Bilag 1: Udkast til mødeplan 2024 for EUD-udvalgAdministrationen indstiller til udvalget for erhvervsuddannelser:
Ifølge kommissoriet for udvalget for erhvervsuddannelser skal udvalget mødes 2-3 halvårligt. På den baggrund har administrationen udarbejdet et forslag til mødeplan for 2024.
Administrationen har i samarbejde med formandskabet udarbejdet en mødeplan for udvalgets møder i 2024. Møderne følger ikke samme kadence, som de øvrige stående udvalg grundet udvalgets arbejdsform, hvor der er lagt op til møder på anden lokation end regionsgården, som eksempelvis uddannelsesinstitutioner, og møder med mere aktiv inddragelse og oplæg af relevante interessenter på erhvervsuddannelsesområdet, såsom studerende og arbejdsmarkedsaktører.
Det foreslås, at udvalget for erhvervsuddannelser holder udvalgsmøder på følgende dage:
Udvalgets mødeplan vedtages af et flertal. Såfremt der efterfølgende er behov for at ændre i mødeplanen, kan mødeplanen kun ændres ved enstemmighed.
Ved tiltrædelse af indstillingen godkendes mødeplanen for udvalget for 2024, og administrationen vil herefter indkalde udvalget til møder.
Sagen forelægges udvalget for erhvervsuddannelser den 7. marts 2024.
David Meinke/Iben Fibiger
24007529
Bilag 1: Udkast til mødeplan 2024 for EUD-udvalg
Administrationen indstiller over for udvalget for flere unge på erhvervsuddannelserne:
I denne sag præsenteres udvalget for de overordnede rammer og udfordringer i erhvervsuddannelsessystemet. I sag 4 vil udvalget få mulighed for med baggrund i sagen at drøfte forslag til emner, hvor udvalget kan bidrage til at løse udfordringerne.
Enhedschef Lise Lotte Toft vil holde et uddybende oplæg, herunder om eksisterende indsatser på området.
Ifølge Arbejdernes Erhvervsråd vil der i 2030 mangle 99.000 faglærte i Danmark, og arbejdsmarkedet skriger efter flere faglærte. Det gælder både indenfor det private og det offentlige område, fx indenfor velfærdsområdet, hvor der er stor mangel på SOSU-uddannede. Det samme gælder den grønne omstilling, hvor den faglærte arbejdskraft er afgørende for, at kunne producere de løsninger, der skal medvirke til at indfri ambitionerne for bl.a. at reducere udledningen af CO2. Samtidigt vælger langt størstedelen af de unge en gymnasial uddannelse efter folkeskolen. En del af dem kommer aldrig videre i uddannelse, og har derfor ikke en kompetencegivende uddannelse. I Region Hovedstaden alene står 20.000 unge udenfor job og uddannelse.
Hvis den udvikling skal vendes, så skal søgningen til erhvervsskolerne øges og frafaldet reduceres. Det kræver både konkrete tiltag og strukturelle ændringer, hvis det skal lykkes.
Erhvervsuddannelser - baggrund og data
Erhvervsuddannelserne (EUD) er en del af ungdomsuddannelsessystemet, og kan vælges direkte efter 9. og 10. klasse, men det er muligt at tage en erhvervsuddannelse hele livet. Der er mere end 100 forskellige erhvervsuddannelser fordelt på fire hovedområder: 1) Omsorg, sundhed og pædagogik, 2) Kontor, handel og forretningsservice, 3) Fødevarer, jordbrug og oplevelser, 4) Teknologi, byggeri og transport. Uddannelserne består af grundforløb, hvor eleverne er på skolen, og et hovedforløb, som veksler mellem oplæring i en virksomhed og undervisning på en skole. Længden på en erhvervsuddannelse kan variere fra 1 til 5 år.
