Bilag 1: Status på fertilitetsområdet i Region Hovedstaden - Oplæg for sundhedsudvalget_140125Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 14. januar 2025:
Godkendt.
Jacob Rosenberg (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Charlotte Hosbond/Line M. Rasmussen
24077328
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 14. januar 2025:
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 1).
Taget til efterretning.
Jacob Rosenberg (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
I 2024 er der indgået to aftaler mellem regeringen og Danske Regioner om at styrke fertilitetsområdet ved henholdsvis at øge antallet af forsøg med reagensglasbehandling og tilbyde hjælp til andet barn.
Den første aftale medfører, at regionerne skal tilbyde enlige og par op til seks forsøg med reagensglasbehandling til første barn på alle offentlige fertilitetsklinikker. Aftalen er trådt i kraft den 1. oktober 2024. Den anden aftale om hjælp til andet barn medfører tilbud om offentlig betalt fertilitetsbehandling til par, som allerede har et fælles barn og enlige, som allerede har et barn, såfremt der er behov for fertilitetsbehandling med in vitro fertilisering (IVF)/intra cytoplasmatisk sædcelle injektion (ICSI). Aftalen er trådt i kraft den 1. december 2024.
Med denne sag forelægges sundhedsudvalget en status på implementeringen af initiativerne på fertilitetsområdet. Administrationen har indhentet bidrag til sagen fra regionens fertilitetsklinikker.
Der vil indledningsvist være oplæg fra Anja Pinborg, ledende overlæge på fertilitetsklinikken på Rigshospitalet, som vil give status på implementeringen og fortælle om de forskellige initiativer og tiltag, der er iværksat for at sikre, at fertilitetsklinikkerne er klar til opgaven.
I Danmark hjælpes hvert ottende barn til verden ved fertilitetsbehandling, svarende til knap 7.200 børn i 2023. Hver femte danske mand får aldrig børn, og for kvinder er det op mod 12 procent. Nedsat frugtbarhed kan betegnes som en folkesygdom, hvor op mod en fjerdedel af barnløse, som ønsker at få børn, har svært ved at blive gravide. Det kan have store fysiske og psykiske konsekvenser for de berørte.
Region Hovedstaden har en fertilitetsklinik i hver af de fire planlægningsområder på henholdsvis Amager og Hvidovre Hospital (Hvidovre), Herlev og Gentofte Hospital (Herlev), Nordsjællands Hospital (Hillerød) og Rigshospitalet (Blegdamsvej). Patienter på Bornholm hører under Rigshospitalet. Region Hovedstadens fertilitetsklinikker udfører cirka 40% af alle påbegyndte behandlinger med assisteret reproduktionsteknologi (ART-behandlinger) udført på offentlige klinikker i Danmark. ART-behandlinger omfatter behandlingstyperne IVF/ICSI, FER (behandling med nedfrosne embryoner) og oocytdonation (ægdonation). Antallet af påbegyndte ART-behandlinger på Region Hovedstadens offentlige fertilitetsklinikker har siden 2018 været stabilt. Antallet af forventede fødsler/kliniske graviditeter er dog steget med cirka 25% i samme periode. Samme tendens med et stabilt antal påbegyndte ART-behandlinger og et stigende antal forventet fødsler/kliniske graviditeter gør sig gældende i resten af landet.
Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere, hvor mange patienter, som vil blive henvist til at få hjælp til andet barn, og dermed hvor meget aktiviteten øges på de enkelte klinikker. Det er fertilitetsklinikkernes vurdering, at der skal gennemføres omkring 50% flere behandlinger, end de gør i dag.
Den seneste melding fra regionens fertilitetsklinikker er, at de alle har cirka fire måneders ventetid til behandlingsstart. På fertilitetsområdet vil der altid være en mindre ventetid på behandling, da der skal tages hensyn til menstruationscyklus, eventuelt tid til forældreegnethedsvurderinger og samtidig anvendes ventetiden i de offentlige klinikker også til udredning (for eksempel nødvendige blodprøver, hvor der screenes for lavt stofskifte mv.).
Nationale aftaler til forbedret fertilitetsbehandling
Regeringen øremærkede på finansloven 45 mio. kr. årligt fra 2024 og frem til at styrke fertilitetsområdet og tilbyde flere fertilitetsforsøg med IVF/ICSI-behandlinger på de offentlige fertilitetsklinikker, og heraf modtager Region Hovedstaden årligt cirka 14 mio. kr. Aftalen er trådt i kraft den 1. oktober 2024, og med aftalen sikres det, at enlige og par på baggrund af en faglig vurdering kan få op til seks forsøg med reagensglasbehandling på offentlige fertilitetsklinikker.
