Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 29. april 2025.
Charlotte Hosbond/Line M. Rasmussen
24077368
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget
Patientsikkerhed er et vigtigt fokusområde i Region Hovedstaden, og regionen arbejder på flere niveauer for at forebygge, at der sker fejl og skader, når borgere og patienter behandles eller på anden måde er i kontakt med sundhedsvæsenet. Som en del af dette arbejde, har regionens hospitaler siden 2011 arbejdet med Early Warning Score (EWS), der er et redskab til at identificere patienter i risiko for akut kritisk forværring. Hospitalsdirektionerne besluttede i november 2022, at EWS-redskabet skulle evalueres og opdateres for at sikre værdien af redskabet. Der blev derfor nedsat et delt formandskab mellem formanden for Sundhedsfagligt råd for Præhospital og Akutmodtagelse i Region Hovedstaden, Kristian Antonsen og formanden for Sundhedsfagligt råd for Akutmedicin i Region Sjælland, Peder Fabricius, og de besluttede at der skulle nedsættes en ekspertgruppe af klinikere og forskere på tværs af Region Hovedstaden og Region Sjælland, der skulle se på forskellige modeller for et nyt EWS-redskab.
Ekspertgruppen præsenterede i marts 2024 sit forslag til modeller for de to koncerndirektioner, og det er på den baggrund besluttet, at modellen Clinical Early Warning Score (C-EWS) skal implementeres på både regionens hospitaler og sygehuse i Region Sjælland.
Koncerndirektionen besluttede i foråret 2024, at sundhedsudvalget skulle forelægges en orientering om implementeringen efter pilottesten. Med nærværende sag præsenteres sundhedsudvalget for indholdet og det kommende arbejde med implementering af C-EWS-modellen.
Sundhedsudvalgets behandling af sagen indledes med oplæg fra Kristian Antonsen, hospitalsdirektør på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, og medlem af C-EWS-styregruppen samt Perle Darsø, overlæge i Center for Sundhed og medlem af C-EWS-arbejdsgruppen.
Region Hovedstadens Hospitaler anvender patientsikkerhedsredskabet Early Warning Score (EWS) til at identificere patienter, der er i risiko for akut kritisk forværring, for at kunne forhindre yderligere forværring. Redskabet fungerer i praksis ved, at plejepersonalet måler vitale tegn (fx puls, blodtryk, temperatur, vejrtrækning mm.) på alle indlagte voksne patienter på somatiske afdelinger. Afhængigt af forudbestemte grænseværdier beregnes en samlet talværdi på mellem 0-20. Den samlede score afgør, hvor længe, der skal gå inden næste måling af vitale tegn, samt hvilken eventuelle kliniske handling, patienten har behov for.
Opdateringen af EWS-redskabet til modellen Clinical Early Warning Score (C-EWS) har været baseret på omfattende data fra Sundhedsplatformen og den nyeste videnskabelige evidens. Modellen har været afprøvet i en pilotperiode på Sjællands Universitetshospital, Køge, Roskilde og Nykøbing Falster fra 2. december 2024.
Ændringer mellem EWS-redskabet og C-EWS-metoden
Den nye C-EWS-model har følgende overordnede mål:
Der er i den nye model ændret på, hvilke vitale tegn, der måles, hvilke handlinger målingerne medfører samt hvilke muligheder læger og sygeplejersker har for at justere den samlede score. C-EWS forventes at reducere antallet af rutinemæssige scoringer for stabile patienter, så fokus kan rettes mod patienter med højere risiko for akut kritisk forværring.
C tilføjes for Clinical og afspejler den kliniske vurdering, som er et særligt fokus i C-EWS. Med et større fokus på den kliniske vurdering kan sygeplejersker og læger nu justere den totale C-EWS-score, og dermed ændre observationshyppighed af patienten. Dette betyder også, at klinikeres kendskab til og bekymringer for patienten i højere grad kan danne grundlag for beslutninger om relevante handlinger for den akutkritisk syge patient.
Tværregionalt samarbejde
Implementeringen af C-EWS er et eksempel på samarbejde mellem Region Sjælland og Region Hovedstaden og bygger på fælles rammer, data og faglig sparring.
Organiseringen af projektet er forankret i kvalitetsenheden i Region Sjælland og Region Hovedstaden med inddragelse af rådgivende funktioner samt lokale implementeringsgrupper (Figur 1).
