Bilag 1: Præsentation som vist på miljø- og klimaudvalgsmødet den 25. september 2024 - GenbrugsplatformenGodkendt.
Line Ervolder (C), Christine Dal Thrane (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Christine Dal Thrane (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Miljø- og klimaudvalget har på et tidligere udvalgsmøde udtrykt ønske om at besøge regionens Genbrugsplatform i Ballerup. På udvalgsmødet den 25. september 2024 har udvalget fået muligheden for at få en rundvisning på Genbrugsplatformen og efterfølgende afholde mødet i tilstødende lokaler.
Genbrugsplatformen er en digital løsning for medarbejdere i Region Hovedstaden, der kan bestille brugte møbler til deres arbejdsplads. Ambitionen med GRØN2030-projektet er at reducere CO2-udledning og spare penge til gavn for både hospitaler og regionens borgere. Region Hovedstaden bruger årligt op mod 25 millioner kroner på indkøb af møbler, og med dette projekt prioriterer regionen systematisk køb af produkter med lang levetid, som kan genbruges igen og igen, ligesom der bliver stillet større krav til leverandører.
Det er Region Hovedstadens genbrugs- og donationslager i Center for Ejendomme, der driver den digitale platform. Her har medarbejderne flere års erfaring med at indsamle, upcycle og sende møbler og udstyr tilbage i cirkulation eller til udviklingslande. Overskudsmøblerne kommer fra regionens hospitaler og virksomheder, der bliver gennemgået, rengjort og repareret efter behov. På Genbrugsplatformen kan medarbejderne se fotos og information om genbrugsmøblerne og gratis bestille og få leveret dem.
Der arbejdes med muligheden for, at Genbrugsplatformen udvides til også at inkludere kommunerne i Region Hovedstaden.
Ved tiltrædelse af indstillingen har udvalget taget sagen til efterretning.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 25. september 2024.
David Meinke / Iben Fibiger
23064909
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Ikke anbefalet, idet administrationen bedes genfremsætte sagen med nærmere oplysninger om de spørgsmål, der er stillet på udvalgsmødet, før der gennemføres en partshøring.
Samtidig betoner udvalget, at det er nødvendigt med en revidering af råstofloven i forbindelse med den kommende sundhedsreform, og at der derigennem laves en samlet, national råstofplan. Denne ændring er afgørende, fordi det er vurderingen, at der er en meget begrænset mængde råstoffer tilbage i regionen. Udvalget ønsker, at der sendes en henvendelse til ministeren herom.
Det er regionernes ansvar at udarbejde råstofplaner, som lever op til lovens anvisning om at have udlagt graveområder, der svarer til mindst 12 års råstofforbrug.
Regionsrådet besluttede på sit møde den 27. september 2022, at den på det tidspunkt gældende råstofplan skulle revideres. Miljø- og klimaudvalget har på sit møde den 20. marts 2023 drøftet rammer og principper for udlæg af nye grave- og interesseområder. Her blev det prioriteret at inddrage hensynet til lokalsamfund, så naboer og lokalsamfund skærmes mest muligt mod gener i form af støj, støv og trafik. Miljø- og klimaudvalget besluttede herefter på sit møde den 20. marts 2024, at der udarbejdes en ny Råstofplan 2025, hvori den hjemviste Råstofplan 2016/2020 indarbejdes.
I denne sag skal miljø- og klimaudvalget godkende grundlaget for en fire ugers partshøring af en prioriteringsliste over mulige nye grave- og interesseområder til Råstofplan 2025 (bilag 1). Partshøring forventes gennemført i perioden november-december 2024. Listen består af grave- og interesseområder fra den nu ophævede Råstofplan 2016/2020 samt forslag til nye grave- og interesseområder. Grave- og intereseområderne vil indgå i forslag til råstofplanlægningen. Forslag til Råstofplan 2025 og tilhørende miljørapport forelægges politisk i 2. kvartal 2025 med henblik på godkendelse af offentlig høring af forslaget og miljørapporten.
Miljøchef, Charltote Schleiter, vil holde en præsentation på mødet i miljø- og klimaudvalget.
