Administrationen i Region Hovedstaden har 7. oktober 2024 skrevet til socialcheferne i de 27 kommuner uden for København og Frederiksberg og spurgt om kommunernes interesse i at få udbredt Sociolancen og Flexklinikken. De to indsatser er målrettet særligt socialt udsatte og findes i dag i København og på Frederiksberg. Sociolancen er et samarbejde mellem regionens Akutberedskab og Socialforvaltningen i Københavns Kommune, og Flexklinikken på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er en egen læge-funktion målrettet socialt udsatte, der primært bruges af borgere i København og på Frederiksberg.
Populationen af socialt udsatte er anderledes i København end i den øvrige del af regionen, og det forventes, at målgruppen og behovene vil være anderledes i de øvrige kommuner. Det kan være en anden type indsats, der er behov for i andre dele af regionen. Region Hovedstadens administration vil derfor gerne holde uforpligtende møder med interesserede kommuner for at drøfte de lokale behov for sundhedstilbud til de mest socialt udsatte og få et overblik over kommunernes umiddelbare interesse for et Sociolance- eller Flexklinik-lignende tilbud.
Der er ikke givet en frist for tilbagemelding i mailen til kommunerne. Indtil nu er få kommuner vendt tilbage på henvendelsen; der er holdt møde med Albertslund Kommune og Bornhols Regionskommune, og derudover har Herlev, Høje-Taastrup og Fredensborg kommuner vist interesse i et møde, men der er ikke konkrete planer.
Afdækningen er en del af en bestilling fra Region Hovedstadens aftale om budget 2024 og videreført i budget 2025, og administrationen forventer at forelægge afdækningen for regionens social- og psykiatriudvalg primo 2025. Hvis indsatserne skal udbredes til andre dele af regionen, kan det forudsætte, at der fra politisk side i regionen afsættes budgetmidler til det, hvilket tidligst kan ske med budget 2026. For Sociolancens vedkommende forudsætter en udbredelse også, at der fra kommunal side afsættes midler til den delte finansiering, evt. i et samarbejde mellem flere kommuner. Region Hovedstaden har medio november 2024 fået en bevilling fra Sundhedsstyrelsens Akutpulje til udbredelse af Sociolancen til flere kommuner i perioden 2024-2027. Der er søgt om midler svarende til de nuværende regionale udgifter til én Sociolance. Der vil fortsat være behov for kommunal medfinansiering. For begge indsatser gælder det, at en udbredelse vil kunne ske som et pilotprojekt i en del af regionen.
Om Sociolancen
Den nuværende Sociolance er et samarbejde imellem Københavns Kommunes Socialforvaltning og Region Hovedstadens Akutberedskab. Sociolancen er bemandet med en socialfaglig medarbejder, der er ansat i og betalt af Københavns Kommune, samt en sundhedsfaglig medarbejder, der er ansat i og betalt af Akutberedskabet. Køretøj, base og andre omkostninger er dækket af Akutberedskabet.
De mest socialt udsatte har ofte komplekse problemstillinger med både sociale, somatiske og psykiatriske problemer. Sociolancen er et opsøgende og forebyggende tilbud til socialt udsatte borgere, i de situationer hvor der kan være behov for både en sundhedsfaglig og en socialfaglig indsats for at afdække problemet og henvise til relevante sundheds- og socialtilbud.
Sociolancen kører i Københavns Kommune alle ugens dage kl. 11-23.
Frederiksberg Kommune har afsat midler til Sociolancen fra 2025.
Om Flexklinikken
Flexklinikken på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er en almenmedicinsk funktion, der fungerer som en egen læge-funktion for særligt socialt udsatte, der ikke bruger deres egen læge.
De mest socialt udsatte har ofte mange somatiske sygdomme, som de ikke i tilstrækkelig grad får undersøgt og behandlet. Ofte er de ikke i kontakt med deres egen læge og opsøger først sundhedsvæsenet, når problemerne er mere akutte. Det skyldes blandt andet, at det for de mest socialt udsatte kan være svært at bestille tid, møde til aftaler og opleve at de er velkomne hos deres egen læge.
Flexklinikken er regionalt finansieret og bruges primært af borgere, der opholder sig i København og Frederiksberg kommuner.
Man kan henvende sig i klinikken uden tidsbestilling.
Drøftet.
I Danmark og internationalt ses en bekymrende stigening med brugen af euforiserende stoffer, herunder opioider, blandt børn og unge. Kommunekontaktudvalget forelægges denne sag for en fælles vidensdeling, erfaringsudveksling og drøftelse med henblik på forebyggelse, behandling og det vigtige, tværsektorielle samarbejde. I sagen vil regeringens opioidudspil kort beskrives samt Region Hovedstadens planer for arbejdet med unge og euforiserende stoffer.