Med erhvervsuddannelsesreformen Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser fra 2014 blev der sat ambitiøse mål for rekrutteringen til erhvervsuddannelserne. Således er det nationale mål, at der i 2025 skal være 25% af de unge, som søger en EUD direkte fra grundskolen, og at tilgangen i 2030 skal ligge på 30%. I Region Hovedstaden har tilgangen ligget relativt stabilt på 13-14% de sidste mange år, med 14,2% i 2021 og 13,4% i 2023. Der er dog store kommunale forskelle, hvor der i Halsnæs kommune var 27,7% af de unge, som i 2023 valgte en EUD direkte efter grundskolen, var der kun 3,8% i Gentofte kommune. For hele Danmark lå optaget direkte fra 9. og 10. kl. i 2023 på 19,4%. Overgangen til ungdomsuddannelser generelt set ligger på over 90% for hver ungdomsårgang, men der er 3 gange så mange unge, som vælger en gymnasial uddannelse efter grundskolen, end der vælger en erhvervsuddannelse.
Bevæggrundene for unges valg af ungdomsuddannelser er mange. En rapport fra FH om fravalg af erhvervsuddannelser blandt unge (bilag 1) viser, at unge lægger særlig vægt på faglig interesse og sociale fællesskaber, når de skal vælge ungdomsuddannelse. Årsagen til de unges valg af ungdomsuddannelse er bl.a., at folkeskolen i for høj grad forbereder eleverne på gymnasiet fremfor en erhvervsuddannelse. Rapporten peger derfor på, at hvis flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen, så skal der mere praktisk undervisning i folkeskolens udskoling, der skal være mere fokus på at etablere sociale fællesskaber på erhvervsuddannelserne og uddannelserne skal indrettes, så det er muligt at vælge en erhvervsfaglig retning uden nødvendigvis at lægge sig fast på en endelig uddannelsesretning.
For voksne over 25 år er det muligt at tage en EUV, som er en særligt tilrettelagt erhvervsuddannelse for voksne. Uddannelsen består også af grundforløb og hovedforløb med praktik, men med relevant erfaring kan uddannelsens varighed forkortes. Blandt den voksne målgruppe har tilgangen til erhvervsuddannelserne de seneste år været faldende.
Manglen på faglærte forværres af, at frafaldet på EUD er stort. I Region Hovedstaden lå tallet i 2022 på ca. 40% frafald. Årsagerne til frafald er mange. Center for viden om erhvervsuddannelser (CEVEU) har netop udgivet et reviewstudie om frafald, fastholdelse og gennemførelse på erhvervsuddannelserne (bilag 2), som peger på følgende faktorer, som gør sig gældende ift. gennemførelse på EUD; fællesskaber og sociale relationer, lærerne og oplærerne (mestre på lærepladserne), praksisrelevans og praksisrelatering, støttepersoner og støtteordninger, adgangen til en praktik- og læreplads, oplæring som læringsrum, sammenhænge mellem uddannelsesmiljø og ungdomsmiljø, elevernes klasse, køn og etnicitet, motivation, stolthed og dannelse.
Der er i Region Hovedstaden er stor gruppe af unge, som slet ikke er kommet i gang med en uddannelse. Det gælder både en ofte udsat gruppe af unge, som ikke har bestået grundskolen eller som har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse, eller unge, som ikke er kommet videre i uddannelse efter studentereksamen. Der er et stort potentiale for at rekruttere disse målgrupper til erhvervsuddannelserne, men det kræver andre indsatser end for de unge, som fortsat går i grundskolen. I arbejdet med de unge udenfor job og uddannelse spiller regionens FGU institutioner en vigtig rolle, og regionen har et godt samarbejde med skolerne og mange gode indsatser på området allerede.
Regionens rolle
Regionerne er ansvarlige for den brede uddannelsesdækning i regionen. Regionsrådets rolle er jf. §34 a i bekendtgørelse af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1189 af 22. august 2022, at koordinere undervisningsudbuddet i regionen, med henblik på at sikre et tilstrækkeligt og varieret udbud til alle unge i regionen. Regionsrådet er høringsberettiget på oprettelse og nedlæggelse af grundforløb på erhvervsuddannelserne. Regionen har et godt samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutionerne i regionen, bl.a. gennem Fremtidens Kompetenceråd og gymnasiesamarbejderne.
