Status for såvel kongeindikatorer som driftsmål fremgår af bilag 1-4. I bilag 5 er der listet en række metodiske bemærkninger til driftsmålrapporteringen. Det bemærkes, at det endnu ikke er muligt at fremlægge en fuldstændig rapportering. For enkelte driftsmåls vedkommende kan der eventuelt være nyere data end de her fremlagte. Administrationen har søgt at afspejle dette nedenfor.

Anbefalet, idet regionsrådet på deres møde drøfter målene om akutte genindlæggelser og passagerudviklingen i den offentlige trafik.

Charlotte Fischer (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

 

 

Godkendt.

 

Özkan Kocak (A), Charlotte Fischer (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Vagn Majland (A) og Vivian Heinola-Nielsen (B).

Direktørkredsens månedlige tavlemøde er omdrejningspunktet for administrationens arbejde med de fastsatte regionale driftsmål. Til disse møder foreligger et samlet datasæt, der viser udviklingen på driftsmålene. Med udgangspunkt i datasættet drøftes udviklingen, og der lægges særlig vægt på driftsmål, hvor:

Drøftelserne noteres kort i en såkaldt log, hvor det beskrives hvilke initiativer, der er aftalt, samt hvem der er ansvarlig for det videre arbejde. På det efterfølgende tavlemøde følges op, og det vurderes i hvilket omfang, gennemførte initiativer kan ses på de fremlagte data.

 

Med de kvartalsvise forelæggelser af fremdriften på driftsmål er det ønsket at overføre ovenstående proces til det politiske niveau. I Regionsrådets behandling indgik et ønske om fremadrettet at fokusere drøftelserne om 1-2 emner. Forretnignsudvalget vil på baggrund af sin drøftelse den 9. juni anbefale forslag til emner.

 

Nedenfor rapporteres på baggrund af administrationens drøftelser af de indsamlede data. Opmærksomheden henledes på, at der ikke rapporteres på faste kvartaler. Ved rapporteringen fire gange om året lægges der vægt på en tidsmæssig koordination med økonomirapporterne. Desuden lægges der vægt på at forelægge de seneste opdaterede data. I rapporteringen fremlægges driftsmål, der har været drøftet samt de tiltag, der er initieret på denne baggrund. Der nævnes nedenfor kun de driftsmål, der har været genstand for administrationens drøftelser. Rapporteringen skal lægge op til en politisk drøftelse.

 

Det bemærkes, at det kun i begrænset omfang er indgået i drøftelserne, hvorvidt driftsmålene levede op til ambitionsniveauet, idet ambitionsniveauerne først er fastlagt med regionsrådets beslutning den 10. marts 2015.

 

 

Der foreligger data for kongeindikatoren "hjemtagning af eksterne forskningsmidler" og CO2.

 

Der ses ikke en markant udvikling i data, idet der endnu ikke foreligger data for et sammenhængende år.

 

 

Der er ikke fastlagt et ambitionsniveau for kongeindikatoren. Målsætninger for CO2 for regionen som virksomhed forventes politisk besluttet i efteråret 2015.

 

Samlet er der sket et fald i regionens CO2 udledning fra 118.763 tons i 2013 til 114.569 tons i 2014. Der udestår endelig validering af data. Enkelte mindre udledningskilder er ikke medtaget.

 

 

 

31% besvares indenfor 3 minutter.

67% besvares indenfor 10 minutter.

Baseret på data fra marts 2015.

Der har været en mindre positiv udvikling for begge driftsmål fra februar til marts. Der er fortsat langt til en overholdelse af ambitionsniveauet.

 

Ambitionsniveauet: 90% af opkaldene skal besvares indenfor 3 minutter, og alle opkald skal besvares indenfor 10 minutter.

 

Drøftelser:

 

Den beskrevne status på driftsmål er baseret på data fra marts måned. Siden er forretningsudvalget den 12. maj 2015 blevet forelagt status for det enstrengede og visiterede akutsystem, herunder ventetider for april 2015. I april 2015 blev 34% af opkaldene besvaret indenfor 3 minutter og 69% blev besvaret indenfor 10 minutter. Fra marts til april 2015 er der således også en mindre positiv udvikling for begge mål. Der er fortsat langt til en overholdelse af ambitionsniveauet.

 

Administrationen har aftalt at følge udviklingen, ligesom forretningsudvalget følger udvikling og tiltag månedsvist. På forretningsudvalgets møde den 9. juni 2015 gives en ny status, hvor den seneste status for ventetider i maj 2015 indgår.

 

Den manglende opfyldelse af servicemålene for Akuttelefonen 1813 skyldes fortsat, at der er en rekrutteringsudfordring primært i forhold til sygeplejersker, hvor det nødvendige antal sygeplejersker ligger ca. 30 procent under det aktivitetsbaserede behov i fremmødeplanerne. Rekruttering og fastholdelse af sygeplejersker er en forudsætning for forbedring af svartiderne ved Akuttelefonen 1813. Ansættelse af flere læger kan endvidere bidrage til at bemande bedre ved spidsbelastninger, hvor der er ekstraordinært stort behov. Endvidere er det en udfordring, at effektiviteten defineret som antal opkald pr. medarbejder pr. time er faldet specielt siden oktober 2014 som følge af længere samtaler og krav til øget dokumentation.

 

Som opfølgning på regionsrådets beslutning den 3. februar 2015 - og på baggrund af evalueringerne fra COWI og KORA - afholdes der dialogmøder med de faglige organisationer. Administrationen arbejder endvidere med en række tiltag bl.a. oprettelse af delestillinger for sygeplejersker, analyse af niveauet for hjemmebesøg, erfaringsopsamling på børneafdelingerne og akutmodtagelserne og undersøger muligheder for forenkling af IT-systermerne.

 

71% overholder standardforløbstider

Baseret på data fra februar 2015.

Der har siden seneste måling været en positiv udvikling for driftsmålet.

Ambitionsniveauet er: Overholdelse af standardforløbstider fra start til initial behandling: 90%.

 

Drøftelser:

Data fra regionens eget ledelsesinformationssystem danner grundlag for regionens driftsmålsafrapportering. På kræftområdet afrapporteres der også på data, som udgives af Statens Serum Institut. Monitoreringsdata fra regionens ledelsesinformationssystem og fra Statens Seruminstitut er ikke direkte sammenlignelige, og det kan derfor skabe et uklart billede af, hvordan regionens målopfyldelse egentligt er. Monitoreringsdata er i begge tilfælde baseret på indberetninger til landspatientregistret. Der anvendes derfor de samme grunddata til de to monitoreringer, men Statens Serum Institut medtager et patientforløb i den måned, hvor patienten bliver henvist til udredning/udredningsstart, hvorimod Region Hovedstadens ledelsesinformationssystem medtager et patientforløb i den måned, hvor patienterne får registreret deres behandlingsstart.

 

Det betyder i praksis, at regionens ledelsesinformationssystem i højere grad end den nationale monitorering medtager de potentielt lange forløb. De potentielt meget lange forløb medtages også i den nationale monitorering, men vil i nogle situationer først blive medtaget, når årsrapporten udgives og dermed ikke indgå i den kvartalsvise afrapportering. Det regionale ledelsesinformationssystem med månedlige afrapporteringer til de lokale ledelser muliggør i højere grad en tæt driftsopfølgning, hvorimod den nationale monitorering af kræftområdet giver mulighed for sammenligning af monitoreringsresultaterne på tværs af regionerne. Begge monitoreringsmodeller giver mulighed for at følge udviklingen over tid.

 

På kræftområdet er det et regionalt driftsmål, at 90% af kræftpakkeforløbne skal gennemføres inden for de nationalt fastlagte standardforløbstider. Data fra regionens ledelsesinformationssystem viser, at det i februar 2015 var 71%. af alle kræftpakkeforløb i Region Hovedstaden, der blev gennemført inden for de nationalt fastlagte standardforløbstider (i januar 2015 var målopfyldelsen på 64%). Målopfyldelsen er således forbedret, men ligger fortsat under målsætningen på 90%.

Målopfyldelsen - og udviklingen heraf - følges tæt af administrationen, jf. sag forelagt regionsrådet den 14. april 2015, og det vurderes løbende, om der er behov og mulighed for at iværksætte yderligere initiativer, som kan understøtte en forbedring af målopfyldelsen, samt om udsving i målopfyldelsen er et udtryk for en generel tilbagegang, eller at der i en måned har været særlige vilkår, som har påvirket målopfyldelsen negativt eller positivt.

 

Administrativt arbejdes der derfor løbende med forbedring af målopfyldelsen inden for de givne økonomiske og organisatoriske rammer, og målopfyldelsen følges tæt af kræftudvalget. Det er administrationens vurdering, at hvis målopfyldelsen skal hæves markant, forudsætter det en tilførsel af ressourcer til området.

 

73 bakteriæmier.

2 VAP / 1000 respiratordage.

Baseret på data fra oktober 2014 (VAP) og januar 2015 (HAB).

Der har været et stabilt niveau for bakteriæmi lige siden, at registreringen blev påbegyndt i 2010.

 

Ambitionsniveauet: Halvering af antallet af hospitalserhvervede bakterieæmier sammenlignet med 2010 og 2011 samt under 5 VAP pr. 1000 respiratordage for hver intensiv afdeling.

 

Drøftelser:

 

 

102 anvendelser af tvang.

Baseret på data fra februar 2015.

Der har været en positiv udvikling.

 

Ambitionsniveauet: Antallet af tvang skal være faldende over det seneste år.

 

Drøftelser:

 

Administrationen har i forhold til anvendelsen af tvang drøftet baggrunden for den positive udvikling. Driftsmålet lever op til ambitionsniveauet.

 

 

100% af V1 kortlægningerne afsendes inden 4 uger (ambitionsniveau: 90%).

Baseret på data fra marts

Der har været et stabilt niveau i data i forhold til driftsmålet.

 

Ambitionsniveauet: 90% af endelige V1 kortlægninger sendes indenfor 4 uger, og 85% af de miljøprioriterede V2 undersøgelser afsluttes indenfor en sagsbehandlingstid på 15 måneder.

 

Drøftelser:

 

Administrationen har drøftet ventetiden på V1 kortlægninger, der i første kvartal ikke levede op til målet.

V1 kortlægning er en kortlægning af ejendomme, hvor der er faktisk viden om at der har været aktivitet, der kan have været kilde til jordforurening.

Der er igangsat et arbejde, som skal sikre, at der fremover åbnes mulighed for en øget grad af digital selvbetjening på området. Samtidig har administrationen konstateret, at en række af fristoverskridelserne skyldes en imødekommelse af grundejeres egne ønsker om forlængelse af høringsfristen. Definitionen af driftsmålet er derfor justeret, således at der tages højde for disse tilfælde. Udviklingen følges nøje, og de seneste data viser, at der er sket en positiv udvikling i forhold til at nå det fastsatte mål.

 

Fald i passagertallet på 5,7%.

Baseret på data fra februar 2015.

Der har været en nedadgående tendens i data for driftsmålet.

 

Ambitionsniveauet: Kontinuerlig årlig passagervækst på 2,5% i Region Hovedstadens nuværende busser og lokalbanetog.

 

 

 

 

16 magtanvendelser.

Baseret på data fra marts 2015.

Der har været en negativ udvikling for driftsmålet.

 

Ambitionsniveauet er: En faldende tendens over det seneste år.

 

Drøftelser:

Administrationen har drøftet driftsmålet, hvilket ligger højere end forventet. Men den aktuelle stigning skal ses på baggrund af et stort fald i antallet af magtanvendelser over en årrække til et lavt niveau. Magtanvendelserne er koncentreret om få beboere. Det pågældende botilbud, har revurderet procedurerne og håndteringen af pågældende beboere, for at forebygge nye magtanvendelser.

 

 

Ambitionsniveauet: Sygefravær på 4,5% blandt ledere og medarbejdere.

 

 

Anbefalet.

Charlotte Fischer (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

 

 

Godkendt.

 

Özkan Kocak (A), Charlotte Fischer (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Vagn Majland (A) og Vivian Heinola-Nielsen (B).

 

I forbindelse med godkendelse i december 2014 af leverandører til selve ambulancedriften fra 1. februar 2016 blev der samtidigt forelagt en sag om dimensioneringen på ambulanceområdet. Analysen er vedlagt som bilag 1. Med denne sag blev der truffet beslutning om midlertidigt i 2015 at foretage tilkøb af tre deldøgnsberedskaber til at imødegå aktivitetsvækst på området. Det blev samtidigt besluttet, at der skulle udarbejdes en analyse af den samlede kørselsaktivitet inklusive den liggende sygetransport.

 

Der er udarbejdet en analyse og analysen heraf er forelagt for Sundhedsudvalget den 28. april. Analysen viser, at der har været en samlet stigning i antallet af kørsler fra 2011 til 2014.

 

Stigningen kan beskrives på to måder, dels via antallet af kørsler og dels ved den tid ambulancerne er på opgave, kaldet opgavetid (opgavetid + tid hvor beredskabet ikke er på opgaver = driftstid, dvs. den tid hvor ambulancerne kontraktligt er til rådighed for regionen). Opgavetiden er det bedste mål for stigningen i aktiviteten, da antallet af kørsler ikke tager ændringer i kørselslængde i betragtning.

 

Kort opsummering af stigning i antal kørsler og opgavetid:

 

Følgende årsager har alle bidraget til stigningen:

 

Erfaringer fra de første fire-fem måneder af 2015 viser ikke noget fald i de overordnede responstider. For de hastende kørsler er responstiden stort set uændret. Responstiden på A-kørsler er uændret/marginalt faldende, mens responstiden for B-kørsler er uændret/marginalt stigende. For de mindre hastende kørsler C og D, er det forbundet med vanskelighed at udlede en trend over udviklingen, men overordnet ser det ud som om væksten er bremset op.

 

Med tilførsel af tre yderligere deldøgnsberedskaber i 2015 ville man – alt andet lige - forvente en reduktion i responstiderne, men forklaringen på, at dette ikke er sket, er bl.a. at behovet er fortsat med at stige.

 

Analysen som blev forelagt for Sundhedsudvalget i april viste, at opretholdelse af de fastsatte respons- og servicetider på alle typer af kørsler på ambulanceområdet ville fordre et samlet tilkøb på i alt 12 deldøgnsberedskaber.

 

Tidsfrister i de indgåede kontrakter med leverandørerne betyder, at der skal træffes beslutning om udvidelse seks måneder forud for ikræfttræden, hvilket betyder, at hvis udvidelser skal være klar den 1. januar 2016, skal der træffes beslutning herom seneste i juni 2015.

 

Med denne sag lægges der op til, at der derfor nu træffes beslutning om videreførelse af de i 2015 tre midlertidige ekstra deldøgnsberedskaber, således at denne dimensionering kan videreføres uændret fra 1. januar 2016.

 

Eventuelle yderligere tilkøb af beredskaber ud over de anførte tre deldøgnsberedskaber med henblik på forbedringer af respons- og servicetider vil indgå i den samlede politiske prioritering i forbindelse med budgetlægningen 2016-2019.