Udpegning af forslag til grave- og interesseområder
Udpegning af mulige nye grave- og interesseområder til Råstofplan 2025 sker på baggrund af regionens egen kortlægning samt de forslag, der er indkommet i forbindelse med indkaldelse af idéer og forslag fra offentligheden. En del af den lovbestemte proces er at indkalde idéer og forslag til f.eks. nye graveområder fra offentligheden. Denne proces forløb i perioden den 26. marts 2024 til den 21. maj 2024. Administrationen modtog i alt 25 idéer og forslag. Heriblandt var der otte forslag til nye grave- eller interesseområder, hvoraf seks vurderes at være relevante.
Administrationen har på baggrund af regionens egen råstofkortlægning påvist en råstofressource i 13 områder. Af de 13 områder er tre udvidelser af eksisterende graveområder, én er i et område, der blev udpeget til interesseområde i sidste råstofplan, én har tidligere været udlagt som lergraveområde, og resten er helt nye områder. Placeringen af både gamle og nye grave- eller interesseområde, kan ses i bilag 2.
Det skal nævnes, at graveområde E13 Stålhøjgård, der blev ny-udlagt i Råstofplan 2026/2020, ikke indgår som forslag til graveområde, idet der er gennemført en fredning af graveområdet siden vedtagelsen af Råstofplan 2016/2020. På grund af den gennemførte fredning kan arealet ikke inddrages i forbindelse med genoptagelse af planen. Administrationen har gennemgået alle de øvrige områder, der blev nyudlagt i Råstofplan 2016/2020 og har ikke konstateret ændringer i miljøforhold, der taler imod genudlæggelse af områderne som graveområder.
De graveområder, der udlægges ved vedtagelsen af Råstofplan 2025, forventes at blive udnyttet fuldt ud og inden for en kort tidshorisont, idet ressourcerne er veldokumenterede.
Proces om partshøring
Partshøringen er en central del af råstofplanlægningen, der sikrer, at naboerne til nye graveområder bliver involveret og har mulighed for at blive hørt om planerne for nye grave- og interesseområder. Dette er både en demokratisk rettighed og en måde at sikre, at alle relevante hensyn, herunder lokale forhold og potentielle miljøpåvirkninger, bliver taget i betragtning, inden der træffes en endelig beslutning. I partshøringen får de berørte borgere direkte henvendelse om de foreslåede planer og har mulighed for at indsende skriftlige høringssvar igennem en fire ugers høringsperiode. Høringen er planlagt i perioden november - december 2024.
Prioritering af grave- og interesseområder
Administrationen har udarbejdet et forslag til prioritering af nye grave- og interesseområder, som fremgår af bilag 1. Områderne kan udlægges som enten grave- eller interesseområder i forslag til Råstofplan 2025, da områderne udlægges på samme oplysningsgrundlag. Listen viser en prioriteret rækkefølge og indeholder oplysninger om de miljøforhold, der kan påvirkes væsentligt i forbindelse med råstofindvinding. Den er opdelt i fire dele, som det fremgår i bilag 1:
• Mørkegrønne områder er tilrettede graveområder fra den tidligere godkendte, nu hjemsendte, Råstofplan 2016/2020. Disse områder foreslås medtaget i råstofplan 2025.
• Lysegrønne områder er forslag til nye mulige grave- og interesseområder til Råstofplan 2025, hvor naboer og lokalsamfund skærmes mest muligt mod gener i form af støj, støv og trafik, og hvor øvrige miljøforhold ikke taler afgørende imod råstofindvinding.
• Gule områder har en større miljøpåvirkning af lokalsamfundet og eventuelt også andre miljøparametre.
• Røde områder har størst påvirkning på lokalmiljøet, eller der er andre miljøforhold, der taler afgørende imod råstofindvinding. Områderne forventes ikke at blive medtaget i Råstofplan 2025.
