Bilag 1: Biodiversitetsstrategi for Region Hovedstaden. En stærkere hospitalsnatur 2025-2027Godkendt.
Sofie de Bretteville Olsen (A) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Anbefalet.
Sofie de Bretteville Olsen (A) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Region Hovedstadens hospitalers grønne udearealer dækker et område på cirka 2,4 millioner kvadratmeter, og her lever flere af landets truede dyr og planter. Administrationen har et ønske om at forvalte disse områder på en bæredygtig og ambitiøs måde til gavn for biodiversiteten. Desuden sætter både patienter, pårørende og medarbejdere pris på biodiversitet, når de bruger regionens matrikler.
Derfor er der lavet en biodiversitetsstrategi, som i forlængelse af regionsrådets målsætning om at reducere CO2-udslippet fra hospitalerne Grøn2030-programmet øger fokus på de planetære grænser. Biodiversitetsstrategien imødekommer også Ungeklimarådets anbefaling om netop at udarbejde en strategi for lokal biodiversitet, der skal fremme borgernes tilknytning til naturen. Én af Ungeklimarådets endelige anbefalinger fra april 2025 peger på at genoprette og beskytte den nuværende natur og inkludere flere grønne områder, planterige facader og hjemmehørende arter samt understøtte sammenhængende naturområder som grønne korridorer og vild natur.
Med denne sag skal det besluttes, om Biodiversitetsstrategi for Region Hovedstaden - En stærkere hospitalsnatur 2025-2027 kan vedtages.
På mødet i miljø- og klimaudvalget vil vicedirektør i Center for Ejendomme, Lillian Rasch Madsen, holde et oplæg om biodiversitetsstrategien.
Administrationen har udarbejdet en ambitiøs strategi for styrket biodiversitet på hospitalernes matrikler (se strategien i sin fulde længde i bilag 1 og i en pixi-udgave i bilag 2), der skal skal bidrage positivt til patienters trivsel og skabe værdi for dem, deres pårørende, medarbejdere og regionens øvrige borgere. Målet med strategien er at fremme mangfoldigheden af arter på naturens egne præmisser ved at oprette flere tusind kvadratmeters vild natur og også prioritere mindre beplantninger af græsflader, vådområder og engbevoksninger, så de fremmer biodiversitet. Implementeringen af biodiversitetsstrategien vil bidrage til reduktion i regionens CO2-udslip, blandt andet gennem mindsket brug af maskiner og transportomkostninger.
Strategien sætter ind med en bred vifte forskellige initiativer, der skal give mest mulig trivsel for dyr og planter ved at omlægge så store områder i regionen som muligt på en måde, der ikke generer det enkelte hospital. Samtidig tages der hensyn til pollenallergikere i valget af plantearter. Strategiens indsatser for en styrket biodiversitet samler sig under tre overordnede temaer:
1. Ny arbejdskultur i driften af regionens udendørsarealer
Når biodiversiteten styrkes på regionens mange udearealer, ændres både det æstetiske udtryk, mængden af arbejdsopgaver og måden, der arbejdes på. Korrekt pleje af naturen skal give områder, der fremstår pæne og veldefineret, mens de samtidig giver plads til mangfoldighed og “vildskab”.
Med strategien vil der fremover i driften af Region Hovedstadens udendørsarealer blive stillet konkrete krav om arbejdsprincipper, der fremmer biodiversiteten, f.eks. krav om valg af egnede hjemmmehørende planter, prioritering af levesteder for mindre dyreliv, plads til ”ukrudt” og vildtvoksende planter, plads til uberørte naturområder og genanvendelse af grønt affald.
Ressourcer skal genanvendes, og forbruget skal begrænses endnu mere. Administrationen er næsten i mål med at kortlægge og digitalisere data om udearealerne. Dermed bliver regionen i stand til at opnå målbare resultater i arbejdet med at forbedre biodiversiteten - f.eks. hvor meget CO2-aftrykket reduceres, når større dele af vores udearealer beplantes.
2. Stærkere hospitalsnatur med mere biodiversitet
Under dette tema vil administrationen arbejde med, at der på Region Hovedstadens udendørsarealer skabes levesteder, der i videst muligt understøtter biodiversiteten. Ved at omlægge f.eks. græsplæner til en mere fritstående og varieret sammensætning af planter, skabes en mangfoldighed af levesteder og en større interaktion imellem dyr og planter.
Center for Ejendomme planlægger at omlægge 121.000 kvadratmeter til naturgræs, svarende til mere end halvdelen af regionens græsarealer. Der arbejdes på lignende løsninger for andre typer beplantninger, så en større procentdel af regionens udendørsarealer omlægges til vildtvoksende udendørsarealer med selvstyrende naturpleje. Ved at oprette flere sammenhængende områder, som giver levesteder og fødekilder til forskellige dyr og planter, understøttes biodiversiteten, og der skabes plads for flere interaktioner imellem arterne. Ved udgangen af 2027 forventer administrationen at kunne dokumentere en større mangfoldighed af arter på regionens udearealer.
3. Drift på naturens præmisser
Ved at ændre arbejdskulturen og drifte naturen på dens egne præmisser er målet under dette tema at skabe en mere vild beplantning og større variation af arter på regionens udearealer. Med strategien omlægges dele af regionens udendørsarealer til en plejeform, der frigiver plads til lommer af uberørte naturområder, hvor forskellige dyr og planter kan interagere til gavn for biodiversiteten.
Ved at samle så store arealer af uforstyrret natur som muligt og ved at tilpasse udendørsarealerne til det omkringliggende landskab modvirkes såkaldt habitats-fragmentering, så dyr og planter kan interagere på tværs af landskabet, både på og udenfor regionens udearealer. Med omlægningen skabes plads til naturlig frøsåning, jordforbedring, forsumpning og naturlig dekompostering over tid. Det giver større trivsel for insekter og ukrudt og styrker biodiversiteten på en måde, der ikke generer det enkelte hospital.
De tre temaer i strategien omfatter i alt syv konkrete tiltag:
Administrationen videreudvikler og tilpasser strategien og indsatserne i løbende dialog med hospitalerne og i takt med, at der gøres flere erfaringer i arbejdet med at skabe en endnu stærkere hospitalsnatur.