 

 

Den opnåede nettobesparelse ved de gennemførte udbud af ambulancedriften og den liggende sygetransport på 55,1 mio. kr. i 2016 stigende til 60,7 mio. kr. indarbejdes på tilsvarende vis som tekniske korrektioner i budgetforslaget.

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne indenfor tre måneder efter kvartalsafslutning forelægges en sag med kvartalsrapportering med henblik på efterfølgende fremsendelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Regionsrådet behandlede på mødet d. 14. april 2015 kvartalsrapporten for kvalitetsfondsbyggerierne pr. 31. december 2014. Den kvartalsvise rapport er en forudsætning for at kunne modtage den statslige andel af finansieringen.

 

Regionen har modtaget godkendelse af udbetalingsanmodning for Det Nye Rigshospital og Nyt Hospital Herlev. Denne rapport omhandler status for kvalitetsfondsbyggeriet på Rigshospitalet og på Herlev Hospital pr. 31. marts 2015. I takt med at regionens resterende fire kvalitetsfondsbyggerier modtager den formelle godkendelse af udbetalingsanmodning, vil status for disse projekter ligeledes indgå i kvartalsrapporteringen.

Anbefalet.

Charlotte Fischer (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

 

 

Godkendt.

 

Özkan Kocak (A), Charlotte Fischer (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Vagn Majland (A) og Vivian Heinola-Nielsen (B).

Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen og skal ledsages af en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet.

 

Kvartalsrapporten indeholder følgende materiale:

 

Det er administrationens vurdering, at begge projekter (Det Nye Rigshospital og Nyt Hospital Herlev) forløber planmæssigt og, at de begge fortsat kan gennemføres indenfor de afsatte tilsagnsrammer. Det er således vurderingen, at der er tilstrækkeligt med reserver, herunder change requests, til stede i forhold til projekternes respektive risikoprofiler. Det skal i den forbindelse imidlertid oplyses, at begge kvalitetsfondsprojekter fra statens side er underlagt stramme økonomiske rammer og administrationen har derfor stor fokus på den økonomiske styring af begge projekter, herunder på reservebeholdninger og tilpasningsmuligheder.

 

Endvidere kan det oplyses, at der ikke er foretaget ændringer i projekterne i forhold til kvalitet og indhold siden regionsrådet i forhold til Rigshospitalet blev forelagt en kvartalsrapport om projektet i april 2015 og for Herlevs vedkommende i forbindelse med fremsendelse af den formelle udbetalingsanmodning i juni 2014.

 

Dette understøttes af den uafhængige revisorerklæring. Revisionens hovedkonklusion er, at opgørelsen af begge projekters økonomiske forbrug frem til og med 1. kvartal 2015 giver et retvisende billede af det økonomiske forbrug samt deponeringsgrundlaget. Det fremgår af erklæringen, at revisionen ikke har fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projekternes fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse. Det er ligeledes revisionens opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af opgørelsen af begge projekters forbrug, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter, indgående aftaler og sædvanlig praksis, samt at der er udvist skyldige økonomiske hensyn.

 

Revisionen gør dog opmærksom på, at oplysninger om forventet resterende forbrug og risici knyttet til færdiggørelsen af projekterne kan afvige væsentligt. De faktiske resultater vil sandsynligvis afvige fra de angivne forventninger, idet forudsatte begivenheder ofte ikke indtræder som forventet.

 

Revisionen har alene gennemgået dokumentationen vedrørende Det Nye Rigshospital og Nyt Hospital Herlev, hvorfor der fremgår et forbehold for oplysningerne i kvartalsrapportens bilag B. Bilaget indeholder en oversigt over samtlige kvalitetsfondsprojekters deponerede midler.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. juni 2015 og regionsrådet den 16. juni 2015.

 

Regionsrådet forventes forelagt sag med kvartalsrapport omhandlende de kvalitetsfondsfinansierede byggerier på Rigshospitalet og Herlev Hospital pr. 30. juni 2015 på mødet 22. september 2015.

Anbefalet.

Charlotte Fischer (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

 

 

Godkendt.

 

Özkan Kocak (A), Charlotte Fischer (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Vagn Majland (A) og Vivian Heinola-Nielsen (B).

Derudover omfatter de større hospitalsbyggerier også Nyt Hospital Glostrup, Ny Psykiatri Bispebjerg samt de to regionale sterilcentraler på hhv. Herlev Hospital og Rigshospitalet.

 

Nedenfor gives en status for de enkelte byggeprojekter. De fleste byggeprojekter forløber som planlagt. Dog er der en mindre forsinkelse på ca. 3 måneder på de regionale sterilcentraler, som dog stadig vil være klar i god tid til at betjene de nye bygninger. Derudover bliver Akutmodtagelsen og kvinde-barn-bygningen på Nyt Hospital Herlev forsinket med ca. 6 måneder, og Ny Retspsykiatri Sct. Hans er forsinket med 1-1½ år. Dette blev der også orienteret om i statussagen fra december 2014. Endvidere bliver laboratorie- og logistikbygningen på Nyt Hospital Bispebjerg ca. 1 år forsinket, hvilket er nyt i forhold til den status, der blev givet i december 2014.

 

Af de tidligere forelæggelser af halvårsstatus til forretningsudvalget og regionsrådet har det ikke fremgået præcist, hvornår de enkelte projekter/delprojekter var klar til aflevering fra entreprenøren, og hvornår bygningerne var klar til at blive taget i brug af patienter og personale. Der vil imidlertid ofte være en periode fra bygningen er afleveret fra entreprenøren til bygningen reelt kan tages i brug. I denne periode afhjælpes fejl og mangler, og inventar og udstyr flyttes, lige som personalet skal lære at arbejde i den nye bygning. Periodens længde afhænger af projektets kompleksitet. For de regionale sterilcentraler går der ca. 1 år fra aflevering til ibrugtagning, da der er tale om teknisk komplekse bygninger og apparatur, som skal testes grundigt inden ibrugtagning. Af denne og de fremtidige statusafrapporteringer vil det fremgå dels, hvornår bygningerne afleveres fra entreprenøren, dels hvornår bygningerne er klar til at blive taget i brug af patienter og personale.

 

Der er som bilag 1 vedlagt "Status for Region Hovedstadens større hospitalsbyggerier". Heri er en kort beskrivelse af de enkelte projekter og deres status. Endvidere indeholder rapporten et oprids af hovedlinjerne i de politiske beslutninger for projektet. Bilag 1 indeholder også en status for arbejdet i de politiske følgegrupper samt en status for det offentligt-private innovationssamarbejde i relation til byggeprojekterne.

 

Som bilag 2 er vedlagt "Tidslinje for projekterne".

 

Der er i december 2014 indgået betingede entreprisekontrakter for 6 af de 7 entrepriser vedrørende Nordfløjen. Der udestår nu kun udbud af entreprise vedrørende landskabs- og terrænarbejde. Byggeriet af Nordfløjen gik i gang i januar 2015. Byggeriet af patienthotel og administrationsbygning er godt i gang, og bygningen står færdig til ibrugtagning for patienter, pårørende og personale den 17. august 2015. Der holdes officiel indvielse med politisk deltagelse i uge 34. Opførelsen af P-huset er ligeledes godt i gang og forventes afsluttet til ibrugtagning medio juli 2015.

 

Projektet forløber planmæssigt.

 

Hovedprojektet blev afleveret den 4. maj 2015. Sammen med Regional Sterilcentral Herlev er der afholdt fællesudbud af udstyr (forskellige typer af autoklaver og vaskemaskiner), og udbuddet har resulteret i priser under det budgetterede. Projektet forløber som planlagt og forventes at være klar til aflevering fra entreprenøren i juni 2017 og klar til ibrugtagning i juni 2018.

 

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har godkendt udbetalingsanmodning vedrørende Nyt Hospital Herlev.

 

Projektet har pr. 1. april 2015 udbudt 17 entrepriser vedr. delprojekt A (akutmodtagelse og kvinde-barn-bygning) og det fondsfinansierede Center for Fordybelse og Tro. Der er 81 prækvalificerede entreprenører, og kontrakter med de vindende entreprenører forventes at blive indgået i september 2015. Akutmodtagelsen og Kvinde-barn-bygningen afleveres fra entreprenørerne ultimo 2018 og forventets klar til at modtage patienter i andet halvår 2019. Planlægning af hele flytteprocessen, flytning og kalibrering af udstyr, organisering og træning af personale i nye procedurer mv. pågår pt. Afleveringen er en forsinkelse på ca. 6 måneder og skyldes primært en ekstra granskning af hovedprojektet inden klargøring til udbud i april 2015. Der blev også oplyst om forsinkelsen i statusrapporten fra december 2014.

 

Ud- og ombygningen af Servicebygningen pågår, og hele bygningen forventes klar til brug i løbet af 4. kvartal 2017.

 

Som nævnt ovenfor har der sammen med Regional Sterilcentral Rigshospitalet været afholdt fællesudbud, der resulterede i priser under det forventede. Projektet forløber som planlagt og forventes afleveret fra entreprenøren medio 2017 og klar til ibrugtagning ultimo 2018.

 

Programmering og projektering af nybyggeriet pågår og forventes afsluttet i 2016, hvor byggearbejderne forventes at begynde. Ombygningsarbejder pågår i både ambulatorieetage og sengeafsnit.

 

Endeligt dispositionsforslag for nybyggeriet forelægges forretningsudvalget og regionsrådet på mødet i juni 2015. Projektforslag for nybyggeriet vil blive forelagt til godkendelse i regionsrådet ultimo 2015/primo 2016.

 

Nybyggeriet forventes udført fra ultimo 2016 til medio 2019 med forventet ibrugtagning for patienter primo 2020. Ombygningen af det eksisterende hospitals ambulatorieetage (rokadeplanen) er af hensyn til den daglige drift opdelt i flere etaper og udføres fra april 2013 til december 2017. Ombygning af sengestuer (sengebygningerne) gennemføres i forskellig takt fra 2015 og frem til de sidste gennemføres i 2020 efter afslutningen af nybyggeriet. Ombygningen af patientmodtagelser og sengestuer søges løbende fremrykket.

 

Projektet forløber planmæssigt.

 

Generelt har der været lav aktivitet på projektet frem til 2. halvår 2014, da der har været dialog med Roskilde Kommune om skærpede krav til projektet fremsat af Roskilde Kommune. Resultatet af dialogen med kommunen er et 11-punktsprogram, som er grundlag for udarbejdelse af tillæg til lokalplanen for området. Dette blev godkendt af Plan- og teknikudvalget i Roskilde Kommune den 21. august 2014, hvorefter projektet blev genoptaget. Dog pågår der fortsat dialog med kommunen om udarbejdelse af lokalplan, som forventes godkendt af kommunen inden udgangen af 2015.

 

Dispositionsforslag til byggeriet forventes forelagt til godkendelse i regionsrådet ultimo 2015. Den samlede konsekvens for byggeriet er - som det også har været oplyst tidligere - en forsinkelse af projektet på 1-1½ år.

 

Projektet har i 2015 primært arbejdet med at færdiggøre byggeprogrammet, herunder indarbejde resultaterne af brugerprocessen. Byggeprogrammet forelægges til godkendelse i regionsrådet i juni 2015. Projektet arbejder desuden videre med de arkæologiske udgravninger, hvor etape 2 er påbegyndt i 2015 og forventes afsluttet i 2017.

 

Projektet forløber planmæssigt.

 

Byggeprocessen er gået i gang med etablering af tilkørsel med lyskryds fra Tuborgvej, oprettelse af brandvej på Bispebjerg Bakke samt etablering af overfladeparkering i det sydvestlige hjørne af matriklen. Opførslen af P-hus pågår og afsluttes ved årsskiftet 2015/2016 med forventet ibrugtagning primo 2016.

 

For så vidt angår logistik- og laboratoriebygning, pågår der fortsat projekteringsarbejde af hovedprojekt efter ændringer i sammensætningen af rådgiverteamet. Projekteringen forventes afsluttet sidst på sommeren 2015, mens licitationsresultatet forventes at foreligge ultimo 2015. Herefter igangsættes udførelsen af byggeriet. I sommeren 2015 påbegyndes indledende jordarbejder til byggegruben. Forventet aflevering fra entreprenøren er medio 2017, og ibrugtagning for patienter og personale er ultimo 2017. Dette svarer til en forsinkelse på ca. 1 år, hvilket er nyt i forhold til det tidligere oplyste.

 

Den igangværende 2. fase af projektkonkurrencen vedrørende akuthuset (udbud med forhandling med tre teams) afsluttes i august 2015, og den endelige vinder offentliggøres den 19. august. Forventet aflevering fra entreprenøren er i 2024, og samme år kan akuthuset tages i brug af patienterne.

 

For Ny Psykiatri Bispebjerg pågår 1. fase af projektkonkurrencen med valg af 1-3 ligeværdige vindere, som går videre til 2. fase af projektkonkurrencen (udbud med forhandling). Vinderne af første fase af projektkonkurrencen blev offentliggjort den 20. maj 2015 og er: Friis & Moltke og PLH Arkitekter, VK Studio og Mikkelsen Arkitekter samt Henning Larsen Architects og Alex Poulsen Arkitekter. Forventet ibrugtagning er ultimo 2022.

 

Det samlede projekt forløber planmæssigt.

Efter regionsrådets godkendelse af dispositionsforslaget i december 2014 arbejdes der nu på projektforslaget for neurorehabiliteringshuset samt på at sikre den økonomiske ramme og gode funktionelle løsninger i samarbejder med brugergrupper. Både personale og tidligere patienter inddrages i processen. Projektforslaget forventes klar til forelæggelse i regionsrådet ultimo 2015. Neurorehabiliteringshuset forventes afleveret fra entreprenøren i 2. kvartal 2018 og klar til ibrugtagning for patienter og personale i 3. kvartal 2018.

 

Parkeringshuset blev indviet i december 2014 og er nu taget i brug.

 

Projektet forløber planmæssigt.

 

Der er nedsat en politisk følgegruppe for hvert af de store hospitalsbyggerier. Følgegrupperne følger realiseringen af de nye byggerier og projekternes fremdrift og overvåger, at regionsrådets retningslinjer og beslutninger på området følges. I 1. halvår 2015 har/vil der blive afholdt mindst ét møde i hver af de politiske følgegrupper, bortset fra følgegruppen vedr. Nyt Hospital Glostrup. Her holdes det næste møde i slutningen af 2015, hvor projektforslaget for Neurorehabiliteringshuset forventes at foreligge.

 

Med udgangspunkt i det politiske grundlag for byggerierne og Region Hovedstadens innovationspolitik arbejdes der fortsat med at udvikle offentligt-private innovationssamarbejde (OPI) i regi af hospitalsbyggerierne. Alle byggeprojekter har således mindst ét igangværende OPI-samarbejde, og hensigten er at udvikle løsninger, der er bedre og/eller billigere end eksisterende løsninger og samtidig bidrage til vækst, udvikling og beskæftigelse i erhvervslivet.

 

De igangværende OPI-projekter omfatter følgende:

Anbefalet, idet regionsrådet opfordres til at bede administrationen om i 2. halvår at fremlægge en sag om forventninger til den samlede sengekapacitet i de 5 planområder.

Charlotte Fischer (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

 

 

Godkendt.

