UDVALG

FORRETNINGSUDVALGET

MØDE

FORRETNINGSUDVALGET

STED

H6

STARTTIDSPUNKT

18-09-2012 10:00:00

SLUTTIDSPUNKT

18-09-2012 14:00:00


PUNKTER

1. 3. økonomirapport 2012
2. Andenbehandling af budgetforslag 2013-2016
3. Status for hospitalernes og psykiatriens økonomi for 2012 med udgangen af juli måned
4. Endeligt regnskab 2011 for Region Hovedstaden og revisionsberetning 2011
5. Grønt regnskab 2011 for Region Hovedstaden
6. Redegørelse vedr. indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2011
7. Udmøntning af midler til specialfunktion for rehabilitering på Glostrup Hospital
8. Budgetopfølgning: Etablering af indvandrermedicinsk klinik
9. Tillægskommissorier til tre særlige udvalg
10. 2. behandling af forslag til styrelsesvedtægt - nedsættelse af stående udvalg
11. Vedtagelse af den regionale udviklingsplan 2012
12. Kampagne om regional udvikling
13. Kollektiv trafikanalyse - afrapportering af fase 1 og forslag om fase 2
14. Projekt kollektiv trafik og delebiler som en samlet mobilitetsløsning
15. Region Hovedstadens innovationspolitik 2020, høringsforslag
16. Oplæg til analyse om unge uden job og uddannelse
17. Tilskud til Nordic Urban Challenge
18. Nyt uniformsprogram for personale med patientkontakt i Region Hovedstaden
19. Lynge Grusgrav - lovliggørelse af deponeret jord
20. Behandling af høring og godkendelse af "Nyt Hospital Nordsjælland, program og miljøvurdering for placering ved Hillerød"
21. Studiebesøg til London for medlemmer af Patientudvalget
22. Invitation af regionsrådspolitikerne til Fehmarnbelt Days og Nordisk Infrastrukturkonference
23. Nyt medlem af bedømmelseskomiteen for projektkonkurrencen for kvalitetsfondsprojektet Psykiatrisk Center Sct. Hans
24. Nyt medlem af Vækstforum Hovedstaden
25. Høring over forslag til forordning om kliniske forsøg med humanmedicinske lægemidler
26. Regionsrådets seminar den 26. oktober 2012 om regional udvikling
27. Generel orientering fra ledelsen
28. Lukket punkt
29. Lukket punkt
30. Lukket punkt
31. Eventuelt



1. 3. økonomirapport 2012

REGIONSRÅDETS BESLUTNING


FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING

Forretningsudvalget anbefaler indstillingen, således

at der for så vidt angår udmøntning af det i mødesagen omtalte rammebeløb på 100 mio. kr. til central fordeling

at der efterfølgende forelægges forslag til udmøntning inden for det enkelte bevillingsområde af det i mødesagen omtalte rammebeløb på 100 mio. kr. til hospitalsudstyr og patientnære arealer.

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.


SAGEN AFGØRES AF

Regionsrådet.


ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Der forelægges en række bevillingsændringer i rapporten på drifts- og investeringsbudgettet.

På driftsområdet sker der en samlet forøgelse af budgettet med 85 mio. kr., hovedsageligt som følge af finansiering via statens bloktilskud og den kommunale medfinansiering delvist modgået af overførsler til investeringsbudgettet.

På driftsområdet sker der herudover en række omplaceringer mellem bevillingsområderne og udmøntning af puljebeløb m.v., der har været afsat under sundhedsområdet som fællesbudget til senere fordeling. Likviditetsvirkningen i forbindelse med disse omplaceringer er allerede forudsat i det vedtagne budget.

På investeringområdet forhøjes budgettet samlet med 211 mio. kr. hovedsageligt som følge overtagelse af Kennedy Centeret og overførsler fra driftsbudgettet.

Ændringer i de finansielle budgetposter udløser en forbedring på 247 mio. kr., hovedsageligt som følge af lånoptagelse i forbindelse med køb af Kennedy Centeret samt forøgelsen af statens bloktilskud og den kommunale medfinansiering.

Den samlede virkning af ovenstående er et likviditetstræk på 49 mio. kr. blandt andet som følge af efterreguleringen af medicingarantien for 2011, som indebærer et likviditetstræk på 37 mio. kr.


KOMMUNIKATION

Resultatet kommunikeres ud via regionh.dk.


SAGSFREMSTILLING

Mindreforbrug på sundhedsområdet

Rapporten indebærer forventning om mindreforbrug og merforbrug på følgende poster i forhold til budgettet:

Der forventes på praksisområdet et mindreforbrug på ca. 150 mio. kr. på praksisydelser ekskl. medi­cin og et mindreforbrug på tilskud til medicinudgifter på ca. 150 mio. kr.

Det forventede mindreforbrug på 150 mio. kr. på praksisydelser ekskl. medicin skal ses i lyset af budgettet for 2012. Budgettet for 2012 blev beregnet på baggrund af forbruget efter 1. halvår 2011, hvor der var registreret væsentligt højere vækstrater end de vækstrater, der blev registreret i løbet af efteråret 2011. Efter 1. halvår i 2012 ser tendensen fra den sidste del af 2011 ud til at fortsætte. De indgåede økonomi­protokollater på overenskomst­områder­ne vurderes at virke dæmpende på udgifts­stigningen.

Med hensyn til medicintilskud viser prognosen et mindreforbrug på ca. 150 mio. kr. Første kvartal i år lå medicinudgifterne på niveau med sidste års medicinudgifter for den samme periode. I andet kvartal er udgifterne til medicintilskud faldet markant sammenlignet med de samme måneder sidste år.

Vedrørende sygehusbehandling uden for regionen forventes et mindreforbrug i størrelsesordenen 50 mio. kr.. Mindreforbruget kan især henføres til udvidet frit valg, hvor der ganske vist kan konstateres en stigning i antal henviste patienter, men hvor der har været et fald i henvisninger til de meget dyre behandlinger, blandt andet fedmeoperationer og forskellige ortopædkirurgiske operationer.

Vedrørende sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter m.v. forventes et mindreforbrug på kontoen på netto 234 mio. kr. Baggrunden for mindreforbruget er kort beskrevet nedenfor.

Med hensyn til medicin på hospitaler forventes et mindreforbrug på 90 mio. kr. Vurderingen baseres blandt andet på erfaringerne fra 2011, hvor der var prisfald som følge af patentophør på en lang række dyre præparater, billigere indkøb som følge af nye anbefalinger og en mere afdæmpet prisudvikling har betydet et lavere medicinforbrug. Disse faktorer forventes fortsat at påvirke udgiftsudviklingen i 2012.

Aftalen med Region Sjælland om behandling af patienter indebærer blandt andet, at der for behandling på regions- og hovedfunktionsniveau som hovedregel afregnes til 90 % af DRG-taksten, hvilket indebærer en forventet mindreindtægt i 2012 på ca. 45 mio. kr.

Vedrørende indtægter fra kommunerne blev kommunernes betaling for hospicepladser til regionen øget med 6 mio. kr. i forbindelse med den sidste afregningskørsel for 2011. Indtægten er bogført i 2012.

Amgros I/S udlodder udbytte til interessenterne, og regionen modtager et udbytte på 9 mio. kr., der ikke er forudsat i budgettet for 2012.

SKAT har givet regionen medhold i flere af klagerne over ejendomsvurderingerne i oktober 2010, og afgørelserne medfører mindreudgifter til ejendomsskat på i alt 18 mio. kr.

Vedrørende uddannelse forventes en mindreudgift på i alt 30 mio. kr. Mindreudgiften skyldes blandt andet et mindre behov for at igangsætte specialuddannelse af sygeplejersker indenfor anæstesi, intensiv, kræft samt hygiejne og mindreudgifter til uddannelse af operationsteknikerelever. Endelig er der ikke etableret så mange ekstra praktikpladser med tilskud fra puljen, som forudsat i budgettet.

Vedrørende kvalitetspulje og DUT (sager hvor der er en positiv eller negativ kompensation i forbindelse med statsligt besluttede opgaveændringer) udgør det korrigerede budget for 2012 i alt 40 mio. kr. Det forventes, at der kan komme et samlet mindreforbrug på 20 mio. kr., som især skyldes et mindre behov for midler i 2012 til ekstraordinære aktiviteter i forbindelse med kvalitetsarbejdet end forudsat i budgettet.

Der forventes et mindreforbrug vedrørende puljen afsat til udvidelse af intensivkapaciteten på 18 mio. kr. Mindreforbruget skyldes dels, at der kun er delårseffekt vedrørende de senge, der etableres i år, dels at der skal ske en række ombygninger og udvidelser, før yderligere intensivsenge kan sættes i drift.

Der forventes et samlet mindreforbrug vedrørende nye og udvidede behandlinger på i alt 18 mio. kr., hvilket hovedsagelig skyldes, at et reserveret beløb på 20 mio. kr. afsat til udvidelse af kapaciteten til dialysebehandling ikke udløses i 2012 da indretningen af de fysiske rammer til kapacitetsudvidelsen er forsinket.

Til respiratorbehandling i eget hjem forventes en mindreudgift på 5 mio. kr., som især skyldes lavere timesatser til hjælpere end forudsat i budgettet.

Vedrørende byggeorganisationen i forbindelse med hospitalsplanprojekter forventes et mindreforbrug på 10 mio. kr., da der ikke i 2012 har været behov for at styrke projekternes byggeorganisation i det forudsatte omfang.

Vedrørende patienterstatninger forventes et samlet mindreforbrug på kontoen på 40 mio. kr., som skyldes relativt lave udbetalinger i de forløbne 7 måneder. Der er anerkendt flere sager i 1. halvår 2012 end i 1. halvår 2011, men erstatningsbeløbene er væsentligt lavere.

Vedrørende renoveringspuljen er der disponeret i alt 132 mio. kr. til en række forskellige projekter. Herefter forventes et mindreforbrug af puljen på 15 mio. kr.

På administrationsbudgettet forventes et mindreforbrug på 20 mio. kr., der kan henføres til området for udbetaling af tjenestemandspensioner som følge af pensionsindbetalinger fra andre myndigheder samt indtægter vedr. seniorordninger.

Vedrørende Den Præhospitale Virksomhed forventes et samlet mindreforbrug på 8 mio. kr., som vedrører midler overført fra 2011 til anvendelse i forbindelse med etablering af virksomheden, herunder de fysiske rammer.

På HR- og Uddannelsesvirksomheden forventes et mindreforbrug på 61 mio. kr., der kan henføres til området for aflønning af sosu-assistent elever. Af dette beløb var 45 mio. kr. overført fra 2011 på grund af usikkerhed om størrelsen af eventuel efterregning fra kommunerne. Beløbet forventes ikke forbrugt. Der er derudover et mindreforbrug på 16 mio. kr. i forhold til budgetrammen. Området har været vanskeligt styrbart grundet den nævnte usikkerhed.

Anvendelse af 400 mio. kr. til nye initiativer

Jf. beslutning på forretningsudvalgets møde den 30. august 2012 anvendes 400 mio. kr. til nye initiativer.

I tabellen er gengivet den overordnede anvendelse, der gennemgås nærmere i det følgende.


Af it-udgifterne vedrører 55 mio. kr. driftshandleplanen, idet en tidligere forudsætning om medfinansiering fra hospitalerne ikke har kunnet realiseres. Der er derudover behov for opdatering af licenser til Microsoft-produkter for 12 mio. kr. Der anvendes op til 33 mio. kr. til ekstraordinært og fremrykket indkøb af pc’er.

Ved hvert årsskifte reduceres apotekets varelager som følge af afdelingernes lidt større indkøb til lokale medicinbeholdninger op til helligdagene. Det er vurderingen, at en tilstrækkelig lagerkapacitet kan opnås, hvis der sker lageropbygning på apoteket svarende til en engangsudgift i 2012 på 20 mio. kr. Derudover vil apoteket indkøbe medicin til lager for yderligere 80 mio. kr. i 2012 med henblik på at aflaste medicinudgifter i 2013. Herefter kan medicinen leveres til hospitalerne i sædvanlig takt i begyndelsen af 2013, hvorved der opstår en mindreudgift på 80 mio. kr. i 2013, der kan disponeres til andre formål.

Der anvendes 100 mio. kr. til nyt udstyr og eller istandsættelser med henblik på forbedring af patientnære arealer. Beløbet er i rapporten fordelt til hospitalerne efter den fordelingsnøgle, som benyttes i forbindelse med fordeling af ramme for hospitalernes spareforslag i forbindelse med budgetbehandlingen.

Endelig forudsættes anvendt et rammebeløb på 100 mio. kr. efter en konkret vurdering af forslag indsendt af hospitalerne. Midlerne disponeres til vareindkøb eller indkøb af behandlingsartikler, hvor der er interesse for at fremrykke købet for at aflaste forbrugsniveauet i 2013. Rammebeløbet fordeles til de konkrete formål af administrationen til hospitalerne bevillingsmæssigt i 4. økonomirapport 2012 med en modsvarende reduktion af de samme hospitalers budget for 2013, og de 100 mio. kr. kan disponeres til nye udgiftsformål på driftsbudgettet i 2013.

Forventede forskydninger og gældsafvikling

For hospitaler og virksomheder samt administrationen og tværgående konti forventes der at være mindreudgifter på netto 263 mio. kr., der er udtryk for gældsafvikling eller forskydninger, som senere vil blive søgt genbevilget i 2013.

På hospitalerne vedrører de forventede forskydninger blandt andet forsknings- og uddannelsesprojektmidler, mindre byggearbejder og renoveringsprojekter, overførsel til flerårige projekter.

Bispebjerg Hospital forventer et mindreforbrug på 35,8 mio. kr., men 6 mio. kr. heraf forventes anvendt til dækning af et merforbrug på Frederiksberg Hospital. Merforbruget på 6 mio. kr. er en følge af mindreaktivitet, der ikke fuldt ud modsvares af mindreudgifter.

Vedrørende Herlev Hospital og Hvidovre Hospital forventes mindreforbrugene på 10,2 mio. kr. henholdsvis 18,6 mio. kr. anvendt til gældsafvikling i 2012.

På sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter vedrører de forventede genbevillinger blandt andet beløb afsat til forskningsområdet, samarbejdet med kommuner samt kommunepuljen, energimærkningsordninger og implementering af praksisplan.

Social- og specialundervisningsområdet

På social- og specialundervisningsområdet er det den overordnede vurdering, at der er balance i det forventede regnskab for 2012.

Det regionale udviklingsområde

På det regionale udviklingsområde er det samlet set vurderingen, at der vil være et betydeligt mindreforbrug i 2012. Det samlede mindreforbrug, som er oparbejdet i perioden 2007 til 2011, kan som følge af budgetloven ikke anvendes i indeværende år, men forudsættes overført til 2013. I forhold til det oprindelige budget for 2012 er der et mindreforbrug på ca. 36 mio. kr.. Administrationen har på denne baggrund vurderet muligheder for at fremrykke og iværksætte nye initiativer. Der er forslag til initiativer inden for erhvervsområdet og øvrig regional udvikling. Herudover foreslås der en bevillingsoverførsel på 9,25 mio. kr. fra øvrig regional udvikling til miljøområdet med henblik på en forøget indsats på jordforureningsområdet i indeværende år. Sidstnævnte forslag indeholder bl.a. forslag om køb af en testgrund med henblik på at stimulere udviklingen af nye oprensningsmetoder.

Bevillingsændringer

Der forelægges ud over ovennævnte bevillingsændringer på det regionale udviklingsområde en række andre bevillingsændringer i rapporten.

På baggrund af økonomiaftalen for 2013 er Region Hovedstadens driftsbudget for 2012 øget med i alt 184,5 mio. kr. som følge af DUT-sager og andre tekniske ændringer. Beløbet er fordelt til Rigshospitalet, Praksisområdet, IT-, Medico- og Telefonivirksomheden og tværgående konti i overensstemmelse med de af DUT-sagerne afledte konsekvenser.

Ud over ovenstående konsekvenser af økonomiaftalen overføres der 100 mio. kr. fra sundhedsvæsenets driftsramme til investeringsrammen.

