En hjørnesten i sundhedsreformen er at styrke det nære sundhedsvæsen, skabe mere sammenhæng i borgernes forløb, sikre mere lighed og omstille sundhedsvæsenets opgaver ud mod det nære sundhedsvæsen. Med denne ambition følger beslutningen om, at myndigheds- og finansieringsansvaret for fire sundhedsopgaver, som i dag varetages af kommunerne, per 1. januar 2027 flyttes til regionen. Ansvaret for drift og samarbejdet om opgaverne vil fremover være placeret i sundhedsrådene, hvor forretningsudvalget og regionsrådet har den samlede og tværgående planlægning på sundhedsområdet.
I Region Hovedstaden er arbejdet med denne del af sundhedsreformen organiseret i programmet "Omstilling af sundhedsopgaven mod det nære sundhedsvæsen". Med denne sag gives en status på arbejdet med dette reformprogram. Dernæst gives et bud på en proces frem mod den 1. april 2026, hvor regionen senest skal meddele kommunerne, om hvilke opgaver der overdrages, eller alternativt have indgået driftsaftaler med kommuner.
Status på det Region Hovedstadens igangværende arbejde med den del af sundhedsreformen, der omhandler opgaveflyt af de fire kommunale opgaver
Region Hovedstadens arbejde med reformprogrammet om omstilling af sundhedsopgaven mod det nære sundhedsvæsen har ansvar for at planlægge og gennemføre den kommende flytning af myndighedsansvaret af de fire kommunale opgaver til sundhedsrådene. Opgaverne omfatter; akutsygepleje, sundheds- og omsorgspladser, avanceret genoptræning og specialiseret rehabilitering samt den patientrettede forebyggelse.
I første halvår 2025 er der et særligt fokus på at understøtte hospitalerne i at tilegne sig viden om de nye opgaver mhp., at de har det bedst mulige grundlag for, at der i efteråret kan gives nogle mere konkrete bud på, om opgaverne skal enten integreres i hospitalernes øvrige drift, eller at der skal opbygges nye former for samarbejde, hvor kommunerne skal være leverandører af tilbuddene.
Disse overvejelser om den fremtidige varetagelse af tilbud i det nære sundhedsvæsen skal ske i tæt dialog med kommunerne. Det er bl.a. vigtigt, at kommuner og region er sammen om at pege på både opmærksomhedspunkter og potentialer ved nye måder at løse opgaverne på. Derfor har en tæt dialog mellem region og kommuner været højt prioriteret i de seneste måneder og vil fortsat være det resten af året.
Programmet koordinerer og samarbejder tæt med Region Sjælland, som har lignende organisering af arbejdet med opgaveflyttet.
Dialog mellem region og kommuner
Dialogen mellem regionen og de 29 kommuner er som nævnt allerede godt i gang. Danske Regioner og KL har i fællesskab udarbejdet seks pejlemærker for arbejdet med implementering af sundhedsreformen. Pejlemærkerne beskriver bl.a., at parterne er enige om, at der skal være en tæt dialog om opgaveoverdragelsen, at der skal være tryghed for medarbejderne, at reformen skal føre til en udbygning af de nære sundhedstilbud, og at der skal være en opmærksomhed på at bevare de gode tilbud i overgangsperioden. Dette har været afsæt for dialogen mellem parterne indtil nu og vil fortsat være det fremover.
Indtil nu har der været en drøftelse i Sundhedssamarbejdsudvalget den 28. februar 2025, og der er planlagt drøftelser i alle politiske sundhedsklynger i foråret 2025 med deltagelse af de respektive hospitalsdirektioner.
På administrativt niveau er følgende aktiviteter planlagt:
Der har været fokus på at dele viden om opgaverne i de nære sundhedstilbud. Og så har emner om nye snitflader og samarbejdsmetoder været drøftet. Både region/hospitaler og kommuner udtrykker samme ønske om at skabe nogle bedre forløb for borgerne i hele den kommende Region Østdanmark. Samtidig har parterne et fælles ansvar for, at både borgere og medarbejdere oplever høj kvalitet i tilbuddene – både de der flytter til regionen og i de tilbud, der forbliver i kommunerne.
