Bilag 1: Råstofplan 2025 brev til regionspolitikereGodkendt.
Randi Mondorf (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Godkendt.
Randi Mondorf (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Borgergruppen Nej til flere grusgrave i Hornsherred og i kommunen har den 16. oktober 2024 ansøgt om foretræde for miljø- og klimaudvalgets møde den 23. oktober 2024. Borgergruppen har sendt vedlagte bilag 1.
Administrationen bemærker, at der i henhold til forretningsordenen for miljø- og klimaudvalget fremgår, at det er muligt for enkeltpersoner eller grupper at få foretræde for udvalget, såfremt det er inden for udvalgets ressort. Hvis udvalget godkender anmodningen om foretrædet, vil borgergruppen Nej til flere grusgrave i Hornsherred og i kommunen – repræsenteret af Jannie Slettemose og Dennis Mortensen – få afsat 10 minutter til foretrædet, hvor de kan fremlægge sine synspunkter/oplysninger og svare på eventuelle spørgsmål fra udvalgets medlemmer. Udvalgets ordinære møde begynder herefter.
Ved foretrædet ønsker borgergruppen Nej til flere grusgrave i Hornsherred og i kommunen at fremlægge deres sag, og foreningen har i sin anmodning skrevet, at de ved foretrædet vil aflevere de foreløbigt indsamlede underskrifter til udvalget i protest mod Råstofplan 2025.
Såfremt miljø- og klimaudvalget tiltræder indstillingen, er anmodningen om foretræde fra borgergruppen Nej til flere grusgrave i Hornsherred og i kommunen imødekommet.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 23. oktober 2024.
David Meinke / Iben Fibiger
24067373
Bilag 1: Råstofplan 2025 brev til regionspolitikere
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Indstillingspunkt 1) Anbefalet, idet udvalget beder om, at administrationen i en kommende udvalgsdrøftelse af prioriteringen af graveområder oplyser, hvordan kriterierne i råstoflovens § 3 vægtes i udvælgelsen af graveområder.
Indstillingspunkt 2) Anbefalet, idet udvalget beder administrationen om at skærpe brevet til miljøministeren op mod mødet i forretningsudvalget.
Randi Mondorf (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Regionsrådet i Region Hovedstaden besluttede på deres møde den 27. september 2022, at den senest vedtagne råstofplan (Råstofplan 2016/2020) skulle revideres. Administration var i gang med revisionen af råstofplanen, da regionen den 20. december 2023 modtog afgørelsen på klagesagen over Råstofplan 2016/2020. I afgørelsen ophævede Miljø- og Fødevareklagenævnet råstofplanen og hjemsendte planen til fornyet behandling i regionen. Hjemsendelsen betød, at administrationen skulle starte forfra med partshøring mv. Det betyder også, at Råstofplan 2012 er den gældende plan i Region Hovedstaden. Efter afgørelsen fra Miljø- og Fødevareklagenævnet besluttede regionsrådet at igangsætte processen for udarbejdelsen af en ny råstofplan, og regionsrådet godkendte processen for Råstofplan 2025 den 16. april 2024. Det er denne procesplan, der hermed foreslås justeret.
Miljø- og klimaudvalget havde på sit møde den 25. september 2024 en første drøftelse af partshøringsprocessen frem mod Råstofplan 2025. På mødet bad udvalget administrationen om yderligere at oplyse sagen med de spørgsmål, der blev stillet på udvalgsmødet. Sagen er justeret på baggrund af drøftelsen, hvor administrationen lægger op til en revideret proces for partshøringen.
På mødet bad udvalget desuden administrationen om at udarbejde et brev til miljøministeren vedrørende ændring af råstofloven.
Direktør David Meinke og sektionschef for råstofområdet Mette Simonsen vil på mødet i miljø- og klimaudvalget holde en præsentation på baggrund af miljø- og klimaudvalgets tidligere drøftelse.