Iværksættelse af nye initiativer for i alt 400 mio. kr. er indarbejdet ved en tilpasning af budgetterne for de forventede mindreforbrug, som overføres til kontoen for fælles driftsudgifter.

Herfra overføres der 100 mio. kr. til IT-, Medico- og Telefonivirksomheden, 100 mio. kr. til Region Hovedstadens Apotek og 100 mio. kr. til hospitalerne til diverse engangsudgifter. De resterende 100 mio. kr. reserveres til fordeling efter en konkret vurdering af forslag indsendt af hospitalerne, som vil blive tilført hospitalerne i 4. økonomirapport 2012.

Bevillingsændringerne vedrører endvidere budgetomplaceringer mellem hospitalerne blandt andet som følge af gennemførelse af hospitalsplanen samt omplaceringer mellem virksomhederne og fælleskontoen.

For så vidt angår budgetomplaceringerne indeholder rapporten i bilag 2 også evt. konsekvenser heraf vedrørende 2013.

Investeringsbudgettet kan overordnet opdeles i udgifter til kvalitetsfondsprojekter og udgifter til øvrige projekter. Budgettet til kvalitetsfondsprojekter søges forhøjet med 4,1 mio. kr., der primært skyldes medfinansiering af forsyningsprojekt på Rigshospitalet. Budgettet til øvrige projekter søges forhøjet med 206,5 mio. kr., der primært skyldes sager, der er godkendt i regionsrådet siden 2. økonomirapport, regnskabstekniske omplaceringer fra driftsrammen til de lokale investeringsrammer, nye bevillinger til hospitalernes lokale investeringsrammer, samt den tidligere besluttede overtagelse af Kennedy-Centret.

Likviditet

Der forventes som konsekvens af budgetkorrektionerne i økonomirapporten et likviditetstræk på 49 mio. kr.

Budgetkorrektionerne fører dermed til en ultimo likviditet på – 519 mio. kr., hvilket er 500 mio. kr. større end den forudsatte ultimo likviditet i budget 2012 på -1.019 mio. kr.

Opgørelsen af ultimolikviditeten på – 519 mio. kr. omfatter ikke virkningen af netto mindreforbruget på 273 mio. kr. Indregnes netto mindreforbruget på 273 mio. kr. indebærer det en forventet ultimolikviditet på – 246 mio. kr.

Den gennemsnitlige kassebeholdning til forrentning og opgjort efter kassekreditreglen i 2012 skønnes at udgøre 3,6 mia. kr.

Der er i den forventede ultimobeholdning 2012 ikke taget højde for de forventede overførsler ud af 2012.

Standardiseret økonomiopfølgning og status for overholdelse af driftsrammen

Den standardiserede økonomiopfølgning, som indberettes til de centrale myndigheder efter udgangen af hvert kvartal, tager på sundhedsområdet og regional udvikling udgangspunkt i Region Hovedstadens oprindelige budget for 2012, dog med visse tekniske justeringer som følge af DUT-sager, der er afklaret senere.

Efter regionens årshjul på økonomiområdet gennemføres i 1. økonomirapport en række genbevillinger af mindreforbrug fra 2011, dvs. forhøjelser af budgettet blandt andet for hospitalerne, Disse forhøjelser fører umiddelbart til en overskridelse af driftsudgiftsrammen, med mindre der fremkommer nye mindreforbrug i løbet af året. Dette vil både kunne forekomme som følge af ny forskydning af budgetbeløb, der senere overføres til 2013, eller ved andre mindreudgifter.

Når der tages hensyn til genbevillinger i starten af året og de forventede overførsler ud af 2012 opnås balance i forhold til driftsudgiftsrammen på sundhedsområdet.

På socialområdet og regional udvikling fremkommer budgetoverholdelse under forudsætning af, at der senere overføres henholdsvis 9 mio. kr. og 327 mio. kr. til 2013.

På investeringsområdet er der foretaget en vurdering af det forventede forbrug i 2012, som brutto i alt beløber sig til 2.483 mio. kr. Det bemærkes, at vurderingen på nuværende tidspunkt er behæftet med en betydelig usikkerhed. Vurderingen af forbruget indebærer overførsler på 673 mio. kr. til 2013

Der vil senere på grundlag af denne økonomirapport blive udarbejdet en standardiseret økonomiopfølgning efter udløbet af 3. kvartal, jf. økonomiaftalen.


RESUME

I sagen redegøres for det forventede årsresultat for 2012. Samtidig søges om godkendelse af en række bevillingsændringer.

På sundhedsområdet, drift var der i 2. økonomirapport 2012 forventning om mindreudgifter på 345 mio. kr. i forhold til det ajourførte budget inkl. genbevilling af mindreforbrug fra 2011.

I denne rapport er det forventningen, at der vil være mindreudgifter på 273 mio. kr. i forhold til det ajourførte budget. Beløbet svarer til, at der kan forventes opnået balance i forhold til økonomiaftalens driftsudgiftsramme.

Mindreforbruget på 273 mio. kr. i forhold til det ajourførte budget vedrører blandt andet praksisområdet, hvor der forventes et mindreforbrug på 150 mio. kr. på praksisydelser ekskl. medicin og et mindreforbrug på tilskud til medicinudgifter på 150 mio. kr.

Hertil kommer mindreudgifter på i alt 234 mio. kr. på sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter m.v. vedrørende medicin på hospitalerne, patienterstatninger, specialuddannelse af sygeplejersker og en række øvrige poster.

Endelig er der mindreudgifter på andre konti på 139 mio. kr., som vedrører administration, sosu-assistentuddannelsen og forbrug på private sygehuse.

Rapporten indeholder konsekvenserne af beslutning på forretningsudvalgets møde den 30. august 2012 om anvendelse af 400 mio. kr. til engangsudgifter til nyt hospitalsudstyr og it samt fysiske forbedringer af patientnære arealer. Derudover aflastes de økonomiske udfordringer i 2013 ved anskaffelse af medicin og forbrugsvarer, som kan fremrykkes til 2012.

For alle hospitalerne kan der med en enkelt undtagelse forventes budgetoverholdelse. Derudover forventer en række hospitaler allerede nu forskydning af budgetbeløb til 2013 eller mindreudgifter, der benyttes til afvikling af gæld.

På social- og specialundervisningsområdet er det vurderingen, at der er balance i det forventede regnskab for 2012.

Det regionale udviklingsområde er som tidligere præget af overførsel af et stort mindreforbrug fra tidligere år. Det er vurderingen, at der også i 2012 vil være et betydeligt mindreforbrug. I forhold til regionens andel af udgiftsrammen i økonomiaftalen for 2012 vurderes der at være et mindreforbrug på ca. 36 mio. kr. Der er forslag til disponering af dette mindreforbrug i indeværende år.


ADMINISTRATIONENS INDSTILLING

  1. at regionsrådet godkender tillægsbevillingerne i økonomirapporten, jf. bilag 2 til sagen (specificeret i underbilag 2.1), og

  2. at regionsrådet i øvrigt godkender økonomirapporten.


PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE


1
2

Bilag

3. Økonomirapport 2012 Bilag 1
3. Økonomirapport 2012 Bilag 2


2. Andenbehandling af budgetforslag 2013-2016

REGIONSRÅDETS BESLUTNING


FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING

Der var eftersendt ændringsforslag fra Det Konservative Folkeparti.

Forretningsudvalget anbefaler indstillingen.

C (2) og O (2) meddelte, at de ville redegøre for deres stillingtagen i regionsrådet.

Ændringsforslagene fra Det Konservative Folkeparti oversendes til regionsrådet.

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.


SAGEN AFGØRES AF

Regionsrådet.


ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Der lægges op til 2. behandling af budgetforslaget for 2013-2016.


KOMMUNIKATION

Regionsrådets beslutning om budget 2013 - 2016 følges op af en bred presse- og kommunikationsindsats over for såvel interne som eksterne målgrupper


SAGSFREMSTILLING

Regionsrådet besluttede på sit møde den 21. august 2012 at lade budgetforslaget overgå til andenbehandling, der finder sted den 25. september 2012.

Der er den 13. september 2012 indgået en budgetaftale for 2013 mellem partierne Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Det Radikale Venstre og Enhedslisten. Regionsrådsmedlemmerne Karin Helweg – Larsen (uden for partierne) og Andreas Røpke (uden for partierne) har tilsluttet sig budgetaftalen.

Budgetaftalen indeholder en række ændringsforslag til forslag til budget 2013-2016, som anbefales til regionsrådets andenbehandling af budget for 2013-2016. Budgetaftalen er vedlagt som bilag 1.

Fristen for fremsættelse af andre ændringsforslag er fastsat til torsdag den 20. september 2012 kl. 10.00.

Der er i forbindelse med budgetprocessen gennemført en skriftlig høring af kommunalbestyrelserne i regionen, som har kunnet tilkendegive deres stillingstagen til udviklingsbidrag for 2013, der svarer til forudsætningerne i økonomiaftalen for 2013. Der henvises til de indkomne høringssvar, som er vedlagt som bilag 2.

I perioden 14. til 23. august 2012 har der været høringsperiode for virksomhedernes MED-udvalg. Der er indkommet høringssvar fra virksomhedernes MED-udvalg.

Virksomhederne har senest den 23. august 2012 indsendt en redegørelse for spare- eller andre løsningsforslag bilagt virksomhedernes MED-udvalgs udtalelse om budgetforslaget. Regionsrådet er orienteret om de indsendte spare- eller andre løsningsforslag på et møde den 28. august 2012.

Den 29. august 2012 behandlede Region H MED-udvalget budgetforslaget og forslagene til besparelser. Den 30. august 2012 afholdt forretningsudvalget møde med Region H MED-udvalget om budgetforslaget.

Der er stillet i alt 87 budgetspørgsmål frem til 31. august 2012. Alle spørgsmål er besvaret frem til 4. september 2012.

Budgetaftalen af 12. september 2012 er vedlagt som bilag 1. Budgetaftalens tekst, samt ændringer som følge af budgetaftalen, foreslås indarbejdet i budgettet.


RESUME

Regionsrådet besluttede på sit møde den 21. august 2012 at lade budgetforslaget overgå til andenbehandling, der finder sted den 25. september 2012.

Der er den 13. september 2012 indgået en budgetaftale for 2013 mellem partierne Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Det Radikale Venstre og Enhedslisten. Regionsrådsmedlemmerne Karin Helweg – Larsen (uden for partierne) og Andreas Røpke (uden for partierne) har tilsluttet sig budgetaftalen.

Budgetaftalen indeholder en række ændringsforslag til forslag til budget 2013-2016, som anbefales til regionsrådets andenbehandling af budget for 2013-2016.

Fristen for fremsættelse af andre ændringsforslag er fastsat til torsdag den 20. september 2012 kl. 10.00.


ADMINISTRATIONENS INDSTILLING

  1. at de i budgetaftalen af 13. september 2012 indeholdte ændringsforslag til budgetforslaget anbefales af forretningsudvalget over for regionsrådet ved andenbehandlingen af budgetforslag 2013-2016, og

  2. at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler, at budgetaftalens tekst indarbejdes i budgettets tekst og budgetbemærkninger.


PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE


3
4
5

Bilag

Budgetaftale af 13. september 2012
Indkomne høringssvar fra kommunerne i regionen
Konservative Budgetforslag 2012


3. Status for hospitalernes og psykiatriens økonomi for 2012 med udgangen af juli måned

PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE


ADMINISTRATIONENS INDSTILLING

at forretningsudvalget tager status til efterretning.


REGIONSRÅDETS BESLUTNING


FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING

Tiltrådt.

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.


SAGEN AFGØRES AF

Forretningsudvalget.


ØKONOMISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.


KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.


SAGSFREMSTILLING

I sagen gøres der status for hospitalernes og Region Hovedstadens Psykiatris økonomi for perioden januar til juli.

Der indgår aktivitetsoplysninger for perioden januar til juni.

Skemamaterialet vedrørende udgifter i 2012 er vedlagt som bilag 1.

Budgetteringen er i 2012 afstemt med det foreliggende budgetgrundlag for nettodriftsudgifter i 3. Økonomirapport 2012.

For enkelte virksomheder rapporteres om et forventet mindreforbrug på driftssiden for 2012. Det gælder virksomhederne: Bispebjerg Hospital/Frederiksberg Hospital, Herlev Hospital, Hillerød Hospital, Hvidovre Hospital og Rigshospitalet. På øvrige virksomheder forventes budgetoverholdelse.

For Frederiksberg Hospital vil mindreforbruget blive reduceret i 4. Økonomirapport 2012 i forbindelse med bevillingsjustering som følge af konsekvens af mindreaktivitet i 2012. Det forventede merforbrug herefter på 6 mio. kr. på driftsrammen i 2012 vil blive søgt finansieret fra Bispebjerg Hospitals mindreforbrug.

Der henvises i øvrigt til sag vedrørende 3. Økonomirapport 2012 på samme dagsorden.

Virksomhedernes periodeafvigelser korrigeres for eventuelt mer- eller mindreforbrug på medicinområdet, idet hospitalerne ved årets afslutning kompenseres for 80% af en eventuel vækst i medicinudgifter.

På tilsvarende vis korrigeres periodeafvigelserne for eventuelle mer- eller mindreindtægter for så vidt angår indtægter for behandling af udenregionale patienter, idet virksomhedens indtægtsbudget både afspejler hospitalets egne indtægter, samt behandlingsindtægter fælles for Region Hovedstaden.

På aktivitetsområdet afrapporteres det periodiserede budget og hospitalernes opgørelse af regnskabsniveauet i de første seks måneder af året, inklusive en beregnet værdi for manglende færdigregistreringer for perioden.

Erfaringsmæssigt kan der være forsinkelse i registreringer og fejlretninger af aktivitet, hvorfor der kan komme afvigelser i forhold til budgettet i 3. Økonomirapport 2012.

Der indgår ikke aktivitetsoplysninger for Region Hovedstadens Psykiatri, idet denne ikke er omfattet af takststyringsordningen.

Takststyringsordningen for 2012 indebærer, at meraktivitet i forhold til præstationsbudgettet kan udløse en merbevilling, mens mindreaktivitet udløser en mindrebevilling på 50 pct. af drg-værdien.

Eventuelle bevillingsmæssige konsekvenser af mindreaktivitet i forhold til præstationsbudgettet håndteres i forbindelse med 4. Økonomirapport 2012.

Amager Hospital

Hospitalet forventer for hele året budgetoverholdelse.

Status for januar viser et merforbrug på 1,4 mio. kr. Der er et merforbrug på løn på 3,6 mio. kr., mindreforbrug på øvrig drift på 3,8 mio. kr., heraf et mindreforbrug på medicin på 0,5 mio. kr. Hertil kommer mindreindtægter på 1,6 mio. kr.

Korrektioner til periodeafvigelsen (mio. kr.)

Regnskab

1,4

Kvalificeret status

-1,2

(+=forværring af status)

Medicin korrektion (80%)

0,4

Fælles indtægter

-3,0

Korrigeres for mindreindtægter og for 80 % af et mer-/mindreforbrug på medicinområdet udgør periodens mindreforbrug samlet set 1,2 mio. kr. Mindreforbruget forventes udlignet over året.

Opgørelsen af aktivitetsniveauet for statusperioden viser en meraktivitet på 4,7 mio. opgjort i drg-værdi. Hospitalet forventer meraktivitet i 2012.

Bispebjerg Hospital

Hospitalet forventer for hele året et mindreforbrug i størrelsesordenen 36 mio. kr., hvoraf de 6 mio. kr. forventes anvendt til finansiering af merforbrug på Frederiksberg Hospital.

Der er for perioden et samlet mindreforbrug på 12,2 mio. kr. fordelt med et mindreforbrug på løn 9,4 mio. kr. og et mindreforbrug på øvrig drift på 4 mio. kr., heraf et merforbrug på medicin på 4,4 mio. kr. Hertil kommer mindreindtægter på 1,2 mio. kr.

Korrektioner til periodeafvigelsen (mio. kr.)