De væsentligste miljøforhold for de konkrete forslag til nye grave- og interesseområder er beskrevet i afgrænsningsnotatet for Miljørapport af Råstofplan 2025. Afgrænsningsnotatet har været i høring hos berørte myndigheder i perioden den 20. juni - 23. august 2024. De bemærkninger, der er indkommet i høringen, vil blive inddraget i det endelige afgrænsningsnotat for Miljørapport af Råstofplan 2025. Et kort over de konkrete områder kan ligeledes ses i afgrænsningsnotatet. Det kan tilgås via dette link: https://rh.viewer.dkplan.niras.dk/plan/29#/
Den videre proces - arealudlæg i forslag til Råstofplan 2025
Administrationen har på nuværende tidspunkt ikke udarbejdet en opgørelse af den samlede ressource i de forslag til grave- og interesseområder, der indgår i prioriteringen. Dette skyldes, at der skal gennemføres videre miljøvurderinger af en række miljøforhold i relation til forslagene af grave- og interesseområder. En mulig konklusion på disse videre miljøundersøgelser og vurderinger kan være, at flere af forslagene helt opgives, eller at de reduceres i deres arealmæssige omfang. Det endelige forslag til nye grave-og interesseområder samt de ressourcer, der er tilgængelige i de konkrete forslag, vil fremgå, når forslag til Råstofplan 2025 fremlægges i 2. kvartal 2025. På det tidspunkt vil de forventede bidrag fra havindvinding og genbrugsmaterialer også være opgjort.
I forbindelse med miljø- og klimaudvalgets og regionsrådets behandling af forslag til Råstofplan 2025 i 2. kvartal af 2025 vil udvalget og herefter regionsrådet beslutte de udlæg af henholdsvis grave- og interesseområder, der skal indgå i forslaget, inden dette sendes i otte ugers offentlig høring. Hvis der kommer væsentlige, nye oplysninger i forbindelse med høringen af forslag til Råstofplan 2025 og miljørapporten, vil der være mulighed for at revidere forslaget til Råstofplan 2025 inden den endelige vedtagelse. En procesplan for vedtagelse af Råstofplan 2025 fremgår af bilag 3.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil den foreslåede prioritering danne baggrund for partshøringen af de foreslåede arealudlæg i forslag til Råstofplan 2025. Partshøringen gennemføres forventeligt i november-december 2024.
I forbindelse med partshøringen bliver alle parter orienteret om høringen via en besked i e-boks. I forbindelse med den offentlige høring af forslag til Råstofplan 2025 i 2. kvartal af 2025 bliver parter også direkte orienterede om høringen. Desuden vil der i forbindelse med den offentlige høring af forslag til Råstofplan 2025 blive afholdt en række borgermøder, hvor man kan orientere sig i og stille spørgsmål til råstofplanlægningen. I forbindelse med alle typer høringer kan der forventes større interesse både fra lokalpressen og fra borgere og interesseorganisationer.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 25. september 2024, forretningsudvalget den 8. oktober og regionsrådet den 22. oktober.
Beslutning om høring af forslag til Råstofplan 2025 og miljørapport forelægges miljø- og klimaudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet i 2. kvartal 2025.
David Meinke/Charlotte Schleiter
24051765
Bilag 1: Prioriteret liste over nye grave- og interesseområder
Bilag 3: Procesplan Råstofplan 2025
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Udsat.
Region Hovedstadens arbejde med klimatilpasning understøtter den regionale udviklingsstrategis vision om en sund og klimarobust region, dels gennem en række samarbejder på tværs af regionens geografi og dels gennem fokus på at understøtte kommunernes arbejde med realisering af klimahandlingsplaner i regi af Klimaalliancen. I lyset af efterårets storme, en meget våd vinter og regeringens udspil med Klimatilpasningsplan 1 er klimatilpasning endnu en gang højt på dagsordenen, og derfor får miljø- og klimaudvalget i denne sag en orientering om det regionale arbejde på klimatilpasningsområdet. Orienteringen omhandler den stadigt stigende relevans af regionens rolle og de fokusområder, som regionens projekter og indsatser adresserer.
På mødet holder specialkonsulent Jacob Pedersen et oplæg om udfordringer og løsningsmuligheder for klimatilpasning i aktuelle regionale indsatser og fremtidige fokusområder og mulige projekter i regi af den regionale udviklingsstrategi.