Regeringen og Danske Regioner har yderligere i juni 2024 indgået aftale om at afsætte 150 mio. kr. årligt til vederlagsfri fertilitetsbehandling for enlige og par, som ønsker at få andet barn. Region Hovedstadens andel af midlerne udgør 3,9 mio. kr. i 2024 og 46,6 mio. kr. årligt fra 2025 og frem. Aftalen er trådt i kraft den 1. december 2024 og betyder, at par, der allerede har et fælles barn, og enlige, som allerede har et barn, såfremt der er behov for fertilitetsbehandling med IVF/ICSI kan få offentlig betalt fertilitetsbehandling. De to aftaler medfører kapacitetsudvidelse af de offentlige fertilitetsklinikker af en størrelse, der forudsætter indkøb af nyt apparatur mv., og regionsrådet har i juni 2024 besluttet at tilføre en ekstrabevilling på godt 12,5 mio. kr. til at styrke området.
Aldersgrænsen for henvisning til fertilitetsbehandling er ikke fastsat i lovgivningen, og Danske Regioners bestyrelsen vedtog i foråret 2018, at kvinder skal henvises til fertilitetsbehandling inden de fylder 40 år, samt at behandlingen ophører, når kvinden fylder 41 år. Dette er nuværende procedure på de offentlige fertilitetsklinikker. Det er dog i efteråret 2024 besluttet i Danske Regioners bestyrelse, at kvinder, der fyldte 41 år i perioden fra aftalen om hjælp til barn nummer to blev indgået i juni 2024 og frem til 1. december 2024 blev dispensert for kravet om henvisning før kvinden fylder 40 år.
Implementering af aftalerne i Region Hovedstaden
Fertilitetsklinikkerne i Region Hovedstaden har i 2024 haft stor opmærksomhed på at implementere udvidelsen fra tre til op til seks IVF/ICSI behandlinger samt tilbuddet om vederlagsfri fertilitetsbehandling til andet barn, og klinikkerne har arbejdet målrettet med at holde ventetiden nede, øge kapaciteten og udvide de fysiske rammer.
Fertilitetsklinikkerne vurderer, at de er klar til den øgede aktivitet og de flere henvisninger, som begge indsatser medfører. Fertilitetsklinikkerne har oplyst, at de vil følge patientindtaget og vente- og udredningstiden tæt, så der kan foretages nødvendige justeringer, herunder yderligere ansættelser eller udvidelser.
Fertilitetsklinikkerne har iværksat forskellige tiltag for at øge kapaciteten og være klar til implementeringen, herunder:
Anvendelse af privat kapacitet
Som en del af aftalen om vederlagsfri fertilitetshjælp til andet barn er regionerne desuden forpligtet til at anvende privat kapacitet. Anvendelsen af privat kapacitet har til hensigt at nedbringe ventetiden på fertilitetsbehandling og skal desuden fungere som et supplement til opbygningen af tilbuddet om offentlig hjælp til andet barn.
Region Hovedstaden har været ansvarlig for udarbejdelsen af et tværregionalt udbud af 1.000 IVF/ICSI-behandlinger og dertilhørende FER-behandlinger over en 2-årig periode startende fra 1. december 2024. Den private kapacitet, som den enkelte region skal anvende, fordeles på baggrund af en populationsnøgle for kvinder i den fertile alder (15-49 år). På den baggrund skal Region Hovedstaden i den 2-årige periode udbyde cirka 360 IVF/ICSI-behandlinger og dertilhørende FER-behandlinger hos privat leverandør.
Aldersintervallet 15-49 år er anvendt med udgangspunkt i Danmarks Statistiks definition af den fertile alder. Det er den definition, som Danske Regioner har ønsket anvendt, da regionerne i foråret 2024 blev bedt om at estimere de forventede udgifter til tilbuddet om vederlagsfri fertilitetsbehandling til andet barn. Denne fremgangsmåde er derfor videreført i fordelingsnøglen til anvendelsen af den private kapacitet.
I praksis håndteres aftalen ved, at Region Hovedstadens offentlige fertilitetsklinikker hver især har ansvaret for at viderehenvise et foruddefineret antal behandlinger til den private leverandør. De offentlige fertilitetsklinikker varetager udredningen af patienterne og har henvisningsretten til den private leverandør. Det giver mulighed for, at der i henvisningen tages højde for kvinden/parrets præferencer, herunder geografisk afstand til den private klinik mv. I Region Hovedstaden er der indgået kontrakt med Copenhagen Fertility Center (CFC).
