regioner forventer, at Carelink undersøger mulighederne for at udrede og behandle patienter allerede sat i gang. Region Hovedstaden er i tæt dialog med Danske Regioner om den videre håndtering af patienterne. Når oplysninger om patienternes forløb hos Carelink foreligger, kan patienternes videre forløb planlægges.
Region Hovedstaden har via lokale opgørelser trukket data, der viser, at der på nuværende tidspunkt (ultimo oktober 2024) er henvist 7 patienter til Carelink fra psykiatrien. Tallet har udviklet sig siden opgørelsen fra august på 3 patienter, da der siden er henvist yderligere patienter inden aftalens ophør. Administrationen er ikke bekendt med den endelige opgørelse af antal patienter, da dette skal oplyses af Carelink direkte. Region Hovedstaden har desuden bedt Carelink om at oplyse om patienternes status ift. udredning og behandling. Regionen afventer tilbagemelding fra Carelink.
Administration følger udviklingen tæt for at sikre, at alle patienter, der er henvist til Carelink, modtager den rette udredning eller behandling samt information om deres videre forløb. Mulighederne for at lave udbudsrunde med private aktører i psykiatrien undersøges med Region Hovedstadens Psykiatri. Koncernindkøb skal ligeledes inddrages i en potentiel udbudsrunde.
Forretningsudvalget blev forelagt status på Carelink på møde den 5 november 2024. Forretningsudvalget bestilte på mødet et uddybende notat om den opsagte aftale med Carelink, som nu udarbejdes. Notatet fremsendes til både forretningsudvalget og social- og psykiatriudvalget.
Tilførsel af ressourcer til børne- og ungdomspsykiatrien
Der er fordelt midler mellem regioner og kommuner for følgende aftaler: "10-årsplanen for psykiatrien og mental sundhed" (2022) og "Aftale om bedre psykiatri" (2023). Region Hovedstaden får i alt 138 mio. kr. Derudover udmøntes 56 mio. kr. i 2024 og 72 mio. kr. årligt fra 2025 til forebyggelse af selvmord.
Der er allokeret både egne midler og finanslovsmidler over tid til at øge kapaciteten inden for børne- og ungdomspsykiatrien.
Uddybende data fra børne- og ungdomspsykiatrien
På baggrund af ønske fra udvalget er sagen nu og fremover udvidet med flere data på børne- og ungdomspsykiatriområdet.
Administrationen bemærker, at Region Hovedstadens Psykiatri er ved at opbygge et system, der vil kunne vise de forskellige aspekter, der gør sig gældende i forbindelse med monitorering af udredningsretten. Indikatorerne, som Region Hovedstadens Psykiatri fremover vil følge, er:
Dette system er endnu ikke færdigt, men for at sikre ensretning foreslår administrationen at følge uddybende data, når systemet er klar. Dette forventes færdigt primo 2025. Af denne årsag er nedenstående data tentative indikatorer på uddybende data fra børne- og ungdomspsykiatrien, som først kan uddybes med faglige forklaringer, når psykiatriens system er færdigopbygget.
Nedenfor følger uddybende data, som udvalget har efterspurgt, men på et deskriptivt niveau, indtil psykiatriens system for ovenstående indikatorer er færdigt.
Varighed af udredningsforløb
I september 2024 blev 323 patienter i børne- og ungdomspsykiatrien i regionen færdigudredt. Heraf blev 33 patienter (10 %) udredt inden for 1-30 dage, 21 patienter (7 %) inden for 31-60 dage, 45 patienter (14 %) inden for 61-90 dage, mens 224 patienter (69 %) havde en udredningstid på over 90 dage.
Data er fra Sundhedsplatformen, opgjort på dato for 'udredning slut', opdateret pr. den 23. oktober 2024.