Tidsplan
De to regioner og kommunerne, repræsenteret af KKR-sekretariater fra både Sjælland og Hovedstaden, er på administrativt niveau startet på opgaven med at skitsere en tidsplan for en proces, der foreslås igangsat efter sommerferien, hvor hospitaler og kommuner indleder konkrete drøftelser af, hvordan de enkelte tilbud skal drives i fremtiden. Målet er, at der inden udgangen af 2025 ligger et beslutningsgrundlag klar til de forberedende sundhedsråd, således at der kan ske en beslutningsproces i sundhedsrådene hen over to-tre møder i perioden januar-marts 2026. I samme periode skal der være mulighed for særskilte drøftelser i henholdsvis det forberedende regionsråd og i kommunalbestyrelser.
De tre måneder, der er afsat til, at de forberedende sundhedsråd kan træffe kvalificerede beslutninger om den fremtidige drift og samarbejdet omkring de nære sundhedstilbud, vurderes at være kort tid. Derfor lægger både de regionale og kommunale administrationer op til, at beslutningerne forberedes i god tid. Det betyder, at der arbejdes på en tidsplan, hvor drøftelserne om den konkrete varetagelse af opgaverne starter op allerede i september. Når lovgrundlaget vedr. opgaveflyttet forventes at være vedtaget i Folketinget i oktober 2025, vil parterne allerede være godt i gang med dialogen og kan så bruge den sidste del af perioden frem til årsskiftet på at forberede nogle grundige og kvalificerede beslutningsoplæg.
Programmets tidsplan og leveranceplan er afhængig af den tidsplan for opgaveoverdragelsen, der er lagt af Indenrigs-og Sundhedsministeriet. Denne ser ud som følger:
Skema 1: Indenrigs- og Sundhedsministeriets tidsplan for opgaveflyt fra kommuner til regioner
Tidsplan i 2025 | |
Maj | Forårsaftale om bl.a. økonomi i opgaveflyttet vedtages |
Juni | Lovforslag om opgaveflyttet sendes i høring |
Oktober | Lovforslag om opgaveflyttet fremsættes i Folketinget |
Tidsplan 2026 | |
Januar-marts | De forberedende sundhedsråd skal træffe beslutning om, hvorvidt de nære sundhedstilbud, der er omfattet af opgaveflyttet, skal overdrages, eller om der skal indgås driftsaftaler med kommunerne |
1. april | Frist for aftaler mellem kommuner og region om kommunal drift |
1. april - 30. juni | Forhandling mellem kommuner og region om delingsaftaler |
1. juli | Deling overgår til delingsråd, hvis der ikke er opnået enighed mellem parterne |
Tidsplan 2027 | |
1. januar | Finansierings- og myndighedsansvaret overgår til Region Østdanmark. |
Når regionen per 1. april 2026 har meddelt kommunerne, hvilke opgaver der overtages og hvilke man ønsker at indgå driftsaftaler om, vil forhandlingen omkring deling af aktiver og passiver begynde. Denne skal være gennemført medio 2026. Herefter skal implementering og eventuel opgaveoverdragelsen planlægges, så parterne er klar per 1. januar 2027.
Overdragelsen af myndigheds- og finansieringsansvaret af de fire opgaver er i sig selv en stor og kompleks opgave for de nye sundhedsråd. Derfor må det forventes, at ambitionerne for de nære sundhedstilbud - at skabe mere lige adgang for borgerne, at løfte kvaliteten og skabe nogle bedre og mere sammenhængende forløb - skal indfries hen over en længere årrække. Dette arbejde vil bl.a. skulle forankres i opgaven med at udarbejde nærsundhedsplaner.
Drøftet.
