Bilag 1: Bemærkninger til medlemsforslag vedr. social skadestue - april 2025Regionsrådets beslutning den 8. april 2025:
Bilag 1 til sag 2 var eftersendt.
Dagsordenen blev godkendt.
Jørgen Johansen (C) forlod mødet kl. 18:37.
Thomas Rohden (B) forlod mødet kl. 18:53.
Bergur Løkke Rasmussen (M) forlod mødet kl. 19:27.
Finn Rudaizky (O) forlod mødet under behandling af sag 12.
Line Ervolder (C) forlod mødet under behandling af sag 17.
Mødet sluttede kl. 20:22.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jimmy Damsgård (V).
Det Konservative Folkeparti foreslår:
Regionsrådets beslutning den 8. april 2025:
Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 1).
Formanden satte forslaget til afstemning:
For stemte: C (10) og O (1), i alt 11.
Imod stemte: A (9), B (5), F (4), M (1), V (4), Ø (6) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 30.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Forslaget blev ikke fremmet.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jimmy Damsgård (V).
Mange herberger åbner først kl. 22 og 23 om aftenen. Indtil da er det begrænset, hvilke muligheder socialt udsatte borgere - typisk påvirket af alkohol eller stoffer - har for at få hjælp. Sociolancen har ej heller andre muligheder end at køre borgerne på de almindelige akutmodtagelser. Det bør være muligt at gøre det lidt bedre, og skabe et tilbud, som er målrettet denne målgruppe. Både for at give bedre behandling og for at aflaste de traditionelle akutmodtagelser.
Initiativet skal ses i direkte forlængelse af den succes det har været, at etablere flexklinikken på Bispebjerg og indførelsen af sociolancen.
Vi forestiller os som udgangspunkt ikke et døgnåbent tilbud, men en slags aflastningspladser, hvor der kan taget socialt- og sundhedsfagligt hånd om denne gruppe medborgere.
Ligeledes ønsker vi, at der ses på socialsygeplejerskernes arbejdstid i forbindelse med dette forslag. Er den lagt på de tidspunkter af ugen og døgnet, hvor målgruppen har mest brug for dem, eller kunne man med fordel forbedre dækningen med socialsygeplejersker i ydertimerne, hvor mange herberger ikke har åbent?
Vi ønsker resultaterne af afdækningen og vurderingen forelagt forretningsudvalget, således at det kan indgå i budgetprocessen for 2026. Sagen skal derfor indeholde en økonomisk vurdering.
Regionsrådsmedlemmerne Christoffer Buster Reinhardt, Line Ervolder og Magnus von Dreiager har på vegne af Det Konservative Folkeparti den 1. april 2025 anmodet om at få behandlet et forslag om afdækning af mulighed for etablering af social skadestue.
Administrationen bemærker, at regionsrådet – hvis det ønsker at fremme forslaget – skal træffe beslutning om at oversende sagen til realitetsbehandling i forretningsudvalget. Det følger af styrelsesvedtægten, at forretningsudvalget varetager rådgivende funktion over for regionsrådet i form af politikudvikling og politikopfølgning - blandt andet skal forretningsudvalget forelægges alle sager, når de vedrører økonomi, planlægning og administration.
Øvrige faktuelle bemærkninger fra administrationen vedlægges som bilag 1.
Såfremt regionsrådet fremmer forslaget, vil sagen blive oversendt til realitetsbehandling i forretningsudvalget.
Medlemsforslaget forelægges regionsrådet den 8. april 2025.
25028126
Bilag 1: Bemærkninger til medlemsforslag vedr. social skadestue - april 2025
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 8. april 2025:
Godkendt.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jimmy Damsgård (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 1. april 2025:
Der var eftersendt revideret udgave af bilag 1.
Anbefalet.
Social- og psykiatriudvalgets beslutning den 17. marts 2025:
Administrationens oprindelige indstilling til udvalget var følgende:
"Administrationen indstiller, at social- og psykiatriudvalget over for forretningsudvalget og regionsråd anbefaler:
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
3. at drøfte de indkomne høringssvar "
Administrationens indstillingspunkt 1 blev anbefalet med bemærkninger til ændringer i den regionale psykiatriplan. Ændringerne er beskrevet i høringsnotatet til den regionale psykiatriplan og er indarbejdet i den regionale psykiatriplan, som forretningsudvalget behandler.
Administrationens indstillingspunkt 2 blev anbefalet.
Administrationens indstillingspunkt 3 blev drøftet. Udvalget takker høringsparterne for de mange konstruktive høringssvar, der har bidraget til at kvalificere den regionale psykiatriplan.
Carsten Scheibye (V) og Jesper Hammer (V) deltog ikke i sagens behandling.
I Region Hovedstaden er der et stærkt ønske om at kunne give patienter - både børn, unge og voksne - den bedst mulige behandling. Med Region Hovedstadens Budget 2023 blev det aftalt at udarbejde en ny psykiatriplan, der tager udgangspunkt i den nationale 10-årsplan for psykiatrien. Det blev efterfølgende besluttet, at arbejdet skulle tage udgangspunkt i den nationale 10-årsplans to prioriterede områder om svær psykisk sygdom og børn og unge.
Det konkrete arbejde blev for alvor igangsat i august 2023 med afholdelse af det første advisory board møde på psykiatriområdet og efterfølgende temadrøftelser i social- og psykiatriudvalget om henholdsvis svær psykisk sygdom og børn og unge. I marts 2024 blev der afholdt et udvidet advisory board møde, hvor deltagerne drøftede, kvalificerede, udfordrede og prioriterede alle de mange input, som der er indsamlet i forbindelse med processen med arbejdet med den regionale psykiatriplan. På social- og psykiatriudvalgets møde den 19. november 2024 besluttede udvalget at sende udkast til regional psykiatriplan i en bred høring. Høringsperioden er nu afsluttet, og der er modtaget 51 høringssvar. Udvalget bliver med denne sag præsenteret for de modtagne høringssvar og et tilrettet udkast til regional psykiatriplan mhp. udvalgets godkendelse af den regionale psykiatriplan.
Den regionale psykiatriplan er sigtelinjen for, hvordan regionen på et overordnet niveau arbejder med og styrker de to prioriterede områder om henholdsvis svær psykisk sygdom og børn og unge med den nationale 10- årsplan som ramme. Ud over den nationale 10-årsplan bygger den nye regionale psykiatriplan videre på udvalgte allerede eksisterende politiske markeringer i regionen. Det gælder blandt andet initiativerne fra rapporterne "Fremtidssikring af Børne- og Ungdomspsykiatrien”, ”Handleplan for sikkerhed og tryghed i psykiatrien” og "regionens integrerede behandlingstilbud til mennesker med psykisk lidelse og en samtidig rusmiddelproblematik". Den nye regionale psykiatriplan skal således ses som den samlede overordnede plan, som udgør en paraply og pejlemærket for psykiatriens drift de kommende år i regionen. Målet er en overordnet strategisk politisk plan med anbefalinger inden for de to udvalgte fokusområder.
Sundhedsvæsenet i Danmark står overfor store forandringer med en sundhedsreform, der betyder sammenlægning af Region Hovedstaden og Region Sjælland til Region Østdanmark i 2027 samt en sammenlægning af psykiatrien og somatikken. Udgangspunktet for den regionale psykiatriplan er, at sundhedsvæsenets væsentligste opgave er kontinuerligt at sørge for den bedste behandling for regionens borgere også i en tid med store organisatoriske forandringer. Den regionale psykiatriplans indhold er derfor også tilpasset dette, så den er relevant uanset kommende forandringer, fordi den sætter fokus på patienten og de tilbud, som patienterne møder. Den regionale psykiatriplan er samtidigt et udtryk for et fokus, som Region Hovedstaden gerne vil tage med, når regionen sammenlægges med Region Sjælland og bliver til Region Østdanmark.
Den 19. november 2024 godkendte social- og psykiatriudvalget at sende forslag til regional psykiatriplan i en bred og åben høring. Høringsperioden er afsluttet, og der er indkommet i alt 51 høringssvar. De er alle offentligt tilgængelige og kan læses på www.regionh.dk/politik/hoeringer/tidligere-hoeringer/Sider/default.aspx. Høringssvarene kan ligeledes læses i deres fulde form i bilag 3.
Høringsprocessen
Involvering af tværsektorielle samarbejdspartnere
I forbindelse med arbejdet med den regionale psykiatriplan har den regionale psykiatriplan været på dagsordenen to gange i Tværsektoriel Strategisk Styregruppe (TSS) og to gange i Sundhedssamarbejdsudvalget. Den regionale psykiatriplan var sidst på dagsordenen i Sundhedssamarbejdsudvalget den 6. december 2024, hvor høringen var i gang. Sundhedssamarbejdsudvalget havde blandt andet følgende kommentarer på dette møde til den regionale psykiatriplan. Mange af disse bemærkninger går igen i en række af de 25 høringssvar, der er modtaget fra regionens kommuner:
Fra regional side blev der givet tilsagn om at se på muligheder for at tilpasse optageområder inden for psykiatrien, således at optageområder for henholdsvis somatik og psykiatri dækker samme geografisk område.
Høringssvarenes overordnede bemærkninger
Der er i alt modtaget 51 høringssvar jf. bilag 2, som er en oversigt over høringssvarene, hvor hovedpunkterne i høringssvarene og administrationens bemærkninger til høringssvarene fremgår. Derudover fremgår det, hvor der er indarbejdet tilføjelser eller ændringer i den tilrettede regionale psykiatriplan på baggrund af bemærkninger i høringssvarerne. Den tilrettede regionale psykiatriplan er vedlagt som bilag 1 (som eftersendes).
Hovedpunkter og overordnede betragtninger i forhold til den regionale psykiatriplan
Samtlige høringssvar bakker op om den regionale psykiatriplans to fokusområder, og vurderer, at de to fokusområder er velvalgte og meningsgivende. Ud af de modtagne 51 høringssvar er 25 fra regionens kommuner. Det er kendetegnende for høringssvarerne, at de er grundige, konstruktive og velgennemarbejdede.
Overordnet set er der opbakning til den regionale psykiatriplans anbefalinger, mål og delmål. Af bemærkninger fra høringssvar kan fremhæves, at der fra flere sider sættes spørgsmålstegn ved sammenhængen mellem kvalitet og tilfredshed i anbefaling 1 både for så vidt angår svær psykisk sygdom samt børn og unge. Der efterspørges i en række høringssvar en konkretisering af, hvordan der mere konkret vil blive monitoreret på mål og delmål, og hvordan der vil blive fulgt op. Derudover er der en bred vifte af forslag til, hvordan anbefalinger, mål og delmål kan foldes ud og styrkes yderligere.
Bemærkninger til den regionale psykiatriplan
I nedenstående gennemgås kort overordnede bemærkninger fra høringssvarene, som går på tværs af den regionale psykiatriplan eller, som ikke helt passer præcist ind i planens anbefalinger, mål og delmål, samt bemærkninger til disse:
Tekstnære bemærkninger til anbefalinger, mål og delmål i den regionale psykiatriplan
Svær psykisk sygdom
Anbefaling 1 - Mere kvalitet i behandlingen
Mål: At mindst 85 % af borgerne svarer ”I høj grad” eller ”I meget høj grad” på spørgsmålene om deres tilfredshed med besøg/indlæggelse og hjælp til at håndtere psykiske vanskeligheder.
Delmål: Inden udgangen af 2025 svarer 75 % af borgerne ”I høj grad” eller ”I meget høj grad” på ovenstående spørgsmål.
Det påpeges i en række høringssvar, at det er svært at se sammenhængen mellem tilfredshed og kvalitet og anvendeligheden af mål og delmål. Andre påpeger, at mange svært psykisk syge ikke udfylder tilfredshedsmålinger, og at det således ikke vil være et fyldestgørende billede. Andre samarbejdspartnere foreslår, at tilfredshedsmålinger suppleres med andre målinger mhp. et mere fyldestgørende billede. Der er tale om høringsparter som Herlev og Gentofte Hospital, Albertslund Kommune, Ballerup Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Helsingør Kommune, Københavns Kommune, Danske Fysioterapeuter, Dansk Socialrådgiverforening. Sammenhæng mellem tilfredshed og kvalitet er forsøgt præciseret og det understreges, at der vil blive arbejdet på, at deltagelse i tilfredshedsundersøgelser bliver mere repræsentativ, i den tilrettede regionale psykiatriplan, som behandles på dagens møde.
Anbefaling 2 – Udbygge og styrke den ambulante kapacitet
Mål: At udrednings- og behandlingsretten bliver overholdt for 95 % af borgere i udrednings- og behandlingsforløb psykiatrien.
Mange høringsparter understreger vigtigheden i at udbygge og styrke den ambulante kapacitet. Herlev og Gentofte Hospital og Psykiatrirådet i Ballerup Kommuner undres over, at der er valgt at opstille mål på et område, hvor der på nuværende tidspunkt ikke er udfordringer. Det er forsøgt præciseret, at fastholdelse af de gode måltal for overholdelse af udrednings- og behandlingsretten er afgørende, da det er en vigtig indikator for, at der er tilstrækkelig kapacitet.
Anbefaling 3 – Styrke kernefagligheden
Mål: At afgangsraten for nyansatte efter første års ansættelse er mindre eller lig med 15 %.
Delmål: At afgangsraten for nyansatte er 18 % inden udgangen af 2025.
Mange høringsparter understreger vigtigheden af denne anbefaling og de valgte mål og delmål. En række høringsparter foreslår anbefaling, mål og delmål foldet mere ud, så der fx sættes mere fokus på nye arbejdsformer, arbejdsmiljø, god ledelse, forskning og uddannelse samt udvidelse af målgruppen, så den ikke kun omfatter nyansatte. Andre foreslår, at anbefalingens, mål og delmål bredes mere ud, så det også omfatter kompetenceudvikling af regionens tværsektorielle samarbejdspartnere. Der var blandt andet bemærkninger til dette punkt fra FOA, Lægeforeningen, Dansk Socialrådgiverforening, Helsingør Kommune og Lyngby- Taarbæk Kommune. En række af bemærkningerne er forsøgt indarbejdet i den tilrettede regionale psykiatriplan, som behandles på dagens møde.
Anbefaling 4 - Understøtte forebyggende og opfølgende indsatser i kommunerne.
Mål: At antallet af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner øges, så de matcher de forventede kommende nationale anbefalinger på området. Der vil blive tilføjet et mål, når de nationale anbefalinger foreligger.
Delmål: Inden udgangen af 2025 skal antallet af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner øges til minimum 6.600.
Mange høringsparter understreger vigtigheden af denne anbefaling og de valgte mål og delmål. Vigtigheden af inddragelse af kommunerne og god kommunikation mellem region og kommunerne i forbindelse med indsatsen påpeges i flere høringssvar. Københavns Kommune forslår fx, at fokus udvides til også at omfatte, at de rette samarbejdspartnere inddrages i udarbejdelsen af planerne. I flere høringssvar påpeges vigtigheden af et fortsat fokus på netværksmøder, som et brugbart værktøj. Ressourcetrækket i forbindelse med målsætningen for både hospitaler og kommuner fremhæves fra flere sider. Gentofte Kommune, Glostrup Kommune og Lyngby -Taarbæk kommune havde blandt andet bemærkninger til punktet. Vigtigheden af god kommunikation samt vigtigheden af netværksmøder som et brugbart værktøj er forsøgt understreget yderligere i den tilrettede regionale psykiatriplan, som behandles på dagens møde
Børn og Unge
Anbefaling 1: Mere kvalitet i behandlingen.