Antal patienter opstartet i udredningsforløb
Graf 1 viser antal patienter, som er opstartet i et udredningsforløb pr. måned fra januar 2022 til og med september 2024. At patienten er opstartet i et udredningsforløb betyder, at patienten har fået forløbsmarkøren 'henvist til udredning', og dermed har fået en godkendt visiteret henvisning. Der er udsving i antallet af patienter opstartet i udredningsforløb pr. måned, hvilket kan skyldes perioder med ferier og helligdage, særligt sommerferieperioden.
I september blev 387 patienter opstartet i et udredningsforløb i børne- og ungdomspsykiatrien. Der har været mellem ca. 300-500 opstartede udredningsforløb om måneden i 2024 til og med september.
Graf 1: Antal opstartede udredningsforløb (forløbsmarkør 'henvist til udredning')
Note: Data fra Sundhedsplatformen. Data indeholder godkendte visiterede henvisninger og henviste til private aktører, opdateret pr. den 10. oktober 2024.
Antal patienter, der afventer færdigudredning
Af bilag 4 fremgår det, at der pr. den 10. oktober 2024 var 1.395 patienter i børne- og ungdomspsykiatrien, der som minimum havde haft første udredningssamtale, men afventede færdigudredning. Heraf var 735 patienter opstartet i et udredningsforløb, men havde endnu ikke haft første udredningssamtale. I alt afventede dermed 2.130 patienter færdigudredning pr. d. 10. oktober 2024.
Udvikling i antal medarbejdere i børne- og ungdomspsykiatrien
Det bemærkes, at oversigt over udvikling i antal medarbejdere allerede i sidste sag medtog nyeste data med seneste afsluttede måned. Derfor viser nedenstående graf 2 samme data som i sidste sag. Data opdateres med oktober-tal i næste sag.
Alle hovedstillingsgrupper (teknik/service udeladt) har oplevet en stigning i årsværk siden januar 2021 til og med d. 25. september 2024. Graf 2 viser udviklingen i antal medarbejdere opgjort på årsværk. Det ses, at:
Graf 2: Udvikling i antal medarbejdere (årsværk)
Status på sygefravær i børne- og ungdomspsykatrien
Sygefravær omfatter fastansatte medarbejdere og er opgjort som fuldtidsfraværsdage pr. fuldtidsmedarbejder over den foregående 12 måneders periode. Det regionale mål for sygefravær er 11,7 dage.
Det samlede sygefravær i børne- og ungdomspsykiatrien er pr. den 30. september 2024 16,2 dage, hvilket er lidt over det samlede sygefravær i Region Hovedstaden, som pr. den 30. september 2024 er 14,7 dage. Det samlede sygefravær i Region Hovedstadens Psykiatri pr. 30. september 2024 er 17,2 dage.
For yderligere information henvises til bilag 3 samt til meddelelse om status på HR-nøgletal i Region Hovedstadens Psykiatripå, som udvalget får forelagt halvårligt. Administrationen gør desuden opmærksom på, at fastholdelses- og rekrutteringsudvalget følger op på HR-nøgletal, rekrutteringssituationen samt sygefravær i Region Hovedstaden, da det hører til dette udvalgs ressort.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil udvalget have taget orienteringen om status på overholdelse af udredningsretten for børne- og ungdomspsykiatrien og status på sygefravær til efterretning.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 19. november 2024.
Charlotte Hosbond/Nathalie Knudsen
24022663
Bilag 1: Bilag 1: Udvikling i antal henvisninger i BUC
Bilag 2: Bilag 2: Overholdelse af udredningsretten
Bilag 3: Bilag 3: Oversigt over sygefravær
Bilag 4: Bilag 4: Graf over ventende forløb i BUP
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget
Taget til efterretning idet udvalget konstaterer, at regionerne med den nye sundhedsreform skal sikre fasttilknyttet almenmedicinsk lægehjælp på plejehjem og botilbud.