Det er fertilitetsklinikkernes forventning, at de med iværksættelsen af ovenstående tiltag, er klar til den øgede kapacitetsstigning som følge af udvidelsen fra tre til op til seks IVF/ICSI behandlinger samt vederlagsfri fertilitetsbehandling til andet barn. Desuden vil regionens fertilitetsklinikker følge patientindtaget tæt, så der løbende kan justeres i forhold til bemanding og udvidelse af de fysiske rammer mv.
Hvis indstillingen tiltrædes, er orienteringen om status på implementeringen af de nye tiltag på fertilitetsområdet taget til efterretning.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 14. januar 2025.
Charlotte Hosbond/Kristina Vestergaard Sloth
24078697
Bilag 1: Status på fertilitetsområdet i Region Hovedstaden - Oplæg for sundhedsudvalget_140125
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 14. januar 2025:
Jacob Rosenberg (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
På regionsrådsmødet i april 2024 rejste Dansk Vegetarisk Forening i spørgetiden en række spørgsmål om hospitalernes tilbud om plantebaseret kost. Administrationen har som opfølgning på drøftelsen i regionsrådet efterfølgende udarbejdet en kortlægning af, hvilke konkrete tilbud om vegetariske og veganske menuer, der for nuværende findes på Region Hovedstadens hospitaler. Kortlægningen er udarbejdet på baggrund af bidrag fra regionens hospitaler og vedlagt som bilag 1.
Samtidig har administrationen i juni 2024 rettet henvendelse til Sundhedsstyrelsen og efterspurgt evidensbaserede opdaterede nationale retningslinjer for ernæring, herunder vegansk kost til indlagte patienter. Henvendelsen skete på baggrund af afgørelse i maj 2024 af retssag anlagt af Dansk Vegetarisk Forening mod Region Hovedstaden, hvor en borger oplevede sine menneskerettigheder krænket i forbindelse med indlæggelse i et fødselsforløb. Borgerens synspunkt var, at kvaliteten i det tilbudte udvalg af veganske retter ikke var tilstrækkelig. Sundhedsstyrelsen har i sit svar på administrationens henvendelse oplyst, at den eksisterende anbefaling fra 2015 fortsat er gældende, og at styrelsen ikke aktuelt har planer om at udarbejde nationale retningslinjer for ernæring på hospitaler.
Yderligere er der i 2023 gennemført en ernæringsaudit på regionens hospitaler. Resultatet af audit gav overordnet indtryk af behov for mere systematisk og kontinuerligt fokus på ernæring under indlæggelse, ikke mindst for den gruppe af patienter, der er i risiko for under- og fejlernæring. Både retssagen og den gennemførte ernæringsaudit har medført et stigende ledelsesfokus på ernæring til patienter på regionens hospitaler.
Endeligt er det med Budget 2025-2028 for Region Hovedstaden besluttet, at regionens nuværende mad- og ernæringspolitik for regionens hospitaler skal opdateres i en ny kostpolitik. Administrationen forventer at igangsætte arbejdet med opdateringen af kostpolitikken med henblik på politisk godkendelse i regionsrådet ved udgangen af 2. kvartal 2025.
Regionens hospitaler har ansvar for at tilbyde god og ernæringsrigtig kost til alle patienter, herunder patienter, som har valgt at leve vegansk. Samtidig skal den mad, der serveres dække behov for energi, protein og essentielle næringsstoffer også til patienter som på grund af sygdom og almen svækkelse har begrænset appetit og er småtspisende.
Kortlægningens resultater
Administrationen har på baggrund af bidrag fra regionens hospitaler udarbejdet en kortlægning af, hvilke konkrete tilbud om vegetariske og veganske menuer, der for nuværende findes på hospitalerne. Kortlægningen er vedlagt som bilag 1.
Administrationen vurderer på baggrund af tilbagemeldingerne fra hospitalerne, at patienter der ønsker at spise såvel vegetarisk som vegansk, generelt har mulighed herfor i forbindelse med indlæggelse på regionens hospitaler, og at tilbuddet kan sidestilles med øvrige patienters varierende kostpræferencer. Eksempler på plantebaserede menuer fra regionens hospitaler fremgår af bilag 1. Amager og Hvidovre Hospital (Amager) og Steno Diabetes Center Copenhagen har ikke egne produktionskøkkener og får leveret mad fra henholdsvis Rigshospitalet og Herlev og Gentofte Hospital, hvorfor deres kosttilbud afhænger af tilbuddet på disse to hospitaler.