 

Flemming Pless (A), Özkan Kocak (A), Charlotte Fischer (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Vagn Majland (A) og Vivian Heinola-Nielsen (B).

 

Projektets samlede investeringsramme er på 3,8 mia. kr. (2009 p/l), og der er modtaget endeligt tilsagn om finansiering fra kvalitetsfonden til projektet juni 2013. Selve konkurrenceprogrammet blev godkendt af Regionsrådet den 8. april 2014, og danner grundlag for det videre arbejde med byggeprogrammet.

 

Byggeprogram­met er en koordineret sammenfatning af bygherres krav og ønsker til byggeriet. Byggeprogrammet afdækker således krav og behov lige fra de politiske udmeldinger til de efterfølgende kliniske behov, som er afdækket i brugerprocessen. I det udarbejdede byggeprogram for Nyt Hospital Nordsjælland er der ikke ændret ved projektets overordnede rammer. Kvalitetsfondsprojektet følger de politisk vedtagede principper, herunder etablering af en fælles akutmodtagelse, 662 senge i en-sengsstuer samt varetagelse af behandling inden for 24 specialer. Overordnet set detaljerer byggeprogrammet, hvor­dan arealrammen på 124.000 m2 kan anvendes i de enkelte funktionsafsnit. Endvidere er de funktionelle sammenhænge blevet fastlagt på overordnet niveau, ligesom brugernes ønsker og behov til fremtidige nærheder, flows, funktionsområder og standardrum er blevet kvalificeret. De 662 senge er fordelt med 548 senge i de kliniske afdelinger, 90 senge i fælles akutmodtagelse og 24 intensiv senge. Desuden er emner som handicaptilgængelighed, patientsikkerhed, arbejdsmiljø og bæredygtighed behandlet i byggeprogrammet.

 

Udarbejdelse af byggeprogram er sket med input fra brugerprocesmøder med i alt ca. 200 medarbejdere fra Nordsjællands Hospital fordelt på 13 programgrupper. Brugerprocessen har resulteret i et katalog, der opsummerer de primære fund fra den samlede brugerproces, som siden hen er indarbejdet i byggeprogrammet. Byggeprogrammet består således af de samlede krav og rammer til projektet, herunder forudsætninger for projektet kvalificeret af brugerne, og dermed danner det grund­lag for udarbejdelse af det kommende dispositionsforslag. Der vil fortsat være brugerinddragelse i mindre omfang end hidtil, for eksempel på udvalgte emner i de følgende faser.

 

Der er i forbindelse med færdiggørelsen af byggeprogrammet ligeledes gennemført en kalkulation af projektets budget på baggrund af den gennemførte programfase. Kalkulationen ligger indenfor budgettet og danner dermed budgetrammen for den næste fase, som er dispositionsforslagsfasen.

 

 

 

 

 

 

 

Bemærkningen indgår i det videre arbejde med projektet.

Anbefalet.

Charlotte Fischer (B), Martin Geertsen (V) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

 

 

Godkendt.

Flemming Pless (A), Özkan Kocak (A), Charlotte Fischer (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Vagn Majland (A) og Vivian Heinola-Nielsen (B).

 

Projektet
Den funktionelle struktur fra konkurrenceprojektet er fastholdt, men bygningens beliggenhed og udformning er justeret. Bygningen nu er ”spejlet” i forhold til konkurrenceforslaget for at forbedre trafikafviklingen til og fra hospitalet, hvilket allerede dommerbetænkningen påpegede et behov for. Desuden er byggeriet søgt yderligere tilpasset til at give plads til en fremtidig letbane langs Kettegård Allé ved at rykke bygningen lidt mod nord i forhold til vejen.

Der har i processen været særligt fokus på at få de bærende principper og funktioner fra det eksisterende Hvidovre Hospital indarbejdet og drøftet forsyningslinjer og logistik, da en stor del vil komme fra de nuværende faciliteter og herfra forsyne nybyggeriet – fx varer, mad, affaldshåndtering, sterilgods osv.

 

Der har i forbindelse med forslaget været særlig opmærksomhed på multianvendelighed, fleksibilitet og robusthed, blandt andet gennem en ensartet opbygning af de enkelte etager, således at bygningen kan tilpasses den kliniske udvikling gennem en ændret anvendelse af andre kliniske funktioner, særligt at sengestuer kan anvendes af andre afdelinger og at sengestuer kan konverteres til ambulant aktivitet alt efter udvikling i behov.

 

Brugerinddragelse
Der har i udarbejdelsen været en omfattende brugerproces med deltagelse af brugere fra såvel klinikkerne som fra den tekniske drift, fra service og støttefunktioner samt fra patientrepræsentanter fra det etablerede patient-pårørende-panel Mit Hospital Hvidovre. Funktioner som hygiejne, arbejdsmiljø, og patientsikkerhed har også været inddraget.

 

Brugerprocessen har også vist behov for at foretage mindre justeringer i forhold til konkurrence-projektet. I nærværende dispositionsforslag er der ligeledes ændret lidt i areal og omfang, idet der er sket en udvidelse på ca. 750 m2 som følge af 2020-energikravene, som projektet har valgt at følge: Større teknikrum og mere volumen i gange og skakte grundet større kanaler og føringer. Herudover er der udvidet marginalt med en opvarmet ambulancehal, der ikke var med i byggeprogrammet.

 

Der er i alt således foretaget en mindre justering af bruttoarealet til nu ca. 31.560 m2. Yderligere er forslaget disponeret for en udvidelse af den diagnostiske kapacitet i tilknytning til den fælles akutmodtagelse på en hensigtsmæssig måde.

 

Risici
Der har gennem projektforløbet løbende været afholdt risikoworkshops for afdækning af væsentlige relevante risici. Overvågningen/ajourføringen af risikovurderingerne har været gennemført efter regionens retningslinjer og vil også være en del af projektets kommende faser.

 

Blandt de noterede risici er bl.a. markedssituationen i entreprenørbranchen, således at der forud for udbud kan planlægges efter mest hensigtsmæssige udbudsform og mulighederne for om nødvendigt at justere projektet uden væsentlige meromkostninger.

 

Anlægsøkonomi
Der har i forbindelse med udarbejdelsen af dispositionsforslaget været foretaget en successiv kalkulation – og en sideløbende kontrolberegning foretaget af bygherrerådgiver - på bygningsdelsniveau og forslaget er derfor mere detaljeret end normalt for dette projektstade. Formålet har været at sikre, at projektet og økonomien er afstemt. Det fremlagte dispositionsforslag er således kalkuleret til den givne tilsagnsramme.

 

Projektering og det videre forløb
Frem til december 2015/januar 2016 fortsætter totalrådgiverne arbejdet med udarbejdelse af et projektforslag, hvori der også indgår en mindre brugerproces. Den omfatter fastlæggelse af rumindretninger og udstyrs- og inventarspecifikationer. Desuden der pågår pt. et ”organiseringsspor” i hospitalets regi, hvor bemanding og patientforløb i akutmodtagelsen drøftes mellem direktion og afdelingsledelserne, hvilket har betydning for den endelige fastlæggelse af disponeringen af særligt modtagelsen i den fælles akutmodtagelse.

 

Den fastlagte tidsplan overholdes, således at:

- Projektforslaget afsluttes med udgangen af 2015, evt. 1. kvartal 2016
- Hovedprojektet afsluttes og udbud foretages ultimo 2016
- Ibrugtagning (aflevering af entreprenør og opstart af egen commissioning-proces) foretages i 2019

 

 

Dispositionsforslaget blev gennemgået for projektets politiske følgegruppe på et møde den 22. maj 2015. Følgegruppen tog gennemgangen til efterretning.

Projektforslaget forventes forelagt regionsrådet primo 2016.

Anbefalet.

Charlotte Fischer (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

 

 

Godkendt.

 

Flemming Pless (A), Özkan Kocak (A), Charlotte Fischer (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Vagn Majland (A) og Vivian Heinola-Nielsen (B).

 

På nuværende tidspunkt er patienthotel/administrationsbygning samt det nye parkeringshus næsten færdiggjort og bygningerne forventes ibrugtaget henover sommeren og efteråret 2015, mens Nordfløjet forventes at stå færdig i løbet af 2018. Det kan i den forbindelse oplyses at projektet fra statens side er underlagt en stram økonomisk ramme og administrationen har derfor stor fokus på den økonomiske styring af projektet, herunder på reservebeholdninger og tilpasningsmuligheder.

 

Regionsrådet godkendte på mødet i maj 2012 en investeringsbevilling på 26 mio. kr. til bygherreudgifter i perioden 2012-2014 forbundet med gennemførelse af det kvalitetsfondsfinansierede projekt "Det Nye Rigshospital."

 

Til den videre styring af det kvalitetsfondsstøttede byggeri på Rigshospitalet forventes der frem til 2018 at være et udgiftsbehov på forventet ca. 75 mio. kr. Der er således behov for regionsrådets godkendelse af en forhøjelse af den tidligere afgivne bevilling til afholdelse af bygherreomkostninger med yderligere 74,3 mio. kr., således at den samlede bevilling til bygherreudgifter fremover vil udgøre ca. 100 mio. kr.

 

mio. kr.

Anbefalet.

Charlotte Fischer (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

 

 

Godkendt.

 

Flemming Pless (A), Özkan Kocak (A), Charlotte Fischer (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Vagn Majland (A) og Vivian Heinola-Nielsen (B).

 

For at kunne etablere nødvejen og samtidig sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af arealerne, er det aftalt med Glostrup Kommune, at et mindre areal overføres fra kommunen til regionen. Med jordkøbet sikres en hensigtsmæssig linjeføring, plads til stier og mulighed for anlæggelse af ca. 38 flere parkeringspladser. Arealet forventes at udgøre ca. 1500 m2, men da den endelige vejføring og etablering af parkeringspladser ikke er fastlagt endnu, kan størrelsen på arealet ændre sig.

 

Kommunens pris på 260 kr. pr. m2 er fastsat af en af kommunen udpeget landinspektør med baggrund i den påtænkte anvendelse. Det svarer til ca. 400.000 kr. for hele arealet. Vurderingen ligger på niveau med kvadratmeterpriserne for de omkringliggende matrikler med lignende anvendelse.

 

Den endelig købesum vil afhænge af antallet af m2 i det endelige projekt og den samlede pris vil først kunne beregnes der.

 

Udredningen om Letbanen i Ring 3 fra 2013 var den indledende beskrivelse af letbaneprojektet, og er det dokument, der ligger til grund for Principaftalen mellem letbanens ejere. Siden udredningen fra 2013 er der foretaget en detaljering og verificering af udredningens skitseprojekt, som nu udmønter sig i dispositionsforslaget. Dispositionsforslaget skal ses i sammenhæng med VVM-redegørelsen, der er sendt i offentlig høring i maj, og forelægges forretningsudvalget den 9. juni og regionsrådet den 16. juni 2015.

Anbefalet.

Bodil Kornbek (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

 

Forretningsudvalgets beslutning den 9. juni 2015:

Anbefalet.

Charlotte Fischer (B), Lise Müller (F) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

 

 

Formanden satte forretningsudvalgets indstilling under afstemning:

 

For stemte: A (13), B (3), C (4), F (2), I (1), O (4), V (6) og Ø (5), i alt 38.

Imod stemte: Lene Kaspersen (C).

Undlod at stemme: 0.

I alt 39.

Indstillingen var herefter godkendt.

 

Lene Kaspersen ønskede følgende tilført protokollen:

”Jeg stemmer imod med begrundelsen, at da letbanen blev vedtaget af Amtsrådet i 0’erne, var det et fremskridt. I de forgangne år er busserne kommet på banen i et omfang, der gør, at de til fulde leverer varen. Hvis man i stedet for letbanen besluttede sig for BRT busser, ville man spare millioner og atter millioner i anlæg af banelegeme.”

 

Özkan Kocak (A), Charlotte Fischer (B), Martin Geertsen (V) og Per Roswall (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Vagn Majland (A) og Vivian Heinola-Nielsen (B).

 

Dispositionsforslaget udgør endnu et skridt på vejen til virkeliggørelse af en letbane i Ring 3. Målet er en letbane, som kan binde Hovedstaden sammen på tværs af S-togsfingrene, give passagererne et højklasset, effektivt kollektivt trafiksystem og fremme udviklingen i regionen. Dispositionsforslaget skal ses i sammenhæng med VVM-redegørelsen (Vurdering af Virkninger på Miljøet), som er sendt i offentlig høring i maj.

 

Dispositionsforslaget viser, at det vil være muligt at sikre fremkommeligheden for letbanen sammen med et rimeligt serviceniveau for den øvrige trafik. Det er uundgåeligt, at etableringen af letbanen reducerer fremkommeligheden for de øvrige trafikanter, og at dette nogle steder vil afstedkomme kødannelse og forsinkelser for bilister. Dette skyldes i særlig grad det forhold, at biltrafikken under alle omstændigheder må forventes at stige i de kommende år. Alene af den grund vil fremkommeligheden på Ring 3 blive reduceret i forhold til dagens situation. Der vil derfor i det videre arbejde blive foretaget en yderligere optimering med henblik på at mindske generne for de øvrige trafikanter mest muligt, og for samtidigt at sikre tilstrækkelig robusthed og dermed en pålidelig drift af letbanen. Letbanens fremkommelighed er afgørende for at opnå den forudsatte køretid på 55 minutter, som er forudsætningen for det forventede passagertal og dermed de forudsatte passagerindtægter.

 

Dispositionsforslaget viser, at det er muligt at etablere en teknisk velfungerende og driftspålidelig letbane i Ring 3, som kan blive til glæde for de mange passagerer, som vil bruge den. Det gælder også passagerer med særlige behov som for eksempel passagerer med barnevogne, handicappede og passagerer med cykler.

 

Ved seks S-togsstationer skabes der nye kollektive trafikkundepunkter, idet der her kan skiftes mellem letbanen, tog og busser. Dispositionsforslaget viser, hvordan skiftemulighederne på knudepunkterne bliver, så der sikres god sammenhæng i den kollektive transport langs letbanen.

 

I det videre arbejde er der en række tekniske spørgsmål, som skal besvares. Blandt andet skal letbanen sikres bedst muligt imod fremtidige klimaændringer, ligesom adgangsforhold m.v. ved de to store hospitaler i Glostrup og Herlev skal kunne fungere tilfredsstillende både i anlægsperioden, og når letbanen kommer i drift. Hertil kommer en række lokale hensyn, som har sat deres præg på den hidtidige proces, og som også skal varetages i det videre forløb. Varetagelsen af disse forhold i den videre proces vil blandt andet ske gennem udarbejdelse af forslag til anlægslov og et udbudsprojekt. I forbindelse med anlægslovforslaget, som skal bygge både på dispositionsforslaget og VVM-redegørelsen, vil der blive udarbejdet et opdateret anlægsbudget.

 

Desuden vil der på grundlag af VVM-processen skulle tages stilling til DTU alternativet. Endeligt tilvalg af DTU-alternativet, herunder etablering af to stationer, kan foretages efter at VVM-redegørelsen har været i offentlig høring, således at DTU-alternativet kan indgå i forslag til anlægslov.

