UDVALG

REGIONSRÅD

MØDE

Tillægsdagsorden ORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE

STED

REGIONSRÅDSSALEN

STARTTIDSPUNKT

25-09-2012 17:00:00

SLUTTIDSPUNKT

25-09-2012 20:00:00


PUNKTER

1. Anvendelse af beløb til hospitalsudstyr og patientnære arealer
2. Særpublikation og konference om infrastruktur og vækst



1. Anvendelse af beløb til hospitalsudstyr og patientnære arealer

REGIONSRÅDETS BESLUTNING

Denne sag er behandlet sammen med sag nr. 1 på dagsordenen.

Carl Christian Ebbesen (O) og Anne Ehrenreich (V) deltog ikke i sagens behandling.


FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING

Forretningsudvalget anbefaler indstillingen, således at denne indgår i regionsrådets behandling af 3. økonomirapport 2012.


SAGEN AFGØRES AF

Regionsrådet i forbindelse med behandlingen af 3. økonomirapport.


ØKONOMISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer anvendelse af rammebeløb fordelt på hospitalerne.


KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.


SAGSFREMSTILLING

Forretningsudvalget besluttede på sit møde den 18. september 2012 ved behandlingen af 3. økonomirapport at anbefale, at der efterfølgende skulle forelægges forslag til anvendelse af et rammebeløb på 100 mio. kr. til hospitalsudstyr og patientnære arealer inden for det enkelte bevillingsområde. Rammebeløbet er i 3. økonomirapport fordelt på bevillingsområderne.

Der foreligger nu et forslag til anvendelse af midlerne. Af hensyn til hospitalernes mulighed for at kunne disponere midlerne til anvendelse i indeværende år forelægges forslaget på forretningsudvalgets ekstraordinære møde.

Beløbet på 100 mio. kr. til hospitalsudstyr og patientnære arealer er fordelt på bevillingsområder således:


Mio. kr.

Bornholms Hospital

Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler

Gentofte Hospital

Glostrup Hospital

Herlev Hospital

Hvidovre og Amager Hospitaler

Nordsjællands Hospital

Region Hovedstadens Psykiatri

Rigshospitalet

I alt

1,80

11,30

5,30

7,00

14,10

11,60

11,32

15,00

22,50

99,92

Forslag til anvendelse af beløbet inden for det enkelte bevillingsområde fremgår af vedlagte bilag. Det bemærkes, at der kan forekomme mindre afvigelser i forhold til bilagets angivelser af beløbsanvendelse, såfremt det af praktiske og tidsmæssige årsager er nødvendigt.


RESUME

Der forelægges forslag til anvendelse af beløb på 100 mio. kr. til hospitalsudstyr og patientnære arealer.


ADMINISTRATIONENS INDSTILLING

at 100 mio. kr. til hospitalsudstyr og patientnære arealer anvendes som foreslået i nærværende mødesag.


PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE


1

Bilag

Forslag til anvendelse af rammebeløb på 100 mio. kr. til hospitalsudstyr og patientnære arealer på det enkelte bevillingsområde


2. Særpublikation og konference om infrastruktur og vækst

PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE


ADMINISTRATIONENS INDSTILLING

  1. at regionsrådet tiltræder, at der afholdes en konference om infrastruktur og vækst,

  2. at regionen i samarbejde med Mandag Morgen udgiver en særpublikation om infrastruktur og vækst, og

  3. at de samlede udgifter på maksimum 0,9 mio. kr. finansieres under konto øvrig regional udvikling.


ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Udgifterne på 0,9 mio. kr. finansieres af budgettet under Øvrig Regional Udvikling.


SAGEN AFGØRES AF

Regionsrådet.


FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING

Tiltrådt, idet sagen afgøres af forretningsudvalget.


REGIONSRÅDETS BESLUTNING

Udgår, da sagen er besluttet i forretningsudvalget.


KOMMUNIKATION

Såvel særpublikationen som konferencen er i sig selv kommunikation. Men der planlægges også gennemført en række supplerende presseaktiviteter før, under og efter offentliggørelsen af særpublikationen og konferencen, f.eks. en kronik eller artikel i en landsdækkende avis, pressemeddelelse og tv-indslag.