Ønsker en patient at leve vegetarisk eller vegansk under indlæggelse, beskrives samlet fra regionens hospitaler, at man tilbyder måltider af høj kulinarisk kvalitet, men at det ernæringsmæssigt ikke på nuværende tidspunkt er muligt i de veganske menuer at opnå den mængde protein, det kræver for at gøre maden til en tilfredsstillende del af behandlingen.
Adgang til fuldgyldige veganske retter/måltider
Det fremgår af hospitalernes beskrivelser, at veganske måltider og mellemmåltider kan tilbydes på hospitalerne hele døgnet. Udenfor hospitalskøkkenernes åbningstid, der er fra kl. 06.00-14.00, har de kliniske afdelinger et udvalg af mellemmåltider med og uden animalsk indhold samt madretter på køl/frost, der dækker det første måltid af indlæggelsen. Dette tilbud indebærer, at plejepersonale, udenfor køkkenernes åbningstid, skal varetage opgaver i forhold til at tilberede/opvarme og servere retterne. Opgaven med at servere måltider udover hoved- og mellemmåltider må i vagtperioder med begrænset bemanding, prioriteres i forhold til plejepersonalets øvrige opgaver med pleje og behandling. Et ensartet tilbud om servering af tilberedt kost både i og udenfor køkkenernes åbningstid forudsætter derfor, at der prioriteres medarbejderressourcer til at varetage disse opgaver.
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har på baggrund af datatræk og de eksisterende tilbud meddelt, at 17 patienter i 2023 ønskede vegansk kost. Tilsvarende har Nordsjællands Hospital i løbet af 1. halvår 2024 modtaget bestilling af vegansk kost fra syv patienter. Rigshospitalets to produktionskøkkener leverer dagligt kost til cirka 2200 somatiske og psykiatriske patienter, heraf har 10 bestillinger i perioden, været på vegansk døgnkost.
Bornholms Hospital har ikke en specifik menuplan til plantebaserede retter, da bestillinger af dette forekommer så sjældent, at hospitalet i hvert enkelt tilfælde sammensætter en menu i samarbejde med en klinisk diætist. Der findes derfor ikke fast menu for vegansk kost.
Alle hospitaler har som led i arbejdet med grøn omstilling stort fokus på at udvikle tilbud om højere grad af plantebaseret kost, og hvor kød prioriteres til ernæringstruede patienter, som har svært ved at få dækket deres behov for protein på anden måde.
Der er i den samlede tilbagemelding fra hospitalerne ingen eksempler på, at ernæringstruede patienter har efterspurgt vegansk kost, ligesom efterspørgsel af vegansk kost generelt på alle regionens hospitaler beskrives som værende stærkt begrænset på nuværende tidspunkt. I takt med tiltagende fokus i befolkningen på at begrænse indtag af kød, vil denne efterspørgsel potentielt kunne stige i fremtiden.
Nordsjællands Hospital, Bornholms Hospital og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har oplyst, at ønsker om ren plantebaseret kost fra patienter, som ikke vurderes at være i ernæringsrisiko, følges op af vejledning fra en klinisk diætist. Er patienten i ernæringsrisiko anbefales almindelig vegetar hospitalskost med mindre andet aftales i dialog mellem klinisk diætist og patient.
Tilbud af rent plantebaserede retter og mellemmåltider udvikles og udvides løbende, hvor det er fagligt forsvarligt og meningsfuldt. Tilbuddet er sidestillet med serveringer til alle andre akutte patienter på hospitalet.
Herlev og Gentofte Hospital anvender digitalt menukort. Her registreres patientens ønske om vegansk kost, hvorefter patienten udelukkende præsenteres for menuforslag med veganske retter, som de efterfølgende selv kan bestille på baggrund af registrerede og udregnede personlige behov.
Mad som en del af patientbehandlingen
Mad og ernæring betragtes som en del af hospitalsbehandlingen, da tilstrækkelig energi og protein fører til færre komplikationer, nedsat indlæggelsestid og dødelighed samt bedre sundhedsøkonomi. Kvalitet - og ikke udelukkende mængden - af protein er af afgørende betydning for, at ernæringen kan kaldes fuldgyldig.
Den Regionale Ernæringskomité i Region Hovedstaden varetager opgaven med at understøtte en standardiseret ernæringsindsats på regionens hospitaler. Indsatsen bygger på rationel udnyttelse af ressourcer og nyeste viden på området. Dette med særlig opmærksomhed på ernæringstruede og småtspisende patienter.
Samtidig bidrager komitéen med rådgivning til at understøtte, at mad og ernæring indgår som en integreret del af den samlede forebyggelse, behandling og pleje på regionens hospitaler.