I den regionale udviklingsstrategi 2024 indgår en målsætning om at understøtte en sund og klimarobust region. Dette sker via samarbejder på tværs af kommune- og regionsgrænser samt i indsatser, som understøtter en helhedsorienteret klimatilpasningsindsats.
Roller og ansvar på klimatilpasningsområdet
Regionerne har ikke en formel myndighedsrolle på klimatilpasningsområdet, men i regi af arbejdet med regional udvikling har regionen et ansvar for at skabe sammenhængende og innovative løsninger på området. Tidligere resultater dækker blandt andet over regionens bidrag til udviklingen af kommunernes klimahandleplaner under DK2020-projektet, og projektet Klimatilpasning på Tværs, der præsenterede nye vinkler på kendte klimatilpasningsproblemstillinger. Indsatser som disse bliver taget godt imod af kommunerne og bidrager til grundlaget for det videre arbejde.
Kommunerne har den primære myndighed inden for klimatilpasning, herunder ansvaret for planlægningen og implementeringen af tiltag, der styrker kommunens robusthed over for konsekvenserne af klimaforandringer.
Staten har det overordnede ansvar for klimatilpasning og koordinerer den nationale indsats. I efteråret 2023 udkom regeringens udspil ”Klimatilpasningsplan 1”, som gennem Den Grønne Fond og Finansloven blandt andet finansierer en midlertidig kystbeskyttelsespulje. Denne pulje kan kommunerne søge for at finansiere kystbeskyttelsesprojekter. Flere fagfolk inden for området har efterfølgende forholdt sig kritisk til regeringens klimatilpasningsplan, blandt andet grundet manglende langsigtet strategisk retning.
Igangværende indsatser
Regionen samler klimatilpasningsaktører såsom kommuner, beredskaber, forsyninger og vidensinstitutioner i udviklingsprojekter med en helhedsorienteret tilgang og et langsigtet strategisk perspektiv. Det sker blandt andet i regi af Klimaalliancen, hvor regionen understøtter kommunernes ambitioner gennem sparring om indsatser i klimahandleplanerne, eller når der søsættes indsatser med fokus på at skabe fælles løsninger på tværs af længere kyststrækninger og hele vandoplande, eksempelvis ved Køge Bugt, Værebro Å og Roskilde Fjord. Senest er der udarbejdet den fællesregionale EU-ansøgning, LIFE ACT, der sætter fokus på at styrke kompetencer til at håndtere forventede tørke- og hedeproblematikker med et langsigtet perspektiv.
Desuden arbejder regionen med at styrke den sociale resiliens. Det består blandt andet i at få udbredt forståelsen for klimatilpasning, så vores samarbejdspartnere, herunder kommunerne, forholder sig til de forskellige typer sårbarhed, som eksisterer i samfundet. En styrket social resiliens vil også betyde, at udover at myndighederne bærer ansvar for at skabe et klimarobust samfund, vil borgerne tage medansvar i forhold til at være forberedt på krisesituationer.
Den fremtidige indsats
Kompleksiteten af de udfordringer, som klimaforandringerne bærer med sig, kræver en bred og tværgående indsats. Den nuværende myndighedsstruktur inden for området muliggør løsninger tæt på borgerne, og at løsninger oftest skabes i samspil med kommunens andre målsætninger, kompetencer og geografiske afgrænsning. Dette gør, at klimatilpasning har den nødvendige lokale forankring. Men da vand krydser grænser, må løsningerne ligeså gå på tværs af kommunale skel.
Med klimaforandringerne vil vi opleve flere ekstremer som f.eks. situationen i 2018 med rekordhøje temperaturer, tørke og alt for lidt vand - og den modsatte ekstrem i vinteren 2023, hvor vi fik alt for meget nedbør. Disse situationer udfordrer det traditionelle fokus i klimatilpasning på at holde vandet væk oftest ved hjælp af afskærmning med mure og drænløsninger. Omfanget og kompleksiteten kræver, at også andre redskaber skal tages i brug. Det kan være at give plads til vandet i landskabet og i byer, hvilket kan give merværdi i form af øget modstandsdygtighed i tørkeperioder. Desuden kan naturbaserede løsninger, der udnytter de eksisterende fordele, som naturens egne processer tilbyder, være med til at løse flere udfordringer på én gang – det kunne være i forbindelse med forbedring af vandkvalitet, biodiversitet eller mental sundhed. Med disse tilgange kan samfundets ressourcer til at beskytte sig mod klimaforandringernes konsekvenser tænkes sammen med klare mål og prioriteringer for, hvem og hvad vi ønsker at beskytte i fremtiden. Netop derfor er relevansen af regionens rolle stadig stigende.