 

Dispositionsforslaget retter sig især imod letbanens endelige udformning, funktionalitet og indpasning i omgivelserne. I en senere fase, når udarbejdelsen af udbudsmaterialet er længere fremme, vil der i et nært samarbejde med de enkelte kommuner og lokale myndigheder blive udarbejdet en mere detaljeret beskrivelse af tilrettelæggelsen af arbejdet i anlægsfasen. Dispositionsforslagets fremmeste funktion er således at sikre, at alle projektets forskellige elementer er afklaret hver især og indbyrdes, og særligt at de modstridende hensyn, som altid vil være indbygget i et stort infrastrukturprojekt, er identificeret og håndteret optimalt.

 

Letbaneselskabet (Metroselskabet som forretningsfører) har bedt om Region Hovedstadens godkendelse af dispositionsforslaget. Efter ejernes godkendelse vil dispositionsforslaget danne grundlag for udarbejdelse af anlægslov og af udbudsmateriale. Dette er en forudsætning for det videre arbejde.

 

Tidsplanen frem til vedtagelse af anlægslov er følgende:

 

Administrationen er i løbende dialog med regionens to hospitaler og psykiatrien i Herlev og Glostrup, med fokus på de særlige problematikker, der er omkring driften af regionens store virksomheder langs letbanestrækningen i letbanens anlægsperiode samt de udfordringer, der kan opstå under letbanens drift, såsom trafikal tilgængelighed og påvirkning af hospitalsdriften, fx i forhold til vibrationsfølsomt udstyr. På opfordring fra regionen har Letbaneselskabet etableret et Hospital-forum med deltagelse af Letbaneselskabet, Herlev og Glostrup hospitaler, Psykiatrisk Center Glostrup og regionens administration. Formålet med dette forum er gensidig information og koordinering af anlægsopgaver på hospitalerne med anlæg af letbanen i dens byggeperiode.

 

Dispositionsforslaget har været i intern høring i regionens administration, herunder hos Glostrup og Herlev hospitaler og Psykiatrisk Center Glostrup. Glostrup har ingen kommentarer til forslaget. Herlev Hospital har kommentarer af teknisk karakter med blandt andet fokus på adgangsforholdene ved hospitalet. Regionens samlede bemærkninger til forslaget er vedlagt i bilag 5.

 

Administrationen anbefaler at dispositionsforslaget godkendes med administrationens samlede bemærkninger af teknisk karakter, som har særlig fokus på forhold omkring adgangen og driften af hospitalerne/psykiatrien i letbanens anlægsperiode.

 

VVM-redegørelsen skal ses i sammenhæng med dispositionsforslaget, der er sendt i høring i ejerkredsen, jf den forudgående sag på dagsordenen. Et udkast til høringssvar er vedlagt som bilag 2.

Anbefalet.

Charlotte Fischer (B), Lise Müller (F), Martin Geertsen (V) og Anne Ehrenreich (V) deltog ikke i sagens behandling.

 

 

Formanden satte forretningsudvalgets indstilling under afstemning:

 

For stemte: A (13), B (3), C (4), F (2), I (1), O (4), V (6) og Ø (5), i alt 38.

Imod stemte: 0.

Undlod at stemme: Lene Kaspersen (C).

I alt 39.

Indstillingen var herefter godkendt.

 

Özkan Kocak (A), Charlotte Fischer (B), Martin Geertsen (V) og Per Roswall (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Vagn Majland (A) og Vivian Heinola-Nielsen (B).

Formålet med etablering af en letbane i Ring 3 er først og fremmest at styrke den kollektive trafik på tværs af regionen og byfingrene i Fingerplanen, og at skabe vækst i kommunerne og styrke udviklingen i Hovedstadsregionen. Etablering af en letbane langs Ring 3 fra Lundtofte til Ishøj vil byde på miljøvenlig transportform på tværs af Hovedstadens byfingre. En letbane vil kunne fungere som katalysator for udviklingen af en række byområder og stationer i de involverede kommuner. Der kommer 27 nye letbanestationer (28, hvis DTU-alternativet vælges).

 

Anlægsprocessen for letbanen forventes at vare mellem tre og fire år, fra ultimo 2016 til 2020/2021, og vil uundgåeligt medføre en række miljøpåvirkninger, som kan indebære gener for de berørte naboer til projektet, herunder regionens hospitaler i Glostrup og Herlev samt Psykiatrisk Center Glostrup, og for trafikanterne på Ring 3. Imidlertid må det tages i betragtning, at letbanen etableres i en eksisterende trafikkorridor, som allerede er trafikalt svært belastet, og hvor der i forvejen er ganske meget støj. Endvidere er de naturværdier, der berøres, i forvejen påvirket af nærheden til eller placeringen i en trafikkorridor. Til gengæld fremgår det af VVM-redegørelsen, at der - når letbanen først er anlagt - forventes en vis overflytning af bl.a. biltrafik til letbanen, ligesom en del bilister forventes at vælge andre trafikårer end Ring 3.

 

VVM processen blev indledt med en første offentlighedsfase i form af en for-høring sidste forår, hvor der indkaldtes idéer og forslag til, hvad der skulle undersøges i VVM-redegørelsen. Der indkom i alt 31 høringssvar, som miljø- og trafikudvalget og forretningsudvalget blev orienteret om i november 2014. Den 24. marts 2015 fik miljø- og trafikudvalget et udkast til en VVM-redegørelse i høring, som led i en intern høring i ejerkredsen. Miljø- og trafikudvalget tog udkastet til VVM-redegørelse til efterretning. Regionens samlede bemærkninger af teknisk karakter til VVM-udkastet blev efterfølgende fremsendt til Letbaneselskabet.

 

Transportministeriet har nu udsendt et forslag til VVM-redegørelse i offentlig høring. VVM-redegørelsen indledes med et "Ikke-teknisk resumé" på 15 sider som er vedlagt som bilag 1. Hele VVM-redegørelsen, som er på 402 sider, kan hentes i sin fulde længde fra Transportministeriets hjemmeside, http://www.trm.dk/da/publikationer/2015/vvm-ring-3 og kan rekvireres i papirform i sekretariatet.

 

Det forslag til VVM-redegørelse, som nu foreligger, tager udgangspunkt i lov om en letbane på Ring 3, hvor linjeføringen, placeringen af stationer og af kontrol- og vedligeholdelsescenter er fastlagt. Parallelt med udarbejdelsen af VVM-redegørelsen har Letbaneselskabet - med Metroselskabet som forretningsfører - udarbejdet et dispositionsforslag for letbaneprojektet. Dispositionsforslaget indeholder en detaljering af det projekt, der blev skitseret i Udredningen af marts 2013 og som dannede grundlaget for Principaftalen mellem stat, region og kommuner og for Lov om letbane på Ring 3. Dispositionsforslaget er parallelt med VVM-redegørelsen i intern høring i ejerkredsen, og forelægges i den foregående sag på dagsordenen.

 

VVM-redegørelsen er således suppleret af dispositionsforslaget, som indeholder en mere detaljeret beskrivelse af bl.a. letbanens funktionalitet og tekniske opbygning, af den fremtidige betjening af vejtrafikken, af de fremtidige stationer samt af by- og landskabsrum.

 

Ved vurderingerne i VVM-redegørelsen er der fokuseret på de væsentligste påvirkninger fra et stort og omfattende anlægsprojekt. Ved den efterfølgende detailprojektering og tilrettelæggelse af anlægsarbejdet vil der være fokus på at reducere risikoen for potentielle miljøpåvirkninger gennem optimeringer. Herved vil en række effekter kunne mindskes. Det vil dog ikke kunne undgås, at anlægsarbejdet vil give anledning til gener.

 

De væsentligste miljøpåvirkninger i anlægsfasen:

Under detailprojekteringen af letbanen vil forebyggelse af støj og vibrationer indgå i arbejdet. Landskabelige og visuelle konsekvenser ved etablering af så stort et infrastrukturprojekt er uundgåelige, men vil samtidig give mulighed for etablering af nye markante byrum.

 

De væsentligste påvirkninger i driftsfasen:

Selvom etablering og drift af en ny letbane i Ring 3 uundgåeligt medfører konsekvenser for miljøet, der på nogle områder vil være negative, vurderes det samlet set, at der er tale om acceptable påvirkninger - også set i lyset af de forbedringer af den samlede kollektive trafik, som letbanen medfører.

 

I forbindelse med forhandlinger om ændret linjeføring ved DTU har regionsrådet bemyndiget regionsrådsformanden til at indgå aftale med de øvrige interessenter om ændring af linjeføring og ekstra station på DTU-området inden for en fastlagt økonomisk ramme for regional medfinansiering. Regionen er i forhandlinger med Transportministeriet og Lyngby-Taarbæk Kommune om medfinansiering af tilkøb af den alternative linjeføring ved DTU på denne baggrund, jf. herved formandsmeddelelse nr. 4 til forretningsudvalgets møde den 7. april 2015.

 

 

Administrationen er i løbende dialog med regionens to hospitaler i Glostrup og Herlev og med Region Hovedstadens Psykiatri, med fokus på de særlige problemstillinger, der er omkring driften af regionens store virksomheder langs letbanestrækningen, såvel i letbanens anlægsperiode som under letbanens drift, såsom trafikal tilgængelighed og påvirkning af hospitaldriften, fx i forhold til vibrationsfølsomt udstyr. I forlængelse af den dialog har Letbaneselskabet etableret et Hospitals-forum med deltagelse fra Herlev og Glostrup hospitaler, Psykiatrisk Center Glostrup og regionens administration. Formålet med dette forum er gensidig information og koordinering af anlægsopgaver på hospitalerne med anlæggelsen af letbanen i dens byggeperiode. Dialogen med Letbaneselskabet herom indgår i grundlaget for det udkast til regionens høringssvar til VVM-redegørelsen, som er vedlagt som bilag 2.

 

VVM-redegørelsen har været i intern høring i regionens administration, herunder hos Rigshospitalet og Glostrup Hospital, Herlev og Gentofte hospitaler og Psykiatrisk Center Glostrup. Herlev og Gentofte hospitalers kommentarer af teknisk karakter til VVM-redegørelsen er indarbejdet i regionens samlede bemærkninger til VVM-redegørelsen i udkastet til høringssvar.

 

Administrationen anbefaler at VVM-redegørelsen for letbanen i Ring 3 tages til efterretning med administrationens samlede bemærkninger af teknisk karakter i udkastet til høringssvar, som har særlig fokus på forhold omkring adgangen og driften af hospitalerne/psykiatrien i letbanens anlægs- og driftsperiode.

Anbefalet.

Charlotte Fischer (B), Lise Müller (F), Anne Ehrenreich (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

 

 

Godkendt.

 

Özkan Kocak (A), Charlotte Fischer (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Vagn Majland (A) og Vivian Heinola-Nielsen (B).

Af Principaftalen fremgår også, at den sidste mulighed – 375 mio. kr. – skal forelægges ejerne til særskilt godkendelse.

 

Bestyrelsen for Ring 3 Letbane I/S foreslår fremrykning af de 110 mio. kr. til igangsætning af bl.a. ledningsomlægninger i marken, således som der er åbnet mulighed for i Principaftalen (jf. indstillingens 1. at-punkt).

 

I Principaftalens udbudsstrategi er det oprindeligt forudsat, at ombygning/anlæg af veje og broer skulle udbydes samlet som totalentreprise.

 

Både de indhentede erfaringer fra de øvrige letbaneselskaber og fra Vejdirektoratet samt undersøgelserne af markedssituationen peger på betydelige svagheder i denne strategi. Der er således en væsentlig risiko for en meget svag konkurrence om udbuddet. En samlet anlægskontrakt for hele vejstrækningen vurderes således på den ene side at være for stor til selv relativt store entreprenørfirmaer, og på den anden side uinteressant for de rigtigt store internationale entreprenørkonsortier, fordi den rummer en betydelig andel af ombygning af eksisterende veje og især broer. Dette indebærer en risiko for højere anlægspriser.

 

Samtidig indebærer udbudsformen en risiko for, at de entreprenører, der måtte afgive tilbud, vil kræve en relativt stor ekstrabetaling for at påtage sig risikoen, især i forbindelse med ombygning af broer og andre komplicerede anlægselementer.

 

Letbaneselskabets bestyrelse har derfor drøftet, hvorledes disse risici kan imødegås, og er kommet frem til, at dette bedst kan ske ved en opdeling af anlægsprojektet i to-tre vejanlægskontrakter (totalentreprise) og et antal detailprojekterede mindre kontrakter for broer og andre komplicerede arbejder. Det er bestyrelsens vurdering, at denne fremgangsmåde sandsynligvis vil øge antallet af potentielle tilbudsgivere, skærpe konkurrencen, fjerne en del af entreprenørens risikopræmie og mindske risikoen for ekstrakrav i anlægsperioden samt i højere grad give mindre virksomheder mulighed for at byde på anlægsopgaverne. Bestyrelsen for Ring 3 Letbane I/S har på sit møde den 9. april 2015 drøftet den overordnede udbudsstrategi for letbanen, og er nået frem til en overordnet udbudsstrategi, der vil have en række fordele for anlægget af Ring 3 Letbanen (bilag 3). Bestyrelsens foretrukne udbudsstrategi afviger imidlertid fra den i Principaftalens forudsatte strategi.

 

Den af bestyrelsen foretrukne udbudsstrategi forudsætter, at en større andel af anlægsomkostningerne end forudsat fremrykkes til før ejernes endelige beslutning om gennemførelse af letbanen. Det skyldes, at denne udbudsstrategi forudsætter, at en række arbejder skal udføres som enkeltentrepriser i stedet for som samlede entrepriser, hvilket indebærer et større tidsforbrug, hvorfor der er behov for at fremrykke arbejder for 100 mio. kr. Bestyrelsen kan derfor kun træffe beslutning om den foretrukne udbudsstrategi, hvis ejerne godkender en fremrykning af en del af anlægsomkostningerne. Bestyrelsens foretrukne mulighed er nu at anvende 475 mio. kr. forud for ejerbeslutningen om at anlægge letbanen. De 100 mio. kr. ekstra er således relateret til en anden udbudsstrategi end oprindeligt forudsat i Principaftalen.

 

På den baggrund anbefaler bestyrelsen, at ejerne godkender, at der – ud over de allerede afsatte 265 mio. kr. – sker en fremrykning af 100 mio. kr. til gennemførelse af den foretrukne udbudsstrategi, herunder åbning af muligheden for at mindre virksomheder kan byde på anlægsopgaverne (jf. indstillingens 2. og 3. at-punkt). Fremrykningen vil betyde, at der vil være anvendt i alt 475 mio. kr. inklusiv udgifter til ledningsarbejder på 110 mio. kr. inden ejerne træffer den endelige beslutning om gennemførelse af letbanen på grundlag af et udbud. Dette indebærer, at ejernes risiko, hvis letbaneprojektet helt opgives, vil være større end forudsat. Derimod har fremrykningen ingen indflydelse på de samlede anlægsomkostninger eller på tidsplanen for åbning af letbanen for passagerdrift. En fremrykning påvirker heller ikke den allerede aftalte tilrettelæggelse af ejernes betalinger til selskabet.