Mål: At mindst 85 % af børn og unge og forældre svarer ”I høj grad” eller ”I meget høj grad” på spørgsmålene om deres tilfredshed med besøg/indlæggelse og hjælp til at håndtere psykiske vanskeligheder.
Delmål 1: Inden udgangen af 2025 skal 75 % af børn og unge og forældre svarer ”I høj grad” eller ”I meget høj grad” på ovenstående spørgsmål.
Høringsparterne bakker op om anbefalingen. SFR for Børne- og ungdomspsykiatri og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab m.fl. påpeger, at målet ikke måler kvalitet, men tilfredshed. Der er lignende bemærkninger fra Amager og Hvidovre Hospital, Gentofte Kommune. Flere foreslog, at der i stedet sættes fokus på outcome- målinger som fx genindlæggelser, livskvalitet, uddannelse og beskæftigelse. Sammenhæng mellem tilfredshed og kvalitet er forsøgt præciseret i den tilrettede regionale psykiatriplan, som behandles på dagens møde.
Anbefaling 2: Udbygge og styrke den ambulante kapacitet.
Mål: At udrednings- og behandlingsretten bliver overholdt for 95 % af børn- og unge i udrednings- og behandlingsforløb i psykiatrien.
Delmål: At udrednings- og behandlingsretten bliver overholdt for 50 % af børn- og unge i udrednings- og behandlingsforløb i psykiatrien.
Der er blandt høringspartnerne opbakning til anbefalingens, mål og delmål. Der var en række tekniske bemærkninger af formuleringsmæssig karakter, som er ændret i den tilrettede regionale psykiatriplan, som behandles på dagens møde.
Anbefaling 3: Nytænkning af patientforløb.
Mål: At antallet af aflysninger reduceres med 5 procentpoint.
Delmål: Inden udgangen af 2025 skal antallet af aflysninger reduceres med 2 procentpoint.
Generel opbakning til anbefalingens, mål og delmål. Gentofte Kommune, foreslår, at mål og delmål udvides til at omfatte udgående hjælp til familier, hvor børn og unge sætter sig imod at komme i ambulatoriet. Flere høringsparter efterspørger brug af højere måltal. Lægeforeningen understreger vigtigheden af det relationelle mellem patient og behandler, og at videokonsultationer m.m. kun skal bruges, når det giver mening for forløbet.
Anbefaling 4: Øget samarbejde mhp. at styrke den tværsektorielle indsats
Mål: At regionen gør det attraktivt for alle kommuner at igangsætte/fortsætte implementeringen af den fulde koordineret indsats på Tværs (KIT) forløbspakke.
Delmål: At fortsætte dialogen med 10 nye interesserede. kommuner om at understøtte dem i at påbegynde et Koordineret Indsats på Tværs forløbs-pakke inden udgangen af 2025.
Der er overordnet set opbakning til mål og delmål til denne anbefaling. Mange kommuner efterspørger fokus på lettilgængelige tilbud, og efterspørger helt konkret, at kommunernes kan få adgang til bagom-numre til Region Hovedstadens Psykiatri med henblik på at sikre hurtig henvisning til psykiatrien, hvis der er behov herfor. SFR for Børne- og Ungdomspsykiatri efterspørger mere ambitiøse mål. Fokus på vigtigheden af regionens understøttelse af lettilgængelige tilbud er forsøgt præciseret yderligere i det tilrettede udkast til regional psykiatriplan.
Næste skridt
Administrationen foreslår, at social- og psykiatriudvalget godkender, at udvalget løbende følger op på psykiatriplanens anbefalinger, mål og delmål. Den konkrete opfølgning på planen skal afklares.
Der er i forbindelse med høringsprocessen kommet mange gode bud på, hvordan der kan arbejdes videre med den regionale psykiatriplans anbefalinger. Der er blandt andet fra kommunerne kommet bud på, hvordan det tværregionale samarbejde kan styrkes. Den nye sundhedsreform og sammenlægningen af somatik og psykiatri giver en ny arena og nye muligheder for at styrke samarbejdet endnu mere til gavn for patienterne.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil de modtagne høringssvar være drøftet, den regionale psykiatriplan være godkendt, og det vil være godkendt, at administrationen i det videre arbejde følger op på den regionale psykiatriplans anbefalinger, mål og delmål.
Social- og psykiatriudvalget behandler sagen den 17. marts 2025. Sagen vil efterfølgende blive behandlet den 1. april 2025 i forretningsudvalget og den 8. april 2025 i regionsrådet mhp. endelig godkendelse.
Charlotte Hosbond/Carine Bududu Heltberg
24072271
Bilag 1: Bilag 1 Regional psykiatriplan til behandling på FU møde den 1. april 2025
Bilag 3: Bilag 3 Høringsoversigt regional psykiatriplan til SPU-møde den 17. marts 2025
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 8. april 2025:
Godkendt.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jimmy Damsgård (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 1. april 2025:
Anbefalet.
Sundhedsudvalgets beslutning den 18. marts 2025:
Anbefalet.
Der er med budgetaftale 2025 for Region Hovedstaden afsat 5,5 mio. kr. til opfølgning og styrkelse af initiativerne i regionens fødeplan. Størstedelen af de afsatte midler skal gå til at styrke bemandingen på en eller flere In-house fødeklinikker, så flere kvinder kan føde i et skærmet og mere hjemligt miljø, men med mulighed for hurtig overflytning til fødeafdeling ved behov. Med budgetaftalen er det samtidig besluttet, at sundhedsudvalget skal vurdere, hvor behovet for at udvide In-house-tilbuddet er størst, og hvordan de øvrige midler skal anvendes inden for fødeplanens rammer, herunder til pladser til kvinder i den indledende fase af fødslen.
Med denne sag præsenteres sundhedsudvalget for administrationens anbefaling til, hvordan midlerne kan bidrage til at styrke regionens in-house fødeklinikker og fødestuer, samt hvordan midlerne kan fordeles på regionens fødesteder. Der har været behov for input og kvalificering ved hospitalerne, hvorfor beslutningen om udmøntningen først har været klar til forelæggelse i marts 2025.
Region Hovedstadens fødeplan skal bidrage til tilbud af høj faglig kvalitet før, under og efter fødsel og herunder til sammenhængende fødselsforløb med gode overleveringer mellem sektorerne, så de kommende forældre føler sig trygge og forberedte på fødslen og den første tid som forældre. Samtidig er det hensigten, at fødeplanen bidrager til differentierede forløb og skaber plads til forskellighed.
For at kvalificere administrationens anbefaling til udmøntning af midlerne fra budgetaftale 2025 til opfølgning på fødeplanen har regionens fødeplanudvalg drøftet budgetudmøntningen. Region Hovedstadens fødeplanudvalg består af repræsentanter fra hospitalsafdelingerne samt kommunale repræsentanter og har til formål at understøtte arbejdet med regionens fødeplan.
Administrationen anbefaler på baggrund af drøftelser i fødeplanudvalget, at det fulde beløb på 5,5 mio. kr. udmøntes til en styrkelse af fødeklinikker og fødestuer. Fødeklinikker er skærmede fødestuer, der er placeret i forbindelse med fødestederne.
Det er således administrationens anbefaling, at der ikke udmøntes midler til pladser til kvinder i den indledende del af fødslen. Det skyldes, at de 5,5 mio. kr. ikke rækker til at dække både en styrkelse af fødeklinikker og fødestuer, samt pladser i den indledende del af fødslen, hvis midlerne skal have mærkbar betydning.
Styrkelse af inhouse fødeklinikker og fødestuer
Fødeplanen indeholder 16 indsatser, der skal betragtes som nye udviklingstiltag eller tiltag, som skal udbredes i regionen med henblik på at styrke fødeområdet på både kort og lang sigt. Indsats 5 drejer sig om, at regionen gerne vil arbejde med balancen mellem store fødesteder og mere hjemlige rammer for fødende og deres partner. Som led heri er det Region Hovedstadens ambition at styrke regionens inhouse fødeklinikker, og at fremtidens fødestuer generelt bliver indrettet med det formål at understøtte en rolig og tryg fødsel.
I budgetaftalen er der fokus på styrkelse af fødeklinikkerne særligt med bemanding på en eller flere inhouse fødeklinikker. Administrationen vurderer på baggrund af drøftelser i regionens fødeplanudvalg, at der også er behov for at udmønte midlerne til de matrikler, som ikke har skærmede inhousefødeklinikker, jf. nedenfor, så midlerne også kan bidrage til at indrette de almindelige fødestuer med det formål at understøtte en rolig og tryg fødsel. Dette er eksempelvis særligt relevant på Bornholms Hospital, som ikke har en separat fødeklinik, da det ikke er hensigtsmæssigt i forhold til patientflowet på hospitalet. Set i lyset af den forbedrede bemandingssituation på fødestederne er det yderligere administrationens vurdering, at midlerne udover bemanding, også bør kunne anvendes til fysiske rammer og indretning mv. særligt i de først år efter udmøntning.
Anvendelse af budgetmidler 2025
En konkretisering af administrationens anbefaling til anvendelse af midlerne fremgår nedenfor. Der er i beskrivelsen taget udgangspunkt i drøftelser i regionens fødeplanudvalg og skriftlige bidrag fra hospitalerne.
Amager og Hvidovre Hospital, Herlev og Gentofte Hospital og Rigshospitalet har en inhouse fødeklinik, som er indrettet med mere hjemlige rammer. Nordsjællands Hospital har også fødeklinikstuer, som ligger i forlængelse af fødegangen, men ikke er placeret som en skærmet enhed. På Bornholms Hospital er der ikke oprettet en inhouse fødeklinik.
Nordsjællands Hospital: Nordsjællands Hospital arbejder med et koncept, hvor fødeklinikken er integreret i deres fødegang. Med midlerne vil Nordsjællands Hospital arbejde med en udvidelse af deres nuværende koncept, som både taler ind i størrelsen på det nuværende fødested samt de fremtidige rammer i Nyt Hospital Nordsjælland, ved at ensrette alle fødestuer med opdateret sansemiljø samt understøtte fødekliniktanken og den normale fødsel ved hjælp af indretningen med udgangspunkt i empowerment, familiedannelse og partnerinddragelse. Sluttelig ønsker Nordsjællands Hospital at understøtte eksisterende bemanding med ekstra tid til at skabe ro omkring den fødende og partner ved ankomst til fødegangen samt i tiden på fødestuen efter fødsel.
Herlev og Gentofte Hospital: Herlev og Gentofte Hospital ønsker at styrke bemandingen i deres inhouse fødeklinik. De ønsker at skabe et sikkert og sammenhængende patientforløb på fødeklinikken med fokus på det ambulante forløb, da der i tilfælde af travlhed på fødegangen ofte bliver trukket bemanding fra fødeklinikken til fødegangen.
Amager og Hvidovre Hospital: Amager og Hvidovre Hospital ønsker at øge bemandingen i deres indhouse fødeklinik, blandt andet ved at styrke deres ambulante tilbud til førstegangsfødende med fokus på et godt efterfødselstilbud med ro til ammeetablering inden udskrivelse fra fødeklinikken og sekundært at optimere de fysiske rammer i form af nye fødekar.
Rigshospitalet: Rigshospitalet ønsker at understøtte den allerede eksisterende fødeklinik samt have et fokus på at skabe klinikindretning på de klassiske fødestuer. Der vil være fokus på de fysiske rammer og indretningen fx ved at implementere senge med anderledes komfort end en fødeseng. Understøttelse af den eksisterende fødeklinik og fødestuer vil skabe det bedste afsæt for at videreføre klinikkonceptet i flytningen til Mary Elisabeths Hospital.
Bornholms Hospital: Bornholms Hospital ønsker at styrke deres fødestuer ved at forbedre rammerne for de fødende og deres familier samt pladsforholdene, så der kan skabes ro til samtaler og undersøgelser.
Fordeling af budgetmidler 2025
Administrationen anbefaler, at midlerne fordeles mellem regionens fem fødesteder og udmøntes til indsats 5 i fødeplanen vedrørende styrkelse af inhouse fødeklinikker og fødestuer.
Fordeling af midlerne sker med afsæt i den gældende fordelingsnøgle gennem den Centrale Visitation for Fødsler. Bornholms Hospital indgår dog ikke i denne fordelingsnøgle, hvorfor der er foretaget en mindre justering svarende til hospitalets andel af det samlede antal fødsler i regionen. Forslag til fordeling af midlerne fremgår i nedenstående tabel 1.
Tabel 1: Forslag til fordeling af budgetmidler 2025 til de fem fødesteder.
Såfremt sundhedsudvalget godkender indstillingen, forelægges sagen til forretningsudvalget og regionsrådet med henblik på endelig beslutning om udmøntning af midlerne. Hospitalerne vil igangsætte arbejdet med at styrke regionens in-house fødeklinikker og fødestuer med det formål at understøtte en rolig og tryg fødsel.
Under forudsætning af regionsrådets godkendelse udmøntes midlerne teknisk som vist nedenfor ved førstkommende økonomirapport.
| Indstilling | Modtager | Beløb (mio.kr.) | Varighed | Finansiering |
|---|---|---|---|---|
| Udmøntning af fødemidler | Amager og Hvidovre Hospital | 1,739 | Varigt med virkning fra 1/1-2025 | Budget 2025, L-91201-00082 |
| Udmøntning af fødemidler | Bornholms Hospital | 0,066 | Varigt med virkning fra 1/1-2025 | Budget 2025, L-91201-00082 |
| Udmøntning af fødemidler | Herlev og Gentofte Hospital | 1,358 | Varigt med virkning fra 1/1-2025 | Budget 2025, L-91201-00082 |
| Udmøntning af fødemidler | Nordsjællands Hospital | 0,978 | Varigt med virkning fra 1/1-2025 | Budget 2025, L-91201-00082 |
| Udmøntning af fødemidler | Rigshospitalet | 1,358 | Varigt med virkning fra 1/1-2025 | Budget 2025, L-91201-00082 |
| I alt | 5,500 |
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 18. marts, forretningsudvalget den 1. april 2025 og regionsrådet den 8. april 2025.
Charlotte Hosbond / Charlotte Lund Mikkelsen
24076874
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 8. april 2025:
Godkendt.
Jørgen Johansen (C) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jimmy Damsgård (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 1. april 2025:
Anbefalet.
Regionens eksterne revisor, BDO, har den 20. marts 2025 fremsendt beretning nr. 37 (bilag 1) vedrørende revision i årets løb (delberetning for regnskabsåret 2024). Det fremgår af styrelsesloven, at modtagne revisionsberetninger skal fremsendes til regionsrådets medlemmer senest syv dage efter modtagelsen.
Centerdirektør i Center for Økonomi, Jens Buch Nielsen og enhedschef, Lars Æbeløe-Knudsen deltager under punktet.
Regionens eksterne revisor, BDO, har fremsendt en revisionsberetning nr. 37, og revisionen har som i de senere år ikke givet anledning til bemærkninger.
Revisionen for regnskabsåret 2024 kan dog først anses for endeligt afsluttet, når den afsluttende revisionsberetning foreligger i juni 2025.
