Bilag 1: Samlet - Faktuelle bemærkninger til medlemsforslag Fra Det Konservative Folkeparti om kirkerum på Nyt Nordsjællands HospitalRegionsrådets beslutning den 11. marts 2025:
Sag 13 samt bilag til sag 2 og 3 var eftersendt.
Dagsordenen blev godkendt.
Anja Rosengreen (F) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jette Juul (O).
Stinus Lindgreen (B) ankom kl. 17:25.
Mødet sluttede kl. 19:43
Det Konservative Folkeparti foreslår:
Regionsrådets beslutning den 11. marts 2025:
Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 1).
Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti stiller ændringsforslag om at indstillingspunkt 3 ændres til følgende:
”3. at administrationen vender tilbage til forretningsudvalget med en konkret projektbeskrivelse, tidsplan og evt. budget for etablering af kirkerum og et tvær-/ikkereligiøst rum til fordybelse på Nyt Nordsjællands Hospital.”
Formanden satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: A (9), Karin Friis Bach (B), C (10), F (3), M (1), O (1), V (4) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 30.
Imod stemte: B (4) og Ø (6), i alt 10.
Undlod at stemme: 0.
I alt 40.
Ændringsforslaget var herefter fremmet til realitetsbehandling i forretningsudvalget.
Formanden satte herefter forslagets indstillingspunkt 1 og 2 til afstemning:
For stemte: A (9), C (10), F (3), O (1), V (4) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 28.
Imod stemte: B (4) og Ø (6), i alt 10.
Undlod at stemme: Karin Friis Bach (B) og M (1), i alt 2.
I alt 40.
Forslagets indstillingspunkt 1 og 2 var herefter fremmet til realitetsbehandling i forretningsudvalget.
Anja Rosengreen (F) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jette Juul (O).
Det Konservative Folkeparti er blevet gjort bekendt med, at der på Nyt Nordsjællands Hospital er forbehold for etablering af et kirkerum. At der er planlagt med et tværreligiøst kapel, hvor de enkelte trossamfund kan have deres artefakter i et skab - så de kan tages frem ved brug. Et kirkerum, der griber folk i nød, opstår ikke, fordi en præst ruller et kors ind i et i øvrigt neutralt rum. Den planlagte løsning fremstår sådan, at design og æstetik vægter højere end brugernes og personalets behov, og den balance ønsker vi at tippe længere over mod sidstnævnte.
Et kirkerum på hospitalet giver plads til de åndelige behov og heling. Det er der behov for, særligt på hospitaler, hvor nogle af livets svære timer udfolder sig. Det er derfor, at der er kirkerum på alle store hospitaler. Og således bør det også være tilfældet på Nordsjællands nye store hospital. I øvrigt er hospitalspræsterne en central del af hverdagen på hospitalerne.
Vi er ligeledes blevet gjort bekendt med, at Nordsjællands Hospital tidligere har afvist en henvendelse fra biskoppen i Helsingør Stift omkring etablering af en kirke på det nye hospital - endda selvom biskoppen gør opmærksom på, at det ikke vil påføre hospitalet ekstraudgifter, da Stiftet afholder disse.
Med dette forslag ønsker vi, at regionsrådet tilkendegiver at man fra regionsrådets side ønsker at der etableres et kirkerum på det nye hospital i Hillerød, og at administrationen skal gå i dialog med Helsingør Stift omkring realiseringen af dette ønske.
Det skal understreges, at forslaget om etablering af kirkerum ikke skal træde i stedet for det tværreligiøse kapel.
Regionsrådsmedlemmerne Christoffer Buster Reinhardt og Benedikte Kiær har på vegne af Det Konservative Folkeparti den 4. marts 2025 anmodet om at få behandlet et forslag om kirkerum på Nyt Nordsjællands Hospital.
Administrationen bemærker, at regionsrådet – hvis det ønsker at fremme forslaget – skal træffe beslutning om at oversende sagen til realitetsbehandling i forretningsudvalget. Det følger af styrelsesvedtægten, at forretningsudvalget varetager rådgivende funktion over for regionsrådet i form af politikudvikling og politikopfølgning - blandt andet skal forretningsudvalget forelægges alle sager, når de vedrører økonomi, planlægning og administration.
Øvrige faktuelle bemærkninger fra administrationen vedlægges som bilag (eftersendes).
Såfremt regionsrådet fremmer forslaget, vil sagen blive oversendt til realitetsbehandling i forretningsudvalget.
Medlemsforslaget forelægges regionsrådet den 11. marts 2025.
25020573
Det Konservative Folkeparti foreslår:
Regionsrådets beslutning den 11. marts 2025:
Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 1 og 2).
Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti stillede følgende ændringsforslag:
”Region Hovedstadens investeringspolitik ændres således, at der åbnes op for, at der kan investeres i Europæisk forsvarsaktier/obligationer, for virksomheder der opfylder de FN konventioner som Danmark har tiltrådt.”
Formanden satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: A (9), B (5), C (10), F (3), M (1), O (1), V (4) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 34.
Imod stemte: Ø (6), i alt 6.
Undlod at stemme: 0.
I alt 40.
Ændringsforslaget var herefter fremmet til realitetsbehandling i forretningsudvalget.
Formanden satte herefter medlemsforslagets indstilling til afstemning:
For stemte: A (9), B (5), C (10), F (3), M (1), O (1), V (4) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 34.
Imod stemte: Ø (6), i alt 6.
Undlod at stemme: 0.
I alt 40.
Ændringsforslaget var herefter fremmet til realitetsbehandling i forretningsudvalget.
Anja Rosengreen (F) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jette Juul (O).
Region Hovedstadens nugældende investeringspolitik udelukker investeringer i virksomheder som har mere end 5% af deres omsætning som stammer fra våben.
Set i lyset af den danske og europæiske politik for øget oprustning i den nuværende globale sikkerhedssituationen, mener vi ikke at et sådan forbud længere er gangbart. Vi mener at forbuddet decideret modarbejder Folketingets og Regeringens linje og intention.
Det giver ikke mening at det offentlige Danmark med den ene hånd indkøber, men med den anden hånd har en politik om ikke at ville have med forsvarsindustrien at gøre på et investeringsmæssigt plan.
Region Hovedstadens investeringspolitik skal naturligvis fortsat hvile på et konservativt grundlag, således at der ikke tages for store risici for skatteborgernes penge. Men det er også velkendt viden, at indskrænkninger i hvad der må investeres i er med til at mindske regionens potentielle afkast.
Det skal understreges, at medlemsforslagets intention ikke er, at der SKAL investeres i forsvarsaktier/obligationer. Alene at der KAN investeres i også forsvarsaktier/obligationer. De konkrete investeringer skal naturligvis foretages af regionens professionelle eksterne forvaltere.
Regionsrådsmedlem Line Ervolder har på vegne af Det Konservative Folkeparti den 4. marts 2025 anmodet om at få behandlet et forslag om investeringer i forsvarsaktier.
Administrationen bemærker, at regionsrådet – hvis det ønsker at fremme forslaget – skal træffe beslutning om at oversende sagen til realitetsbehandling i forretningsudvalget. Det følger af styrelsesvedtægten, at forretningsudvalget varetager rådgivende funktion over for regionsrådet i form af politikudvikling og politikopfølgning - blandt andet skal forretningsudvalget forelægges alle sager når de vedrører økonomi og administration.
Øvrige faktuelle bemærkninger fra administrationen vedlægges som bilag 1.
Såfremt regionsrådet fremmer forslaget, vil sagen blive oversendt til realitetsbehandling i forretningsudvalget.
Medlemsforslaget forelægges regionsrådet den 11. marts 2025.
25020726
Bilag 1: Faktuelle bemærkninger til medlemsforslag fra Det Konservative Folkeparti om investeringer
Bilag 2: Svar på spørgsmål vedrørende medlemsforslag om investeringer
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 11. marts 2025:
Godkendt.
Line Ervolder (C), Anja Rosengreen (F) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jette Juul (O).
Forretningsudvalgets beslutning den 4. marts 2025:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) og Jesper Hammer (V) deltog ikke i sagens behandling.
Rigsrevisionen har i december 2023 igangsat undersøgelsen om ambulancedrift i regionerne på baggrund af en anmodning fra Statsrevisorerne.
Formålet med beretningen er at undersøge regionernes udbud af og opfølgning på driften af ambulancer i perioden 2020-2024.
Rigsrevisionen har afgivet beretning til Statsrevisorerne (beretning nr. 11/2024). Beretningen blev behandlet af Statsrevisorerne på møde den 3. februar 2025, hvor Statsrevisorerne afgav deres bemærkninger til beretningen. Beretningen er vedlagt som bilag 2.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har anmodet regionsrådet om en udtalelse til brug for ministerens redegørelse om beretningen. Udkast til udtalelsen er vedlagt som bilag 1.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er blevet bedt om at afgive en redegørelse til beretningen til Statsrevisorerne om de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen har givet anledning til, jf. rigsrevisorloven §18, stk. 2.