Ved tiltrædelse af indstillingen er miljø- og klimaudvalget blevet orienteret om den regionale indsats på klimatilpasningsområdet, der fokuserer på at skabe en klar og helhedsorienteret tilgang til klimatilpasning i Region Hovedstaden.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 25. september 2024.
David Meinke/Birgitte Leolnar
24038359
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet:
1. at tage midtvejsevaluering af Ungeklimarådet til efterretning.
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
2. at drøfte udvalgets vurdering af Ungeklimarådets virke i første sæson, herunder om formålet med Ungeklimarådet er opfyldt samt hvilke forbedringspunkter, der kan overvejes af Ungeklimarådet i den kommende sæson.
Udsat.
Regionsrådet nedsatte Ungeklimarådet den 16. maj 2023 på baggrund af konstitueringsaftalen for Region Hovedstaden 2022-2025, hvoraf det fremgår, regionsrådets partier ønsker at nedsætte et klimaråd. Kommissoriet for Ungeklimarådet er vedlagt i bilag 1. Ungeklimarådet er nedsat frem til udgangen af indeværende valgperiode, og rådet afsluttede sin første sæson med en præsentation af deres anbefalinger på et dialogmøde for regionsrådet den 14. maj 2024 (vedlagt som bilag 2).
Miljø- og klimaudvalget aftalte på sit møde den 24. november 2023, at udvalget ønskede at evaluere Ungeklimarådet midtvejs i forløbet. Der lægges med sagen op til, at udvalget evaluerer Ungeklimarådets foreløbige arbejde og drøfter hvilken værdi, det har skabt med et ungeklimaråd. Udvalgets drøftelse vil samtidig kunne give retning og input til Ungeklimarådets videre arbejde i kommende sæson, der afsluttes i foråret 2025 med et nyt sæt anbefalinger og dermed inden næste års politiske budgetproces.
Regionsrådet nedsatte Ungeklimarådet i Region Hovedstaden med det formål at få input til at forbedre og udvikle indsatsen med den grønne omstilling i regionen. Ungeklimarådet afholdt sit første møde den 29. september 2023, hvor også forpersonskabet blev konstitueret. Ungeklimarådet har i første sæson bestået af 10-13 unge mennesker udpeget af organisationer, der arbejder med miljø-, natur- og klimadagsordenen. De organisationer, der i den første sæson har haft en repræsentant i Ungeklimarådet, er følgende:
Administrationen gør en fornyet indsats for at få flere af de oprindeligt inviterede organisationer til at deltage i den kommende sæson.
Ungeklimarådets indsats og udbytte af den første sæson
Det er administrationens vurdering, at Ungeklimarådet i den første sæson er kommet godt i gang med arbejdet som råd, og de har lykkedes med at skabe fokus på unges opfattelse af klimadagsordenen og bidraget med konkrete idéer til den grønne omstilling af Region Hovedstaden. Dialogmødet i maj mellem Ungeklimarådet og politikere i regionsrådet var meget vellykket med et stort fremmøde, gode snakke og udveksling af idéer og synspunkter. Der var mange positive tilbagemeldinger fra politikerne om de "super inspirerende", "visionære" og "ambitiøse" forslag. På samme måde har de unge meldt tilbage, at de var meget glade og tilfredse med politikernes lydhørhed og modtagelse af anbefalingerne. Men de har også et ønske om, at politikerne handler på anbefalingerne og følger op på dem.