Nugældende råstofplan er 2012-planen, som blev vedtaget den 13. maj 2013. Det fremgår af planen, at den dækker perioden 2012-2023, hvilket vil sige, at regionen ikke har en råstofplan, der dækker aktuelle forhold. Derfor har regionsrådet pligt til hurtigst muligt at rette op på det forhold ved at vedtage Råstofplan 2025.
Forslag til revideret proces
Som en del af processen med udarbejdelsen af en råstofplan skal et forslag til råstofplanen partshøres blandt de borgere, der er berørt af planen. Desuden skal planforslaget i offentlig høring. I den oprindeligt godkendte procesplan blev der lagt op til at gennemføre en tidlig partshøring af berørte borgere i oktober-november 2024. Miljø- og klimaudvalget behandlede på mødet den 25. september 2024 spørgsmålet om en tidlig partshøring af mulige grave- og interesseområder. På baggrund af udvalgets drøftelser lægger administrationen op til at gennemføre både partshøringen og den offentlige høring af forslag til Råstofplan 2025 samtidig i 2. kvartal 2025. En revideret procesplan for vedtagelse af Råstofplan 2025 fremgår af bilag 1.
Administrationen foreslår, at udvalget inden da gennemfører en besigtigelse af udvalgte områder. Det foreslås endvidere, at udvalget efterfølgende drøfter de konkrete forslag til nye grave- og interesseområder med henblik på en tilkendegivelse af hvilke områder, der vil kunne indgå som grave- eller interesseområde i forslag til Råstofplan 2025. Til brug for drøftelsen vil administrationen komme med beskrivelser af både råstofressourcen og arealinteresser i områderne, som udvalget kan tage udgangspunkt i.
Udvalget forelægges i 2. kvartal 2025 et forslag til Råstofplan 2025, som herefter skal i offentlig høring i 8 uger. Her har alle borgere og øvrige interessenter mulighed for at komme med høringssvar. Regionen gennemfører samtidig partshøring af berørte parter. Procesændringen vil have den fordel, at de medtagede grave- og interesseområder vil være grundigt drøftet og politisk behandlet forud for både partshøringen og den offentlige høring. Kun de borgere, der påvirkes af forslag til Råstofplan 2025, vil blive partshørt, og dermed bliver kredsen af berørte borgere væsentligt mindre.
I forbindelse med den politiske behandling af forslag til Råstofplan 2025 besluttes de udlæg af henholdsvis grave- og interesseområder, der skal indgå i forslaget. Herefter sendes forslaget i 8 ugers offentlig høring samtidig med partshøringen. Hvis der kommer væsentlige, nye oplysninger i forbindelse med høringen af forslaget til Råstofplan 2025, vil der være mulighed for at drøfte politisk, om der er brug for at revidere forslaget til Råstofplan 2025 inden den endelige vedtagelse.
Tal og opgørelser til den nye råstofplan
Administrationen har fastlagt, at det forventede forbrug af råstoffer de kommende 12 år er 85,2 mio. m3. Efter ophævelsen af Råstofplan 2016/2020 er Råstofplan 2012 den gældende plan i Region Hovedstaden. Som det ses i tabel 1 nedenfor, er restressourcen i Råstofplan 2012 pt. 20,6 mio. m3 sten, sand og grus, hvilket svarer til 3 års forbrug. 94 procent af disse ressourcer er under aktiv råstofindvinding.
| Det forventede forbrug i de kommende 12 år: | 85,2 mio. m3 |
| Bidraget fra sekundære og alternative råstoffer: | 15,7 mio. m3 |
| Bidraget fra havet (meget usikkert tal): | 12,0 mio. m3 |
| Graveområder i 2012-planen (under revision): | 20,6 mio. m3 |
| Graveområder i 2016/2020-planen (Ophævet): | 25,5 mio. m3 |
| Behov i nye graveområder: | 11,4 mio. m3 |
Tabellen viser således, at der er få ressourcer tilbage i den gældende 2012-råstofplan. I planen er der 16 graveområder, hvoraf der er aktive råstofgrave i 10 af dem. I de resterende 6 områder er ressourcerne små og af dårlig kvalitet. I disse områder er det derfor på nuværende tidspunkt ikke rentabelt at åbne nye råstofgrave.