Fokus på sikkerheden ved implementeringen af C-EWS
For at sikre kvalitet og patientsikkerhed vil implementeringen af C-EWS blive fulgt tæt de næste to år. Region Hovedstaden og Region Sjælland har valgt at prioritere en trinvis implementering af det nye C-EWS, på baggrund af ekspertgruppens anbefalinger. Denne tilgang giver mulighed for at kvalitetssikre ændringerne ved hjælp af forskningsmetoder. Implementeringsplanen blev godkendt af de to koncerndirektioner og præsenteret på HD.
Implementeringen af C-EWS vil ske gradvist fra december 2024 til april 2026. Rækkefølgende for hvornår implementeringen sker på hospitalerne og sygehusene er besluttet ud fra lodtrækning (Tabel 1). Erfaringerne fra pilotfasen, som blev igangsat på Sjællands Universitetshospital den 2. december 2024, har vist gode resultater, men peger også på hvor svært det kan være at afimplementere arbejdsgange i sundhedsvæsenet.
Data om anvendelsen af redskabet, sundhedspersonalets oplevelser og patientresultater vil blive analyseret løbende for at justere og optimere implementeringen. Fokus er at balancere patientsikkerhed, faglig kvalitet og ressourceudnyttelse.
| Trin | Dato for implementering | Hospital/sygehus |
| Pilot | 02.12.2024 | Sjællands Universitetshospital, Køge, Roskilde og Nykøbing F. |
| 1 | 01.05.2025 | Nordsjællands Hospital |
| 2 | 11.08.2025 | Rigshospitalet |
| 3 | 09.10.2025 | Herlev og Gentofte Hospital |
| 4 | 24.11.2025 | Amager og Hvidovre Hospital |
| 5 | 05.01.2026 | Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse |
| 6 | 18.02.2026 | Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Bornholms Hospital |
| 7 | 01.04.2026 | Holbæk Sygehus |
Hvis indstillingen tiltrædes, er orienteringen taget til efterretning.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 29. april 2025.
Charlotte Hosbond/Blerina Rusiti
25021407
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
I Region Hovedstaden blev det i maj 2024 besluttet, at Den Regionale Lægemiddelkomité skulle udarbejde en handleplan for, hvordan det lægeordinerede forbrug af opioider kan reduceres. Handleplanen blev siden omtalt i budgetaftalen for 2025, og den blev godkendt i Den Regionale Lægemiddelkomité den 28. januar 2025.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen besluttede den 25. februar 2025 at igangsætte en forebyggende indsats over for unges brug af euforiserende stoffer på gymnasier i Region Hovedstaden. I budgetaftalen for 2025 blev der afsat 0,5 mio. kr. til et samarbejde med ungdomsuddannelserne i regionen om unges brug af euforiserende stoffer.
For at binde indsatserne under Lægemiddelkomitéens handleplan sammen med indsatsen om brug af euforiserende stoffer på gymnasier sammen, foreslås en fælles regional handleplan (bilag 1). Det foreslås desuden, at handleplanen omfatter en indsats, der skal understøtte hospitalerne og almen praksis i mødet med unge borgere med misbrug og/eller en akut forgiftning af opioider.
Sagen behandles parallelt i sundhedsudvalget og udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Med sagen præsenteres udvalgene for et forslag til en fælles regional handleplan for nedbringelse af opioider.
På fælles møde mellem udvalgene den 18. marts 2025 var der oplæg ved vicedirektør, Pernille Claudius Welinder, fra Nordsjællands Hospital, som præsenterede Den Regionale Lægemiddelkomités handleplans målsætninger og foreslåede indsatser. Marianne Sjølin Frederiksen, cheflæge på Børne- og Ungemodtagelsen på Herlev Hospital deltog med et oplæg, som havde særligt fokus på det tværsektorielle arbejde omkring unge. Oplæggene er vedhæftet som bilag 2.
Forslag om regional handleplan for nedbringelse af opioider
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og sundhedsudvalget præsenteres for et forslag til en regional plan for nedbringelsen af opioider i Region Hovedstaden med tre fokusområder:
De tre fokusområder beskrives i nedenstående. Det bemærkes, at de to første fokusområder er godkendt i henholdsvis Lægemiddelkomiteen og Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, mens det sidste fokusområde kræver yderligere udfoldelse og konkretisering.
Fokusområde 1 - Det lægeordinerede forbrug af opioider
Offentlige hospitaler og almen praksis står for 93 % af opioider, som indløses på recept på apotekerne. Herudover står hospitalerne for et forbrug, som anvendes til indlagte patienter eller udleveres til patienterne ved udskrivelse. Forbruget of opioider i Danmark har været nedadgående siden 2016, men der er fortsat behov for en mere restriktiv tilgang til anvendelse af opioider, valg af opioid samt øget opmærksomhed på kort anvendelse af lægemidlerne og mængder.