Ved tiltrædelse af indstillingen godkendes Biodiversitetsstrategi for Region Hovedstaden - En stærkere hospitalsnatur 2025-2027.
Startegien kan implemteres umiddelbart efter godkendelse. Implementeringen sker inden for egne økonomiske rammer for at sikre fremdrift i de planlagte tiltag. Hovedparten af aktiviteterne i etape 1 vil blive gennemført i løbet af september og oktober 2025. Etape 1 drejer sig blandt andet om tiltag på Amager Hospital, Rigshospitalet Blegdamsvej og Glostrup, Bispebjerg og Gentofte Hospitaler samt Stolpegården og omfatter initiativer som oprettelse af naturgræs, blomsterenge, levesteder, for dyreliv, nyplantede træer og vådområder.
Med afsæt i etapeplanen (se side 10-11 i bilag 1) vil administrationen fortsætte arbejdet med at implementere strategien i de kommende år i det tempo, som de økonomiske rammer tillader.
Udgifter til at udmønte de initiativer, der skitseres i strategien, afholdes af den administrative ramme. Udgifterne vurderes at løbe op ca. 3,2 mio. kr. til etableringsudgifter over en årrække. Hertil skal forventes et årsværk til en projektleder samt øvrige driftsomkostninger. Initiativerne implementeres i takt med, at der kan findes midler i Center for Ejendommes eksisterende driftsbudget.
I forbindelse med en budgetaftale kan det vælges at afsætte midler til at implementere flere dele af eller hele strategien for herigennem at fremskynde initiativerne.
I forlængelse af strategiens godkendelse, udarbejder administrationen en pressemeddelelse som afsæt for en bred kommunikationsindsats i andet halvår af 2025.
Udover regionens egne platforme, infoskærme og sociale medier retter indsatsen sig mod lokale og regionale medier samt relevante fag- og brancheblade og "grønne" medier.
Hertil forberedes cases og tænkes i forskellige nyheds- og reportageformater, herunder også klummer og kommentarstof med politiske afsendere.
Strategien foreslås også lanceret for offentligheden ved et kick-off-event på f.eks. Bispebjerg Hospital i september, hvortil pressen inviteres, og med deltagelse af politiske repræsentanter og repræsentanter for ungeklimarådet, hospitalsledelser - og medarbejdere og øvrige samarbejdspartnere og interessenter.
Der produceres også informationsskilte til opsætning på de grønne områder og senere planlægges events og naturvandringer for offentligheden i takt med, at strategien implementeres.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 27. august, forretningsudvalget den 23. september og regionsrådet den 30. september 2025.
Lillian Rasch Madsen / Torben Jarlholm-Jensen
25045972
Bilag 1: Biodiversitetsstrategi for Region Hovedstaden. En stærkere hospitalsnatur 2025-2027
Bilag 2: Pixi-udgave af biodiversitetsstrategien En stærkere hospitalsnatur 2025-2027
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Anbefalet, idet udvalget gerne vil takke Ungeklimarådet for deres store indsats.
Sofie de Bretteville Olsen (A) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet nedsatte Ungeklimarådet den 16. maj 2023 på baggrund af konstitueringsaftalen for Region Hovedstaden 2022-2025. Kommissoriet for Ungeklimarådet er vedlagt som bilag 1. Ungeklimarådet er nedsat frem til udgangen af indeværende valgperiode, og rådet har afsluttet begge sæsoner med præsentationer af sine anbefalinger på dialogmøder med regionsrådet henholdsvis den 14. maj 2024 og den 8. april 2025 (vedlagt som bilag 2 og 3).
Miljø- og klimaudvalget drøftede på sit møde den 20. november 2024 Ungeklimarådets foreløbige arbejde og hvilken værdi, det har skabt for regionen med et ungeklimaråd. Regionsrådet blev forelagt en mitvejsevaluering af Ungeklimarådets arbejde den 10. december 2024.
Der lægges med sagen op til en endelig afrapportering af Ungeklimarådets arbejde fra 2023-2025.
Regionsrådet nedsatte Ungeklimarådet i Region Hovedstaden med det formål at få input til at forbedre og udvikle indsatsen med den grønne omstilling i regionen. Ungeklimarådet har nu gennemført to sæsoner, der er løbet fra september-forår efterfulgt af diverse aktiviteter. Rådet har bestået af ca. 11 unge mennesker udpeget af organisationer, der arbejder med miljø-, natur- og klimadagsordenen. De organisationer, der har haft stabile repræsentanter i Ungeklimarådet, er følgende:
I Ungeklimarådets kommissorium var 17 organisationer udpeget til at få en invitation til at deltage i rådet, men de øvrige organisationer har ikke haft mulighed for at stille med en repræsentant.
Ungeklimarådets indsats og udbytte
Det er administrationens vurdering, at Ungeklimarådet i løbet af deres to første sæsoner er kommet godt fra start med arbejdet som det første regionale ungeklimaråd, da det har lykkedes med at sætte fokus på unges opfattelse af klimadagsordenen og bidraget med konkrete idéer til den grønne omstilling af Region Hovedstaden.
På de to sæsoner har Ungeklimarådet bl.a. konstitueret sig; udarbejdet en forretningsorden; deltaget på aktuelle konferencer og arrangementer og udarbejdet to sæt anbefalinger til regionsrådet. De har lyttet til oplæg med forskellige vinkler på regionens arbejde med den grønne omstilling, smagt på hospitalsmad og besøgt helikopterlandingspladsen på Rigshospitalet efter eget ønske. De har været på besøg på Station på Frederiksberg, som er et hus for tværgående innovationssamarbejder, samskabelse og studenterengagement; på Regionsgården i Hillerød, på Dansk Arkitekturcenter, holdt møde i Mellemfolkeligt Samvirkes lokaler og på Bispebjerg Hospital, i Center for Ejendommes bygning på Borgervænget samt i særlige lokaler på Blegdamsvej ved Rigshospitalet. Desuden blev forpersonen og udvalgsformanden for miljø- og klimaudvalget ringet op af P4 København til en snak om Ungeklimarådets første sæt anbefalinger. Og i budgetaftalen 2025 er Ungeklimarådet anerkendt for deres arbejde: "Vi sætter stor pris på Ungeklimarådets arbejde og anbefalinger. De har mindet os om, at vi skal passe på miljøet og naturen, hvor vi kan. Derfor vil vi i Region Hovedstaden fortsætte vores arbejde med at bidrage til en forbedring af biodiversiteten på regionens arealer."