De 13 områder, der blev nyudlagt med Råstofplan 2016/2020 har allerede i den seneste planproces været i offentlig høring og partshøring, og har været godkendt politisk. Efter ophævelsen af råstofplanen har administrationen gennemgået samtlige klagepunkter over råstofplanen og ny klagenævnspraksis for at sikre, at der ikke er uafklarede forhold, der på ny kan medføre, at Råstofplan 2025 skulle blive ophævet. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at ansøge om tilladelse til råstofindvinding i områderne, da Råstofplan 2016/2020 er ophævet. I de 13 graveområder, der blev nyudlagt i 2016/2020-planen, er der 25,5 mio. m3 af rimelig kvalitet. Ressourcen svarer til ca. 30 procent af det forventede forbrug. Fire af områderne er udvidelser af graveområder fra 2012-planen.
Behovet i de nye graveområder svarer til ca. 13 procent af det forventede forbrug. Ressourcen i hvert af de nye forslag til grave- eller interesseområder er i meget runde tal mellem 1 og 5 mio. m3.
I bidraget fra sekundære og alternative råstoffer er der som noget nyt inddraget et bidrag fra overskudsjord på ca. 5 mio. m3, så dette bidrag er øget med ca. 30 procent i forhold til senest vedtagne plan.
Bidraget fra havet er meget usikkert, idet arealerne til råstofindvinding på havet med den nye havplan søges reduceret fra ca. 7 procent til ca. 5 procent af det samlede havareal. Det svarer til en reduktion af råstofzoner på havet på 30 procent.
Udvælgelseskriterier for grave- og interesseområder
I udvælgelsen af mulige grave- og interesseområder følger administrationen kriterierne i råstofloven. Her skal man for hvert enkelt område på den ene side vægte mængden og kvaliteten af råstofferne og sikre, at de udnyttes bedst muligt, samtidig med at der tænkes på erhvervslivets interesser. På den anden side vægter miljøbeskyttelse, vandforsyningen, arkæologiske og geologiske værdier, naturbeskyttelse, landskabsværdier samt videnskabelige interesser. Derudover skal der tages hensyn til fritidsområder, fornuftig byudvikling, infrastrukturen som fx energianlæg, land- og skovbrug, bekæmpelse af sandflugt, risikoen for oversvømmelser eller kysterosion. Der er således mange hensyn at tage for hvert område.
Miljø- og klimaudvalget har på mødet den 20. marts 2023 prioriteret de kriterier, der vedrører hensynet til, at lokalsamfund skærmes mest muligt mod gener i form af støj, støv fra råstofindvinding og den afledte tunge trafik, højest. Denne prioritering har allerede medført fravalg af en række områder. Desuden har miljø- og klimaudvalget løbende tilkendegivet, at råstofplanen kun skal indeholde råstofressourcer til de lovbestemte 12 års forventede forbrug med henblik på, at færrest muligt arealer skal udlægges.
Det fremgår af råstofloven, at regionsrådet skal udpege interesseområder til den langsigtede planlægning. Interesseområder udgør en arealreservation af identificerede råstofressourcer og sikrer mod anden planlægning i området. Det er ikke klart fastlagt i lovgivningen, hvor mange interesseområder der skal udlægges. Administrationen vil være opmærksom på ikke at inddrage flere grave- eller interesseområder i oplægget til udvalgets drøftelser, end det vurderes at være nødvendigt for at lave en Råstofplan 2025 i henhold til råstofloven. Desuden har administrationen indregnet så store bidrag som muligt fra hav, sekundære og alternative ressourcer i ressourceopgørelsen.