Fokusområdet består af en række indsatser, som dels skal fastholde fokus på reduktion af opioider generelt, dels sikre omlægning af forbrug af lægemidler som oxycodon, tramadol og kodein til morfin.
Indsatserne dækker over indsatser rettet mod regionens hospitaler, almen praksis, privathospitaler og borgere:
Regionens hospitaler
Almen praksis
Privathospitaler
Borgere
Fokusområde 2 - Unges brug af euforiserende stoffer på gymnasier
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen besluttede på udvalgsmødet den 25. februar 2025 at implementere en forebyggende indsats over for unges brug af euforiserende stoffer på gymnasier. Indsatsen er udviklet i tæt samarbejde med rektorer fra Gymnasiefællesskabet og er centreret om faglige netværksmøder.
På de faglige netværksmøder understøtter Region Hovedstaden udbredelsen af den nyeste viden vedr. unge og euforiserende stoffer blandt andet via faglige oplæg med relevante eksperter på området. Netværksmøderne skal også understøtte vidensdeling og inspiration på tværs af regionens gymnasier. De faglige netværksmøder bliver tilbudt udpegede ressourcepersoner fra de gymnasier i regionen, der ønsker at deltage. Der er omkring 50 gymnasiale ungdomsuddannelser i Region Hovedstaden. De enkelte ressourcepersoners ansvar og opgaver på gymnasierne vedrørende unge og euforiserende stoffer besluttes lokalt. Hvis netværksmøderne viser sig at blive en succes, kan det overvejes at tilbyde samme indsats til regionens øvrige ungdomsuddannelser.
En udvidelse af indsatsen til ungdomsuddannelserne i nuværende Region Sjælland vil også være en mulighed i forbindelse med etableringen af den samlede Region Østdanmark fra 2027. De faglige netværksmøder afholdes over en toårig periode. De første netværksmøder afholdes i 2025.
Fokusområde 3 - De unges møde med det regionale sundhedsvæsen
Formålet med dette fokusområde er at understøtte hospitalerne og almen praksis i mødet med unge borgere, som søger hjælp til at komme ud af et misbrug af opioider, eller som behandles for en opioidforgiftning på en af regionens akutmodtagelser.
Fokusområdet består af tre indsatser:
Misbrugsbehandling er et kommunalt ansvarsområde. For unge, der søger hjælp til komme ud af et misbrug af opioider eller som indlægges akut på grund af for eksempel opioidforgiftning, skal der tilbydes henvisning til relevant kommunalt tilbud. Det kræver, at der er større kendskab til de kommunale tilbud, herunder henvisningsvejen. Det foreslås, at regionen rejser en tværsektoriel drøftelse af, hvordan samarbejdet kan styrkes, så unge med misbrug sikres opfølgende hjælp. Det er også relevant i lyset af, at der i regeringens opioidindsats er afsat midler til at styrke kommunernes sociale- og sundhedsfaglige misbrugsbehandling målrettet børn og unge.
Regionen har én regional vejledning, der vedrører behandling af ”akutte abstinenstilstande og forgiftninger hos stofafhængige, herunder GHB”. Vejledningen er udarbejdet i et samarbejde mellem Giftlinjen, Klinisk Farmakologisk Afdeling i samarbejde med SFR for Anæstesi og Intensiv, Akut og præhospital samt Psykiatri. Vejledningen er aktuelt under revision. Det foreslås, at hospitalernes behov for en regional vejledning målrettet børn og unge afdækkes. Dette med henblik på at sikre de rette arbejdsgange på regionens akutmodtagelser i mødet med unge borgere, der ønsker hjælp til at komme ud af et misbrug af opioider eller søger akut hjælp til behandling af en opioidforgiftning. Dertil også for at sikre sufficient opfølgende hjælp i kommunen og hos almen praksis.
Indgangen til kommunernes sociale- og sundhedsfaglige misbrugsbehandling målrettet unge kan foregå via almen praksis. Aktuelt findes der ikke en forløbsbeskrivelse for almen praksis, som kan understøtte håndteringen af unge opioidmisbrugere herunder henvisning til relevant hjælp i kommunalt regi. Det foreslås, at behovet hos almen praksis afdækkes med henblik på en fremadrettet ensretning og koordination på tværs af sektorer.
Hvis indstillingerne tiltrædes, vil administrationen, på baggrund af udvalgenes drøftelser tilrette den regionale handleplan inden den forelægges forretningsudvalget og regionsrådet til godkendelse.