Når der som skrevet ikke er bemærkninger, har revisionen mulighed for at angive nogle observationer. De er kommenteret nedenfor - herunder administrationens tiltag til opfølgning og forbedring af de nævnte områder.
Projektstyring på forskningsområdet
Regionen har mange igangværende projekter med betydelig ekstern finansiering og et stort antal ansatte, hvis honorering finansieres gennem denne eksterne finansiering. Fra revisionens side er der derfor en fortsat opmærksomhed rettet mod budgetstyring og opfølgning på fremdriften i disse projekter.
BDO har konstateret, at der på hospitalsniveau foretages opfølgning på årets forbrug i forhold til det, for projektet, lagte årsbudget. BDO konstaterer dog, at regionen med fordel kan styrke processen om en samlet opfølgning på fremdriften og mulighed for afslutning inden for bevilling i projekterne.
Administrationen har for at imødekomme revisionens observation igangsat en proces. Processen vil styrke den samlede opfølgning på fremdrift og mulighed for afslutning inden for bevilling i projekterne, såvel decentral som central.
Ledelsestilsyn
Der er gennemført et centralt fastsat ledelsestilsyn med virkning fra 1. kvartal 2024. Tilsynet har, hvis det er relevant for enheden, omfattet følgende områder for 2024:
BDO konstaterer i beretningen, at de har set på implementeringen i forbindelse med besøg hos decentrale enheder og kan konstatere, at der generelt er foretaget implementering, men at det for nogle enheder endnu ikke er sket i fuld udstrækning. BDO anbefaler, at det bør sikres, at gennemførelsen sker som forudsat, og det anbefales, at der iværksættes initiativer til yderligere monitorering omkring ledelsestilsynet.
Administrationen har, i samarbejde med virksomhederne, fortsat stort fokus på varetagelsen af et fagligt, effektivt ledelsestilsyn af den økonomiske styring og forvaltning. Regionens arbejde omkring ledelsestilsynet indgår i en fortsat faglig dialog med BDO, herunder løbende vurdering af områder, der kan inddrages.
Akutberedskabet
BDO har efter ønske fra administrationen foretaget en gennemgang og vurdering af de indførte forretningsgange til intern styring og kontrol af egen drift på ambulanceområdet (delaftale 2). BDO konkluderer, at der overordnet er en styring, som i al væsentlighed kan danne grundlag for økonomisk opfølgning af driften på delaftale 2 i forhold til det afgivne kontrolbud.
Den økonomiske opfølgningsmodel indeholder dog elementer, hvor der korrigeres skønsmæssigt for nogle poster. Det omfatter primært de dele af driften, hvor der foretages budgetmæssig reduktion,
fordi udgifterne afholdes af andre interne enheder, og økonomistyringen ligger i disse enheder. Der er derfor i afrapporteringen givet anbefalinger om, at der gennemføres en opfølgning på skønsmæssigt fastsatte poster, så det sikres, at disse i al væsentlighed ikke afviger fra de faktiske udgifter, der kan henføres til delaftale 2.
BDO har aftalt med administrationen, at der gennemføres en opfølgning på de skønsmæssigt fastsatte poster, således det sikres, at disse i al væsentlighed ikke afviger fra de faktiske udgifter. Denne opfølgning er igangsat, men endnu ikke afsluttet, hvorfor det indgår som et led i revisionen for 2024 og rapporteres i revisionsberetningen for årsregnskabet.
Sundhedsreform
BDO har haft indledende drøftelser med Center for Økonomi om Sundhedsreformen, og det er aftalt, at BDO i den videre proces yder rådgivning og assistance, der bidrager til, at regionen får overvejet relevante problemstillinger i relation til regnskabs- og styringsmæssigt at kunne levere et godt og sikkert grundlag i forbindelse med implementering af intentionerne i Sundhedsreformen og i sammenlægning til Region Østdanmark.
BDO anbefaler, at det sikres, at opgaverne i forbindelse med sundhedsreformen prioriteres, så tidsplanen i sundhedsreformen kan efterleves. Såvel implementeringen af Sundhedsreformen som sammenlægningen til Region Østdanmark er meget store forandringsprojekter, der vil kræve væsentlige ledelses- og administrative ressourcer.
Revision af regionens interne IT-kontroller
Revisionen omfatter også revision af regionens generelle IT-kontroller og udvalgte applikationskontroller for de IT-systemer, der har betydning for regionens regnskabsføring og regnskabsaflæggelse.
Det er BDO's opfattelse, at regionen i det væsentligste har implementeret hensigtsmæssige interne IT-kontroller, der medvirker til at opretholde informationernes integritet og sikkerheden af data, som IT-systemerne behandler i forhold til regnskabsføringen og regnskabsaflæggelsen. Herudover kommer BDO dog også med en række anbefalinger i forhold regionens økonomisystem, SAP, logisk adskillelse mellem Storage- og Backupplatformene samt tildelingen af administratorrettigheder i CBAS (Centralt Bruger Administrations System), hvor medarbejdernes stamoplysninger mv. vedligeholdes. Det er aftalt med administrationen, at omfanget af den faktiske risiko omkring eventuel manglende funktionsadskillelse af kritiske funktioner i SAP afdækkes nærmere.
Ved en tiltrædelse af indstillingen tages revisionsberetning nr. 37 samt administrationens bemærkninger hertil til efterretning.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 1. april 2025 og regionsrådet den 8. april 2025.
Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen
24068492
Bilag 1: Region Hovedstaden Delberetning 2024 18.03.2025 (002)
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 8. april 2025:
Godkendt.
Jørgen Johansen (C) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jimmy Damsgård (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 1. april 2025:
Anbefalet.
Ifølge regionslovens § 23 skal regionsrådet afgive årsregnskabet for 2024 til regionens eksterne revisor inden den 1. maj 2025. Formålet med nærværende sag er godkendelse af, at regionens årsregnskab 2024 overdrages til regionens eksterne revisor, BDO. BDO afgiver herefter beretning om den udførte revision af årsregnskabet senest d. 15. juni 2025.
Region Hovedstadens årsregnskab aflægges i overensstemmelse med regionsloven samt de regler og procedurekrav, der er beskrevet i Indenrigsministeriets budget- og regnskabssystem for regioner. Årsregnskabet opgøres og aflægges efter de omkostningsbaserede principper.
Centerdirektør i Center for Økonomi, Jens Buch Nielsen, og Enhedschef i Økonomi, Styring og Analyse, Lars Æbeløe-Knudsen, deltager under behandling af sagen.
Med sagen gives en kort opsamling på, hvordan regnskabet ser ud. De formelle regler omkring årsregnskabet er, at regnskabet opgøres og aflægges efter omkostningsbaserede principper (se bilag 2 for uddybning). Rammeoverholdelsen (udgiftsloftet) er den politisk forpligtede aftale mellem regionerne og staten om det maksimale forbrug i året. Rammeoverholdelsen er en central del af den økonomiske styring i regionen, selvom den ikke er en regelfast del af regnskabet. Bevillinger er den, af regionsrådet, tildelte hjemmel til at afholde udgifter i budgetåret. Bevillinger er således regionens interne styringsværktøj.
Den første del af sagsfremstillingen er baseret på den reelle politiske og økonomiske styring af regionens økonomi, hvor fokus er på regionens udgifter. Efterfølgende gives der en opsamling på selve regnskabsaflæggelsen og det revisionsmæssige fokus. Bilag 2 uddyber de regnskabstekniske områder.
Overordnet set er regionens årsregnskab for 2024 grundlæggende positivt, og viser blandt andet, at regionen har overholdt det fastsatte udgiftsloft. Nedenfor gennemgås regnskabet og regionens aktivitetsområder.
Regionens aktivitetsområder
Regionens økonomi er inddelt i tre aktivitetsområder:
Regionens regnskabsmæssige resultat vedrører primært sundhedsområdet, men resultaterne på social- og specialundervisningsområdet og det regionale udviklingsområde, indgår også i regionens samlede regnskab.
Bemærkninger til det udgiftsbaserede resultat
Udgiftsloftet (driftsrammen), der er fastsat på baggrund af økonomiaftalen med regeringen, er for Region Hovedstadens vedkommende på sundhedsområdet på 43.569 mio. kr. i 2024. Årsresultatet (regnskabsresultatet) opgjort i forhold til udgiftsloftet blev på 43.552 mio. kr., hvilket svarer til et mindreforbrug på 17 mio. kr. eller blot 0,04% af driftsrammen. Udgiftsloftet skal overholdes for regionerne under èt.
Tabel 1: Udgiftsloftet og regnskabsresultatet (mio. kr.)
| Udgiftsloft | Regnskab 2024 | Afvigelse i forhold til udgiftsloft | |
| Sundhedsområdet | 43.569 | 43.552 | 17 |
| Regional Udvikling | 953 | 898 | 55 |
I afvigelseskolonnen angiver minus merudgift i forhold til budget, mens plus angiver mindreudgift i forhold til budgettet.
På det regionale udviklingsområde udviser regnskabsresultatet en mindreudgift på 55 mio. kr. i forhold til udgiftsloftet (driftsrammen). Mindreudgiften i forhold til udgiftsloftet kan modsvares af anlægstilskuddet til Letbanen. Udgiften for Letbanen finansieres ved hjælp af udgiftsloftet, men forbruget registreres som en anlægsudgift og indgår derfor ikke i ovenstående tabel. Den samlede udgiftsramme er således overholdt på disse to områder.
Bevillingsoverholdelse
I den løbende økonomirapportering er der - udover overholdelsen af udgiftsloftet (driftsrammen) - også styringsmæssigt fokus på overholdelsen af de af regionsrådet meddelte udgiftsmæssige bevillinger inkl. overførsler. Der er i det endelige regnskabsresultat på sundhedsområdet merudgifter i forhold til de meddelte bevillinger på nogle områder, og mindreudgifter i forhold til de meddelte bevillinger på andre områder. Sammenlignet med de samlede bevillinger til sundhedsrammen er der et samlet mindreforbrug på ca. 585 mio. kr. Dette forholdsvis store mindreforbrug skyldes i al væsentlighed, at mindreforbruget er opgjort før overførsler til 2025. På det regionale udviklingsområde er der en samlet mindreudgift på 14 mio. kr. i forhold til de meddelte bevillinger opgjort før overførsler til 2025.
Investeringer
Der er i regnskab 2024 på sundhedsområdet afholdt samlede investerings- og anlægsudgifter for 2.793 mio. kr. fordelt med 1.525 mio. kr. på kvalitetsfondsbyggerierne samt 1.268 mio. kr. på øvrige investerings- og anlægsprojekter. Dette kan sammenholdes med et anlægsloft på 2.533 mio. kr. på sundhedsområdet (inkl. kvalitetsfondsprojekterne), hvorfor der er tale om et merforbrug i forhold til anlægsloftet. En stor del af merudgifterne har resulteret i, at regionen har rejst krav mod entreprenøren. Afgørelsen af voldgiftssagerne kan trække ud. Disse udgifter ligger i størrelsesordenen 230 mio. kr.
Aktivitetsregnskab
I årsregnskabet for 2024 udgør regionens finansieringsindtægter vedrørende det statslige aktivitetsafhængige bidrag (nærhedsfinansiering) 519,8 mio. kr. Det fremgår af resultatopgørelsen. Som en følge af den styrkede aktivitet for at nedbringe ventelister, har man i økonomiaftalen for 2025 aftalt, at der for 2024 ingen efterregulering af nærhedsfinansieringen foretages.
Likviditet
Den likvide beholdning er ultimo 2024 på 2.598 mio. kr. Korrigeres der for uforbrugte eksterne midler på 2.538 mio. kr., udgør de likvide midler dog kun 60 mio. kr. Det er således af afgørende betydning for regionen, at disse eksterne midler indgår som en del af regionens likvide beholdning (penge, der ikke er ”bundet"), idet de gør, at regionen overholder kassekreditreglen og budgetloven. Den gennemsnitlige kassebeholdning har været positiv i 2024, og kassebeholdningen har overholdt minimumskravet på 1.000 kr. pr. indbygger i gennemsnit. Der er nærmere redegjort for likviditeten i balancen samt i note 16 i regnskabet.
Langfristet gæld
Region Hovedstadens samlede langfristede gæld er ved udgangen af 2024 opgjort til 7.620 mio. kr. Det er et fald på ca. 680 mio. kr. i forhold til året før, hvilket bl.a. kan forklares med førtidsindfrielse af en del af regionens leasinggæld, der nu udgør 1.300 mio. kr., samt afdrag på regionens lån i KommuneKredit. Mere end 99% af den samlede langfristede gæld er optaget i KommuneKredit, der har en meget høj international kreditvurdering. Den langfristede gæld fremgår af balancen samt regnskabets note 19.
Varebeholdninger/-lagre
Tilbage i 2023 blev det nationale værnemiddellager overdraget fra staten til de fem regioner. Der har i 2024 været fokus på fortsat at fordele dette værnemiddellager mellem de fem regioner. Ultimo 2024 havde dette lager en regnskabsmæssig værdi på ca. 225 mio. kr., hvoraf 70 mio. kr. kan henføres til Region Hovedstaden, mens de resterende ca. 155 mio. kr. kan henføres til de øvrige fire regioner. Regionslageret i Glostrup havde en bogført lagerværdi ultimo 2024 på ca. 288 mio. kr. For disse to lagres vedkommende er der samlet set tale om en væsentlig reduktion af den bogførte lagerværdi i forhold til sidste år, idet de regnskabsmæssige lagerværdier er reduceret. Det skyldes primært mængden af lagervarer, der er faldet i værdi, lagervarer der er fysisk overdraget til andre regioner, lagervarer der ikke kan sælges mere samt diverse regnskabsmæssige nedskrivninger.
EU-nødlageret udgør 85 mio. kr. ultimo 2024, og er således formindsket med 4 mio. kr. i løbet af 2024.
Medicinlageret på Region Hovedstadens Apotek udgør 543 mio. kr. ultimo 2024, hvilket er en forøgelse på 119 mio. kr. i forhold til sidste år. Varebeholdningerne indgår som en del af balancen.
Ved en tiltrædelse af indstillingen vil regnskabet blive overdraget til regionens eksterne revisor, BDO.
Revisionsberetningen sendes til regionsrådets medlemmer senest 7 dage efter, at administrationen har modtaget den. Beretningen og årsregnskabet behandles af forretningsudvalget og regionsrådet i august, med henblik på endelig godkendelse af årsregnskabet. På mødet i august forelægges desuden investeringsregnskaber vedrørende afsluttede anlægs- og investeringsarbejde med henblik på endelig godkendelse.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Overførsler af mindreforbrug fra 2024 til 2025 håndteres i sag om 1. økonomirapport 2025, jf. anden sag på dagsordenen.
Årsregnskabet gøres tilgængeligt for offentligheden via regionens hjemmeside, når regnskabet er endeligt godkendt i august 2025. I samme forbindelse sendes regnskabet med revisionsberetninger til Ankestyrelsen, der er tilsynsmyndighed for regionen.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 1. april 2025 og regionsrådet den 8. april 2025.
Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen
24068492
Bilag 1: Årsregnskab 2024_25032025
Bilag 2: Ordliste regnskab 2024
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 8. april 2025:
Godkendt.
Thomas Rohden (B), Jørgen Johansen (C), Marianne Friis-Mikkelsen (C) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jimmy Damsgård (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 1. april 2025:
Anbefalet.
