BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Partierne Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Alternativet har indgået en konstitueringsaftale, der indebærer ændringer i regionens udvalgsstruktur. Regionsrådsformanden forelægger på denne baggrund et forslag til ny styrelsesvedtægt. Sager om ændring af styrelsesvedtægt kan forelægges direkte for regionsrådet uden forudgående forelæggelse for forretningsudvalget.

Forslaget skal efter loven behandles 2 gange i regionsrådet med mindst 6 dages mellemrum. Forslaget blev 1. behandlet den

9. januar 2018 og forelægges nu med supplerende indstilling.

INDSTILLING

Til regionsrådets 1. behandling den 9. januar 2018:

Regionsrådsformanden anbefaler,

at regionsrådet lader forslag til ny styrelsesvedtægt (bilag 1) overgå til anden behandling på regionsrådets møde den 30. januar 2018, idet §11 stk. 5 formuleres således:

”Ethvert medlem kan forlange afvigende meninger kort tilført beslutningsprotokollen. Det pågældende medlem kan ved sagens fremsendelse ledsage denne med en begrundelse for sit standpunkt. Ved sager, der skal fremsendes til anden myndighed eller til offentlig høring, gives der mulighed for korte mindretalsudtalelser”.

Supplerende indstilling til regionsrådets 2. behandling den 30. januar 2018:

at der i styrelsesvedtægten indarbejdes et nyt stk. 6 i § 11 om udbetaling af særskilt vederlag til formænd for stående udvalg på 3 % af regionsrådsformandens årlige vederlag (bilag 5),
at der iøvrigt ydes følgende årlige udvalgsvederlag:

a) forretningsudvalget - 53.000 kr. pr. medlem
b) stående udvalg - 22.000 kr. pr. medlem
c) særligt udvalg for værdibaseret styring - 22.000 kr. pr. medlem
d) formand for særligt udvalg for værdibaseret styring - 35.000 kr.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets 1. behandling den 9. januar 2018:

Der var omdelt et ændringsforslag fra Enhedslisten til §11 stk. 5 i forslaget til styrelsesvedtægten:

Den oprindelige tekst:

Stk. 5. Ethvert medlem kan forlange afvigende meninger kort tilført beslutningsprotokollen og ved sager, der af udvalget skal fremsendes til anden myndighed, kræve at denne samtidig gøres bekendt med indholdet af protokollen. Det pågældende medlem kan ved sagens fremsendelse ledsage denne med en begrundelse for sit standpunkt."

Ændringsforslaget fra Enhedslisten blev enstemmigt vedtaget.

Forslag til styrelsesvedtægt er herefter godkendt, og overgår nu til 2. behandling.

Karsten Skawbo-Jensen (C), Henrik Thorup (O), Finn Rudaizky (O), Randi Mondorf (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C), Kristian Tørning (O), Isabella Sara Sarchar (O) og Susanne Langer (Ø).

Regionsrådets 2. behandling den 30. januar 2018:

Godkendt.

Annette Randløv (B), Karsten Skawbo-Jensen(C) og Peter Westermann (F) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Søren Burcharth (B), Erik Lund(C) og Stine Roldgaard (F).

SAGSFREMSTILLING

Forslag til ny styrelsesvedtægt forelægges til 2. behandling. I vedlagte bilag 5 er § 11 stk. 5 tilrettet i forhold til det vedtagne ændringsforslag, ligesom der som varslet under regionsrådets 1. behandling af sagen er indsat et nyt stk. 6 i § 11 om særskilt vederlag til formænd for stående udvalg på 3% af regionsrådsformandens vederlag - hvad der i 2018 niveau svarer til 35.000 kr. om året. Særskilt vederlag til udvalgsformænd skal efter loven fremgå af styrelsesvedtægten. Forslaget til styrelsesvedtægt forelægges derfor som bilag 5 til endelig godkendelse med disse bestemmelser indføjet med ændringsmarkering.

Herudover foreslås det, at der ydes udvalgsvederlag på følgende måde:

- forretningsudvalget - 53.000 kr. pr. medlem

- stående udvalg - 22.000 kr. pr. medlem

- særligt udvalg for værdibaseret styring - 22.000 kr. pr. medlem

- formand for særligt udvalg for værdibaseret styring - 35.000 kr.

Beløbene er angivet i helårsniveau.Det bemærkes, at der ikke er hjemmel til at udbetale særskilt vederlag til næstformænd for stående udvalg eller særlige udvalg. Formænd for særlige udvalg kan få særskilt vederlag, men bestemmelser herom kan ikke optages i styrelsesvedtægten.

Hvis regionsrådet tiltræder forslaget, udbetales udvalgsvederlag i overensstemmelse hermed med virkning fra ultimo februar. Der vil på regionsrådets næste møde i marts blive forelagt en sag om revision af vederlagsregulativet, hvor beløbsstørrelserne indarbejdes.

Af konstitueringsaftalen, der er vedlagt som bilag 2, fremgår en række politisk prioriterede arbejdsområder i den valgperiode, der begynder nu. Der foreslås – udover forretningsudvalget - nedsat 6 stående udvalg med de opgave- og ansvarsområder, der fremgår af forslaget til styrelsesvedtægt:

Sundhedsudvalget
Udvalget for forebyggelse og sammenhæng
Social- og Psykiatriudvalget
Erhvervs- og vækst og forskningsudvalget
Miljø- og klimaudvalget
Trafikudvalget

Som i sidste valgperiode er styrelsesvedtægten baseret på Skanderborgmodellen. Det indebærer, at den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender, bortset fra forretningsudvalgets lovbestemte opgaver, ligger i regionsrådet, mens de stående udvalg har politikformulerende og – opfølgende opgaver. Der lægges dog op til, at regionsrådet delegerer kompetence på visse områder til fx udmøntning af puljebeløb til udvalgene. Sag med indstilling herom forelægges på et kommende regionsrådsmøde, da sagen skal forelægges via forretningsudvalget, som har indseende med de almindelige administrative og økonomiske forhold på alle regionens ansvarsområder. Af sagen vil tillige fremgå en oversigt over de områder, hvor regionsrådet i sidste valgperiode har delegeret kompetence til udvalgene.

Den gældende styrelsesvedtægt er vedlagt som bilag 3. Forslaget til ny styrelsesvedtægt er sprogligt moderniseret og der er indføjet et generelt afsnit om de stående udvalgs arbejde. Herudover er beskrivelsen af de 6 stående udvalg og deres ansvarsområder ny.

Nedsættelsen af flere stående udvalg end hidtil indebærer en ændring af vederlagsregulativet, som ligeledes forelægges efterfølgende.

Øvrige udvalg

Regionsrådet kan udover de stående udvalg nedsætte udvalg, som varetager bestemte, afgrænsede opgaver eller som har forberedende eller rådgivende opgaver på bestemte områder – de såkaldte § 17 stk. 4 udvalg, da de er omtalt i den kommunale styrelseslovs § 17 stk. 4. I sidste valgperiode har udvalget for det sammenhængende sundhedsvæsen været nedsat som § 17 stk. 4 udvalg. På det konstituerende møde blev der som særlige udvalg nedsat

Udvalg om værdibaseret styring
Politiske følgegrupper for de store byggerier

Regionsrådet nedsatte på sit møde den 19. december 2017 et Dialogforum om Sundhedsplatformen under forretningsudvalget.

KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer,at forslaget til ny styrelsesvedtægt overgår til 2. behandling.

RISIKOVURDERING

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. Udgifter til vederlag afholdes inden for budgettets rammer.

KOMMUNIKATION

Orientering om forslaget offentliggøres på hjemmesiden.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges for regionsrådet den 9. januar og den 30. januar 2018.

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Aaberg / Henrik Møller

JOURNALNUMMER

18000156

Bilag

2. Medlemsforslag om medicinsk cannabis, stillet af Enhedslisten, Marianne Frederik

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

I medfør af den kommunale styrelseslovs § 11, der også gælder for regioner, kan medlemmer af regionsrådet anmode om at få en sag optaget på regionsrådets dagsorden. Marianne Frederik har på vegne af Enhedslisten ved henvendelse den 15. januar 2018 anmodet om, at regionsrådet får en sag forelagt vedr. medicinsk cannabis.

INDSTILLING

Enhedslistens forslag

at det undersøges, hvordan regionen kan støtte patienter med at få udleveret medicinsk cannabis, efter lovens intentioner.