Handleplanens indsatser relateret til det lægeordinerede forbrug af opioider giver i alt udgifter på cirka 4,3 mio. kr. i 2025-2026. Indsatserne finansieres inden for de nuværende rammer.
Indsatsen til unge og euforiserende stoffer på gymnasier vil blive tilpasset de midler (0,5 mio. kr.), som er afsat hertil i Budgetaftale 2025. Midlerne forventes anvendt i 2025-2027.
Det er vurderingen, at der ikke er behov for yderligere midler til udvikling og implementering af indsatsen for de unges møde med det regionale sundhedsvæsen.
Arbejdet med den regionale plan vil løbende blive formidlet på regionens relevante formidlingsplatforme i samarbejde med Center for Politik og Kommunikation.
Sagen forelægges sundhedsudvalget og udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og sundhedsudvalget d. 29. april 2025.
Forslaget til den regionale plan for nedbringelse af opioider forelægges forretningsudvalget den 6. maj 2025, hvorefter sagen forelægges regionsrådet den 13. maj 2025.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og sundhedsudvalget vil efterfølgende mindst en gang årligt blive præsenteret for en status på arbejdet med den regionale plan for nedbringelse af opioider.
Charlotte Hosbond / Sidsel Kjær Scheibel
25014079
Bilag 1: Bilag 1 Udkas til Regional plan for nedbringelse af opioider
Bilag 2: Bilag 2. Oplæg fra SUND 18.03.25
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Regionsrådet vedtog d. 28. august 2022 det regionale mål om øget patienttilfredshed. Målet består af to delmål, hvor 85 % af patienterne skal være tilfredse i høj eller meget høj grad, og 50 % af patienterne skal være tilfredse i meget høj grad.
Der følges op på målet én gang om året i forbindelse med den årlige status på den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP). Resultaterne fra den årlige status på LUP 2024 blev offentliggjort den 13. marts 2025.
Daisy Kyed, sektionschef i Center for Patientinddragelse i Region Hovedstaden, vil på mødet give en mundtlig præsentation af regionens resultater fra LUP 2024 og status på det regionale mål om øget patienttilfredshed.
Hovedbudskabet er, at vi er på en positiv kurs med stigende målopfyldelsen af det regionale mål om øget patienttilfredshed, hvor 85 % af patienterne skal være tilfredse i høj eller meget høj grad, og 50 % af patienterne skal være tilfredse i meget høj grad. På regionsplan er vi i mål for de somatiske patienter og fødende kvinder. Det er første år, vi er i mål for de fødende kvinder. Psykiatrien er fortsat udfordret og ligger langt fra målet, om end der er en positiv udvikling i tilfredsheden siden sidste år.
Denne sagsfremstilling fokuserer på de somatiske delundersøgelser. I slutningen af sagen og i bilag 1 findes fakta om LUP.
Regionen er i mål for de somatiske patienter
På regionsplan er vi i 2024 i mål for de somatiske patienter og fødende kvinder. Mere end 85 % af patienterne er tilfredse i høj eller meget høj grad, og mere end 50 % er tilfredse i meget høj grad (se figur 1).
Figur 1: Målopfyldelse på regionsplan de seneste tre år
Det er første år, vi er i mål for de fødende kvinder. Den positive udvikling i tilfredsheden betyder også, at Region Hovedstaden i år ligger på niveau med landsresultatet, hvor vi tidligere har ligget under landsresultatet.
LUP 2024 indeholder som noget nyt resultater for de radiologiske og præhospitale patienter i LUP. Begge patientgrupper har høj tilfredshed og ligger over målet, om end det ikke officielt er vedtaget for de to patientgrupper.
De fleste somatiske hospitaler er i mål
De fleste af de somatiske hospitaler er nået i mål med begge dele af det regionale mål for øget patienttilfredshed for alle deres patientgrupper (se figur 2). Amager og Hvidovre Hospital kæmper fortsat med at få øget tilfredsheden for deres somatiske patienter og fødende kvinder. På Nordsjællands Hospital er de heller ikke helt i mål med deres somatiske patienters tilfredshed.
Figur 2: Målopfyldelse på hospitalsplan for de fem delundersøgelser
De mindst tilfredse somatiske patienter, er de akutte
LUP somatik er et samlet resultat for fire patientgrupper, som ikke er lige tilfredse. Som vi også har set tidligere år, er de akutte patienter i somatikken mindre tilfredse end de planlagte patienter. Forskellen er i størrelsesordenen 10 procentpoint, når vi kigger på andelen af patienter, der er tilfredse i høj eller meget høj grad (se figur 3). De akut ambulante – altså patienter i akutmodtagelser og akutklinikker - er dog blevet 3 procentpoint mere tilfredse end i 2023.