Susanne Due Kristensen (A), Carsten Scheibye (V), Grethe Olivia Nelsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Social- og psykiatriudvalget fik på mødet 27. august 2024 en orientering om status på implementering af sundhedstjek på botilbud i Den Sociale Virksomhed (bilag 1). Af sagen fremgik det blandt andet, at personalet på et af de socialpsykiatriske botilbud oplever, at nogle af de praktiserende læger ikke har ønsket at yde det sundhedstjek, der er aftalt i overenskomsten, og i stedet har henvist til almindelige konsultationer. I den forbindelse bad social- og psykiatriudvalget administrationen vende tilbage med en sag, der beskriver, om der er overskridelse af overenskomst om almen praksis, når praktiserende læger ikke tilbyder borgere et sundhedstjek.
I henhold til overenskomst om almen praksis skal den praktiserende læge tilbyde sundhedstjek til voksne på botilbud med betydeligt og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Det første sundhedstjek skal gennemføres inden 1. januar 2025, og derefter gentages det hvert andet år eller ved særlige omstændigheder årligt. Sundhedstjekket skal foregå på botilbuddet.
PLO har netop i PLOrientering nr. 18/2024 (nyhedsbrev til praktiserende læger) mindet de praktiserende læger om, at de skal huske at tilbyde alle beboere på botilbud et sundhedstjek inden udgangen af 2024. De praktiserende læger kan selv tage initiativ til sundhedstjek. KL har opfordret botilbuddene til at kontakte praktiserende læger om sundhedstjek, da de praktiserende læger måske ikke er opmærksomme på, at de har patienter, der er beboere på botilbud. Derudover vil Center for Sundhed på et møde med PLO-Hovedstaden ultimo oktober drøfte, hvordan det kan sikres, at de praktiserende læger er opmærksomme på at tilbyde beboere på botilbud i Region Hovedstaden et sundhedstjek inden årets udgang.
I forbindelse med den nye overenskomst om almen praksis, som forventes at træde i kraft 1. januar 2025, indføres der faste læger på botilbud, som det kendes fra plejecentre. Faste læger kan være med til at forbedre samarbejdet mellem læge og personale på botilbuddet, forbedre patientbehandlingen og forebygge indlæggelser. Administrationen forventer derudover, at de faste læger på botilbud kan være med til at sikre, at beboerne tilbydes sundhedstjek hvert andet år. Det er den enkelte beboer, der vælger sin læge, og man er ikke forpligtet til at vælge den faste læge, der er tilknyttet botilbuddet. For de borgere, der ikke vælger botilbuddets faste læge, vil det være den pågældendes praktiserende læge, der står for sundhedstjekket.
Overenskomst om almen praksis giver mulighed for at sanktionere en læge, der ikke overholder overenskomsten, i form af advarsel, misbilligelse, bod og i yderste tilfælde udelukkelse fra at praktisere under overenskomsten. Indstilling om at sanktionere skal behandles i det regionale samarbejdsudvalg og eventuelt efterfølgende i Landssamarbejdsudvalget, hvor en sanktionering kun kan pålægges, hvis udvalget er enige; herunder skal PLO være enig i sanktioneringen. Der skal foreligge samtykke fra de berørte borgere, hvis en sag om manglende sundhedstjek skal behandles i samarbejdsudvalget. Forud for en behandling af en sag om manglende overholdelse af overenskomsten skal der være partshøring af både læge og borger.
Administrationen anbefaler i denne sag, at der først er dialog mellem botilbuddet og den pågældende læge om en mere mindelig løsning, inden sagen forelægges samarbejdsudvalget.
Hvis social- og psykiatriudvalget tiltræder indstillingen, vil orienteringen om opfølgning på sag om sundhedstjek på botilbud i Den Sociale Virksomhed være taget til efterretning.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 19. november 2024.
Charlotte Hosbond/Anja Methling
22012962
Bilag 1: Sag_ status på implementering af sundhedstjek_SPU_27_august
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Administrationen orienterede om sundhedsreformen, herunder at reformen indebærer integration af psykiatri og somatik. Administrationen orienterede desuden om at Sundhedsudvalget havde fået en status på udskrivelser efter kl. 22. på regionens hospitaler og i psykiatrien.
De aktuelle orienteringer blev taget til efterretning.