Administrationen bemærker, at vedtager regionsrådet at fremme forslaget, skal det forinden endelig stillingtagen forelægges Sundhedsudvalget.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 30. januar 2018:

Formanden satte Enhedslistens forslag under afstemning:
For stemte: A (13), F (3), I (2), O (3), V (6), Ø (4) og Å (2), i alt 33.
Imod stemte: B (3) og C (5), i alt 8.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.

Regionsrådet besluttede at sende Enhedslistens forslag til behandling i sundhedsudvalget.

Radikale Venstre ønskede følgende tilført protokollen:
”Radikale Venstre i regionsrådet er hverken for eller mod brugen af medicinsk cannabis til behandling af smertetilstande eller sygdomme. Men vi mener principielt ikke, at regionsrådet skal blande sig, hvis læger af faglige årsager afviser at ordinere en bestemt behandling. Herudover så vi gerne, at der blev stillet samme krav til dokumentation for effekt og sikkerhed af medicinsk cannabis, som der gælder for andre lægemidler, der bruges i sundhedsvæsenet. Derfor har vi stemt nej til det fremsatte beslutningsforslag.”

Annette Randløv (B), Karsten Skawbo-Jensen(C) og Peter Westermann (F) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Søren Burcharth (B), Erik Lund(C) og Stine Roldgaard (F).

MEDLEMSFORSLAG

Medlemsforslag om medicinsk cannabis, stillet af Enhedslisten, Marianne Frederik

"Det undersøges, hvordan regionen kan støtte patienter med at få udleveret medicinsk cannabis, efter lovens intentioner.

Begrundelse for forslaget

I lovforslagets bemærkninger står der bl.a.

”Formålet med forsøgsordningen er at etablere en bredere ramme for brug af medicinsk cannabis fremstillet til den enkelte patient, så patienter med bestemte behandlings-indikationer kan behandles med medicinsk cannabis ordineret af en læge. Herved kan nogle af de patienter, der selvmedicinerer sig med ulovlige produkter, få et lovligt alternativ, ligesom anvendelsen kan ske i mere sikre rammer inden for sundhedsvæsenet”.

I vejledningen til lægerne står der bl.a. hvilke patientgrupper, der kan have gavn af medicinsk cannabis, hvis de ikke har responderet tilstrækkeligt på anden medicin. Og her nævnes patienter med multipel sklerose, kroniske smerter, patienter med cancersmerter samt patienter med kvalme og opkastning efter kemoterapi.

Alligevel oplever mange smerteplagede patienter at blive afvist af læger.

Derfor bør regionen overveje og dernæst tage beslutning om, hvad der kan gøres.Det kan være meget forskelligt, f.eks.

- En særlig side med informationer om medicinsk cannabis, samt en henvisning til Lægemiddelstyrelsens side: https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/special/medicinsk-cannabis/borgere/hvad-er-medicinsk-cannabis/

- Afklare og tydeliggøre, hvornår og hvordan der skal henvises til speciallæge

- Oprette særlige steder eller en liste over steder, hvor der udleveres recepter med medicinsk cannabis.

- Hvordan forsøgsordningen og forskningen kan understøttes.

Der kan sikkert være mange andre muligheder; derfor opfordres regionsrådet til at henvise forslaget til ét eller flere relevante udvalg til videre behandling og stillingtagen. Og at brugere, patientforeninger, læger eller lægeforeninger inddrages i denne proces."

Administrationens bemærkninger

Administrationen afgiver bemærkninger i bilag 1, hvor aktuel forsøgsordning på området, lægefaglig vejledning samt forskningsprojekter under satspuljemidler, beskrives.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges regionsrådet den 30. januar 2018.

JOURNALNUMMER

18002579

Bilag

3. Medlemsforslag om handlingsplan for opfyldelse af FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

I medfør af den kommunale styrelseslovs § 11, der også gælder for regioner, kan medlemmer af regionsrådet anmode om at få en sag optaget på regionsrådets dagsorden. Regionsrådsmedlem Karin Friis Bach (B) har den 24. januar 2018 på vegne af partierne Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Alternativet bedt om at få en sag på dagsordenen med forslag om, at Region Hovedstaden for sit vedkommende deltager i arbejdet med at realisere FN's verdensmål for bæredygtig udvikling.

INDSTILLING

Partiernes forslag:

at der i Region Hovedstaden udarbejdes et forslag til en handlingsplan for, hvordan regionen bedst muligt kan understøtte opfyldelsen af FN´s Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Administrationen bemærker, at hvis regionsrådet beslutter at fremme forslaget skal det forud for regionsrådets stillingtagen til forslagets indhold undergives udvalgsbehandling. I henhold til det som sag nr. 1 behandlede forslag til styrelsesvedtægt har Miljø- og klimaudvalget bl.a. som opgave at varetage politikopfølgning på FN's verdensmål for bæredygtig udvikling. I givet fald vil opgaven med udarbejdelse af en handlingsplan være forankret i dette udvalg. Udvalget skal i henhold til styrelsesvedtægtens § 12 i fornødent omfang inddrage øvrige udvalg.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 30. januar 2018:

Regionsrådet besluttede at sende medlemsforslaget til behandling i miljø- og klimaudvalget.

Annette Randløv (B), Christoffer Buster Reinhardt (C), Karsten Skawbo-Jensen(C), Peter Westermann (F) og Jacob Rosenberg (I) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Søren Burcharth (B), Erik Lund(C) og Stine Roldgaard (F).

MEDLEMSFORSLAG

Baggrund
FN vedtog i 2015 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. De 17 verdensmål er universelle og balancerer tre dimensioner af bæredygtig udvikling – økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed. Opfyldelse af målene skal sikre en bæredygtig udvikling inden 2030. For uddybning af verdensmålene se http://um.dk/da/danida/strategi%20og%20prioriteter/verdensmaal

Målene har både en national og en international dimension. Regeringen vedtog i marts 2017 en national handlingsplan for verdensmålene, som påpeger vigtigheden af koblingen af nationale politikker til den internationale udviklingsdagsorden, samt at Danmarks styrkepositioner skal fremhæves og skabe værdi i verden. Se regeringens handlingsplan her: http://um.dk/~/media/UM/Danish-site/Documents/Danida/Det-vil-vi/150517%20Handlingsplan%20for%20FN%20Verdensmlene_WEB.pdf?la=da

Københavns Kommune fulgte op med en handlingsplan i efteråret 2017.

Udviklingen af handlingsplaner på regionsniveau er frivillig, men i vores øjne er det essentielt, at de 17 verdensmål tilpasses lokale og regionale sammenhænge, hvis FN's 2030 dagsorden skal realiseres. Det er i øvrigt første gang, at ikke-statslige aktører som byer, regioner, institutioner og virksomheder opfordres til at gå forrest i den bæredygtige omstilling.

Det er ikke alle mål og delmål, som vil være relevante at arbejde med i Region Hovedstaden, men man kan uden tvivl finde områder indenfor følgende, hvor Regionen kan være med til at give et skub i den rigtige retning: Mål nr. 3 (Sundhed og trivsel), mål nr. 6 (Rent vand), mål nr. 7 (Bæredygtig energi), mål nr. 8 (Anstændige jobs og økonomisk vækst), mål nr. 9 (Robust infrastruktur, bæredygtig industrialisering og innovation), mål nr. 11 (Bæredygtige byer), mål nr. 12 (Bæredygtigt forbrug og produktion), mål nr. 13 (Klima) og mål nr. 15 (Beskyttelse af økosystemer).

Vi mener, at Region Hovedstaden som én af Danmarks største institutioner bør tage et medansvar for Danmarks opfyldelse af verdensmålene, og at regionen på flere områder på en meningsfuld måde kan understøtte indfrielsen af målene.

KONSEKVENSER

En godkendelse af indstillingen indebærer, at forslaget sendes til behandling i Miljø - og klimaudvalget.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges regionsrådet den 30. januar 2018.

Sagen forelægges i givet fald for Miljø- og klimaudvalget på et af udvalgets kommende møder.

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Aaberg/ Henrik Møller

JOURNALNUMMER

18003619

4. Medlemsforslag om udvidet deltagerkreds i SP Dialogforum

Bilag

5. Ophør med at yde tilskud til drift af Sammenslutningen af kræftafdelinger (SKA)

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Sammenslutningen af kræftafdelinger (SKA) blev oprettet i 1996 som en fælles enhed mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland. Enheden blev oprettet til fremme af samarbejde og uddannelsesvirksomhed på og mellem de onkologiske afdelinger på hospitaler øst for Storebælt. Det er den faglige vurdering på Region Hovedstadens afdelinger, at der ikke længere er det samme behov for SKA som tidligere. Opretholdelse af enheden forudsætter enighed melllem Region Hovedstaden og Region Sjælland.