Regeringen og aftalepartierne bag sundhedsreformen er enige om en foreløbig navngivning af de 17 sundhedsråd. Der er åbnet for mulighed for at indgive indsigelser til de foreslåede navne og geografisk inddeling af sundhedsrådene til opmand Per Okkels senest 1. juni 2025. Per Okkels udarbejder herefter et vejledende oplæg til Indenrigs- og Sundhedsministeren, som træffer endelig afgørelse om navngivningen og den geografiske inddeling til august mhp. den forestående lovgivning i efteråret 2025.Region Hovedstadens forretningsudvalg besluttede den 1. april 2025 at gøre brug af indsigelsesmuligheden og har derfor igangsat en proces for at finde alternative navne til de sundhedsråd, der ligger i Region Hovedstadens eksisterende geografi. Der henvises til vedlagte brev fra Indenrigs- og Sundhedsministeren til kommuner og regioner om opmandens rolle.
Med denne sag orienteres kommunekontaktudvalget om den planlagte proces og den involvering af kommunerne, som der planlægges efter, og som er et væsentligt element i processen. Endvidere orienteres kommunekontaktudvalget om en foreslåede ramme, som de alternative navneforslag skal findes indenfor.
Det skal bemærkes, at Region Hovedstaden og Region Sjælland har været i dialog angående processen. Der er enighed om, at Region Hovedstaden gennemfører sin egen proces omkring navnene i de sundhedsråd, der er placeret i Region Hovedstadens nuværende geografi, og at Region Sjælland ikke umiddelbart forventer at gennemføre en tilsvarende proces.
For det andet bemærkes det, at administrationen ikke vurderer, at det er nødvendigt at gøre indsigelse over den geografiske inddeling af sundhedsrådene. Eventuelle behov for tilpasninger vil efterfølgende kunne ske i hospitalernes optageområder, som det også er tilfældet i dag.
Procesplan for alternative navneforslag til sundhedsrådene
De nye sundhedsråd skal skabe rammerne for et tæt og forpligtende samarbejde mellem kommuner og regioner om at udvikle et stærkere sundhedsvæsen tæt på borgerne. I den kommende Region Østdanmark bliver det vigtigt at sikre, at sundhedsrådene er stærkt forankrede i kommuner og regionen, og at der etableres en solid identitet, der peger mod et nyt fælles tredje på tværs af regionen og kommunerne i de enkelte sundhedsråd. Et første skridt i denne proces er at kigge på navngivningen af de kommende sundhedsråd i Region Østdanmark, som regionerne og kommunerne har mulighed for at gøre indsigelse overfor.
Proces for forslag til alternative navne til sundhedsrådene i Region Østdanmark
De nye sundhedsråd skal skabe rammerne for et tæt og forpligtende samarbejde mellem kommuner og regioner om at udvikle et stærkere sundhedsvæsen tæt på borgerne.
For at sikre et godt afsæt for den nye fusionerede Region Østdanmark, er det afgørende, at processen med forslag til alternativ navngivning sker med tæt involvering af kommunerne i Region Hovedstaden. Kommunerne vurderes at være en vigtig aktør i processen, da de skal opleve et stærkt ejerskab til og forankring i sundhedsrådene. Dog er det regionerne, der har det endelig ansvar for sundhedsrådene, og derfor vil processen med at finde alternative navne til sundhedsrådene igangsættes og afsluttes i forretningsudvalgene i Region Hovedstaden.
Vinduet for at komme med indsigelse er relativt kort. Samtidig er processen for Region Hovedstaden kompleks, idet der skal koordineres med 29 kommuner. Det er således nødvendigt at operere inden for en relativt stram ramme, for at nå processen inden den 1. juni 2025. Dette gælder særligt ift., hvilke fora og møder, det er muligt at ramme og drøfte navnene i. På den baggrund er den foreslåede proces udarbejdet ud fra en pragmatisk tilgang i forhold til hvad rammerne - og de etablerede mødefora tillader. Samtidig er der lagt vægt på, at processen bliver så inddragende og smidig, som mulig.
Det bemærkes, at administrationen har været i dialog med Indenrigs- og Sundhedsministeriet om muligheden for fristforlængelse. Dette er desværre ikke muligt grundet de planlagte politiske og lovgivningsmæssige processer i regeringen. Dog er det aftalt, at Region Hovedstaden har lov til at eftersende evt. indsigelser den 3. juni, hvilket er to dage efter den formelle frist.