Ét af hovedformålene med Ungeklimarådet har været at aflevere anbefalinger til regionsrådet. Det har de gjort på to dialogmøder (i foråret 2024 og foråret 2025), som begge har været vellykket med et stort fremmøde, gode drøftelser og udveksling af idéer og synspunkter. Formatet for de to præsentationer var næsten ens, men anden gang bød også på en opsamlingsrunde, hvor alle politikere kunne byde ind med, hvad de tog med sig fra dialogmødet. De unge syntes, at det fungerede godt, ligesom de følte sig lyttet til og anerkendt i deres arbejde, samtidig med at de har en forventning om, at idéerne føres videre ind i budgetforhandlingerne. Der var stor anerkendelse fra politikerne over de unges ambitionsniveau og visionære idéer. Flere budgetinitiativer har også haft samme fokusområder som Ungeklimarådets anbefalinger.
Ungeklimarådets medlemmer fortæller selv, at de synes, at det har været rigtig godt, motiverende, inspirerende, spændende og meget lærerigt at deltage i Ungeklimarådet, ligesom de har været tilfredse med samarbejdet med rådssekretariatet i Center for Regional Udvikling og oplæg fra regionens ansatte. De unge i klimarådet oplever, at anbefalingerne er taget seriøst af både administration og politikerne og at de er blevet hørt. Ved siden af betjeningen af regionens Ungeklimaråd har administrationen deltaget i bl.a. erfaringsforummøder om ungeklimaråd i Danmark og haft kontakt til andre regioner om oprettelse af unge(klima)råd. I disse sammenhænge kan administrationen bidrage med mange erfaringer om inddragelse og fastholdelse af unge og frivillige samt samspillet mellem borgere og politikere.
Ungeklimarådets egen ambition for anden sæson var at øge opmærksomheden om sin eksistens og gøre sig mere synlig i den offentlige debat og blandt andre unge. Desværre er dette mål ikke blevet indfriet i den grad, som var forventningen på grund af manglende tid og ressourcer til en større kommunikationsindsats og interessentmobilisering. Administrationen har stået til rådighed med understøttelse af rådet med at skrive debatindlæg og tilbudt praktiske oplysninger og foranstaltninger. Ét debatindlæg så dagens lys i Sygeplejersken (fagblad for sygeplejersker), hvor der blev sat fokus på vigtigheden af bæredygtighed i sundhedssektoren.
Ønske om et tættere samarbejde mellem Ungeklimarådet og regionsrådet
Ungeklimarådet havde efter første sæson givet udtryk for, at de ønskede sig et tættere samarbejde med politikerne i regionsrådet for at styrke relationen og mindske afstanden. Ungeklimarådet blev af miljø- og klimaudvalget inviteret til at holde oplæg på et udvalgsmøde. Særlige opmærksomhedspunkter blev drøftet, ligesom miljø- og klimaudvalget kunne komme med input til Ungeklimarådets tema og fokus for anbefalingerne samt det fremtidige samarbejde. Regionsrådsformand Lars Gaardhøj (A) og udvalgsformand for miljø- og klimaudvalget Line Ervolder (C) har ligeledes deltaget i Ungeklimarådets møder for at øge den gensidige forståelse for, hvad der kan lade sig gøre og forventningsafstemme resultatet af rådets arbejde. Desuden har administrationen haft fokus på at dele relevant information fra politiske møder i regionen for at bygge bro mellem Ungeklimarådet og regionsrådet, ligesom miljø- og klimaudvalget på et udvalgsmøde har drøftet, hvordan samarbejdet mellem udvalget og Ungeklimarådet kunne udbygges med henblik på at øge inddragelsen af de unges vinkel i den politiske proces.
Forpersonskabet for Ungeklimarådet (Hjalte Drejer Jørgensen og Sarah Vestergaard) har også deltaget i flere konferencer og arrangementer sammen med politikerne, hvor de har repræsenteret og været talerør for unge i regionen. De har således deltaget i Greater Copenhagens bestyrelsesmøde på opfordring af regionsrådsformanden, forpersonen har deltaget i debat ved siden af regionsrådsformanden ved Local Development Forum den 25. september 2024, forpersonen har deltaget i debat ved Region Hovedstadens ledelseskonference den 13. november 2024, og næstforpersonen har deltaget i DUF’s nordisk ungeseminar den 7.-9. februar 2025, hvor hun faciliterede en workshop og svarede på spørgsmål sammen med regionsrådsformanden. Herudover har andre medlemmer også deltaget i øvrige arrangementer f.eks. Klima- og Omstillingsrådets workshop-række om dansk landbrug, Nordisk Ungeklimakonference på Ungdomsøen, forpersonens deltagelse og oplæg på Læger for klimaets generalforsamling.
Mødestruktur og arbejdsform
Ungeklimarådet har i begge sæsoner mødtes til fire fysiske møder, og mellem hvert fysiske møde har de også mødtes virtuelt over Teams, ligesom de har mødtes i forbindelse med præsentationen af anbefalingerne for regionsrådet. Derudover har mindre arbejdsgrupper mødtes med jævne mellemrum, eller de har mødtes i andre sammenhænge uden administrationens tilstedeværelse. Da deltagerne både har studier og arbejde på mange forskellige tidspunkter af dagen, og der ligeledes er deltagere med mere faste arbejdstider kan det være vanskeligt at finde tidspunkter til møderne, hvor alle kan deltage. Og da mange af medlemmerne er frivillige, har mødedeltagelsen været lidt svingende. Derfor har det været muligt at sende en suppleant til møderne, hvilket dog kun er benyttet få gange, idet medlemmerne selv ønsker at være til stede og ofte melder fra med kort varsel grundet sygdom o.lign. Men der har været en fast kerne i Ungeklimarådet, som har sikret den fornødne energi til at føre arbejdet fremad.