De radiologiske patienter er de allermest tilfredse.
Figur 3: Andel patienter, der er tilfredse i høj eller meget høj grad
Venligt og imødekommende personale, men patientinddragelsen er udfordret
På tværs af de somatiske patientgrupper melder mellem 89 % og 96 % af patienterne, at personalet i høj eller meget høj grad er venligt og imødekommende. Det er de to akutte patientgrupper, der har 89 % tilfredse patienter. På tværs af alle områder, som undersøgelsen måler på, er det en generel tendens, af de akutte patienter er mindre tilfredse end de planlagte.
Patienternes svar peger ligeledes på områder, hvor det går knap så godt. Patientinddragelse er et af dem. Igen er det de to akutte patientgrupper, der giver de mindst positive svar, idet 57-60 % af patienterne oplever at være inddraget i høj eller meget høj grad. De to planlagte patientgrupper ligger derimod på 76-77 %, mens de fødende kvinder er allermest inddraget med 88 %.
I Budgetaftale 2025 fremgår det, at den enkelte patient skal opleve, at beslutninger om undersøgelse og behandling træffes sammen med sundhedsfaglige og med udgangspunkt i patientens livssituation, ønsker og behov. I regionen arbejder vi bl.a. med fælles beslutningstagning for at støtte denne ambition. Patienternes feedback i LUP indikerer imidlertid, at vi godt kan sætte mere blus på denne indsats.
Andre områder, hvor patienterne er knap så tilfredse, er:
Fokus på patienternes feedback i løbet af året
Patienternes feedback indsamles hver eneste måned og afrapporteres i regionens ledelsesinformationssystem (FLIS). Sammen med muligheden for at vælge egne lokale spørgsmål, giver det afdelinger og hospitaler gode vilkår for at bruge patienternes feedback i den kontinuerlige kvalitetsudvikling lokalt.
LUP med månedlige målinger giver dog ikke forbedringer af patienttilfredsheden i sig selv. Den giver heller ikke et nuanceret svar på, hvad patienterne lægger til grund for deres svar. LUP kan hjælpe med at udpege indsatsområder som fx patientinddragelse, men det er i dialog med patienterne lokalt på afdelingen, vi kan blive kloge på, hvad der konkret bør sættes i værk af forbedringsinitiativer for at øge tilfredsheden. En forbedringsindsats uden inddragelse af patienterne risikerer at ramme ved siden af patienternes behov, hvorved patienttilfredsheden ikke øges.
Afdelinger og hospitaler kan søge inspiration til arbejdet med LUP på LUP-hjemmesiden ”Brug LUP til kvalitetsudvikling”.
Fakta om LUP
LUP er en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der har til formål at give viden om patienters tilfredshed med deres besøg på landets hospitaler. 514.792 patienter har svaret på et LUP-spørgeskema i løbet af 2024, heraf er 141.747 patienter fra Region Hovedstaden.
LUP består af fem delundersøgelser; LUP Somatik, LUP Fødende, LUP Radiologi, LUP Præhospital og LUP Psykiatri. Siden vedtagelsen af målet i 2022 er der kommet to nye delundersøgelser med i LUP: LUP Radiologi fra januar 2024 og LUP Præhospital fra august 2024. Regionsrådet har dermed ikke taget stilling til, om målsætningen også skal gælde for disse to patientgrupper. De afrapporteres dog på lige fod med de øvrige tre delundersøgelser.
En nærmere beskrivelse af delundersøgelser, svarprocenter og status på det regionale mål om øget patienttilfredshed fremgår af bilag 1.
Administrationen vil bringe sundhedsudvalgets drøftelser med i det videre arbejde at øge patienttilfredsheden på Region Hovedstadens hospitaler.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 29. april 2025.
Sagen behandles parallelt i social- og psykiatriudvalget den 28. april 2025 med fokus på resultaterne fra LUP Psykiatri.
Regionsrådet blev den 13. marts 2025 orienteret om resultaterne fra LUP 2024.
Charlotte Hosbond/Daisy Kyed
24083919
Bilag 1: Bilag 1_Bilagssamling LUP 2024 Region Hovedstaden
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Nordsjællands Hospital etablerede i efteråret 2022 en dagkirurgisk operationsklinik, Friklinikken, i Frederikssund med henblik på at nedbringe ventetiden til behandling for patienter med behov for ukomplicerede, ambulante operationer indenfor en række specialer samt nedbringelse af udgifter til operationer på privathospitaler. Friklinikken overgik til fast drift i sommeren 2024 efter en vurdering fra Nordsjællands Hospital, der konkluderede, at klinikken har opfyldt sit formål og er rentabel.