Ministerredegørelsen skal forholde sig til beretningens indhold og konklusioner samt til Statsrevisorernes bemærkninger. I redegørelsen skal indgå ministerens kommentarer til regionsrådets udtalelser jf. rigsrevisorlovens § 18, stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeriet har på den baggrund anmodet om en udtalelse fra regionsrådet til beretningen om ambulancedrift til regionerne.
Regionsrådet blev den 3. februar 2025 orienteret om beretningen og administrationens bemærkninger hertil.
Statsrevisors bemærkning
Statsrevisorerne finder ikke regionernes drift af ambulancer helt tilfredsstillende.
Ambulancedriften var i 2 (heriblandt Region Hovedstaden) ud af 3 undersøgte regioner holdt inden for den pris, der var besluttet ved udbuddet. Statsrevisorerne finder det dog utilfredsstillende, at de 3 regioner og deres private leverandører ikke har overholdt flere af kravene til ambulancedriften, bl.a. hvor lang tid ambulancerne skal være til rådighed (driftstid).
Region Hovedstadens bemærkninger
Undersøgelsen omfatter kun tre regioner og er derfor ikke dækkende for hele landet.
I forhold til regionens egen drift skal det bemærkes, at regionen i 2023 har været i en implementeringsfase for ambulancedriften. Allerede i 2024 har regionen leveret fuld driftstid inden for den økonomisk afsatte ramme, og forventningen er, at dette fortsætter. For at imødegå den manglende driftstid fra Falck grundet personalemangel, har Akutberedskabet i Region Hovedstaden suppleret med øget driftstid fra liggende sygetransport og egne ambulancer. Akutberedskabet har, på trods af at have kommet den private leverandør i møde i forhold til afhjælpning af kapacitetsproblemerne, forbedret responstiden i regionen.
Den indledningsvis høje mobiliseringstid i egen drift skyldes især, at 2023 har været en implementeringsfase for ambulancedriften og mobiliseringstiden siden løbende er forbedret i perioden.
Udkast til Region Hovedstadens udtalelse til Statsrevisorerne bemærkninger er vedlagt som bilag 1.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen sende en godkendt udtalelse fra regionsrådet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 4. marts 2025 og regionsrådet den 11. marts 2025.
Thomas Reimann / Katrine Morville
23074211
Bilag 1: Udkast til udtalelse fra RR til beretning om ambulancedrift i regionerne
Bilag 2: Beretning om Drift af ambulancer i regionerne
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 11. marts 2025:
Godkendt.
Anja Rosengreen (F) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jette Juul (O).
Forretningsudvalgets beslutning den 4. marts 2025:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) og Jesper Hammer (V) deltog ikke i sagens behandling.
I forbindelse med den aktuelle interesse for samarbejder inden for rigsfællesskabet, fremlægger administration med denne sag en gennemgang af de aftaler, der er med henholdsvis Det Grønlandske Sundhedsvæsen, samt aftaler med Landssygehuset på Færøerne. Aftalerne danner en naturlig ramme for det mangeårige samarbejde med de to parter og et samarbejde, der over tid udvikles med nye områder.
Samarbejdet afspejler således også den store interesse for udvikling af relationen mellem parterne, herunder særligt med en række af konstruktive møder mellem regionsrådsformanden og den grønlandske sundhedsminister. Møder, hvor eksempelvis erfaringer med telemedicinske og virtuelle løsninger drøftes med henblik på en optimeret anvendelse af ressourcer inden for den store grønlandske geografi.
Det gode samarbejde er senest bekræftet ved den grønlandske sundhedsministers besøg i januar 2025, hvor en række aktuelle udfordringer blev drøftet, eksempelvis kapacitetsproblemer på det grønlandske patienthjem, og hvor Region Hovedstaden har bidraget med konkrete løsninger.
Rammer for samarbejdet
De overordnede rammer for samarbejdet om sundhedsbehandling af grønlandske og færøske patienter i Region Hovedstaden er reguleret i henholdsvis ’Aftale om Sundhedsbehandling mellem Det Grønlandske Sundhedsvæsen og Region Hovedstaden’, og i ’Aftale om Sundhedsbehandling mellem Færøernes Sygehusvæsen og Region Hovedstaden’. Aftalerne er vedlagt som bilag 1 og 2.
Aftalerne omfatter højt specialiseret behandling samt behandlinger på hovedfunktions- eller regionsfunktionsniveau. Hovedfunktion er den grundlæggende behandling, som tilbydes på de fleste hospitaler mens Regionsfunktion er mere specialiseret behandling, som kun udføres på visse hospitaler i regionen. Aftalen omfatter behandlinger, hvor hele eller dele af behandlingen ikke kan varetages i Grønland eller på Færøerne. Hovedparten af behandlingerne er somatiske, men også psykiatriske behandlinger er omfattet af aftalerne.
Det følger endvidere af aftalerne, at Region Hovedstaden yder gæstedialyser vederlagsfrit til personer med bopæl i Grønland og på Færøerne.
De fleste behandlinger af patienter fra Grønland og Færøerne foregår på Rigshospitalet, hvor der bl.a. også findes patientvejledere og koordinatorer for de grønlandske patienter og pårørende. Derudover er der også en række områder, hvor Region Hovedstadens Psykiatri bistår Det Grønlandske Sundhedsvæsen, herunder i forlængelse af finanslovsaftale om psykiatribistand til Grønland.
Der afholdes faste kvartalsmøder mellem Region Hovedstaden og Det Grønlandske Sundhedsvæsen, samt det Færøske Landssygehus. På disse møder drøftes tillige områderne omkring indkøb og udbud.
Der er samtidig mellem Region Hovedstaden (med deltagelse af vicedirektører fra Regionens hospitaler) og Det Grønlandske Sundhedsvæsen nedsat et Samarbejdsforum, hvor der afholdes to årlige møder. I forbindelse med dialogen med Det Grønlandske Sundhedsvæsen er det også drøftet, hvordan Region Hovedstaden evt. kan understøtte rekruttering af sundhedspersonale til Grønland. Det Grønlandske Sundhedsvæsen kan fx kontakte regionens hospitaler direkte med henblik på deres hjælp til rekruttering af sundhedspersonale til Grønland fx ved at give tilladelse til ophængning af plakater og lign. Det Grønlandske Sundhedsvæsen har desuden aftaler med enkelte afdelinger om udlåning af personale til Grønland. Grønland ønsker på sigt flere af sådanne aftaler.
Ud over de overordnede samarbejdsaftaler har enkelte hospitaler i regionen indgået bilaterale aftaler om særskilte behandlinger af grønlandske og færøske patienter. I bilag 3 er en oversigt over en række af aftalerne.
Selvstyret i Grønland har de senere år udvidet behandlingstilbuddene for de grønlandske borgere. Den danske regering har i forbindelse med finansloven for 2025 givet en håndsrækning til det grønlandske sundhedsvæsen og afsat i alt 140 mio. kr. i perioden 2025 til 2028 til en ny sundhedspulje til Grønland. Det er hensigten, at sundhedspuljen vil kunne bruges til at dække udgifter, som det grønlandske sundhedsvæsen har til fx kræft- og hjertepatienter, der sendes til behandling på danske sygehuse.
Der vil således inden for de kommende år ske en udvikling i omfang af den behandling, der foretages i Region Hovedstaden af grønlandske borgere. Der pågår aktuelt en dialog i forhold til nye områder og ny teknologi, hvor regionen kan understøtte behandlingen. Derudover er der en fokuseret dialog i forhold til evt. barrierer, eksempelvis inden for datadeling, som ligger hindringer i vejen for det gode patientforløb.
Henvisning af patienter
Ved behandling af en grønlandsk eller færøsk patient i Region Hovedstaden skal der ske en konkret henvisning til det relevante behandlingssted i regionen. Henvisning skal være udstedt af en overlæge eller regionslæge på Grønland eller fra det Færøske Landssygehus, som har tilladelse til at stille kaution (garantere for betaling eller behandling). Akutte henvisninger skal vurderes uden unødigt ophold. Regionen kan af kapacitetsmæssige og faglige årsager afvise at modtage en patient. Dette er dog ikke sket i praksis, da alle henviste patienter er blevet behandlet.
Afregning ved behandling i Region Hovedstaden
Der må ikke opkræves betaling for behandling af patienter fra Grønland eller Færøerne, der bliver behandlet akut. Der afregnes kun betaling for behandling af patienter, hvor der foreligger en henvisning fra Sundhedsmyndighederne eller en læge i Grønland eller på Færøerne.
Somatik
Afregning for behandling af patienter fra Grønland og Færøerne sker som udgangspunkt på samme måde, som der afregnes med de øvrige regioner i Danmark, hvor de nationale DRG-takster, der er fastsat af Sundhedsdatastyrelsen, anvendes. Udgiften til behandlingen af henholdsvis grønlandske og færøske patienter afholdes af de to parter.