Både på nationalt plan og i Region Hovedstaden har der i mange år været fokus på at få flere unge på erhvervsuddannelserne. I Region Hovedstaden har politikerne sat ambitiøse mål på området, først gennem rundbordsaftalen Faglært til vækst (bilag 3) og siden gennem rammeprogrammet Fremtidens Faglærte (bilag 4). Begge programmer er udviklet i samarbejde med relevante aktører, og har skitseret de vigtigste udfordringer og fokusområder for rekruttering til og fastholdelse på EUD i Region Hovedstaden. Der er udviklet flere spændende og relevante projekter gennem de seneste år. For en liste over eksempler på regionens projekter på området, se bilag 5.
Særligt på rekrutteringsdelen har regionen et solidt afsæt gennem indsatsen Copenhagen Skills, som gennem et samarbejde mellem alle erhvervsskoler i regionen samler rekrutteringsindsatser til erhvervsskolerne. Regionen har støttet Copenhagen Skills gennem flere år, senest med en bevilling fra den europæiske socialfond på 11,13 mio. kr. med regional medfinansiering på 9,74 mio. kr. Indsatsen løber frem til og med 2025, og har bl.a. fokus på brobygningsaktiviteter i grundskolen, grønne kompetencer, overgang fra FGU til EUD og rekruttering af studenter, som ikke er kommet videre i uddannelse.
Sagen forelægges udvalget for flere unge på erhvervsskolerne den 7. marts 2024.
David Meinke / Lise Lotte Toft
[Sagsummer i Workzone]
Bilag 1: Bilag 1 til og fravalg af erhvervsuddannelser
Bilag 2: Bilag 2 reviewstudie om frafald fastholdelse og gennemfoersel paa eud 2011-2023
Bilag 3: Bilag 3 Rundbordsaftale Faglært til vækst
Bilag 4: Bilag 4 Rammeprgrammet Fremtidens Faglærte
Bilag 5: Bilag 5 Eksempler på projekter
Administrationen indstiller til udvalget for erhvervsuddannelser:
Der er i kommissoriet for udvalgets arbejde skitseret områder, som udvalget skal beskæftige sig med. Af hensyn til tilrettelæggelsen af det politiske arbejde i udvalget for flere unge på erhvervsuddannelser, og for at kunne prioritere områder, som udvalget finder det særligt vigtigt at fokusere på, har administrationen konkretiseret emnerne fra kommissoriet. Forslagene dækker både over emner, som udvalget kan drøfte og emner, som udvalget kan udmønte midler til.
Sagen lægger op til en drøftelse af udvalgets prioriteringer af emner i 2024.
Kommissoriet for udvalget for erhvervsuddannelser danner rammerne for det politiske arbejde i udvalget. Det fremgår af kommissoriet, at:
"Der nedsættes midlertidigt udvalg på erhvervsuddannelsesområdet, der skal forberede og udvikle Region Hovedstadens indsats for at skabe gode rammer for erhvervsuddannelserne i regionen.
Udvalget skal have fokus på udviklingen af, hvordan erhvervsskolerne kan bæres ind i fremtiden, og hvordan opmærksomheden på, at en erhvervsuddannelse er et attraktivt uddannelsesvalg, kan øges. Det kræver, at kvaliteten på uddannelserne sikres og udvikles; at skolerne har de bedste faciliteter til at uddanne kompetente faglærte, som bl.a. kan understøtte den grønne udvikling i Danmark, og at undervisningen følger ønsker og behov fra erhvervslivet og arbejdsmarkedet.