I arbejdet med at udarbejde en ny kostpolitik for regionens hospitaler som helhed vil komitéen være en værdifuld samarbejdspartner, både i kraft af faglig ekspertise og repræsentation fra alle hospitaler.
Kvalitet af menu med planteprotein og animalsk protein
Ved planlægning af veganske menuer ses, at patientens energibehov let kan imødekommes, mens det samme ikke gør sig gældende for proteinbehovet. Denne problematik genfindes hos patienter, som spiser vegetarisk og animalsk, dog i langt mindre grad. Hospitalerne har derfor til stadighed fokus på at proteinoptimere al mad, hvad enten det er animalsk- eller plantebaseret.
Vegansk mad er ofte voluminøs med mange fibre, der mætter og skal tygges på. Det er en udfordring i sig selv at gøre en portionsstørrelse, næringstæt med protein, og det er særligt vanskeligt at gøre det med vegansk kost.
Teoretisk bør det være muligt at sammensætte en menu bestående af forskellige planteproteiner og således opnå den nødvendige kvalitet, til at dække behovet også for patienter, som spiser små portioner, men der foreligger på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkelig forskning, der har undersøgt og fundet, at en vegansk menu kan tilrettelægges på en måde, så indlagte syge og typisk småtspisende patienter kan sikres en tilstrækkelig høj ernæringskvalitet, ligesom kvaliteten af det eksisterende udbud af vegetabilsk baserede proteintilskud, eksempelvis proteindrikke vurderes utilstrækkelig.
Opdatering af regionens mad- og ernæringspolitik i en ny kostpolitik
Det er med Budget 2025-2028 for Region Hovedstaden besluttet, at regionens nuværende mad- og ernæringspolitik skal opdateres i en ny kostpolitik. Formålet med opdateringen er at sikre, at Region Hovedstadens politik på området er tidssvarende og følger de nuværende anbefalinger. Den nuværende mad- og ernæringspolitik refererer til Sundhedsstyrelsens ”Anbefalinger for den danske institutionskost” fra 2015, og er vedlagt som bilag 2.
Drift af hospitalskøkkener indgår samtidig som strategisk indsatsområde i ”Grøn 2030”, her med særligt fokus på økologi og klimavenlig sammensætning af menuer herunder nedbringelse af Co₂-belastning fra råvarer som eksempelvis kød. Administrationen forventer, i samarbejde med den Regionale Ernæringskomité og med udgangspunkt i nyeste viden på området, at igangsætte arbejdet i første kvartal 2025 med henblik på politisk godkendelse af politikken i 2. kvartal 2025.
Sundhedsudvalgets drøftelser vil indgå i det kommende arbejde med udvikling af en ny kostpolitik for Region Hovedstaden.
Der vil blive kommunikeret eksternt om kostpolitikken, når den er godkendt politisk.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 14. januar 2025.
Charlotte Hosbond/Tine Christina Palmberg
24045204
Bilag 1: Kortlægning af hospitalernes tilbud om plantebaseret kost 2024
Bilag 2: Mad- og ernæringspolitik for Region Hovedstadens hospitaler_2014
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget
Sundhedsudvalgets beslutning den 14. januar 2025:
Drøftet.
Jacob Rosenberg (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalget forelægges årligt en årsplan for sager til udvalgets møder for året. Med denne sag lægges der op til, at sundhedsudvalget drøfter vedlagte forslag til årsplan for 2025, herunder ønsker til mulige temaer mv., der kan behandles i udvalget.
Administrationen har udarbejdet et forslag til årsplan for sundhedsudvalget i 2025 med kommende sager og fokusområder for udvalget. Årsplanen tager højde for udvalgets politikudviklende og -opfølgende opgaver, samt punkter fra regionens budgetaftale for 2024, mv. Årsplanen er vedlagt som bilag 1.
Årsplanen har til formål at danne ramme for de kommende møder i sundhedsudvalget for 2025 og sikre det nødvendige overblik og planlægning af sager henover året. Årsplanen er et dynamisk redskab for både sundhedsudvalget og administrationen, og der vil derfor kunne ske ændringer i forhold til aktuelle sager, ligesom der forventes at være sager, der afføder opfølgende drøftelse på et senere møde. Mødedatoerne godkendte udvalget på mødet den 26. august 2024, og de er således lagt fast.
Udvalget forelægges primo 2026 en ny årsplan for 2026.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil forslag til udvalgets årsplan for 2026 være drøftet. Der vil løbende kunne ske ændringer i forhold til aktuelle sager.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 14. januar 2025.