Sekretariatsbetjeningen af Ungeklimarådet
Sekretariatsbetjeningen af Ungeklimarådet bygger videre på Region Hovedstadens store erfaring med borgerinvolvering i de politiske processer. Også på det regionale udviklingsområde er der stor erfaring og kompetencer i forhold til borger- og interessentinvolvering fra bl.a. opgaveudvalg, borgermøder, borgersamlinger, kompetenceråd og symposier mv. Der lægges i kommissoriet op til, at rådet selv udpeger de emner, de ønsker at arbejde med og hvordan. Dette "armslængdeprincip" mellem Ungeklimarådet og regionen har gjort at betjeningen af rådet har været mindre styrende og mere faciliterende. Rådets møder har således været planlagt som en vekselvirkning mellem oplæg fra administrationen og på baggrund af input og ønsker fra forpersonskabet og de øvrige rådsmedlemmer. Desuden har rådsmedlemmerne på egen hånd søgt information og viden hos både ansatte i regionen og eksperter fra universiteter mv. til deres arbejde med anbefalingerne til regionsrådet. Herefter har administrationen kvalitetssikret anbefalingerne.
Bilag 4 uddyber administrationens bemærkninger til evaluering af Ungeklimarådets virke fra 2023-2025, herunder den værdi der er skabt og de metoder, der er brugt i betjeningen af Ungeklimarådet.
Ved tiltrædelse af indstillingen godkendes afrapporteringen af Ungeklimarådets arbejde i 2023-2025. Ungeklimarådets virke udløber med indeværende valgperiode. Der vil i forbindelse med en kommende konstituering af nyt regionsråd for Region Østdanmark kunne tages stilling til om Ungeklimarådet skal videreføres evt. i sit nuværende eller revideret format.
Til hver af Ungeklimarådets sæsoner er der blevet afsat 100.000 kr. til finansiering af Ungeklimarådet og dets aktiviteter. Beløbet dækker udgifter til ekstern facilitering, forplejning og transport til rådets møder, udgifter til et årligt temamøde, udgifter til grafisk layout samt øvrige aktiviteter for rådet. Desuden har administrationen brugt op til et årsværk på betjeningen af Ungeklimarådet, herunder planlægning og mødeafvikling, research, sparring, facilitering og koordinering mv.
I første sæson blev der brugt 63.361 kr. til ekstern facilitering, forplejning og transportudgifter i forbindelse med afvikling af Ungeklimarådets møder.
I anden sæson blev der brugt 13.828 kr. primært til forplejning i forbindelse med afvikling af Ungeklimarådets møder.
I alt er der således brugt 77.189 kr. fra 2023-2025 på hovedsageligt ekstern facilitering og forplejning til Ungeklimarådet.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 27. august, forretningsudvalget den 23. september og regionsrådet den 30. september 2025.
David Meinke / Iben Fibiger
25044531
Bilag 1: Kommissorium for Ungeklimarådet
Bilag 2: Ungeklimarådets anbefalinger til regionsrådet den 14. maj 2024
Bilag 3: Ungeklimarådets endelige anbefalinger, april 2025
Bilag 4: Administrationens vurdering af Ungeklimarådets arbejde 2023-2025
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Drøftet.
Sofie de Bretteville Olsen (A) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Formandskabet for miljø- og klimaudvalget ønsker at repræsentere udvalget ved et foretræde for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg den 28. august 2025. I denne sag har regionens udvalg mulighed for at drøfte budskaber, som de ønsker, at formandskabet adresserer på foretrædet.
Formandskabet for regionens miljø- og klimaudvalg har ønsket at adressere problematikken omkring råstoffer for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg ved et foretræde, og nu opfordres hele udvalget til at byde ind med budskaber, som formandskabet skal tage med til foretrædet. Udvalget var på sit møde den 25. juni 2025 enige om, at det fortsat er vigtigt at arbejde for ambitionerne fra konstitueringsaftalen, hvor der står, at "Partierne er enige om, at der sammen med Danske Regioner skal lægges pres på Folketinget for at få ændret den forældede lovgivning på råstofområdet, således at vi kan bevare den smukke natur, der er i Region Hovedstaden. Partierne forpligter hinanden på, at Region Hovedstaden intensiverer arbejdet med genanvendelse af råstoffer".
Det bliver stadig sværere at finde og udlægge tilstrækkeligt med råstofressourcer i Region Hovedstaden, og der graves tættere på borgerne og lokalsamfund, som må leve med de gener, som en råstofindvinding medfører. Råstoffer er ikke en fornybar ressource, så de råstoffer, der graves op af jorden, skal bruges med omtanke for fortsat at sikre en national forsyningssikkerhed. Regionerne skal tage et fælles ansvar for råstofforsyningen. Forbruget af genbrugte, genanvendte og alternative materialer bør øges i bygge- og anlægssektoren for at reducere forbruget af de primære råstoffer. Lovgivningen er forældet på råstofområdet. Der er behov for lovændringer for at sikre forsyningssikkerhed, kompensere generne for omgivelserne samt øge genanvendelse af alternative ressourcer. Regeringen har i regeringsgrundlaget tilkendegivet, at der skal laves en national råstofstrategi. Regionerne har ikke set et udspil på skrift endnu.
Ved tiltrædelse af indstillingen har udvalget drøftet det kommende foretræde for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg vedrørende råstof-problematikken. Formandskabet vil berette om resultaterne af foretrædet for udvalget på et kommende udvalgsmøde.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 27. august 2025.
David Meinke / Iben Fibiger
25050176
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Sofie de Bretteville Olsen (A) deltog ikke i sagens behandling.
Miljø- og klimaudvalget har ønsket at høre om Råstof-initiativets erfaringer med at reducere i råstofforbruget til anlægsarbejder. Råstof-initiativet er et bredt forankret partnerskab af offentlige og private aktører.
Region Hovedstaden er en del af et lignende partnerskab, der hedder "Sammen om mindre råstofforbrug", som ligeledes involverer offentlige og private partnere, der sammen arbejder på at reducere råstofforbruget i specielt anlægsprojekter. Her bliver der blandt andet arbejdet med, hvordan kalkstabiliseret jord kan erstatte store mængder af sand og grus. På sit møde den 17. juni vedtog regionsrådet at underskrive en hensigtserklæring i regi af dette projekt. De to projekter samarbejder på tværs og koordinerer aktiviteter.
Desuden arbejder Region Hovedstaden i Program for bæredygtigt og cirkulært byggeri med at styrke efterspørgslen på genanvendte byggematerialer, gennem en række projekter både internt i egne byggerier og sammen med offentlige bygherrer fra kommunerne og private bygherrer, blandt andet boligselskaber.