 

Region Hovedstadens andel af de 475 mio. kr. er 26 % eller 123,5 mio. kr.

 

Fremrykningen har ingen betydning hverken for den samlede anlægsperiode eller for de samlede anlægsomkostninger. Forskellen er alene, at ejerne har investeret et større beløb, inden den endelige beslutning om gennemførelse af letbanen træffes. Til gengæld er det bestyrelsens vurdering, at risikoen for ekstraomkostninger og forsinkelser i anlægsperioden reduceres.

 

Fremgangsmåden vil medføre, at Letbaneselskabet skal føre et mere aktivt tilsyn med grænsefladerne mellem de forskellige entreprenører.

 

Letbaneselskabets bestyrelse har anmodet om så vidt muligt at modtage ejernes godkendelse af den nødvendige fremrykning af anlægsomkostningerne senest ved udgangen af juni 2015. Indtil da vil selskabet - uden at forsinke projektet - kunne tilrettelægge arbejdet, således at såvel den oprindelige udbudsstrategi som den nu foreslåede udbudsstrategi kan gennemføres.

 

Letbane- og Metroselskabet har allerede haft indledende diskussioner om klausuler i letbaneregi, da det er et meget højt prioriteret område for letbanens bestyrelse og letbanens ejere. I den anledning har regionens administration gjort Letbane- og Metroselskabet opmærksom på regionsrådets holdning til de overordnede principper for anvendelse af arbejdsklausuler og sociale klausuler i udbud og kontrakter for regionens bygge- og anlægsopgaver.

 

Administrationen har således overfor Letbane- og Metroselskab udtrykt, at det må forudsættes, at Letbaneselskabet anvender sociale klausuler (arbejdsklausuler og praktikantordningen) med principper, som ikke er ringere end klausuler, som regionsrådet besluttede den 17. juni 2014 om retningslinjer for brug af arbejdsklausuler for bygge- og anlægsopgaver i Region Hovedstaden.

 

Metroselskabet er i øjeblikket i gang med en større gennemgang af selskabets egne klausuler med henblik på at kunne give de to bestyrelser, Letbaneselskabets og Metroselskabets, det bedst mulige beslutningsgrundlag for fremtidige udbud. Beslutningen om hvad der præcis skal indgå i udbudsmaterialet vil dog først foreligger på et senere tidspunkt. Metroselskabets administration har tilkendegivet overfor de to bestyrelser, at de i den forbindelse gerne vil inddrage de erfaringer, Metroselskabet og andre offentlige bygherrer gør sig i løbet af det kommende år. Letbane- og Metroselskabet ønsker på den baggrund at indgå i dialog med regionen om regionens erfaringer på dette område.

 

Begrundelsen for indstillingen er, at den af bestyrelsen anbefalede overordnede udbudsstrategi, forventes at indebære en væsentligt bedre konkurrencesituation og dermed alt andet lige en mere konkurrencedygtig pris og kvalitet, samt at detailprojekteringen af de komplicerede dele af anlægsopgaverne vil kunne nedbringe risikoen for ekstraomkostninger i anlægsperioden. Bestyrelsens forslag til en ny udbudsstrategi giver, udover mulighed for at opdele udbuddet af hensynet til øget konkurrence, også mulighed for at tilgodese ønsker om at også mindre virksomheder skal kunne byde på opgaven – hvilket også forventes at give en øget konkurrence.

 

Administrationen kan derfor anbefale Ring 3 Letbane I/S bestyrelses forslag om fremrykning af henholdsvis 100 mio. kr. og 110 mio. kr., i alt 210 mio. kr., således at der vil være anvendt 475 mio. kr., inden ejerne træffer den endelige beslutning om gennemførelse af letbanen på grundlag af et udbud.

Ad 1: Udvalget tog orienteringen til efterretning.

Ad 2: Udvalget godkendte indstillingen. Brevet, som sendes til de berørte kvinder, er vedlagt som bilag.

Ad 3: Udvalget indstiller til forretningsudvalget og regionsrådet, at alle kvinder, der er blevet forsinket indkaldt, informeres ud fra de faglige retningslinjer, uafhængig af forsinkelsens varighed.

 

Anbefalet.

Charlotte Fischer (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

 

 

Godkendt.

 

Özkan Kocak (A), Charlotte Fischer (B), Carsten Scheibye (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Vagn Majland (A) og Vivian Heinola-Nielsen (B).

Med indførelsen af kræftplan II blev det besluttet, at regionerne hvert andet år skal tilbyde mammografiscreening til kvinder mellem 50-69 år. Screeningsintervallet er i de kliniske retningslinjer fastsat til 24 mdr. (+/- 3 mdr.), og det skal derfor tilstræbes, at der maksimalt er 2 år og 3 måneder mellem den enkelte kvindes screeninger.

 

Tredje regionale screeningsrunde blev gennemført på 2 år og 4 måneder. Årsagerne til forsinkelsen er dels, at screeningspopulationen i regionen er steget med 6 % (fra ca. 194.000 til 205.000) siden opstart af screeningsprogrammet, og dels at et stigende antal kvinder har deltaget i screeningsprogrammet. I 3. screeningsrunde deltog 80 % af de inviterede kvinder, hvilket er en stigning på 8 procentpoint i forhold til 2. screeningsrunde. Som følge af stigningen i både målgruppe og deltagelsesprocent blev der gennemført 11.470 flere screeninger i 3. runde sammenlignet med 2. runde.

 

Det store pres på screeningsklinikkerne og forsinkelsen i løbet af 3. runde har betydet, at ikke alle kvinder blev inviteret til screening inden for 2 år og 3 måneder i forhold til deres screening i 2. runde. En for sen invitation til screening kan have medført en forsinket diagnostik og behandling for de kvinder, som har fået konstateret brystkræft i 3. runde.

Kvinder med brystkræft som har været indkaldt for sent til screening

Efter afslutningen af 3. screeningsrunde blev der udarbejdet en opgørelse som viste, at 935 kvinder fik konstateret brystkræft i forbindelse med deres screening i 3. runde.

 

Administrationen har i nedenstående tabel opgjort, hvor mange af de 935 kvinder med en brystkræftdiagnose, som har været inviteret for sent til screening.

 

 

Opgørelsen viser, at ud af de 935 kvinder med en brystkræftdiagnose i 3. runde, er 381 kvinder inviteret til screening inden for det fastsatte tidsinterval, og der har dermed været under 2 år og 3 mdr. siden deres screening i 2. runde. I alt er 432 kvinder med en brystkræftdiagnose for sent indkaldt til screening. Heraf er 213 kvinder forsinket under 1 måned, mens 219 kvinder har været mere end 1 måned forsinket. Endvidere er 122 kvinder frasorteret, da de først blev indrullet i screeningsprogrammet i 3. runde og således ikke har modtaget et tilbud om screening for sent.

 

Udover de kvinder, som har været inviteret for sent og fået konstateret brystkræft i forbindelse med deres screening i 3. runde (432 kvinder), vil der også være kvinder, som har fået konstateret brystkræft uden om screeningsprogrammet (fx via henvisning fra egen læge) på et tidspunkt, hvor de burde have været indkaldt til screening. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt en opgørelse over antallet af disse kvinder, men det forventes ikke at være et stort antal. Administrationen er i gang med at klarlægge og identificere, hvilke kvinder det drejer sig om.

 

Alle patienter er omfattet af en offentlig erstatningsordning, og det er Patienterstatningens opgave at sikre, at patienter får den erstatning, de er berettiget til efter loven. I denne sag omkring forsinkelse i screeningsprogrammet for brystkræft har administrationen været i dialog med Patienterstatningen og nedenfor præsenteres klage- og erstatningsmulighederne nærmere.

 

Den relevante bestemmelse i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet er § 20, stk. 1, nr. 1, hvor det hedder:

 

Hvis forsinket diagnosticering af en kræftsygdom indebærer, at patientens overlevelsesprognose bliver forringet, og den erfarne specialist kunne have undgået forsinkelsen, så er patienten berettiget til erstatning.

 

Herfra gælder dog en væsentlig undtagelse, som ligger i ordene ”under de i øvrigt givne forhold”. Hvis en forsinkelse skyldes ressourcemæssige begrænsninger (penge, personale og udstyr etc.), så udløser en eventuel skade som følge af forsinkelsen ikke erstatning. Ressourcemæssige begrænsninger og manglende kapacitet kan ikke i sig selv begrunde erstatningsansvar. Det er ikke lovens intention at kompensere for de ressourcemæssige rammer, som den pågældende specialist arbejder under.

 

Patienterstatningen har i brev af 12. januar 2015 til Region Hovedstaden (vedlagt som bilag) oplyst, at Patienterstatningen vurderer, at forsinkelsen i screeningsprogrammet skyldes ressourcemæssige begrænsninger. De kvinder, der er indkaldt for sent til screening, er derfor ikke berettiget til erstatning efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Patienterstatningen har oplyst, at de derfor vil afvise anmeldelser fra kvinderne, men at de vil opkræve almindeligt administrationsgebyr fra regionen for hver anmeldelse (ca. 12.500 kr. pr. anmeldelse).

 

Patienterstatningen har i en anden sammenhæng meddelt regionerne, at en forsinkelse på op til 30 dage ved diagnosticering af brystkræft ikke med overvejende sandsynlighed medfører en ændring af overlevelsesprognosen eller behandlingsstrategien (brev af den 10. februar 2015 er vedlagt som bilag). Patienterstatningen afviser sådanne sager, fordi patienten ikke med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade som følge af den forsinkede diagnosticering, men også her vil de opkræve administrationsgebyr fra regionen for hver anmeldelse (ligeledes ca. 12.500 kr. pr. anmeldelse).

 

Patienterstatningen har tilbudt - mod betaling - at afgive vejledende udtalelser og vurdere, om kvinderne er påført en skade og ville være berettiget til erstatning, hvis der ikke havde foreligget ressourcemæssige begrænsninger.

 

Administrationen kan ikke anbefale, at det politisk besluttes at udbetale erstatning i visse typer af patienterstatningssager, hvor Patienterstatningen har vurderet, at betingelserne for at yde erstatning ikke er opfyldt (erstatning pr. kulance). Dels er det fornødne lovgrundlag til at udbetale erstatning ikke til stede, og dels vil en ulovhjemlet begunstigelse af enkelte patientgrupper, som er påført en skade, uden at betingelserne for at yde erstatning er opfyldt, udgøre en forskelsbehandling, som kan være i strid med den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning.

 

Det er ikke muligt at sige, hvad en eventuel erstatning konkret vil andrage, idet hver enkelt patients skade skal vurderes individuelt. Generelt om erstatningsbeløb i forbindelse med forsinket diagnosticering af kræftsygdomme kan dog siges, at hvis diagnoseforsinkelsen har medført en forringelse af patientens statistiske overlevelsesprognose, kan der tilkendes en godtgørelse for varigt mén på op til 10 % (ca. 80.000 kr.). Hvis patienten senere udvikler uhelbredelig kræft, opstår spørgsmålet, om udviklingen af uhelbredelig kræft/dødsfald med overvejende sandsynlighed skyldes diagnoseforsinkelsen eller er en følge af selve kræftsygdommen. Patienterstatningen indhenter typisk eksterne speciallægevurderinger med prognostiske vurderinger om dødsrisikoen på det tidspunkt, hvor diagnosen blev stillet, sammenholdt med hvordan dødsrisikoen ville have været på samme tidspunkt, hvis behandlingen var iværksat rettidigt. Hvis diagnoseforsinkelsen står for den største del af den samlede dødsrisiko, er det overvejende sandsynligt, at udviklingen af uhelbredelig kræft/dødsfaldet er forårsaget af diagnoseforsinkelsen. I så fald kan der være tale om meget store erstatningsbeløb, da patienterne i den situation kan tilkendes godtgørelse for varigt mén på op til 100 %, erstatning for 100 % tab af erhvervsevne, ligesom de efterladte vil være berettiget til erstatning for tab af forsørger.

 

Det anbefales, at de berørte kvinder orienteres om deres erstatningsmuligheder. Det er dog vurderingen, at det vil være nødvendigt at gøre kvinderne opmærksom på Patienterstatningens vurdering om, at de som følge af ressourcemæssige grunde i screeningsprogrammet forventeligt ikke er berettiget til erstatning.

 

Administrationen udarbejder et forslag til brev til de berørte kvinder.

 

Der er behov for at beslutte, om der bør tages kontakt til de kvinder, som er indkaldt med en forsinkelse på op til 30 dage, da Patienterstatningen i anden sammenhæng har oplyst, at disse sager vil blive afvist, da patienten ikke med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade.

 

For at undgå fremtidige forsinkelser i screeningsprogrammet er der tilført ekstra økonomiske ressourcer til at screene den øgede screeningspopulation. Det forventes, at tilførslen af disse midler vil være tilstrækkeligt til, at kvinderne i løbet af 4. runde kan inviteres rettidigt til mammografiscreening, og at der fremadrettet kan undgås forsinkelser i screeningsprogrammet.

 

På individniveau vil der formentlig være kvinder, som i 4. runde er inviteret for sent, da det efter tilførelsen af ekstra økonomiske ressourcer tager tid at sikre den tilstrækkelige kapacitet til at screene alle kvinder i målgruppen indenfor maksimalt 2 år og 3 måneder. Derfor vil der også være kvinder, som i 4. runde diagnosticeres med cancer og har været inviteret for sent til screening. Beslutningen om at orientere de berørte kvinder vil derfor kræve en lignende opgørelse fremover, for at alle kvinderne i screeningsprogrammet behandles liges.

 

 

De økonomiske omkostninger udgør administrationsbidrag for sagsbehandlingen i de sager, som anmeldes over for Patienterstatningen, hvilket udgør ca. 12.500 kr. pr. anmeldt sag. Administrationen arbejder, som beskrevet, på at identificere alle kvinder, som har været berørt af en for sen invitaion til screening. Hvis eksempelvis 300 kvinder vælger at anmelde deres sag til Patienterstatningen, når de er informeret om forsinkelsen, vil det alene i administrationsgebyr komme til at koste regionen 3.750.000 kr.

 

Det fremgår af regionsrådets beslutning, at der i 2015 afsættes 23 mio. kr. frem til understøttelse af initiativer, der følger af sundhedsaftalen 2015-2018. Heraf har regionsrådet ligeledes på mødet den 19. maj 2015 udmøntet 0,76 mio. til den præhospitale virksomhed til projekt vedr. socialiance. Ikke disponerede midler i 2015 udgør dermed 22,2 mio. kr.

 

I 2016 og frem er der årligt afsat 35 mio. kr. til understøttelse af initiativer, der følger af sundhedsaftalen 2015-2018

 

I denne mødesag beskrives administrationens forslag om udmøtning af midler i 2015 til understøttelse af initiativer, der følger af sundhedsaftalen 2015-2018.

Anbefalet, idet udvalget bemærker, at ordet 'varige' midler bør udgå i forbindelse med allokering af midler til hospitalerne til arbejdet med understøttelse af tidligere fremsendelse af epikriser.

 

Anbefalet, idet forretningsudvalget tilslutter sig anbefalingen fra udvalget vedrørende tværsektorielt samarbejde om, at der ikke gives varige bevillinger fra de centralt afsatte midler til det sammenhængende sundhedsvæsen.