Henvendelse til miljøministeren
Administrationen har udarbejdet et forslag til en henvendelse til miljøministeren fra miljø- og klimaudvalget og regionsrådsformanden, hvor Region Hovedstaden gør opmærksom på behovet for en national råstofstrategi. Desuden ønskes ændringer i råstofloven, som skal sikre en bedre koordinering på tværs af regionerne. Et udkast til henvendelsen er vedlagt som bilag 2.
Ved godkendelse af indstillingen gennemføres partshøringen af berørte parter samtidig med den offentlige høring af forslaget til Råstofplan 2025. Desuden sender administrationen på vegne af udvalget og regionsrådsformanden brevet til miljøministeren om behovet for en national råstofstrategi og ændring af råstofloven.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 23. oktober 2024, forretningsudvalg 5. november og regionsråd den 12. november.
Forslaget til Råstofplan 2025 forud for høring forelægges miljø- og klimaudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet i 2. kvartal 2025.
Efter høringsperioden forelægges miljø- og klimaudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet Råstofplan 2025 til politisk godkendelse.
David Meinke/Charlotte Schleiter
24051765
Bilag 1: Revideret procesplan Råstofplan 2025
Bilag 2: Brev til miljøministeren om en ændring af råstofloven
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Randi Mondorf (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Den overordnede strategi for Region Hovedstadens planlægning af afværgeforanstaltninger for regionens fire generationsforureninger blev behandlet på mødet i miljø- og klimaudvalget den 30. august 2023. Udvalget blev desuden orienteret om den daværende status for finansiering af regionernes generationsforureninger den 23. november 2023.
Med denne sag orienteres miljø- og klimaudvalget om den aktuelle status for Region Hovedstadens indsats i forhold til generationsforureninger, hvilke aktiviteter der forventes udført i de kommende år samt behovet for yderligere finansiering fra staten til gennemførelse af afværgeforanstaltninger på regionens fire generationsforureninger.
Enhedschef i Miljø, Charlotte Schleiter og chefkonsulent John Flyvbjerg, vil holde et oplæg på mødet i miljø- og klimaudvalget.
Statens finansiering af generationsforureningerne
Med finansloven for 2021 og Grøn Fond i 2024 blev der afsat hhv. 630 mio. kr. og 550 mio. kr. til landets i alt 10 generationsforureninger. Den samlede bevilling på knap 1,2 mia. kr. går til finansiering af fase 1 af regionernes fælles plan for generationsforureningerne. Hovedparten af budgettet er knyttet til oprensninger i Region Midtjylland og Region Syddanmark. Den seneste bevilling fra Grøn Fond er fordelt over årene 2024-2027, og midlerne herfra går først og fremmest til generationsforureningerne i Region Midtjylland og Region Syddanmark, da disse oprensninger er blevet væsentlig dyrere end først antaget. Regionernes fælles plan for generationsforureningerne er vedhæftet som bilag 1.
Region Hovedstadens behov for finansiering til oprensninger
Region Hovedstadens andel af den samlede statslige bevilling er 45 mio. kr., og regionens indsats i forbindelse med fase 1 af den fællesregionale plan har været at gennemføre en række forundersøgelser, der har dannet grundlag for valg og planlægning af de mest hensigtsmæssige afværgeløsninger. Flere af disse forundersøgelser er nu ved at være afsluttede. Region Hovedstaden er derfor klar til at etablere de valgte afværgeløsninger. Første fase af afværgeforanstaltningerne på Collstropgrunden er dog finansieret i fase 1 - læs mere herom nedenfor.
Etablering af afværgeforanstaltningerne i Region Hovedstaden, som er den omkostningstunge del af indsatsen, hører under fase 2 af den fællesregionale plan. Fase 2 er endnu ikke finansieret. Finansieringsbehovet til afværgeforanstaltninger på Region Hovedstadens fire generationsforureninger vurderes at være i størrelsesordenen 7-800 mio. kr. Det er helt afgørende for Region Hovedstaden, at staten i forbindelse med de kommende finanslove - og gerne allerede fra 2025 - afsætter ressourcer til de planlagte afværgeforanstaltninger på regionens fire generationsforureninger.