På mødet i kommunekontaktudvalget vil der være faglige oplæg fra hhv. Søren Bøgevig fra Giftlinjen og fra Grete Teilmann fra Børne- og Ungeafdelingen på Nordsjællands Hospital.
Søren Bøgevig er overlæge ved Klinisk Farmakologisk Afdeling på Bispebjerg- og Frederiksberg Hospital og tilknyttet Giftlinjen. Giftlinjen er primært en landsdækkende telefonrådgivning der, døgnet rundt, kan give råd og hjælp i tilfælde af forgiftning, herunder også forgiftning af rusmidler som fx opioider. Giftlinjen rådgiver også læger, sygeplejersker og andet sundhedsfagligt personale om behandling af forgiftninger. Søren Bøgevigs oplæg vil omhandle de mest udbredte euforiserende stoffer, herunder lægemidler, blandt børn og unge, stoffernes påvirkning på den unge hjerne, et nationalt og internationalt blik på udviklingen i anvendelsen af euforiserende stoffer m.m.
Grete Teilmann er pædiater på Børne- og Ungeafdelingen på Nordsjællands Hospital. Grete Teilmanns oplæg vil handle om de unge, der henvender sig på akuthospitalerne med forgiftning af euforiserende stoffer, behandlingen heraf og det efterfølgende kommunale samarbejde efter de unges udskrivelse fra hospitalet.
Baggrund
Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at stadigt flere danske unge bliver indlagt med opioidforgiftninger. I 2018 blev 47 unge mellem 16 og 20 år indlagt med opioidforgiftning. I 2023 var tallet steget til 141. Det svarer til en stigning på 200 procent. Samtidigt er der en bekymring for, at disse tal ikke afspejler det fulde billede af børn og unges opioidmisbrug i Danmark. Opioider virker smertestillende og sløvende, og er meget afhængighedsskabende. Spændet mellem doser, der giver en rus, og doser, der kan medføre alvorlig eller dødelig forgiftning er relativt smal, hvorfor opioider vurderes til at være farligere end kokain og amfetamin. Opioider indgår i en række medicinpræparater, der er receptpligtige, og som bl.a. bruges til behandling af alvorlige smertetilstande. Desværre ses der en tendens til, at opioider sælges og anvendes som ulovlige rusmidler i Danmark, også blandt børn og unge. Der ses desuden en tydelig sammenhæng mellem børn og unges alkohol- og nikotinvaner og brugen af euforiserende stoffer. Ifølge Sundhedsstyrelsen og andre faglige eksperter på området hænger forebyggelsen af et stofmisbrug derfor tæt sammen med forebyggelsen af unges brug af alkohol og nikotin.
Regeringens udspil – ”Ungdom uden opioider”
Regeringen har netop præsenteret udspillet ”Ungdom uden opioider” med det formål at gribe ind over for den stigende udfordring med opioidmisbrug blandt børn og unge i Danmark. Regeringens udspil indeholder 24 initiativer under følgende overskrifter:
Konkrete initiativer med størst relevans for regioner og kommuner
Som en del af initiativerne om at hjælpe unge til et liv uden ulovlige opioider vil regeringen iværksætte en forebyggelseskampagne for at øge viden hos unge om, hvor farligt og afhængighedsskabende opioider er, blandt andet på sociale medier og unge festivalgæster. Et andet element i forebyggelseskampagnen er at informere forældre om opioider og konsekvenserne ved et uhensigtsmæssigt opioidmisbrug, samt at oplyse om forældres og voksnes roller og ansvar.
Der skal udarbejdes informationsmateriale til civilsamfundsorganisationer, der arbejder med børn, så organisationerne kan arbejde aktivt med forebyggelse og dialog om opioider.
Kommunale indsatser og tilbud samt behandling med substitutionspræparater skal også styrkes med udspillet, og apoteker skal have hjemmel til at afvise udlevering af opioider i særlige tilfælde.
Derudover vil regeringen etablere et nationalt kompetencecenter for at styrke substitutionsbehandling. Kompetencecentret skal blandt andet
Sundhedsstyrelsen vil med bidrag fra relevante myndigheder og på baggrund af den løbende dataindsamling følge omfanget af børn og unges misbrug af opioider. På den baggrund vil Sundhedsstyrelsen med bidrag fra relevante myndigheder løbende afrapportere om situationen og udviklingen på området.