Susanne Due Kristensen (A), Carsten Scheibye (V), Grethe Olivia Nelsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Der er på social- og psykiatriudvalgets møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 19. november 2024.
Charlotte Hosbond / Jens Christian Reventlov Petersen
24071389
Der var intet.
Regionsrådet har den 14. december 2021 med anbefaling fra social- og psykiatriudvalget og forretningsudvalget godkendt, at social og psykiatriudvalget halvårligt skal modtage HR-data målrettet Region Hovedstadens Psykiatri.
I datapakken præsenteres data med baseline i oktober 2022 samt data fra 1. oktober 2024 for at vise udviklingen. Det er muligt at følge alle HR-nøgletal i det HR Strategiske Dashboard på regionens intranet.
Datapakken følger i sin opbygning den datapakke der ligeledes præsenteres for udvalget for fastholdelse og rekruttering, hvorfor data ikke præsenteres på centerniveau.
Datapakken indeholder ti HR-nøgletal på personaleområdet, som administrationen vurderer, bedst belyser fastholdelses- og rekrutteringsområdet. I nærværende datapakke præsenteres baseline og nyeste data på de udvalgte personaleområder således, at udviklingen på nøgletallene kan følges. Datapakken er vedhæftet i bilag 1.
De ti HR-nøgletal er opgjort for den samlede psykiatri – dog med en enkelt undtagelse, hvor datasættet er meget småt og derfor angives på regionsniveau. Området følges også i udvalget for fastholdelse og rekruttering i sundhedsvæsenet.
Status på HR-nøgletal i Region Hovedstadens Psykiatri
Overordnet set er der ikke de store afvigelser i forhold til datapakken, der blev præsenteret i foråret 2024.
Samlet set er der for hele Region Hovedstaden en tilgang på 244 månedslønnede siden baseline den 1. oktober 2022. I Region Hovedstadens Psykiatri er der en vækst på i alt 157 månedslønnede (alle faggrupper) i samme periode, heraf en tilgang på 56 sygeplejersker og16 læger. Der har i samme periode været en nedgang på 6 social- og sundhedsassistenter og 1 bioanalytiker.
Nedenfor redegøres kort for status for de ti HR-nøgletal, som de fremgår af bilag 1.
Antallet af medarbejdere og ledere, der forlader regionen inden for de første 12 mdr. af deres ansættelse
Ses der på antallet af medarbejdere i Region Hovedstadens Psykiatri, der fratræder indenfor de første 12 måneder, fremgår det, at 25% af det nyansatte SOSU-personale, svarende til 56 personer, er fratrådt indenfor de første 12 måneders ansættelse. Tallet for sygeplejersker er 17% svarende til 34 personer. De tilsvarende tal for hele regionen er 31% for SOSU-personale og 20% for sygeplejersker. For læger ligger Region Hovedstadens Psykiatri med 29% i fratrædelse, svarende til 5 læger, indenfor de første 12 måneder mod et regionalt tal på 23%.
Samlet for alle faggrupper stopper 23% i Region Hovedstadens Psykiatri indenfor det første år, mens tallet for regionen er 30%. Psykiatrien er således overordnet set bedre til at tilknytte nyansatte medarbejdere i de første 12 måneder sammenholdt med hele regionen.
Det fremgår af fastholdelseskurven i psykiatrien, at halvdelen af SOSU-personalet og sygeplejerskerne er stoppet efter ca. 5 års ansættelse. For lægerne i psykiatrien er tallet ca. 5½ år.
De tilsvarende tal for hele regionen er for SOSU-personale godt 3 år og for sygeplejersker knap 5 år. For læger er tallet ca. 11 år.
Medarbejdere, der har skiftet job internt i regionen de seneste 12 måneder
Der er i alt 870 medarbejdere, der har skiftet job internt i regionen de seneste 12 måneder. Det svarer til, at 15% af alle, der er fratrådt, er skiftet til et andet job i regionen.
I Region Hovedstadens Psykiatri har 59 medarbejdere svarende til 8% skiftet job internt i regionen indenfor de sidste 12 måneder – primært sygeplejersker.