SKA er organisatorisk indplaceret i Onkologisk Klinik på Rigshospitalet, og personalet er ansat på hospitalet. Det foreslås, at regionen med virkning fra den 31. marts 2018 ophører med at yde tilskud til driften af SKA, idet hovedparten af opgaverne varetages/kan varetages på anden vis og i andet regi. De ved forslaget lediggjorte midler foreslås tilført de onkologiske afdelinger i regionen til at kunne fortsætte uddannelsesaktiviteten for personalet.

Sagen blev udsat på forretningsudvalgets møde den 12. december 2017. Sagen forelægges påny, idet indstillingens punkt 1 af hensyn til varsling af personalet ændres til:

"1. at regionen ophører med at yde tilskud på 2,6 mio. kr. (årligt) til driften af Sammenslutningen af kræftafdelinger (SKA) med virkning fra den 30. april 2018,"

Det bemærkes, at klinikchef Ulrik Lassen, Onkologisk Klinik på Rigshospitalet, som ansvarlig for SKA, deltager under sagens behandling for at svare på eventuelle spørgsmål.

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

at regionen ophører med at yde tilskud på 2,6 mio. kr. (årligt) til driften af Sammenslutningen af kræftafdelinger (SKA) med virkning fra den 30. april 2018, og
at de lediggjorte midler tilføres til de onkologiske afdelinger i regionen til fortsat varetagelse af uddannelsesaktiviteten for personalet.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 12. december 2017:

Udsat.

Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 23. januar 2018:

Klinikchef Ulrik Lassen deltog under sagens behandling.

Anbefalet.

Regionsrådets beslutning den 30. januar 2018:

Godkendt.

Martin Baden (A), Annette Randløv (B), Karsten Skawbo-Jensen(C) og Peter Westermann (F) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Søren Burcharth (B), Erik Lund(C) og Stine Roldgaard (F).

SAGSFREMSTILLING

Sammenslutningen af kræftafdelinger (SKA) blev i 1996 etableret som en enhed, der skal fremme samarbejde og uddannelsesvirksomhed på og mellem de onkologiske afdelinger på hospitaler i Østdanmark. SKA er et samarbejde mellem de to regioner og enheden kan derfor kun opretholdes, så længe de to regioner er enige om det.

SKA er organisatorisk indplaceret i Onkologisk Klinik på Rigshospitalet og personalet er ansat på hospitalet.

SKA er finansieret af Region Hovedstaden og Region Sjælland med et samlet årligt tilskud på 3,8 mio. kr. fordelt med henholdsvis 2,6 mio. kr. og 1,2 mio. kr.

På baggrund af input og faglige vurderinger fra de onkologiske afdelinger foreslås, at regionen med virkning den 31. marts 2018 ophører med at yde tilskud til driften af SKA, idet hovedparten af opgaverne varetages/kan varetages på anden vis og i andet regi.

SKA’s aktiviteter har hidtil bestået i:

a) Kursusvirksomhed for ansatte inden for specifikke aspekter af klinisk onkologi

b) Udarbejdelse af vejledende standarder for diagnostik og behandling

c) Informationsvirksomhed om kræftsygdomme til medarbejdere og offentlighed

Opgaverne under b) varetages i dag af DMCG (Danske Multidisciplinære Cancer Grupper) og opgaverne under c) varetages i dag dels af de centrale sundhedsmyndigheder og Kræftens Bekæmpelse, dels af regionernes onkologiske afdelinger. Tilbage er i al væsentlighed opgaverne under a) og de kan efter administrationens opfattelse varetages mere hensigtsmæssigt i regi af den enkelte onkologiske afdeling i Region Hovedstaden, der i dag har fået en størrelse, der gør dette hensigtsmæssigt.

Aktuelt varetager SKA primært planlægning og gennemførelse af diverse kurser for forskellige personalegrupper.

Direktionerne ved Rigshospitalet, Herlev og Gentofte Hospital, Nordsjællands Hospital samt Bornholms Hospital er enig med de onkologiske afdelinger i, at der ikke er det samme behov for SKA som tidligere, idet en lang række vejledninger varetages i andre fora.

De lediggjorte midler foreslås at blive tilført de onkologiske afdelinger i regionen til varetagelse af den fortsatte uddannelsesaktivitet for personalet.

Der vedlægges udtalelse fra det berørte personale fra SKA dateret den 29. november 2017.

Der vedlægges udtalelse fra Forretningsudvalg og Repræsentantskab vdrørende SKA dateret den 30. november 2017.

Direktionerne ved Rigshospitalet, Herlev og Gentofte Hospital, Nordsjællands Hospital samt Bornholms Hospital er efter indhentelse af udtalelserne fra det berørte personale og fra Forretningsudvalg og Repræsentantskab fortsat enig i indstillingen om at ophøre med at yde tilskud.

Region Sjælland

Region Sjælland har sendt følgende bemærkninger i forbindelse med Region Hovedstadens forslag om at ophøre med at yde tilskud: ”I Region Sjælland har vi været meget glade for SKA-samarbejdet og mener fortsat der er brug for kurser mv. som SKA udbyder, men vi tager selvfølgelig til efterretning, at Hovedstaden har en anden vurdering og ønsker at bringe samarbejdet til ophør.”

Region Sjælland agter at videreføre funktionen i lokaler på sygehuset i Næstved og forventer at kunne tilbyde ansættelse til fire medarbejdere i SKA.

SKA vil således fortsat tilbyde kurser, som Region Hovedstaden i givet fald vil kunne benytte sig af.

Vedtægter

Der er i sin tid vedtaget et sæt vedtægter for SKA, der bl.a. fastlægger, at SKA er organiseret både med et repræsentantskab og et forretningsudvalgets. SKA kan til trods for sine vedtægter ikke i juridisk forstand opfattes som en selvstændig, uafhængig enhed, men må betragtes som et samarbejde mellem to regioner i henhold til sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 841 af 1. juli 2014 om samarbejde mellem offentlige myndigheder på sundhedsområdet. Da SKA i sin tid er oprettet af forgængermyndighederne for de to regioner, kan de to regioner derfor også beslutte at nedlægge SKA.

Personale på SKA

Personalet på SKA er alle overenskomstansat. Der er ansat ti personer i SKA (5,0 årsværk). Der er tale om fire speciallægekonsulenter (0,5 årsværk), to projektsygeplejersker (2,0 årsværk), en AC medarbejder (1,0 årsværk), to kontorassistenter(0,5 årsværk) samt en lægesekretær (1,0 årsværk). Flere af de nævnte medarbejdere har kun ganske få ugentlige timer i SKA.

Region Sjælland agter at videreføre funktionen og forventer at kunne tilbyde ansættelse til fire medarbejdere herunder en sekretær, to sygeplejersker samt en kommunikationsmedarbejder. De øvrige medarbejdere forventes at få tilbudt job i Region Hovedstaden. Såfremt det ikke lykkes at omplacere berørte medarbejdere, vil de som ansatte i Region Hovedstaden blive tilmeldt regionens jobbank i henhold til regionens personalepolitiske retningslinier.

Opsparing i SKA

Der er gennem årene opbygget en positiv opsparing i SKA. I november 2017 beløber opsparingen sig til ca. 5,6 mio. kr., der forventes at kunne dække driftsudgifterne indtil marts 2018, herunder eventuelle udgifter i forbindelse med afvikling af funktionen f.eks. løn i en eventuel opsigelsesperiode. Et eventuelt restbeløb vil skulle deles med Region Sjælland efter den fastlagte tilskudsfordeling.

KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen vil indebære, at de onkologiske afdelinger i Region Hovedstaden selv varetager efteruddannelsesopgaven for personalet fremadrettet.

RISIKOVURDERING

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER

Administrationen forventer at udmønte midler i 2018 til uddannelsesaktiviteter for personalet. Der forventes på årsbasis fordelt 2,6 mio. kr. til de onkologiske afdelinger. Beløbet udmøntes i 2. økonomirapport 2018.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 23. januar 2018 og regionsrådet den 30. januar 2018.

Sagen blev forelagt forretningsudvalget den 12. december 2017, hvor sagen blev udsat.