I somatikken bliver behandlinger på hoved- og regionsfunktionsniveau afregnet på baggrund af de nationale DRG-takster. For højt specialiseret behandling tillægges en såkaldt ”mark-up” (tillæg) til DRG-taksten. Mark-up lægges til for at afspejle det faktiske forbrug på en afdeling for højt specialiseret behandling.
Der gives en rabat svarende til 10 % på behandlinger på hoved- og regionsfunktionsniveau.
I bilag 4 fremgår den samlede afregning for behandling i somatikken af patienter i Region Hovedstaden, der er bosat i Grønland og på Færøerne, for årene 2019 – 2024. Særydelser omfatter afregning for vederlagsfri udleveret medicin.
Psykiatri
I psykiatrien bliver afregning af psykiatriske patienter, der er indlagte, afregnet med en sengedagstaks, mens ambulante besøg afregnes med en besøgstakst, der begge er fastsat af Sundhedsdatastyrelsen. Behandling på højt specialiseret niveau bliver afregnet på baggrund af beregnede takster, der afspejler det faktiske forbrug på en afdeling.
Patienter i psykiatrien fra Grønland og Færøerne bliver behandlet efter de gældende regler om henvisning. Det indebærer, at for de patienter, der behandles akut, da sker der ikke afregning, jf. ovenfor. For de henviste patienter er der i 2020 afregnet 762.381 kr. og i 2021 46.620 kr. for behandling i psykiatrien af patienter bosiddende i Grønland. Region Hovedstadens Psykiatri har oplyst, at der arbejdes på at etablere et samarbejde vedrørende fast afsat psykiatrisk sengekapacitet, som Det Grønlandske Sundhedsvæsen allerede har med Region Midtjylland.
For henviste patienter fra Færøerne blev der i psykiatrien i perioden fra 2019 til 2024 afregnet ca. 1,5 mio. kr. i 2019, 1,4 mio. kr. i 2020, 1,6 mio. kr. i 2021, 2,1 mio. kr. i 2022, 2,3 mio. kr. i 2023 og 2,2 mio. kr. i 2024. Afregningen dækker primært over behandling af patienter på Psykiatrisk Center Sct. Hans, mens der i årene 2022 til 2024 også er afregnet for behandling af patienter på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center.
Yderligere udgifter
Det påhviler det grønlandske og færøske sundhedsvæsen at afholde alle befordringsudgifter og lignende omkostninger, som direkte er relateret til et behandlingsforløb for såvel patient som eventuel nødvendig ledsager.
Såfremt der opstår behov for tolkebistand, skal eventuelle omkostninger forbundet hermed også afholdes af det grønlandske og færøske sundhedsvæsen.
Sagen er til orientering.
Der er ikke økonomiske konsekvenser. Af vedlagte bilag 4 fremgår økonomien knyttet til den behandling, der foregår på regionens hospitaler.
Sagen behandles af forretningsudvalget den 4. marts 2025 og i regionsrådet den 11. marts 2025.
Jens Buch Nielsen/Lars Æbeløe-Knudsen
23041155
Bilag 1: Bilag 1 Samarbejdsaftale med Grønland
Bilag 2: Bilag 2 Samarbejdsaftale med Færøerne
Bilag 3: Bilag 3 Bilaterale aftaler med Grønland
Bilag 4: Bilag 4 Samlede afregning for behandlinger
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 11. marts 2025:
Godkendt.
Benedikte Kiær (C), Anja Rosengreen (F) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jette Juul (O).
Forretningsudvalgets beslutning den 4. marts 2025:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) og Jesper Hammer (V) deltog ikke i sagens behandling.
Fastholdelses- og rekrutteringsudvalgets beslutning den 13. januar 2025:
Udvalget tog sagen til efterretning og udtrykte deres opbakning til projektet. Udvalget bad administrationen om at sikre, at projektets gode resultater præsenteres for regionsrådet på et kommende møde.
Regionsrådet afsatte på budget 2022 i alt 5,2 mio. kr. til en indsats, som skal styrke rekrutteringen til velfærdsuddannelser i Region Hovedstaden. Midlerne blev udmøntet til projektet Faglig bro med Københavns Professionshøjskole og fire gymnasier i Region Hovedstaden.
Projektet blev afsluttet i august 2024, og udvalget får med denne sag en orientering om projektet.
Velfærdstilbudene i Region Hovedstaden mangler uddannet personale. Det gælder både på hospitalerne, men også i skoler og dagtilbud. Samtidigt har søgningen til de fire store velfærdsuddannelser på professionsniveau; sygeplejerske, lærer, pædagog og socialrådgiver, de seneste år været faldende. For at imødekomme behovet for arbejdskraft afsatte regionsrådet i budget 2022 i alt 5,2 mio. kr. til arbejdet med at øge rekrutteringen fra ungdomsuddannelserne til velfærdsuddannelserne på professionsniveau.
Midlerne blev udmøntet til projekt Faglig bro, som var et samarbejde mellem Københavns Professionshøjskole (KP) og fire gymnasier i Region Hovedstaden; Frederiksberg gymnasium (ansøger), Gefion gymnasium, NEXT Sukkertoppen gymnasium og NEXT Vestskoven gymnasium.
Formål og evaluering
Formålet med projektet var at arbejde med rekruttering fra gymnasier til professionsuddannelser. Det skulle ske dels gennem konkrete faglige forløb, som giver gymnasieeleverne kendskab til uddannelser og professioner indenfor professionsuddannelserne, samt ved at opbygge viden hos gymnasielærerne om professionsuddannelserne, så de lettere kan vejlede eleverne til uddannelserne.
Der er i projektet udviklet syv faglige forløb. De fleste forløb kan suppleres af besøg på KP. Alle undervisningsforløb er lagt offentligt tilgængeligt på KP’s hjemmeside, og kan frit benyttes af alle gymnasier i regionen.
Danmarks Evalueringsinstitut har fulgt og evalueret projektet med henblik på elevernes og lærernes udbytte, herunder om de har fået øget viden og kendskab til udvalgte professionsuddannelser, bl.a. kendskab til faglighed og profession.
Evalueringen af projektet er meget positiv, og konkluderer, at projektet overordnet set er kommet i mål med de ambitioner, der er sat for det. Det fremgår blandt andet af evalueringen, at de faglige forløb, som er udviklet i projektet, bidrager til at øge de unges kendskab til professionsuddannelserne og mulighed for at kunne forfølge faglige interesser indenfor disse uddannelser. Samtidigt udvider gymnasielærerne deres forståelse af professionerne og af, hvordan deres egen undervisning og fag relaterer sig til professionsuddannelserne. De deltagende undervisere er også blevet bevidste om, hvordan de implicit eller eksplicit ofte vejleder til universitetet gennem deres undervisning.
Evalueringen af projektet fremhæver også, at der er stort potentiale for at udbrede de færdige forløb til flere gymnasier, i det forløbene på den ene side er nemme at gå til, og på den anden side giver plads til lokal tilpasning. Der er udviklet forskelligt informationsmateriale målrettet gymnasielærere om projektet, ligesom projektgruppen har udgivet forskellige artikler om projektet for at udbrede kendskabet til det.
Projektet blev afsluttet ved en afslutningskonference i august 2024, målrettet undervisere på gymnasierne i regionen, hvor godt og vel 100 deltog. Af den efterfølgende evaluering af konferencen svarede alle lærerne, at de havde fået lyst til at benytte et eller flere af de faglige forløb i deres undervisning.
Projektkredsen undersøger mulighederne for at søge midler til at fortsætte og udvide projektet yderligere.
Godkendes indstillingen, tages orienteringen om rekruttering fra gymnasier til velfærdsuddannelser og projektet Faglig bro til efterretning.
Sagen forelægges fastholdelses- og rekrutteringsudvalget den 13. januar 2025, forretningsudvalget den 4. marts 2025 og regionsrådet den 11. marts 2025.
David Meinke / Nina Bjerre Toft
22016202
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 11. marts 2025:
Godkendt.
Anja Rosengreen (F) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jette Juul (O).
Forretningsudvalgets beslutning den 4. marts 2025:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) og Jesper Hammer (V) deltog ikke i sagens behandling.
Fastholdelses- og rekrutteringsudvalgets beslutning den 24. februar 2025:
Udvalget drøftede administrationens bud på en opdateret handleplan for 2025-2026 og anbefaler godkendelse i regionsrådet.
Administrationen har noteret udvalgets konkrete ønsker i bilaget til sagen og vil arbejde videre med fastholdelses- og rekrutteringsudvalgets input, imod næste status på handleplanen i første kvartal 2025.
Julie Katinka Herdal Molbech (B), Turan Akbulut (C) og Anne Ehrenreich (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet godkendte på møde den 21. juni 2022 Det handler om arbejdsliv med bemærkning om, at fastholdelses- og rekrutteringsudvalget skulle udarbejde en handleplan med konkrete målsætninger.