Antal ansøgninger til opslåede stilling
Medianen for ansøgninger til SOSU-personale og sygeplejersker i Region Hovedstadens Psykiatri er steget til henholdsvis 8 og 5. For læger er medianen 2 ansøgninger til lægejobs i Region Hovedstadens Psykiatri. Indenfor alle tre faggrupper er udviklingen siden baseline, at der modtages flere ansøgninger til de opslåede stillinger.
(Median er den midterste værdi i en talrække. Median anvendes i stedet for gennemsnit, fordi gennemsnittet kan være misvisende, hvis der er tal, der afviger væsentligt fra resten af tallene i datasættet.)
Potentiale for ændret fordeling af weekendvagter
36% af lægerne i Region Hovedstadens Psykiatri har 12 eller flere weekendvagter på et år. Samlet for regionen er tallet for læger 53%.
SOSU-gruppen deles allerede for nuværende i høj grad om weekendvagterne idet 88% har haft flere end 12 weekendvagter på et år. Det regionale tal er 85% for SOSU-gruppen. For sygeplejersker er det regionale tal 69% og blandt sygeplejersker i psykiatrien er tallet lidt lavere og ligger på 62% Det er vigtigt at gøre opmærksom på at opgørelsen udelukkende omfatter medarbejdere, som har været ansat i hele den opgjorte periode, det vil sige de seneste 12 måneder. Nyansatte indgår derfor ikke i opgørelsen. Med aftalen om, at alle nyansatte skal indgå i vagt, må det forventes, at nyansatte bidrager mere ind i vagtarbejdet, og dette vil i praksis betyde, at andelen blandt ansatte med en ansættelseslængde over 12 måneder falder.
Trivselsmåling for udvalgte faggrupper
Seneste trivselsmåling blev gennemført i september 2024. Her fremgår det at Region Hovedstadens Psykiatri ligger på samme niveau som Region Hovedstaden i forhold til spørgsmålet om trygt at kunne udtrykke sin mening (3,8).
På spørgsmålet om faglig kvalitet scorer Region Hovedstadens Psykiatri 3,8, mens Region Hovedstaden har et resultat på 4,0. Den generelle tilfredshed ligger på 3,9 i Region Hovedstadens Psykiatri, hvor Region Hovedstaden scorer 4,0.
Der er en skærpet forpligtelse mht. opfølgning og indsats for arbejdspladser, der scorer under 3,5 på spørgsmålet om generel tilfredshed.
Region Hovedstadens Psykiatri gennemfører trivselsmålinger 4 gange om året med opfølgende indsatser. Region Hovedstadens Psykiatri udvælger løbende strategiske fokusområder i forhold til arbejdsmiljø med udgangspunkt i data.
Sygefravær
Sygefraværet omfatter kun fastansatte medarbejdere og er opgjort som summen af fraværstyperne; sygefravær, arbejdsskade, §56 fravær (sygefravær i forbindelse med langvarig eller kronisk lidelse) og graviditetsgener. Sygefraværet opgøres som fuldtidsfraværsdage per fuldtidsmedarbejder over den foregående 12 måneders periode. Sygefraværet er derved korrigeret for sæsonudvikling og udviklingen vil være sammenlignelig over tid.
Det samlede antal sygefraværsdage for alle faggrupper ligger i Region Hovedstaden på 14,5 dage – for psykiatrien er tallet 17,1 dage. Det samlede sygefravær i Region Hovedstadens Psykiatri er fra 1. oktober 2022 til 1. oktober 2024 faldet fra 18,1 dage til 17,1 dage svarende til 1 dag – regionalt er der et fald i sygefraværet på 1,9 dage. Det regionale mål for antal gennemsnitlige sygefraværsdage er 11,7 dage.