Tilgangen til erhvervsuddannelserne i Region Hovedstaden skal øges, og de skal ses som et ligeværdigt alternativ til det almene gymnasium for flere folkeskoleelever. Det kan kræve nye indgange til erhvervsuddannelserne for den unge målgruppe. Men det kræver også, at erhvervsskolerne bliver et attraktivt valg for andre målgrupper fx FGU-elever og studenter, som ikke er kommet videre i uddannelse.
Samtidigt skal tilknytningen til uddannelserne sikres. Der skal være gode ungemiljøer på skolerne, og det faglige niveau skal tilpasses elevernes forudsætninger, så kvalitet og faglig trivsel er i top." (bilag 1)
Udvalgets fokusområder
Med udgangspunkt i rammer og udfordringer, som udvalget er blevet præsenteret for i sag 3 - Introduktion til erhvervsuddannelser, har administrationen udarbejdet et forslag til emner, som udvalget kan arbejde med i 2024. Forslaget uddyber og konkretiserer temaer fra kommissoriet med forslag til, hvilke temaer, udvalget kan enten drøfte eller udmønte midler til. Efter udvalgets drøftelse vil administrationen i samarbejde med relevante aktører fra bl.a. erhvervsskolerne, FH Hovedstaden, DI og DA kvalificere temaerne yderligere, så udvalget i samarbejde med Fremtidens Kompetenceråd i maj måned kan sætte udviklingen af et konkret projekt i gang. Administrationen vil desuden involvere relevante oplægsholdere.
Overordnede temaer for udvalgets arbejde:
Forslag til emner, som udvalget kan arbejde med i 2024 inden for de overordnede temaer:
Ved tiltrædelse af indstillingen drøftes udvalgets ønsker til det politiske arbejde i udvalget. Administrationen vil indarbejde udvalgets ønsker i planlægningen af møder, og der vil blive vedlagt en årsplan for udvalget på det kommende møde. Administrationen vil desuden arbejde videre med at kvalificere en konkret projektide, som præsenteres for udvalget på det fælles møde med Fremtidens Kompetenceråd d. 21. maj 2024.
Sagen forelægges udvalget for erhvervsuddannelser den 7. marts 2024.
David Meinke/Iben Fibiger
24007529
Bilag 1: Bilag 1 Kommissorium for midlertidigt udvalg - Flere unge på erhvervsuddannelser.docx
Bilag 2: Bilag 2 Analyse om seksuel chikane på erhvervsuddannelser
Bilag 3: Bilag 3 Campus-udspil Danske Regioner
Bilag 4: Bilag 4 Nye reformveje 2
Administrationen indstiller til udvalget for erhvervsuddannelser:
I budgetaftalen for 2024 blev der afsat 3 mio. kr. til puljen for uddannelse under den regionale udviklingsstrategi. Herunder blev det besluttet, at udvalget for trafik og regional udvikling fik kompetencen til at udmønte midler. På møde den 5. februar 2024 besluttede udvalget for trafik og regional udvikling, at udvalget for erhvervsuddannelser skal komme med anbefalinger til prioriteringen af indsatser til udvalget for trafik og regioal udvikling forud for deres udmøntning af puljen i ultimo 2024.
Regionsrådet har bedt udvalget for trafik og regional udvikling om at udmønte puljen for uddannelse på 3 mio. kr. i 2024. Udviklingsmidlerne skal ifølge budgetaftalen 2024 blandt andet understøtte samarbejde med uddannelsesinstitutioner, vidensinstitutioner, kommuner og andre relevante aktører i indsatser og projekter, som sikrer gode uddannelsesmuligheder og stærke kompetencer til fremtidens arbejdsmarked.
I den regionale udviklingsstrategi 2024 "Fælles om bæredygtig udvikling i hovedstadsregionen" er der fastsat tre ambitioner frem mod 2035 inden for uddannelsesområdet. Målsætningerne kræver et kontinuerligt fokus samt stærke partnerskaber med interessenter og samarbejdspartnere, hvis målene skal nås.