Regnskab

-12,2

Kvalificeret status

-16,0

(+=forværring af status)

Medicinkorrektion

-3,5

Fælles indtægter

-4,4

Manglende afregning for blod og analyser

4,0

Afregning, IMT

-2,4

Korrigeres periodeafvigelsen for 80 % af et mer-/mindreforbrug på medicinområdet for medicin og neutralisering af fælles indtægter, merindtægter på egne indtægter, manglende afregning fås et kvalificeret status svarende til et mindreforbrug på 16 mio. kr.

Opgørelsen af aktivitetsniveauet for statusperioden viser en meraktivitet på 2,9 mio. opgjort i drg-værdi. Hospitalet forventer, at leve op til aktivitetsårets præstationskrav.

Bornholms Hospital

Hospitalet forventer for hele året budgetoverholdelse.

Der er for perioden et samlet mindreforbrug på 6,4 mio. kr. fordelt med et mindreforbrug på løn på 1,2 mio. kr. og et mindreforbrug på øvrig drift på 5,1 mio. kr., heraf et mindreforbrug på medicin på 0,1 mio. kr. Hertil kommer merindtægter på 0,1 mio. kr.

Korrektioner til periodeafvigelsen (mio. kr.)

Regnskab

-6,4

Kvalificeret status

-5,9

(+=forværring af status)

Medicinkorrektion

0,1

Fælles indtægter

0,4

Korrigeres for 80 % af et mer-/mindreforbrug på medicinområdet for medicin og neutralisering af fælles indtægter fås en kvalificeret status svarende til et mindreforbrug på 5,9 mio. kr. Periodens afvigelse skyldes primært forskydninger af indkøb af mindre anskaffelser og vedligeholdelsesprojekter. Mindreforbruget forventes udlignet over året.

Opgørelsen af aktivitetsniveauet for statusperioden viser en meraktivitet på 6 mio. opgjort i drg-værdi. Hospitalet forventer, at leve op til aktivitetsårets præstationsbudget.

Frederiksberg Hospital

Hospitalet forventer et mindreforbrug i 2012 i størrelsesordenen 10 mio. kr., som delvist modsvarer en forventet mindreaktivitet på 32 mio. kr. opgjort i drg-værdi. I alt et merforbrug på 6 mio. kr., som forventes finansieret af mindreforbrug ved Bispebjerg Hospital.

Der er for perioden et samlet mindreforbrug på 2,2 mio. kr. fordelt med et mindreforbrug på løn 4,9 mio. kr. og et mindreforbrug på øvrig drift på 10,8 mio. kr., heraf et mindreforbrug på medicin på 7 mio. kr. Hertil kommer mindreindtægter på 13,5 mio. kr.

Korrektioner til periodeafvigelsen (mio. kr.)

Regnskab

-2,2

Kvalificeret status

1,6

(+=forværring af status)

Afregning vedr. tv. ydelser Psykiatri (jan. - juni)

-0,7

Afregning vedr. EFB (jan.- juni)

-0,2

Overførsel vedr. mediko fra BBH

-0,7

Rengøringskontrakt (juli)

1,9

Ejendomsskat 2. halvår 12

7,4

Medicin refusion (80 pct.)

5,6

Amanuensis indtægter, periodeforskydning

-3,3

DRG-indtægter for juni 12 (anslået beløb)

-3,0

Tilgodehavende vedr. Regional Barselsfond samt

dagpengerefusioner modtaget men ikke udkonteret

-3,3

Periodens afvigelser skyldes hovedsagligt periodeforskydninger i ft. afregning af ejendomsskat og øvrige afregninger med eksterne parter, samt mindreindtægter som følge af periodeforskydninger. Korrigeres periodens afvigelser, udgør den kvalificerede status reelt et merforbrug på 1,6 mio. kr.

Opgørelsen af aktivitetsniveauet for statusperioden viser en mindreaktivitet på 22,0 mio. opgjort i drg-værdi. I 2012 forventes en mindreaktivitet i størrelsesordenen 32 mio. kr. opgjort i drg-værdi. Mindreaktiviteten ses på Medicinsk afdeling, Ortopædkirurgisk afdeling, Reumatologisk afdeling og Urologisk afdeling.

Frederikssund Hospital

Hospitalet forventer for hele året budgetoverholdelse.

Der er for perioden et samlet merforbrug på 0,3 mio. kr. På løn er der registreret et mindreforbrug på 1,1 mio. kr. og på øvrig drift et merforbrug svarende til 0,9 mio. kr. Der er mindreindtægter på 0,5 mio. kr.

Korrektioner til periodeafvigelsen (mio. kr.)

Regnskab

0,3

Kvalificeret status

-0,2

(+=forværring af status)

Medicinkorrektion

0,0

Fælles indtægter

-0,5

Korrigeres periodeafvigelsen for 80 % af et mer-/mindreforbrug på medicinområdet for medicin og neutralisering af fælles indtægter fås et kvalificeret status svarende til et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. Mindreforbruget forventes udlignet over året.

Opgørelsen af aktivitetsniveauet for statusperioden viser en meraktivitet på 8 mio. opgjort i drg-værdi. Hospitalet forventer på nuværende tidspunkt en samlet meraktivitet på 10 mio. kr. i 2012.

Gentofte Hospital

Hospitalet forventer for hele året budgetoverholdelse.

Der er for perioden et samlet merforbrug på 0,3 mio. kr. fordelt med et merforbrug på løn 12,5 mio. kr. og et mindreforbrug på øvrig drift på 26,1 mio. kr., heraf et mindreforbrug på medicin på 1,4 mio. kr. Hertil kommer mindreindtægter på 13,9 mio. kr.

Korrektioner til periodeafvigelsen

Regnskab

0,3

Kvalificeret status

-2,0

(+=forværring af status)

Medicinkorrektion

1,1

Fælles indtægter

-7,0

Tilbagekøb RH (juli)

-1,2

Tilbagekøb Psyk (jan-jul)

-10,7

Periodeforskydning Driftsafdelingen

2,5

Ubetalte fakturaer

11,0

Tilbageførsel bogført forbrug udefunktion afd. E

-2,2

Forskning udmeldt som drift

2,4

Korrektion videncentre (går i nul)

1,9

Periodens afvigelser skyldes bl.a. manglende afregning for Rigshospitalet og Psykiatriens køb af tværgående ydelser, periodeforskydning i bogføringen på driftsafdelingen, ubetalte fakturaer, manglende DRG afregning, manglende viderefakturering af udgifter afholdt på afdeling E, forskning udmeldt som drift samt mindreforbrug på videncentrene. Korrigeres periodeafvigelsen for 80 % af et mer-/mindreforbrug på medicinområdet for medicin og neutralisering af fælles indtægter samt ovenstående øvrige poster fås en kvalificeret status svarende til et mindreforbrug på 2 mio. kr. Mindreforbruget forventes udlignet over året.

Opgørelsen af aktivitetsniveauet for statusperioden viser en meraktivitet på 6,1 mio. kr. opgjort i drg-værdi. Hospitalet venter at holde aktivitetskravet for resten af året.

Glostrup Hospital

Hospitalet forventer for hele året budgetoverholdelse.

Hospitalet har i perioden et samlet mindreforbrug på 4,4 mio. kr. fordelt med et mindreforbrug på løn på 0,6 mio. kr. og mindreforbrug på øvrig drift på 16,6 mio. kr., heraf et merforbrug på medicin på 14,5 mio. kr. Hertil kommer mindreindtægter på 12,7 mio. kr.

Korrektioner til periodeafvigelsen (mio. kr.)

Regnskab

-4,4

Kvalificeret status

-7,6

(+=forværring af status)

Medicinkorrektion

-11,6

Fælles indtægter

-19,1

Barselsrefusion

-6,8

Periodeforskydning øvrig drift

8,7

Udefunktioner - manglende fakturaer

10,5

Funktionshospital direkte

-0,4

Mindreforbrug Driftsafdelingen

3,4

Specialfunktion for rehabilitering

1,9

Søvn - bevillingstilførsel

6,7

Herlev - neurologiflytning

0,8

Psykiatriaftale

2,7

Periodens afvigelse skyldes blandt andet forsinkelse i fakturabetaling og manglende afregning for patientbehandling, samt afregning i forbindelse med udefunktioner. Hertil kommer korrektion for 80 % af et mer-/mindreforbrug på medicinområdet, svarende til 11,6 mio. kr., samt neutralisering af fællesindtægter for 19,1 mio. kr. Korrigeres for disse forhold udgør periodens afvigelse et reelt mindreforbrug på 7,6 mio. kr.

Opgørelsen af aktivitetsniveauet for statusperioden viser en meraktivitet på 2 mio. kr. opgjort i drg-værdi. Hospitalet forventer at overholde præstationskravet i 2012.

Helsingør Hospital

Hospitalet forventer for hele året budgetoverholdelse.

Hospitalet har i perioden et samlet merforbrug på 4,8 mio. kr. fordelt med et merforbrug på løn på 3,7 mio. kr. og merforbrug på øvrig drift på 1,8 mio. kr., heraf et merforbrug på medicin på 1,2 mio. kr. Hertil kommer merindtægter på 0,7 mio. kr.

Korrektioner til periodeafvigelsen (mio. kr.)

Regnskab

4,8

Kvalificeret status

3,6

(+=forværring af status)

Medicinkorrektion (80%)

-1,0

Fælles indtægter

0,5

Manglende refusioner på løn

-0,5

Mgl. fakturabetaling vedr. vikarudgifter/FADL vagter o.l.

0,2

Mgl. fakturabetaling vedr. øvrig drift

-0,3

Korrigeres periodens afvigelse for 80 % af et mer-/mindreforbrug på medicinområdet, fællesindtægter og ovenstående øvrige poster, udviser den kvalificerede status et merforbrug på 3,6 mio. kr. Merforbruget forventes udlignet over året.

Opgørelsen af aktivitetsniveauet for statusperioden viser en meraktivitet på 2,3 mio. kr. Hospitalet forventer meraktivitet i 2012.

Herlev Hospital

Hospitalet forventer et mindreforbrug i størrelsesordenen 10 mio. kr. for 2012.

Hospitalet har i perioden januar til juli et merforbrug på samlet 36,2 mio. kr. Merforbruget er sammensat af et mindreforbrug på løn på 25,1 mio. kr., og et mindreforbrug på øvrig drift på 46,5 mio. kr. på øvrig drift, hvoraf medicin udgør et mindreforbrug på 4,6 mio. kr. Hertil kommer mindreindtægter på 107,8 mio. kr. som følge af forskydninger i faktureringen.


Korrektioner til periodeafvigelsen (1.000 kr.)

Regnskab

36,2

Kvalificeret status

11,4

(+=forværring af status)

Medicinkorrektion

3,66

Manglende afregning med Hillerød Hospital

9,8

Forsyningsafgifter

7,1

Øvrige poster

3,1

Manglende afregning blodprodukter

14,0

Periodeforskydninger

0,7

IMT udgifter

-10,8

Manglende fakturering

36,4

Refusioner

-13,3

Indtægter

-75,4

Periodens afvigelse skyldes primært manglende realisering af budgetterede indtægter på grund af forskydninger i forhold til det periodiserede budget. Hertil kommer forskellige andre forskydninger, som følge af manglende afregning med eksterne parter, herunder blodprodukter, forsyningsafgifter og andre parter. Derudover er der en forskydning i faktureringen på 36,4 mio. kr.

Hertil kommer korrektion for 80 % af et mer-/mindreforbrug på medicinområdet, svarende til 3,66 mio. kr., og korrektion for manglende opkrævning af mindreindtægter. I alt et kvalificeret merforbrug på hospitalet på 11,4 mio. kr. i statusperioden. Merforbruget forventes udlignet over året idet lønforbruget er væsentligt lavere end det budgetterede niveau.

Opgørelsen af aktivitetsniveauet for statusperioden viser en mindreaktivitet på 5,5 mio. opgjort i drg-værdi. Hospitalet venter at overholde aktivitetsbudgettet i 2012.

Hillerød Hospital

Hospitalet forventer for hele året et mindreforbrug i størrelsesordenen 8 mio. kr.

Hospitalet har i statusperioden et samlet mindreforbrug på 46,2 mio. kr. fordelt med mindreforbrug på løn på 20,1 mio. kr., og mindreforbrug på øvrig drift på 27,9 mio. kr., heraf merudgifter på medicin svarende til 4,8 mio. kr. Hertil kommer mindreindtægter på i alt 1,9 mio. kr.


Korrektioner til periodeafvigelsen (mio. kr.)

Regnskab

-46,2

Kvalificeret status

-3,9

(+=forværring af status)

Medicinkorrektion

3,7

Indtægter

-3,5

Manglende refusioner

-2,1

Praksisreservelæger

-11,3

Manglende fakturering

25,6

Øvrige poster

30,1

Periodens afvigelse skyldes forskydninger i forhold til det periodiserede budget, herunder specielt tidsforskydninger på projekter (øvrige poster), som endnu ikke er igangsat på grund af tilbageholdenhed. Hertil kommer manglende fakturabetaling på 25,6 mio. kr., hvilket er medvirkende til et øget mindreforbrug. Med en neutralisering af fællesindtægter, samt korrektion for 80 % af et mer-/mindreforbrug på medicinområdet, udgør den kvalificerede status for perioden et mindreforbrug på 3,9 mio. kr.

Opgørelsen af aktivitetsniveauet for statusperioden viser en meraktivitet på 30,8 mio. opgjort i drg-værdi. Hospitalet forventer meraktivitet i 2012.

Hvidovre Hospital

Hospitalet forventer for hele året et mindreforbrug i størrelsesordenen 18,6 mio. kr. i 2012.

Hospitalet har i statusperioden et samlet merforbrug på 74,1 mio. kr. fordelt på et merforbrug på løn på 6 mio. kr. og et merforbrug på øvrig drift på 26,7 mio. kr., heraf merudgifter på medicin svarende til 3,6 mio. kr. Hertil kommer mindreindtægter på 41,4 mio. kr.

Korrektioner til periodeafvigelsen (mio. kr.)

Regnskab

74,1

Kvalificeret status

2,3

(+=forværring af status)

Medicinkorrektion (80%)

-2,9

Patientindtægter

-30,8

Laboratorieregninger

-32,3

Skybrud

13,5

Dagpengerefusioner

-7,1

Praksislæger

-6,7

IMT

-5,6

Periodens afvigelse skyldes hovedsageligt manglende patientindtægter og laboratorieafregning, svarende til 63,1 mio. kr. Hertil kommer korrektion for 80 % af et mer-/mindreforbrug på medicinområdet samt en række andre periodeforskydninger, herunder periodeforskydninger i forbindelse med udbedring af skader efter skybrud. Korrigeret for disse forhold udgør periodeafvigelsen et merforbrug på 2,3 mio. kr.

Opgørelsen af aktivitetsniveauet for statusperioden viser en mindreaktivitet på 27,3 mio. opgjort i drg-værdi. I 2012 forventes en mindreaktivitet i størrelsesordenen 24 mio. kr. opgjort i drg-værdi. Mindreaktiviteten skyldes blandt andet registreringsændringer i forbindelse med kodningen af jordmoderbesøg, samt en generel mindreaktivitet ved hospitalet.

Region Hovedstadens Psykiatri

Psykiatrien forventer budgetoverholdelse for hele året.

Der er i perioden et mindreforbrug på 41,7 mio. kr., fordelt med mindreforbrug på løn på 10,3 mio. kr., og et mindreforbrug på øvrig drift på 32,4 mio. kr., heraf et mindreforbrug på medicin svarende til 3,9 mio. kr. samt mindreindtægter på 1 mio. kr.

Korrektioner til periodeafvigelsen (mio. kr.)

Regnskab

-41,7

Kvalificeret status

-4,4

(+=forværring af status)

Mindreforbrug medicin i perioden

3,1

Manglende afregning KMD og RH (juli)

1,8

Manglende afregning af udenregionale patienter

-3,4

Manglende afregning samarbejdsaftale Rigshospitalet

5,0

Manglende afregning samarbejdsaftale Gentofte (som følge af flytning)

9,0

Forsinkelse i afregning samarbejdsaftale Bispebjerg (Ikke betalt endnu)

10,0

Forsinkelse på renoveringsprojekter

9,6

Vakante stillinger i Staben (Administrationen)

-2,0

Egne indtægter / betaling af husleje mv (periodisering)

2,7

Merforbrug som følge at igangværende tilpasning

1,5

Mindreforbruget på løn skyldes hovedsagligt konvertering af lønudgifter til anvendelse af FADL-vagter i forbindelser med fastvagt til udadreagerende patienter, hvor udgiften afholdes som øvrig drift.