Fastholdelses- og rekrutteringsudvalget vedtog på møde den 23. november 2022 Handleplan for Det handler om arbejdsliv. Handleplanen skitserede initiativerne under Det handler om arbejdsliv’ i årene 2022-2024. Fastholdelses- og rekrutteringsudvalget bad på møde den 21. november 2024 om at få forelagt et forslag til en opdateret handleplan for årene 2025-2026.
Handleplan for Det handler om arbejdsliv, indeholdt 18 initiativer målrettet realiseringen af de fem strategiske målsætninger i Det handler om arbejdsliv. Handleplanen satte en række initiativer i gang på tværs af regionen og lokalt på regionens arbejdspladser. Initiativerne i handleplan 2022-2024 er alle gennemført eller igangsat, og udviklingen på regionens arbejdspladser er positiv: Aldrig har der været så mange sundhedsprofessionelle ansat, sygefraværet er faldende, færre nyansatte stopper indenfor de første 12 måneder af deres ansættelse, regionen modtager flere ansøgninger på opslåede stillinger, og trivselsmålingerne vidner om fortsat positiv udvikling.
Selv om der ses en positive udvikling, er der fortsat brug for at fastholde fokus på at sikre attraktive arbejdspladser. Den dobbelt demografiske udvikling vil stadig udgøre en udfordring for sundhedsvæsenet, og regionens ansatte skal sikres gode attraktive arbejdsliv – hele livet.
Med handleplan 2025-2026 foreslår administrationen, at Region Hovedstaden igangsætter fire nye initiativer samt tilføjer ’den inkluderende arbejdsplads’ som et nyt fokusområde for arbejdet med attraktive arbejdspladser.
Forslag til handleplan består således af følgende fire nye initiativer:
Initiativerne beskrives nærmere i bilag 1: ”Handleplan 2025-2026 for Det handler om arbejdsliv”.
Nedenfor beskrives og motiveres det foreslåede fokusområde.
Den inkluderende arbejdsplads
Flere undersøgelser peger på, at inkluderende arbejdspladser med en høj diversitet ikke alene har nemmere ved at rekruttere den nødvendige arbejdskraft, men også har en langt større fastholdelsesevne. På Ungetopmødet var det tydeligt, at diversitet er et tema de unge er optaget af, og som betyder noget, når de skal vælge arbejdsplads. Det er derfor et naturligt element i en strategi der skal tiltrække og tilknytte medarbejder til Region Hovedstaden, at regionen bliver en endnu mere inkluderende og divers arbejdsplads. Ikke mindst fordi de borgere regionen er til for at betjene, også er en mangfoldig gruppe.
Ved tiltrædelse af indstillingen anbefaler forretningsudvalget en godkendelse af handleplan 2025-2026 for Det handler om arbejdsliv i regionsrådet.
Sagen forelægges udvalget for fastholdelse og rekruttering den 24. februar 2025, forretningsudvalget den 4. marts 2025 og regionsrådet den 11. marts 2025.
Kirstine Vestergård Nielsen/Anne-Mette Bang Termansen
25008016
Bilag 1: Handleplan 2025-2026 for det handler om arbejdsliv
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 11. marts 2025:
Godkendt.
Anja Rosengreen (F) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jette Juul (O).
Forretningsudvalgets beslutning den 4. marts 2025:
Anbefalet.
Leila Lindén (A), Finn Rudaizky (O) og Jesper Hammer (V) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regionaludviklings beslutning, den 26. februar 2025:
Anbefalet.
Technical Education Copenhagen (TEC) har ved mail af 20. december 2024 anmodet regionsrådet om høringssvar i forhold til ændret stedlig placering af seks udbud af erhvervsuddannelser på TEC. TEC har modtaget høringssvar fra naboskoler, der udbyder de seks omfattede erhvervsuddannelser.
Regionsrådet har en koordinerende rolle i forhold til at sikre et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud i Region Hovedstaden. I samarbejde med erhvervsskolerne skal regionsrådet sikre sammenhæng i udbuddet for så vidt angår den geografiske placering og kapaciteten på uddannelserne. Regionsrådets rolle, i forbindelse med ændring af stedlig placering, er at koordinere undervisningsudbuddet i regionen, med henblik på at sikre et tilstrækkeligt og varieret udbud til alle, som beskrevet i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Anmodning om høringssvar i forhold til ansøgning om ændring af stedlig placering af seks udbud af erhvervsuddannelser på TEC
TEC er i gang med at implementere en ejendomsstrategi, der skal sikre, at deres bygningsportefølje er tidssvarende og udnyttes bedst muligt til gavn for elever og ansatte. TEC’s Ejendomsstrategi er et centralt element i skolens overordnede strategi frem mod 2027, ”Tag hånd om fremtiden”. Den samlede strategi har fokus på attraktive uddannelser til den grønne omstilling, stærke elevmiljøer og tættere dialog med omverdenen.
Derudover er TEC er i proces med at opføre en ny skolebygning i Ballerup samt udvide og ombygge af deres ejendom i Gladsaxe.
Målet er, at TEC med bedre fysiske rammer kan bringe deres erhvervsskole op på et højere niveau og sætte erhvervsuddannelserne tydeligere på landkortet som moderne og attraktive uddannelser. Herved forventer TEC at få flere og mere tilfredse elever samt mulighed for at tiltrække dygtige og kompetente medarbejdere.
Som et led i TEC’s bygningsstrategi skal nogle uddannelser flytte lokation. TEC planlægger derfor at ændre stedlig placering på følgende udbud:
| Uddannelse | Nuværende placering | Planlagt placering fra og med 1. april 2025: | Planlagt placering fra og med 1. august 2025: |
| GF2 Automatik og procesuddanne (EUD/EUX) | Frederiksberg | Hvidovre (EUD/EUX*) | Gladsaxe (EUX) |
| GF2 Data- og kommunikationsuddannelsenlsen (EUX) | Ballerup | Gladsaxe | |
| GF2 Finmekaniker (EUD) | Ballerup | Frederiksberg | |
| GF2 Ortopædist (EUD) | Ballerup | Frederiksberg | |
| GF2 Personvognsmekaniker (EUX) | Ballerup | Gladsaxe | |
| GF2 Smed (EUD/EUX) | Ballerup | Gladsaxe |
*TEC planlægger, at det skal fremgå på Optagelse.dk, at GF2 Automatik og Proces (EUD) fra og med den 1. april 2025 har placering på deres campus i Hvidovre, og at GF Automatik og Proces (EUX) fra og med 1. august 2025 har placering på deres campus i Gladsaxe. I hverdagen vil det betyde betyde, at alle elever på Automatik og Proces – uanset om de er EUD eller EUX – deltager i undervisning i skolens nyindrettede, specialiserede automatikmiljø i Hvidovre fra og med den 1. april 2025. Derudover vil EUX-elever fra en række uddannelser - herunder EUX-elever på Automatik - deltage i undervisning i c-fag og erhvervsfag i det kommende EUX-hus på skolens campus i Gladsaxe fra og med den 1. august 2025. Her bliver der ét samlet og attraktivt ungemiljø for EUX-elever fra flere uddannelser. Det nye EUX-hus i Gladsaxe vil samle EUX-aktiviteter, der tidligere har været placeret på flere campusser, herunder Frederiksberg. Det er TEC’s klare mål, at de nye rammer i både Hvidovre og Gladsaxe skal sikre et styrket udgangspunkt for elevernes læring, trivsel og fællesskab (bilag 3).
TEC har modtaget høringssvar fra naboskoler, der også udbyder de seks omfattede erhvervsuddannelser. NEXT, ZBC, EUC Sjælland og Roskilde Tekniske Skole oplyser alle, at de ikke har indvendinger imod de planlagte stedlige placeringer (bilag 3).
Ændringen af den stedlige placering af udbuddet forventes derfor ikke at have nogle konsekvenser for allerede eksisterende udbud.
Administrationens vurdering
Det er administrationens vurdering, at det ikke har nogle væsentlige konsekvenser for uddannelsesdækningen at flytte de nævnte udbud, idet det fortsat ligger indenfor TECs naturlige udbudsområde.
Konsekvenserne ved ændringen af stedlig placering af de seks udbud på TEC er, at nogle elever vil opleve længere transporttid til ovenstående grundforløb 2. Der er et af grundforløbene, der midlertidigt flyttes fra TEC Frederiksberg til TEC Hvidovre (44 minutter med offentlig transport) og fra den 1. august 2025 til TEC Gladsaxe (48 minutter med offentlig transport). Derudover flyttes tre udbud fra TEC Ballerup til TEC Gladsaxe (50 minutter med offentlig transport), og to udbud flyttes fra TEC Ballerup til TEC Frederiksberg (40 minutter med offentlig transport).