Region Hovedstadens forventede årsresultat bliver fremlagt i økonomirapporterne fire gange om året. Samtidig med dette søger administrationen om godkendelse af bevillingsændringer.
Centerdirektør i Center for Økonomi, Jens Buch Nielsen deltager under punktet.
1. økonomirapport er baseret på ca. 6 ugers forbrug og udgør derfor et beskedent grundlag for prognosen. Eksempelvis foreligger der endnu ikke tal for afregning af patientbehandling med de øvrige regioner.
Regionens økonomi er bl.a. påvirket af, at der var mulighed for at lette udgiftspresset i 2025 gennem fremrykket medicinindkøb og indfriet leasinggæld, som giver lettelser i indeværende år. Det giver fornuftig mulighed for at håndtere økonomiske udfordringer i 2025.
I 1. økonomirapport gennemføres bl.a. genbevilling af ubrugte budgetmidler i 2024 vedr. projekter som rækker ind i 2025. De samlede ønsker til overførsler på driftsområdet ligger relativt højt, og administrationen er opmærksom på håndteringen af dette.
Regeringens akutpulje, som finansierede afvikling af ventelister i 2023 og 2024 bortfalder helt i 2025. Hospitalerne har gennemført en lang række projekter med pukkelafvikling og der er fokus på at sikre budgetoverholdelse inden for de økonomiske rammer. Det giver dog et pres på hospitalernes økonomi.
Økonomirapportens indstillinger lægger både op til håndtering af en række aktuelle udfordringer, men afspejler også et langsigtet perspektiv frem mod etableringen af den kommende Region Østdanmark.
Budgetrammen
1. økonomirapport 2025 viser forventet mindreforbrug på 94 mio .kr. ift. budgettet før nye politiske dispositioner. Regionen har derudover en budgetreserve på 100 mio. kr., som er målrettet uomgængeligt udgiftspres i løbet af året.
Afvigelserne ift. budget er opsummeret i nedenstående tabel:
(minus = mindreforbrug i forhold til budgettet)
Tabellen viser et forventet mindreforbrug på 94 mio. kr. før nye politiske dispositioner.
I 2024 blev der fremrykket medicinindkøb for 218 mio. kr., som letter udgiftspresset i indeværende år. Der blev også indfriet leasinggæld i 2. halvår 2024 for i alt knapt 350 mio. kr., som letter budgettet med de midler, der ellers var afsat til at afdrage på gælden. I 2025 svarer dette til 60 mio. kr.
De største afvigelser på driftsprognosen er:
Prognosen er beskrevet nærmere i økonomirapporten.
Aktivitet
Administrationen og hospitalerne har løbende dialog om hospitalernes aktivitet, herunder andelen som kan tilskrives omlægning af behandling inden for den værdibaserede tilgang. Dialogen understøtter værdibaseret sundhed, god ressourceudnyttelse og værdi for patienten.
Ved 1. økonomirapport har hospitalerne et aktivitetsbudget på 27,1 mia. i DRG-værdi (DRG er et mål for præsteret aktivitet, og DRG-taksten repræsenterer den nationale gennemsnitlige udgift ved en given behandling.). Prognosen for aktiviteten i 2025 er endnu meget usikker, men de aktuelle tal peger på mindreaktivitet i forhold til både budgettet og 2024.
Status vedr. aktivitet er uddybet i økonomirapporten afsnit 2.2.2 Aktivitet samt under de respektive bevillingsområder i kapitel 3.
Anbefaling til dispositioner
På baggrund af bl.a. møder i budgetforligskredsen den 14. marts og den 24. marts 2025 foreslås følgende dispositioner:
Hospitaler og psykiatri
Hospitalerne forventer at overholde deres budgetrammer. Eventuelt mindreforbrug på hospitalerne indgår i overvejelserne omkring overførsel til 2026. Generelt oplever hospitalerne et økonomisk pres ift. håndtering af høje udgifter til privat behandling og genindførelsen af 30 dages behandlingsgaranti pr. 1. januar 2025 efter, at den i en periode har været 60 dage.
Opfølgning på udmøntning af midler til ventelisteafvikling udmøntet i 2024
Hospitalerne igangsatte i 2024 en række initiativer med ventelisteafviklingen og nedbringelse af ventetiden for midlerne fra akutpuljen, og midlerne uddelt til ventelisteafvikling. Initiativerne er med få undtagelser afviklet efter planen.
Der er i 2024 sket et fald i ventetiden, som i 2024 og januar 2025 ligger under niveau for både 2022 og 2023. Forventningen på hospitalerne har i løbet af 2024 været og er fortsat, at ventelisterne kan holdes på et lavere niveau. Dog er der eksempler på stigning grundet ændringen ved årsskiftet fra den midlertidige forlængede behandlingsret på 60 dage tilbage til de sædvanlige 30 dage.
Samlet set er privathospitalsforbruget ikke steget som følge af ændringen i behandlingsretten ved årsskiftet. Antallet af patienter behandlet på privathospital var 6.300 i januar 2025. Til sammenligning var antallet i januar 2023 og 2024 henholdsvis 8.800 og 7.700 og i februar 2023 og 2024 henholdsvis 7.200 og 7.100.
På demensområdet er der, trods indsats på Herlev og Gentofte Hospital samt Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, fortsat mange patienter på venteliste til udredning.
Ventetiden til somatisk behandling er faldet fra 35 dage i februar 2024 til 28 dage i februar 2025. Til sammenligning var ventetiden i februar 2022 og 2023 henholdsvis 41 og 40 dage.
Ventetiden til operationer er faldet fra 60 dage i februar 2024 til 49 dage i februar 2025. Til sammenligning var ventetiden i februar 2022 og 2023 på henholdsvis 78 og 71 dage.
Der ses et markant fald i ventetiden til hofte- og knæoperation, som i februar 2025 var på henholdsvis 39 og 56 dage. Til sammenligning var ventetiden i februar 2024 på henholdsvis 66 og 86 dage. Faldet i ventetiden på operationstyperne hænger sammen med implementering af det non-operative behandlingsprogram til patienter med slidgigt i knæ, som pr. 1. januar 2025 var igangsat på alle hospitaler. Patienter, som henvises til behandlingsprogrammet frem for operation, revurderes efter 3 måneder. Behandlingsprogrammets fremadrettede indvirkning på ventetiden til operation inden for ortopædkirurgien er derfor ukendt.
Status er uddybet i bilag 3.
Overførsler fra 2024 til 2025
I bilag 2 er redegjort for virksomhedernes ønskede overførsler til 2025. Formålet med bilaget er at opgøre mer- eller mindreforbrug i 2024, der søges genbevilget i 2025 for hospitalerne og de øvrige områder i budgettet. Selve regnskabet for 2024 forelægges i en særskilt sag.
Som udgangspunkt kan virksomhederne frit overføre op til 0,4 pct. af deres nettobevilling på driften. Hertil kommer bevillinger til konkrete tidsforskudte projekter, som af den ene eller anden grund, ikke har kunnet afsluttes i bevillingsåret. Endelig er der mulighed for at overføre midler vedr. anlægsprojekter og eksternt finansierede projekter (ofte forskningsprojekter).
Social- og specialundervisningsområdet samt regional udvikling
Social- og specialundervisningsområdet forventes at overholde budgettet. Området hviler økonomisk i sig selv over tid, og er fuldt finansieret af kommunal takstbetaling.
På det regionale udviklingsområde forventes et merforbrug på ca. 13,7 mio. kr. under forudsætning af, at regionsrådet godkender indstilling om at tilbageholde udvalgspuljer jf. indstilling. Merforbruget er sammensat af et merforbrug på kollektiv trafik på 3,4 mio. kr. og et merforbrug på øvrig regional udvikling på 10,3 mio. kr. Merforbruget vedrører tidsforskudte projekter finansieret af et tilsvarende mindreforbrug i tidligere år. De samlede driftsudgifter ligger under udgiftsloftet (-53 mio. kr.).
Finansiering fra stat og kommuner
En del af regionens finansiering er baseret på opfyldelse af de fire mål vedr. nærhedsfinansiering. Under nærhedsfinansiering udpeger staten fire konkrete mål, hvor der stilles krav om en positiv udvikling i forhold til tidligere år. Manglende målopfyldelse medfører reduktion i regionens finansiering. I 2020 til 2024 var ordningens økonomiske konsekvens suspenderet på grund af bl.a. COVID-19, og regionen var dermed sikret fuld finansiering.
Det foreløbige resultat for 2024 viser, at Region Hovedstaden har levet op til alle fire mål. Dette er beskrevet nærmere i økonomirapport, afsnit 2.2.3. Nærhedsfinansiering.
Der foreligger endnu ikke måltal eller resultater for nærhedsfinansiering i 2025.
Administrationen vurderer, at Region Hovedstaden opnår den budgetterede finansiering vedr. kommunal medfinansiering (kommunerne medfinansierer regionens udgifter baseret på antallet af indlagte borgere m.v.).
Likviditet
Administrationen følger regionens likviditet tæt. Regionens likviditet efter kassekreditreglen skønnes til godt 4,9 mia. kr. efter 1. kvartal 2025 og opfylder dermed budgetlovens krav på 1.9 mia. kr. (1.000 kr. pr. indbygger). Heri indgår endnu ubrugte eksterne forskningsmidler svarende til ca. 2,1 mia. kr. Se i øvrigt afsnit 2.1.4. Likviditet.
Udgifts- og anlægsloft
Regionens aktuelle råderum ift. udgiftsloftet inkl. dispositionerne i sagens indstillinger estimeres til ca. 110,3 mio. kr. Dette tal består dels af det forventede mindreforbrug på 94 mio. kr. (beskrevet ovenfor), nye dispositioner svarende til i alt 20 mio. kr. samt forventede nettooverførsler på 65 mio. kr. fra drift og anlæg.
På investeringsområdet (eksklusive kvalitetsfondsprojekter) ventes udgifterne at ligge ca. 300 mio. kr. over det aftalte niveau for 2025. Hovedparten af overskridelsen kan tilskrives tidsforskydning af projekter herunder Mary Elisabeth Hospital.
Godkendes indstillingens pkt. 1 vil de resterende statslige fertilitetsmidler på 12,1 mio. kr. varigt blive fordelt mellem regionens hospitaler efter samme fordelingsnøgle som tidligere udmøntninger.
Godkendes indstillingens pkt. 2 vil Herlev og Gentofte Hospital blive tilført en engangsbevilling vedr. forsinket indflytning gr. asbest på Herlev Hospital på 18,4 mio. kr. finansieret af regionens budgetreserve.
Godkendes indstillingens pkt. 3 afsættes der 10 mio. kr. af anlægsreserven i indeværende år til at påbegynde renovering af personalekantinen på Herlev Hospital. I investeringsbudgettet for 2026 afsættes yderligere 20 mio. kr. til området.
Godkendes indstillingens pkt. 4 tilkendegiver regionsrådet, at effektiviseringskravet vedr. kvalitetsfondsbyggeriet på Amager og Hvidovre Hospital tilbageføres til hospitalet. Denne forudsætning vil indgå i budgetforslaget for 2026.
Godkendes indstillingens pkt. 5 afsættes en leasingramme på 50 mio. kr. vedr. køretøjer til regionen. Leasingrammen administreres og finansieres af Center for Ejendomme.
Godkendes indstillingens pkt. 6 afsættes en pulje målrettet prisreduktion over for Region Sjælland på udvalgte områder for at sikre fastholdelse af aktivitet på regionens hospitaler og dermed fastholde aktivitet og kompetencer i den kommende Region Østdanmark. Puljen finansieres af regionens råderum.
Godkendes indstillingens pkt. 7 afsættes en pulje målrettet rekruttering og fastholdelse af læger til almen praksis. Puljen finansieres af regionens budgetreserve.
Godkendes indstillingens pkt. 8 gennemføres der ikke udmøntning af udvalgspuljerne vedr. trafik og mobilitet (3 mio. kr.) samt miljø og klima (4 mio. kr.) for at sikre finansiering til bevillingsreduktioner som følge af sundhedsreformen.
Godkendes indstillingens pkt. 9 afsættes en pulje til forberedelse af den kommende sundhedsreform. Midlerne fordeles af koncerndirektionen og finansieres af regionens budgetreserve.
Godkendes indstillingens pkt. 10 tilpasses den økonomiske ramme for bevillingsområderne, så bevillingerne er afstemt med opgaveændringerne.
Følgende risici skal fremhæves:
Bortfald af særlige midler til ventelisteafvikling
Akutpuljen fra 2023 og 2024 er bortfaldet i 2025 og hospitalerne har øget fokus på at få mest behandling ud af en justeret budgetramme.
Administrationen følger ventelisterne tæt i forhold til at behandle flest mulige patienter inden for den samlede økonomiske ramme.
Mellemregionale indtægter
Der er usikkerhed i prognosen for dette område. Området er erfaringsmæssigt præget af udsving, og der er endnu kun begrænset viden om udviklingen i 2025.
Forhøjede ejendomsskatter
Nye foreløbige ejendomsvurderinger indikerer en væsentlig stigning i ejendomsskatter for Region Hovedstaden. Der foreligger endnu ikke endelige vurderinger og det er uklart, om staten vil kompensere regionerne for merudgiften.
Region Hovedstaden har hensat midler til efterbetaling vedr. tidligere år, men der er ikke afsat midler til eventuel merudgift i 2025.
Administrationen søger om en række bevillingsændringer, der er nærmere specificeret i kapitel 5.
Udover de tiltag, der er beskrevet under "Anbefaling til dispositioner" ovenfor,
drejer disse ændringer sig om teknisk betinget:
Initiativerne under "Anbefaling til dispositioner" indarbejdes teknisk i regionens bevillingssystem i forbindelse med 2. økonomirapport 2025.
Varige bevillingsændringer er anført med beløbet for både 2025 og 2026 i kapitel 6.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 1. april 2025 og regionsrådet den 8. april 2025.
Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen
24080194
Bilag 1: 1. økonomirapport 2025
Bilag 2: 1. økonomirapport 2025 - Bilag 2 - Overførsler fra 2024 til 2025
Bilag 3: 1. økonomirapport 2025 - Bilag 3 - Status på midler til ventelisteafvikling
Bilag 4: Oplæg fra Teknisk gennemgang af 1. ØR 2025
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 8. april 2025:
Godkendt.
Thomas Rohden (B), Jørgen Johansen (C ) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jimmy Damsgård (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 1. april 2025:
Anbefalet.
Forretningsudvalget blev den 3. december 2024 orienteret om sundhedsreformens overordnede konsekvenser for opgaver og økonomi på det regionale udviklingsområde fra 1. januar 2026. Her fremgik det, at sundhedsaftalen medfører, at regionernes opgaver på klimaområdet bortfalder og kulturmidler overføres til kommunerne. Administrationen vil derfor arbejde med en afslutning eller overdragelse af projekter, som ikke udløber i henholdsvis 2025 for klima og 2026 for kultur. Da der endnu ikke er fremsat lovforslag om opgavebortfaldet på baggrund af sundhedsaftalen, har administrationen brug for en bemyndigelse fra regionsrådet til at afvikle klima- og kulturopgaven.