Medlemmerne af Ungeklimarådet kendte ikke hinanden på forhånd, da de mødte op til det første møde, og derfor har rådet også skulle bruge lidt tid på at lære hinanden at kende og finde sig selv i den første sæson. Ungeklimarådet har således konstitueret sig; udarbejdet en forretningsorden; været talerør på vegne af sin generation om aktuelle emner på Greater Copenhagens bestyrelsesmøde; nedsat arbejdsgrupper, der arbejdede med de temaer, som anbefalingerne var opdelt i samt udarbejdet selve anbefalingerne. Desuden har de lyttet til oplæg med forskellige vinkler på regionens arbejde med den grønne omstilling, smagt på hospitalsmad og besøgt helikopterlandingspladsen på Rigshospitalet efter eget ønske. Idet mange af medlemmerne er frivillige, har mødedeltagelsen været lidt svingende. Men der tegner sig allerede en fast kerne i klimarådet, som sikrer den fornødne energi og gode stemning for at føre arbejdet fremad.
Mødestruktur og arbejdsform
Ungeklimarådet har i den første sæson mødtes til fire fysiske møder, fem virtuelle møder over Teams samt i forbindelse med præsentationen af anbefalingerne for regionsrådet. Derudover har mindre arbejdsgrupper mødtes med jævne mellemrum, ligesom rådet også har mødtes i sociale sammenhænge uden administrationens tilstedeværelse.
Ungeklimarådet har været på besøg på Station på Frederiksberg, som er et hus for tværgående innovationssamarbejder, samskabelse og studenterengagement; på Rigshospitalet og dets helikopterlandingsplads; på Dansk Arkitekturcenter og på Regionsgården i Hillerød.
Deltagerne i rådet har udtrykt tilfredshed med rådets arbejdsform, som de ønsker fortsætter i den næste sæson. Da deltagerne både har studier og arbejde på mange forskellige tidspunkter af dagen, og der ligeledes er deltagere med mere faste arbejdstider kan det være vanskeligt at finde tidspunkter til møderne, hvor alle kan deltage. Det har således været muligt at sende en suppleant til møderne.
Administrationens tilgang til sekretariatsbetjeningen
Sekretariatsbetjeningen af Ungeklimarådet bygger videre på Region Hovedstadens solide erfaring med borgerinvolvering i de politiske processer. Særligt på det regionale udviklingsområde har vi metodisk stor erfaring og kompetencer i forhold til borger- og interessentinvolvering fra bl.a. betjening, planlægning og eksekvering af opgaveudvalg, borgermøder, borgersamling, symposier, Folkemødet på Bornholm mv. Samtidig har der været intensiv dialog og erfaringsudveksling med sekretariatet for regionens udsatteråd, der også fungerer uafhængigt af de formelle politiske processer.
Der lægges i kommissoriet op til, at rådet selv udpeger de emner, de ønsker at arbejde med og hvordan. Dette "armslængdeprincip" mellem Ungeklimarådet og regionen skærper behovet for en mere faciliterende betjening af rådet. Rådets møder har således været planlagt som en vekselvirkning mellem oplæg fra administrationen og på baggrund af input fra forpersonskabet og de øvrige rådsmedlemmer. Desuden har rådsmedlemmerne på egen hånd søgt information og viden hos både ansatte i regionen og eksperter fra universiteter mv. til deres arbejde med anbefalingerne til regionsrådet. Herefter har administrationen kvalitetssikret anbefalingerne. I den kommende sæson vil administrationen lægge op til at fortsætte koblingen af oplæg planlagt af administrationen og oplæg eller besøg, som er ønsket af rådsmedlemmerne.
Uddybende perspektiver om administrationens foreløbige evaluering af Ungeklimarådets virke, herunder den værdi der er skabt og de metoder, der er brugt i betjeningen af Ungeklimarådet samt administrationens rolle er beskrevet i vedlagte bilag 3.
Økonomi
For hver af Ungeklimarådets sæsoner er der blevet afsat 100.000 kr. til finansiering af Ungeklimarådet og dets aktiviteter. Beløbet dækker udgifter til ekstern facilitering, forplejning og transport til rådets møder, udgifter til et årligt temamøde, udgifter til grafisk layout samt øvrige aktiviteter for rådet. Desuden har administrationen brugt op til et halvt årsværk på betjeningen af Ungeklimarådet, herunder planlægning og mødeafvikling, research, sparring, facilitering og koordinering mv.