Med nærværende sag forelægges sundhedsudvalget en status på opsamling på Nordsjællands Hospitals vurdering af Friklinikken samt en status på arbejdet i klinikken. Sundhedsudvalgets behandling af sagen indledes med oplæg fra Thomas Houe, vicedirektør på Nordsjællands Hospital.
Friklinikken på Nordsjællands Hospital i Frederikssund blev oprettet som et pilotprojekt over en 1-2-årig periode med henblik på idriftsættelse i forbindelse med, at Nordsjællands Hospital overtog populationsansvaret i forhold til patienter i område Nord. Friklinikken tog imod de første patienter i november 2022 og blev officielt indviet den 9. januar 2023.
Friklinikkens 12 ugentlige lejer (3 daglige lejer fire dage om ugen) blev etableret med det primære formål at hjemtage fra det private og rekruttere personale til operationsområdet. Dette var i kontekst af nedsat planlagt operationsaktivitet i regionen efter sygeplejestrejken. Etableringen af Friklinikken bidrog derfor til at få genoprettet den planlagte operationskapacitet svarende til niveauet før sygeplejestrejken. Det er således ikke i tillæg til den oprindelige lejekapacitet.
Den 1. juli 2024 er Friklinikken overgået fra projekt til drift i regi af Anæstesiologisk Afdeling. Siden Friklinikkens etablering har Nordsjællands Hospital oplevet en reduktion i ventetiden til operation indenfor de specialer, som Friklinikken varetager, samt i udgifterne til det private. Nordsjællands Hospital ser Friklinikken, som en væsentlig faktor hertil. Friklinikken har dog oplevet udfordringer med at øge lejeudnyttelsen. Nordsjællands Hospital arbejder på at udnytte Friklinikkens muligheder gennem flere initiativer.
Om Friklinikken
Friklinikken på Nordsjællands Hospital i Frederikssund består af en operationsgang med tre stuer samt et modtagelses- og opvågningsområde. Der er tre åbne lejer dagligt fra mandag til torsdag. Åbningstiden mandag, tirsdag og torsdag er fra kl. 08-15.30. Lejerne om onsdagen er åbne fra kl. 9.00-15.30.
Der udføres operationer på tværs af følgende specialer i Friklinikken:
Operationerne udføres af speciallæger og sygeplejersker, herunder både operations-, anæstesi- og opvågningssygeplejersker, ansat på Nordsjællands Hospital. Lægerne er ansat i de specialespecifikke afdelinger på Nordsjællands Hospital, men tager vagter på både Hillerød-matriklen og i Friklinikken. Deres vagter afhænger af behov for bemanding af lejerne i Friklinikken og efter de specialer, operationerne kræver. Vagterne planlægges således efter hvilke patienter, der er planlagt til behandling i Friklinikken. Kapacitetsplan og fordeling af vagter justeres løbende efter behov. Sygeplejerskerne, herunder operationssygeplejersker, er derimod ansat i Friklinikken.
Friklinikken har kunne tiltrække sygeplejersker, som havde erfaring og lyst til at være en del af et mindre team med faste kolleger i dagarbejdstid, og det har været afgørende for klinikkens drift. Samtidig arbejder Nordsjællands Hospital generelt med optimering af operationsområdet, hvor etablering af Friklinikken har krævet et længerevarende fokus.
Status på Friklinikken
Aktiviteten i Friklinikken er steget fra 2023 til 2024 både i forhold til antal operationer og lejeudnyttelse. Gennemsnitligt per måned blev der udført 88,8 operationer i 2023 og 113 operationer i 2024 i Friklinikken. Det svarer til en stigning på 27 % i det gennemsnitlige aktivitetsniveau per måned fra 2023 til 2024. Stigningen i aktivitet skal ses i lyset af, at de fire specialer i Friklinikken, løbende er blevet tilknyttet klinikken siden etableringen i november 2022, og at operationer per leje per dag er steget med 14 %.
I graf 1 vises udviklingen i antal udførte operationer i perioden 2023-2024.
Graf 1. Udvikling i antal udførte operationer i 2023-2024
Graf 2 viser udvikling i antal udførte operationer i perioden 2023-2024 opdelt på de fire specialer, klinikken varetager. Aktiviteten i Friklinikken er øget fra 2023 til 2024, særligt indenfor øre-, næse- og hals-specialet, som er det speciale, hvor stigningen i antal operationer har været størst (8,2 % stigning fra 2023 til 2024).