Sundhedsreformen betyder, at opgaveporteføljen for regional udvikling gøres smallere, og dermed skal regionerne ikke længere lave og arbejde med regional udviklingsstrategier i geografien, herunder ophører samarbejdsprojekter med kommuner og andre parter vedrørende klima, og kultur.
Afslutning og overdragelse af regionens klimaprojekter
Reformen betyder, at muligheden for at iværksætte indsatser, der kun har hjemmel under den regionale udviklingsstrategi og ikke i sektorlovgivningen, bortfalder pr. 1. januar 2026. For Region Hovedstadens vedkommende er det primært klimaopgaven, der bortfalder. Alle klimaaktiviteter skal afsluttes eller videregives senest 1. januar 2026. Dette gælder også nationale klimasamarbejder som Klimaalliancen, regionale projekter inden for energiomstilling og regionens part i EU-støttede klimaprojekter, såsom LIFE ACT, Circular Economy Beyond Waste, Regions4climate, Interlayer og Directed (uddybet i bilag 1).
Herudover skal regionens medlemsskab af Gate 21 vurderes i 2026, og det skal undersøges, hvordan regionen kan træde ud af organisationen. Det skyldes, at Gate 21 er organisation for grøn omstilling, og organisationen gennemfører i samarbejde med medlemmerne en bred vifte af klimaprojekter. Det er derfor en naturlig konsekvens af opgavebortfaldet, at finansieringen fra den regionale udviklingskasse ophører, og Region Hovedstaden træder ud senest ved udgangen af 2026.
I løbet af 2025 skal der pågå en afslutnings- eller overdragelsesproces af de projekter, som forventes at bortfalde med kommende lovpakker i efteråret. I den forbindelse anbefaler administrationen, at bemyndigelsen til at afslutte og overdrage opgaver gives til administrationen for at sikre smidig processer og dialoger med de involverede samarbejdspartnere.
Overdragelse af regionens kulturprojekter
De kulturprojekter, der er udmøntet fra tidligere budgetaftalers kulturpulje, skal desuden afsluttes eller videregives inden 1. januar 2027, hvor kulturmidler overføres til kommunerne via bloktilskuddet. Da fordelingen af overførslen af midler på tværs af regioner sker efter blokfordelingsnøglen, forventes Region Hovedstaden at skulle betale 10 mio. kr., selvom regionens hidtidige kulturpulje udløber i 2025. Regionsrådet udmøntede den 10. december 2024 i alt 4,2 mio. kr. fra kulturpuljen 2024 og 2025 til otte kulturprojekter. Af de otte projekter løber to af dem til efter 2027, og derfor vil administrationen gå i dialog med projekterne om løsninger eller de relevante kommuner om at varetage afslutningen og afrapporteringen af projekterne, og dermed sikre, at de to kulturprojekter ikke skal afkortes eller reduceres uhensigtmæssigt grundet regionernes opgavebortfald. Det drejer sig om projekterne, Dans for fællesskab, øget mental og fysisk trivsel på ungdomsuddannelserne - Fod på Gulv Trin II og Kulturpulje, Esport, Sundhed og Kultur: Styrkelse af fællesskab og skolegang for børn og unge.
Ved tiltrædelse af indstillingen får administrationen bemyndigelse til at foretage en afslutning og overdragelse af regionens klima- og kulturprojekter. Administrationen vil herefter gå i dialog med og evt. lave aftaler om afslutning og overdragelse af projekterne med relevante parter. Herudover vil administrationen melde til Klimaalliancen, at Region Hovedstaden udtræder af sit medlemsskab af Klimaalliancen i løbet af 2025.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 1. april 2025 og regionsrådet den 8. april 2025.
David Meinke/Iben Fibiger
25022914
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Forud for forretningsudvalgsmødet har administrationen udarbejdet et notat om præcedens ift. råstofindvinding. Se bilag 10.
Regionsrådets beslutning den 8. april 2025:
Formanden satte indstillingen til afstemning:
For stemte: A (8), B (4), C (9), F (4), O (1) og V (4), i alt 30.
Imod stemte: Ø (6) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 7.
Undlod at stemme: 0.
I alt 37.
Indstillingen var herefter godkendt.
Enhedslisten ønskede følgende tilføjet protokollen:
”Vi mener ikke, der skal gives tilladelse til ekstraordinær indvinding af grus, da sagen kan danne præcedens for udvidelse af andre grusgrave. Vi mener, at borgerne bliver nødt til at kunne stole på, at grusgravene ikke bliver endnu større end dem, som i forvejen er i planerne.”
Vibeke Westh (A), Thomas Rohden (B), Jørgen Johansen (C), Bergur Løkke Rasmussen (M) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jimmy Damsgård (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 1. april 2025:
Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 10).
Formanden satte indstillingen til afstemning:
For stemte: A (4), B (2), C (3), F (1), O (1) og V (2), i alt 13.
Imod stemte: Ø (2), i alt 2.
Undlod at stemme: 0.
I alt 15.
Indstillingen var hermed anbefalet.
Enhedslisten ønskede følgende tilføjet protokollen:
”Vi mener ikke, der skal gives tilladelse til ekstraordinær indvinding af grus, da sagen kan danne præcedens for udvidelse af andre grusgrave. Vi mener, at borgerne bliver nødt til at kunne stole på, at grusgravene ikke bliver endnu større end dem, som i forvejen er i planerne.”
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 19. marts 2025:
Formanden satte administrationens indstillingspunkt til afstemning:
For stemte: A (2), B (2), C (3), F (1), V (2), i alt 10.
Imod stemte: Ø (1), i alt 1.
Undlod at stemme: 0.
I alt 11.
Indstillingspunktet var hermed anbefalet.
Miljø- og klimaudvalget har på mødet den 26. februar 2025 behandlet sagen og bad herefter adminsitrationen om at belyse sagen yderligere, og det fremgår af denne sag.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede den 20. december 2023 Råstofplan 2016/2020, hvilket betyder, at grundlaget for ansøgninger inden for graveområder, der var nyudlagt i Råstofplan 2016/2020, bortfaldt.
På tidspunktet for råstofplanens ophævelse stod regionen over for at give tilladelse til fortsat råstofindvinding i Dagerød Grusgrav, men idet plangrundlaget for tilladelsen forsvandt, blev ansøgningen annulleret. Der er dermed tale om et særligt forhold og en unik situation. Ansøger fremsendte herefter en ansøgning om tilladelse til råstofindvinding delvist uden for graveområde. Regionen er forpligtet til at behandle fremsendte ansøgninger, og det følger af god forvaltningsskik, at sager i den offentlige forvaltning skal behandles inden for rimelig tid og ikke må trække unødigt ud. Dette er blandt andet under hensyn til, om ansøgeren vil opleve et tab ved uforholdsmæssig lang sagsbehandling. I den konkrete sag har ansøger i sin motiverede ansøgning (bilag 3) beskrevet, at det har væsentlige økonomiske konsekvenser for virksomheden, hvis sagen forsinkes yderligere.
Ansøgninger på arealer uden for graveområder skal forelægges regionsrådet til beslutning. Miljø- og klimaudvalget skal derfor i denne sag beslutte, om der skal gives tilladelse til indvinding af råstoffer i Dagerød Grusgrav uden for graveområder udlagt i Råstofplan 2012, men dog på et areal, der var udlagt i den ophævede Råstofplan 2016/2020.
Miljøchef og sektionschef, Charlotte Schleiter og Mette Simonsen, vil på mødet i miljø- og klimaudvalget holde en kort præsentation, hvor de nye oplysninger til sagen uddybes.
Råstofindvinding skal i henhold til lovgivning og praksis som altovervejende hovedregel foregå i de områder, som er udlagt i råstofplanen med mindre, at der er en særlig grund til at afvige fra det. Regionens grundlag for at kunne meddele tilladelse uden for et graveområde fremgår af retningslinje 2 i Råstofplan 2012:
”Ansøgning om råstofindvinding uden for de udpegede graveområder kan normalt ikke imødekommes. En eventuel tilladelse til råstofindvinding uden for et graveområde kan kun meddeles efter samtykke fra regionsrådet. Der kan dog i særlige tilfælde meddeles indvindingstilladelse, hvis der søges om indvinding af et værdifuldt råstof og/eller kortvarig indvinding på mindre arealer f.eks. i forbindelse med statens vejprojekter.”
Administrationen vurderer, at der med denne sag er tale om en principiel beslutning i forhold til tolkning af retningslinje 2 - særligt i forhold til tolkningen af begreberne "i særlige tilfælde", "kortvarig periode" og "mindre arealer". Afgørelsen i sagen kan danne præcedens for kommende ansøgninger om tilladelse til råstofindvinding uden for graveområder. Som nævnt har regionen pligt til at behandle en ansøgning om råstofindvinding, og sagerne skal behandles inden for rimelig tid.
Administrationens vurdering af ansøgningen
Afgørelsen skal træffes på baggrund af de kriterier, der er i loven, hvis man inddrager andre forhold, end de der er nævnt i loven, vil afgørelsen være ugyldig.
Administrationen vurderer, at ansøgningen falder inden for betingelserne, der er nævnt i retningslinje 2 i Råstofplan 2012, idet der er tale om relativt kortvarig indvinding på 5 år, og idet der er tale om et relativt lille areal på 6,2 ha uden for graveområde. Administrationen vurderer desuden, at der er tale om en særlig situation, idet administrationen var tæt på at give endelig tilladelse til indvinding på området, da graveområdet var omfattet af Råstofplan 2016/2020.
Desuden er det ansøgte projekt vurderet i henhold til kriterierne i miljøvurderingsloven, og administrationen vurderer, at de potentielle miljøpåvirkninger som følge af den ansøgte råstofindvinding ikke har så væsentlig karakter, at der skal udarbejdes en miljøkonsekvensrapport. Støj og trafik vurderes ikke at øges, idet indvindingen ikke intensiveres. Administrationen vurderer endvidere, at indvindingen ikke vil have nogen påvirkning på grundvand, idet der alene vil blive gravet over grundvandsspejlet.
På baggrund af ovenstående vurderinger har administrationen udarbejdet et udkast til en afgørelse (bilag 1), der giver tilladelse til erhvervsmæssig råstofindvinding i Dagerød Grusgrav. Administrationens screeningsafgørelse efter miljøvurderingsloven vedlægges som bilag 2.
Ansøgning og projekttilpasning
Region Hovedstaden modtog den 15. juli 2022 en ansøgning om tilladelse til og udvidelse af råstofindvinding i Dagerød Grusgrav for en 10-årig periode. Hele det ansøgte areal var på daværende tidspunkt udlagt som graveområde i den på ansøgningstidspunktet gældende Råstofplan 2016/2020. Før ansøgningen kunne færdigbehandles, krævede regionen, at der blev gennemført efterbehandling på allerede indvundne arealer. Det betød, at ansøgningen ikke var færdigbehandlet den 20. december 2023, da Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Region Hovedstadens Råstofplan 2016/2020. Eftersom plangrundlaget for ansøgningen bortfaldt, annullerede regionen ansøgningen.
Dagerød Grusgrav ApS har den 8. juli 2024 indsendt en ny ansøgning, som overordnet er enslydende med den tidligere ansøgning, men den er justeret med henblik på at imødekomme de bemærkninger og høringssvar, som administrationen modtog ved den indledende høring i 2022 og ved partshøringen i 2023. Ansøgers motivation for ansøgningen vedlægges i bilag 3.
På en del af det ansøgte areal, nord for Esrumvej, har virksomheden allerede en aktiv grusgrav (se oversigtskort i bilag 4 samt grave- og efterbehandlingsplanen i bilag 5).
Det ansøgte projekt omfatter bl.a.
• Tilladelse til råstofindvindingsaktivitet på i alt 9,6 ha, hvoraf 6,2 ha af det ansøgte areal ligger uden for den gældende råstofplan 2012.
• Indvinding i 5 år.
• Årlig indvinding af råstoffer over grundvand på op til 120.000 m3.
Ansøgning om tilladelse til råstofindindvinding i Dagerød Grusgrav har været i partshøring fra den 7. november 2024 til og med den 9. december 2024, resumé af høringssvarene kan ses i bilag 6. I forbindelse med partshøringen i 2023 og 2024 har administrationen modtaget følgende overordnede bemærkninger fra borgere og Museum Nordsjælland:
• Museum Nordsjælland og en privat part har i 2023 og 2024 indsendt bemærkninger om bevaringen af det kulturelle landskab og eventuelle skjulte fortidsminder på området.
• To private parter har indsendt svar til høringen i 2023 med bekymring om støj/vibrationsgener og støvgener.
• En privat part udtrykte i høringen 2023 bekymring om, hvorvidt der kan ske grundvandssænkning og dermed tab af afgrøder ved gravning nær skel.
Ansøger har tilpasset det ansøgte projekt således, at det imødekommer de bemærkninger, som er indkommet i forbindelse med partshøringen. Det giver sig til udtryk i følgende:
Som standard har regionen desuden en række vilkår, som skal begrænse gener i form af støj, vibrationer og støv. De oplistes i tilladelsens vilkår 2.19 - 2.30 (se bilag 1).
Tilsyn med regionens råstofgrave
Region Hovedstaden foretager minimum ét planlagt tilsyn i alle regionens aktive råstofrave om året. I den forbindelse fører regionen tilsyn med efterbehandling, overholdelse af støjkrav, gravegrænser, skrænthældninger, materiellet i graven, olietanke m.v. Hvis regionen konstaterer overskridelse af vilkår eller lovgivning i forbindelse med tilsynet har regionen en række håndhævelsesskridt: henstilling, indskærpelse, varsel af påbud, påbud og politianmeldelse. Regionen har fået udarbejdet et notat om håndhævelse efter råstofloven for at få afdækket regionens handlemuligheder i forskellige håndhævelsessituationer, notatet vedlægges i komprimeret form som bilag 7.
De typiske sager regionen konstaterer på tilsynene er for stejle skrænter, små oliespild og afvigelser i materiellet i forhold til det ansøgte.
Tilsynssager i den eksisterende råstofgrav
På de årlige tilsyn med Dagerød grusgrav i tiden fra 2019 - 2024 har regionen konstateret følgende:
For alle forhold har administrationen fulgt op enten med indskærpelse eller med orientering af rette myndighed. I 2022 har regionen ud over det planlagte årlige tilsyn gennemført et opfølgende tilsyn. Til dato er der efter regionens indskærpelser rettet op på forholdene, hvilket er dokumenteret enten i forbindelse med opfølgende tilsyn eller fremsendelse af fotodokumentation. Ud over de ovenstående sager har administrationen udarbejdet en tidslinje med sager helt tilbage til 2015, hvor regionerne overtog administrationen af råstoftilladelser fra kommunerne, se bilag 8. Her er billedet det samme, dog er der også et par sager om gravning udenfor tilladelsesarealet. Disse sager er efterfølgende retsligt lovliggjort efter ansøgning.
Hvis der gives tilladelse til det ansøgte, vil administrationen skærpe sin tilsynsindsats, så der føres flere tilsyn og, hvis det skønnes nødvendigt, gennemføre uvarslede tilsyn.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen fremsende afgørelsen om tilladelse til råstofindvinding samt screeningsafgørelse i henhold til miljøvurderingsloven til ansøger og parter, hvorefter indvindingen kan gå i gang.