Forbedringsforslag til den kommende sæson
Ungeklimarådet har givet udtryk for, at de ønsker sig et tættere samarbejde med politikerne i regionsrådet. Dette vil kunne mindske afstanden og øge forståelsen hos begge parter for, hvad der kan lade sig gøre og forventningsafstemme resultatet af rådets arbejde. Administrationen vil derfor tage initiativ til at sætte flere uformelle møder i stand mellem Ungeklimarådets forpersonskabet og hhv. regionsrådsformand og udvalgsformand for at styrke relationen. Desuden vil administrationen have et skærpet fokus på at dele relevant information fra politiske møder i regionen for at bygge bro mellem Ungeklimarådet og regionsrådet. I forlængelse heraf kan miljø- og klimaudvalget overveje at drøfte, hvordan samarbejdet mellem udvalget og Ungeklimarådet kan udbygges eller fortsætte fremover med henblik på at øge inddragelsen af de unges vinkel i den politiske proces.
Endvidere har Ungeklimarådet som ambition for næste sæson at øge opmærksomheden om sin eksistens og gøre sig mere synlige i den offentlige debat og blandt andre unge. Det kunne f.eks. være ved deltagelse i Folkemødet på Bornholm, Klimafolkemødet i Middelfart eller Ungdommens Folkemøde, der kan danne rammen for en fælles platform for Ungeklimarådet og politikere at have dialog og udveksling af idéer.
Ved tiltrædelse af indstillingen tages midtvejsevaluering af Ungeklimarådet til efterretning. Desuden har miljø- og klimaudvalget drøftet midtvejsevalueringen af Ungeklimarådet. Administrationen vil bringe resultatet af drøftelsen og forbedringsforslagene ind i den videre dialog med Ungeklimarådet.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 25. september, forretningsudvalget den 8. oktober og regionsrådet den 22. oktober 2024.
I efteråret 2025 forelægges miljø- og klimaudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet den endelige afrapportering af Ungeklimarådets virke, formål og medlemskreds. Her vil der også politisk kunne tages stilling til en evt. videreførelse af Ungeklimarådets virke i kommende regionsrådsperiode. Administrationen vil i afrapporteringssagen og på baggrund af drøftelserne i miljø- og klimaudvalget nærmere vurdere, om det kan være relevant at foreslå justeringer til kommissoriet.
David Meinke / Iben Fibiger
24038964
Bilag 1: Kommissorium for Ungeklimarådet
Bilag 2: Ungeklimarådets anbefalinger til regionsrådet den 14. maj 2024
Bilag 3: Foreløbig vurdering af Ungeklimarådets arbejde
Årsplanen for sager til miljø- og klimaudvalgets kommende møder er vedlagt som bilag 1. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
19035508
Den regionale udviklingsstrategi ”Fælles om bæredygtig udvikling i hovedstadsregionen” blev vedtaget af regionsrådet i januar 2024. Strategien sætter retningen for regionens arbejde med regional udvikling. I den forbindelse blev det besluttet, at administrationen ville forberede en proces for løbende opfølgning af strategien, som skal erstatte den tidligere årlige afrapportering til regionsrådet på fastsatte mål på regional udvikling besluttet af det foregående regionsråd.
Målsætningerne i strategien rækker flere år ud i fremtiden, mens de prioriterede indsatsområder er gældende for to år og løbende skal revurderes. Den årlige opfølgning skal bidrage til et samlet overblik for, hvordan det går med arbejdet med den regionale udviklingsstrategi, og på baggrund heraf bedre kunne ændre fokus eller prioritere anderledes fremadrettet.
Administrationen foreslår, at der årligt følges op i februar måned. Opfølgningen vil ske på et fælles møde mellem udvalget for trafik og regional udvikling samt miljø- og klimaudvalget. De to udvalgs ressortområder dækker begge indholdet i den regionale udviklingsstrategi.