Mindreforbruget på øvrig drift skyldes hovedsageligt manglende afregning for samarbejdsaftaler med andre hospitaler samt periodeforskydninger i forhold til forsinkelser i opstarten af besluttede renoveringsprojekter, samt manglende afregning vedrørende udenregionale patienter. Hertil kommer korrektion for 80 % af et mer-/mindreforbrug på medicinområdet.

Korrigeres periodens afvigelse, udgør den kvalificerede status et samlet mindreforbrug på 4,4 mio. kr. Mindreforbruget forventes udlignet i årets resterende måneder.

Rigshospitalet

Hospitalet forventer for hele året et mindreforbrug i størrelsesordenen 76,5 mio. kr.

Der er i statusperioden et samlet mindreforbrug på 131,9 mio. kr., fordelt med et merforbrug på løn på 76,2 mio. kr., samt et mindreforbrug på 247,4 mio. kr. på øvrig drift, heraf et mindreforbrug på medicin svarende til 49,9 mio. kr. Hertil kommer mindreindtægter på 89,2 mio. kr. på grund af forskydninger i faktureringen.

Korrektioner til periodeafvigelsen (mio. kr.)

Regnskab

-131,9

Kvalificeret status

9,5

(+=forværring af status)

Fælles indtægter

-53,3

Ikke afregnede faktura vedr. juli 2012 og tidligere

62,9

Øvrige periodeforskydninger

128,8

Medicin

39,9

Udestående egenindtægter

-31,6

Periodeafvigelserne skyldes periodeforskydninger i forhold til det periodiserede budget. Hertil kommer neutralisering af fællesindtægter på 53,3 mio. kr., samt korrektion for 80 % et mer-/mindreforbrug på medicinområdet, svarende til 39,9 mio. kr.

Korrigeres der for disse forhold, udgør status for perioden et merforbrug på 9,5 mio. kr., hvilket forventes udlignet i årets resterende måneder.

Opgørelsen af aktivitetsniveauet for statusperioden viser en mindreaktivitet på 38,7 mio. opgjort i drg-værdi. Hospitalet forventer at overholde aktivitetsbudgettet i 2012.


RESUME

I sagen gøres status for hospitalernes og Region Hovedstadens Psykiatris økonomi for perioden januar til juli 2012, samt en status for aktivitetsudviklingen i perioden januar til juni 2012.

For statusperioden er der på udgiftssiden et mindreforbrug på 7 virksomheder og merforbrug på 6 virksomheder i forhold til det foreliggende nettodriftsbudget i 3. økonomirapport 2012.

Mer- og mindreforbruget i statusperioden skyldes forskydninger i forhold til periodiseringen, som forventes udlignet over året og balancere ved udgangen af 2012. Ved enkelte virksomheder ses tendenser til mindreforbrug i 2012.

For 2012 er det forventningen, at der vil være budgetoverholdelse for samtlige virksomheder.


5

Bilag

Tabeller og figurer vedr. hospitalernes og psykiatriens økonomi, juli 2012


4. Endeligt regnskab 2011 for Region Hovedstaden og revisionsberetning 2011

PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE


ADMINISTRATIONENS INDSTILLING

  1. at regnskab 2011 godkendes endeligt,

  2. at revisionsbemærkningerne anses for besvaret med de i mødesagen anførte anbefalinger og tiltag, og

  3. at 28 revisionspåtegnede investeringsregnskaber godkendes med de anførte bemærkninger.


REGIONSRÅDETS BESLUTNING


FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING

Stabsdirektør Peter Mandrup Jensen, finanschef Susanne Vesterheden, Koncern økonomi og statsautoriseret revisor John Menå, Deloitte, overværede forretningsudvalgets behandling af sagen.

Anbefales.

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.


SAGEN AFGØRES AF

Regionsrådet.


ØKONOMISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.


KOMMUNIKATION

Årsregnskabet kommunikeres ud via regionh.dk. Når regnskabet er endeligt godkendt sendes regnskabet med revisionsberetninger og beslutningsprotokollat til tilsynsmyndigheden.


SAGSFREMSTILLING

Indledning

Regionsrådet har på mødet den 22. maj 2012 behandlet Region Hovedstadens årsregnskab for 2011. I henhold til lov om regioner mv. § 23 blev regnskabet herefter overdraget til revisionen.

Efter modtagelse af revisionsberetningen forelægges beretningen og regnskabet for forretningsudvalget og regionsrådet, der træffer afgørelse med hensyn til de fremkomne bemærkninger og regnskabets endelige godkendelse.

Konklusionen på den udførte revision er, at regnskabet forsynes med en revisionspåtegning uden forbehold.

Det er endvidere revisionens opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af regionens aktiver, passiver, og finansielle stilling pr. 31. december 2011. Resultatet af regionens aktiviteter og pengestrømme for årsregnskabet er ligeledes i overensstemmelse med Økonomi- og Indenrigsministeriets regnskabsbestemmelser i Budget- og regnskabssystem for regioner. Det er ligeledes revisionens opfattelse, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabet, er i overensstemmelse med de meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt at årsregnskabet for 2011 overholder alle formelle formkrav.

Der er i beretningen i alt 6 bemærkninger til besvarelse, hvoraf fem er videreført fra 2010.

I overensstemmelse med de formelle regler blev de af revisionen fremsendte revisionsberetninger samt et foreløbigt notat af 22. august 2012 om de modtagne revisionsbemærkninger fremsendt til regionsrådet den 22. august 2012. I det foreløbige notat redegøres for en række af administrationens iværksatte tiltag, og disse uddybes i de nedenstående kommentarer.

Revisionsbemærkningerne

Revisionsberetningen for 2011 indeholder seks revisionsbemærkninger.

De tre af bemærkningerne vedrører anlægsområdet og går på håndteringen af anlæg, anlægsaktiver under udførelse samt aflæggelsen af investeringsregnskaber. De resterende bemærkninger vedrører ledelsesmæssigt fokus på egenkapitalposteringer inden årsregnskabet udarbejdes, ressourceallokeringen i hospitalernes økonomiafdelinger samt bevillingskontrol.

De tre bemærkninger vedrørende anlægsområdet behandles her samlet.

Revisionsbemærkning 2010/03: Anlægsaktiver under udførelse

”Vi skal anbefale, at der sikres det nødvendige ledelsesmæssige fokus på korrekt håndtering af igangværende anlægs/investeringssager, og at materielle anlægsaktiver under udførelse flyttes fra denne regnskabskategori, når anlægsarbejdet er afsluttet, så det sikres, at afskrivninger på anlægsaktiverne påbegyndes rettidigt, ligesom det er vigtigt, at der foretages en afstemning mellem investeringsoversigten og kategorien anlæg under udførelse.”

Revisionsbemærkning 2010/04: Anlægsaktiver, registrering og kvalitetssikring

”Vi skal anbefale, at der sikres det nødvendige ledelsesmæssige fokus på ajourføring af anlægskartoteket med korrekt og rettidig registrering af til- og afgange på anlægs-aktiver samt korrektioner vedrørende eksisterende registrerede aktiver, således at det er muligt at foretage opfølgning på omkostningsbaserede bevillinger.”

Revisionsbemærkning 2010/07: Investeringsregnskaber, anlægssager

”Vi skal anbefale, at der sikres det nødvendige ledelsesmæssige fokus på, at investeringsregnskaber udarbejdes rettidigt, og at det sikres, at alle dokumenter opbevares tilgængeligt til brug for revision og dokumentation over for myndighederne, og at der er fokus på at fremfinde manglende regnskabsdokumentation for afsluttede anlægs-regnskaber.”

Administrationen har på baggrund af bemærkningerne på anlægsområdet iværksat en række initiativer. Disse initiativer gennemgås i det følgende.

Der er fortsat udfordringer med at sikre rettidig registrering af anlæg under udførelse, herunder færdigmelding af anlæg, således at der kan påbegyndes afskrivning på det ibrugtagne anlæg samt den efterfølgende regnskabsaflæggelse for investeringer over 10 mio. kr.

Der er i en række af investeringsregnskaberne sket påtegning med forbehold af forskellig karakter. Investeringsprojekterne med forbehold er alle bevilget før 2010.

Administrationen har gennemført en række konkrete initiativer til opstramning af området, herunder skærpelse af det ledelsesmæssige fokus. Hospitals- og virksomhedsdirektionerne blev ved brev af 27. januar 2012 indskærpet vigtigheden af at regionens byggestyringsregler overholdes for at sikre, at investeringsregnskaber kan godkendes. Dette blev fulgt op med brev af 24. maj 2012, hvor det understreges, at arbejdet med at sikre at anlæg og anlægsprojekter håndteres korrekt i regnskabet skal prioriteres.

Der er derudover medio 2012 sket omprioritering af ressourcer i administrationen til anlægsområdet for at bistå og konkret følge udarbejdelsen af investeringsregnskaber samt deltage i udredninger af problemstillinger i relation til anlægsprojekter og -regnskaber. Eksempelvis har medarbejdere fra administrationen specifikt deltaget i at fremfinde dokumentation på hospitaler.

For at kvalitetssikre investeringsregnskaberne og sikre en smidig proces er der implementeret et elektronisk dataudvekslingsmedie mellem det enkelte hospital eller den enkelte virksomhed, administrationen og revisionen. Dette er sket for at sikre, at der fremadrettet er den fornødne kvalitet i aflæggelsen af investeringsregnskaber samt mulighed for konkret at være med til at sikre løsninger undervejs og dermed få afsluttet sagerne rettidigt.

Der er igangsat afholdelse af anlægsworkshops (de første i en række er afholdt i august måned), hvor hospitaler og virksomheder sammen med revisionen og administrationen gennemgår regler og korrekt håndtering af anlægsområdet og herunder afklarer specifikke problemstillinger. Der vil i løbet af efteråret blive indkaldt til gennemgang af det enkelte hospitals og virksomheds udeståender i relation til anlægsområdet.

Ved overgangen til REFLEX implementeres nye forretningsgange og afstemninger til sikring af, at der foretages de løbende afstemninger, at aktivering foretages rettidigt samt at der følges ens forretningsgange. Der indføres ligeledes en regnskabsmæssig rapportpakke, hvor administrationen kvartalsvis modtager afrapportering for gennemførte afstemninger mv.

Revisionsbemærkning 2010/05: Bevillingskontrol

”Selvom der er konstateret væsentlige forbedringer i økonomistyringen, er der konstateret et mindre merforbrug på 25,5 mio. kr. på et enkelt bevillingsområde (Handicap) i strid med styrelseslovens bestemmelser.”

Administrationen har taget bemærkningen til efterretning.

Der arbejdes fortsat videre med at styrke styringsgrundlaget, således at der ikke sker bevillingsoverskridelser.

Revisionsbemærkning 2010/06: Ressourcer i hospitalernes økonomiafdelinger

”Vi skal anbefale, at der sikres det nødvendige ledelsesmæssige fokus på fordeling og kompetenceudvikling af ressourcer til at sikre, ajourføring og afstemning af alle drifts- og balancekonti på virksomhederne samt kvalitetssikring heraf, inden de enkelte virksomheder overgår til det nye økonomisystem.”

Administrationen har taget bemærkningen til efterretning.

Der er forøget fokus på uddannelse og udarbejdelse af forretningsgange i forbindelse med implementering af det nye økonomi-, indkøbs- og logistiksystem REFLEX. Der er ligeledes etableret en fast månedlig mødestruktur for regnskabschefer for at sikre videndeling og opmærksomhed på faglige problemstillinger både inden og efter implementering af REFLEX.

Revisionsbemærkning vedrørende 2011/01: Egenkapitalopgørelsen

”Vi skal anbefale, at der sikres det nødvendige ledelsesmæssige fokus på kvalitetssikring af egenkapitalposteringer inden årsregnskabet udarbejdes.”

Administrationen har taget bemærkningen til efterretning.

Der er igangsat et udredningsarbejde til at sikre at fejlene fra regnskab 2011 ikke gentages. Arbejdet består primært i udredning af dataoverførsler mellem KMD ØS og Maconomy. Der arbejdes sideløbende på en fremrykning af udfasningen af KMD ØS (medio 2013) og dermed omlægning til REFLEX.

Investeringsregnskaber

I forbindelse med afgivelsen af årsregnskabet til revisionen på regionsrådsmødet den 22. maj 2012 blev det besluttet, at investeringsregnskaberne vedrørende afsluttede anlægs- og investeringsarbejder skulle forelægges for forretningsudvalget og regionsrådet i september 2012.

Konkrete investeringer over 10 mio. kr. bevilges altid af regionsrådet. Som en konsekvens heraf er der tidligere truffet beslutning om, at alle investeringsregnskaber over denne grænse forsynes med en særskilt revisionspåtegning, inden regnskaberne forelægges for forretningsudvalget og regionsrådet.

Administrationen kan konstatere, at der er taget forbehold i 16 af revisionserklæringerne. I flere tilfælde skyldes forbeholdene, at revisionen har den opfattelse, at også et væsentligt mindreforbrug skal søges bevilget inden projektet afsluttes ved at søge om negativ tillægsbevilling. I andre tilfælde har revisionen taget forbehold pga. manglende dokumentation for licitation, valg af leverandør el. lign.

Med denne sag forelægges 28 revisionspåtegnede investeringsregnskaber til godkendelse. Der er som anført forbehold ved 16 investeringsregnskaber. Forbeholdene vedrører i seks tilfælde, at der ikke er sket en nedsættelse af bevillingen, hvilket skal ske når der er viden om en tilstrækkelig stor afvigelse. I tre af regnskaberne er der forbehold, der relaterer sig til ganske langstrakte forløb, hvor revisionen tager forbehold for udgifter afholdt før 2007. I fire af regnskaberne er der forbehold der relateres til merforbrug samt afholdelse af udgifter der ikke er indeholdt i bevillingen.

I bilag 4 gennemgås investeringsregnskaberne kort. Alle revisionspåtegnede investeringsregnskaber er medtaget som bilag 4.1 -4.28.

Som anført ovenfor har administrationen taget en række skridt for at sikre, at der sker en rettidig aflæggelse af regnskaberne, at der kommer tilstrækkeligt ledelsesmæssigt fokus på opgaverne, at der sker en løbende opfølgning af kvaliteten i styringen, og at der sker en løbende rapportering for gennemførte afstemninger mv.


RESUME

Revisionen har fremsendt tre revisionsberetninger:

Revisionen af årsregnskabet 2011 har ikke givet anledning til forbehold. Det er endvidere revisionens opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af regionens aktiver, passiver, og finansielle stilling pr. 31. december 2011. Resultatet af regionens aktiviteter og pengestrømme for årsregnskabet er ligeledes i overensstemmelse med Økonomi- og Indenrigsministeriets regnskabsbestemmelser i Budget- og regnskabssystem for regioner. Det er ligeledes revisionens opfattelse, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabet, er i overensstemmelse med de meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt at årsregnskabet for 2011 overholder alle formelle formkrav.

Revisionsberetningen for 2011 indeholder i alt seks revisionsbemærkninger, hvoraf de fem er videreført fra 2010.

Revisionsberetningen for 2011 indeholder en opfølgning på tidligere afgivne bemærkninger vedrørende revisionsberetningen for 2010, hvor revisionen afgav i alt ni revisionsbemærkninger. Med revisionsberetningen for 2011 anser revisionen de fire for afklarede, mens fem bemærkninger endnu holdes i erindring.

Revisionsbemærkningerne vedrører generelle ledelsesmæssige opmærksomhedspunkter på bl.a. anlægsområdet samt formelle forhold.

Med denne sag forelægges endvidere 28 revisionspåtegnede investeringsregnskaber til godkendelse. Alle investeringsregnskaber er opgjort regnskabsmæssigt korrekt. Revisionen har dog i 16 tilfælde forsynet revisionserklæringen med forbehold, da revisionen ikke er blevet forevist tilstrækkelig dokumentation for overholdelse af regionens byggestyringsregler eller der ikke er søgt tillægsbevilling.