Regionen har et strategisk fokus på relevante og varierede uddannelsestilbud i den regionale udviklingsstrategi. Regionen vil gerne understøtte uddannelsesinstitutionerne i deres arbejde med at opretholde kvalitetsuddannelser og udvikle stærke uddannelsesmiljøer, hvor den enkelte elev trives. I høringssvaret, hvor der lægges op til at regionsrådet godkender ændring af stedlig placering af udbuddet af seks erhvervsuddannelser på TEC, støtter regionsrådet op om, at uddannelsesudbuddet i Ballerup styrkes, når den nye skolebygning er færdigt. Dette bidrager til fortsat at understøtte et godt uddannelses- og ungdomsmiljø i området (bilag 2).
Ved tiltrædelse af indstillingen fremsendes vedlagte høringssvar (bilag 2) til TEC, som dermed kan fremsende en samlet dokumentation til Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet, som endeligt godkender ansøgningen om flytning af stedlig placering af udbud af erhvervsuddannelserne på TEC.
Sagen forelægges udvalget fra trafik og regional udvikling den 26. februar 2025, forretningsudvalget den 4. marts 2025 og regionsrådet den 11. marts 2025.
David Meinke / Nina Bjerre Toft
25000557
Bilag 1: Bilag 1- Høring om ændret geografisk placering af erhvervsuddannelser
Bilag 2: Bilag 2 - Høringssvar UDKAST
Bilag 3: Bilag 3 - Korrespondance med TEC
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 11. marts 2025:
Godkendt.
Anja Rosengreen (F), Finn Rudaizky (O) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jette Juul (O).
Forretningsudvalgets beslutning den 4. marts 2025:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) og Jesper Hammer (V) deltog ikke i sagens behandling.
Hovedstadens Letbane (HL) blev etableret som et selskab i 2014, der skulle stå for at anlægge Letbanen i Ring 3. Metroselskabet blev ved lov udpeget til at stå for den daglige drift af HL, og har således udgjort den del af HL’s organisation, som er direktion og ansatte.
Som konsekvens af anlægsarbejdets afslutning, skal der ifølge loven tages stilling til og etableres en driftsorganisation til at drive letbanen i Ring 3. Sammensætning og etableringen af driftsorganisationen er blevet forberedt af en styregruppe bestående af Gladsaxe og Ishøj kommuners og Region Hovedstadens administrationer i samarbejde med Metroselskabet. Det blev besluttet af ejerne (Regionsrådet d. 14. november 2023) at etablere en driftsorganisation, hvor Metroselskabet udpeges ved lov til forretningsfører for HL, svarende til at Metroselskabet udgør den administrative del af HL's driftsorganisation. For at muliggøre etableringen, skulle der ændres lovgrundlag og HL's vedtægt.
Loven om organisering af daglig ledelse og drift af Hovedstadens Letbane (L 11) blev vedtaget af Folketinget den 28. november 2024. Dermed er lovgrundlaget på plads for, at Metroselskabet I/S er forretningsfører for Hovedstadens Letbane I/S (HL). Som følge heraf er der behov for en række ændringer af HL's vedtægt. HL’s bestyrelse indstiller vedlagte forslag til vedtægtsændringer til ejerne, som også har behandlet dem på det eksisterende Borgmesterforum inkl. regionsrådsformanden den 18. december 2024. Vedtægten behandles parallelt i regionsrådet og kommunalbestyrelserne og stadfæstes endeligt på selskabets interessentskabsmøde den 2. april.
Udover ændringer i vedtægter er det Metroselskabets og administrationens vurdering, at der er behov for at revidere ejeraftalen, som regulerer kommunernes indbyrdes forhold som interessent i forhold til HL gennem etablering af en ny udgave af Borgmesterforum. Kammeradvokaten har gennemgået begge dokumenter, der vedlægges til godkendelse i forretningsudvalget og regionsrådet.
Revideret vedtægt for Hovedstadens Letbane (HL)
Bestyrelsen i Hovedstadens Letbane (HL) godkendte den 9. december 2024 udkast til revideret vedtægt for Hovedstadens Letbane. På den baggrund forelægges regionsrådet og kommunalbestyrelserne i ejerkommunerne nu parallelt bestyrelsens vedlagte forslag til vedtægtsændringer (Bilag 1).
Herunder er en kort oplistning af de centrale ændringer i vedtægten:
Konsekvensrettelser som følge af overgangen til drift
En del af de nuværende vedtægter drejer sig om opstart af anlægsarbejder, herunder undersøgelser, kontrakter og arealerhvervelser i den sammenhæng. De dele kan enten udgå eller skal tilpasses HL’s nye status, hvor anlægsprojektet er stort set afsluttet og den fremtidige kerneopgave består i at sikre en effektiv drift og en robust økonomi. Det ses bl.a. i pkt. 5.3 i vedlagte forslag til vedtægtsændringer.
Bestyrelsens kommercielle kompetencer
HL’s bestyrelse besluttede, at kriterier for ejernes udvælgelse af bestyrelsesmedlemmer blev justeret med henblik på at styrke bestyrelsens kommercielle kompetencer.
Tilpasningen betyder, at der stilles krav til bestyrelsesmedlemmernes kompetencer sådan at bestyrelsesmedlemmerne samlet set har de kompetencer, der er påkrævet for at kunne træffe de fornødne beslutninger i forbindelse med driften af et selskab, der driver kollektiv transport på et forretningsmæssigt grundlag.
Bestyrelsen består ud over de tre regionale repræsentanter og de tre kommunale repræsentanter også altid af tre uafhængige bestyrelsesmedlemmer, som udpeges af kommunerne gennem Borgmesterforum og Region Hovedstaden i fællesskab. Hidtil har det været op til tre uafhængige bestyrelsesmedlemmer. Det er uændret, at bestyrelsens formand udpeges blandt de uafhængige bestyrelsesmedlemmer, men der er indsat et nyt krav om erfaring fra kommercielt drevet virksomhed (Se bl.a. pkt. 8.2 og 8.4 i bilag 1).
Statens udtræden af selskabet
Som følge af statens udtræden af selskabet med virkning fra 1. januar 2019 er dele af vedtægten opdateret i overensstemmelse med dette (f.eks. udgår pkt. 4.2 om statens forpligtelser). Disse opdateringer har afventet denne samlede opdatering af vedtægterne.
Ændringer ift. beslutninger der skal forelægges interessentskabet
De dele af vedtægten, der omhandler aktiviteter relateret til den første del af anlægsarbejdet er fjernet i udkast til ny vedtægt (Bilag 1). Hvilke sager, der forelægges interessentskabet påvirkes desuden af forhold relateret til pkt. 5.3 angående indgåelse af kontrakter og af ændring af proces for fastsættelse af bestyrelsens vederlag samt pris- og lønregulering heraf (pkt. 8.5 i Bilag 1).
Kontrakter kan fremover besluttes og gennemføres af bestyrelsen inden for de fastlagte rammer i langtidsbudgettet (pkt. 5.3). Vedtægten beskriver også en række beslutninger, der skal forelægges interessentskabet (pkt. 6.2). Den liste er udvidet med 'orientering om processen forud for indgåelse af kontrakter vedrørende genudbud af drift og vedligehold af letbanen på Ring 3 samt indkøb af tog', 'indstilling om forretningsfører' og 'fastsættelse af vederlag til bestyrelsen, herunder evt. vederlag for deltagelse i bestyrelsesudvalg'. Derudover vurderer Metroselskabet, at der altid vil ske en løbende orientering på kvartalsmøder og interessentskabsmøder om planlagte arbejder med kontrakter.
Diverse præciseringer
Der er lavet en række mindre ændringer som primært har karakter af konsekvensrettelser af ændrede rammevilkår og som bestyrelsen tidligere har besluttet at afvente til nu i forbindelse med selskabets compliancearbejde. Dertil kommer konsekvensrettelser af selskabets navn til konsekvent anvendelse af Hovedstadens Letbane, diverse benævnelser osv.
Revideret ejeraftale og Borgmesterforum
Kommunernes indbyrdes forhold i relation til Hovedstadens Letbane I/S er reguleret via oprettelsen af Borgmesterforum. Borgmesterforum er formaliseret i ejeraftalen fra 2014 og er tiltrådt af de 11 kommuner, regionen og staten.
I det vedlagte udkast til en revideret ejeraftale (Bilag 2) er staten skrevet ud, selskabets navn er konsekvensrettet til Hovedstadens Letbane I/S og HL foreslår slutteligt en tilretning, så Borgmesterforum alene fungerer som forberedende forum til afklaring af kommunernes mandat forud for interessentskabsmøder, hvor der i princippet er to interessenter, henholdsvis kommunerne under ét og regionen.
Selskabet har desuden revideret ejeraftalens § 5, så afstemningsreglerne flugter med den reviderede vedtægt og selskabets status som driftsselskab. §5 er derudover tilpasset, så ’Vedtagelse af eventuelle udvidelser’ og ’Indstilling om forretningsfører’ kræver tiltrædelse af alle 11 kommuner.