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

JOURNALNUMMER

17014812

Bilag

6. Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Rigsrevisionen har i december 2016-november 2017 gennemført en undersøgelse af Sundheds- og Ældreministeriets, regionernes og hospitalernes indsats for at forebygge hospitalsinfektioner via mål for reduktion af hospitalsinfektioner, retningslinjer for hygiejne og rationel brug af antibiotika. Perioden som var genstand for undersøgelsen var årene 2013-2016. Regionsrådene skal i den forbindelse afgive en udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet til Sundhedsministerens redegørelse for de forandstaltninger og overvejelser som Statsrevisorernes beretning nr. 05/2017 giver anledning til (jf. § 18, stk. 3, i lov om revisionen af statens regnskaber m.v)

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

at udtalelsen til Sundheds- og Ældreministeriet redegørelse til Statsrevisorerne godkendes.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 23. januar 2018:

Anbefalet.

Regionsrådets beslutning den 30. januar 2018:

Godkendt.

Annette Randløv (B), Karsten Skawbo-Jensen(C) og Peter Westermann (F) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Søren Burcharth (B), Erik Lund(C) og Stine Roldgaard (F).

SAGSFREMSTILLING

Rigsrevisionens konklusion var

Der mangler mål for reduktion af infektionsforekomsten (kritikken omfatter ministerium, regioner og hospitaler)
Mulighederne for at overvåge infektionsforekomst er ikke fuldt ud udnyttet (prævalensundersøgelser indtil HAIBA gik i luften). (Prævalens er et udtryk for antal patienter med infektion på en given dag. HAIBA, Hospital-Acquired Infections dataBAsen, er et værktøj til automatisk overvågning af infektioner erhvervet på sygehuse).
Hygiejnen på hospitalerne lever ikke op til standard (rengøring, håndhygiejne og uniformshygiejne)
Indsats for rationel anvendelse af antibiotika er ikke tilstrækkelig (kritikken omfatter ministerium, regioner og hospitaler)

Til Rigsrevisionens beretning har Statsrevisorerne bemærket, at Sundheds- og Ældreministeriets, regionernes og hospitalernes indsats for at forebygge hospitalsinfektioner har været utilfredsstillende. Statsrevisorerne finder det foruroligende, at niveauet for sundhedspersonalets overholdelse af hospitalernes egne retningslinjer for hygiejne, fx rene hænder, er så lavt – ikke mindst fordi det anses som den mest effektive måde at afbryde smitteveje på.

Statsrevisorerne bemærker:

1) At der i perioden 2013-2016 ikke har været opstillet specifikke nationale reduktionsmål for hospitalsinfektioner. Region Hovedstaden og Region Sjælland har dog i dele af perioden 2013-2016 haft et specifikt mål om at reducere hospitalsinfektioner.

2) At hospitalerne i perioden 2013-2016 i 29 % af rengøringskontrollerne ikke levede op til retningslinjerne. For håndhygiejne og uniformshygiejne levede hospitalerne ikke op til retningslinjerne i 54 % og 43 % af kontrollerne. Den manglende overholdelse af retningslinjerne for hygiejne forøger risikoen for infektioner.

3) At udviklingen i brugen af antibiotika på hospitalerne ikke er tilstrækkelig rationel, idet der udskrives for meget og for bredspektret antibiotika. Det skyldes bl.a., at hospitalernes arbejdsgange ikke altid understøtter rationel brug af antibiotika.

4) At reduktionsmålet for brugen af antibiotika i den nationale handlingsplan fra 2017 med fordel kan følges op med reduktionsmål for hospitalsinfektioner.

Regionsrådets udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet

Det foreslås, at regionsrådet i udtalelsen udtrykker, at rådet er enig med Statsrevisorerne i at det er muligt at forbedre forebyggelse af hospitalsinfektioner i forhold til gældende praksis i perioden 2013-2016. Region Hovedstaden, har siden 2012 arbejdet med reduktion af antibiotika med indsatser indenfor både forebyggelse via optimering af rengøring og hygiejne, og via rationel anvendelse af antibiotika. Det fremgår endvidere af udkastet, at regionsrådet har været opmærksom på udfordringen siden 2010, hvor den specifikke målsætning om at halvere antallet af hospitalsinfektioner blev formuleret i Region Hovedstadens kvalitetshandlingsplan 2010-2013, som en konkretisering af kvalitetspolitikkens mål om, at behandlingen skal være sikker for patienterne.

I 2017 er der i forbindelse med det nationale lærings- og kvalitetsnetværk (LKT) for antibiotika opsat mål for reduktion af det totale forbrug af antibiotika, samt mål for reduktion forbrug af de kritisk vigtige antibiotikagrupper i de deltagende klinikker.

Regionens netværk for rationelt antibiotikaforbrug og de deltagende afdelinger i LKT antibiotika mødes i et læringsfællesskab mhp sparring og udvikling, og gør brug af forbedringsvidenskab i arbejdet på forbedring af den kliniske praksis

Region Hovedstaden overvåger desuden forekomsten af en række specifikke bakterieudbrud, samt forbruget af antibiotika, målt på indkøbsdata fra Region Hovedstadens Apotek.

(Et nationalt LKT er én af 3 indsatser i det nye kvalitetsprogram - hvor de 2 øvrige indsatser er 8 nationale mål og et nationalt lederprogram. Som et af de første LKT'er er et mål om reduktion af antibiotika blevet udvalgt. Der deltager 23 teams/afdelinger fra hele landet i et forpligtende læringsfællesskab, som arbejder mod samme mål og mødes på læringsseminarer 4 gange i løbet af 2 år. I Region Hovedstaden findes desuden et netværk for rationelt antibiotikaforbrug som er organiseret under den regionale hygiejnekomite).

Det konstateres i udtalelsen, at der i forhold til rengøring og hygiejne er sket betydelige forbedringer på Region Hovedstadens hospitaler i perioden 2013-2016. Ved ekstern audit af lokaler til patientophold præsterer hospitalerne og psykiatrien i 2017 90-100 % målopfyldelse. Regionens Udvalg for rengøring og hygiejne, som er forankret i den regionale hygiejnekomite, arbejder på et forslag til udvidelse af hvilke lokaletyper, der skal/kan laves audit på fremover, for således at sikre forbedringer i de områder, hvor også sundhedspersonalet er ansvarlige for hygiejnen. For håndhygiejne er der vedvarende fokus på området, bl.a. gennem obligatorisk e-læringsprogram og fokuserede indsatser. I 2018 vil der være specielt fokus på uniformshygiejne, idet regionen erkender at der med fordel bør fokuseres på dette område.

På baggrund af igangsatte og kommende tiltag vurderer Region Hovedstaden samlet, at alle væsentlige elementer i Rigsrevisionens rapport og Statsrevisorens kommentarer allerede er eller vil blive imødekommet.

Det vedhæftede udkast til udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet indeholder en uddybning og konkretisering af ovenstående - Bilag 2.

KONSEKVENSER

Såfremt regionsrådet tiltræder indstillingen vil udtalelsen blive afsendt til Sundheds- og Ældreministeriet.

RISIKOVURDERING

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget på mødet den 23. januar 2018 og regionsrådet på mødet den 30. januar 2018.

DIREKTØRPÅTEGNING

Anne Skriver Andersen/Helle Bak

JOURNALNUMMER

16041779

Bilag

7. Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Regionsrådet blev den 16. november 2017 orienteret om indholdet i Rigsrevisionens beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata. Ud over Region Hovedstaden indgår Region Syddanmark og Region Midtjylland. Beretningen blev forelagt Statsrevisorerne på deres møde den 15. november 2017.

Sundheds- og Ældreministeriet er i den forbindelse blevet bedt om at afgive en redegørelse til Statsrevisorerne for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen gav anledning til. Sundheds- og Ældreministeriet har i den forbindelse bedt regionsrådene i de tre berørte regioner om at bidrage med en udtalelse til beretningen senest den 8. februar 2018, som vil indgå i redegørelsen.

Administrationen har på den baggrund udarbejdet et udkast til udtalelse fra Regionsrådet til Sundheds- og Ældreministeriet, som her forelægges til godkendelse.

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

at udtalelsen til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorerne godkendes.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 23. januar 2018:

Anbefalet.

Regionsrådets beslutning den 30. januar 2018:

Godkendt.

Annette Randløv (B), Karsten Skawbo-Jensen(C) og Peter Westermann (F) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Søren Burcharth (B), Erik Lund(C) og Stine Roldgaard (F).

SAGSFREMSTILLING

Rigsrevisionen og Statsrevisorerne vurderede, at de tre regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata ikke er tilfredsstillende. Hermed er der risiko for, at følsomme og fortrolige persondata kommer i hænderne på uvedkommende eller ikke er pålidelige og tilgængelige, når der er brug for dem.