På dette fælles møde får udvalgene en status på arbejdet med den regionale udviklingsstrategi, herunder udviklingen i målsætningerne og et samlet overblik over regionens aktiviteter under indsatsområderne i de fire strategispor. Opfølgningen skal bidrage til, at udvalgene har et stærkt grundlag for at påbegynde en kommende budgetproces, som typisk går i gang i foråret. Derudover er mødet en anledning til, at de to udvalg kan drøfte specifikke problemstillinger inden for regional udvikling, herunder prioritering af fremtidige indsatsområder under den regionale udviklingsstrategi. Det skal samtidig sikre, at de to udvalg ikke drøfter opfølgningen hver især, men i stedet kan gøre det samlet og på tværs af ressortområder og de fire spor i strategien.
Opfølgningen vil bestå i en skriftlig rapportering på de fire strategispor suppleret af et oplæg fra administrationen.
23055772
Region Hovedstaden har sammen med de fire andre regioner og 27 kommuner fået godkendt et stort nyt EU-projekt, LIFE ACT. (LIFE betyder, at projektet støttes af EU’s LIFE-program, mens ACT står for Action for Climate Transition).
På miljø- og klimaudvalgets møde den 10. januar 2024 blev udvalget orienteret om, at ansøgningen var under udarbejdelse.
LIFE ACT er udviklet som et supplement til Klimaalliancen for at accelerere implementeringen af de kommunale klimaplaner. I dette projekt gøres det ved at arbejde med mange af de problemstillinger, som står i vejen for klimahandling, og som den enkelte kommune ikke kan løse alene - men som løses bedst i bredere fællesskaber. Det er planen, at den viden, de erfaringer og de resultater, som skabes i LIFE ACT-projektet, skal spredes via Klimaalliancen, så alle kommuner i Danmark kan få gavn af projektet.
LIFE ACT-projektet har 11 arbejdspakker med forskellige områder inden for klimatilpasning, CO2-reduktion og tværgående emner. Region Hovedstaden er ansvarlig for arbejdspakke nr. 7: Omstilling af transportsektoren samt arbejdspakke nr. 11: Stigende temperaturer, hedebølger og tørke. Desuden er Region Hovedstaden involveret i arbejdspakke nr. 8: Synergier og merværdier samt og arbejdspakke nr. 10: Helhedsorienteret vandhåndtering.
Projektet har et samlet budget på godt 200 mio. kr.. De fleste midler i projektet er afsat til gå lokalt til kommunernes arbejde med at udvikle og teste løsninger inden for klimaplanerne. Region Hovedstadens andel er på ca. 7,8 mio. kr., hvoraf 60 procent er finasieret fra LIFE-programmet. Den regionale medfinasiering på 40 procent kan finasiseres af eksisterende årsværk. Projektet er planlagt til at vare 8 år med opstart 1. januar 2025.
23074099
Til orientering har de danske regionale EU-kontorer sammen med de danske regioner taget initiativ til at arrangere eventet “Succeeding with Regional and Local Climate Action in the EU – The Danish Climate Alliance”. Det skal foregå under European Week of Regions and Cities i Bruxelles, der har fokus på de danske klimahandlingsplaner og Klimaalliancen. Program for dagen kan læses bilag 1. Eventet om klimahandlingsplanerne skal tydeliggøre potentialet i den danske kommunale og regionale tilgang til klimahandling for beslutningstagerne i Bruxelles. Eventet skal understrege implementeringsviljen, forankringen af planerne og finansieringsbehovene for at nå i mål over for potentielle EU-projektpartnere og EU-institutionerne.
European Week of Regions and Cities, som afholdes den 7.-10. oktober, er en årligt tilbagevendende konference for europæiske regioner og byer, der bringer beslutningstagere, praktikere, eksperter og politikere sammen i diskussioner om fælles europæiske udfordringer og løsninger.
Eventet forventes at tiltrække ca. 60-80 deltagere. Invitationslisten vil inkludere CONCITO, Realdania, C40, KL, Danske Regioner, danske Europa-parlamentarikere, europæiske regionale EU-kontorer, EU-Kommissionen, administrative medarbejdere fra den danske EU-repræsentation, regionale og lokale interessevaretagelsesorganisationer (ERRIN, ICLEI, Eurocities), Government of Mayors samt andre relevante europæiske interessenter. Region Hovedstaden vil være repræsenteret på administrativt niveau.
19053806