En eventuel forsinkelse af afværgeindsatserne på grund af manglende bevilling vil få miljømæssige og økonomiske konsekvenser. Dette skyldes, at forureningerne vil spredes yderligere i ventetiden og dermed fordyre oprensningerne. Dette gælder ikke mindst for regionens tre grundvandsforureninger med klorerede opløsningsmidler, hvor yderligere spredning af forureningerne udgør en trussel mod drikkevandsforsyningen.
Det er derfor vigtigt, at Region Hovedstaden ved hjælp af politisk interessevaretagelse og gennem Danske Regioner gør staten og Folketinget opmærksomme på det fortsatte behov for finansiering af generationsforureningerne - bl.a. for at beskytte den hårdt pressede grundvandsressource i Region Hovedstaden. Eventuelle nye indspil med mulige generationsforureninger i Region Nordjylland og Region Sjælland bør efter administrationens opfattelse komme efter Region Hovedstadens generationsforureninger i forbindelse med en evt. prioritering.
Status for Region Hovedstadens fire generationsforureninger
Herunder gennemgås den aktuelle status for arbejdet med de fire generationsforureninger i Region Hovedstaden.
Collstropgrunden (Hillerød Kommune):
Collstropgrunden er forurenet med arsen og udgør en risiko for et nærliggende Natura2000-område og Esrum Sø (se kort i bilag 2). Regionens plan for afværgeforanstaltninger over for arsen-forureningen er inddelt i to faser.
Første fase af afværgeforanstaltningerne har til formål at stoppe terrænær udsivning og transport af forurening fra selve grunden og fra forurenet jord og sediment umiddelbart omkring grunden. Udsivningen kan bl.a. ske i forbindelse med kraftige regnskyl ved direkte overfladisk afstrømning fra grunden og ud på den del af Jespervej, der løber gennem grunden. Der kan desuden ske en udvaskning af arsen fra forurenet jord i rabatten langs Jespervej og fra forurenet sediment i grøfter beliggende umiddelbart nord-øst for grunden (se vedlagte oversigtskort). Regionen er igang med at planlægge afværgeforanstaltninger i forhold til disse spredningsveje for forureningen. Afværgeforanstaltningerne vil bl.a. omfatte anlæg af en lav vold, der skal hindre udsivning ud mod Jespervej på de dele af grunden, hvor der kan ske en direkte overfladisk afstrømning. Første fase omfatter desuden afgravning af forurenet jord fra rabatten og forurenet sediment fra grøfterne omkring Collstropgrunden. Administrationen er pt. i dialog med Hillerød Kommune vedrørende de nødvendige tilladelser ifm. de planlagte afværgeforanstaltninger. Første fase af afværgeforanstaltningerne forventes at kunne gennemføres i løbet af 2024-2025 og inden for det budget, som regionen har fået tildelt.
Anden fase af afværgeforanstaltningerne på Collstropgrunden består i at sikre, at der ikke sker en nedadgående spredning af forurening fra grunden til et underliggende grundvandsmagasin, hvorigennem forureningen på lang sigt kan spredes til det nærliggende Natura2000-område og Esrum Sø. I 2024 har administrationen afsluttet en omfattende undersøgelse af forureningsudbredelsen og nedsivningsforholdene på selve grunden. Resultaterne viser, at der er bundet ca. 100 ton arsen i jorden på selve grunden (hvilket er ca. 3 gange mere end tidligere vurderinger). Samtidig viser undersøgelsen, at forureningen er bundet meget stærkt til de øverste jordlag, og at der derfor sker en meget begrænset nedadrettet transport af forureningen. Enkelte delområder forekommer dog at have større risiko for nedsivning end resten af grunden.