På mødet i miljø- og klimaudvalget vil projektleder for Råstof-initiativet i Region Midtjylland, Kirstine S. Nielsen, samt Kristoffer Sindby, der er en partner i Råstof-initiativet, holde et oplæg om partnerskabet, dets forskellige arbejdsspor, vejen frem mod færre råstoffer i anlægsprojekter samt en orientering om et pilotprojekt, hvor der udvikles en ny type stabilgrus.
Hvert år anvendes ca. 70 procent af det danske råstofforbrug inden for bygge- og anlægssektoren til nye veje, jernbaner, parkeringspladser, cykelstier mv. Derfor er der et stort potentiale i at finde veje til at reducere trækket på nye råstoffer inden for anlægsprojekter.
Råstof-initiativet
Region Midtjylland er lead på Råstof-initiativet sammen med virksomheden NCC, der indvinder råstoffer og anlægsgartnervirksomheden Malmos, der er en del af IDVerde. Råstof-initiativet er et bredt partnerskab, der arbejder for at nedbringe råstofforbruget til anlægssektoren. Der er i dag 22 partnere på tværs af råstofværdikæden fra myndighed til råstofindvinder, bygherre, rådgiver, entreprenør, forsknings- og uddannelsesinstitution. Partnerskabets ambition er at ændre vaner og normer i anlægssektoren, så der kan udvikles nye standarder for mængden af sand, grus og sten i anlægsarbejder, og så vejen kan banes for genanvendelse og erstatning af flere råstoffer i anlægssektoren. Partnerskabet er startet op med et specifikt fokus på de lettere anlægsarbejder, herunder fortove, cykelstier, pladser og mindre kommuneveje, hvor der ofte anvendes flere råstoffer end påkrævet. På sigt kan erfaringer og metodeudvikling fra partnerskabet udbredes til den øvrige del af bygge- og anlægssektoren. Læs mere om Råstof-initiativet her: Råstof-initiativet - Regional Udvikling
Region Hovedstadens aktiviteter til reducering af råstofforbrug
Regionsrådet afsatte midler fra 2023-2026 til Program for bæredygtigt og cirkulært byggeri, som arbejder med at øge mængden af sekundære råstoffer i bygge- og anlægsprojekter. Det gøres blandt andet gennem følgende projekter, som afsluttes med udgangen af 2026:
- Sammen om mindre råstofforbrug: Et partnerskab, hvor 15 offentlige og private partnere er gået sammen om at arbejde for at reducere brugen af primære råstoffer i anlægsprojekter. Projektet promoverer blandt andet brugen kalkstabiliseret jord som erstatning for grus og sand i anlægsprojekter. Projektet drives af Center for Offentlig og Privat Innovation (CO-PI).
- Donerbygningsplatformen: En digital platform, støttet af digitaliseringsfonden, der skal gøre det nemmere at designe, planlægge og høste brugte materialer til nye byggerier fra bygninger, der står til nedrives på et senere tidspunkt.
- Materialestationer: Fysisk lokalitet til opbevaring af materialer offentlige myndigheder, hvor vi kan købe og sælge brugte byggematerialer til hinanden.
- Taskforce til bygherrer: 25 timers gratis rådgivning til bygherrer i konkrete projekter, der skal hjælpe dem i gang med at arbejde med genbrug og genanvendelse af materialer i bygge- og anlægsprojekter og som krav i udbud.
- Ler som byggemateriale: Innovationsprojekt, hvor Region Hovedstaden sammen med DTU og en entreprenør har udviklet en maskine, der kan sammenpresse kalkstabiliseret jord til elementer, der kan bruges til at bygge med.
- Uddannelse: Samarbejde med Byggeriets Uddannelser om opkvalificering af arbejdskraften til at arbejde med genbrugte materialer, selektiv nedrivning og design for adskillelse.
- Videndeling og erfaringsudveksling: Udarbejdelse af "best cases" og etablering af videndelingsnetværk og konferencer på tværs af byggeriets parter er en del af mange af programmets projekter.
- Samarbejde med myndigheder om ændring i regulering, hvor der er barrierer for brug af sekundære råstoffer, såsom lerjod og genanvendte materialer. Dette inbefatter også EU-interessevaretagelse i forbindelse med den kommende retsakt for cirkulært byggeri samt løbende møder med Social- og Boligstyrelsen om konkrete praksisændringer og videndeling.
- Partnerskab for overskudsjord og ressourcer: Et tilbud til kommuner om at få en mere bæredygtig håndtering af overskudsjord og andre ressourcer, herunder som erstatning for sand og grus.
-Jordbasen: Udarbejdelse af en digital platform, hvor bygherrer, entreprenører, rådgivere og andre med bygge- og anlægsprojekter på få minutter kan udbyde eller efterlyse jordpartier.
Ved tiltrædelse af indstillingen har udvalget taget orienteringen om Råstof-initiativets erfaringer med at reducere i råstofforbruget til efterretning.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 27. august 2025.
David Meinke / Charlotte Schleiter
25046514
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Sofie de Bretteville Olsen (A) og Kristine Kryger (B) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet besluttede på sit møde den 13. maj 2025 at sende forslag til Råstofplan 2025 og den tilhørende miljørapport i offentlig høring og partshøring i perioden 15. maj - 31. juli 2025. Regionen har modtaget 158 høringssvar. I denne sag gives en status på de overordnede kommentarer til råstofplanen og procesmæssige konsekvenser ved evt. justering i planen.
Regionerne har ansvar for at udarbejde en råstofplan for indvinding af og forsyning med råstoffer i Region Hovedstaden. Planen fastlægger de overordnede retningslinjer for råstofindvinding, og den skal omfatte en periode på mindst 12 år og evalueres af regionsrådet efter 4 år.
Region Hovedstadens gældende råstofplan er fra 2012, da Råstofplan 2016/2020 blev hjemvist af Miljø- og Fødevareklagenævnet den 20. december 2023. Regionsrådet besluttede den 16. april 2024, at der skulle udarbejdes en ny Råstofplan 2025, hvor den hjemviste Råstofplan 2016/2020 indarbejdes.
Forslag til Råstofplan 2025 samt tilhørende miljørapport har været i 11 ugers offentlig høring og partshøring i perioden fra den 15. maj 2025 til den 31. juli 2025.