6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37

Bilag

Revisionsberetning vedrørende revision af årsregnskab 2011
Revisionsberetning for 2011 vedrørende sociale og beskæftigelsesrettede udgifter, der er omfattet af statsrefusion
Revisionsberetning for revision af aktivitetsbaserede tilskud for 2011
Kort gennemgang af investeringsregnskaberne
4.1 Revisionserklæring på investeringsregnskab vedrørende forstærkning af el-forsyning mv. på Bispebjerg hospital
4.2 Revisionserklæring på investeringsregnskab vedrørende energibesparende investeringer på Bispebjerg hospital
4.3 Revisionserklæring på investeringsregnskab vedrørende etablering af ny operationsstue samt opgradering af eksisterende operationsstue på Bispebjerg hospital
4.4 Revisionserklæring på investeringsregnskab vedrørende udvidelse af den urologiske kapacitet på Frederiksberg hospital
4.5 Revisionserklæring på investeringsregnskab vedrørende Nybygning i Grønnegårdene på Gentofte hospital
4.6 Revisionserklæring på investeringsregnskab vedrørende renovering af døre og vinduer på Gentofte hospital
4.7 Revisionserklæring på investeringsregnskab vedrørende energibesparende investeringer på Helsingør hospital
4.8 Revisionserklæring på investeringsregnskab vedrørende digitalisering af den kliniske mammografi på Herlev hospital
4.9 Revisionserklæring på investeringsregnskab vedrørende anskaffelse af MR scanner til Herlev hospital
4.10 Revisionserklæring på investeringsregnskab vedrørende stråleterapien på Herlev hospital
4.11 Revisionserklæring på investeringsregnskab vedrørende cytostatikaenheden på Herlev hospital
4.12 Revisionserklæring på investeringsregnskab vedrørende indledende anlægsarbejder på Herlev hospital som følge af hospitalsplanen
4.13 Revisionserklæring på investeringsregnskab vedrørende brystkræftscreening på Hillerød hospital
4.14 Revisionserklæring på investeringsregnskab vedrørende opgradering af nødstrømsanlæg på Hillerød hospital
4.15 Revisionserklæring på investeringsregnskab vedrørende fjerde etape af renoveringen af ventilationsanlægget på Hvidovre hospital
4.16 Revisionserklæring på investeringsregnskab vedrørende opførelse af pavillonbygning til kapacitetsbehov på Rigshospitalet
4.17 Revisionserklæring på investeringsregnskab vedrørende udskiftning af stråleaccelerator på Rigshospitalet
4.18 Revisionserklæring på investeringsregnskab vedrørende opgradering af PET/CT scanner i Diagnostisk Center på Rigshospitalet
4.19 Revisionserklæring på investeringsregnskab vedrørende køb af større (over 2,5 mio. kr.) kræftrelateret medicoteknisk udstyr og afledte byggeudgifter på Bispebjerg hospital
4.20 Revisionserklæring på investeringsregnskab vedrørende udskiftning af tekniske anlæg og installationer på Bispebjerg hospital
4.21 Revisionserklæring på investeringsregnskab vedrørende renoveringen af Glostrup hospital – etape V
4.22 Revisionserklæring på investeringsregnskab vedrørende køb af større (over 2,5 mio. kr.) kræftrelateret medicoteknisk udstyr og afledte byggeudgifter på Herlev hospital
4.23 Revisionserklæring på investeringsregnskab vedrørende køb af større (over 2,5 mio. kr.) kræftrelateret medicoteknisk udstyr (akut kræftbehandling) på Herlev hospital
4.24 Revisionserklæring på investeringsregnskab vedrørende udvidelse af fødekapacitet og etablering af svangrebarselsklinik på Rigshospitalet
4.25 Revisionserklæring på investeringsregnskab vedrørende køb af PET/MR scanner på Rigshospitalet
4.26 Revisionserklæring på investeringsregnskab vedrørende etablering af ny landsdækkende 112-model på regionens vagtcentraler
4.27 Revisionserklæring på investeringsregnskab vedrørende etablering og drift af fælles vagtcentral i Region Hovedstaden
4.28 Revisionserklæring på investeringsregnskab vedrørende køb af større (over 2,5 mio. kr.) kræftrelateret medicoteknisk udstyr og afledte byggeudgifter på Hvidovre hospital


5. Grønt regnskab 2011 for Region Hovedstaden

PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE

Forretningsudvalget den 12. juni 2012, sag nr. 24


ADMINISTRATIONENS INDSTILLING

at det grønne regnskab tages til efterretning.


REGIONSRÅDETS BESLUTNING


FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING

Den 12.06.2012 Forretningsudvalget besluttede efter indstilling fra regionsrådsformanden at udsætte sagen til august, idet der blev rejst en række spørgsmål, der fremsendes skriftligt til administrationen med henblik på besvarelse forud for sagens genfremsættelse.

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

 

 Den 18.09.2012

Anbefales.

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.


SAGEN AFGØRES AF

Regionsrådet.


ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Godkendelsen af det grønne regnskab har ikke nogen direkte økonomiske konsekvenser.


KOMMUNIKATION

Kommunikeres ud via regionh.dk.


SAGSFREMSTILLING

Regionsrådet forelægges hermed et Grønt Regnskab 2011 for regionens hospitaler og virksomheder.

Det grønne regnskab indeholder forbrugsdata for energi, varme, brugsvand og genereret affald samt affaldsfraktioner. Alle regionens hospitaler og virksomheder har indrapporteret data for 2011. Det grønne regnskab er i 2011 blevet udbygget og indeholder mere detaljerede data for hvert enkelt hospital, virksomhed og koncernstab (Regionsgården).

Det grønne regnskab indeholder endvidere en status på mål og tværgående indsatser i Handlingsplan for bæredygtig udvikling 2009, som dækker perioden 2010-2011.

Indsatsområder

Miljø – og energiledelse

Regionsrådet har lagt op til en intensiveret indsats på områderne energi, miljø, bæredygtighed og klima. Et højt prioriteret mål er at indføre miljø- og energiledelse på regionens hospitaler, i virksomheder og i koncernstabe.

Regionen har organiseret miljøarbejdet på tværs af hospitaler og i virksomheder. Dette er organiseret omkring en Koordineringsgruppe for miljø og energi med deltagelse af drifts- og tekniske chefer fra hospitaler og virksomheder og fire ERFA-grupper.

I 2011 blev der sat øget fokus på implementering af miljø- og energiledelse samt organisering af miljø- og energiarbejdet på de enkelte hospitaler og virksomheder.

Blandt de væsentligste emner i 2011 er:

Kommunikation og formidling

I 2011 er indsatsen for den interne vidensopbygning og vidensdeling generelt blevet optrappet.

I 2011 er der endvidere blevet arbejdet med en mere synlig og åben miljøkommunikation.

Der er etableret en hjemmeside som er www.regionh.dk/bæredygtig - hvor alle aktører – såvel interne som eksterne – kan få et overblik over regionens miljøaktiviteter på de forskellige indsatsområder.


Klima

I 2009 udarbejdede regionen klimaregnskab efter en ny metode. Regnskabet viste, at Region Hovedstaden som virksomhed i 2009 gav anledning til en årlig udledning på 700.000 tons klimagasser. I 2012 opdaterer regionen klimaregnskabet med nye tal. Den nye opgørelsesmetode har vakt opmærksomhed, og bl.a. flere andre regioner har ladet sig inspirere.

Energi

Region Hovedstaden har gennem flere år arbejdet med at minimere energiforbruget, der er forbundet med driften af regionens bygninger. Hospitalerne står for ca. 88 % af det samlede forbrug af varme og el. Det graddagekorrigerede varmeforbrug, dvs. når der korrigeres for vejrets indflydelse, er for hospitalerne faldet fra 2010 til 2011. Elforbruget er steget med to % fra 2010 til 2011, hvilket hører sammen med aktivitetsstigningen i samme periode.

Der er som led i den lovpligtige energimærkningsordning igangsat en energimærkning af alle regionens bygninger.

Brugsvand

Region Hovedstaden har gennem flere år arbejdet med at begrænse brugsvandsforbruget, og der har været et konstant fald i det samlede forbrug i flere år. Senest er forbruget faldet med fire % fra 2010 til 2011.

Kemikalier

I 2011 har der været fokus på kemikaliekortlægning med det mål - på længere sigt - at udpege de ca. 20 mest miljøskadelige kemikalier og stoffer samt identificere, hvilke produkter og processer, der indeholder kemikalierne og muligheder for at finde alternative produkter.

Blandt de væsentligste emner i 2011 er:

Affald

Grønt regnskab 2011 for affaldsområdet er videreudviklet i forhold til tidligere år. Nu er opgørelser over affaldet blevet mere detaljeret og indeholder flere kategorier, ligesom brugen af nøgletal er udvidet. Det øgede detaljeringsniveau vil blive brugt fremadrettet til udvælgelse og måling af aktiviteter.

Regionens samlede affaldsproduktion var i 2011 på 15.055 ton. Det er næsten den

samme mængde som i 2010, hvor der blev produceret 15.044 ton.

Andelen af affald, som blev frasorteret til genanvendelse fra 2010 til 2011, steg fra 14 % til 18 % i forhold til den totale mængde affald. I samme periode faldt andelen af affald til forbrænding fra 71 % til 70 % og andelen af affald til specialbehandling fra 15 % til 12 %.

I gennemsnit genererede hospitalerne i 2011 7,5 kg affald totalt pr. sengedag og 0,7 kg klinisk risikoaffald pr. sengedag.

Spildevand

I 2011 er der blevet kortlagt og udarbejdet et basisgrundlag, der gør det muligt at prioritere spildevandsindsatsen og handle (eks. lokal rensning) - både på regionsniveau og på hospitalsniveau. Endvidere har hvert hospital fået et basisgrundlag for deres lokale arbejde med spildevand, der kan anvendes i dialogen med kommunerne om de nye tilslutningstilladelser.


Blandt de væsentligste initiativer i 2011 er:

Miljørigtige indkøb

Der er stillet konkrete miljøkrav til et begrænset antal produkter og serviceydelser. Konkret er der stillet miljøkrav til 10-12 produkter/tjenesteydelser svarende til ca. 50 mio. kr.

Bæredygtigt byggeri og grøn erhvervsudvikling

Regionens store byggeprojekter til sammenlagt ca. 15 milliarder kr. er ved at komme godt i gang. I 2011 blev der gennemført en række aktiviteter, som har til formål dels at gøre projekterne så bæredygtige som muligt, dels at udnytte muligheder for grøn erhvervsudvikling.

I 2011 blev der udarbejdet krav til miljømæssig bæredygtighed i kvalitetsfondsbyggerierne og opstillet anbefalinger til rammer og betingelser, som skal være opfyldt for at lykkes med grøn erhvervsudvikling

Miljørigtig it

It har siden 2008 arbejdet med mere miljøvenlig it. I 2011 er der arbejdet med konkrete projekter og omlægninger, som isoleret set skønnes at have reduceret strømforbruget med ca. 1.350.000 kWh.

Afslutning

Status på regionens forbrug, miljøpåvirkning og indsatser viser, at der er behov for fortsat at sætte fokus på implementering af miljø- og energiledelse samt på at gennemføre konkrete aktiviteter for energi, affald, kemikalier og spildevand på hospitaler og virksomheder. Der er endvidere behov for at videreudvikle arbejdet med de indirekte miljøpåvirkninger ved indkøb, byggerier, transport og it med henblik på gennemførelse af vedtagne mål i Strategi- og handlingsplan for bæredygtig udvikling 2012-2015.


RESUME

Forretningsudvalget besluttede ved sagens behandling på mødet den 12. juni 2012, at sagen skulle udsættes til mødet i august, idet der blev rejst en række spørgsmål.

Det blev samtidigt besluttet, at der kunne fremsendes skriftlige spørgsmål til sagen til administrationen. Administrationen har efterfølgende modtaget spørgsmål fra Birgitte Kjøller Pedersen, (F).

Sagen blev drøftet på Miljø- og grøn vækstudvalgets (MGV) møde den 14. august 2012. Udvalget lagde i drøftelsen vægt på,

Nærværende sagfremstilling er uændret i forhold til sagsfremstillingen på forretningsudvalgets møde den 12. juni, men suppleret med et notat, hvor de rejste spørgsmål besvares. Endvidere er sagen suppleret med konklusionen fra MGV-udvalgets møde den 14. august 2012.

Region Hovedstadens grønne regnskab for 2011 omfatter regionens virksomheder, dvs. 12 hospitaler, Region Hovedstadens Psykiatri, Region Hovedstaden Handicap, Regions Hovedstadens Apotek samt koncernstabene.

Det grønne regnskab indeholder en status på, hvilke indsatser og aktiviteter der er gennemført på alle regionens indsatsområder i 2011.

Det grønne regnskab viser blandt andet, at:


38
39
40

Bilag

Udkast til Grønt regnskab 2011
Notat af 3. august 2012 med besvarelse af spørgsmålene vedr. grønt regnskab
Konklusion fra MGV-udvalgets møde den 14. august 2012


6. Redegørelse vedr. indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2011

PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE


ADMINISTRATIONENS INDSTILLING

at redegørelse vedrørende indberettet aktivitet mv. for 2011 godkendes, og fremsendes til ministeriet for sundhed og forebyggelse og kommunalbestyrelserne i regionen sammen med den udarbejdede revisionsberetning.


RESUME

Efter reglerne om statsligt, aktivitetsafhængigt tilskud til regionernes sygehusvæsen og reglerne om aktivitetsbestemt, kommunal medfinansiering på sundhedsområdet skal regionerne senest 1. oktober det følgende år afgive en revisionspåtegnet redegørelse for aktiviteten til sundhedsministeren og til kommunerne i regionen.

Administrationen anbefaler, at den udarbejdede redegørelse fremsendes til ministeriet for sundhed og forebyggelse og til kommunalbestyrelserne i regionen ledsaget af ”Revisionsberetning for revision af aktivitetsbaserede tilskud for 2011”.

I redegørelsen gennemgås regelgrundlag, meraktivitetsordningen, den aktivitetsbestemte kommunale medfinansiering og finansiering af regionens aktiviteter på sundhedsområdet i 2011 og de kvalitetssikringsinitiativer, der er udført omkring aktivitetsregistreringen.


REGIONSRÅDETS BESLUTNING


FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING

Anbefales.

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.


SAGEN AFGØRES AF

Regionsrådet.


ØKONOMISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.


KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.


SAGSFREMSTILLING

Efter cirkulære om statsligt, aktivitetsafhængigt tilskud i 2011 til regionernes sygehusvæsen mv. og cirkulære om aktivitetsbestemt, kommunal medfinansiering på sundhedsområdet skal regionsrådene senest 1. oktober efter ydelsesåret afgive en revisionspåtegnet redegørelse for aktiviteten til ministeren for sundhed og forebyggelse og kommunalbestyrelserne i regionen.

Af redegørelsen fremgår:

Af redegørelsen fremgår også den organisation, der er bygget op og de aktiviteter, der udføres til kvalitetssikring af den patientadministrative aktivitetsregistrering, der ligger bag opkrævningen af aktivitetsbestemte kommunale bidrag.

Revisionen har afgivet en ”Revisionsberetning for revision af aktivitetsbaserede tilskud for 2011”, men har ikke forsynet redegørelsen med en formel revisionspåtegning. Da revisionsberetningen dækker samme indholdsmæssige område som en revisionspåtegning, anbefaler administrationen, at den udarbejdede redegørelse fremsendes til ministeriet for sundhed og forebyggelse og kommunalbestyrelserne i regionen sammen med revisionsberetningen.


41

Bilag

Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2011 med tilhørende revisionsberetning


7. Udmøntning af midler til specialfunktion for rehabilitering på Glostrup Hospital

PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE


ADMINISTRATIONENS INDSTILLING

at de bevilgede midler til specialfunktion for rehabilitering på Glostrup Hospital udmøntes ved fordeling af midler til:


REGIONSRÅDETS BESLUTNING


FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING

Anbefales.

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.


SAGEN AFGØRES AF

Regionsrådet.


ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Etableringen af funktionerne afholdes inden for det afsatte budget.


KOMMUNIKATION

Beslutningen vurderes, at have omverdenens interesse og kommunikeres ud via en kort pressemeddelelse.


SAGSFREMSTILLING

Det blev i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2012 besluttet, at der afsættes 3,3 mio. kr. i 2012 til specialfunktion for rehabilitering på Glostrup Hospital, som fx omfatter ortopædkirurgisk rehabilitering, neurorehabilitering, kræftrehabilitering og forskning. Af budgettet fremgår det, at der ved oprettelsen af specialfunktionen vil blive etableret et effektivt fagligt netværk med mulighed for sparring og specialisering, og hvor fremtidens rehabilitering med fokus på individuelt tilpassede træningsformer vil være central. Beløbet øges til 3,5 mio. kr. i 2013 og 9 mio. kr. i 2014 og 2015.

Det indstilles, at midlerne udmøntes til nedenstående funktioner:

Det bemærkes, at funktionerne hovedsageligt omfatter specialiseret neurologi, som understøtter implementering af forløbsprogram for patienter med erhvervet hjerneskade.

I forhold til ortopædkirurgien er det vurderet, at rehabiliteringen primært er en kommunal opgave, da der kun i få tilfælde vil være tale om specialiseret behandling. Undtaget er dog amputations behandling. Det er i forbindelse med revision af HOPP2020 besluttet, at der skal gennemføres en analyse af om amputationer af ben (underekstremiteter) skal samles for at optimere patientforløbene. Hvis dette besluttes, så vil det være naturligt også at placere rehabiliteringen sammen med behandlingstilbuddet. Endelig er der ingen ortopædkirurgisk behandling på Glostrup Hospital. Alt i alt betyder det, at der ikke i puljen er foreslået udmøntning af midler til ortopædkirurgisk rehabilitering.

Ved oprettelsen af specialfunktionen vil der blive etableret et effektivt fagligt netværk med mulighed for sparring og specialisering, og hvor fremtidens rehabilitering med fokus på individuelt tilpassede træningsformer vil være central.

Etablering af ambulatorium for patienter svært skadede med erhvervet hjerneskade, herunder patienter med en hjernetumor, som har svære fysiske, kognitive, kommunikative og sociale men.

Der er på nuværende tidspunkt ikke et specialiseret tilbud til denne patientgruppe, som almindeligvis i dag behandles hos deres praktiserende læge. Ambulatoriet forventer at kunne have ca. 320 patienter i behandling med ca. 1000 årlige ambulante besøg i 2014. Ambulatoriet oprettes i tilslutning til Afdeling for Højt Specialiseret Neurorehabilitering/Traumatisk Hjerneskade. Ambulatoriet vil have følgende opgaver:

Funktionen omfatter både neurorehabilitering og rehabilitering af hjernetumor. Ambulatoriets tilbud vil være rettet mod alle aldersgrupper. Beregninger anslår, at der hvert år i Region Hovedstaden er omkring 90 unge i alderen 15 – 30 år, der får en hjerneskade med behov for rehabilitering. Gruppen af unge udgør lidt over en fjerdedel af det samlede antal patienter i ambulatoriet.

Rehabilitering af syn og visuel opmærksomhed

Syns- og opmærksomhedssymptomer er hyppige i de tidlige faser efter hjerneskade. Sundhedsstyrelsen vurderer, at 50 % af patienterne har disse symptomer i det hospitalsbaserede forløb. Der er tale om symptomer som:

Det vurderes af at ca. 350 patienter overvejende ældre patienter i løbet af et år bør screenes for behov for synsrehabilitering. Heraf vil godt 150 – 200 have behov for rehabilitering. Der eksisterer i dag ikke et systematisk tilbud til denne patientgruppe.

Ved etablering af syn og visuel rehabiliteringstilbud vil Glostrup Hospital leve op til anbefalingerne på området i Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade. Samtidigt vil Glostrup Hospital blive førende i Danmark inden for hospitalsbaseret rehabilitering af syn og visuel opmærksomhed.

Idriftsættelse af metoden støttet kommunikation med Afasi Patienter (SKA)

Afasi (erhvervet tab af evnen til at tale og/eller tab af sprogforståelsen) og andre erhvervede kommunikationsforstyrrelser er hyppige efter hjerneskade. Nedsat kommunikationsevne medfører betydelige handicap for den ramte, herunder social isolation og problemer med tilbagevenden til et almindeligt og meningsfuld hverdags- og arbejdsliv. Desuden påvirkes pårørendes hverdagsliv og livskvalitet betydeligt.

Derfor foreslås udbredelse af evidensbaserede metoder til at kompetenceudvikle ansatte og pårørende i kommunikation med afasiramte og andre patienter med nedsatte kommunikative evner.

En række studier viser, at den afasiramte opnår en direkte træningseffekt, det vil sige forbedret generel sprogfunktion, når metoden støttet kommunikation med afasipatienter benyttes.

Alle pårørende til afasipatienter, der anvender (SKA) vil blive tilbudt deltagelse i behandlingen/ metoden.

Målgruppen er patienter i alle aldre (det vil dog være relativ få unge), der er indlagt på neurologisk afdeling på Glostrup Hospital med sprog og kommunikationsproblemer efter diagnosen apopleksi. Det skønnes, at ca. 1.200 patienter og deres pårørende i forskellig grad vil have gavn af SKA metoden.


RESUME

Det blev i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2012 besluttet, at der afsættes 3,3 mio. kr. i 2012 til specialfunktion for rehabilitering på Glostrup Hospital, som fx omfatter ortopædkirurgisk rehabilitering, neurorehabilitering, kræftrehabilitering og forskning. Af budgettet fremgår det, at der ved oprettelsen af specialfunktionen vil blive etableret et effektivt fagligt netværk med mulighed for sparring og specialisering, og hvor fremtidens rehabilitering med fokus på individuelt tilpassede træningsformer vil være central. Beløbet øges til 3,5 mio. kr. i 2013 og 9 mio. kr. i 2014 og 2015.

Det indstilles, at midlerne udmøntes til etablering af ambulatorium for patienter svært skadede med erhvervet hjerneskade, herunder patienter med en hjernetumor, som har svære fysiske, kognitive, kommunikative og sociale men med en betydelig funktionsnedsættelse livet ud. Derudover foreslås det, at der udmøntes midler til rehabilitering af syn og visuel opmærksomhed samt idriftsættelse af metoden ”støttet kommunikation” med Afasi Patienter.




8. Budgetopfølgning: Etablering af indvandrermedicinsk klinik

PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE


ADMINISTRATIONENS INDSTILLING

at de afsatte midler i Budget 2012 til etablering af en indvandrermedicinske klinik i Region Hovedstaden anvendes som beskrevet i mødesagen.


RESUME

Det er i budget 2012 besluttet, at der skal foretages en udredning med henblik på etablering af en Indvandrermedicinsk Klinik i Region Hovedstaden. Der er nu gennemført en udredning og det foreslås, at der etableres en klinik placeret i Infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital. Hvidovre Hospital vil i forlængelse af godkendelsen af placeringen færdiggøre grundlaget for etableringen af klinikken med åbning 1. januar 2013.

Der bør, når klinikken er etableret ske en behovsvurdering med henblik på, om tilbuddet er dækkende i forhold til målgruppen.


REGIONSRÅDETS BESLUTNING


FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING

Anbefales, idet

O (2) tilkendegav, at man vil stemme nej til indstillingen, og samtidig ønsker ført til protokols i regionsrådet, at man ikke ønsker etableringen af en indvandrermedicinsk klinik.

C (2) tilkendegav, at man vil redegøre for sin holdning på regionsrådets møde.

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.


SAGEN AFGØRES AF

Regionsrådet.


ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Klinikken foreslås etableret inden for den økonomiske ramme der er afsat i budgettet.


KOMMUNIKATION

Beslutningen vurderes at have omverdenens interesse og kommunikeres ud via www.regionh.dk samt ekstern presseindsats.


SAGSFREMSTILLING

Det er i budget 2012 besluttet, at der skal foretages en udredning med henblik på etablering af en Indvandrermedicinsk Klinik i Region Hovedstaden. En sådan klinik skal lette patienter med særlige problemstillinger og etnisk baggrund adgang til forebyggelse og behandling.

Det fremgår af budgettet for 2012 at der afsættes 0,5 mio. kr. af til et udredningsarbejde i 2012 med henblik på at udarbejde et grundlag for etableringen af en Indvandrermedicinsk klinik. Der er budgetteret med en stigning til 3 mio. kr. i de følgende år. Der er nu gennemført en udredning og det foreslås, at der etableres en klinik placeret i Infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital.

Erfaringer fra Odense Universitets Hospital viser, således at det er en fordel, at klinikken er forankret i et speciale, der i forvejen er vant til at samarbejde med mange andre specialer. Med placeringen på Hvidovre Hospital kommer klinikken desuden til at ligge i et område, hvor der er mange indvandrere/flygtninge.


Ved fastlæggelse af målgruppen for klinikken er der taget udgangspunkt i erfaringerne fra klinikken i Odense. Der er ofte tale om patienter med mange og sammensatte problemstillinger. I Odense viser erfaringerne, at 60-70 % har uerkendte krigstraumer som årsag til uforklarede somatiske symptomer eller compliance svigt, dvs. manglende mulighed for at profitere af behandling. En stor del er traumatiserede efter tvungen flugt fra og/eller tortur i hjemlandet. Mange patienter er bange for at gå til læge og komme på sygehus. Mange patienter er i realiteten opgivet i primærsektoren.

Klinikken på Odense Universitets Hospital har 7 ½ ansatte samt tolkebistand og et optageområde i størrelsesordenen 200.000 indbyggere (Odense Kommune). Indvandrermedicinsk klinik på Hvidovre Hospital foreslås etableret ud fra samme principper som Odenses klinik. Det kan dog på grund af den fastsatte økonomiske ramme være nødvendigt med strammere henvisningskriterier, men det anbefales, at klinikken initialt etableres inden for den fastlagte ramme.

Der bør når klinikken er etableret ske en behovsvurdering med henblik på stillingtagen til om der er behov for tilførelse af yderligere midler for at kunne give tilbuddet til en bredere patientgruppe. Dette kan enten være ved en udvidelse af klinikken på Hvidovre eller evt. ved at etablere en yderligere klinik i regionen af hensyn til den geografiske nærhed.

Hvidovre Hospital vil i forlængelse af godkendelsen af placeringen færdiggøre grundlaget for etableringen af klinikken. Det gælder udarbejdelse af den endelige organisationsmodel, fastlæggelse af behandlingstilbud, henvisningsprocedure, kontakt til samarbejdsparter med videre. Klinikken forventes at være etableret pr. 1. januar 2013.


42

Bilag

Notat om den Indvandrermedicinske Klinik


9. Tillægskommissorier til tre særlige udvalg

PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE


REGIONSRÅDETS BESLUTNING


FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING

Anbefales, idet kommissorierne for de tre særlige udvalg indarbejdes i mødesagen i sin fulde ordlyd, forud for fremsendelse til regionsrådets medlemmer.

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.


SAGEN AFGØRES AF

Regionsrådet.


ØKONOMISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.


KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.


SAGSFREMSTILLING

Baggrund

Regionsrådet nedsatte på decembermødet i 2011 bl.a. tre særlige, midlertidige udvalg, der skal komme med råd og anbefalinger til regionsrådet inden for det område, som blev fastlagt i udvalgenes kommissorier. Der er på baggrund af de tre udvalgs arbejde med deres ansvarsområder i første halvår af 2012 behov for at fastlægge supplerende kommissorier til Patientudvalget, Udvalget vedr. udsatte borgere og Udvalget for fremtidens uddannelse og forskning.

Patientudvalget

Der foreslås et tillægskommissorium for Patientudvalget vedr. bl.a.

Forslag til tillægskommissorium for Patientudvalget er vedlagt som bilag 1.

Udvalget vedr. udsatte borgere

Der foreslås et tillægskommissorium for Udvalget for udsatte borgere vedr. bl.a.

Forslag til tillægskommissorium til Udvalget vedr. udsatte borgere er vedlagt som bilag 2.

Udvalget vedr. fremtidens uddannelse og forskning

Der foreslås et tillægskommissorium for Udvalget vedr. fremtidens uddannelse og forskning, hvor udvalget med udgangspunkt i uddannelsesstrategien i den regionale udviklingsplan 2012 skal beskæftige sig med bl.a.

Forslag til tillægskommissorium til Udvalget vedr. fremtidens uddannelse og forskning er vedlagt som bilag 3.


RESUME

Der forelægges forslag til tillægskommissorier for følgende særlige udvalg:

- Patientudvalget – sammenhæng i patientbehandlingen.

- Udvalget vedr. udsatte borgere – sammenhæng og samarbejde med kommunerne.

- Udvalget vedr. fremtidens uddannelse og forskning.


ADMINISTRATIONENS INDSTILLING

at der godkendes tillægskommissorier som foreslået til:

  1. Patientudvalget – sammenhæng i patientbehandlingen,

  2. Udvalget vedr. udsatte borgere – sammenhæng og samarbejde med kommunerne, og

  3. Udvalget vedr. fremtidens uddannelse og forskning.


43
44
45

Bilag

Forslag til tillægskommissorium for Patientudvalget – sammenhæng i patientbehandlingen
Forslag til tillægskommissorium for Udvalget for udsatte borgere – sammenhæng og samarbejde med kommunerne
Forslag til tillægskommissorium for Udvalget for fremtidens uddannelse og forskning


10. 2. behandling af forslag til styrelsesvedtægt - nedsættelse af stående udvalg

PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE


ADMINISTRATIONENS INDSTILLING

at forslag til styrelsesvedtægt godkendes med forbehold for mulige ændringer som følge af dispensation fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

 

REGIONSRÅDETS BESLUTNING


FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING

Sagen udsat til behandling på ekstraordinært forretningsudvalgsmøde den 25. september, såfremt godkendelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet foreligger forinden.

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.


SAGEN AFGØRES AF

Regionsrådet.


ØKONOMISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.


KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.


SAGSFREMSTILLING

Baggrund

Regionsrådet har i maj måned besluttet at anmode Økonomi- og Indenrigsministeren om dispensation til at nedsætte tre udviklingsudvalg med driftsopfølgning som stående udvalg.

Det drejer sig om

Efterfølgende er der udarbejdet et forslag til midlertidige bestemmelser i styrelsesvedtægten med beskrivelse af de tre udvalgs ansvarsområde. Økonomi- og Indenrigsministeriet afgav den 20. august sine bemærkninger til forslaget og oplyste, at ministeriet ville sende et forslag, der var tilrettet i henhold til ministeriets bemærkninger, i høring i berørte fagministerier. Regionsrådet besluttede ved førstebehandlingen af dette forslag den 21. august at lade det overgå til andenbehandling. Ministeriet har efter regionsrådets møde anmodet om, at enkelte bemærkninger af teknisk karakter om tidsfrister for udvalgenes budgetbidrag mv., som ikke var kommet med i første omgang, indarbejdes i forslaget. Disse tekniske ændringer fremgår med korrektur af det forslag, som er vedlagt som bilag 3.

Høring af fagministerier

Erhvervs- og Vækstministeriet har i forbindelse med høringen kommenteret formuleringen af § 14 om Miljø- og Grøn Vækst udvalgets opgaver vedr. erhvervsudvikling, idet ministeriet har sat spørgsmålstegn ved, om formuleringen af bestemmelsen kan indebære, at udvalget kan komme til at varetage opgaver, som henhører under vækstforum. Der er ikke modtaget høringssvar fra andre ministerier.

Regionsrådsformanden har svaret Økonomi- og Indenrigsministeriet, at forslaget til bestemmelser i styrelsesvedtægten ikke indebærer nogen ændring i lovgivningens opgavefordeling mellem regionen og vækstforum på erhvervsudviklingsområdet. Vækstforum varetager generelle opgaver vedr. erhvervsudvikling, mens de opgaver, som er tiltænkt Miljø- og Grøn Vækstudvalget, drejer sig om det konkrete bidrag til erhvervsudvikling, som Region Hovedstadens egne virksomheder, herunder hospitalerne, skal yde i overensstemmelse med den af vækstforum udarbejdede regionale erhvervsudviklingsstrategi. Der tænkes her på fx konkrete udviklingsprojekter i forbindelse med kvalitetsfondsbyggerierne. Der er således alene tale om en intern kompetencemæssig omfordeling mellem regionens styrende organer.