I 2022-2024 har administrationen desuden i samarbejde med førende internationale eksperter gennemført et udviklingsprojekt, som testede i hvilket omfang en række, innovative kemiske metoder kunne binde arsen endnu kraftige til jorden, end den ovenfor nævnte naturlige binding. Disse metoder vil måske (efter endnu nogle års udviklingsarbejde) kunne anvendes til at begrænse riskoen for arsen-nedsivning fra de særligt sårbare områder af grunden.
Lundtoftevej (Lyngby-Taarbæk Kommune), Naverland (Albertslund Kommune) og Vestergade (Skuldelev i Frederikssund Kommune):
Der er tale om tre meget store jordforureninger med klorerede opløsningsmidler, som stammer fra tidligere virksomheder på ejendommene. Disse jordforureninger har givet anledning til omfattende grundvandsforureninger, der har spredt sig over store afstande og til værdifulde grundvandsmagasiner, hvorfra der indvindes drikkevand.
På Lundtoftevej i Lyngby og Vestergade i Skuldelev er forundersøgelser afsluttet i 2024, og der er gennemført en skitseprojektering af de anbefalede afværgeforanstaltninger. Detailprojektering og gennemførelse af selve afværgeforanstaltningerne på disse to generationsforureninger kan igangsættes, når der er tilvejebragt den nødvendige finansiering fra staten. Den aktuelle vurdering af omkostningerne til gennemførelse af afværgeforanstaltninger er ca. 110 mio. kr. på Lundtoftevej og ca. 150 mio. kr. på Vestergade.
På Naverland i Albertslund er der gennemført forundersøgelser og skitseprojektering af afværgeforanstaltninger over for jordforureningen på selve grunden. Der er planlagt undersøgelser af en omfattende forurening i det dybereliggende grundvand samt skitseprojektering af mulige afværgeforanstaltninger over for grundvandsforureningen. Undersøgelserne af forureningen gennemføres i 2025 inden for den nuværende bevilling. Detailprojektering og gennemførelse af afværgeforanstaltningerne over for forureningen kræver yderligere finansiering fra staten. Den aktuelle vurdering af omkostningerne til gennemførelse af afværgeforanstaltninger på Naverland er ca. 250 mio. kr.
Ved tiltrædelse af indstillingen har udvalget taget status for regionens indsats i forhold til de fire generationsforureninger til efterretning, herunder orienteringen om behovet for, at der snarest muligt tilvejebringes yderligere finansiering til etablering og drift af afværgeforanstaltninger på de fire lokaliteter.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 23. oktober 2024.
David Meinke/Charlotte Schleiter
20008533
Bilag 1: Danske Regioners opdaterede plan og status for generationsforureninger 2024
Bilag 2: Kort over Collstropgrunden
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Randi Mondorf (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Region Hovedstaden har den 19. september 2024 klaget til Ankestyrelsen over Brøndby Kommunes håndtering af en sag om boligbyggeri på en forurenet grund, Mekanikvej 2-22, kaldet Kirkebjerg Gårdhave. Klagen har fokus på, at Brøndby Kommune ikke overholder sin forpligtelse som tilsynsmyndighed efter jordforureningsloven, da kommunen bl.a. ikke har sikret, at der foreligger dokumentation for sikring mod sundhedsrisici i boligerne på Kirkebjerg Gårdhave.
Miljø- og klimaudvalget blev orienteret om sagen pr. mail den 19. september 2024. Udvalget har på denne baggrund ønsket en uddybende orientering om sagen på et udvalgsmøde.
Når der skal bygges boliger på en forurenet grund, skal kommunen give en § 8-tilladelse efter jordforureningsloven. Tilladelsen skal blandt andet sikre, at der ikke bliver en sundhedsmæssig risiko som følge af jordforureningen ved anvendelse af boligerne. Regionen er udtaleberettiget i forhold til § 8-tilladelsen for at sikre, at byggeprojektet ikke gør det dyrere eller umuligt, når regionen senere skal oprense forureningen af hensyn til grundvandet. Regionen er også udtaleberettiget når anvendelsen af ejendommen ændres fra erhverv til bolig.