Partshøringen har givet mulighed for, at naboerne til nye graveområder involveres og høres om planerne for nye grave- og interesseområder. Dette er med til at sikre, at alle relevante hensyn, herunder lokale forhold og potentielle miljøpåvirkninger, bliver taget i betragtning, inden der træffes en endelig beslutning. I partshøringen fik de berørte borgere direkte henvendelse om de foreslåede planer og havde mulighed for at indsende skriftlige høringssvar.
Samtidig med partshøringen har forslaget og miljørapporten været i offentlig høring. Ved den offentlige høring kunne alle komme med bemærkninger til forslag til Råstofplan 2025 og tilhørende miljørapport.
I høringsperioden har administrationen afholdt fire borgermøder med information om høringsproces, arealinteresser, samt hvordan regionen har forholdt sig til væsentlige miljøpåvirkninger. De fire borgermøder foregik på følgende lokationer:
Høringssvarene
Regionen har modtaget 158 høringssvar.
Høringssvarene fra borgere omhandler bekymringer om gener fra vibrationer, støj, støv, trafik og sikkerhed i relation til grave- og interesseområder. Derudover handler høringssvarene fra borgerne også om tidsperspektiv for generne og de økonomiske konsekvenser for borgerne, herunder den manglende mulighed for økonomisk kompensation. De fleste høringssvar fra borgere nævner også bekymring for landskabs- og naturværdier og beskyttede arter. En del borgere nævner også sammenlægningen med Region Sjælland som grundlag for ikke at lave en revision af råstofplanen på nuværende tidspunkt.
Kommuner og interesseorganisationer har fremsendt høringssvar med bemærkninger hovedsageligt vedr. hensyn til landskab, natur, grund- og drikkevandsressourcer.
Råstoferhvervet og Region Sjælland har i deres høringssvar udtrykt bekymring for en utilstrækkelig udpegning af graveområder og for mange opsatte forudsætninger til nye graveområder, der vil hindre udnyttelsen af ressourcen. Både Region Sjælland og råstoferhvervet er kritiske over Region Hovedstadens inddragelse af hhv. havmaterialer og sekundære ressourcer i ressourceopgørelsen. Høringssvarene fra råstoferhvervet indeholder desuden kritiske bemærkninger til den vurdering, der ligger til grund for ikke at udlægge områderne Gerlev Nord og Gerlev Vest.
Håndtering af høringssvar
Administrationen afventer svar fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning (SGAV). SGAV står for at koordinere høringen af alle relevante statslige myndigheder. Administrationen holder møde med SGAV den 4. september. På mødet vil administrationen blive præsenteret for eventuelle indsigelsespunkter fra statslige myndigheder. I den offentlige høring har regionen allerede modtaget høringssvar fra Vejdirektoratet, Slots- og Kulturstyrelsen og Kroppedal Museum, der alle har tilkendegivet, at der ikke er grundlag for indsigelser.
Desuden har Frederikssund Kommune udsendt forslag til en ny kommuneplan i offentlig høring nogenlunde parallelt med regionens høring. I sit forslag til en ny kommuneplan har Frederikssund Kommune udpeget bevaringsværdige landskabsværdier i de foreslåede graveområder ved Onsved og Krogstrup. Bevaringsværdige landskabsværdier indgår i de statslige interesser, der skal varetages af SGAV.
Råstofplanen kan ikke vedtages endeligt, før SGAV har besluttet, at der ikke skal gøres indsigelse mod planen. Administrationen forventer en afklaring af dette spørgsmål på mødet den 4. september.
Enkelte høringssvar giver anledning til fornyede undersøgelser samt fornyede vurderinger af miljøforholdene og afvejninger efter § 3 i råstofloven. Disse undersøgelser og vurderinger vil fremgå ved forelæggelsen af den endelige Råstofplan 2025 den 1. oktober 2025 for miljø- og klimaudvalget med efterfølgende forelæggelse for forretningsudvalget og regionsrådet hhv. 7. oktober og 21. oktober 2025.
Ved tiltrædelse af indstillingen har udvalget taget status for indkomne hørinssvar vedr. forslag om Råstofplan 2025 til efterretning.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 27. august 2025.
En beslutningssag om vedtagelse af Råstofplan 2025 vil blive forelagt udvalget den 1. oktober, forretningsudvalget den 7. oktober og regionsrådet den 21. oktober 2025.
David Meinke / Charlotte Schleiter
24051765
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Sofie de Bretteville Olsen (A) og Kristine Kryger (B) deltog ikke i sagens behandling.
Dashboardet "Det Grønne Dataoverblik" kan understøtte den grønne omstilling på hospitalerne, for klimaindsatserne og i klinikken. Det er til internt brug i Region Hovedstaden og til monitorering. Danske Regioner og de øvrige regioner viser interesse for brugen af dashboards, da Region Hovedstaden umiddelbart er ”first mover” på denne form for værktøj.
På mødet i miljø- og klimaudvalget vil indkøbschef, Jens Brøndberg, holde et oplæg om dashboardet, og hvordan det kan understøtte hospitalernes arbejde med den grønne omstilling.
Administrationen har udviklet dashboardet kaldet "Det Grønne Dataoverblik", der kan understøtte den grønne omstilling på hospitalerne, for klimaindsatserne og i klinikken. De er til internt brug og monitorering i Region Hovedstaden. Grøn2030-programgruppen og hospitalsdirektørkredsen er blevet orienteret om dashboardet "Det Grønne Dataoverblik" og vurderer, at det er et vigtigt værktøj til at understøtte dagligdagens grønne omstilling på hospitalerne. "Det Grønne Dataoverblik" er kun tilgængeligt internt via FLIS, som er regionens ledelsesinformationssystem. Det skal også ses i det lys, at indkøbsdata er tilgængeligt.
Der er udviklet dashboards til tre niveauer: Hospitaler, hospitalsdrevne klimaindsatser og afdelinger i Region Hovedstaden. Disse dashboards har til hensigt at være et internt styringsværktøj for hospitalerne, de hospitalsdrevne klimaindsatser og afdelinger, som afrapporterer CO2-forbrugsoverblik samt monitorerer på udviklingen af CO2-udledning og fremdriften af indsatser. Dashboards'ene kan ligeledes give inspiration til, hvor afdelinger og klimaindsatser kan igangsætte klimatiltag.