Nedenfor ses forslag til processen for at udarbejde alternative navne til sundhedsrådene.
Præmissen i forslaget er, at kommunerne har indflydelse på navnet i netop det sundhedsråd, de kommer til at høre til. Dette for at etablere et ejerskab i sundhedsrådet og give indflydelse på den identitet, som sundhedsrådet skal have. Derfor foreslås, at navneforslag drøftes i de enkelte politiske sundhedsklynger, som overordnet set spejler de nye sundhedsråd. Dette indebærer konkret, at fx sundhedsklynge Nord skal komme med input til navneforslag til sundhedsrådet 'Nordsjælland', idet det er de samme kommuner, der er repræsenteret. For så vidt angår Bornholm og København gælder det særlige, at Bornholm fremover bliver en del af sundhedsrådet 'Hovedstaden'. Ligeledes har København ikke en formel plads i sundhedsrådet 'Hovedstaden Syd og Vest', som er det sundhedsråd, der spejler Sundhedsklynge Syd, hvor København deltager. Det er således ikke muligt, at sikre fuld overensstemmelse her.
Fastsat ramme for navneforslag
Det er relevant at sikre en vis ensartethed på tværs i navngivningen af de kommende sundhedsråd i Region Østdanmark. Fx vurderes det uhensigtsmæssigt, hvis ét sundhedsråd eksempelvis får navnet Sundhedsråd 1, mens et andet tildeles navnet Sundhedsråd Kronborg. På den baggrund skal navngivningen kunne holdes inden for nedenstående ramme.
Det bemærkes, at der også må skulle tages højde for det faktum, at sundhedsrådene i Region Sjællands geografi ikke er en del af denne proces, og at det ikke vil være hensigtsmæssigt med en for stor variation i navngivningen.
Navneforslag
Administrationen har udarbejdet forslag til navne i sundhedsrådet, som sundhedsklyngerne er blevet bedt om at komme med input til. Forslagene kan ses nedenfor.
Sundhedsråd Hovedstaden
Sundhedsråd Syd og Vest
Sundhedsråd Hovedstaden Nord
Sundhedsråd Nordsjælland
Følgende bilag er vedlagt:
Drøftet.
Bilag 2: 21846 Region Østdanmark kort med sundhedsråd_KORR3 (002)
Intet.
Der har gennem længere tid været en del medieomtale af mulig forurening med PFAS fra plastvirksomheden Accoat i Kvistgård i Helsingør Kommune. Virksomheden udfører bl.a. teflonbelægning til industrimaskiner. I medierne udtrykker borgerne bl.a. bekymring for igangværende forurening fra virksomheden.
Region Hovedstadens miljøenhed, som er myndighed på jordforureningsområdet, har undersøgt for jord- og grundvandsforurening flere steder i Kvistgård. Resultaterne viser overskridelser af grænseværdier for PFAS i jord og grundvand. Miljøenheden, Helsingør Kommune samt Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital afholdt derfor i oktober 2024 et velbesøgt borgermøde om regionens fund af forurening i jord og grundvand. Budskabet var, at forureningen ikke udgør en aktuel trussel mod grundvandet, da drikkevandet løbende kontrolleres og overholder de fastsatte grænseværdier.
På mødet blev Accoat omdrejningspunkt for stor borgerbekymring som følge af lokale observationer af støv- og lugtgener, der menes at komme fra virksomhedens skorstene. Helsingør Kommune har myndighedsansvaret og har udstedt miljøgodkendelse til virksomheden, ligesom de fører tilsyn med virksomhedens aktiviteter, herunder om de forurener omgivelserne. Kommunen har i november 2024 udstedt og varslet påbud til virksomheden om at måle udledning af PFAS fra virksomhedens skorstene. Men der findes ikke grænseværdier for udledning af PFAS via skorsten.
Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital været involveret i vurdering og håndtering af borgere, som potentielt er udsatte for PFAS-forurening fra Accoat. De har bl.a. via praktiserende læger fået henvist en række beboere fra området pga. bekymring om sygdom hos både børn og voksne. Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling har ligeledes regelmæssigt fået henvist medarbejdere fra virksomheden pga. bl.a. teflonfeber. Teflonfeber kan opstå, hvis man indånder dampe fra opvarmet teflon. Nogle af symptomerne er kvalme, kulderystelser, trykken for brystet, hoste og feber.
Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling har på den baggrund kontaktet Region Hovedstadens miljøenhed med henblik på et samarbejde om miljømedicinske undersøgelser af ansatte og beboere nær virksomheden. For at kunne foretage en nærmere udredning af disse borgere og få mulighed for at udtale sig om forureningsgraden, er det nødvendigt at tage et vist antal blodprøver for relevante PFAS-forbindelser. Undersøgelsen omfatter blodprøver fra ansatte på virksomheden og beboere i området nær virksomheden, 200 mennesker ialt. Formålet er at afklare, om udledning af PFAS via skorsten fører til særlig eksponering af mennesker.
Regionsrådet godkendte den 8. april 2025 igangsættelsen af den miljømedicinsk undersøgelse. Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling vil stå for gennemførsel af undersøgelsen, som opstartes hurtigst muligt, da en del af undersøgelsen skal foregå, men Accoat fortsat er i drift. Accoat har meldt ud, at de lukker deres produktion i Kvistgård i 2025. Region Hovedstadens miljøenhed indgår i undersøgelsen, da det bidrager til viden om, hvorvidt spredning af forurening via skorsten bør indgå i regionens prioritering af indsatsen over for jordforurening.
Miljøestyrelsen har igangsat en kortlægning, der skal afdække udledning af PFAS i industrirøg fra danske virksomheder, og den skal sikre det nødvendige vidensgrundlag for, at Miljøstyrelsen kan udarbejde grænseværdier for PFAS i røg. Resultaterne fra dette projekt vil ikke nødvendigvis indgå i arbejdet med fastsættelse af grænseværdier, men kan være nyttig baggrundsviden.
Helsingør Kommune, Miljøstyrelsen, Arbejdstilsynet og Styrelsen for Patientsikkerhed har tilkendegivet, at de ønsker at deltage i projektets følgegruppe, ligesom Københavns Universtitet er inviteret til dialog om projektet.
På mødet i kommunekontaktudvalget den 22. november 2024 blev udvalget orienteret om Region Hovedstadens foreløbige arbejde vedrørende unge og euforiserende stoffer på regionens ungdomsuddannelser. Regionens arbejde på området er nu konkretiseret til en forebyggende indsats, målrettet regionens gymnasiale uddannelser. Dertil har Region Hovedstaden udarbejdet et forslag til en samlet regional handleplan for nedbringelsen af opioider, hvori indsatsen på regionens gymnasier også indgår. Indsatsen, der er målrettet regionens gymnasiale uddannelser og forslaget til den samlede regionale handleplan, beskrives kort i nedenstående.
Unges brug af euforiserende stoffer på gymnasier
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen besluttede den 25. februar 2025 at igangsætte en forebyggende indsats over for unges brug af euforiserende stoffer på gymnasier i Region Hovedstaden. I budgetaftalen for 2025 blev der afsat 0,5 mio. kr. til indsatsen og samarbejdet med regionens ungdomsuddannelser. Indsatsen er udviklet i tæt samarbejde med rektorer fra Gymnasiefællesskabet og er centreret om faglige netværksmøder. På de faglige netværksmøder understøtter Region Hovedstaden udbredelsen af den nyeste viden vedr. unge og euforiserende stoffer bl.a. via faglige oplæg med relevante eksperter på området. Netværksmøderne skal også understøtte vidensdeling og inspiration på tværs af regionens gymnasier. Det faglige indhold på netværksmøderne tilrettelægges i en nedsat arbejdsgruppe med repræsentanter fra Region Hovedstaden, regionens gymnasier og kommuner. De faglige netværksmøder bliver tilbudt til udpegede ressource- og fagpersoner fra de gymnasier i regionen, der ønsker at deltage. De enkelte ressourcepersoners ansvar og opgaver på gymnasierne vedrørende unge og euforiserende stoffer besluttes lokalt. Det første netværksmøde afholdes i 2025.