Der er på tidspunktet for dagsordenens udarbejdelse ikke modtaget høringssvar fra andre ministerier, men Økonomi- og Indenrigsministeriet har oplyst, at Miljøministeriet muligvis kan have bemærkninger. Økonomi- og Indenrigsministeriet har således endnu ikke taget endelig stilling til resultatet af høringen, men ministeriets stillingtagen i form af en dispensation forventes at foreligge forud for forretningsudvalgets møde. Der kan derfor, afhængigt af dispensationens indhold, blive eftersendt et revideret forslag til styrelsesvedtægt.

Det foreslås derfor, at forslag til styrelsesvedtægt vedtages endeligt af regionsrådet ved andenbehandlingen i september med forbehold for de ændringer, som måtte følge af dispensationen fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Økonomiske rammer for de stående udvalg i 2013

Som sag nr. 2 behandles forretningsudvalgets indstilling vedr. 2. behandling af budgetforslag 2013 – 16. Der er i budgetforslaget indarbejdet økonomiske rammer for de 3 driftsudvalg på baggrund af udvalgenes ansvarsområder. Rammerne, inkl. eventuelle ikke-disponerede beløb fra indeværende budgetår, vil blive beskrevet nærmere i et notat, der eftersendes.


RESUME

Regionsrådet besluttede den 21. august 2012 ved førstebehandling af et forslag til midlertidige bestemmelser i styrelsesvedtægten, at forslaget skulle overgå til 2. behandling. Forslaget havde forinden været drøftet med Økonomi- og Indenrigsministeriet og var tilpasset efter ministeriets anvisninger. Efter førstebehandlingen har ministeriet som forudsat i bemærkningerne til loven foretaget en høring af forslaget i berørte fagministerier. Erhvervs- og Vækstministeriet har i sit høringssvar sat spørgsmålstegn ved om forslagets bestemmelser om Miljø- og Grøn Vækstudvalgets ansvarsområde for så vidt angår erhvervsudvikling kan indebære, at udvalget kan komme til at varetage opgaver, som henhører under vækstforum.

Regionsrådsformanden har svaret Økonomi- og Indenrigsministeriet, at det ikke er tanken med forslaget at ændre i den opgavefordeling på erhvervsudviklingsområdet, som fremgår af lovgivningen. Økonomi- og Indenrigsministeriet har endnu ikke taget stilling til de afgivne høringssvar. Ministeriets dispensation forventes at foreligge forud for forretningsudvalgets møde og der kan derfor forventes eftersendt et revideret forslag til styrelsesvedtægt på denne baggrund.

Det indstilles derfor, at forslaget til styrelsesvedtægt vedtages endeligt ved 2. behandlingen med forbehold for de ændringer, som måtte følge af dispensationen fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.


46
47
48
49

Bilag

Mail fra Økonomi- og Indenrigsministeriet med Erhvervs- og Vækstministeriets høringssvar
Regionsrådsformandens svar til Økonomi- og Indenrigsministeriet4516-0001
Revideret forslag til midlertidige bestemmelser i styrelsesvedtægten med korrekturmarkering
Notat om økonomiske rammer for 2013 for de stående udvalg - eftersendes


11. Vedtagelse af den regionale udviklingsplan 2012

PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE


REGIONSRÅDETS BESLUTNING


FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING

Anbefales.

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.


SAGEN AFGØRES AF

Regionsrådet.


ØKONOMISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.


KOMMUNIKATION

Kommunikeres ud via regionh.dk samt gennemføres en presseindsats.


SAGSFREMSTILLING

Sagen har den 4. september 2012 være forelagt Regionaludvalget, som anbefalede sagen til forretningsudvalg og regionsråd.

Baggrund

Ifølge Planloven skal Region Hovedstaden hvert fjerde år udarbejde en regional udviklingsplan. Hensigten med udviklingsplanen er at beskrive rammen for den ønskelige fremtidige udvikling for regionen på tværs af myndigheder og geografi.

Den regionale udviklingsplan bærer titlen ”Vi gi’r Nordeuropa et nyt gear”. Planen er en visionsplan for arbejdet omkring regional udvikling, og den indeholder fire temaer: erhverv, uddannelse, klima og trafik. Den regionale udviklingsplan er udarbejdet i samarbejde med relevante aktører, herunder særligt kommunerne og KKR Hovedstaden.


Resultatet af høringsprocessen

Forslag til regional udviklingsplan 2012 har været sendt i høring til 750 parter, hvoraf 66 har afgivet høringssvar. 24 ud af 29 kommuner har afgivet høringssvar. Hertil kommer 42 høringssvar, som er afgivet af andre aktører, herunder ministerier og styrelser, regionale aktører, interesseorganisationer, uddannelsesinstitutioner, private virksomheder og en enkelt privatperson.

Høringssvarene fra både kommunerne og andre aktører er generelt positive. Høringsparterne vil gerne deltage i det videre arbejde omkring udmøntning af udviklingsplanen og er tilfredse med, at Region Hovedstaden sætter dagsordenen for regional udvikling i hovedstadsregionen.

32 høringssvar har forholdt sig til emnet erhverv, og der er særlig tilslutning til indsatsområdet og målsætningen om, at Region Hovedstaden arbejder for at skabe større sammenhæng i erhvervsfremmeindsatsen og skabe bedre rammevilkår for de små og mellemstore virksomheder (SMV). Især i regionens yderområder udgør SMV’erne en stor del af virksomhederne.

31 høringssvar har forholdt sig til temaet uddannelse, herunder især regionens uddannelsesdækning, sammenhæng i uddannelsessystemet samt attraktive erhvervsuddannelser og praktikpladser til alle. Der er særligt fokus på at forbedre uddannelsesudbuddet i alle dele af regionen, så unge og voksne i yderområderne også får bedre muligheder for uddannelse.

32 høringssvar har forholdt sig til temaet klima, og tilkendegivelserne er positive. De fleste konkrete bemærkninger og forslag til ændringer er centreret omkring de grønne arealer og de blå vådområder, herunder bevaring og styrkelse af de rekreative værdier og naturværdierne. Flere ønsker at indgå i dialog og samarbejde omkring de blå og grønne områder, og der udtrykkes opmærksomhed omkring balancegangen mellem rekreative værdier og klimatilpasning i brugen af især de grønne områder.

38 høringssvar har forholdt sig til temaet trafik. Fokus er særligt på udbygningen af vejnettet, herunder den nye ringforbindelse, som understøttelse af intern mobilitet og vækst i regionen.

Flere høringssvar har påpeget en stærk sammenhæng mellem de fire temaer på kryds og tværs og foreslår, at denne tværtematiske sammenhæng tydeliggøres. Administrationen er enig i den tætte kobling mellem temaerne, og foreslår, at der udarbejdes et nyt afsnit samt et nyt mål omkring tværfaglighed. Desuden skal koblingen sikres i forbindelse med udmøntningen af udviklingsplanen.

På baggrund af høringssvarene foreslår administrationen en række tekstmæssige ændringer til den regionale udviklingsplan, som fremgår af bilag 2. Ændringsforslagene tager udgangspunkt i en faglig vurdering. Det har fra starten været hensigten med udviklingsplanen, at den skulle være en kort og fokuseret rammeplan.

Ændringsforslagene har tidligere været forelagt forretningsudvalget på møde den 14. august. Ændringsforslagene er accepteret af KKR på et forhandlingsmøde mellem regionsrådsformanden og KKRs formandskab den 20. august. Den regionale udviklingsplan behandles endeligt i KKR den 3. september.

Organisering af udmøntning af den regionale udviklingsplan

Den regionale udviklingsplan udmøntes i et samarbejde mellem Region Hovedstaden og kommunerne. Regionen har ejerskabet til den regionale udviklingsplan, idet planen lovmæssigt er forankret i regionen, og dermed også er blevet til på foranledning heraf. Men det er kommunerne, der udfører mange af de handlinger, der vil implementere planens mål, og således er et tæt samarbejde afgørende.

Regionen og kommunerne er ansvarlige for at træffe beslutninger omkring udmøntning i deres egne politiske organer, hhv. regionsrådet og KKR Hovedstaden. Herudover har regionen en række eksisterende fora, som skal træffe beslutning på de emner, der vedrører det enkelte forums kommissorium.

Der afholdes et årligt statusmøde mellem formanden for regionsrådet og formandskabet for KKR Hovedstaden. Formålet med dette møde er at sikre fremdrift, statusopfølgning og koordination mellem region og kommuner.

På mødet mellem KKR og Region Hovedstaden den 20. august er det aftalt, at parterne sammen udvikler en handlingsplan for implementering af den regionale udviklingsplan. Der skal iværksættes udvikling af en sammenhængende skitse til handlingsplanen, som danner rammen omkring behandling af temaer, herunder involvering af interessenter, placering af workshops, konferencer, presse- og markedsføring.

På administrativt niveau etableres tre nye følgegrupper udover den eksisterende følgegruppe for klimapolitisk forum. De tre nye administrative følgegrupper dannes som paralleller til den administrative gruppe bag klimastrategien, dvs. med KKR-repræsentanter på kommunal- og fagdirektørniveau ved siden af Region Hovedstadens repræsentanter. De administrative følgegrupper får ansvaret for at forberede den dynamiske plan for udmøntning af den regionale udviklingsplan. Region Hovedstaden sekretariatsbetjener alle fire administrative følgegrupper.

Der etableres et relevant samspil mellem de fire administrative følgegrupper med henblik på at sikre en politisk, koordineret, funktionel og faglig sammenhæng i fremdrift og implementering af udviklingsplanen.


RESUME

Ifølge Planloven skal Region Hovedstaden hvert fjerde år udarbejde en regional udviklingsplan. Forslag til regional udviklingsplan 2012 har været sendt i høring til 750 parter, og vi har modtaget 66 høringssvar – heraf fra 24 kommuner. På baggrund af høringssvarene har administrationen udarbejdet forslag til ændringer samt den fremtidige organisation til udmøntning af den regionale udviklingsplan.

Den regionale udviklingsplan er lavet i tæt samarbejde med Kommunekontaktrådet Hovedstaden (KKR). Forretningsudvalget gav derfor på mødet den 14. august regionsrådsformanden bemyndigelse til at afslutte forhandlingerne med KKR med baggrund i administrationens ændringsforslag. KKR tilsluttede sig ændringsforslagene og den fremtidige organisation til udmøntningen.


ADMINISTRATIONENS INDSTILLING

  1. at den regionale udviklingsplan vedtages med de foreslåede ændringer, og

  2. at den fremtidige organisering af udmøntning af den regionale udviklingsplan tages til efterretning.


50
51
52

Bilag

Høringsnotat
Liste over foreslåede ændringer
Liste over indkomne høringssvar - Høringssvarene kan rekvireres ved henvendelse til administrationen.


12. Kampagne om regional udvikling

PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE


ADMINISTRATIONENS INDSTILLING

  1. at regionsrådet godkender, at der i januar 2013 afholdes en samlet kampagne om regional udvikling, der kan kickstarte udmøntningen af den regionale udviklingsplan 2012 og styrke kendskabet til regional udvikling,

  2. at regionsrådet godkender en ramme på 2 mio. kr. til kampagnen, og

  3. at kampagnen finansieres af midler under øvrig regional udvikling.


REGIONSRÅDETS BESLUTNING


FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING

Anbefales, idet O (2) tilkendegav, at man stemmer imod indstillingen i regionsrådet.

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.


SAGEN AFGØRES AF

Regionsrådet.


ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Udgifter til RUP-kampagne kan afholdes inden for midlerne afsat i budget 2012 og i budgetforslag 2013 til øvrig regional udvikling.


KOMMUNIKATION

Der planlægges en presseindsats i perioden og en kommunikationsindsats via regionh.dk. Desuden vil der blive udviklet kommunikationstiltag i tilknytning til de forskellige aktiviteter i kampagnen.


SAGSFREMSTILLING

Sagen har den 4. september 2012 være forelagt Regionaludvalget, som anbefalede sagen til forretningsudvalg og regionsråd.

Baggrund

Regionsrådet forventes den 25. september at godkende en ny regional udviklingsplan 2012. Udviklingsplanen udgør den strategiske ramme for regionens arbejde med regional udvikling og skal udmøntes over de næste fire år.

Regionen gennemførte i forbindelse med udarbejdelse af den regionale udviklingsplan en række dialogaktiviter – herunder politisk konference, politiske events, annoncekampagne og seminarer – inden for en samlet ramme på 1,2 mio. kr. RUP-kampagnen vil ligge i forlængelse heraf. Det er administrationens vurdering, at kampagnen i foråret 2012 var en stor succes, og at den var med til at styrke kendskabet til temaerne i den regionale udviklingsplan og regionens arbejde på dette område. Især var de borgerrettede aktiviteter en succes. Med kampagnen lykkedes det at få temaerne fra udviklingsplanen i øjenhøjde. Kampagnen skabte på en anderledes måde dialog med borgerne og gjorde opmærksom på, at regionens opgaver ligger tæt på borgernes hverdag.

Formål

Realisering af visionerne i udviklingsplanen er i høj grad afhængig af synlighed, engagement og ejerskab til de regionale udfordringer hos såvel borgere som kommuner, stat og regionale aktører. Målet med RUP-kampagnen er at skabe dialog med borgere og interessenter om temaerne i den regionale udviklingsplan og styrke kendskabet til regionens arbejde med trafik, uddannelse, klima og erhverv.

Generelt er der blandt borgerne en meget lav grad af kendskab til regionens rolle i forhold til regional udvikling. I en borgerpanelundersøgelse fra 2011 blandt 1017 borgere, er der kun 4 procent, som ved, at regionen arbejder inden med disse områder.

Beskrivelse af kampagnen

Overordnet lægges der i en ny RUP-kampagne op til, at der gennemføres forskellige aktiviteter målrettet borgere og interessenter. Det foreslås, at kampagnen gennemføres i januar 2013. Hovedvægten i kampagnen vil være på dialog, inddragelse af borgerne og synliggørelse af regionens arbejde inden for regional udvikling. Kampagnen vil omfatte alle fire temaer i den regionale udviklingsplan, men det er ikke sikkert, alle temaer indgår i alle aktiviteter.

Det foreslås, at kampagnen indeholder følgende aktiviteter:

Politiske events inden for trafik, uddannelse, klima og erhverv

Der gennemføres inden for hvert tema en eller flere events, der involverer de tre regionale udvalg (FUF, MGV og RU). Målet er dialog med borgerne om regionens visioner inden for trafik, uddannelse, klima og erhverv. Det kan fx være events på en uddannelsesinstitution, i den kollektive trafik, på virksomheder eller lignende. De politiske events skal desuden bidrage til, at flere borgere kender til, at regionen arbejder med områder der er tæt på deres hverdag. De politiske events vil blive koblet med konkrete kommunikationsindsatser tæt knyttet til eventene – det kan fx være presse, lokal annoncering eller lignende.

De politiske events vil bygge videre på erfaringer fra den tidligere RUP-kampagne. Her var der stor succes med fx en Unge-event på CPH Ishøj, hvor de unge bidragede med ideer, der kan løse regionale udfordringer på uddannelse, klima og trafik.

Annoncekampagnen

Kampagnen skal bidrage til at sikre et kendskab hos et bredt udsnit af regionens borgere til regionens arbejde inden for regional udvikling. Der lægges op til en annoncekampagne i fx både trykte og digitale medier. Der blev i sidste RUP-kampagne gennemført en annoncekampagne, hvor der var gode erfaringer med også at koble digital og trykt annoncering for at brande regionens arbejde inden for regional udvikling. Samtidig er det administrationens vurdering, at en annoncekampagne – som skal styrke kendskabet til regionens arbejde inden for temaerne – skal have en større økonomisk ramme for at sikre, at man rammer regionens borgere bredt. Annoncekampagnen skal lægge op til dialog med borgerne omkring relevante regionale problemstillinger inden for temaerne i den regionale udviklingsplan. Der vil blive lagt op til en annoncering i flere medier.