Dashboards'ene er blevet efterspurgt til arbejdet med den grønne omstilling. Dashboardet til f.eks. afdelingerne vil blive et værktøj, der kan give indblik i afdelingens udvikling i CO2-udledning og fremdrift af deres klimaindsatser og grønne aktiviteter via f.eks. lokale tiltag fra den grønne håndbog og indsigt i visse grønne aktiviteter, såsom antal E-læringskurser gennemført, håndbogsindsatser rapporteret, deltagelse til fremmødekurser mm. samt synliggørelse af indsatser til CO2-reduktion. Dashboards'ene har ligeledes via et integreret spørgeskema til hensigt at give information om, hvilke indsatser der igangsættes lokalt. Dette indblik kan komme alle til gavn, da det bidrager til videndeling på tværs og til efterfølgende skalering til flere afdelinger.
I starten kan der forekomme børnesygdomme og mangler i "Det Grønne Dataoverblik", og CO2-data er pt. behæftet med usikkerhed på grund af utilstrækkelige produktdata, kompleksitet og ressourcer på sådanne beregninger. "Det Grønne Dataoverblik" vurderes at være klar til implementering med den bevidsthed, at det løbende videreudvikles i takt med, at flere nuancer bliver mulige. Værktøjet er for nuværende tilstrækkeligt som indikator og til at kunne anvise strategiske fokusområder.
Lancering og udbredelse
Lancering af ”Det Grønne Dataoverblik” blev igangsat den 31. januar 2025, og de er blevet delt som nyhed via flere kommunikationskanaler, herunder regionens intraside, regionens LinkedIn, Center for Økonomis LinkedIn, og Instagram @dengrønnepuls. I intranet-nyheden og det grønne univers på intranettet er der ligeledes blevet delt en video med en lille brugerguide, som hurtigt kan hjælpe brugerne i gang. "Det Grønne Dataoverblik" vil desuden blive integreret i uddannelsen ”Grøn forandring i klinikken”, hvor deltagere på kurset vil blive præsenteret for dashboardet og blive guidet til at bruge det. Desuden vil "Det Grønne Dataoverblik" blive præsenteret på hospitalerne på diverse netværksmøder, ligesom der arbejdes på at udgive et webinar med en mere dybdegående gennemgang af dashboardet, som vil blive tilgængeligt i det grønne univers på intranettet.
Ved tiltrædelse af indstillingen har miljø- og klimaudvalget taget orienteringen om dashboardet "Det Grønne Dataoverblik" til understøttelse af den grønne omstilling på hospitalerne, for klimaindsatserne og i klinikken til efterretning.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 27. august 2025.
Jens Buch Nielsen/Jens Brøndberg
25018878
Administrationen indstiller til miljø og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Sofie de Bretteville Olsen (A) og Kristine Kryger (B) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udvikling godkendte den 8. februar 2023, at der udmøntes 2,5 mio. kr. af puljen for den regionale udviklingsstrategi til projektet ”Fremtidssikret drikkevandsbeskyttelse”. Projektet bygger videre på et tidligere regionalt udviklingsprojekt, ”Drikkevand på tværs”, og har indtil videre bekræftet, at der er potentiale for indvinding af mindre mængder drikkevand fra hidtil uudnyttede grundvandsressourcer i Nordsjælland. Dog skal vandkvaliteten og påvirkningen af konkrete naturtyper undersøges først.
Med denne sag orienteres udvalget om status på projektet.
En ny analyse udført af vandforsyningsselskabet HOFOR viser, at der er risiko for mangel på drikkevand i hovedstadsområdet fra 2040. Ifølge HOFOR skyldes det primært tre forhold, nemlig flere borgere og virksomheder i området, klimaforandringer med flere tørre og varme perioder og fund af stadigt flere forurenende stoffer i grundvandet.
Det tidligere regionale udviklingsprojekt ”Drikkevand på tværs” viste, at der findes en hidtil uudnyttet grundvandsressource i Nordsjælland. Formålet med det nye projekt ”Fremtidssikret drikkevandsbeskyttelse” er bl.a. at undersøge potentialet for at indvinde drikkevand fra den uudnyttede grundvandsressource. Ressourcen findes i sandmagasiner over det primære grundvandsmagasin. Hvis det er muligt at indvinde vand herfra, vil det – alt andet lige – kunne være med til at mindske presset på den samlede grundvandsressource i regionen.
Deltagere i projektet
Projektet er et samarbejdsprojekt mellem Region Hovedstaden, Hillerød Kommune (projektleder), Halsnæs, Gribskov og Helsingør kommuner og vandforsyningerne i Hillerød Kommune. Øvrige involverede parter er DTU, HOFOR, DN og Miljøstyrelsen bl.a. via interviews.
Resultater
Undersøgelser gennemført i projektet har vist, at der rent mængdemæssigt er potentiale for indvinding af mellem 100.000-500.000 kubikmeter drikkevand pr. år fra den pågældende uudnyttede grundvandsressourcer i Nordsjælland. Vandmængderne svarer ca. til 700-3.300 familiers årlige drikkevandsforbrug. Dog skal vandkvaliteten og påvirkningen af konkrete naturtyper undersøges, før det kan slås endeligt fast, om vandet er egnet til drikkevand, og om indvindingen kan ske uden påvirkning af naturen/flora og fauna.
I projektet arbejdes der pt. på en håndbog for etablering af nye indvindinger. Håndbogen vil bl.a. indeholde en beskrivelse af de procestrin, man skal igennem, hvis man ønsker at etablere nye indvindingsboringer.
Inden projektet slutter ved udgangen af marts 2026 vil projektet også redegøre for tværgående samarbejder i vandforsyningssektoren i Nordsjælland, bl.a. på tværs af vandforsyninger, kommuner og region. Indsamling af data er bl.a. sket ved to workshops med vandforsyningerne, spørgeskemaindsamling og kvalitative interviews med én kommune, region, HOFOR, Danmarks Naturfredningsforening og Miljøstyrelsen.