Regional plan for nedbringelse af opioider
I Region Hovedstaden blev det i maj 2024 besluttet, at Den Regionale Lægemiddelkomité skulle udarbejde en handleplan for, hvordan det lægeordinerede forbrug af opioider kan reduceres. Handleplanen blev siden omtalt i budgetaftalen for 2025, og den blev godkendt i Den Regionale Lægemiddelkomité den 28. januar 2025. For at binde indsatserne under Lægemiddelkomitéens handleplan sammen med indsatsen om brug af euforiserende stoffer på gymnasier, foreslår Region Hovedstaden en fælles regional handleplan. Det foreslås desuden, at handleplanen også omfatter en indsats, der skal understøtte hospitalerne og almen praksis i mødet med unge borgere med misbrug og/eller en akut forgiftning af opioider. I den sidstnævnte indsats vil der bl.a. være fokus på det tværsektorielle samarbejde med fokus på misbrug hos unge. En tværsektoriel drøftelse af samarbejdet om unge med misbrug opstartes på et kommende møde i Tværsektoriel Strategisk Styregruppe med henblik på en fælles drøftelse af behov og muligheder fra alle sektorernes perspektiv.
Forslaget til den regionale plan for nedbringelse af opioider forelægges regionens udvalg for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen samt for regionens sundhedsudvalg den 29. april 2025 og herefter forretningsudvalget den 6. maj 2025 og regionsrådet den 13. maj 2025.
Med Aftale om sundhedsreform 2024 blev aftalepartierne enige om ”at udvide den nuværende ordning om 72 timers behandlingsansvar til 96 timer og til at omfatte en større gruppe patienter”. Dette tager regionen hul på i forsommeren 2025.
Regionen har siden 2022 arbejdet med udvidet behandlingsansvar i 72 timer efter udskrivelse for patienter, der udskrives til kommunal sygepleje. Der er derfor tale om kendte arbejdsgange, når tidsrammen udvides til 96 timer for eksisterende målgrupper, og det forventes at kunne implementeres uden større besvær for hospitaler, kommuner og almen praksis. Implementeringen for denne målgruppe vil ske fra den 3. juni 2025.
Det er i sundhedsreformen foreslået at udvide ordningen til også at omfatte psykiatriske patienter. Det vurderes, at psykiatrien allerede i høj grad opfylder kravene til det udvidede behandlingsansvar for hovedparten af målgruppen. Region Hovedstadens Psykiatri har udarbejdet en plan for implementering af 96 timers behandlingsansvar i psykiatrien, og det er forventningen, at implementeringen også her sker i 2. kvartal 2025.
I sundhedsreformen foreslås det også at udvide målgruppen for ordningen til at omfatte fx ældre patienter på akutmodtagelser. Der er en opmærksomhed på, at der kan være særlige udfordringer i forhold til ældre patienter på akutmodtagelserne, da der ofte kun er kortvarig kontakt med den enkelte patient. I arbejdet med Fremtidens Akutområde i Region Hovedstaden er der fokus på rettidig forebyggelse af akutte indlæggelser og genindlæggelser, herunder en indsats med klinisk vurdering af plejehjemsbeboere inden besøg i akutmodtagelse, evt. med mulighed for hjemmebehandling. I tilknytning hertil vil plejehjemsbeboere, der har ophold i akutmodtagelsen, fra 2. halvår 2025 omfattes af 96 timers behandlingsansvar med henblik på at sikre et sammenhængende forløb.
Indsatsen vil give relevante erfaringer i forhold at udvide hospitalernes behandlingsansvar til 96 timer samt til at gælde for fx ældre, der har været på en akutmodtagelse og udskrives til kommunal sygepleje.