Mødedeltagelsen til Borgmesterforum er alene de 11 letbanekommuners borgmestre. I dag afholdes Borgmesterforum forud for både interessentskabsmøde (en gang årligt) og kvartalsmøde (tre gange årligt, det ene kvartalsmøde erstattes således af et interessentskabsmøde). Ændringen består således i, at Borgmesterforum alene holdes forud for interessentskabsmøde og alene tjener til formål at afklare de kommunale ejeres mandat til interessentskabsmødet. Sekretariatsbetjeningen af Borgmesterforum forbliver ligeledes i HL.
Vedtægtens bestemmelse om kvartalsmøder og interessentskabsmøde (4 møder i alt) hænger sammen med bestyrelsens fremsendelse af kvartalsrapportering med tilhørende regnskabsrapportering til interessenterne (pkt. 7.2 og 7.3). I årsrapporten, halvårsrapporten og kvartalsrapporteringen orienteres interessenterne om udviklingen i interessentskabets virksomhed i den forløbne periode, og om hvorledes udviklingen forholder sig til årsbudgettet og langtidsbudgettet. I den forbindelse orienteres interessenterne tillige om passagerudviklingen og driftsøkonomi.
Med redefineringen af Borgmesterforum, har det været et gensidigt ønske i drøftelserne om fremtidig organisering af HL at have et forum, hvor alene ejerne ved regionsrådsformanden og de 11 borgmestrene mødes. Det kunne på baggrund af erfaringerne fra det hidtidige samarbejde have en bredere dagsorden og eventuelt mere uformelle drøftelser, herunder af den kvartalsvise udvikling af selskabets drift og økonomi end på kvartalsmøder og interessentskabsmøder.
På den baggrund foreslår HL at oprette et forum kaldet Ejerforum og deltagerkredsen er alene repræsentanter for ejerne, jf. tabellen nedenfor.
Det eksisterende Borgmesterforum inkl. regionsrådsformanden godkendte den 18. december 2024 de ændrede vedtægter samt oprettelsen af et Ejerforum. Administrationen anbefaler, at regionsrådet giver mandat til at der arbejdes videre med etablering af Ejerforum.
I tabellen nedenfor er mødestruktur for Hovedstadens Letbane beskrevet. Ud over det nævnte Borgmesterforum og Ejerforum indgår ét årligt interessentskabsmøde og tre årlige kvartalsmøder. Interessentskabsmødet er lovpligtigt og er selskabets øverste myndighed. Interessenterne (regionen som den ene og kommunerne under ét som den anden) udøver deres beføjelser på interessentskabsmøder. Kvartalsmøder er af orienterende karakter og afholdes tre gange årligt med henblik på, at bestyrelsens formandskab fremlægger rapportering om økonomi, fremdrift på anlæg og status på driften af letbanen. Ønsker interessenterne at træffe beslutning på baggrund af kvartalsrapporteringen, skal der indkaldes til ekstraordinært interessentskabsmøde.
Mødestrukturen og herunder kvartalsmøder er fastlagt af hensyn til ejernes mulighed for at bedrive ejerskab for selskabet (hvor der er solidarisk hæftelse). Regionen ejer 43 pct. af selskabet.
| Møderække | Deltagerkreds | Afholdelse |
| Borgmesterforum | De 11 ejerkommuners borgmestre, jf. Ejeraftalen | 1 gang om året i sammenhæng med Interessentskabsmøde |
| Interessentskabsmøder | De 11 ejerkommuners borgmestre Regionsrådsformanden Bestyrelsens formandskab, jf. vedtægten | 1 gang om året i sammenhæng med Borgmesterforummøder |
| Kvartalsmøder | De 11 ejerkommuners borgmestre Regionsrådsformanden Bestyrelsens formandskab, jf. vedtægten | 3 gange årligt i sammenhæng med Ejerforummøder |
| Møderække, nyt forum | Deltagere, nyt forum | |
| Ejerforummøder forud for kvartalsmøder | De 11 ejerkommuners borgmestre Regionsrådsformanden | 3 gange om året i sammenhæng med Kvartalsmøder |
Øvrig opfølgning på arbejdet med driftsorganisation for HL
Øvrige opmærksomheder fra arbejdet med driftsorganisation for HL skal i forskelligt omfang inddrages i arbejdet med selskabsdokumenter, direktionen, bestyrelsen og interessentskabet. Her kan nævnes to eksempler.
Interessekonflikt
Eftersom Metroselskabet er forretningsfører for HL, kan der i særlige tilfælde indenfor f.eks. takstfastlæggelse og indtægtsdeling være forskellige interesser mellem Metroselskabet og HL. Der skal derfor udarbejdes en styrings- og ledelsesmodel, der kan håndtere disse situationer. Der er planlagt en proces, hvor bestyrelsen i marts 2025 får præsenteret forslag til model. Selskabet er i øjeblikket ved at revidere selskabets Direktionsinstruks inkl. retningslinjer for interessekonflikt, jf. ovenfor.
Evaluering af driftsorganisation
Det bliver op til bestyrelsen og/eller interessentskabet at vurdere, hvornår der skal gennemføres en eventuel evaluering af HL’s driftsorganisation. 2030 vil blive et fikspunkt for, hvornår HL igen vurderer projektets totaløkonomi og evt. foretager justeringer i langtidsbudgettet. Årene efter ibrugtagning af banen frem til 2030 vil blive betegnet som ”ibrugtagningsårerne”. Dermed vil HL skabe ro om totaløkonomien for projektet, og forventningsafstemme med ejerne, at næste mulige revision af økonomien sker, når projektet er på den anden side af anlægsfasen, når banen har været i drift i noget tid, når der er afklaring om evt. voldgiftssager og et klart billede af, hvordan driften af letbanen forløber ift. passagertal osv. 2030 kunne således overvejes som et tidspunkt for evaluering af driftsorganisationen.
Kommende proces
Efter godkendelse i regionsrådet og kommunalbestyrelserne vil de foreslåede vedtægtsændringer indgå i HL's kompendium for God Selskabsledelse, som behandles i bestyrelsen. På interessentskabsmødet den 2. april 2025 stadfæstes vedtægtsændringerne, og ejeraftalen kan underskrives i fællesskab.
Dermed vil både lovgivning og governancestruktur være på plads inden letbanen går i drift på den sydlige strækning i efteråret 2025. Der vil på sigt være mulighed for at genbesøge den fastlagte mødestruktur. Det kunne f.eks. være frem mod 2030, der også overvejes som et tidspunkt for evaluering af driftsorganisationen og hvor der skal ske en revurdering af selskabets økonomi mv.
Ved tiltrædelse af indstilling vil HL's Interessentskab den 2. april 2025 kunne træffe endelig beslutning om etablering af HL's driftsorganisation, som dermed kan være etableret før letbanen på Ring 3 tages i brug.
Hvis sagen ikke tiltrædes kan det blive en udfordring at nå at have HL's driftsorganisation på plads før letbanen på Ring 3 overgår til drift.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 4. marts 2025 og regionsrådet den 11. marts 2025.
David Meinke/Birgitte Leolnar
23018508
Bilag 1: Revideret vedtægt med synlige rettelsesmarkeringer 20122024
Bilag 2: Revideret Ejeraftale med synlige rettelsesmarkeringer 20122024
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 11. marts 2025:
Formanden satte procedureforslag stillet af Anne Ehrenreich (ufp) om at sende sagen tilbage til udvalget for trafik og regional udvikling til afstemning:
For stemte: V (4) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 5.
Imod stemte: A (9), B (5), C (9), F (3), M (1), O (1) og Ø (6), i alt 34.
Undlod at stemme: 0.
I alt 39.
Procedureforslaget var herefter bortfaldet.
Marianne Friis-Mikkelsen (C) deltog ikke i afstemningen.
Formanden satte indstillingspunkt 1 til afstemning:
For stemte: A (9), B (5), C (10), F (3), M (1), O (1), Ø (6), i alt 35.
Imod stemte: V (4) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 5.
Undlod at stemme: 0.
I alt 40.
Indstillingens punkt 1 var herefter godkendt.
Venstre og Anne Ehrenreich (ufp) ønskede følgende tilføjet til protokollen:
”Venstre stemmer imod, i det Venstre ønsker at få afdækket flere muligheder for billigere alternativer til anlæggelse af stationer for lokalbanerne.”
Formanden satte indstillingspunkt 2 til afstemning:
For stemte: A (9), B (5), C (10), F (3), M (1), O (1), V (4), Ø (6) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 40.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
I alt 40.
Indstillingenspunkt 2 var herefter godkendt.
Anja Rosengreen (F) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jette Juul (O).
Forretningsudvalgets beslutning den 4. marts 2025:
Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 3).