Alle 24 initiativer er beskrevet yderligere på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside og på link: Ungdom uden opioider
Region Hovedstadens arbejde på området
Regionen har en rådgivende forpligtelse over for kommunerne i forhold til både borgerrettet - og patientrettet forebyggelse. Det kan bl.a. være generel oplysningsvirksomhed omkring risici i forhold til livsstil og sygdom, ligesom udarbejdelsen af sundhedsprofiler er en væsentlig del af regionernes rådgivningsforpligtelse. I henhold til sundhedsloven har kommunerne ansvaret for selve den borgerrettede forebyggelse.
Region Hovedstadens udvalg for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen har i august 2024 desuden godkendt et samarbejde mellem regionen og regionens ungdomsuddannelser om bekæmpelse af unges brug af euforiserende stoffer. Baggrunden for forslaget var en henvendelse fra 25 rektorer i Gymnasiefællesskabet, som udtrykte bekymring for et stigende forbrug af euforiserende stoffer blandt deres elever på ungdomsuddannelserne. Efterfølgende er der med Region Hovedstadens budgetaftale for 2025 afsat 0,5 mio. kr. til området. Administrationen er i samarbejde med relevante eksperter på området samt gymnasierektorer i gang med at konkretisere indsatsen,og vil også gerne i yderligere dialog med kommunerne om et eventuelt samarbejde.
Drøftet.
Den 15. november 2024 fremlagde regeringen og aftalepartier "Aftale om sundhedsreform 2024", som en opfølgning på reformudspillet af 18. september 2024, "Sundhed tæt på dig".
Reformen indeholder en række initiativer, der blandt andet skal understøtte lighed i sundhed, sammenhæng i borgernes forløb, en styrkelse af det nære sundhedsvæsen og flere sundhedstilbud uden for hospitalerne. Konkret vil der ske ændringer i den nuværende struktur, opgavefordeling og økonomi på sundhedsområdet samt på området for regional udvikling.
Formålet med denne sag er en drøftelse i kommunekontaktudvalget af, hvad reformen betyder for samarbejdet, herunder muligheder og opmærksomhedspunkter for at fortsætte det gode samarbejde. Mere konkret kan det drøftes:
Der har allerede været indledende drøftelser i Sundhedssamarbejdsudvalget (den 11. oktober 2024) og i Tværsektoriel strategisk styregruppe (den 1. november 2024). Her har der blandt andet været enighed om, at det er vigtigt at holde fast i det gode samarbejde, og ikke mindst i at fortsætte det udviklingsarbejde, der er i gang, så udviklingen ikke går i stå.
Ændringer på sundhedsområdet
Med aftalen om sundhedsreform etableres der fire regioner og 17 nye politiske sundhedsråd, heraf seks i Region Østdanmark.
Regionerne får det primære ansvar for sundhedsvæsenet i regionen og for den tværgående planlægning og prioritering. Regionerne skal sikre sygehuse, der fortsat leverer behandling af høj kvalitet, og de skal sikre, at ressourcerne fordeles sådan, at der er læger nok til stede i de områder, hvor borgerne har det største behandlingsbehov. De får også ansvar for en samlet økonomi.
Sundhedsrådene etableres i regionerne med medlemmer fra både regioner og kommuner. Sundhedsrådene får et fælles ansvar og økonomi til at udvikle nære sundhedstilbud. Regionerne og sundhedsrådene overtager en række sundhedsopgaver fra kommunerne, såsom midlertidige pladser med sundhedsfaglige indsatser og akutsygepleje. Opgaveflytningen giver regionen og sundhedsrådene et større ansvar for den samlede behandling – helt ud i borgerens eget hjem. Kommunerne vil fortsat have opgaver på sundhedsområdet, blandt andet hele ældreplejen, almen kommunal sygepleje og dele af genoptræningen. Endelig er der et politisk ønske om at skabe ligestilling og bedre sammenhæng mellem psykiatri og somatik. Rammerne for dette skal aftales nærmere med regionerne.
Sundhedsreformen indeholder blandt andet også:
Ændringer inden for regional udvikling
Aftalen betyder, at regionernes opgaver på uddannelses- og miljøområdet bliver i regionerne. Desuden skal regionerne fortsat have mulighed for at deltage og medfinansiere grænseoverskridende samarbejder, herunder Interreg.
Nogle udviklingsopgaver på det regionale område skal ikke længere løftes af regionerne. Det gælder fx på klimaområdet. Besparelser i forbindelse med opgavebortfald skal være med til at finansiere den nye sundhedsreform.
For så vidt angår kollektiv trafik, afventes anbefalingerne fra Ekspertudvalg om kollektiv mobilitet i hele Danmark.
Drøftet.