Charlotte Hosbond/Line M. Rasmussen
22003076
Bilag 1: Tentativ årsplan for sundhedsudvalget 2025 (D13409699)
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 14. januar 2025:
Taget til efterretning.
Jacob Rosenberg (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Rigshospitalet har medio 2024 orienteret administrationen om, at det er meget vanskeligt at opretholde den karkirurgiske varicefunktion (behandling af åreknuder på hovedfunktionsniveau) på Gentofte-matriklen. Rigshospitalet og administrationen har siden august afsøgt muligheder for, at Rigshospitalet fortsat kan varetage funktionen på Gentofte-matriklen - eventuelt i begrænset omfang. Sideløbende hermed er der arbejdet på at etablere en permanent løsning samt en overgangsløsning, således at patienterne fortsat har et behandlingstilbud. Med nærværende sag orienteres sundhedsudvalget om foreløbig status på dette arbejde.
Afdeling for Karkirurgi på Rigshospitalet har en udefunktion på Gentofte-matriklen, der varetager elektiv behandling af åreknuder (varicer). Afdelingen varetager cirka halvdelen af alle patienter med åreknuder på hovedfunktionsniveau i regionen, mens den øvrige halvdel varetages af praktiserende speciallæger. Det drejer sig årligt om cirka 2.000 udredninger fra varice-klinikken på Gentofte-matriklen, der i givet fald vil skulle behandles i andet regi. Dertil kommer årligt cirka 900 behandlinger (procedurer) på 700 patienter. Aktiviteten har ligget stort set uforandret de seneste år.
Rigshospitalet meddelte medio 2024 administrationen om, at det på grund af vedvarende bemandingsproblemer på lægesiden har været tiltagende svært at drive klinikken i Gentofte, som den fremgår af hospitalsplanen. Afdelingen har forsøgt med gentagne stillingsopslag både til nyuddannede og erfarne speciallæger i karkirurgi til at varetage funktionen, men der har ikke været ansøgere til stillingerne. Da Rigshospitalet har forsyningspligt på de specialiserede karkirurgiske funktioner, har hospitalet fundet det nødvendigt at allokere det lægefaglige personale til blandt andet disse funktioner. Hospitalet har derfor i efteråret 2024 midlertidigt haft stoppet indtag af nye patienter i varice-klinikken, og i stedet er patienterne blevet henvist til behandling på privathospital. Varice-klinikken på Gentofte-matriklen tager igen mod nye patienter - dog i begrænset omfang - og patienterne behandles af læger fra Rigshospitalet (Blegdamsvej) og ned mod en dag om ugen. Denne løsning er tilvejebragt, indtil der er fundet en varig løsning. Aktuelt forventes det, at løsningen vil skulle fungere til og med 1. halvår 2025.
Det skal pointeres, at det udelukkende er opgaver på hovedfunktionsniveau, der har været berørt af nedgangen i aktivitet. Rigshospitalet varetager fortsat de mere komplicerede behandlinger af åreknuder på Blegdamsvej – herunder regionsfunktionen vedrørende åreknuder.
Aktuelt arbejder administrationen og Rigshospitalet på en permanent løsning gennem udvidelse af kapaciteten hos de praktiserende speciallæger. I Region Sjælland er både den simple behandling - samt specialfunktioner udlagt til praktiserende speciallæger samt privathospital.
Indtil en permanent løsning er på plads, vil der være en overgangsløsning.
Overgangsløsningen består af tre dele:
Denne proces tager tid, hvorfor aftaler med FAPS sandsynligvis først vil falde på plads i februar/marts 2025.
Når den midlertidige aftale med FAPS træder i kraft, kan Rigshospitalets henvisninger til privathospitaler – helt eller delvis – udfases. Dette afhængigt af hvor stor ekstra kapacitet FAPS kan stille til rådighed i 2025.
Ambitionen med en permanent løsning er, at alle patienter på hovedfunktionsniveau på sigt skal kunne varetages af praktiserende speciallæger, hvilket giver mulighed for at imødekomme ønsker om nærhed i behandlingen. Dette forudsætter imidlertid en øgning af kapaciteten, hvilket forudsætter etablering af 1-2 nye ydernumre. Etablering af nye ydere er imidlertid en længerevarende proces, så en denne løsning for patienterne vil først kunne forventes indført ultimo 2025/primo 2026.
Såfremt en permanent løsning med udvidelse af kapaciteten hos praktiserende speciallæger ikke kan etableres, er der overvejelse om, at regionen laver et udbud blandt privathospitaler for behandling af varicer vedrørende udredning og behandling af simple åreknuder på hovedfunktionsniveau. Erfaringsmæssigt vil et udbud i regionalt regi give bedre priser, end de DUF-aftaler der laves i regi af Danske Regioner.