Administrationen tager Rigsrevisionens konklusioner og Statsrevisorernes bemærkninger meget alvorligt, og prioriterer at få løst de problemer, som Rigsrevisionen påpeger. Således har administrationen allerede siden Rigsrevisionens it-revision den 5. januar 2017 arbejdet for at sikre, at regionen kan leve op til Rigsrevisionens krav.

Administrationen orienterede den 16. januar regionsrådet om, at: ”Administrationen har siden Rigsrevisionens it-revisionen den 5. januar 2017 arbejdet med en løsning der sikrer, at medarbejderne med privilegerede rettigheder ikke kan tilgå internettet, når de er logget på med disse rettigheder. Denne løsning vil være implementeret inden udgangen af 2017. Forretningsudvalget vil blive orienteret herom, når løsningen er endeligt implementeret.”

Administrationen må hertil tilføje, at løsningen desværre er forsinket. Løsningen forventes nu implementeret inden udgangen af første kvartal 2018.

Ud af de i alt 13 punkter, som Region Hovedstaden fik kritik på ift. at vi enten ikke opfyldte eller kun delvist opfyldte Rigsrevisionens krav, er der fundet en udbedrende eller forbedrende løsning på otte punkter og disse er implementeret. Der udestår tiltag på fem punkter for at regionen opfylder Rigsrevisionens krav. På disse fem punkter arbejdes der på at implementere løsninger.

Det vedhæftede udkast til udtalelsen til Sundheds- og Ældreministeriet beskriver blandt andet nogle af de tiltag, der er taget siden 5. januar 2017.

KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen henviste.

RISIKOVURDERING

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 23. januar 2018 og regionsrådet den 30. januar 2018.

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

JOURNALNUMMER

16043917

Bilag

8. Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Hovedstadens Letbane har nu afsluttet udbudsprocessen, og revisionsfirmaet EY har gennemført et endeligt kvalitetstjek af projektets risici og reserver. Vinderne af de i alt otte kontrakter på Hovedstadens Letbane er udpeget, og bestyrelsen i Hovedstadens Letbane indstiller over for ejerkredsen, heriblandt Region Hovedstaden, at godkende det økonomiske grundlag for indgåelse af kontrakterne for letbanen langs Ring 3.

I henhold til Lov om letbane på Ring 3 fra februar 2014 forudsætter indgåelse af kontrakter om anlæg og drift og vedligeholdelse af letbanen interessenternes forudgående godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbaneprojektet.

I sagsfremstillingen belyses det overordnede økonomiske grundlag og tidsplan for gennemførelse af letbaneprojektet. Det skal bemærkes, at de indkomne tilbud holder sig inden for det afsatte budget for letbanen og dermed ikke medfører ændringer i de allerede aftalte indskud/betalinger fra Region Hovedstaden til Hovedstadens Letbane.

Der forelægges en tilsvarende indstilling for transport-, bygnings- og boligministeren og de 11 ejerkommuner.

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

1. at godkende indstillingen fra bestyrelsen for Hovedstadens Letbane I/S om ejernes godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelse af letbanen på Ring 3, herunder

2. at godkende at anlægs- og driftskontrakterne indgås på det foreliggende grundlag,

3. at godkende at besparelsen ved renteafdækningen på ca. 700 mio. kr. (2017-priser) anvendes til modregning af de ekstra anlægsomkostninger på ca. 725 mio. kr. (2017-priser) som følge af udbuddet og den længere anlægsperiode,

4. at godkende at korrektionsreserven nedskrives med det resterende beløb – forventet ca. 25 mio. kr. (2017-priser) – til ca. 1.081 mio. kr. (2017-priser), svarende til ca. 30 pct. af anlægslovens basisoverslag og ca. 25 pct. af det opdaterede basisoverslag,

5. at godkende at de afsatte korrektionsreserver således fastholdes og dermed, at ejernes forudsatte indbetalinger til finansiering af anlægsomkostningerne fastholdes på det forudsatte niveau,

6. at godkende at den resterende del af den såkaldte 10 pct. korrektionsreserve – ca. 342 mio. kr. (2017-priser) – indgår som reserve i selskabets økonomistyring, mens håndteringen af 20 pct. korrektionsreserven fastholdes som hidtil forudsat,

7. at godkende at de sparede 9 mio. kr. på de driftsrelaterede anlægsinvesteringer afsættes i en pulje med henblik på opsparing til mulige fremtidige behov, herunder behov for kapacitetsudvidelser af letbanen. Afsættelse af en sådan pulje kan ske uden at ændre ejernes årlige driftsindskud,

8. at godkende at tidsplanen ændres som følge af ledningsejernes krav om længere tid, udskydelsen af ekspropriationerne og drøftelserne med tilbudsgiverne og den deraf følgende længere anlægsproces. På denne baggrund forventes åbningen af Letbanen for passagerdrift at ske i andet halvår af 2024. Dette er under forbehold for Ekspropriationskommissionens muligheder for at gennemføre de tidskritiske ekspropriationer i 2018. Hovedstadens Letbane vil i 1. kvartal 2018 give ejerne en status herfor med evt. anbefaling om tidspunkt for åbning af letbanen.

Administrationen indstiller desuden, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler,

9. at Region Hovedstaden godkender at udvide den fastlagte budgetbegrænsning for Hovedstadens Letbanes udgifter med 7-8 mio. kr. pr. måned fra udgangen af januar 2018 og frem til ejergodkendelse foreligger.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 23. januar 2018:

Konstitueret direktør i Center for Regional Udvikling, Christian Bruhn Rieper deltog under sagens behandling.

Der var omdelt supplerende materiale (bilag 8).

Anbefalet.

Regionsrådets beslutning den 30. januar 2018:

Godkendt.

Annette Randløv (B), Karsten Skawbo-Jensen(C) og Peter Westermann (F) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Søren Burcharth (B), Erik Lund(C) og Stine Roldgaard (F).

SAGSFREMSTILLING

Forhistorie

I 2011 blev der i et samarbejde mellem de 11 kommuner langs Ring 3, transportministeriet, Region Hovedstaden og Realdania udarbejdet en vision for byudvikling i ringbyen, kaldet Loop City. Et centralt element i visionen var etablering af en letbane i Ring 3. Målet var både en forbedring af den kollektive trafik og modvirkning af trængselsproblemer og bedre muligheder for byudvikling bl.a. som følge af, at arealer op til letbanens stoppesteder får status som stationsnære efter planloven.

De offentlige parter indgik i juni 2011 en samarbejdsaftale om det videre arbejde. Visionen indgik herefter i kommunernes arbejde med kommuneplanlægning og i regionsrådets arbejde med den regionale udviklingsplan i henhold til regionsrådets beslutning af april 2011.

Letbanesamarbejdet udarbejdede herefter en udredning om de tekniske muligheder for anlæg af en letbane langs Ring 3. På grundlag af udredningen indgik de offentlige parter en principaftale om banens etablering, som regionsrådet for sit vedkommende godkendte i april 2013.

Principaftalen dannede grundlag for lov om en letbane i Ring 3, som folketinget vedtog i februar 2014. I henhold til loven stiftedes et interessentskab. Regionsrådet godkendte for sit vedkommende deltagelse i interessentskabet på mødet i februar 2014 med følgende fordeling af ejerandelene:

Staten 40%

De 11 kommuner tilsammen 34 %

Region Hovedstaden 26 %

Når letbanen er anlagt og kan tages i brug til passagerdrift udtræder staten af interessentskabet. Herefter fordeler ejerskabet sig med 57 % til kommunerne og 43% til regionen.

Regionens bidrag, som først forfalder fra og med 2019, har været indarbejdet i budgetterne siden budget 2016 – 19. Regionens bidrag var i 2013 niveau angivet til 150 mio. kr. som engangsindskud og en årlig ydelse til forrentning og afdrag og driftstilskud på 84 mio. kr.

Anlægsloven blev vedtaget i folketinget i maj 2016. Under behandlingen i folketinget blev der på baggrund af statsrevisorernes kritik af anlægsøkonomien i Aarhus Letbane, herunder spørgsmålet om korrektionsreservens størrelse i anlægsprojekter med statslig deltagelse, stillet krav om en forøgelse af korrektionsreserven og en øget statslig repræsentation i interessentskabets bestyrelse. Regionsrådet tiltrådte dette på et ekstraordinært møde den 17. maj 2016. Betalingsaftalen mellem Hovedstadens Letbane og regionen blev tilpasset i overensstemmelse hermed og godkendt på regionsrådets møde den 31. januar 2017.

I henhold til letbaneloven forudsætter indgåelse af kontrakter om anlæg, drift og vedligeholdelse af letbanen, at ejerne (interessenterne) forinden har godkendt, at det økonomiske grundlag for gennemførelse af projektet er tilstede.