Hvis regionsrådet vurderer, at projektet ikke er omfattet af de undtagelsesmuligheder, der beskrives i retningslinje 2, og dermed afviser indstillingspunktet, vil administrationen sende et afslag på ansøgningen om tilladelse til råstofindvinding på de arealer, der ikke er beliggende i graveområde.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 19. marts, forretningsudvalget den 1. april og regionsrådet den 8. april 2025.
David Meinke / Charlotte Schleiter
19088301
Bilag 1: Udkast til tilladelse til erhvervsmæssig råstofindvinding
Bilag 2: Screening af miljøpåvirkninger
Bilag 3: Følgebrev fra Dagerød Grusgrav ApS
Bilag 5: Grave- og efterbehandlingsplan med kort
Bilag 6: Resumé af partshøringssvar
Bilag 7: Opgørelse over håndhævelser i Dagerød Grusgrav
Bilag 8: Pixinotat af 7. oktober 2020 om håndhævelse efter råstofloven
Bilag 10: Notat om præcisering af præcedens i sag om råstofindvinding i Dagerød Grusgrav
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 8. april 2025:
Godkendt.
Thomas Rohden (B), Jørgen Johansen (C), Bergur Løkke Rasmussen (M), Carsten Scheibye (V) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jimmy Damsgård (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 1. april 2025:
Anbefalet.
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 19. marts 2025:
Anbefalet.
Gennem de senere år har Region Hovedstadens miljøenhed, som er myndighed på jordforureningsområdet, fået flere henvendelser vedrørende bekymring om igangværende forurening fra en eksisterende plastvirksomhed i Kvistgård i Helsingør. Virksomheden udfører bl.a. teflonbelægning til industrimaskiner. Helsingør Kommune har myndighedsansvaret og har udstedt miljøgodkendelse til virksomheden, ligesom de fører tilsyn med virksomhedens aktiviteter, herunder om de forurener omgivelserne. Kommunen har i 2024 og 2025 udstedt og varslet undersøgelsespåbud til virksomheden.
Den samme plastvirksomhed har tidligere haft aktiviteter på to andre grunde i området. Administrationen har (samtidig med flere andre grunde i Kvistgård) undersøgt for jord- og grundvandsforurening. Resultaterne viser overskridelser af grænseværdier for PFAS i jord og grundvand.
Regionens miljøafdeling, Helsingør Kommune samt Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital har i oktober 2024 afholdt et velbesøgt borgermøde om regionens fund af forurening i jord og grundvand. Budskabet var, at forureningen ikke udgør en aktuel trussel mod grundvandet, da drikkevandet løbende kontrolleres og overholder de fastsatte grænseværdier. På mødet blev den eksisterende plastvirksomhed omdrejningspunkt for stor borgerbekymring som følge af observationer af støv- og lugtgener i lokalområdet, der menes at komme fra virksomhedens skorstene.
Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital har kontaktet administrationen med henblik på et samarbejde om miljømedicinske undersøgelser af ansatte og beboere nær plastvirksomheden Accoat i Kvistgård. Administrationen forventer, at projektet kan bidrage til viden om, hvorvidt spredning af forurening via skorsten bør indgå i regionens prioritering af indsatsen over for jordforurening.
Der har gennem længere tid været en del medieomtale af mulig forurening med PFAS fra plastvirksomheden Accoat. Udover de ovennævnte bekymringer, er der også historier om ætsende nedfald fra fabrikkens skorstene. Beboere i området har både i medierne og over for administrationen udtrykt stor bekymring for egen og deres børns sundhed, og om jorden i de nærliggende haver kan være forurenet.
Samarbejde om miljømedicinsk undersøgelse af mulig PFAS påvirkning af mennesker via udledning fra skorsten
Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital har tidligere været behjælpelig med viden om PFAS til fx administrationens borgermøder. Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling har henvendt sig til administrationen med forslag om miljømedicinsk undersøgelse af beboere i området nær den eksisterende plastvirksomhed samt ansatte på virksomheden. Formålet er af afklare om udledning af PFAS via skorsten fører til særlig eksponering af mennesker.
Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling har været involveret i vurdering og håndtering af borgere, som potentielt er udsatte for PFAS-forurening fra plastvirksomheden i Kvistgård. Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling har udover deltagelse i borgermøder haft et antal beboere til udredende samtale, og de har gennem det sidste år via praktiserende læger fået henvist en række beboere fra området pga. bekymring om sygdom hos både voksne og børn. Helsingør Kommune har i flere omgange efterspurgt Arbejds- og Miljømedicinsk afdelings vurdering af de sundhedsmæssige risici. Repræsentanter fra borgere i området har gentagne gange anmodet Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling om en mere omfattende undersøgelse for at afgøre, om de er særligt eksponerede for PFAS og om denne eksponering kan relateres til virksomhedens udledninger og derved danne baggrund for vurdering af, om forureningen kan være årsag til fremtidige sygdomstilfælde. Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling har ligeledes regelmæssigt fået henvist medarbejdere fra virksomheden pga. bl.a. teflonfeber. Teflonfeber kan opstå, hvis man indånder dampe fra opvarmet teflon. Nogle af symptomerne er kvalme, kulderystelser, trykken for brystet, hoste og feber.
For at kunne foretage en nærmere udredning af disse borgere og få mulighed for at udtale sig om forureningsgraden, er det nødvendigt at tage et vist antal blodprøver for relevante PFAS-forbindelser. Den miljømedicinske gruppeundersøgelse indeholder et internt kontroldesign og omfatter blodprøver fra 200 mennesker. Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital vil stå for gennemførsel af den miljømedicinske undersøgelse, som opstartes hurtigst muligt, da en del af undersøgelsen skal foregå, mens plastvirksomheden fortsat er i drift. Accoat har meldt ud, at de lukker deres produktion i Kvistgård i løbet af 2025.
Administrationen vurderer, at det er fagligt relevant at samarbejde om det foreslåede projekt, da det kan afklare om udledning via skorsten kan have påvirket mennesker. Projektet forventes at bidrage til viden om, hvorvidt spredning af forurening via skorsten bør indgå i regionens prioritering af indsatsen over for jordforurening.
Kommunen har i november 2024 meddelt påbud til plastvirksomheden om at måle udledning af PFAS fra virksomhedens skorstene. Men der findes ikke grænseværdier for udledning af PFAS via skorsten. Miljøstyrelsen har igangsat en kortlægning, der skal afdække udledning af PFAS i industrirøg fra danske virksomheder. Kortlægningen skal være med til at sikre det nødvendige vidensgrundlag for, at Miljøstyrelsen kan udarbejde grænseværdier for PFAS i røg. Kortlægningen forventes færdig i 2026. Resultaterne fra dette projekt vil ikke nødvendigvis indgå i arbejdet med fastsættelse af grænseværdier, men kan være nyttig ift. baggrundsviden.
Projektet er nærmere beskrevet i vedlagte bilag 1.
Projektets parter
Miljøenheden samt Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling er projektets parter. Desuden er der taget kontakt til en række myndigheder for at afklare, om projektet kan bidrage til viden i relation til deres respektive myndighedsområder fx håndhævelse af forureneren-betaler princippet. Indtil videre har Helsingør Kommune, Miljøstyrelsen, Arbejdstilsynet og Styrelsen for Patientsikkerhed tilkendegivet, at de ønsker at deltage i projektets følgegruppe, ligesom Københavns Universitet er inviteret til dialog om projektet. Når alle deltagere er på plads, vil administrationen gå i dialog med dem for at sikre sammenhæng i indsatserne.
Ved tiltrædelse af indstillingen bidrager Region Hovedstaden til projektet "Miljømedicinsk undersøgelse af mulig PFAS-påvirkning af mennesker via udledning fra skorsten".
Projektet finansieres til dels af ledige midler afsat i forbindelse med den regionale udviklingsstrategi på bevillingsrammen Øvrig Regional Udvikling på i alt 450.000 kroner, og til dels via timer fra Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital svarende til 184.000 kr.
Samlet projektpris er 634.000 kr. i 2025.
Undersøgelsens resultater sammenskrives til en rapport, som gøres tilgængelig for de involverede ansatte og beboere samt relevante myndigheder. Desuden vil der blive afholdt et borgermøde, og resultaterne vil også blive formidlet i en videnskabelig artikel. Det forventes, at resultaterne vil have stor international interesse. Herudover vil der være formidling i form af pressemeddelelser ved opstart og afslutning af projektet.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 19. marts, forretningsudvalget den 1. april og regionsrådet den 8. april 2025.
David Meinke / Gitte Ellehave Schultz
25020762
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 8. april 2025:
Godkendt.
Sofie de Bretteville Olsen (A), Thomas Rohden (B), Jørgen Johansen (C), Bergur Løkke Rasmussen (M) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jimmy Damsgård (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 1. april 2025:
Der var eftersendt supplerende materiale (fortroligt bilag 3).
Anbefalet, idet forretningsudvalgets bemærkninger indarbejdes i udtalelsen.
I marts 2024 indledte Rigsrevisionen en undersøgelse af de fem regioners evne til at beskytte sundhedsdata mod cyberangreb.
Rigsrevisionen har afgivet beretning til Statsrevisorerne (beretning nr. 9/2024). Beretningen blev behandlet af Statsrevisorerne på møde d. 20. januar 2025, hvor Statsrevisorerne afgav deres bemærkninger til beretningen. Beretningen er vedlagt som bilag 2.
Regionsrådet blev den 20. januar orienteret skriftligt om beretningen og administrationens bemærkninger hertil.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har efterfølgende anmodet regionsrådet om en udtalelse til brug for ministerens redegørelse om beretningen. Udkast til udtalelsen er vedlagt som bilag 1. Bilag 1 tager udgangspunkt i orienteringen til Regionsrådet den 20. januar. Hertil er tilføjet forventet tidspunkt for efterlevelse af Rigsrevisionens vurderingskriterier.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er blevet bedt om at redegøre til Statsrevisorerne for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen har givet anledning til, jf. Rigsrevisorloven §18, stk. 2.
Ministerredegørelsen skal forholde sig til beretningens indhold og konklusioner samt til Statsrevisorernes bemærkninger. I redegørelsen skal indgå ministerens kommentarer til regionsrådets udtalelser jf. Rigsrevisorlovens § 18, stk. 3. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har på den baggrund anmodet om en udtalelse fra alle fem regionernes regionsråd til beretningen om regionernes beskyttelse af sundhedsdata mod cyberangreb.
Statsrevisors bemærkning
For Region Hovedstaden viser undersøgelsen, at regionen lever tilfredsstillende op til langt de fleste af Rigsrevisionens vurderingskriterier i forhold til at beskytte sundhedsdata mod cyberangreb. Region Hovedstaden lever kun delvist op til to af Rigsrevisionens vurderingskriterier og lever ikke op til to øvrige af Rigsrevisionens vurderingskriterier. De konkrete resultater fremgår af bilag 1.
Region Hovedstadens bemærkninger
Regionen har lanceret en strategi for cyber- og informationssikkerhed 2024-2027, og indsatsområderne i strategien imødekommer - foruden kommende lovgivningsmæssige krav på området - de fleste af de områder, som Rigsrevisionen udpeger som genstand for modning. De konkrete tiltag samt forventet færdiggørelse heraf fremgår af bilag 1.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen sende en godkendt udtalelse fra regionsrådet til Danske Regioner, der oversender samlede bemærkninger fra alle regioner til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Sagen forelægges forretningsudvalget 1. april og regionsrådet d. 8. april 2025.
Mette Harbo / Camilla Makne Nielsen
25023383
Bilag 2: Bilag 2 Beretning 9_2024 om regionerens beskyttelse af sundhedsdata mod cyberangreb
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 8. april 2025:
Godkendt.
Thomas Rohden (B), Jørgen Johansen (C), Stine Roldgaard (F), Bergur Løkke Rasmussen (M), Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jimmy Damsgård (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 1. april 2025:
Anbefalet.
Den 14. maj 2024 blev regionsrådet orienteret om status for implementering og drift af den regionale sterilcentral. Efterfølgende blev regionsrådet den 18. juni 2024 orienteret om planerne for at udskille sterilcentralen som en selvstændig virksomhed. Nærværende sag orienterer om status for virksomhedsdannelsen, samt planer for drift og økonomi.
Direktør for Den Fælles Sterilcentral, Thomas Bøgeskov deltager under punktet.
Den 1. januar 2025 blev Den Fælles Sterilcentral etableret som selvstændig virksomhed. Den Fælles Sterilcentral skal bidrage til en sikker og effektiv hospitalsdrift og skabe en harmoniseret, stabil og bæredygtig genbehandling af kirurgiske instrumenter på tværs af regionen.
Den Fælles Sterilcentral skal levere sterile instrumenter til ca. 37 operationsgange, 200 ambulatorier, fødegange og akutmodtagelser i Region Hovedstaden og vil understøtte ca. 1.000 daglige operationer, når alle de implementerende hospitaler er overgået til regional genbehandling i 2028.
På linje med øvrige direktørområder er Den Fælles Sterilcentral (DFS) henlagt under koncerndirektionen, og direktøren refererer ledelsesmæssigt til koncerndirektionen. Koncerndirektionen har besluttet at delegere den nærmere ledelsesopgave til bestyrelsen for DFS (også benævnt driftsboard for genbehandling og sterilfunktioner), som skal agere ledelsesmæssigt ophæng for den videre implementering og drift.
Bestyrelsen afholdt konstituerende møde den 25. marts 2025. Den består af seks medlemmer, heraf to eksterne eksperter med nøgleviden fra andre sektorer, og fire medlemmer, som er repræsentanter på direktionsniveau fra flere af de store hospitaler i regionen, herunder repræsentanter med faglig indsigt i området, samt direktionen i Center for Ejendomme. Herudover sidder Den Fælles Sterilcentrals direktør med i bestyrelsen. Bestyrelsen yder rådgivning og sætter retning inden for de fastlagte principper for dens arbejde.
Tidligere lå ansvaret for sterilcentralen på Rigshospitalet samt på Herlev og Gentofte Hospital. I forbindelse med virksomhedsdannelsen blev driftsbudgettet udskilt til Den Fælles Sterilcentral i regi af 1. økonomirapport 2025, og Den Fælles Sterilcentral er herefter underlagt økonomisk rammestyring med budgetansvar som regionens øvrige virksomheder.
Driftsbudgettet for Den Fælles Sterilcentral er 170,7 mio. kr. for 2025, hvilket vil stige i takt med, at hospitalerne overgår til regional genbehandling og udskiller budget til løn og øvrig drift.
Strategiske milepæle for 2025
2025 bliver et vigtigt år for etableringen af Den Fælles Sterilcentral, hvor flere centrale milepæle vil sikre, at virksomheden kan nå fuld operationel kapacitet inden for den planlagte ramme. Overgangen til Den Fælles Sterilcentral er en omfattende proces, der kræver omhyggelig planlægning, tæt samarbejde med hospitalerne og en løbende kvalitetssikring af processerne. Følgende strategiske milepæle er defineret for 2025:
Disse milepæle er afgørende for en succesfuld opstart af Den Fælles Sterilcentral og den fortsatte implementering frem mod 2028.