Charlotte Fischer (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

 

 

Godkendt.

 

Leila Lindén (A), Özkan Kocak (A), Charlotte Fischer (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Vagn Majland (A) og Vivian Heinola-Nielsen (B).

 

Det fremgår af regionsrådets beslutning, at der i 2015 afsættes 23 mio. kr. frem til understøttelse af initiativer, der følger af sundhedsaftalen 2015-2018. Heraf har regionsrådet ligeledes på mødet den 19. maj 2015 udmøntet 0,76 mio. til den præhospitale virksomhed til projekt vedr. socialiance. Ikke disponerede midler i 2015 udgør herefter 22,2 mio. kr.

 

I 2016 og frem er der årligt afsat 35 mio. kr. til understøttelse af initiativer, der følger af sundhedsaftalen 2015-2018

 

Endvidere fremgår det af regionsrådets beslutning, at Udvalget vedr. Tværsektorielt samarbejde skal drøfte forslag til udmøntning af budgetmidler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen i 2015 på udvalgets møde den 26. maj 2015 med henblik på efterfølgende godkendelse i Forretningsudvalget og Regionsrådet.

 

Sundhedsaftalens implementeringsplan for 2015 består af i alt 34 indsatser.

En række af disse indsatser er finansieret i 2015, idet der tidligere er allokeret budgetmidler til arbejdet med indsatserne. Andre indsatser forventes helt eller delvist finansieret via statslige puljer – det gælder fx indsats 50 i sundhedsaftalens implementeringsplan for 2015 vedr. styrkelse af den tidlige opsporing i almen praksis af borgere med KOL og astma hos børn.

 

For en række andre indsatser gælder, at der kun er mindre finansieringsbehov i 2015, idet der er et stort fokus på forarbejder. Herudover blev det i forbindelse med sundhedskoordinationsudvalgets godkendelse af implementeringsplanen for 2015 aftalt med kommunerne, at implementeringsplanen for 2015, så vidt muligt, skulle være udgiftsneutral. Samlet set betyder dette, at der er mindre finansieringsbehov i 2015 sammenlignet med det finansieringsbehov, der forventes for de kommende år.

Administrationen har inddraget hospitalerne i vurdering af hvilke indsatser, der har et finansieringsbehov i 2015. På baggrund heraf er der vurderet behov for udmøntning af midler i 2015 til at understøtte 18 af de i alt 34 indsatser i implementeringsplanen for 2015.

 

På baggrund af hospitalernes input foreslår administrationen, at der i alt udmøntes 10,4 mio. kr. til arbejdet med sundhedsaftalen i 2015. Heraf foreslås 9,0 mio. kr. udmøntet til hospitalerne og 1,4 mio. kr. foreslås udmøntet til regionsadministrationen. Midlerne skal understøtte arbejdet med nedenstående indsatser.

 

 

 

Hovedparten af de indsatser, der startes op i 2015 skal videreføres i 2016 og frem. Der er derfor også foretaget et skøn over finansieringsbehovet efter 2015 for disse indsatser. Vurderingerne af finansieringsbehovet for 2016 og frem må imidlertid tages med forbehold, idet mange af indsatserne på nuværende tidspunkt er beskrevet på et ret overordnet niveau. Der skal derfor ske en konkretisering af indsatserne inden der kan fremlægges konkrete forslag om budgetudmøntning for 2016 og frem.

 

Herudover kan særligt fremhæves, at der fra hospitalerne har været fremsat ønske om allokering af varige driftsmidler til arbejdet med understøttelse af tidligere fremsendelse af epikriser (indsats 61). Der foreligger imidlertid endnu ikke konkrete forslag, der kan danne ramme om en indstilling om udmøntning af varige budgetmidler til at understøtte denne indsats. Administrationen forslår derfor, at stillingtagen til udmøntning af eventuelle varige driftsmidler til området træffes til efteråret.

 

Endvidere skal fremhæves, at der er en række indsatser som opstartes i 2015, men hvor finansieringsbehovet først forventes i 2016. Som det fremgår af vedlagte bilag drejer det sig om indsats 2 vedr. telemedicin og indsats 9 vedr. differentierede tilbud til sårbare borgere. For disse indsatser gælder ligeledes, at indsatserne skal konkretiseres inden der foretages en konkret vurdering af finansieringsbehov for 2016 og frem.

 

Der vil så vidt muligt ske en konkretisering af alle indsatser, der er startet op i 2015, inden der i efteråret skal fremlægges forslag til udmøntning af midler til arbejdet med sundhedsaftalen for 2016.

 

Denne mødesag indbærer, at puljen til understøttelse af initiativer, der følger af sundhedsaftalen 2015-2018, i 2015 i alt udmøntes 9,0 mio. til hospitalerne og 1,4 mio. kr. til regionsadministrationen til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen i 2015 inden for de i sagsfremstillingen nævnte indsatsområder.

 

Til de enkelte hospitaler udmøntes som følger:

 

 

Budgettet udmøntes i forbindelse med 3. økonomirapport for 2015

 

Rest i puljen for 2015 udgør herfter 11,80 mio. kr.

 

Spørgsmålet blevet besvaret.

 

Flemming Pless (A), Özkan Kocak (A), Charlotte Fischer (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Vagn Majland (A) og Vivian Heinola-Nielsen (B).

 

Denne sag anmoder på baggrund af en specifikation af aktiviteterne om frigivelse af 50 mio. kr. til anvendelse i 2015.

Anbefalet.

Charlotte Fischer (B) deltog ikke i sagens behandling.

 

Anbefalet.

Charlotte Fischer (B), Kenneth Kristensen Berth (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

 

 

Godkendt.

 

Flemming Pless (A), Özkan Kocak (A), Charlotte Fischer (B) og Martin Geertsen (V), deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Vagn Majland (A) og Vivian Heinola-Nielsen (B).

 

I det følgende er beskrevet de aktiviteter, der planlægges gennemført i 2015.

 

Fællesregionalt samarbejde
Det forpligtende fællesregionale samarbejde omhandler gennemførelsen af projekter i regi af de regionale og nationale it-strategier med de tilhørende strategiske pejlemærker hos hhv. Regionernes Sundheds-It (RSI) og Nationale Sundhedsstrategi (NSI). Derudover forventes midlerne anvendt til finansiering af gennemførelsen af videreførte projekter fra tidligere år.

 

 

 

Øvrige konsolideringsprojekter
De resterende cirka 28 mio. kr. anmodes frigivet til følgende aktiviteter.

 

RIS/PACS-projektet
Jævnfør fortrolig mødesag til Regionsrådet den 16. september 2014 er der efter et omfattende afklaringsforløb af RIS/PACS-projektet identificeret et behov for en tillægsbevilling på i alt 11,2 mio. kr. i 2015 og 2016, hvoraf 8,6 mio. kr. udgør behovet i 2015.

 

Anlægsreserve til Sundhedsplatformen
Jævnfør Regionsrådssag 14. april 2015 pkt. 5 ”Sundhedsplatformen – ændret økonomi” skal CIMT afsætte en anlægsreserve 2015 – 2017 på i alt 19,5 mio. kr., hvoraf 3,8 mio. kr. skal afsættes i 2015. Disse midler skal jævnfør sagen - såfremt reserven udmøntes - reserveres inden for den eksisterende bevilling på it-strategien.

 

Etablering af ny struktur for laboratoriefunktion
Regionsrådet besluttede den 23. september 2014 en ny struktur for laboratoriefunktionen i regionen, herunder nedlæggelse af Region Hovedstadens Elektive Laboratorium (RHEL), hvor laboratorie- og analysefunktionen fremover varetages af hospitalernes laboratorier og fordeles svarende til de medicinske optageområder. Det var forventningen at den nye struktur var gennemført pr. 1. januar 2016. I sagen blev der gjort opmærksom på, at der udestod en nærmere opgørelse af eventuelle etableringsudgifter.

 

Etableringen af denne nye struktur forudsætter bl.a. omlægning af en række it-systemer (fx Labka), flytning af medicoudstyr og tilpasning af regionens it-infrastruktur. Det estimeres på nuværende tidspunkt at dette arbejde, udover interne projektomkostninger til etableringen, beløber sig til cirka 20 mio. kr., hvoraf 4 mio.kr. finansieres af en overført pulje fra 2014, som var afsat til funktionalitetsforbedringer i Labka. Der er tale om et foreløbigt estimat, som vil blive mere præcist i takt med at scope og løsninger fastlægges endeligt medio 2015.

 

Der søges om frigivelse af midlerne af hensyn til at kunne påbegynde etableringen af den nye struktur nu.

Anbefalet.

Charlotte Fischer (B) deltog ikke i sagens behandling.

 

Anbefalet.

Charlotte Fischer (B), Kenneth Kristensen Berth (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

 

 

Godkendt.

 

Flemming Pless (A), Özkan Kocak (A), Charlotte Fischer (B), Mette Abildgaard (C) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Vagn Majland (A) og Vivian Heinola-Nielsen (B).

 

En informationssikkerhedspolitik (i det følgende benævnt som "Ramme for informationssikkerhed") har til formål at sikre, at der i organisationen etableres, implementeres og vedligeholdes et ledelsessystem for informationssikkerhed. Rammen skal blandt andet sikre placering af det overordnede ansvar samt de overordnede krav og retningslinjer for beskyttelse af regionen data, således at dette sker i overenestemmelse med principperne om fortrolighed, integritet og tilgængelighed.

 

Region Hovedstadens ramme for informationssikkerhed skal godkendes af den øverste politiske ledelse. I 2007 godkendte Regionrådet den seneste version af dokumentet.

Ifølge best practice skal politikken revideres med jævne mellemrum, hvilket også er bemærket i forbindelse med regionens seneste it-revision. Der er derfor foretaget en gennemgang og ajourføring af dokumentet. De væsentligste ændringer er at:

Ændringerne i dokumentet er i overensstemmelse med ”Regionernes politiske linje for informationssikkerhed” som blev vedtaget i januar 2015.

 

Ultimo 2014 blev der lanceret en informationssikkerhedsquiz på intranettet. Quizzen var samtidig startskud til awareness kampagnefremstødet ”Er du sikker?”

Kampagnen er for alvor gået i luften medio april med udsendelse af 6 plakater til alle afdelinger og centre i hele Region Hovedstaden. Plakaterne følges bl.a. op med:

Hovedbudskaberne i awareness kampagnen er:

Formålet med kampagnen er at minde regionens medarbejdere om at bruge den sunde fornuft og gøre det rigtige, når vi i hverdagen passer på borgernes og medarbejdernes data, regionens udstyr og netværk.

Kampagnen løber henover 2015. Det forventes at der efterfølgende løbende sker awareness tiltag til kontinuerligt at sikre medarbejdernes viden om og fokus på informationssikkerhed.

 

 

 

Tiltrådt.

 

Anbefalet, idet forretningsudvalget opfordrer regionsrådet til at anmode administrationen om at fastsætte danske navne på de enkelte ambulatorier. Psykiatriudvalget orienteres om navnene inden de implementeres.

Enhedslistens medlemmer oplyste, at de ville tilkendegive deres holdning ved Regionsrådets behandling.

Charlotte Fischer (B), Lise Müller (F) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

 

 

Enhedslisten stillede forslag om, at sagen blev henvist til Psykiatriudvalget til fornyet behandling.

 

Formanden satte Enhedslistens ændringsforslag under afstemning:

For stemte: Ø (5).

Imod stemte: A (12), B (3), C (5), F (2), I (1), O (4) og V (7) i alt 34.

Undlod at stemme: 0.

I alt 39.

Ændringsforslaget var herefter forkastet.

 

Formanden satte herefter forretningsudvalgets indstilling under afstemning:

For stemte: A (12), B (3), C (5), F (2), I (1), O (4) og V (7) i alt 34.

Imod stemte: Ø (5).

Undlod at stemme: 0.

I alt 39.

Forretningsudvalgets indstilling var herefter godkendt.

 

Enhedslistens medlemmer ønskede følgende tilført protokollen:

”Distriktspsykiatrien har i udgangspunktet haft en ambition om at møde borgeren på hans eller hendes egen boldgade, hvor han/hun bogstaveligt talt er. Vi noterer med bekymring, at der er skåret drastisk ned på hjemmebesøg i distriktspsykiatrien de senere år. Ambulatorium derimod indikerer en indsats i hospitalslignende regi. Enhedslisten ønsker, at betegnelsen distriktspsykiatri beholdes indtil en anden betegnelse er fundet og har vundet tilslutning. En anden betegnelse bør drøftes i Psykiatriudvalget. Enhedslisten ser med bekymring på, at en indsats i forhold til mennesker med psykiske lidelser i stigende omfang atomiseres i adskilte kasser, som ambulatorieforslaget afspejler, og i stigende omfang centraliseres til sygehuslignende rammer. Dette er en del af baggrunden for vores forslag. Hvis intentipnen med navneskift er at sidestille somatisk og psykisk lidelse og bidrage til afstigmatisering af psykiatrisk lidelse, mener Enhedslisten ikke at et navneskift gør det. Snarere oplever vi et navneskift som et forsøg på at camouflere en stigmatisering.”

 

Flemming Pless (A), Özkan Kocak (A), Charlotte Fischer (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Vagn Majland (A) og Vivian Heinola-Nielsen (B).

 

Et vigtigt led i denne udvikling har været, at de ambulante behandlingstilbud er blevet samlet i færre, men større enheder. Formålet har været at sikre fagligt stærke og bæredygtige ambulante behandlingstilbud, der har tilstrækkelig faglig kvalitet og bredde i tilbuddene til at kunne målrette behandlingen til den enkelte patient. Det er en udvikling, der er prioriteret af regionsrådet, og som via de årlige budgetter har bevilliget ressourcer hertil.

 

Antallet af matrikler, hvor der tilbydes ambulant behandling, er således blevet reduceret i forhold til tidligere tiders ambulante psykiatri, hvor behandlingstilbuddene var geografisk spredt med mange små enheder på mange forskellige adresser (distriktspsykiatri). Udgangspunktet for den tidligere organisering var en opfattelse af, at nærhedsprincippet var det væsentligste i forhold til at tilbyde god behandling.

 

Betegnelsen ’distriktspsykiatri’ har hidtil været fastholdt, men som en konsekvens af udviklingen herunder med mange forskellige typer af ambulante tilbud er der behov for ændre og tydeliggøre navnene for de ambulante behandlingstilbud.

Region Hovedstadens Psykiatri ønsker fremadrettet at benytte fem nye fællesbetegnelser for de ambulante tilbud. Der er ikke tale om etablering af nye ambulante tilbud, men om at anvende nye, tidssvarende betegnelser for de ambulante tilbud. De nye navne på de fem enhedstyper er:

Enhedstyperne kan have forskelligt indhold alt efter fx centrets størrelse. De omfatter alle de ambulante tilbud, der ikke er specialfunktioner. Enhedstyperne er nærmere beskrevet nedenfor.