Efter udbud af anlægs- drifts- og vedligeholdelsesopgaven forelægges sagen nu med henblik på ejernes godkendelse af det økonomiske grundlag. Interessentskabet har med ejernes godkendelse indtil nu afholdt udgifter til forberedelse af projektet til projektering mv inden for en ramme på 475 mio. kr. i 2013 niveau. Da der først forventes truffet endelig beslutning hos alle interessenter i løbet af første kvartal mod hidtil forudsat i december 2017 søger selskabet om en mindre udvidelse af rammen indtil endelig anlægbeslutning er truffet.

Der er som bilag 7 vedlagt en oversigt over den politiske behandling i regionen i valgperioden 2014 - 17.

Resultat af udbuddet - anlæg

Hovedstadens Letbane har gennemført udbud af anlægs- og driftskontrakterne for letbanen og revurderet selskabets samlede anlægsomkostninger, herunder omkostninger til bygherreorganisationen, på baggrund af udbudsresultatet.

Det oprindelige anlægsoverslag i udredningen - før projektering - var i 2013 prisniveau for anlægget

- Selve baneanlægget ca. 3,8 mia kr. med en korrektionsreserve på 15 %

- Letbanetog mv – driftsrelaterede anlægsinvesteringer 1,3 mia. kr.

- Anlæg i alt 5,1 mia. kr. i 2013 prisniveau, inkl. 15 % korrektionsreserve

Det opdaterede anlægsoverslag i 2017 priser inkl. 30 % korrektionsreserve, som har dannet grundlag for udbuddet, er på 6,2 mia. kr.

Resultatet af udbuddet er en samlet udgift i 2017 prisniveau inkl. forhøjet korrektionsreserve til selve baneanlæggene på 4,8 mia. kr. Hertil kommer udgifter til indkøb af tog og etablering af køre- og vedligeholdelsescenter - de såkaldte driftsrelaterede anlægsomkostninger - som er på 1,4 mia. kr. Anlægsudgifterne udgør således i alt 6,2 mia. kr.

I forhold til det seneste reviderede overslag er anlægsomkostningerne til selve baneanlæggene efter udbuddet blevet forøget med i alt 725 mio. kr. Beløbet består af en merudgift på 425 mio. kr. i de tilbudte priser på baneanlæg og ombygning af veje og broer og en merudgift på 300 mio. kr. som følge af en længere anlægsproces end oprindeligt forudsat.

Selskabets bestyrelse har samtidig besluttet at foretage en renteafdækning af op til 2/3 af selskabets forudsatte realiserede nettogæld med henblik på at minimere selskabets finansielle risiko. Renteafdækningen forventes at nedbringe selskabets finansieringsomkostninger med ca. 700 mio. kr. Meromkostningerne til anlægget på 725 mio. kr. modsvares derfor for størstedelens vedkommende af mindre renteudgifter. På nuværende tidspunkt vil der derfor alene være behov for anvendelse af ca. 25 mio. kr. af den afsatte korrektionsreserve på 1,1 mia. kr. Ejernes aftalte finansieringsandele og betalingsaftaler ændres derfor ikke som følge af udbuddet. Der er i bilag 2 - bestyrelsens indstilling til ejerne - gjort udførligt rede for anlægsøkonomi, finansiering, tilkøb, sociale klausuler mv.

Resultat af udbuddet - drift

Omkostningerne til de driftsrelaterede anlægsinvesteringer (indkøb af letbanetog og køre- og vedligeholdelsescenter) ligger lidt under budgettet (ca. 9 mio. kr. mindre), og der er ikke fundet behov for en ændring af den øvrige del af dette budget, herunder af omkostningerne til bygherreorganisationen. Afvigelsen på 9 mio. kr. foreslås indsat i en pulje med henblik på opsparing til fremtidige kapacitetsbehov i forbindelse med driften af letbanen.

Udbuddet af drift og vedligeholdelse, når banen tages i brug, er således resulteret i samlede driftsomkostninger, som ligger inden for selskabets langtidsbudget med de usikkerheder, der altid må være knyttet til fremtidige forhold. Det gælder blandt andet de fremtidige passagerindtægter. Driftsøkonomien giver på den baggrund ikke anledning til ændringer i ejernes årlige driftsindskud.

Seneste risikovurdering

Efter anmodning fra transport-, bygnings- og boligministeren har Hovedstadens Letbane bedt revisionsfirmaet EY foretage en ekstern kvalitetssikring af letbaneprojektets aggregerede risiko og det deraf afledte behov for reserver. EY har foretaget en gennemgang af projektets basisoverslag og har gennemgået projektets risikoregister og risikoproces, herunder håndteringen af justeringer af kontraktkravene i udbudsperioden. EY har fundet, at både basisoverslag samt risikoregister og risikoproces har et passende niveau på projektets nuværende stade. EY har endvidere gennemgået forudsætningerne for den besluttede renteafdækning og har fundet dem rimelige og realistiske.

Letbaneprojektets kvalitetssikrede aggregerede risiko er på 330 mio. kr. (2017-priser). EY er imidlertid af den opfattelse, at reservebehovet bør baseres på en kombination af den aggregerede risiko og en pejling i forhold til den statslige Ny Anlægsbudgettering og erfaringerne fra andre tilsvarende projekter på samme stade. EY vurderer på dette grundlag, at letbaneprojektet på det nuværende stade bør have reserver på 10-20 pct. af basisoverslaget, det vil sige på mellem 440 og 880 mio. kr. (2017-priser). Efter udbud og opdatering af anlægsbudgettet udgør den resterende reserve 1.081 mio. kr. (2017-priser), svarende til ca. 30 pct. af anlægslovens basisoverslag og ca. 25 pct. af det opdaterede basisoverslag.

På denne baggrund er de hidtil forudsatte finansieringsbidrag til anlægsudgifterne fra ejerkredsen, herunder Region Hovedstaden, som nævnt ovenfor uændrede.

Tidsplan

I anlægsloven er det forudsat, at letbanen kan åbne for passagerdrift i 2023/24. Heri er indeholdt en forlængelse af anlægsperioden som følge af den ændrede strategi for ledningsomlægninger. En række af ledningsejerne har imidlertid efterfølgende tilkendegivet, at de forventer en længere proces for ledningsomlægninger end først antaget. Hertil kommer, at ekspropriationer ikke har kunnet gennemføres, før ejergodkendelsen foreligger, og at selskabet gennem drøftelser med tilbudsgiverne har søgt at sikre så realistisk en tidsplan som muligt.

På den baggrund forventes letbanen at åbne i anden halvdel af 2024. Dette må imidlertid tages med det forbehold, at en række tidskritiske ekspropriationer, som var forudsat gennemført i begyndelsen af 2018, skal afvente ejergodkendelsen og derfor tidsmæssigt må planlægges på ny. Det er Ekspropriationskommissionen, der fastlægger tidspunktet for ekspropriationer. Selskabet vil bede kommissionen søge om muligt at tilrettelægge ekspropriationerne, således at åbning af letbanen kan fastholdes til anden halvdel af 2024. Dog består der en risiko for, at dette ikke er muligt. Selskabet vil vende tilbage herom i 1. kvartal 2018.

KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen er en forudsætning for, at letbanen i Ring3 kan anlægges, idet anlægget forudsætter godkendelse fra staten, regionen og de 11 letbanekommuner under ét.

RISIKOVURDERING

Der henvises til teksten ovenfor i afsnittet "seneste risikovurdering".

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER

Hverken udbuddet eller opdateringen af anlægs- og driftsbudgetterne giver anledning til ændringer af det samlede overordnede budget for letbanen, herunder vil der kunne fastholdes reserver på mere end det anbefalede niveau. Udbuddet og opdateringen af anlægs- og driftsbudgetterne giver således heller ikke anledning til ændringer i de allerede indgåede betalingsaftaler mellem regionen og letbaneselskabet om indskud/betalinger til anlæg og drift af letbanen. Der er derfor ingen bevillingsmæssige konsekvenser for regionens budget 2018-2021 som følge af opdateringen af letbanens anlægs- og driftsbudget.

Det opdaterede anlægsbudget efter udbuddet udgør 4.782 mio. kr. (2017-priser), inkl. reserver.

Regionen afholder i henhold til anlægsloven 26 pct. af anlægsudgifterne, svarende til 1.243 mio. kr. (2017-priser) af det opdaterede anlægsoverslag, inkl. reserver. Hertil kommer regionens bidrag på 21,5 mio. kr. (2017-priser) til en ændret linjeføring ved DTU (forlængelse af letbanen med ca. 0,5 km og etablering af en ekstra station).