Reduktion af klimaaftryk i balance med forsyningssikkerhed
For at mindske regionens klimaaftryk har regionsrådet igangsat et arbejde med at sikre overgang fra engangs- til flergangsinstrumenter. I den forbindelse vil Den Fælles Sterilcentral i løbet af 2025 redegøre for, hvordan en sådan overgang kan ske hurtigst muligt. Overgangen skal ske i balance med forsyningssikkerhed og redundans, så Den Fælles Sterilcentral også i tilfælde af nedbrud på den ene af matriklerne stadig kan levere sterilvarer til alle akutte behandlinger på hospitalerne. Arbejdet med planlægningen er undervejs, og på to væsentlige områder er der sket substantielle fremskridt.
For det første er der udført en kapacitetsanalyse, som afdækker Den Fælles Sterilcentrals udfordringer ved fuld produktion i 2028. Den væsentligste udfordring er, at der ved dimensioneringen ikke var taget højde for robotindkøb i det omfang, der har fundet sted i regionen. Hertil kommer, at der i stigende grad anvendes teknologisk mere avancerede og ømfindtlige instrumenter, der skal behandles i et finvask-program i en særlig type vaske-dekontaminator. Både robot-utensilier og følsomme instrumenter stiller dermed øgede krav til finvask-kapacitet for at kunne imødekomme fremtidens krav til genbehandling. En øgning af finvask-kapacitet kunne frigøre plads til standard-genbehandling og derved medvirke til at absorbere en større base af flergangsinstrumenter. Sidstnævnte vil være nødvendigt ved udfasning af engangsinstrumenter.
For det andet er der igangsat et forsøg med overgang til flergangs-instrumentsæt til gynækologiske undersøgelser på Hvidovre Hospital. Forsøget vil kunne bidrage med data til planlægning af omstillingen og til analyse af behovet for eventuel øgning af kapaciteten på Den Fælles Sterilcentral.
Den Fælles Sterilcentral forventer på dette grundlag at kunne redegøre for en konkret plan for overgang fra engangs- til flergangsinstrumenter i løbet af 2025. Hertil ønskes der et overblik over hvilke investeringer, der vil være nødvendige for både at kunne indfri regionens målsætninger på området, og for at kunne garantere forsyningssikkerheden med sterilvarer til hospitalerne.
Derudover er det forventningen, at en større del af metalaffaldet fra engangsinstrumenterne kan blive genbrugt, da en ny vejledning fra Miljøstyrelsen forventes at tillade genanvendelse af klinisk risikoaffald. Desuden er det blevet tilladt at oparbejde engangsinstrumenter så de kan genbruges. I Europa har virksomheden Vanguard specialiseret sig i at oparbejde medicinsk engangsudstyr med henblik på genbrug. Deres oparbejdede engangsinstrumenter er lige så sikre og effektive som nye instrumenter, og giver op til 50 pct. besparelser på udvalgte produkter sammenlignet med nye produkter. Denne nye mulighed for genbrug af engangsinstrumenter undersøges nærmere som endnu et redskab til at fremme den grønne omstilling under hensyn til kapaciteten på Den Fælles Sterilcentral.
Særlige indsatsområder
For at sikre en succesfuld og driftssikker virksomhed er der defineret fem særlige indsatsområder, som vil være i fokus for Den Fælles Sterilcentral i de kommende år:
Det første indsatsområde er kvalitet og hygiejne, som er fundamentet for Den Fælles Sterilcentral. Standardiserede processer, avanceret sterilisationsteknologi og strenge kvalitetskontroller vil sikre, at alle kirurgiske instrumenter lever op til de højeste standarder.
Men en sterilproduktion på højt kvalitetsniveau kan kun lade sig gøre, hvis den understøttes af produktionsstabilitet. For at garantere en stabil forsyning af sterile instrumenter er der et målrettet fokus på optimering af produktionsflow, kapacitetsudnyttelse og driftsstabilitet i procesudstyr. Derudover skal der oparbejdes robuste logistikstrukturer og etableres beredskabsplaner for uforudsete hændelser. Det er essentielt, at Den Fælles Sterilcentral kan levere pålideligt uden at skabe flaskehalse i hospitalernes daglige drift.
I alle disse processer er grundforudsætningen bæredygtighed. Den Fælles Sterilcentral vil arbejde målrettet på at minimere miljøpåvirkningen gennem optimerede vand- og energiforbrug samt andre bæredygtige initiativer, som spiller en central rolle i den fremtidige udvikling af sterilproduktionen.
Dertil kommer, at virksomheden tager hensyn til lønsomhed. Sterilproduktionen skal være effektiv og holde udgifterne nede. Automatisering af arbejdsprocesser, optimeret tværgående logistik og skalerbarhed i genbehandlingen skal bidrage til en omkostningseffektiv drift, der både reducerer spild og frigør kapacitet og ressourcer.
Og endelig skal Den Fælles Sterilcentral arbejde i fællesskab med hospitalerne, de kliniske afdelinger og medarbejderne i de lokale sterilcentraler. Gennem løbende dialog, træning af personale og involvering i forbindelse med de kommende implementeringer sikres en smidig og succesfuld overgang fra lokal til central sterilproduktion.
Disse indsatsområder vil være retningsgivende for Den Fælles Sterilcentrals drift og udvikling i de kommende år.
Ved at følge indstillingen, vil forretningsudvalget anbefale overfor regionsrådet at tage orienteringen om etableringen af Den Fælles Sterilcentral til efterretning, herunder virksomhedens fortsatte drift styret efter de nævnte milepæle og indsatsområder.
Sagen har ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 1. april 2025 og regionsrådet den 8. april 2025.
Jens Buch Nielsen / Mads Christian Nørgaard
25017824
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 8. april 2025:
Godkendt.
Thomas Rohden (B), Jørgen Johansen (C), Stine Roldgaard (F), Bergur Løkke Rasmussen (M), Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jimmy Damsgård (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 1. april 2025:
Anbefalet.
Regionsrådet godkendte den 10. december 2024 en merbevilling til byggeriet af Mary Elizabeths Hospital samt en justering i tidsplanen for byggeriet. Regionsrådet blev i den forbindelse orienteret om, at administrationen fremover vil udarbejde en udvidet og mere detaljeret rapportering, således at regionsrådet kvartalsvist orienteres om bl.a. den økonomiske status i projektet. Den kvartalsvise rapportering erstatter den hidtidige halvårlige statusrapportering om projektet.
Mary Elizabeths Hospital er et nyt hospital for børn, unge og fødende, som bygges på Rigshospitalets matrikel mellem Nørre Allé og Henrik Harpestrengs Vej. Byggeriet indeholder 151 senge til børn og unge og 33 senge til voksne, 14 fødestuer og 14 operationsstuer – i alt 60.000 m2.
Selve byggeperioden løber fra 2021 til medio 2027, hvor første patient forventes at flytte ind. Det nye hospital finansieres af regionen i samarbejde med Ole Kirks Fond, som følger projektet tæt. Projektet følges desuden af en politisk følgegruppe, som løbende orienteres om status for projektet. Næste møde i følgegruppen er den 2. maj 2025.
I det følgende beskrives de væsentligste opmærksomhedspunkter og den seneste udvikling i byggeriet. For yderligere uddybning henvises til vedlagte bilag.
Økonomi og risikovurdering
Tidsplan
Kvalitet
Ved at følge indstillingen, vil forretningsudvalget anbefale overfor regionsrådet at tage 4. kvartalsrapportering 2024 vedr. Mary Elizabeths Hospital til efterretning.
Administrationen følger udviklingen i forbruget og prognosen for forventet slutregnskab for projektet tæt. Det konstateres, at projektledelsen arbejder målrettet med at sikre fremdrift i byggeriet samt sikre en stram økonomistyring.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 1. april 2025 og regionsrådet den 8. april 2025.
Anne Skriver Andersen / Mads Christian Nørgaard
25016730
Bilag 1: 4. kvartalsrapport 2024 Bilag A
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 8. april 2025:
Godkendt.
Thomas Rohden (B), Jørgen Johansen (C), Bergur Løkke Rasmussen (M), Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jimmy Damsgård (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 1. april 2025:
Anbefalet.
Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Hvidovre, inden materialet bliver sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi i perioden 1. oktober – 31. december 2024.
Uddybning af økonomien (bilag 2) og den uafhængige risikovurdering (bilag 4) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.
Status for Nyt Hospital Hvidovre i overskrifter
Nyt Hospital Hvidovre (fremover Center A) blev afleveret fra entreprenørerne til regionen i april 2024. I perioden herefter blev der udført mangeludbedring og foretaget udskudte arbejder. Samtidig startede Hvidovre Hospital klinisk validering af Center A, og efter sommerferien 2024 påbegyndte hospitalets personale træning i den nye bygning. I september 2024 modtog regionen en endelig ibrugtagningstilladelse, hvormed Center A fik status af aktivt hospital.
Center A blev officielt indviet den 24. oktober 2024 med snoreklip af Indenrigs- og Sundhedsministeren. Om eftermiddagen var der åbent hus for offentligheden, hvor mere end 1.000 borgere deltog. Den 3. november 2024 blev Center A taget i brug, og samme dag blev 30 patienter overflyttet fra det eksisterende hospital. Herefter har Center A indgået i driften med det eksisterende Hvidovre Hospital.
Der mangler fortsat at blive udført mindre byggearbejder, som udføres i løbet af 2025. Dette vedrører blandt andet den resterende del af sammenbygningsarbejdet mellem center A og det eksisterende hospital, samt enkelte udskudte arbejdere, hvor udførelse er udsat på grund af vejrlig etc.
Den politiske følgegruppe er løbende blevet orienteret om status på projektet. Følgegruppen deltog i indvielsen i oktober 2024, men der har ikke været afholdt møder i 4. kvartal 2024. Der blev afholdt afsluttende møde i følgegruppen den 5. marts 2025, hvor følgegruppen blandt andet fik en evaluering af ibrugtagningen af Center A samt en overordnet gennemgang af projektets udfordringer, og hvilke erfaringer regionen tager med fra projektet. Efter mødet fik følgegruppen en rundvisning i den nye bygning. Da Center A nu er ibrugtaget, var mødet den 5. marts 2025 det sidste i følgegruppen, og følgegruppen nedlægges herefter. Der pågår fortsat en række større tvistsager vedrørende projektet, og der vil også fremadrettet ske en rapportering om udfaldet af disse sager i takt med, at de bliver afsluttet.
Her følger de væsentligste opmærksomhedspunkter og den seneste udvikling:
Økonomi
Tidsplan
Risikovurdering
Kvalitet
Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen
Revisionens erklæring
Kvartalsrapporteringen for perioden 1. oktober til 31. december 2024 er efter revisionens opfattelse, i alle væsentlige henseender, udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne. Revisionen har ikke fundet forhold, der kan give anledning til kritik.
På grundlag af det udførte arbejde og det opnåede bevis er revisionen ikke blevet bekendt med forhold, der giver grund til at mene, at regionens beskrivelse af projektets fremdrift, herunder forventet resterende forbrug, ikke i alle væsentlige henseender er opgjort på et rimeligt grundlag.
Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
Da projektet er afleveret og ibrugtaget, har DTØ ikke konkrete anbefalinger eller opmærksomhedspunkter, som bør indgå i projektets fremadrettede risikoarbejde. Dog fremhæver DTØ følgende forhold:
"Der er fortsat stor usikkerhed i forhold til udfaldet og de forventede indtægter ved den igangværende voldgiftssag mod Totalrådgiver samt den igangværende syn- og skønsag vedrørende vandskaden, hvorfor det endnu er en samlet usikkerhed i prognosen, da der er markante udsving i forventede indtægter fra tvister mellem bedste og værste scenarier sammenholdt med Indenrigs- og Sundhedsministeriets godkendte totalramme med tillæg af tillægsbevillinger fra Regionsrådet."
Administrationens og DTØ's vurdering stemmer overens.
Sidste kvartalsrapport vedrørende Nyt Hospital Hvidovre
Nyt Hospital Hvidovre er ibrugtaget, og alle væsentlige udgifter til projektet er afholdt. Denne kvartalsrapport for 4. kvartal 2024 er derfor den sidste kvartalsrapport vedrørende projektet.
Forretningsuvalget og regionsrådet vil blive holdt løbende orienteret om tvistesager, jf. ovenstående, eventuelle orienteringer til Indenrigs- Sundhedsministeriet om uforudsete hændelser og øvrige relevante hændelser.
Hvis sagen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport, med tilhørende bilag, sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Projektorganisationen arbejder fokuseret på at sikre, at de resterende opgaver bliver færdiggjort og udføres på en måde, så de medfører mindst mulig gene for det kliniske personale, som arbejder på hospitalet.
Administrationen vurderer, at der forsat er stor usikkerhed forbundet med voldgiftssagen mod totalrådgiver samt udgifterne forbundet med vandskaden – dels omfanget og dels det forsikringsmæssige dækningsansvar. Der forelægges sag, jf. ovenstående, når der er nærmere afklaring.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 1. april 2025 og regionsrådet den 8. april 2025.
Anne Skriver Andersen / Mads Christian Nørgaard
25019865
Bilag 1: Bilag 1 - 4. kvartalsrapport 2024 Nyt Hospital Hvidovre
Bilag 3: Bilag 3 - Revisorerklæring 4. kvartalsrapport 2024 Nyt Hospital Hvidovre
Bilag 5: Bilag 5 - Luftfoto Nyt Hospital Hvidovre
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 8. april 2025:
Godkendt.
Thomas Rohden (B), Jørgen Johansen (C), Bergur Løkke Rasmussen (M), Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jimmy Damsgård (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 1. april 2025:
Anbefalet.
Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Bispebjerg, inden materialet bliver sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi for perioden 1. oktober - 31. december 2024. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til primo marts 2025 er også med i rapporteringen.
Uddybning af økonomien i bilag til kvartalsrapporten (bilag 2) og den uafhængige risikovurdering (bilag 4) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.
Her følger væsentligste opmærksomhedspunkter og seneste udvikling. For yderligere uddybning henvises til kvartalsrapporten og det fortrolige bilag. Den politiske følgegruppe er senest orienteret om projektet på møde den 4. februar 2025.
Tidsplan og fremdrift
Økonomi og risiko
Eksterne vurderinger af kvartalsrapporten
Revisionserklæring
Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse.
Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
DTØ har identificeret en række anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som bør indgå i projektets fremadrettede risikoarbejde, og som vil indgå i DTØ's kommende risikovurderinger.
DTØ konkluderer samlet set, jf. 4. kvartalsrapportering 2024, at det samlede projekt fortsat ikke kan gennemføres inden for projektets nuværende budget
Administrationens og DTØ's vurderinger og de tilhørende anbefalinger samt opmærksomhedspunkter stemmer overens.
Hvis indstillingen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport, med tilhørende bilag, sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Administrationen følger udviklingen i projektets tidsplaner, økonomi og kvalitet tæt. Administrationen holder løbende hospitalsbyggestyregruppen, den politiske følgegruppe, forretningsudvalget og regionsrådet orienteret om byggeprojektets udvikling.
Det er administrationens vurdering, i lighed med seneste kvartalsrapportering, at der er meget stort pres på både tidsplanen og det styrende budget for Nyt Hospital Bispebjerg. Som følge af beslutningen om et reduceret byggeri vil projektet i 1. kvartal 2025 indarbejde de nye forudsætninger for Akuthusets videre forløb i projektets risikolog.
Administrationen er, i fortsættelse af ovennævnte, fortsat bekymret for opgørelsen af de forventede omkostninger til byggeriet. Udover det foreløbigt estimerede skøn over meromkostninger, som fremgår af fortroligt bilag 2, så er det erfaringen fra andre større hospitalsbyggerier både i Region Hovedstaden og i andre regioner, at
Det nævnte omtales nærmere i mødesagens fortrolige bilag 2 og 4.