I forlængelse af strategiens målsætninger har regionsrådet også vedtaget tre konkrete indsatsområder for 2024 og 2025, som også udgør afsættet for de projekter og tiltag, der kan bevilges under puljen for uddannelse:
I bilag 1 fremgår mål, ambitioner og indsatsområder for uddannelse som et uddrag af den regionale udviklingsstrategi.
Forslag til prioriteret indsats i 2024
Administrationen foreslår, at hele puljen for uddannelse i 2024 på 3 mio. kr. bruges på indsatsen om kompetencer til den grønne omstilling og til regionens velfærdstilbud. Indsatsområdet understøtter ambitionen i den regionale udviklingsstrategi om, at arbejdsmarkedet skal opleve reduceret mangel på arbejdskraft inden for det grønne område og velfærdsområdet.
Med forslaget lægges op til at udnytte, at regionsrådet den 30. januar 2024 har godkendt, at det midlertidige udvalg i 2024-2025 netop skal have et særskilt fokus på at få flere unge på erhvervsuddannelser. Det midlertidige udvalgs kommissorium lægger op til, at udvalget bidrager til at kvalificere projekter på erhvervsuddannelsesindsatsen forud for, at udvalget for trafik og regional udvikling skal tage stilling til den konkrete udmøntning af puljen til uddannelse.
Med indsatsen ønsker regionen at løse udfordringen med manglende kompetencer til den grønne omstilling og velfærdssektoren. Særligt er der mangel på faglærte, og både rekruttering til erhvervsuddannelserne og fastholdelse på uddannelserne er en stor udfordring i forhold til at sikre nok uddannede faglærte. Samtidig stiller den grønne omstilling nye krav til erhvervsuddannelserne, og det kræver fornyede didaktiske forløb og kompetencer for underviserne.
Manglende faglærte i Region Hovedstaden er ikke en ny udfordring, og regionen har derfor også et solidt afsæt for det videre arbejde med bl.a. rammeprogrammet Fremtidens Faglærte, som rammesætter udfordringer og muligheder for området, samt gode erfaringer fra tidligere projekter.
Region Hovedstaden nedsatte i 2022 Fremtidens Kompetenceråd, som er sammensat af centrale aktører, der som helhed repræsenterer gymnasier, professionshøjskoler, universiteter, erhvervsskoler, elever, kommuner og arbejdsmarkedets parter. Rådet drøfter de vigtigste uddannelsespolitiske dagsordner i hovedstadsområdet, og kan rådgive regionsrådet om udmøntninger og udvikling af projekter. Der er grundlæggende stor opbakning til regionens mission om at samle parter om de vigtigste dagsordener.
Hvis erhvervsskoleområdet prioriteres med hele puljen i 2024, vil de to andre ambitioner i den regionale udviklingsstrategi, bred uddannelsesdækning og unge udenfor job og uddannelse, først kunne prioriteres de kommende år. Det er administrationens vurdering, at det grundet nuværende indsatser på områderne og behov for yderligere projektmodning, ikke er aktuelt med nye projekter på områderne i 2024.
For en beskrivelse af status på indsatsområderne, samt overblik over eksisterende projekter på områderne, se bilag 2.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager udvalget orienteringen om proces for udarbejdelsen af anbefalinger til udmøntning af puljen for uddannelse under den regionale udviklingsstrategi til efterretning. Administrationen vil herefter forelægge en sag til udvalget på et kommende møde, hvor det skal drøftes, hvilket prioriteringer for udmøntningen af puljen udvalget vil anbefale videre til udvalget for trafik og regional udvikling, når de skal endeligt udmønte puljen i medio 2024.
Sagen forelægges udvalget for erhvervsuddannelser den 7. marts 2024.
David Meinke/Iben Fibiger
24007529
Bilag 1: Bilag 1 - Målsætninger og indsatsområder på uddannelsesområdet (1)
Bilag 2: Bilag 2 - Status på indsatsområder på uddannelse
Tomt indhold