Miljøministeriet har den 4. januar 2023 bekræftet over for Region Hovedstaden, at ministeriet er enige med regionen i, at kommunen skal rette sig efter regionens udtalelser i denne type sager.
Sagen kort
I begyndelsen af 2020 er Brøndby Kommune i gang med at byudvikle det område, hvor ejendommen Mekanikvej 2-22 ligger. Da ejendommen ligger på en gammel forurenet industrigrund, er Region Hovedstaden, Brøndby Kommune og en privat bygherre i løbende dialog om forureningssituationen og de vilkår for oprensningen m.v., der skal indgå i kommunens § 8-tilladelse.
I juli 2020 giver Brøndby Kommune en § 8-tilladelse med en række vilkår for bl.a. oprensning af jorden, som skal følges, når der opføres boliger på grunden. Det er kommunen, der som myndighed i sagen skal sikre, at vilkårene overholdes.
I de følgende år anmoder administrationen løbende Brøndby Kommune om informationer i sagen. Blandt andet advarer administrationen gentagne gange Brøndby Kommune mod den oprensningsmetode, som ejeren har valgt at benytte, da den ikke er egnet til projektet samt fastholdt, at boligerne skal sikres mod mulig evig forureningsspredning fra nabogrunden, Kirkebjerg Parkvej 8. Administrationen anmoder ligeledes løbende kommunen om at gøre rede for og dokumentere, om oprensningsmetoden på ejendommen kan sikre indeluften i hele bygningens levetid.
Kommunen imødekommer imidlertid ikke anmodningerne, men har i 2021 accepteret opførelsen af boliger, selv om krav om oprensning af hensyn til grundvandet og indeluften i boligerne forud for byggeriet ikke var opfyldt.
Klage til Ankestyrelsen
På grund af den manglende dokumentation og på grund af bekymring for risikoen for forurening af indeluften i boligerne har administrationen bedt det rådgivende ingeniørfirma COWI vurdere sagen. COWI konkluderer den 2. september 2024, ”… at det ikke kan afvises, at der nu og/eller på længere sigt er en sundhedsrisiko i boligerne på grund af den særligt kraftige forurening”.
På denne baggrund gav administrationen den 3. september 2024 Brøndby Kommune en 14 dages frist til senest den 18. september for at fremsende den ønskede dokumentation. Denne frist udløb uden, at administrationen modtog den efterspurgte dokumentation for bl.a. effekten af oprensningen.
Derfor indbragte administrationen i Region Hovedstaden den 19. september 2024 en klage til Ankestyrelsen over Brøndby Kommunes håndtering af sagen. Administrationen har ikke tidligere klaget til Ankestyrelsen over en kommune, men i denne sag ser administrationen sig nødsaget til det på grund af sagens alvorlige karakter.
Seneste udvikling i sagen (september 2024)
Selvom Brøndby Kommune ikke har fremsendt den ønskede dokumentation, har kommunen fremsendt et notat, som viser, at der rent faktisk er konstateret forurening i kælderen under boligerne. Det er ny viden for regionen. Notatet underbygger administrationens bekymring for, at indeluften i boligerne kan være påvirket af jordforureningen.
Derfor har administrationen opfordret Brøndby Kommune til hurtigst muligt at iværksætte foranstaltninger, der sikrer indeluften i hele byggeriet.
Efterfølgende har regionen modtaget oplysninger om, at kommunen og bygherre arbejder på nogle akutte handlinger med etablering af rumventilation for at sikre enkelte rum i kælderens sydøstlige hjørne. Administrationen har vurderet det fremsendte materiale og de foreslåede tiltag. De akutte tiltag er positive, men den kraftige forurening kan påvirke boligerne i hele byggeriets fodaftryk, dvs. ikke kun i det sydøstlige hjørne af bygningen, hvor rumventilationen etableres. Administrationen vurderer derfor, at dette tiltag ikke er tilstrækkeligt.