Graf 2. Udvikling i antal udførte operationer per speciale i 2023-2024
Graf 3 viser udviklingen i lejeudnyttelse i Friklinikken i 2023 og 2024. Den gennemsnitlige lejeudnyttelse i Friklinikken er steget fra 55 % i 2023 til 62 % i 2024, svarende til en stigning på 7 procentpoint. Til sammenligning er den gennemsnitlige lejeudnyttelse i 2023 på Nordsjællands Hospital 73,1 %. I opgørelsen indgår den centrale operationsgang (COP), dagkirurgi i Hillerød, øre-, næse- og hals-operationsgang samt Friklinikken. Opgørelserne af lejeudnyttelse er udarbejdet af Nordsjællands Hospital og kan ikke sammenlignes med de regionale opgørelser.
Graf 3. Udvikling i lejeudnyttelse i 2023-2024
Det gennemsnitlige antal udførte operationer per operationsleje per dag i Friklinikken er steget fra 2,8 i 2023 til 3,2 i 2024 (14 %). Det er en smule højere sammenlignet med det tilhørende gennemsnitlige antal udførte operationer per leje på Nordsjællands Hospital, som er 2,9. Disse opgørelser er afgrænset til afviklede lejer i dagtid og indeholder både akutte og planlagte operationer.
For at øge lejeudnyttelsen har Nordsjællands Hospital systematisk fokus på optimering af operationsområdet. Hospitalet har særligt på fokus på henholdsvis optimering af visitation og booking samt produktionsmål for antal operationer per operationsleje.
Af konkrete tiltag kan det nævnes, at der er vedtaget 10 bookingprincipper i hospitalets operationsråd, som gælder for alle operationsgangene. Disse principper omfatter blandt andet start af lejerne til tiden, optimal booking af operationscases, samme kirurg på lejet og etablering af produktionsmål per leje. Principperne er implementeret igennem møder med bookingkontorerne, opstart af ugentlige planlægningsmøder og understøttelse med data samt opfølgning via hospitalets operationsdashboard.
Derudover havde Friklinikken i 2024 indsatsen, ”Optimeret Team Stue”, på ortopædkirurgi (alloplastik-sektionen), hvor fokus var at opnå tre alloplastikker indenfor normal åbningstid. Andre områder i klinikken, eksempelvis endetarmsfremfald, optimeres tilsvarende.
Nedbringelse af udgifter og ventetid
Nordsjællands Hospital har oplyst, at hospitalets samlede udgifter, herunder udgifter til operationer, der lægges ud til håndtering på privathospitaler, er nedbragt. Det kan aflæses i tabel 1, hvor det ses, at udgifterne til operationer i det private er faldet med 36 % fra 2022 til 2024.
Friklinikken har bidraget til denne nedbringelse af forbruget ved udførelse af ca. 1.500 udførte operationer i 2024, som har bidraget væsentligt til, at Nordsjællands Hospital samlet har øget den planlagte operationsaktivitet med ca. 2.500 operationer fra 2022 til 2024. Derudover kan nedbringelsen af udgifter tilskrives en større andel henviste operationer på regionens egne udbudsaftaler.
Tabel 1. Udgifter til det private på NOH fra 2022-2024
| Mio. kr. | 2022 | 2023 | 2024 | Ændring fra 2022 til 2024 |
| Samlede udgifter | 82,4 | 87,2 | 60 | 27 % |
| Heraf forløb med operationer | 67,8 | 68,8 | 43,2 | 36 % |
Ventetid til kirurgisk behandling er på Nordsjællands Hospital samlet set faldet fra 73 dage i 2023 til 58 dage i 2024, jf. tabel 2. Antal afviklede forløb er samtidig steget med 3-4 %. Udover etableringen af Friklinikken har anvendelse af frivilligt ekstraarbejde (FEA) på operationslejer om lørdagen af flere omgange, startende med puklen efter covid-19 og senest efter sygeplejestrejken, bidraget til nedbringelse ventetid til operation på Nordsjællands Hospital. Nordsjællands Hospital anvendte FEA fra omkring foråret 2022 til og med 2024.
Tabel 2. Ventetid til kirurgisk behandling på NOH fra 2023-2024
Speciale | 2023 (dage) | 2024 (dage) |
Gyn-Obs | 47 | 30 |
Mave-tarm-kirurgi | 34 | 24 |
Ortopædkirurgi | 82 | 68 |
Øre-næse-hals | 127 | 100 |
Note: Data fra Sundhedsdatastyrelsen i FLIS-rapport.