Formanden satte indstillingspunkt 1 til afstemning:
For stemte: A (2), B (2), C (3), F (1), og Ø (2), i alt 10.
Imod stemte: V (2), i alt 2.
Undlod at stemme: 0.
I alt 12.
Indstillingspunkt 1 var herefter anbefalet.
Venstre ønskede følgende tilføjet til protokollen:
”Venstre stemmer imod, i det Venstre ønsker at få afdækket flere muligheder for billigere alternativer til anlæggelse af stationer for lokalbanerne.”
Formanden satte indstillingspunkt 2 til afstemning:
For stemte: A (2), B (2), C (3), F (1), V (2), Ø (2), i alt 12.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
I alt 12.
Indstillingspunkt 2 var herefter anbefalet.
Leila Lindén (A), Finn Rudaizky (O) og Jesper Hammer (V) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regionaludviklings beslutning, den 26. februar 2025:
Forpersonen satte indstillingen til afstemning.
For stemte: A (2), B (1), C (3), F (1), O (1), Ø (2), i alt 10
Imod stemte: V (1), i alt 1
Undlod stemte: 0
I alt: 11
Indstilling var hermed anbefalet.
Venstre ønskede følgende tilføjet til protokollen:
”Venstre stemmer imod, i det Venstre ønsker at få afdækket flere muligheder for billigere alternativer til anlæggelse af stationer for lokalbanerne.”
Regionsrådet besluttede på møde den 24. september 2019 at afsætte 6,9 mio. kr. til etablering af Nørre Herlev Station som erstatning for Brødeskov Station på Frederiksværkbanen. Regionsrådet blev på møde den 12. december 2023 orienteret om, at forberedelserne havde taget længere tid end forventet. Efterfølgende har projektet vist store geotekniske udfordringer, der betyder, at projektet er blevet fordyret i en sådan grad, at de oprindelige forudsætninger vedrørende den økonomiske bæredygtighed i projektet ikke længere er gældende.
Administrationen har derfor vurderet, at regionsrådet skal tage stilling til, om projektet med udgangspunkt i den opdaterede økonomi skal fortsætte eller stoppes.
Regionsrådet besluttede i 2019 at afsætte 6,9 mio. kr. til at etablere en ny station i Nørre Herlev som erstatning for den eksisterende Brødeskov Station på Frederiksværkbanen. Nørre Herlev er en landsby tæt på Hillerød, og Brødeskov Station ligger mellem Favrholm St. og Skævinge Station. Etablering af Nørre Herlev Station vil betyde, at standsningsstedet flyttes nærmere flertallet af Nørre Herlevs godt 400 indbyggere, hvorved flere forventes at benytte toget. Desuden opnås en større trafiksikkerhed, da færre fodgængere, især skolebørn, skal krydse Lyngevej. Se vedlagte bilag med kort over området.
I august 2023 godkendte Hillerød Kommune en lokalplan for Nørre Herlev Station, og efterfølgende påbegyndte Lokaltog A/S de nødvendige forundersøgelser. Regionsrådet blev på møde den 12. december 2023 orienteret om, at forberedelserne havde taget længere tid end forventet, og godkendte samtidig en ekstrabevilling på 0,7 mio. kr. til projektet svarende til den generelle prisudvikling.
I lokalplanen for Nørre Herlev Station er der stillet krav om etablering af parkeringspladser. Udgifter til disse vurderes at udgøre 1,7 mio. kr. og indgår ikke i den oprindelige projektbeskrivelse, og derfor heller ikke i det oprindelige anlægsbudget.
I 2024 stod det klart, at der var sket yderligere fordyrelser, og derfor efterspurgte administrationen et opdateret anlægsbudget, således at det kunne forelægges regionsrådet. Lokaltog A/S har i vedlagte bilag redegjort for udfordringerne og det opdaterede anlægsoverslag. Som følge heraf er det administrationens vurdering, at forudsætningerne for projektet har ændret sig i en sådan grad, at der er behov for en fornyet politisk stillingtagen. Henset til de store udgifter og relativt lille passagereffekt, er det administrationens indstilling, at projektet standses.
Ændret vurdering af anlægsøkonomi og passagermæssige konsekvenser
De geotekniske analyser har sammen med yderligere analyser af jordbunds- og grundvandsforholdene på stedet vist store udfordringer, som vil medføre mere omfattende byggetekniske foranstaltninger, for at sikre den nødvendige stabilitet og afvanding på og omkring stationen. Dermed er anlægsoverslaget er opjusteret fra 6,9 mio. kr. (2019-priser) til 31,9 mio. kr. inkl. risikotillæg, udgifter til togbusser og anlæg af parkeringspladser. Det svarer til en stigning på 360 pct.
I den oprindelige vurdering af projektet var forventet en passagerstigning på 100 ekstra daglige passagerer (af- og påstigere) på hverdage fra ca. 200 til 300. Siden er benyttelsen af Brødeskov Station faldet med 20 pct. til ca. 155 passagerer på hverdage og 43.800 passagerer i alt pr. år, bl.a. som følge af åbningen af Favrholm Station, og passagereffekten af flytningen af stationen må derfor også forventes at være tilsvarende lavere.
I det oprindelige anlægsestimat på 6,9 mio. kr. var der indeholdt 50 pct. usikkerhedstillæg for at minimere risikoen for budgetoverskridelser. Lokaltog A/S påtog sig risikoen for eventuelle yderligere fordyrelser. Region Hovedstadens administration vurderer at den fordyrelse som særligt jordbundsforholdene har medført, ligger udover hvad der er rimeligt at pålægge Lokaltog A/S, idet det nye anlægsestimat er adskillige gange højere, end hvad der lå inden for usikkerhedstillægget.
Lokaltog A/S finansieres primært gennem kontraktbetalingerne fra Movia, som dækkes af tilskuddet fra de to regioner. Administrationen vurderer, at ekstraudgifter til etablering af Nørre Herlev Station i praksis vil betyde, at der er andre projekter, som Lokaltog A/S ikke har mulighed for at gennemføre eller må nedprioritere.
Uagtet hvem der eventuelt finansierer meromkostningerne, vurderes anlægsinvesteringens størrelse nu at være uforholdsmæssig høj sammenlignet med passagerpotentialet og langt fra det oprindelige beslutningsgrundlag. Hvis indstillingen godkendes, vil administrationen gå i dialog med Hillerød Kommune, Movia og Lokaltog om mulighederne for at forbedre forholdene på og omkring Brødeskov Station, som i dag fremstår slidt og præget af hærværk og graffiti.
Lokaltog har realiseret dele af det bevilgede beløb til forundersøgelser, men der resterer fortsat ca. 4,9 mio. kr. af anlægsmidlerne, som falder tilbage til Region Hovedstaden.
Hvis indstillingen tiltrædes, vil administrationen meddele Movia og Lokaltog, at projektet kan standses, men at der skal igangsættes en dialog med parterne og Hillerød Kommune om mulighederne for at forbedre forholdene på stationen. Herefter vil udvalget for trafik og regional udvikling få forelagt en orienteringssag om mulighederne.
Hvis indstillingen ikke tiltrædes, vil Lokaltog fortsætte arbejdet med at anlægge stationen. Den videre tidsplan vil blandt andet afhænge af Lokaltogs dialog med Hillerød Kommune om finansiering af de påkrævede parkeringspladser, som endnu udestår.
Hvis indstillingen tiltrædes, vil de resterende 4,9 mio. kr. blive tilbageført til Region Hovedstaden.
Hvis indstillingen ikke tiltrædes, er det forventningen, at Lokaltog påtager sig merudgiften i forhold til det oprindelige projekt. Lokaltog A/S finansieres primært gennem kontraktbetalinger fra Movia, som dækkes af tilskuddet fra de to regioner. Administrationen vurderer, at ekstraudgifter til etablering af Nørre Herlev Station i praksis vil betyde, at der er andre projekter, som Lokaltog A/S ikke har mulighed for at gennemføre eller må nedprioritere.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 26. februar 2025, forretningsududvalget den 4. marts 2025 og regionsrådet den 11. marts 2025.
David Meinke/Birgitte Leolnar
18013487
Bilag 1: Projekt Nørre Herlev - Notat Jan 2025
Bilag 3: Supplerende notat - nedskalering af projektet Nørre Herlev ST - FU 04.03.25
Administrationen indstiller til regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 11. marts 2025:
Regionsrådet udpegede Peter Roepstorff og Peter Busk.
Anja Rosengreen (F), Finn Rudaizky (O) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jette Juul (O).
Der lægges med denne sag op til, at regionsrådet udpeger to nye medlemmer til Regionshandicaprådet på baggrund af indstillinger fra Danske Handicaporganisationer. Der er et behov for to nye medlemmer, da et medlem af Regionshandicaprådet er fratrådt et af de kommunale handicapråd, som medlemmerne skal være medlem af for at kunne sidde i Regionshandicaprådet, jf. forretningsordenen for Handicaprådet. Derudover er der et medlem af Regionshandicaprådet, som er afgået ved døden.