Administrationen har den 13. september 2024 sendt udkast til en ny kortlægning af forureningen på grunden, hvoraf det fremgår, at forureningen efter regionens vurdering kan udgøre en sundhedsmæssig risiko i boligerne. Med det nye udkast til kortlægning blev grundejer eksplicit gjort opmærksom på af regionen, at lejere i boligerne skal gøres opmærksom på forureningssituationen.
Brøndby Kommune har oplyst, at de vil fremsende høringssvar til regionens udkast til ny kortlægning af forurening på grunden. Administrationen vil herefter vurdere, om kommunens høringssvar giver anledning til fornyet vurdering.
Senest har kommunen den 24. september 2024 oplyst, at den efterspurgte dokumentation af oprensning, byggeri og risiko forventes fremsendt til Region Hovedstaden i indeværende år.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringen om klage til Ankestyrelsen over Brøndby Kommunes håndtering af forurenet grund til efterretning.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 23. oktober 2024.
Miljø- og klimaudvalget vil blive orienteret om Ankestyrelsens afgørelse, når den foreligger.
David Meinke / Ole Frimodt Petersen
22008410
Administrationen har i samarbejde med Arbejdsmedicinsk Klinik på Bispebjerg Hospital og Helsingør Kommune afholdt et informationsmøde om PFAS-forurening i Kvistgård den 7. oktober 2024, hvor ca. 100 borgere deltog, ligesom flere medier var dukket op bl.a. Frederiksborg Amts Avis, Helsingør Dagblad og DR, der sendte live fra informationsmødet i TV Avisen kl. 18:30.
Informationsmødet blev afholdt, fordi administrationen er i gang med at undersøge grundvandet i Kvistgård, og disse undersøgelser viser indhold af PFAS i grundvandet, der mange steder overskrider den tilladte grænseværdi – nogle målinger overskrider grænseværdien flere tusinde gange. På tre af de undersøgte grunde er der også fundet PFAS i jorden over grænseværdien. Undersøgelserne foretages, da der i området har ligget flere plastvirksomheder og maskinvirksomheder, der har brugt miljøfarlige stoffer som klorerede opløsningsmidler og PFAS-stoffer i deres produktion. Desuden har administrationen fået henvendelser fra borgere om forurening og sygdomstilfælde, som borgerne kobler til forurening fra virksomheden. Gennem længere tid har der været medieomtale af PFAS-forureningen i Kvistgård, herunder omtale af den eksisterende virksomhed Accoat, der fortsat bruger PFAS-stoffer sin produktion.
På informationsmødet orienterede myndighederne om forureningen, helbredseffekter og de videre tiltag, og administrationen fortalte om resultatet af de undersøgelser, der er udført. En hovedpointe var, at selv om der er fundet forurening med PFAS, er der ingen grund til bekymring i forhold til drikkevandet, da det pt. ikke oppumpes fra området under Kvistgård. Derudover kontrollerer vandforsyningen løbende vandet for en række stoffer, bl.a. PFAS, for at sikre, at alle grænseværdier er overholdt. De fleste deltagere var imidlertid mest bekymret for, om virksomheden udsender PFAS-stoffer via skorstene, som kan gøre beboerne i området syge.
Administrationen vil fortsat overvåge PFAS-niveauet i grundvandet under Kvistgård, fordi der i fremtiden kan blive behov for at bruge grundvandet til drikkevand. Øvrige tiltag afventer Helsingør Kommunes vurdering af, om der er en ansvarlig forurener, der kan påbydes at undersøge og rense op. Hvis der ikke en forurener, der kan holdes ansvarlig, bliver det regionens opgave at gennemføre og betale for den eventuelle videre indsats. Desuden kan det tilføjes, at Helsingør Kommune har påbudt virksomheden Accoat at undersøge indholdet af PFAS-stoffer i den røg, der sendes ud fra virksomheden.
24065777
Årsplanen for sager til miljø- og klimaudvalgets kommende møder er vedlagt som bilag 1. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
19035508