Driften af letbanen, herunder de driftsrelaterede anlægsinvesteringer (letbanetog, kørsels- og vedligeholdelsescenter mv.), finansieres udelukkende af kommunerne (57 pct.) og regionen (43 pct.), idet staten kun deltager i anlægget af letbanen. Regionens årlige bidrag til letbanens drift udgør 36,8 mio. kr. (2017-priser).

Regionens andel af udgifterne til anlæg og drift af letbanen afholdes af den regionale udviklingskasse, der til indbetaling af engangsindskuddet i 2019 til anlæg af letbanen modtager et internt lån fra regionens kasse, som tilbagebetales over 40 år fra 2020-2059.

Regionens engangsindbetaling i 2019 udgør 15 pct. af det samlede anlægsbidrag, inkl. korrektionsreserve, svarende til 191 mio. kr. (2017-priser). De øvrige 85 pct. af anlægsudgiften lånefinansieres gennem Hovedstadens Letbane, som regionen tilbagebetaler over 40 år.

Tilbagebetalingen af det interne lån fra regionens kasse samt det løbende årlige indskud til finansiering af de resterende 85 pct. af regionens andel af anlægsudgifterne medfører, at den regionale udviklingskasse får en udgift på 38,5 mio. kr. i 2020 og 65,1 mio. kr. om året i perioden 2021-2059 (beløb i 2017-priser). Hvis det ved anlægsarbejdets afslutning viser sig, at der er behov for at trække på hele den forhøjede korrektionsreserve, vil regionen skulle indbetale yderligere 11,0 mio. kr. om året i 35 år fra 2025.

Forudsat at letbanen overgår til drift i 2024 vil der fra og med dette år opstå et behov i den regionale udviklingskasse for en bevilling på 36,8 mio. kr. (2017-priser) om året til finansiering af letbanens drift, herunder de driftsrelaterede anlægsomkostninger. I 2024 afhænger bevillingsbehovet dog af det konkrete ibrugtagningstidspunkt.

Til anlæg og drift af letbanen vil der derfor samlet set være behov for en årlig bevilling på 101,9 mio. kr. (2017-priser) fra og med 2024. Er der behov for at bruge hele korrektionsreserven øges bevillingsbehovet med yderligere 11,0 mio. kr. til 112,9 mio. kr. om året fra og med 2025.

I ovenstående er der ikke taget højde for afledte busbesparelser, når letbanen overgår til passagerdrift. I udredningen om letbanen er nævnt et besparelsespotentiale på ca. 10 pct. af den årlige finansiering af letbanen, dvs. ca. 10 mio. kr. for regionen. Denne besparelse vil imidlertid skulle opgøres konkret for regionen.

KOMMUNIKATION

Der udarbejdes pressemateriale til sagen og Hovedstadens Letbane vil markere dagen, hvor ejeraftalen endeligt underskrives.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges regionsrådet den 30. januar 2018. Ejerkommunerne forventes at behandle sagen på møder i januar og februar med afsluttende endelig behandling i borgmesterforum den 26. februar 2018. Herefter forventes transport-, bygnings- og boligministerens endelige stillingtagen.

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Aaberg / Christian Bruhn Rieper

JOURNALNUMMER

15000197.

Bilag

9. Optagekapacitet på de gymnasiale uddannelser 2018

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Region Hovedstaden skal senest den 1. februar hvert år indberette kapaciteten på samtlige fire gymnasiale uddannelser (stx, hf, hhx og htx) til Undervisningsministeriet, jf. lovgivningen.

Sagen forelægges, fordi regionsrådet skal orienteres om optagelseskapaciteten på de fire gymnasiale uddannelser for det kommende skoleår.

Orienteringen sker som led i regionsrådets koordinerende rolle, når det gælder kapaciteten på de gymnasiale uddannelser, der indebærer, at regionsrådet skal høres, når offentlige institutioner som noget nyt ønsker at påbegynde udbud af en gymnasial uddannelse på et nyt uddannelsessted. Dertil kommer, at regionsrådet kan indstille til Undervisningsministeriet, at der lægges loft over kapaciteten på almengymnasiale institutioner.

Sagen behandles i regionsrådet med henblik på senere orientering af erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget, idet udvalget ikke afholder møde inden Undervisningsministeriets frist den 1. februar 2018.

Efter mødet i forretningsudvalget den 23. januar 2018 er der i sagsfremstillingen foretaget en teknisk ændring i forklaringen af tabel 1. Det er præciseret, at Bornholm har nedskrevet sin kapacitet fra 11 klasser i 2017 til 6 klasser i 2018. Præciseringen er anført i kursiv.

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

at de indberettede oplysninger om gymnasial optagelseskapacitet i 2018 tages til efterretning, herunder at ingen skoler har fremsat ønske om pålæg af kapacitetsloft på andre skoler.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 23. januar 2018:

Anbefalet.

Lars Gaardhøj (A) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning den 30. januar 2018:

Godkendt.

Annette Randløv (B), Karsten Skawbo-Jensen(C) og Peter Westermann (F) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Søren Burcharth (B), Erik Lund(C) og Stine Roldgaard (F).

SAGSFREMSTILLING

Alle gymnasiale uddannelser i Region Hovedstaden har indberettet oplysninger om optagelseskapaciteten for det kommende skoleår. Oplysningerne er inddelt på uddannelse, institution og uddannelsessted, jf. bilag 1.

Treårig almen studentereksamen (stx) og toårig højere forberedelseseksamen (hf)

De almengymnasiale institutioner er i Region Hovedstaden inddelt i følgende fire områder, hvor de offentlige institutioner er forpligtet til at samarbejde om kapaciteten. Områderne er:

Vest med institutionerne: Falkonergården, Hvidovre, Høje-Taastrup, NEXT - Albertslund, NEXT – Sydkysten, Nørre og Rødovre samt København Syd i Hvidovre og Vestegnens Voksenuddannelsescenter.
Centrum med institutionerne: Christianshavn, Frederiksberg, Gefion, Københavns åbne, Rysensteen, Sankt Annæ, Tårnby og Ørestad, samt Frederiksberg HF, HF-Centret Efterslægten, Københavns Voksenuddannelsescenter og København Syd i Tårnby.
Nord med institutionerne: Aurehøj, Borupgaard, Gammel Hellerup, Gladsaxe, Herlev, KNord – Lyngby, Nærum, Ordrup, Virum og Øregård samt Gentofte HF og Voksenuddannelsescenter Lyngby.
Nordsjælland med institutionerne: Allerød, Birkerød, Egedal, Espergærde, Frederiksborg, Frederikssund, Frederiksværk, Gribskov, Helsingør og Rungsted samt HF & VUC Nordsjælland.

Dertil kommer Bornholm.

Ingen almengymnasiale institutioner har som led i indberetningen begæret pålæg af kapacitetsloft over andre almengymnasiale institutioner.

De almengymnasiale institutioner kan efter indberetningen til Undervisningsministeriet ændre kapacitet efter anbefaling fra det fordelingsudvalg, som institutionen ligger i, forudsat at det ikke medfører afvisning af prioritetsansøgere.

Den almene studentereksamen, stx, udbydes af de almene gymnasier, ligesom KNord udbyder uddannelsen i Lyngby og erhvervsskolen NEXT udbyder uddannelsen i både Albertslund og Ishøj. Højere forberedelseseksamen, hf, udbydes af almene gymnasier, hf-kursussteder og voksenuddannelsescentre.

Treårig almen studentereksamen (stx)

Der er indberettet i alt 354 stx-klasser fordelt på de i alt 36 offentlige gymnasier i Region Hovedstaden. Dertil kommer 43 klasser på de private skoler. Fordelingen efter område fremgår af nedenstående tabel:

Stx-optagekapacitet 2018 efter område (antal klasser á 28 elever)	Skoler		Total
	Offentlige	Private
Centrum	88	20	108
Vest	*57	10	67
Nord	106	4	110
Nordsjælland	97	9	106
Total	348	43	391
Bornholm	6	0	6
Total	354	43	397

Tabel 1: Markeringen med * betyder, at tre klasser på Falkonergårdens Gymnasium og HF er reserveret til Team Danmark godkendte elever. De tre klasser indgår i opgørelsen. Derimod indgår asbergerklasser på Høje-Taastrup Gymnasium og HF ikke.

Det fremgår af indberetningerne fra alle områderne, at flere skoler overvejer at tilpasse optagekapaciteten i 2018, såfremt det er et hensigtsmæssigt led i fordelingsproceduren.