 

Psykoterapeutisk ambulatorium forestår behandling af patienter med ikke-psykotiske lidelser, som har et funktionsniveau, der muliggør psykoterapeutisk baseret behandling suppleret med medicinsk og rehabiliterende indsats. Behandlingen foregår som hovedregel i korterevarende behandlingsforløb med afsæt i fællesregionale pakkeforløb, herunder behandling for angst, bipolar affektiv sindslidelse, depression, personlighedsforstyrrelser osv.

 

Psykoterapeutisk ambulatorium forestår endvidere udredning af ikke-psykotiske patienter på baggrund af udredningspakkerne.

 

Psykiatrisk ambulatorium forestår behandling af patienter med psykotiske lidelser samt ikke-psykotiske patienter med lavt funktionsniveau. Behandlingen sker med afsæt i de foreliggende patientforløbsbeskrivelser. Større centre kan have psykiatriske ambulatorier på flere adresser. Psykiatrisk ambulatorium omfatter de nuværende funktioner knyttet til de distriktspsykiatriske centre, OP-team, Retspsykiatrisk-team samt botilbudsteam.

 

OPUS-ambulatoriet forestår behandling af patienter med debuterende psykose i alderen 18-35 år med afsæt i et særlig tilrettelagt 2-årigt forløb.

 

Ældrepsykiatrisk ambulatorium forestår primært udgående behandling i forhold til patienter over 70 år. Ældrepsykiatrisk ambulatorium varetager også udefunktionen på somatiske afdelinger i demensudredningen på de hospitaler, hvor denne funktion indgår.

 

Akutteamets funktion er akut udgående funktion med henblik på at behandle patienter, der ellers ville komme til akutmodtagelsen eller fortsat ville være indlagt. Patienterne kan samtidig tilbydes tæt opfølgning de efterfølgende dage/uger. Er der behov for længerevarende forløb, visiteres patienten til de øvrige ambulatoriers behandlingstilbud.

 

Navneskiftet er et naturligt og relevant led i den udvikling, som de ambulante behandlingstilbud har gennemgået. Der er således behov for betegnelser/navne, der reelt beskriver det konkrete behandlingstilbud i de psykiatriske enheder. Navnet ’distriktspsykiatri’ henviser mere til en geografisk placering, og ikke til det egentlige indhold i tilbuddet. Samtidig er der behov for at tydeliggøre, at behandlingstilbuddene er en del af den hospitalsbaserede psykiatri, og det vil tydeligere ske via betegnelsen ’ambulatorium’. Endelig er det formålet at fastlægge fælles forståelige betegnelser på tværs af psykiatrihospitalet.

 

I rapporten fra regeringens psykiatriudvalg gøres der opmærksom på, at begrebet ’distriktspsykiatri’ ikke er klart defineret, og i de øvrige regioner anvendes betegnelsen ’ambulatorier’ således i stigende grad for specifikke målgrupper.

 

Endelig ligestilles psykiatriens ambulante behandlingstilbud med somatikkens ambulante behandlingstilbud, hvor navnet ’ambulatorium’ allerede anvendes.

 

Prioritering af indsatsen i 2014 er gennemført i henhold til Region Hovedstadens oprindelige politisk vedtagne "Strategi for jordforurening" fra 2007. Den planlagte indsats for 2015 er udarbejdet i henhold til den nye plan for indsatsten på jordforureningsområdet vedtaget af regionsrådet den 18. november 2014, og som desuden fremgår som en selvstændig sag på samme møde (Endelig liste for prioriteringen af indsatsen i forhold til jordforurening).

Anbefalet.

Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

 

Anbefalet.

Charlotte Fischer (B), Kenneth Kristensen Berth (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

 

 

Godkendt.

 

Flemming Pless (A), Özkan Kocak (A), Charlotte Fischer (B), Henrik Thorup (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Vagn Majland (A) og Vivian Heinola-Nielsen (B).

Fordeling af indsatsen i 2014 på de fire hovedområder:

 

 

Som en del af indsatsen med at sikre borgernes sundhed mod jordforurening har administrationen i 2014 gennemført en særlig indsats på offentligt ejede legepladser for børn i alderen 0-6 år.

 

Af bilag 1 fremgår det, at indsatsen i 2014 har koncentreret sig om at skabe overblik over jordforurening på Vestegnen, øget indsats for at beskytte grundvandet samtidig med en indsats for at beskytte borgernes sundhed, overfladevand og natur. Herudover beskrives indsatsen med øget innovation, fokus på vækst og borgerservice. Endelig indeholder bilag 1 en beskrivelse af anvendte ressourcer i 2014 og planlagt ressourceforbrug i 2015. Den planlagte indsats for 2015 og de kommende år er vedlagt som bilag 2. Det skal dog bemærkes, at denne er vedlagt med forbehold for politisk godkendelse, da denne også skal politisk behandles inden den endelige liste kan sendes med indberetningen til Miljøstyrelsen (se sagen "Endelig liste for prioriteringen af indsatsen i forhold til jordforurening").

 

I bilag 4 ses en opgørelse over driftsmidlerne til jordforureningsområdet i prioden fra 2011 til 2014 og en opgørelse over antallet af sager i sammen periode inden for hovedområderne: kortlægning, oprensning og borgerrettede opgaver.

 

Oversigten over den offentlige indsats i 2015 skal nu endelig vedtages af regionsrådet. Oversigten og indkomne kommentarer til denne er vedlagt som bilag. Herudover er vedlagt udkast til besvarelse af de indkomne kommentarer.

Anbefalet.

Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

 

Anbefalet.

Charlotte Fischer (B), Kenneth Kristensen Berth (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

 

 

Godkendt.

 

Flemming Pless (A), Maja Holt Højgaard (A), Özkan Kocak (A), Charlotte Fischer (B), Henrik Thorup (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Vagn Majland (A) og Vivian Heinola-Nielsen (B).

 

Offentligheden skal inddrages forud for udarbejdelsen af den endelige oversigt. Regionens udkast til oversigt over den offentlige indsats i 2015 og kommende år blev godkendt på regionsrådsmødet den 16. december 2014 og efterfølgende sendt til kommentering i offentligheden fra uge 3 2015 og fire uger frem.

 

Region Hovedstadens prioriterede indsats inden for jordforurening i 2015 understøtter regionens overordnede mål som den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet. Uforurenet jord og rent vand er en af forudsætningerne for vækst, bl.a. fordi et sundt og uforurenet miljø er en af de faktorer, der har betydning for at tiltrække virksomheder og kvalificeret arbejdskraft.

 

Regionsrådet vedtog den 18. november 2014 et scenarium for ”Hurtigere rent grundvand” som udgangspunkt for en ny plan for drift af regionens jordforureningsindsats. Det er regionens højeste prioritet i løbet af de næste ti år, at fokusere og afslutte indsatsen mod jordforurening med klorerede opløsningsmidler i de områder, hvorfra der indvindes 80 % af drikkevandet i regionen. Det er samtidig i disse områder, det vil være billigst at beskytte grundvandet. Det medfører, at indsatsen i de områder hvor de resterende 20 % af drikkevandet indvindes, er prioriteret lavere de næste 10 år.

 

I 2014 testede administrationen forsøgsvist dette scenarium ved at udpege oplandene til tre vandværker (Solhøj, Dybendal og Birkerød) til en særlig indsats i 2014. Denne indsats fortsætter i 2015 samtidig med, at der er udpeget yderligere fire indvindingsoplande (Attemose, Hove, Humlebæk og Hørup), hvor det er hensigten at få undersøgt alle forureninger med klorerede opløsningsmidler. De klorerede opløsningsmidler udgør den væsentligste trussel mod drikkevandsressourcen, fordi de er letopløselige og transporteres langt i jord og grundvand. Stofferne er også problematiske i forhold til indeklimaet, idet de let kan dampe op fra jord og grundvand, og dermed trænge ind i bygninger.

 

I 2015 forventes igangsat 20-25 nye videregående undersøgelser og 50 videregående undersøgelser videreføres fordelt på 18 kommuner. Der forventes afværgeaktiviteter på ca. 20 lokaliteter herunder igangsætning af fire til seks nye oprensninger. Af væsentlige oprensningsaktiviteter i 2015 kan nævnes de fortsatte oprensningsprojekter på forureningen i Skuldelev, to nye projekter hvor igangværende afværgepumpninger suppleres/afløses af hhv. en opgravningsløsning og en varmeløsning (Ballerup og Lyngby). Det forventes også at der vil ske sikring af indeklimaet på en boligejendom i København. Budgettet udgør i 2015 ca. 75 mio. kr. til afgrænsende undersøgelser og oprensning. Den forventede indsats i 2015 er nærmere beskrevet i bilag 1.

 

Tre kommuner, HOFOR, et bylaug/vandværk og en borger kom med kommentarer til regionens forslag til offentlig indsats (bilag 2).

 

De væsentligste myndighedskommentarer til regionens prioritering kommer fra Herlev og Frederiksberg kommuner. Regionen har ikke prioriteret nye indsatser overfor grundvandstruende forureninger i disse to kommuner indenfor de nærmeste år. De to kommuner er derfor uenige i regionens prioritering i relation til beskyttelsen af deres drikkevand. De lokaliteter de to kommuner ønsker opprioriteret ligger uden for de områder, regionen har prioriteret med det nye scenarium "Hurtigere rent grundvand". Derfor kan regionen ikke imødekomme de to kommuners ønsker. Med svarudkastene til de to kommuner holder regionen således fast i Regionsrådets nye plan for indsatsen på jordforureningsområdet.

 

Skuldelev Bylaug/Skuldelev Vandværk I/S har sendt en fælles opfordring til regionen om at give forureningsbekæmpelsen i Skuldelev fortsat topprioritet også i 2015. Henvendelsen skyldes, at administrationen for øjeblikket er ved at afklare valg af oprensningsløsning set i lyset af økonomi og miljøeffekt. Et udfald af afklaringen kan være, at oprensning af det formentlig sidste store forureningshotspot kan blive så omkostningstungt, at det ikke kan løftes indenfor 2015-2016 budgettet, når der også skal være midler til andre afværgeprojekter i regionen. Administrationen har derfor på et borgermøde i december 2014 taget forbehold for opstart af afværgeprojektet i 2015.

 

De indkomne kommentarer har ikke ændret ved Region Hovedstadens konkrete planer for 2015, idet de ønskede ændringer vil gå mod de prioriteringer, som den nye jordplan indeholder. Den nye jordplan sikrer netop, at de grunde der renses er de grunde, hvor midlerne bruges mest effektivt, det vil sige, hvor der sikres mest vand for pengene. Administrationen er imidlertid altid åben for at indgå i dialog med kommunerne. I forbindelse med regionens nye scenarie for jordforureningsindsatsen planlægges der i løbet af sommeren 2015 at blive afholdt møder med kommunerne/forsyningerne om regionens nye plan for jordforureningsindsatsen. Her vil der være mulighed for dialog med kommunerne og forsyningerne og drøftelser af, hvordan fælles samarbejdsflader koordineres og optimeres.

 

Oversigten forelægges regionsrådet til endelig godkendelse inden fremsendelse til Miljøstyrelsen.

 

De indkomne kommentarer fra tre kommuner, HOFOR, et bylaug/vandværk og en borger er vedlagt som bilag 2 og administrationens bemærkninger til henvendelserne som bilag 3. Administrationens svarudkast på de indkomne kommentarer er vedlagt i bilag 4.

 

Anbefalet.

Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

 

Anbefalet.

Charlotte Fischer (B), Kenneth Kristensen Berth (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

 

 

Godkendt.

 

Flemming Pless (A), Özkan Kocak (A), Charlotte Fischer (B), Erik Sejersten (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Vagn Majland (A) og Vivian Heinola-Nielsen (B).

 

Det er vigtigt at parterne arbejder udfra en fælles energivision og samarbejder om omstillingen af energi- og transportsystemet for bl.a. at:

Samarbejdes der ikke om ovenstående under en fælles vision og tilkyttede indsatser vil det føre til fejlinvesteringer og urentable løsninger, som giver mening for den enkelte aktør, men ikke for hovedstadsregionen generelt. Udarbejdes der ikke en fælles strategisk energiplan, udarbejder hver kommune en engen strategisk energiplan. Reultatet af dette vil være 29 planer med hvert deres fokus, som hver især koster mange ressourcer at udarbejde, men som ikke giver overblik over, hvor de store investeringer i hovedstadsregionen skal ligge.

 

For at udvikle de grønne og innovative energiløsninger kræves tilstrækkelig med kritisk masse, hvilket et samarbejde mellem alle kommunerne i hovedstadsregionen vil sikre. Samarbejdes der ikke vurderer administrationen, at hovedstadsregionen og Greater Copenhagen gå glip af muligheden for at blive en førende metropol indenfor grøn omstilling og vækst.

 

Administrationen har derfor i et tæt samarbejde med kommunerne og forsyningsselskaberne udarbejdet en fælles energivision, som vil danne ramme om den fremtidige strategiske energiplanlægning i hovedstadsregionen, som beskrevet nedenfor.

 

På borgmestermødet den 13. april 2015 blev et udkast til en fælles energivision for hovedstadsregionen drøftet (se bilag 1). 25 kommuner var repræsenteret på borgmestermødet ved borgmestre og udvalgsformænd samt bestyrelsesmedlemmer fra forsyningsselskaberne, i alt ca. 90 deltagere var tilmeldt mødet.

 

Energivisionen har til formål at understøtte øget vækst og profilering, sikre de rette investeringer i den grønne omstilling, styrke innovation på området, sikre høj forsyningssikkerhed og give øgede klimaforbedringer.

 

 

Mens missionen er, at:

 

Energivsionen udstikker rammerne for det videre arbejde, og såfremt regionsrådet godkender energivisionen vil de næste skridt bl.a. kunne være (jf. bilag 1, side 7-8):

Energivisionen vil desuden blive behandlet i KKR hovedstaden den 19. juni 2015. Herefter vil processen for forankring af energivisionen og dertilhørende indsatser blive drøftet mellem regionen, kommuner og forsyningsselskaber. Ultimo 2015 vil regionsrådet blive forelagt de indsatser der, i samråd med kommuner og forsyningsselskaber, er konkretiseret i forhold til den fremadrettede fælles energiindsats og indhold hertil, samt organisering og finansiering heraf.

Anbefalet.

Lene Kaspersen (C) og Per Roswall (V) deltog ikke i sagens behandling.

 

Anbefalet.

Charlotte Fischer (B), Kenneth Kristensen Berth (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

 

 

Godkendt.

 

Flemming Pless (A), Özkan Kocak (A), Charlotte Fischer (B), Erik Sejersten (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Vagn Majland (A) og Vivian Heinola-Nielsen (B).

Generalforsamlingen blev indkaldt sammen med dagsorden ved bestyrelsesformanden den 24. marts 2015. Efterfølgende er bilag til dagsordenen blevet udsendt til regionen og KKR Hovedstaden.I lighed med 2014 planlægges generalforsamlingen afholdt skriftligt.

 

De væsentligste punkter på dagsordenen er godkendelse af beretning 2014, regnskab 2014 og vedtægtsændringer:

 

Det vurderes, at Regionsrådet kan godkende det foreliggende generalforsamlingsmateriale og indstillinger.