Regionsrådet besluttede den 18. november 2014 at nedsætte et regionshandicapråd. Formålet med Regionshandicaprådet er at give input til, hvordan vi sikrer, at de af regionens borgere, der lever med et handicap, oplever god og let adgang i alt, der vedrører regionens virke.
Regionsrådet vælger hvert fjerde år nye medlemmer til Regionshandicaprådet. Udvælgelsen sker på baggrund af indstillinger fra Danske Handicaporganisationer og fra Psykiatriforeningens Fællesråd. Regionshandicaprådet består af fem medlemmer, som er udpeget af Danske Handicaporganisationer og to medlemmer, som er udpeget af Psykiatriforeningens Fællesråd. Det nuværende Regionshandicapråd er udpeget for perioden 2022-2025. Udpegningen sker ved forholdstalsvalg.
De to medlemmer, som er udgået af Regionshandicaprådet, var begge udpeget af Danske Handicaporganisationer, hvorved organisationen er blevet bedt om at indstille nye medlemmer. I overensstemmelse med ligestillingslovens regler, skal organisationer, der stiller forslag om et medlem af råd m.v., som skal udpeges af regionsrådet, foreslå både en kvinde og en mand for at fremme ligestilling af kvinder og mænd. Hvis der stilles forslag om flere medlemmer, skal der foreslås lige mange kvinder og mænd.
Danske Handicaporganisationer har herefter indstillet følgende fire kandidater:
Peter Roepstorff (Lev – livet med udviklingshandicap)
Per Busk (Høreforeningen)
Vibeke Pagh (Scleroseforeningen)
Merete Elleboe (SIND)
Regionsrådet bedes udpege to af de ovenstående fire indstillede kandidater som nye medlemmer af Regionshandicaprådet.
Danske Handicaporganisationer har bemærket, at organisationen ønsker, at Regionshandicaprådet er bredt repræsenteret, hvorved det er blevet fremhævet, at følgende orginisationer ikke er repræsenteret i det nuværende Regionshandicapråd: Lev – livet med udviklingshandicap, Høreforeningen og Scleroseforeningen.
Derudover har Danske Handicaporganisationer drøftet sine indstillinger på et bestyrelsesmøde, hvor særligt Per Busk og Peter Roepstorff blev fremhævet som gode kandidater på baggrund af deres indsigt på området.
Såfremt regionsrådet godkender indstilllingen og udpeger to nye medlemmer, bliver Regionshandicaprådet fuldtalligt med de to nye medlemmer fra Danske Handicaporganisationer.
Hvis regionsrådet udpeger to nye medlemmer til Regionshandicaprådet, vil regionens hjemmeside blive opdateret med ændringerne.
Sagen forelægges regionsrådet den 11. marts 2025.
Charlotte Hosbond/Kamilla Burskov Kjærgaard
24053137
Administrationen indstiller over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 11. marts 2025:
Regionsrådet udpegede Katrine Kildgaard som medlem og Emil Moselund og Anne Thormann Boesen som suppleanter til Styringsudvalget.
Anja Rosengreen (F) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jette Juul (O).
Region Hovedstaden er, jf. aftale med Erhvervsstyrelsen, formelt ansvarlig for at udpege medlemmer og suppleanter til styringsudvalget for Interreg ØKS 6A delprogram for Øresund fra de indstillingsberettigede organisationer i regionen: Københavns Kommune, KKR Hovedstaden, Gate 21 samt Erhvervshus Hovedstaden.
Regionsrådet skal derfor med denne sag udpege et medlem og to suppleanter til styringsudvalget for Interreg 6A delprogrammet Øresund efter indstilling fra henholdsvis Københavns Kommune og Gate 21.
Udpegningen sker, da et medlem, indstillet af Københavns Kommune, og to suppleanter, indstillet af henholdsvis Københavns Kommune og Gate 21, ønsker at udtræde.
Interreg ØKS 6A programmet er et EU-program for at fremme det grænseoverskridende samarbejde mellem i alt 14 danske, svenske og norske regioner.
Styringsudvalget for delprogram Øresund udvælger projekter, der kun har ansøgere inden for Øresundsgeografien. Udvalget mødes ca. to gange om året på skift i regionerne Hovedstaden, Sjælland og Skåne.
Københavns Kommune og Gate 21 har orienteret administrationen om, at følgende ønsker at udtræde af styringsudvalget:
Københavns Kommunes indstilling:
Københavns Kommune indstiller i overensstemmelse med ligestillingslovens krav to kandidater til posten som medlem, der blev udvalgt på Borgerrepræsentationens behandling den 10. oktober 2024, med henblik på at regionsrådet foretager den endelige udpegning. Den anden kandidat vil herefter blive udpeget som suppleant. Tidligere medlem Emil Sloth Andersen (B) og tidligere suppleant Mia Nyegaard (B) vil dermed forlade udvalget.
Københavns Kommune har herefter indstillet:
Intereg ØKS har oplyst, at styringsudvalget for delgeografien Øresund har en fordeling på 11 mænd og 4 kvinder blandt de ordinære udvalgsmedlemmer. I henhold til ligestillingslovens § 10 a har bestemmelsen til formål at understøtte, at regionsrådet ved udpegning til offentlige udvalg har fokus på, at der er en ligelig sammensætning af kvinder og mænd i udvalget.
Administrationen indstiller på den baggrund, at regionsrådet udpeger Katrine Kildgaard (B) som medlem og Emil Moselund (B) som suppleant.
Administrationen gør opmærksom på, at administrationens indstilling ikke er bindende for regionsrådet, og det er regionsrådet som udpeger medlemmet.
Administrationen forudsætter, som beskrevet i vejledningen om kønssammensætning (vej nr. 10198 af 19/12/2024), at de foreslåede medlemmer, som Københavns Kommune har indstillet, alle er kvalificerede og er i besiddelse af de nødvendige og relevante kvalifikationer.
Gate 21 indstilling:
Gate 21 har herefter indstillet :
For en god ordens skyld skal det bemærkes, at ligestillingsloven ikke finder anvendelse i forhold til indstilling og udpegning af suppleanter.
Ved tiltrædelsen af indstillingerne godkender regionsrådet de indstillede kandidater til styringsudvalget for delprogram Øresund under Interreg ØKS 6A.
Sagen forelægges regionsrådet den 11. marts 2025.
Marie Kruse / Anja Jørgensen
21032973
Administrationen indstiller til regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 11. marts 2025:
Godkendt.
Anja Rosengreen (F) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jette Juul (O).
Regionsrådet valgte på det konstituerende regionsrådsmøde den 7. december 2021 Jesper Hammer (V), på daværende tidspunkt (D), som medlem af forretningsudvalget, idet (D) udpegede ét medlem til forretningsudvalget.
Jesper Hammer (oprindeligt D) har fremsat anmodning om at udtræde af forretningsudvalget.
Regionsrådet skal med denne sag tage stilling til Jesper Hammers (oprindeligt D) anmodning om at udtræde af forretningsudvalget, hvorefter den ledige plads vil blive besat af Nicolai Kampmann (A) som nyt medlem af forretningsudvalget.
På det konstituerende regionsrådsmøde den 7. december 2021 blev det besluttet at sammensætte forretningsudvalget som følger:
Valg til forretningsudvalget har virkning for hele funktionsperioden, men regionsrådet kan imødekomme en anmodning om fritagelse for hvervet, når rådet skønner, at der er rimelig grund hertil.
Lovgivningen opstiller ikke betingelser for, hvornår et regionsråd kan imødekomme en anmodning om fritagelse, og det beror således på regionsrådets skøn, om man vil fritage medlemmet for hvervet.
Jesper Hammer (oprindeligt D) ønsker at udtræde af forretningsudvalget med virkning pr. 12. marts 2025 og at overlade posten til Nicolai Kampmann (A).
Regionsrådet har besluttet på det konstituerende regionsrådsmøde den 7. december 2021, at hvis et medlem udtræder i valgperiodens løb, besættes den ledige plads af et medlem fra den samme partiliste, som den udtrådte. Nye Borgerlige (D) bestod ved konstitueringen den 7. december 2021 af Jesper Hammer (oprindeligt D).
Det er på den baggrund, at Jesper Hammer (oprindeligt D), som ene medlem af Nye Borgerlige (D) på det konstituerende møde af 7. december 2021, indstiller, hvem der skal besætte posten, hvis han fratræder forretningsudvalget.
Tiltrædes indstillingerne, udtræder Jesper Hammer (oprindeligt D) af forretningsudvalget, og Nicolai Kampmann (A) besætter den ledige plads.
Tiltrædes indstillingerne, opdateres regionens hjemmeside med ændringerne i forretningsudvalget.
Sagen forelægges regionsrådet den 11. marts 2025.
Marie Kruse / Anja Jørgensen
22010150.