Endelig vil projektet også undersøge mulighederne for bedre at integrere grundvandsbeskyttelse i arbejdet med den grønne trepart. Som formænd for de 23 lokale treparter har kommunerne travlt. Senest den 1. december 2025 skal kommunalbestyrelserne principvedtage de nye arealomlægningsplaner, der skal sikre opfyldelse af målene for reduktion af udledningen af CO2 og kvælstof, skovrejsning m.v. i den politiske aftale. Det er håbet, at projektet kan være med til at udpege, hvilke grundvandsbeskyttende indsatser, der med fordel kan integreres i dette arbejde.
Miljø- og klimaudvalget vil blive præsenteret for projektets samlede resultater i foråret 2026, der også vil blive lagt på regionens og de deltagende kommuners hjemmesider efter projektafslutning.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringen om status for RUS-projektet ”Fremtidssikret drikkevandsbeskyttelse” til efterretning.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 27. august 2025.
Davis Meinke / Gitte Ellehave Schultz
22047183
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Godkendt.
Sofie de Bretteville Olsen (A) og Kristine Kryger (B) deltog ikke i sagens behandling.
De stående udvalg fastsætter selv deres mødeplan. På den baggrund har administrationen udarbejdet et forslag til mødeplan for 2026 for miljø- og klimaudvalget, der er tilrettelagt med hensyn til de i forretningsudvalget og regionsrådet fastlagte principper for mødeafholdelse i overgangsåret 2026.
Ifølge den kommunale styrelseslovs bestemmelser om stående udvalg (som ifølge regionsloven også gælder for stående udvalg i regioner) vedtager udvalget selv sin mødeplan. Det er dog hensigtsmæssigt, at udvalgets mødeplan tager hensyn til regionsrådets øvrige mødeplanlægning, hvorfor det fremgår af forretningsordenen, at udvalget vedtager sin mødeplan inden for regionsrådets fastlagte rammer.
Det kommende overgangsår i 2026 har særlige vilkår, og regionsrådet godkendte således den 17. juni 2025 principper for planlægningen af udvalgsmøder i 2026. I overgangsåret 2026 videreføres de stående udvalg, så de kan varetage driftsopgaver parallelt med, at de forberedende politiske organer behandler sager vedrørende dannelse af Region Østdanmark. Sameksistensen af både videreførte fora og forberedende fora betyder, at overgangsåret risikerer at blive mødeintensivt. Det må samtidig forventes, at i takt med, at fusionen af Region Hovedstaden og Region Sjælland nærmer sig, vil driftssager i de videreførte organer mindskes, og forberedelsessager i de nye politiske organer øges. Der må på den baggrund forventes at være et faldende behov for mødeaktivitet i de videreførte organer. Derfor har forretningsudvalget og regionsrådet bedt de stående udvalg om at tilrettelægge en mødeplan ud fra følgende principper:
1) Mødekadencen sættes i udgangspunktet ned til hver anden måned i første halvdel af 2026
2) Mødekadencen i efteråret 2026 sænkes yderligere, hvis det viser sig muligt, for de sager, der forventes behandlet.
3) Mødernes varighed kan afkortes
4) Møderne kan tilrettelægges som rene virtuelle møder af hensyn til at mindske transporttid (dog ikke hybridmøder)
5) Der kan arbejdes med skriftlig høring og orientering
Derfor har administrationen med baggrund i den mødeplan, som er vedtaget for regionsrådets og forretningsudvalgets møder samt ovenstående principper, udarbejdet et forslag til mødeplan for miljø- og klimaudvalget i 2026. Udkast til mødeplan 2026 for alle stående udvalg er vedlagt som bilag 1.
Det foreslås, at miljø- og klimaudvalget i 2026 holder udvalgsmøder på følgende dage og tidspunkter:
Udvalgets mødeplan vedtages af et flertal. Administrationen orienterer løbende udvalget om årsplan med indhold for udvalgsmøderne.
Ved tiltrædelse af indstillingen godkendes det forelagte forslag til mødeplan for miljø- og klimaudvalget 2026.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 27. august 2025.
David Meinke / Iben Fibiger
25050178
Bilag 1: Mødeplan for udvalgene 2026
Region Hovedstaden har i regi af klimatilpasningsprojektet Regions4Climate, der er et EU-finansieret HORIZON-projekt, bidraget til at udvikle den nye app KystAR. Projektet fokuserer på klimatilpasning og resiliens, og 44 partnere fra europæiske lande arbejder sammen om at udvikle og teste deres egne initiativer og tilgange til klimatilpasning for at øge samfundets modstandsdygtighed over for påvirkningerne af klimaforandringer.
Projektet har været i gang i 2,5 år. Region Hovedstadens involvering i projektet blev afsluttet den 30. juni 2025 som følge af opgavebortfaldet på klimaområdet i forlængelse af sundhedsreformen. Det vil fremover være Københavns Universitet, der varetager projektledelsen af den danske kreds, som også består af VIA University College og Kystdirektoratet.
I Danmark tager projektet geografisk udgangspunkt i området omkring Køge Strandpark og lidt bredere Køge Bugt. Formålet med app'en KystAR er at formidle om oversvømmelser og kystbeskyttelse på en mere interaktiv måde end traditionelle kommunikationsmidler.
Klimaforandringerne bevirker, at oversvømmelser i kystområder og den deraf affødte nødvendighed af at etablere kystbeskyttelse er øget. Samtidig er det ikke altid lige nemt at formidle trusselsbilledet fra oversvømmelser eller de fordele og konsekvenser, der kan være ved etablering af kystbeskyttelse på en måde, som sikrer en bred forståelse for risikoen og nødvendigheden af at reagere på den. Borgere kan have svært ved at visualisere udfordringen og relevansen af de valgte løsninger, hvilket denne app gerne skal hjælpe med.
Med KystAR kan borgere:
Ved hjælp af 360°-video og augmented reality-teknologi bliver komplekse emner som havvandsstigninger, oversvømmelsesrisiko og beskyttelsesløsninger mere tilgængelige og nærværende.
KystAR er ét ud af flere værktøjer, der udvikles og testes i Regions4Climate med henblik på at styrke den lokale klimatilpasning. Ambitionen er, at erfaringerne med bl.a. digitale formidlingsformer kan bidrage til fremtidige borgerdialoger og beslutningsprocesser. Appen er netop blevet lanceret og kan downloades til såvel androidtelefoner og Iphones:
22019391
Årsplanen for sager til miljø- og klimaudvalgets kommende møder er vedlagt som bilag 1. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
19035508