 

Beretningen viser, hvordan Copenhagen EU Office i løbet af 2014 er blevet fuldt etableret. Hertil kommer, at strategi og handlingsplan blev godkendt i marts 2015 (blev omdelt på regionsrådsmødet i maj). Ombygningen er sket inden for de budgetterede rammer, og det revisorpåtegnede regnskab er tilfredsstillende samt udviser et mindre overskud.

 

De foreslåede vedtægtsændringer sker bl.a. på baggrund af rådgivning fra hhv. Center for HR og revisor.

 

Den væsentligste indsats og interessevaretagelse på vegne af regionen foregår i Copenhagen EU Office’ s bestyrelse, hvortil regionsrådet har udpeget 3 repræsentanter (Marianne Stendell, Per Roswall og Finn Rudaizky) og pt. har formandsposten ved Marianne Stendell (fra januar 2016 næstformands­posten). Derfor foreslås, at der gives regionsrådsformanden en generel bemyndigelse til på de årlige (indtil videre skriftlige) generalforsamlinger at repræsentere regionsrådet med mindre, der er større princielle spørgsmål til beslutning.

 

Når KKR Hovedstaden og Regionsrådet har godkendt materiale og indstillinger til generalforsamlingen udarbejdes et beslutningsreferat (protokollat) fra generalforsamlingen.

 

KKR Hovedstaden har på sit møde den 24. april 2015 behandlet dagsordenen og givet KKR-formandskabet mandat til at godkende indstillingerne. Bilagene til dagsordenen sendes i skriftlig høring hos KKR-medlemmerne.

 

I øvrigt vil bestyrelsen på sit næste møde den 2. juni drøfte, om der i 2016 skal afholdes en anden og mere involverende form for årsmøde/generalforsamling.

Sagen behandles i erhvervs- og vækstudvalget den 2. juni 2015.

 

Regionsrådet beslutter d. 19. maj 2015, at midlerne til puljen ansøges og udmøntes hvert kvartal. Det er første gang, at administrationen behandler ansøgninger til puljen.

 

Administrationen bemærker, at det kun er indstilllingspunkt 1, der behandles i erhvervs- og vækstudvalget.

Indstillingens punkt 1 blev anbefalet.

Lene Kaspersen (C) og Per Roswall (V) deltog ikke i sagens behandling.

 

Anbefalet.

Charlotte Fischer (B), Kenneth Kristensen Berth (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

 

 

Godkendt.

 

Flemming Pless (A), Özkan Kocak (A), Charlotte Fischer (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Vagn Majland (A) og Vivian Heinola-Nielsen (B).

Projekt: VM i Ishockey 2018

Ansøger: Dansk Ishockey Union

Samlet projektbudget: 97 mio. kr.

Ansøgt medfinansiering: 5 mio. kr.

Tidsperiode: VM afholdes i maj 2018

 

Administrationen har i behandlingen af ansøgningen fra Dansk Ishockey Union anvendt det nyudviklede eventvurderingsværktøj. Det samlede resultat/score for ansøgningen opfylder kriterierne for puljen til store, internationale kultur- og sportsevents.

 

Konkret vurderes det bl.a., at projektet har en solid finansieringsplan med en fornuftig underskudsbuffer. Desuden vil de ca. 10.000 udenlandske tilskuere i København og Herning medføre betydelige turismeøkonomiske effekter på anslået 100 mio. kr.

 

Det vurderes, at den tilskuer- og mediemæssige interesse for eventen vil have meget positiv effekt for markedsføring af Greater Copenhagen. Den positive branding vil have betydning for regionens muligheder for at tiltrække fremtidige store, internationale kultur- og sportsevents.

 

Endelig vurderer administration, at de samfundsøkonomiske gevinster ved VM i Ishockey 2018, udbredelse af sporten og inddragelse af borgerne i regionen, bevirker, at eventen spiller ind til den overordnede vision for ReVUS om Hovedstadsregionen som en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet.

 

Ansøgningen indeholder en detaljeret risikovurdering for afholdelse af VM i Ishockey 2018. Desuden har ansøger udarbejdet et udgiftsbudget, hvor budgetposterne er baseret på erfaringer fra tidligere afholdte VM-turneringer. I budgettet har Dansk Ishockey Union reserveret 10 % til uforudsete udgifter.

 

Dansk Ishockey Union har skriftligt bekræftet, at Region Hovedstaden ikke hæfter i tilfælde af et evt. budgetunderskud, og at Region Hovedstadens risiko er begrænset til det ansøgte støttebeløb på 5 mio. kr.

 

Det meddeles ansøger, at ansøgninger om supplerende tilskud ikke kan forventes imødekommet i tilfælde af, at budgetforudsætningerne viser sig ikke at holde.

 

Det vil fremgå af aftalen, at Region Hovedstaden ved bevilling af tilskud ikke har påtaget sig et økonomisk ansvar for afholdelse af eventen.

 

Projekt: Shakespeare Festival 2016

Ansøger: Helsingør Kommune

Samlet projektbudget: 12 mio. kr.

Ansøgt medfinansiering: 3 mio. kr.

Tidsperiode: 1. Marts- 31.december 2016

 

Administrationen har i behandlingen af ansøgningen fra Helsingør Kommune anvendt det nyudviklede eventvurderingsværktøj. Det samlede resultat/score for ansøgningen opfylder kriterierne for puljen til store, internationale kultur- og sportsevents.

 

Overordnet set vurderes det, at eventen vil have en udmærket turismemæssig omsætning, særligt set i lyset af det relativt beskedne budget. I særdeleshed bemærker administrationen, at den beskæftigelsesmæssige effekt (ca. 30 årsværk) er flot.

 

Endvidere er det positivt, at eventen arbejder konkret med lokal forankring (sideevents i kommunen), regionale forankring (samarbejde med bl.a. Wonderful Copenhagen og VisitNordsjælland) og international forankring (VisitDenmark brander festivalen internationalt).

 

Ansøgningen indeholder en detaljeret risikovurdering for afholdelse af Shakespeare-festival 2016, hvor det vurderes, at der er foretaget en fornuftig beskrivelse og vurdering af særligt de økonomiske ricisi ved eventen. Eksempelvis har man vurderet det samlede billetsalg som 75 % af kapaciteten. Såfremt, at billetsalget skulle svigte skal Helsingør Kommune dække et evt. underskud, da HamletScenen er Helsingør Kommunes egnsteater. Endvidere er mange festivalaktiviteter (sideevents) spredt ud på kommunens kulturinstitutioner og deres driftsbudgetter. Det er derfor Helsingør Kommune og dens institutioner, som bærer den økonomiske risiko ved afviklingen af eventen.

 

Det fremgår af ansøgningens risikovurdering, at Region Hovedstaden optræder som tilskudsgiver til eventen. Regionens risiko er begrænset til det ansøgte støttebeløb på 3 mio. kr.

 

Det meddeles ansøger, at ansøgninger om supplerende tilskud ikke kan forventes imødekommet i tilfælde af, at budgetforudsætningerne viser sig ikke at holde.

 

Det vil fremgå af aftalen, at Region Hovedstaden ved bevilling af tilskud ikke har påtaget sig et økonomisk ansvar for afholdelse af eventen.

 

Der er afsat i alt 10 mio. kr. årligt i perioden 2015-2019. Der er indtil videre i 2015 modtaget to ansøgninger på henholdsvis 3 og 5 mio. kr. Såfremt regionsrådet imødekommer de to ansøgninger, vil der være 2 mio. kr. tilbage i puljen i budgetåret 2015. Administrationen har fået oplyst, at der forventes, at indkomme en ansøgning fra Wonderful Copenhagen vedrørende World Cup Spring og Dressur 2017 i løbet af efteråret. Der er yderligere to ansøgningsfrister i 2015. Næste ansøgningsrunde vil blive behandlet på erhvervs- og vækstudvalgets møde i september 2015.

Det er aftalt med ansøgerne, at de inddrager Region Hovedstaden i kommunikationen ifbm. med afholdelse af begivenhederne.

Sagen behandles i erhvervs- og vækstudvalget den 2. juni 2015.

 

Ansøgningerne vedrører erhvervsudviklingsmidlerne fra budget 2015. Det regionale strategiske grundlag for godkendelse af ansøgningerne er den eksisterende strategi "Hovedstaden – Nordeuropas grønne, innovative vækstmotor” indtil den regionale vækst og udviklingsstrategi (ReVUS) bliver godkendt i 2015.

 

I 2014 besluttede man at gennemføre 3-4 ansøgningsrunder om året, hvor 1-2 er tematiserede. 4 af de 5 ansøgninger til behandling kommer således fra den grønne tematiserede ansøgningsrunde.

1) Indstillingen blev godkendt.

DTU forlod lokalet på grund af inhabilitet.

2)Indstillingen blev godkendt.

3) Indstillingen blev godkendt.

DTU forlod lokalet på grund af inhabilitet.

4) Indstillingen blev godkendt.

Frederiksberg Kommune forlod lokalet på grund af inhabilitet.

5)Indstillingen blev godkendt.

Frederiksberg Kommune forlod lokalet på grund af inhabilitet. Fagforeningerne inviterer til at samarbejde om rekruttering og sekretariatet vil gå i dialog med ansøger herom.

 

 

Sekretariatet indstiller denne gang i alt 5 ansøgninger til tilsagn. Samlet set giver det et forbrug af de regionale erhvervsudviklingsmidler på 12,603 mio. kr. af 2015 midlerne. Se i øvrigt tabel nedenfor for økonomisk overblik.

 

 

KORT OVERSIGT OVER PROJEKTER TIL INDSTILLING OM TILSAGN ELLER AFSLAG

 

 

 

Formål: Formålet er at skabe et fokuseret kompetenceløft blandt iværksættere i hele Region Hovedstaden og på den måde bidrage til iværksætternes overlevelse og vækst. Kompetenceløftet skal ske gennem målrettede forløb, der rummer skræddersyede tilbud til iværksætterne. De forventede effekter er bl.a., at ca. 500 personer gennemfører rådgivningsforløb og herigennem forbedrer deres iværksætterkompetencer. Heraf forventes halvdelen at starte egen virksomhed. Iværksætterprogrammet samler og styrker tilbuddet til potentielle iværksættere i hele regionen og øger samarbejdet mellem de kommunale udbydere af erhvervsservice. Der er 24 kommuner i regionen, som støtter projektet.

Samlet budget: 16.716.384 kr.

Ansøgt beløb: 2.507.458 kr. i erhvervsudviklingsmidler

Vækstforums indstilling: 2.507.458 kr. erhvervsudviklingsmidler.

 

Anbefalet.

Charlotte Fischer (B), Kenneth Kristensen Berth (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

 

 

Godkendt.

 

Flemming Pless (A), Özkan Kocak (A), Charlotte Fischer (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Vagn Majland (A) og Vivian Heinola-Nielsen (B).

 

Behandlingen af budgettet har særlige frister, som skal overholdes. Med første behandling på forretningsudvalgets møde tirsdag den 9. august, og i regionsrådet på møde tirsdag den 16. august, vil kravet i bekendtgørelsen om regionernes budget og regnskabsvæsen om, at forretningsudvalget førstebehandler budgettet senest den 15. august, og at regionsrådet førstebehandler budgettet senest den 24. august, være opfyldt.

 

2. behandling af budgettet - der skal være tre uger mellem 1. og 2. behandling - foreslås lagt i forretningsudvalget den 13. september og i regionsrådet den 20. september. Budgettet skal være vedtaget senest den 1. oktober 2016.

 

Når de ordinære møder i forretningsudvalget og regionsrådet er fastlagt, kan mødeplanen herefter danne baggrund for planlægning af møder i udvalgene samt for planlægning af seminarer for forretningsudvalget og regionsrådet. Forslag til mødeplan 2016 for forretningsudvalget og regionsrådet er vedlagt som bilag.

 

Af bilaget fremgår også forslag for mødedatoer til udvalgene for at give det samlede overblik. Det er dog udvalgene selv, der skal fastsætte deres mødeplan. Mødeplanen for udvalgene vil blive drøftet på de kommende udvalgsmøder i juni måned.

Anbefalet.

Charlotte Fischer (B), Kenneth Kristensen Berth (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

 

 

Regionsrådet besluttede at erklære Vivian Heinola-Nielsen (B) for inhabil og Vivian Heinola-Nielsen (B) forlod mødelokalet under sagens behandling.

 

Godkendt.

 

Flemming Pless (A), Özkan Kocak (A), Charlotte Fischer (B), Vivian Heinola-Nielsen (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Vagn Majland (A).

 

Efter den kommunale og regionale valglovs § 103 skal et medlem fritages for valg i løbet af valgperioden, såfremt medlemmet på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget for medlemskabet.

 

Afgørelsen af, hvorvidt en anmodning om fritagelse skal imødekommes, træffes af regionsrådet.

 

En stedfortræder har først mulighed for at indgive anmodning om fritagelse for varetagelse af stedfortræderopgaver, når den pågældende er blevet indkaldt til at give møde.

 

Katrina Feilberg Schouenborg blev indkaldt til regionsrådets møde den 19. maj 2015 og tilkendegav i den forbindelse, at hun under henvisning til sit private arbejde ønsker sig fritaget for stedfortræderopgaver i regionsrådet.

 

Kravet om faktisk mødeindkaldelse er dermed opfyldt, og regionsrådet har således mulighed for at tage stilling til Katrina Feilberg Schouenborgs anmodning – uden Katrina Feilberg Schouenborgs tilstedeværelse på mødet.

 

Ved en fritagelse af Katrina Feilberg Schouenborg rykker Jens Rikardt Andersen op på Katrina Feilberg Schouenborgs plads som 1. stedfortræder på Det Radikale Venstres stedfortræderliste.

 

Regionsrådet tog til efterretning, at Qasam Nazir (Å) har meddelt, at han udtræder som medlem af De Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden (Komité E).

 

Det kan oplyses, at Qasam Nazir på tidspunktet for sin udpegning til De Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden på regionsrådets konstituerende møde var medlem af partiet Venstre og blev udpeget efter indstilling fra valggruppen IVØ. Qasam Nazir har efterfølgende meldt sig ud af partiet venstre og er blevet medlem af partiet Alternativet.

 

Det er valggruppen IVØ, som indstillede Qasam Nazir til udposten, som har retten til at udpege en afløser på posten i stedet for Qasam Nazir. Valggruppen IVØ indstiller Annette Møller Sjøbeck (V) til posten som medlem af De Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden (Komité E).

 

Regionsrådet godkendte, at Qasam Nazir (Å) med virkning fra mødedatoen udtræder som medlem af De Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden (Komité E), og at Annette Møller Sjøbeck (V) med virkning fra mødedatoen indtræder i samme, udpeget af valggruppen IVØ.

 

Regionsrådet tog til efterretning, at valggruppen IVØ har meddelt, at Cecilia Toxværd (Ø) udtræder som medlem af bestyrelsen for SOPU (SundhedOmsorgPædagogikUddannelse) København & Nordsjælland, og at Kent Weiss Holst (Ø) overtager Cecilia Toxværds plads i bestyrelsen.

 

Regionsrådet godkendte, at Cecilia Toxværd med virkning fra mødedatoen udtræder som medlem af SOPU København & Nordsjælland, og at Kent Weiss Holst indtræder i samme, udpeget af valggruppen IVØ.