Rigshospitalet vil fortsat kunne opretholde hoveduddannelsen i karkirurgi på Blegdamsvej.
Såfremt Rigshospitalet – i mindsket omfang – bevarer behandlingskapacitet i forhold til simple varicer, og samtidig fortsætter med at henvise nye patienter med åreknuder til privathospitaler - og eventuelt også praktiserende speciallæger - vil der ikke være konsekvenser for patienterne.
En konsekvens vil være, at der skal skabes yderligere kapacitet i speciallægepraksis, først midlertidigt for 2025 og på sigt permanent.
Rigshospitalet har oplyst, at de vil kunne opretholde hoveduddannelsen på området til speciallæge i karkirurgi på hospitalet.
Såfremt funktionen fortsætter på Gentofte-matriklen, vurderer Rigshospitalet, at det vil have konsekvenser for det samlede behandlingstilbud i karkirurgien, herunder muligheden for at drive et omkostningseffektivt specialiseret karkirurgisk behandlingstilbud på Rigshospitalet, Blegdamsvej.
Det er vurderingen, at der med de ovenstående tiltag sikres en sundhedsfagligt forsvarlig varice-behandling på hovedfunktionsniveau. Dog kan der være en risiko for en samlet set mindre kapacitets-stigning, såfremt læger søger fra hospital for at varetage varice-behandling i speciallægepraksis/på privathospital.
Rigshospitalet afholder som følge af det decentrale budgetansvar udgifterne til de patienter med åreknuder, der henvises til privathospitaler og - hvis aftale indgås - til privatpraktiserende speciallæger.
Der er igangsat en økonomiudredning, så der kan overføres midler fra Rigshospitalets budget til praktiserende speciallæger, dels til den midlertidige løsning, og på sigt til en permanent udvidelse af kapaciteten til varetagelse af åreknudebehandling hos de praktiserende speciallæger/evt. finansiering af udbudsaftale, hvis der ikke kan etableres nye ydernumre i speciallægepraksis.
Sagen forelægges sundhedsudvalget til orientering den 14. januar 2025.
Når en varig løsning på varice-området er tilvejebragt forelægges en sag for sundhedsudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet med henblik på godkendelse af løsningsmodellen.
Charlotte Hosbond/Nikolaj Mors
24046390
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 14. januar 2025:
Administrationen orienterede om patientrådgivningen ’Din Patientguide’, der er en gratis privat patientrådgivning, etableret som en del af finansloven for 2024.
Administrationen orienterede om de aktuelle svartider på Akuttelefonen 1813 i julen 2024 samt at udvalget forelægges en sag herom på udvalgets møde den 25. februar 2025.
Administrationen orienterede om planlægningen af sæsonvaccinationen for covid-19 og influenza i 2025.
Taget til efterretning.
Jacob Rosenberg (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Der er på sundhedsudvalgets møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 14. januar 2025.
Charlotte Hosbond/Line M. Rasmussen
24077328
Sundhedsudvalgets beslutning den 14. januar 2025:
Ingen bemærkninger.
Jacob Rosenberg (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalget orienteres med denne meddelelse om gennemførelsen af sæsonvaccinationsindsatsen mod covid-19 og influenza, som blev opstartet 1. oktober 2024 og afrundet den 20. december 2024.
I sæsonen 2024 blev sæsonvaccination tilbudt til personer på 65 år og derover, samt personer under 65 år i risiko for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19 eller influenza. Det er blandt andet personer med kronisk lungesygdom, svært nedsat immunforsvar eller gravide i 2. eller 3. trimester. Desuden blev førtidspensionister tilbudt gratis vaccination mod influenza i den netop overståede sæsonvaccination.
I Region Hovedstaden blev sæsonvaccination tilbudt ved ni regionale vaccinationssteder på hospitalerne og i Sundhedshuset i Helsingør, samt ved knap 100 vaccinationssteder, som var placeret i alle kommuner og drevet af Danske Lægers Vaccinations Service. Udkørende vaccination til beboere på plejehjem, samt immobile borgere i eget hjem og ved botilbud, blev varetaget af en anden privat aktør (Carelink) og i tæt samarbejde med kommunerne.
Målet med denne organisering var at etablere et let tilgængeligt og fleksibelt vaccinationstilbud til målgrupperne for at bidrage til en høj tilslutning til influenza- og covid-19 vaccination. I hele vaccinationsperioden kunne borgere over hele landet bestille tid til vaccination på www.vacciner.dk. I Region Hovedstaden tilbød vores regionale vaccinationssteder desuden vaccination uden tidsbestilling (drop-in) efter de første uger af sæsonen.