Læger ansat i Region Hovedstadens Psykiatri har gennemsnitligt 11,3 sygefraværsdage, mens det samlet for regionens lægegruppe er 7,9 dage. SOSU-personalet i psykiatrien har gennemsnitligt 21,9 sygedage – hvilket er knapt 1 dag lavere end alt SOSU-personale i regionen. Sygeplejersker i psykiatrien har et sygefravær på 19,2 dage – det tilsvarende regionale tal er 16,5 dage.
Generelt ses der en lille stigning i sygefraværet i Region Hovedstadens Psykiatri fra april 2024 til oktober 2024 fra 16,6 dag i gennemsnit til 17,1 dag.
Onboarding analyse
Region Hovedstaden har siden efteråret 2023 gennemført en onboarding-analyse. Analysen gennemføres årligt.
Onboarding-analysen kortlægger blandt andet hvorvidt den nyansatte har fået en god start i jobbet via svar på udsagnet: "Jeg har fået en god start i mit nye job". At have fået en god start defineres ved, at respondenten har svaret "I meget høj grad" eller "I høj grad" til udsagnet.
I forhold til det samlede antal respondenter i undersøgelsen svarer 74% SOSU-personale og 73% sygeplejersker at de oplever at have fået en god start i deres job. For læger er tallet lidt lavere og ligger på 67%.
Set i forhold til de samlede regionale resultater for læger og sygeplejersker ligger psykiatrien lidt lavere med 8 procentpoint for sygeplejersker og 12 for læger. For SOSU-personale er forskellen et procentpoint.
24071389
Bilag 1: Bilag 1_HR nøgletal RHP_datapakke til SPU - Oktober 2024 (D13272798)
I september 2024 udsendte Indenrigs- og Sundhedsministeriet lovforslag om ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser (UTH), herunder nedlæggelse af Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Lovforslaget var en del af den statslige besparelse og reduktion af 1.000 årsværk i den statslige administration.
Utilsigtede hændelser omfatter fejl i behandling eller pleje, som kan skade eller har skadet patienten. Disse hændelser bliver registreret i en central database, Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD), med det formål at forbedre patientsikkerheden gennem læring og forebyggelse af fejl. Alle, der udfører sundhedsfaglige opgaver i deres arbejde, har i dag pligt til at rapportere utilsigtede hændelser. Systemet er sanktionsfrit, så sundhedspersonale frit kan rapportere hændelser uden frygt for sanktioner. UTH-systemet har stor værdi, da det muliggør dataindsamling og læring på tværs af regioner, kommuner og praksissektor og derved giver indsigt i hyppige fejltyper og risici på tværs af sektorer.
Med lovforslaget blev der lagt op til at fjerne regionsråds og kommunalbestyrelsers pligt til at modtage, registrere og analysere utilsigtede hændelser. Sundhedspersoner ville dermed ikke længere have pligt til at rapportere hændelserne til regionen eller kommunen. Som konsekvens betød forslaget også, at Styrelsen for Patientsikkerhed ikke længere skulle modtage rapporteringer fra regionsrådet og kommunalbestyrelsen om utilsigtede hændelser, ligesom forslaget betød en nedlæggelse af Dansk Patientsikkerhedsdatabase.
Lovforslaget medførte, parallelt med høringsprocessen, en stærk reaktion i faglige kredse, som på lige fod med høringssvaret fra regionerne formidlede problemerne i det stillede lovforslag. Indenrigs- og Sundhedsministeriet indgik på den baggrund i oktober 2024 en aftale med Danske Regioner om, at UTH-systemet fremover skal videreføres regionalt, hvor Danske Regioner fra 1. maj 2025 overtager administrationen af Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Danske Regioner vil dermed overtage ansvaret for opgaven med at modtage og analysere rapporteringer om utilsigtede hændelser samt driften af databasen med rapporteringer fra sundhedspersonale, patienter og pårørende.
Der er nu en proces i gang, hvor Danske Regioner sammen med Indenrigs- og Sundhedsministeriet aftaler en proces og plan for overdragelse af ordningen samt den nye ramme om indrapporteringerne, herunder rapporteringspligten. Administrationen vil sikre at orientere politisk, når en plan for overdragele af ordningen foreligger.
24071389