SAGSFREMSTILLING

Baggrund

Region Hovedstaden sætter i den ny regionale udviklingsplan udvikling af hovedstadsregionens infrastruktur og trafik på dagsordenen. Desuden fokuserer den regionale klimastrategi fra april på at skabe klimavenlige transportløsninger.

Et af hovedbudskaberne er, at infrastrukturen er vigtig for vækst og udvikling i hovedstadsregionen. Vi er i dag et knudepunkt for trafikstrømme på bane og vej mellem Skandinavien og Europa. Der er behov for at udvikle både den internationale tilgængelighed og den interne mobilitet. En central udfordring er, at trængsel på regionens veje hæmmer vækst og udvikling.

Regeringen har nedsat en trængselskommission, som i 2012 skal drøfte udfordringer og løsninger på trængselsproblemerne. Region Hovedstaden deltager både i selve kommissionen og i de tilknyttede arbejdsgrupper.

Herudover vil det være en god idé at synliggøre og formidle Region Hovedstadens viden og budskaber i en bredere offentlig debat.

Region Hovedstaden deltager politisk og administrativt på relevante konferencer i efteråret som Femern Days og Nordisk Infrastrukturkonference. Regionsrådets seminar den 26. oktober har også infrastruktur som tema.

Derudover foreslår administrationen, at regionen sammen med Mandag Morgen udgiver en særpublikation, samt i forlængelse heraf afholder en konference.

Særpublikation: Infrastruktur – nye grønne veje til vækst.

Region Hovedstaden har i samarbejde med Mandag Morgen mulighed for at udgive en særpublikation, som fortæller historien om Region Hovedstaden som et vækstlokomotiv, og hvad regionens infrastruktur betyder for økonomien, ressourceforbruget og mobiliteten i bredere forstand.

Mandag Morgen vil gennem journalistisk bearbejdede fortællinger og konkrete cases sætte fokus på regionens udfordringer og muligheder i udviklingen af ny infrastruktur, vurdere sammenhængene mellem infrastruktur og vækst samt undersøge de afledte gevinster ved infrastrukturinvesteringer, herunder i form af øget produktivitet, sundhed, livskvalitet og miljøforbedringer. En uddybende beskrivelse af særpublikationen kan læses i bilag 1.

Region Hovedstadens udgift til særpublikationen vil være 0,4 mio. kr.

Konference om infrastruktur og vækst den 28. november 2012.

Konferencen skal sætte fokus på og skabe debat om den trafikale infrastrukturs betydning for vækst og udvikling i hovedstadsregionen. Det skal synliggøres, at Region Hovedstaden er en central debattør og aktør på den vækst- og transportpolitiske arena samt inden for miljø- og klimapolitikken.

Målet er, at op mod 200 fagpersoner og politikere inden for erhvervsområdet og transportsektoren deltager i konferencen og går derfra med ny viden og særlig forståelse for infrastrukturen i hovedstadsregionens betydning for vækst og udvikling – regionalt og nationalt. Et udkast til program er vedlagt som bilag 2.

Konferencen vil kunne afholdes inden for en ramme af 500.000 kr. ved deltagelse af 200 personer. Administrationen anbefaler ikke, at konferencen opererer med deltagergebyr som indtægt.


RESUME

Sagen fremlægges med henblik på godkendelse af hhv. en konference og en særpublikation om infrastruktur og vækst.

Region Hovedstaden ønsker at synliggøre og skabe debat om den trafikale infrastruktur i hovedstadsregionen som drivkraft for vækst og velstand. Derfor foreslås det, at Region Hovedstaden bliver vært for en konference om emnet.

Konferencen skal ses i sammenhæng med, at Region Hovedstaden sammen med Mandag Morgen i november 2012 har mulighed for at udgive en særpublikation om nye grønne veje til vækst igennem udvikling af vores infrastruktur.

Aktiviteterne kan ses som input til regeringens Trængselskommission. Kommissionen skal primo 2013 komme med sine anbefalinger til, hvordan vi kan reducere trængsel og fremme mobilitet.


2
3

Bilag

Synopsis for særpublikationen ”Infrastruktur – nye grønne veje til vækst”
Forslag til program for infrastrukturkonference den 28. november 2012