Status for gennemførelse og tilslutning til vaccination i sæson 2024
Der er i sæson 2024 opnået en høj tilslutning til både covid-19 og influenzavaccination på tværs af landet, herunder i alle regioner og på tværs af kommuner. Tilslutningen er særligt høj blandt de ældste borgere. På plejehjem er der i Region Hovedstaden vaccineret over 83 % mod covid-19 og influenza, og mere end 74 % af borgere på 65 år og derover er blevet vaccineret. Region Hovedstaden har blandt borgere på 65 år eller derover opnået samme tilslutningsniveau som i landets øvrige regioner, mens tilslutningen blandt plejehjemsbeboere i regionen er en smule lavere end tilslutningen på landsplan.
I tabellen nedenfor fremgår afsluttende status for sæson 2024 med opgørelse af tilslutningen på landsplan og i Region Hovedstaden.
Målgruppe | Andel vaccinerede Region Hovedstaden |
Nationalt |
Covid, 65+ år | 74 % | 75 % |
Covid, plejehjem | 83 % | 85 % |
Influenza, 65+ år | 76 % | 76 % |
Influenza, plejehjem | 83 % | 85 % |
Vaccinationsprogrammet mod covid-19 og influenza i sæson 2025
Regeringen har besluttet, at regionerne igen skal vaccinere mod både covid-19 og influenza i efteråret og vinteren 2025. En præcis udmelding om, hvilke grupper der omfattes af sæsonvaccinationen, forventes at blive offentliggjort i løbet af januar 2025. Vaccinationsprogrammet vil, ligesom sidste sæson, omfatte regionale vaccinationscentre, der suppleres med en privat aktør for sikre bredere geografisk dækning. Den private aktør findes via et udbud.
Der vil senere være en politisk involvering om den konkrete tilrettelæggelse i Region Hovedstaden i 2025.
24077328
Sundhedsudvalget har på mødet den 26. august 2024 besluttet, at der til hvert møde i udvalget fortsat skal være en status på brystkræftområdet i form af en meddelelse, herunder en status på målopfyldelsen i pakkeforløb for brystkræft, status på overholdelse af bekendtgørelsen for de maksimale ventetider samt en status for længden på screeningsintervallet i screeningsprogrammet for brystkræft.
I nedenstående tabel 1 ses målopfyldelsen for brystkræftpakken fra januar 2024 til og med december 2024.
Der har grundet perioder med kapacitetsudfordringer på brystkræftområdet gennem en længere periode været et særligt fokus på området, og Herlev og Gentofte Hospital har udarbejdet handleplaner med konkrete initiativer. På baggrund heraf har målopfyldelsen på brystkræftområdet været stigende siden medio 2023. Der har dog siden påsken 2024 været et fald i målopfyldelsen, men målopfyldelsen er nu stigende igen. Som det fremgår af tabel 1 var målopfyldelsen i november 2024 på 72 % og den foreløbige målopfyldelsen for december 2024 er på 80 %. Dette er således en meget positiv udvikling og målopfyldelsen for december er dermed den højeste i 2024. Der kan dog forekomme efterregistreringer i januar, hvorfor målopfyldelsen for december fortsat er foreløbig.
Herlev og Gentofte Hospital har siden medio december arbejdet ud fra deres udarbejdede julehandleplan og planlægger at evaluere forløbet sammen med de involverede afdelinger i januar. Primo december 2024 blev der desuden afholdt statusmøde i kræftsamarbejdet om brystkræft, hvor Specialenheden for Livstruende Sygdomme udarbejdede en plan for samarbejdet på tværs af landets hospitaler i tilfælde af kapacitetsproblemer hen over juleferien.
I forhold til de maksimale ventetider har der ikke været forløb, hvor bekendtgørelsen om de maksimale ventetider ikke har været overholdt de seneste tre måneder. Der er endnu ikke opgørelse for de maksimale ventetider for januar måned. I december var ventetiden til operation på 5 dage, og var således inden for tidsfristerne for de maksimale ventetider på 14 dage.
Herlev og Gentofte Hospital har oplyst, at omfanget af inviterede kvinder i screeningsprogrammet er på normalt niveau, og screeningsintervallet har siden årsskiftet været under 2 år og 1 måned. Således inviteres alle inden for tidsfristen på 2 år og 3 måneder, som fremgår af de nationale retningslinjer.
24077328