Der er i alt indberettet seks klasser mindre på de offentlige almene gymnasier i Region Hovedstaden i 2018 end i 2017. Antallet dækker over forskelle mellem de enkelte områder. Fem af disse klasser skyldes nedskrivning af kapaciteten på Bornholm, således at Bornholm har nedskrevet kapaciteten fra 11 klasser i 2017 til 6 klasser i 2018. Nordsjælland og Vest nedskriver optagekapaciteten med hver én klasse, mens Centrum opskriver med én klasse på de offentlige gymnasier. I Nord er den offentlige optagekapacitet uændret.

Indberetningen af de offentlige almene gymnasiers optagekapacitet er overordnet tilstrækkelig. Det skyldes, at der vil være underansøgte gymnasier, der har plads til at optage elever inden for lovgivningens grænse på max. 60 minutters transporttid, når elever ikke får en plads på et gymnasium, som de selv har ønsket. I Centrum er den indberettede kapacitet mindre end den forventede søgning, idet søgningen forventes at stige med 2 klasser i 2018 i forhold til 2017, hvor der også var underskudskapacitet. I Vest forventes søgningen at falde med en halv klasse. I Nord og Nordsjælland forventes søgningen i 2018 at svare til 2017. Der var i alle områder - undtaget i Centrum - offentlige gymnasier med overskudskapacitet i 2017.

I Vest er der oprettet et nyt privat gymnasium, Hovedstadens Kristne Gymnasium, som udbyder stx fra 2018.

Toårig højere forberedelseseksamen (hf)

Der er indberettet i alt 115 hf-klasser fordelt på de i alt 22 offentlige institutioner i Region Hovedstaden. Dertil kommer 10 klasser på de private institutioner. Fordelingen efter område fremgår af nedenstående tabel:

Hf-optagekapacitet 2018 efter område (antal klasser á 28 elever)	Skoler		Total
	Offentlige	Private
Centrum	43	5	48
Vest	*25	2	27
Nord	18	0	18
Nordsjælland	27	3	30
Total	113	10	123
Bornholm	2	0	2
Total	115	10	125

Tabel 2: Markeringen med * betyder, at én hf-klasse på Falkonergårdens Gymnasium og HF er reserveret til Team Danmark godkendte elever hhv. balletelever fra Det Kongelige Teater.

Det fremgår af indberetningerne fra både Centrum, Vest og Nordsjælland, at flere skoler overvejer at tilpasse optagekapaciteten i 2018, såfremt det er et hensigtsmæssigt led i fordelingsproceduren.

Der er i alt indberettet syv hf-klasser mere på de offentlige institutioner i Region Hovedstaden i 2018 end i 2017. Centrum og Vest opskriver begge med tre klasser og Nord med en klasse på de offentlige hf-institutioner.

I Nordsjælland udbydes hf-uddannelsen som noget nyt fra 2018 på Gribskov Gymnasium, ligesom der er oprettet et nyt privat hf-uddannelsessted, Rudolf Steiner Skolen Kvistgård.

Indberetningen af optagekapacitet på hf-uddannelsen ligger forventeligt over behovet, når der alene ses på søgningen i marts måned. Også selvom hf-uddannelsen kan søges direkte fra 9. klasse. Hf-uddannelsen søges imidlertid helt op til skoleårets start i august, og ledig kapacitet vil give disse sene ansøgere mulighed for at få plads på en ønsket uddannelse.

Treårig merkantil og teknisk studentereksamen (hhx og htx)

Uddannelserne udbydes af erhvervs- og handelsskolerne, der alle er offentlige.

Den treårige merkantile studentereksamen (hhx): Den indberettede optagekapacitet på 80 klasser er fordelt på 5 institutioner med i alt 11 uddannelsessteder.
Den treårige tekniske studentereksamen (htx): Den indberettede optagekapacitet på 74 klasser er fordelt på 5 institutioner med i alt 13 uddannelsessteder.

Der er indberettet i alt 2 klasser mere på de erhvervsgymnasiale uddannelser, heraf 6 klasser mere på hhx i København og Albertslund og 4 klasser mindre på htx fordelt på uddannelsessteder i København og på Frederiksberg samt Vestegnen.

Administrationen har ikke et fuldstændigt overblik over søgningen til de erhvervsgymnasiale uddannelser og kan derfor ikke vurdere kapacitetsbehovet. Det bemærkes dog, at Erhvervsskolen Nordsjælland i Helsingør i vinteren 2017/18 tilkendegav at ville lukke hhx- og htx-uddannelserne i Helsingør, men at institutionen efter nærmere overvejelser har meddelt, at beslutningen er udskudt til 2019 og man dermed vil fortsætte udbuddet i 2018.

Fra 2018 udbydes hhx som noget nyt på NEXT - Albertslund Gymnasium og htx på Erhvervsskolen Nordsjælland i Frederikssund.

De erhvervsgymnasiale institutioner bestemmer hver især selv deres kapacitet og kan efter indberetningen ændre kapaciteten.

Administrationens øvrige bemærkninger

De private institutioner med almengymnasiale uddannelse og de offentlige institutioner med erhvervsgymnasiale uddannelser er ikke forpligtet til at samarbejde med de offentlige almengymnasiale institutioner om koordinering af kapaciteten.

De private almengymnasiale institutioner indgår derimod på lige fod med de offentlige almene gymnasier i fordelingsudvalgene og har især i Centrum betydning for elevfordelingen. Her søgte 17 % af 1. prioritetsansøgerne på stx et privat gymnasium, og 29 % af dem, som fik deres 2.-5. prioritet, blev fordelt til et privat gymnasium. Det er langt over det regionale gennemsnit på 8 % for 1. prioritetsansøgere og 17 % på 2.-5. prioriteter. Konsekvensen af en for lav kapacitet i København vurderes fortsat at styrke elevgrundlaget på de private institutioner.

De erhvervsgymnasiale uddannelser indgår ikke i fordelingsudvalgene i Region Hovedstaden, men ansøgernes prioritetsønsker prøves på tværs af de gymnasiale uddannelser, selvom uddannelsen udbydes af en institution udenfor fordelingsudvalgenes funktionsområde. I 2017 havde 14 % af alle med stx som 1. prioritet enten hhx eller htx blandt deres underordnede prioriteter.

På baggrund af regionsrådets beslutning den 31. januar 2017 gennemfører administrationen aktuelt en proces med stx-gymnasierne om udfordringer i kapaciteten på denne uddannelse. Regionsrådets beslutning tog afsæt i Epinions kapacitetsudredning for stx. Supplerende vil administrationen i 2018 gennemføre en analyse, der som prognose for den fremadrettede søgning til alle de gymnasiale uddannelser samt eux skal bidrage til yderligere kvalificering af institutionernes kapacitet og styrke grundlaget for regionsrådets koordinerende rolle på kapacitetsområdet i samarbejde med uddannelsesinsstitutionerne.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen indberetter administrationen den 1. februar 2018 optagekapaciteten på stx, hf, hhx og htx til Undervisningsministeriet, herunder at ingen skoler har fremsat ønske om pålæg af kapacitetsloft på andre skoler.

RISIKOVURDERING

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Administrationen offentliggør kapaciteten på de gymnasiale uddannelser i 2018/19 på Region Hovedstadens hjemmeside.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 23. januar og regionsrådet den 30. januar 2018, hvorefter sagen inkl. bilag sendes til Undervisningsministeriets Styrelse for Undervisning og Kvalitet senest 1. februar 2018 som led i indberetningen. Efterfølgende meddeles indberetningen til erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget, når dette mødes.

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Aaberg / Christian Bruhn Rieper

JOURNALNUMMER

17028147

UDVALG

MØDE

STED

STARTTIDSPUNKT

SLUTTIDSPUNKT

PUNKTER

1. Ændring af styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden (2. behandling)

Bilag

2. Medlemsforslag om medicinsk cannabis, stillet af Enhedslisten, Marianne Frederik

Bilag

3. Medlemsforslag om handlingsplan for opfyldelse af FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling

4. Medlemsforslag om udvidet deltagerkreds i SP Dialogforum

Bilag

5. Ophør med at yde tilskud til drift af Sammenslutningen af kræftafdelinger (SKA)

Bilag

6. Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner

Bilag

7. Udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata

Bilag

8. Godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelsen af letbane langs Ring 3

Bilag

9. Optagekapacitet på de gymnasiale uddannelser 2018

Bilag

10. Forslag til mødeplan for 2018 for forretningsudvalget og regionsrådet

Bilag

11. Lukket punkt