Erfaringer med Friklinikken
I begyndelsen af projektperioden var der i Friklinikken fokus på, at alle faggrupper kunne bidrage til at løse de forhåndenværende arbejdsopgaver omkring afvikling af et operationsprogram. Dette kunne betyde, at kirurgens tid ikke altid var udnyttet optimalt i forhold til at få udført flest mulige operationer per leje.
For at sikre optimal udnyttelse af operationslejerne har Friklinikken fokus på, at operationslejerne opstartes til tiden. Der er blandt andet foretaget en kortlægning og tilpasning af arbejdsgange, hvilket har resulteret i, at opstart af operationslejerne til tiden er forbedret fra 25 % i 2023 til 69 % i 2024. Ligeledes har der været fokus på visitation og booking af patienter med løbende planlægningsmøder og et generelt bedre match af operationstyper til lejerne. Når det er lykkes systematisk at få lejerne startet tidligere kombineret med arbejdet med bookingprincipper i øvrigt, kan der planlægges flere operationer per leje. Dette resulterer i øget lejeudnyttelse, altså flere timer med patienter på lejerne i åbningstiden. Disse indsatser har resulteret i forøgelsen af antal operationer per leje.
Der er stadig mulighed for optimering af udnyttelse af operationslejerne i Friklinikken. I operationsprogrammet for 2025 er Friklinikken blevet en integreret del af de samlede mål for, hvor mange operationer der skal udføres inden for hvert speciale i løbet af året, herunder fastsatte mål for antal operationer per leje. Dette gælder på tværs af specialer og operationsgange. For Friklinikken er der sat mål om udførelse af 4 operationer per leje om dagen. Det nuværende niveau (den 1-23. marts 2025) er 3,5 operationer per leje per dag, og i 1. kvartal 2025 var det gennemsnitlige antal operationer per leje per dag 3,4.
Administrationen vil medtage erfaringerne fra Friklinikken i arbejdet med etablering af Center for elektiv ortopædkirurgi i Region Hovedstaden.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil udvalget have taget orienteringen om status på Friklinikken på Nordsjællands Hospital til efterretning.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 29. april 2025.
Charlotte Hosbond/Nathalie Knudsen
24052052
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Der er på sundhedsudvalgets møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 29. april 2025.
Charlotte Hosbond/Line M. Rasmussen
24077368
Sundhedsudvalget har på mødet den 26. august 2024 besluttet, at der til hvert møde i udvalget skal være en status på brystkræftområdet i form af en meddelelse, herunder en status på målopfyldelsen i pakkeforløb for brystkræft, status på overholdelse af bekendtgørelsen for de maksimale ventetider samt en status for længden på screeningsintervallet i screeningsprogrammet for brystkræft.
I nedenstående tabel 1 ses målopfyldelsen for brystkræftpakken fra marts 2024 til og med marts 2025.
Der har grundet perioder med kapacitetsudfordringer på brystkræftområdet gennem en længere periode været et særligt fokus på området, og Herlev og Gentofte Hospital har udarbejdet handleplaner med konkrete initiativer. På baggrund heraf har målopfyldelsen på brystkræftområdet været stigende siden medio 2024.
Som det fremgår af tabel 1 var målopfyldelsen i februar 2025 på 74 % og målopfyldelsen for marts 2025 er på 83 %.
I forhold til de maksimale ventetider har der ikke været forløb, hvor bekendtgørelsen om de maksimale ventetider ikke har været overholdt de seneste tre måneder. Ventetiden til operation ligger i øjeblikket på 3 dage, og er således inden for tidsfristerne for de maksimale ventetider på 14 dage.
Herlev og Gentofte Hospital har oplyst, at omfanget af inviterede kvinder i screeningsprogrammet er på normalt niveau, og screeningsintervallet er på 2 år og knap 2 måneder. Således inviteres alle inden for tidsfristen på 2 år og 3 måneder, som fremgår af de nationale retningslinjer.
Herlev og Gentofte Hospital har desuden oplyst, at Afdeling for Brystundersøgelser på Gentofte-matriklen hjælper Region Nordjylland med granskning af mammografiscreeningsbilleder grundet kapacitetsudfordringer i regionen. Kapacitetsudfordringerne i Region Nordjylland forventes at presse de maksimale ventetider, hvorfor Afdeling for Brystkirurgi på Herlev og Gentofte Hospital har tilbudt at hjælpe.
Efterspørgsel fra Region Nordjylland kommer op til påske, som i forvejen er en udfordrende periode på grund af de mange helligdage, og det er derfor forventeligt at Herlev og Gentofte Hospitals målopfyldelse af brystkræftpakken ligeledes påvirkes af dette.
24077328