Forslag om reduceret byggeri blev præsenteret og godkendt i forretningsudvalget og regionsrådet i februar 2025.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bliver løbende orienteret om væsentlige forhold omkring byggeriet, herunder om byggeriets fremdrift, økonomi og kvalitet. I den forbindelse kan nævnes, at der i januar og februar 2025 har været afholdt møder med ministeriets nedsatte task force, hvor ministeriet ligeledes deltog.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 1. april 2025 og regionsrådet den 8. april 2025.
Anne Skriver Andersen / Mads Christian Nørgaard
25016389
Bilag 1: Bilag 1 - 4. kvartalsrapport 2024 NHB (D14025386)
Bilag 3: Bilag 3 - Revisionserklæring 4. kvartalsrapport 2024 NHB (D14025369)
Bilag 5: Bilag 5 - Luftfoto Nyt Hospital Bispebjerg (D13942158)
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 8. april 2025:
Godkendt.
Thomas Rohden (B), Jørgen Johansen (C), Bergur Løkke Rasmussen (M), Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jimmy Damsgård (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 1. april 2025:
Anbefalet.
Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsrapportering for Nyt Hospital Nordsjælland, inden materialet bliver sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi for perioden 1. oktober 2024 - 31. december 2024. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagen bliver forelagt, er også medtaget i rapporteringen.
Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og økonomistatus (bilag 2) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.
Her følger væsentligste opmærksomhedspunkter og seneste udvikling. For yderligere uddybning henvises til kvartalsrapporten og det fortrolige bilag. Den politiske følgegruppe er senest orienteret om projektet på et møde den 6. marts 2025.
Økonomi og risikovurdering
Tidsplan
Kvalitet:
Indenrigs- og Sundhedsministeriets byggefaglige taskforce
Task forcen, bestående af tre byggefaglige eksperter, har siden primo december 2024 gransket projektet. Formålet med granskningen er at give regionen anbefalinger til, hvorledes projektet bedst færdiggøres uden yderligere skred i tid, økonomi og kvalitet - samt at sikre, at ministeriet har det bedst mulige grundlag for at kunne vurdere projektets situation. Taskforcen er i marts 2025 i gang med at udarbejde en rapport om projektet. Når rapporten foreligger, orienteres den politiske følgegruppe herom, og rapporten indarbejdes i kvartalsrapporteringen for 1. kvartal 2025.
Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen
Revisionens erklæring
Revisionen har ikke fundet forhold, som giver anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse (bilag 3).
Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
Overordnet er det DTØ’s vurdering, at projektorganisationens risikorapportering i al væsentlighed giver et dækkende billede af projektets risikoprofil på rapporteringstidspunktet – baseret på de materialer DTØ har haft til rådighed. DTØ noterer sig, jf. prognosen for 4. kvartal 2024 " at projektet i det mest sandsynlige scenarie vil blive færdiggjort med et merforbrug i forhold til det styrende budget, inklusiv den aktuelle manko ifm. låneanmodningen fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som fortsat ikke er endeligt afklaret." DTØ bemærker endvidere "at der pågår en proces frem til 1. kvartal 2025, hvor projektets samlede budget vil blive vurderet og justeret med henblik på at afklare behovet for en forøgelse af det styrende budget."
Hvis sagen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Administrationen vurderer, at der forsat er en væsentlig usikkerhed forbundet med den endelige omkostning til projektets gennemførelse. Administrationen følger derfor fortsat udviklingen tæt i forbruget og er i færd med at kortlægge omfanget af de forventede merudgifter til projektet. Det konstateres, at projektorganisationen arbejder målrettet på at minimere det forventede merforbrug så meget som muligt, og at hospitalsbyggestyregruppen for byggeriet følger udviklingen tæt.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 1. april 2025 og regionsrådet den 8. april 2025.
Anne Skriver Andersen / Mads Christian Nørgaard
25007414
Bilag 1: 4. kvartalsrapport 2024
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 8. april 2025:
Formanden satte indstillingspunkt 1 til afstemning:
For stemte: A (9), B (4), C (9), F (4), V (4), Ø (6) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 36.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
I alt 36.
Indstillingspunkt 1 var herefter godkendt.
Formanden satte indstillingspunkterne 2-5 til afstemning:
For stemte: A (9), B (4), C (8), F (4), V (4) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 30.
Imod stemte: Ø (6), i alt 6.
Undlod at stemme: 0.
I alt 36.
Indstillingspunkterne 2-5 var herefter godkendt.
Thomas Rohden (B), Jørgen Johansen (C), Line Ervolder (C), Bergur Løkke Rasmussen (M), Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jimmy Damsgård (V).
Forretningsudvalgets beslutning den 1. april 2025:
Indstillingspunkt 1 blev anbefalet.
Formanden satte indstillingspunkterne 2-5 til afstemning:
For stemte: A (4), B (2), C (3), F (1), O (1) og V (2), i alt 13.
Imod stemte: Ø (2), i alt 2.
Undlod at stemme: 0.
I alt 15.
Indstillingspunkterne 2-5 var hermed anbefalet.
Enhedslisten ønskede følgende tilføjet protokollen:
”Vi mener ikke, det er holdbart at flytte udgifter fra et anlægsprojekt over til den almindelige drift. Det er at øge presset på patienter og personale. De udefrakommende stærkt øgede udgifter til supersygehusene må finansieres af staten.”
Som en del af byggeriet af barmarksprojektet Nyt Hospital Nordsjælland er det nødvendigt at etablere et nødstrømsanlæg til det nye hospital.
Undervejs i kvalitetsfondsbyggerierne har der på andre matrikler været behov for modernisering af eksisterende nødstrømsanlæg, for eksempel i forbindelse med udvidelse af bygningsarealet. Nødstrømsanlæg er en nødvendig del af hospitalsbyggerierne for at sikre strøm til anlæg, tørkøling, varme mv. i tilfælde af, at den eksterne strømforsyning til hospitalet fejler. På Herlev Hospital og Hvidovre Hospital er der allerede etableret nye nødstrømsanlæg, og nu er Nyt Hospital Nordsjælland nået til det punkt, hvor etablering af nødstrømsanlæg er nødvendigt. På tilsvarende vis vil der også ske en tilpasning af nødstrømsanlæggene i forbindelse med byggeriet af Mary Elizabeths Hospital og Nyt Hospital Bispebjerg.
Nødstrømsanlægget indgik oprindeligt i Nyt Hospital Nordsjællands budgetramme. Da projektet i 2019 gik i udbud, medførte en nødvendig konsolidering af budgettet, at nødstrømsanlægget blev udskilt af budgetrammen og henvist til anden finansiering. Projektet har i den mellemliggende periode undersøgt muligheden for, at Hillerød Forsyning kan finansiere og drifte nødforsyningen på det nye hospital, hvilket dog har vist sig ikke at være muligt af tekniske og juridiske årsager. Der er derfor nu et behov for at afklare finansiering af anskaffelsen af nødstrømsanlæg via regionale midler.
Sagen omhandler anskaffelser for over 10 mio. kr. samt oprettelse af ny leasingramme og skal derfor godkendes af regionsrådet.
For at overholde tidsplanen for byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland er det væsentligt, at leveringen af komponenter til nødstrømsanlægget på Nyt Hospital Nordsjælland påbegyndes i 1. halvår 2025. Idet det har vist sig ikke at være muligt at finansiere via Hillerød Forsyning, er der nu behov for at afklare finansiering af anskaffelsen af nødstrømsanlæg via regionale midler.
Anlægget indgår som en delleverance med installationsentreprenøren på projektet Wicotec Kirkebjerg. Anlægget koster 91 mio. kr. inkl. rådgivning og forventes ibrugtaget i efteråret 2025 med betaling af første leasingydelse i første halvår af 2026. Det er nødvendigt at ibrugtage anlægget allerede i efteråret 2025, da apparatur til Klinisk Mikrobiologisk Afdeling (KBA) testes og indreguleres i denne periode. Det er derfor vigtigt, at der er etableret nødstrøm inden da.
Nødstrømsanlægget er baseret på dieseldrevne generatorer, hvilket vurderes som den løsning, der aktuelt kan levere den bedste forsyningssikkerhed. Brændselscelleteknologien er i disse år i kraftig udvikling, og indenfor en overskuelig årrække kan der potentielt anvendes brændselsceller til nødstrømsanlæg på hospitaler i Danmark. Men på nuværende tidspunkt vurderes brændselscelleanlæg for komplicerede og uprøvede til at give den fornødne tryghed i sammenligning med anlæg med dieselgeneratorer. Samlet set vurderes det derfor, at Region Hovedstaden er bedst tjent med at etablere et nødstrømsanlæg på Nyt Hospital Nordsjælland baseret på traditionel teknik med dieselgeneratorer.
Finansieringsmodel
Nødstrømsanlægget på Nyt Hospital Nordsjælland foreslås finansieret via leasing gennem KommuneKredit. Det vurderes ikke muligt, at anlægget indkøbes og engangsudgiften hertil finansieres via regionens centrale anlægsreserve i 2025, da dette vil belaste den centrale anlægsreserve væsentligt. Det resterende beløb på reserven er 116,3 mio. kr., og det skal finansiere alle akut opståede anlægsinvesteringer på regionens hospitaler og virksomheder hele resten af året. Derfor foreslås leasingfinansiering, hvormed udgifterne kan afholdes via driftsmidler.
I det følgende er det beregnet, hvorledes finansiering via leasing forventes at påvirke driftsbudgettet med en finansieringssum på 91 mio. kr.
Leasingydelserne afhænger af renteniveau og kan ændre sig over tid, ligesom ved regionens øvrige leasingaftaler. Den årlige rente udgør på nuværende tidspunkt 2,68 pct., men fastsættes først endeligt ved aftaleindgåelse og reguleres derefter ved de halvårlige betalinger. Med en leasingaftale, der løber over 10 år, og en restværdi på 8 mio. kr., beregnes leasingydelserne til 10,5 mio. kr. om året.
Fra og med datoen for betaling af leverandørfakturaer og indtil leasingperiodens begyndelse beregnes en delafgift, som er renten på de allerede betalte fakturaer. Delafgiften betales sammen med første leasingydelse og vil skønsmæssigt beløbe sig til omkring 2 mio. kr.
Den samlede forventede udgift under de nævnte forudsætninger er således i alt 105 mio. kr.
Løbetiden på 10 år for leasingfinansieringen er væsentligt kortere end anlæggets forventede levetid. Ved denne forholdsmæssigt korte løbetid reduceres udgifter til påløbne renter i videst muligt omfang under hensyn til belastningen af det centrale driftsbudget.
Finansieringskilde
Det foreslås, at leasingydelserne til nødstrømsanlægget finansieres af de centrale midler.
Eftersom hospitalet forventes at finansiere en række udgifter relateret til den kommende flytning og ibrugtagning af Nyt Hospital Nordsjælland, vurderes det ikke som en hensigtsmæssig løsning yderligere at pålægge hospitalet at finansiere leasingydelserne til nødstrømsanlægget.
Desuden kan det nævnes, at nødstrømsanlægget på Nyt Hospital Hvidovre og Herlev Hospital blev finansieret via centrale midler, herunder med leasingfinansiering, og at det således ikke har været hidtidig praksis at pålægge hospitalerne udgifterne hertil.
Hvis indstillingen godkendes, kan Nyt Hospital Nordsjælland anskaffe og etablere nødstrømsanlægget via leasingfinansiering fra de centrale midler. Det vil understøtte den planlagte indflytning af Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på det nye hospital i andet halvår af 2025 samt sikre forsyningen af nødstrøm til hospitalets drift fremover.
En godkendelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. Risici er herudover reduceret, da udbuddet på anskaffelsen er afsluttet og kontraktbeløbet indeholder en reserve til uforudsete udgifter.
Såfremt sagen ikke godkendes vil det betyde, at Nyt Hospital Nordsjælland ikke kan anskaffe nødstrømsanlæg.
Såfremt sagen godkendes påbegyndes anskaffelse af nødstrømsanlæg til Nyt Hospital Nordsjælland.
Der udtages leasingramme til etablering af nødstrømsanlæg på Nyt Hospital Nordsjælland på 91 mio. kr. inden for regionens eksisterende hovedaftale med KommuneKredit.
Finansieringen indarbejdes i regionens budget for 2026, og leasingydelser samt delafgift afholdes som driftsudgifter fra leasingpuljen under det fællesregionale sundhedsområde.
Finansiering af leasingydelser indarbejdes i budget ud fra nedenstående tabel.
| År | 2026 | 2027 | 2028 | 2029 | 2030 | 2031 | 2032 | 2033 | 2034 | 2035 | Total |
| Leasingydelser, mio.kr. | 10,5 | 10,5 | 10,5 | 10,5 | 10,5 | 10,5 | 10,5 | 10,5 | 10,5 | 8,0 | 103 |
| Indstilling | Modtager | Beløb (mio.kr.) | Varighed | Finansiering |
|---|---|---|---|---|
| Driftsbevilling | Nyt Hospital Nordsjælland | Leasingramme 91 mio. kr. | 10 år | Budget 2026 |
| Driftsbevilling | Nyt Hospital Nordsjælland | Delafgifter omkring 2 mio. kr. | Engang | Budget 2026 |
Sagen forelægges forretningsudvalget den 1. april 2025 og regionsrådet den 8. april 2025.
Jens Buch Nielsen/Mads Christian Nørgaard
25017109
Administrationen indstiller til regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 8. april 2025:
Godkendt.
Thomas Rohden (B), Jørgen Johansen (C), Line Ervolder (C), Bergur Løkke Rasmussen (M), Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jimmy Damsgård (V).
Regionsrådet udpegede på det konstituerende møde den 7. december 2021 Nicolai Kampmann (A) som lægmedlem af Videnskabsetisk Komité B efter indstilling fra Socialdemokratiet. Nicolai Kampmann (A) har meddelt, at han ønsker at udtræde af komitéen pr. 1. maj 2025. Der skal derfor udpeges et nyt lægmedlem til komitéen.
Det er regionsrådet, som har nedsat de regionale videnskabsetiske komitéer for Region Hovedstaden. Medlemmerne af de regionale komitéer skal have tilknytning til den region, den pågældende komité dækker.
Regionsrådet har på det konstituerende møde den 7. december 2021 besluttet, at hvis et lægmedlem udtræder i valgperiodens løb, udpeges et nyt lægmedlem til den ledige plads af den samme partiliste, som det medlem, der udtræder, var udpeget af. Det er derfor Socialdemokratiet, som indstiller et nyt lægmedlem til Videnskabsetisk Komité B.
Socialdemokratiet har oplyst, at Per Gravgaard Hansen (A) indstilles som nyt lægmedlem af Komité B.
Ved tiltrædelse af indstillingen udpeges Per Gravgaard Hansen (A) som nyt lægmedlem af Videnskabsetisk Komité B pr. 1. maj 2025, idet Nicolai Kampmann (A) udtræder.
Ved tiltrædelse af indstillingen opdateres Region Hovedstadens hjemmeside med ændringerne.
Sagen forelægges regionsrådet den 8. april 2025.
Marie Kruse / Lilja Løvholm
23005796