Lanceringskonference for den regionale udviklingsplan

Lanceringskonferencen skal være et startskud på udmøntning af den regionale udviklingsplan med inddragelse af en bred kreds af interessenter – fx virksomheder, uddannelsesinstitutioner, embedsmænd, politikere og interesseorganisationer. Målet er et bredt arrangement, som samlet præsenterer og brander den regionale udviklingsplan og Region Hovedstadens arbejde med regional udvikling. Målet er at kickstarte udmøntningen af udviklingsplanen og skabe et fælles billede hos samarbejdspartnerne på kommunalt, regionalt og nationalt niveau. Arrangementet kan være fx en konference eller event med korte præsentationer, eksempler på best practise, film og dialog.

Kommunikationstiltag

I kampagneperioden lægges der samtidig op til en øget kommunikationsindsats. Der vil blive lagt op til dialog på hjemmesiden mellem borgere og politikere. Det kan fx – som i den tidligere kampagne – være en idestafet, hvor borgerne har mulighed for at bidrage med deres ideer til, hvordan de regionale visioner skal realiseres.

Samtidig vil kampagnen blive koblet sammen med en aktiv presseindsats. Der vil ikke i kampagnen blive gennemført en ren annoncekampagne, men alene ske annoncering i relation til aktiviteterne.

Økonomi

Det er administrationens vurdering, at den samlede kampagne vil koste op til 2 mio. kr. Omkostningerne vil fx være:


RESUME

Regionsrådet forventes den 25. september 2012 at godkende den regionale udviklingsplan 2012.

Det foreslås, at der primo 2013 gennemføres en kampagne om regional udvikling (RUP-kampagne) med det formål at styrke regionens gennemslagskraft i forhold til arbejdet med udmøntning af udviklingsplanen og sikre en større synlighed omkring regionens arbejde med trafik, uddannelse, klima og erhverv.




13. Kollektiv trafikanalyse - afrapportering af fase 1 og forslag om fase 2

PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE


REGIONSRÅDETS BESLUTNING


FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING

Anbefales.

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.


SAGEN AFGØRES AF

Regionsrådet.


ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Udgiften til fase 2 afholdes inden for rammen af midler afsat til øvrig regional udvikling.


KOMMUNIKATION

Der planlægges en presseindsats når resultaterne foreligger.


SAGSFREMSTILLING

Sagen har været forelagt for Regionaludvalget den 4. september 2012. Udvalget afgav følgende udtalelse:

”Udvalget drøftede analysens indhold, og udvalget anbefalede, at fase 2 af den kollektive trafikanalyse igangsættes, som foreslået i sagen. Udvalget anbefalede endvidere, at analysen bliver brugt som indspil i trængselskommissionen og i øvrigt bliver offentliggjort og sendt til relevante samarbejdspartnere - fx Movia og andre trafikselskaber, når behandlingen i regionsrådet er overstået.”

Det overordnede fokus for den kollektive trafikanalyse ”Let at komme rundt” er, spørgsmålet om, hvordan man kan få flere til at benytte kollektiv transport ved rejser til regionale rejseformål. Hovedsigtet med analysen og dataudvælgelsen har således været at belyse den regionale tilgængelighed. Af hensyn til at sikre overskuelighed i kortlægning og med henblik på at få det rette statistiske datagrundlag, har det været nødvendigt at afgrænse analysen til visse af regionens virksomheder. Der er således udvalgt 11 hospitaler i regionen, inklusiv de psykiatriske centre beliggende på hospitalerne.

Hospitaler og psykiatriske centre betragtes således under et i analysen i det omfang de er beliggende sammen, og der skelnes således ikke mellem forskellige patienttyper, medicinske, psykisk syge, etc. Det betyder, at en række mindre psykiatriske centre, der er placeret uden for hospitalerne, ikke indgår i analysen ligesom IMT virksomheden og regionsgården også er fravalgt.

Projektet ”Kollektiv trafikanalyse” er opdelt i to faser:

Fase 1, som skal have fokus på beskrivelsen og vurderingen af det kollektive trafiksystem og på kortlægningen af den regionale tilgængelighed, herunder adgangen til regionens store arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner samt til hospitaler, psykiatriske centre og virksomheder. I 1. fase er der disponeret 500.000 kr. til udarbejdelse af analyser.

Fase 2, som skal være løsningsorienteret, og der skal peges på konkrete løsninger, som følger op på konklusionerne fra fase 1. Det foreslås, at der kan disponeres 500.000 kr. til projekter og analyser i 2. fase.

Tetraplan A/S har gennemført fase 1 af analysen. Den er nu afsluttet med vedlagte rapport ”Let at komme rundt - Regional tilgængelighed med kollektiv transport”.

Analysens to hovedspørgsmål er følgende:

Analysen viser overordnet:

Særlig vedrørende kollektiv transport til hospitaler

I forhold til hospitalerne i centralkommunerne, Rigshospitalet, Bispebjerg Frederiksberg og Amager viser kortlægningen, at blot 20 % af de ansatte, 17 % af patienterne og 25 % af de besøgende bruger bus eller tog på turene til og fra hospitalerne. Men potentialet for at bruge den kollektive trafik er meget større. Som eksempel vil omkring 60 % af de ansatte og mere end 50 % af patienterne kunne benytte kollektiv trafik, hvis de vil acceptere en ”smertegrænse” for rejsetid på én time (tur/retur).

Region Hovedstadens 11 hospitaler er arbejdsplads for ca. 34.000 ansatte. På ét år er der mere end 3 mio. patienter, som skal til og fra hospitalerne. Dertil kommer besøgende til patienterne. På et gennemsnitsdøgn er der 70.000 persontransporter til og fra hospitalerne.

Tilgængeligheden til hospitalerne er på grund af den generelt manglende banebetjening ikke optimal. Det kompenseres i vidt omfang af en høj busstandard. Alle 11 hospitaler betjenes af det såkaldte Pendlernet, der repræsenterer de højest klassificerede linjer i regionen med hensyn til betjeningsomfang. Set under ét har 74 % af både ansatte og patienter Pendlernettet inden for gangafstand af deres bolig. Det dækker imidlertid over store forskelle i ansatte og patienters tilgængelighed til de forskellige hospitaler.

Den generelt dårlige banebetjening af hospitaler rettes der delvist op på i de kommende år. Betjening af Glostrup og Herlev hospitaler indgår i planerne om en letbane i Ring 3. Banebetjening af det nye Hillerød Sygehus indgår aktuelt i planlægningen. Rigshospitalet får med Cityringen en metrostation inden for en afstand af ca. 900 meter, hvilket ikke er optimal stationsnærhed, men dog bedre end i dag. Andre løsninger i forhold til Rigshospitalet, fx i form af letbaner, er aktuelt i spil.

Af analysen kan der således udledes, at der er et meget stort antal ansatte, ambulante patienter og besøgende der potentielt kunne være kunder i tog og bus, når man alene ser på rejsetid.

Særlig vedrørende kollektiv transport til ungdomsuddannelser

I forhold til tilgængelighed til ungdomsuddannelser viser kortlægningen at:

Af analysen kan der udledes, at i københavnsområdet bruger ca. 50 % af de unge kollektiv transport til og fra uddannelsesstederne, ca. 40 % går eller cykler mens resten kommer i bil. Uden for københavnsområdet er forholdet ca. 40 % med kollektiv transport, ca. 35 % går eller cykler og resten i bil.

Især uden for københavnsområdet er der potentiale i at forbedre den kollektive trafik til og fra uddannelsesstederne, hvor transport med bil fylder ca. 25 %.

Administrationens vurdering

Administrationen vurderer, at ovennævnte resultater giver anledning til en række udredninger og analyser, som kan udarbejdes i fase 2.

Det er administrationens vurdering, at fase 2 skal pege på konkrete tiltag, der kan være med til at sikre flere passagerer og bedre økonomi i den kollektive trafik, medvirke til mindre trængsel på vejnettet og mindske miljøbelastningen fra transporten. Derudover skal forslagene:

Udover belysning af ovennævnte konkrete tiltag foreslår administrationen, at følgende tre projektforslag igangsættes:

Case hospital - Mobilitetsplan med fokus på at tiltrække ansatte og patienter til den kollektive trafik.

Et sådant case hospital kan udvælges på baggrund af analyserne i fase 1. Selv om det er god kollektiv tilgængelighed til hospitalerne samlet set, er der hospitaler hvor en samlet indsats vil kunne sikre et bedre match mellem efterspørgsel og udbud (både med kollektiv trafik og med cykel). En samlet mobilitetsplan for et case hospital kan være en klar retningsgiver og vejledning for indsatsen på en stor regional arbejdsplads.

Mobility Management værktøjskasse – Tiltag, der skal få flere til at vælge bus og tog - effekt, økonomi og implementering.

De konkrete forhold på de enkelte hospitaler er forskellige, men de trafikale udfordringer er relativ ens. De skal alle behandle et stigende antal patienter, der er kamp om P-pladserne, mange står overfor at skulle bygge ud. I mange tilfælde er P-arealer eneste mulighed for udbygning. Og mange hospitaler kæmper med trængsel og vanskeligheder med at komme ud fra hospitalsområdet i bil om eftermiddagen.

Kvalitet i rejserelationen - Fokus på knudepunkter, skift og kvaliteten i de kollektive rejserelationer.

Med udgangspunkt i analyserne fra fase 1 gennemføres en serviceeftersyn af (udvalgte) rejserelationer til regionens hospitaler. Målet er at optimere de eksisterende køreplaner/ruter for at identificere muligheder for at begrænse skift, forkorte skiftetider, højne kvaliteten af skiftepunkterne. Analysen vil også kunne bidrage til at kvantificere hvor meget og hvordan de primære rejserelationer bidrager til trængslen på vejnettet.


Administrationen anbefaler, at der afsættes 500.000 kr. til gennemførelse af fase 2, herunder til finansiering af ovennævnte projekter/analyser. Beløbet foreslås finansieret af budgettet under øvrig regional udvikling.


RESUME

I forbindelse med indgåelsen af Budgetaftale 2012 blev partierne Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Venstre og Det Radikale Venstre enige om at iværksætte en analyse af den samlede kollektive trafik i hovedstadsregionen, hvor tilgængeligheden til hospitaler, psykiatriske centre og virksomheder også belyses.

På mødet i Regionaludvalget den 27. marts 2012 fremlagde administrationen oplæg til kollektiv trafikanalyse i to faser. Første fase er gennemført og fremlægges hermed for regionsrådet.


ADMINISTRATIONENS INDSTILLING

  1. at regionsrådet tager afrapporteringen af den kollektive trafikanalyse, fase 1 til efterretning,

  2. at regionsrådet godkender, at der afsættes 500.000 kr. til gennemførelse af fase 2, og

  3. at beløbet finansieres af budgettet under øvrig regional udvikling.


53
54
55
56
57
59

Bilag

Sammenfattende rapport ”Let at komme rundt - Regional tilgængelighed med kollektiv transport”
Bilagsrapport om hospitaler
Bilagsrapport om ungdomsuddannelser
Bilagsrapport med kortbilag
Notat ”Let at komme rundt – fase 2” forslag til analyser og udredninger
Rettelsesblad til side 15 i bilag 3


14. Projekt kollektiv trafik og delebiler som en samlet mobilitetsløsning

PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE


ADMINISTRATIONENS INDSTILLING

  1. at regionsrådet godkender, at regionen sammen med Movia og Delebilfonden har indsendt en projektansøgning til Trafikstyrelsens pulje for energieffektive transportløsninger om støtte til et projekt om delebiler og kollektiv trafik, og

  2. at regionens andel på 1,1 mio. kr. af projektets budget finansieres under Øvrig regional udvikling, såfremt der gives tilsagn om støtte fra Trafikstyrelsen.


REGIONSRÅDETS BESLUTNING


FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING

Anbefales.

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.


SAGEN AFGØRES AF

Regionsrådet.


ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Udgifterne på 1,1 mio. kr. finansieres af budgettet under Øvrig Regional Udvikling.


KOMMUNIKATION

Som led i projektet vil fx analyser og konklusioner blive kommunikeret ud til interessenter. Projektets resultater vil løbende blive formidlet via relevante medier.


SAGSFREMSTILLING

Miljø- og Grøn Vækst udvalget har haft sagen til skriftlig høring og har anbefalet sagen til forretningsudvalget og regionsrådet.

Baggrund

Regionsrådet har i april 2012 vedtaget en regional klimastrategi. I den regionale klimastrategi er der mål om at fremme klimavenlig biltransport, kollektiv trafik, grøn mobilitetsplanlægning og cykling.

Samtidig har regeringen i ”Aftale om en grøn transportpolitik” fra 29. januar 2009 afsat en pulje på knap 200 mio. kr. til forsøg med energieffektive transportløsninger over fire år fra 2010. I år udmøntes 37 mio. kr. fra puljen, og fristen for ansøgninger var den 15. august 2012.

Udenlandske undersøgelser peger i retning af, at delebiler kan fungere som løftestang for at øge antallet af passagerer i den offentlige transport og reducere trængslen. Man ved fra udlandet, at når folk melder sig ind i en delebilordning, begynder de samtidig at køre 15-20 % mere i bus/tog samt cykle mere. Samtidig medvirker delebiler til at reducere trængslen på vejene og behovet for parkeringspladser, fordi en delebil erstatter fire - otte privatbiler.

For at øge antallet af passagerer i den offentlige transport og skabe flere delebiler i Region Hovedstaden - og dermed også flere grønne trafikløsninger - har administrationen sammen med Movia og Delebilfonden udarbejdet et konkret projekt og ansøgt Trafikstyrelsen om støtte. Det er administrationens vurdering, at projektet kan skabe helt ny viden om synergieffekterne imellem delebiler og offentlig trafik, og projektet kan samtidig bidrage til at opfylde den regionale klimastrategi.

Projekt om kollektiv trafik og delebiler

Administrationen har med forbehold for politisk godkendelse sammen med Delebilfonden og Movia udarbejdet en projektansøgning til puljen om støtte til et projekt om kollektiv trafik og delebiler som en samlet mobilitetsløsning. Projektet understøtter målsætningerne i den regionale klimastrategi og den regionale udviklingsplan.

Projektet har til formål at skaffe flere passagerer i den kollektive trafik samt øge udbredelsen af delebiler i Region Hovedstaden. Projektet gennemføres som et forsøgsprojekt over halvandet år, hvor der opsættes delebiler langs en konkret buslinje (350 S), og hvor der samtidig introduceres et ’mobility-pass’, der giver gratis medlemskab til delebiler for borgere, der i forvejen har et periodekort til den kollektive trafik. Til borgere, der ikke allerede har periodekort, gives halv pris på indmeldelse i en delebilsordning, samtidig med at der gives et rejsekort med et økonomisk indskud på 475 kr.

Det samlede budget for projektet er 3.700.000 kr. fordelt på:

Region Hovedstadens andel på 1.100.000 kr. udgør dermed 30 % af det samlede budget på 3.700.000 kr.

Region Hovedstaden vil i projektet varetage rollen som leadpartner.

Projektet forventes startet i december 2012 og afsluttet medio 2014.


I projektet vil effekten af de forskellige initiativer blive testet med det formål at identificere metoder, der både kan øge antallet af delebilbrugere og antallet af passagerer i den kollektive trafik. Følgende succeskriterier er opstillet for projektet:

Konklusionerne vil blive sammenfattet i en rapport. Når projektet er afsluttet, vil der være tilvejebragt ny viden om, hvordan delebiler og kollektiv trafik supplerer hinanden i Danmark, fx om vækst i antal passagerer, cyklister og delebilister.


RESUME

Region Hovedstaden har den 15. august 2012 indsendt en ansøgning til Trafikstyrelsens pulje for energieffektive transportløsninger om støtte til et projekt. Ansøgningen er udarbejdet sammen med Movia og Delebilfonden. Der er taget forbehold for regionsrådets godkendelse ved indsendelsen.

Projektet har til formål at skabe flere passagerer i den kollektive trafik samt øge udbredelsen af delebiler i Region Hovedstaden. Dermed understøtter projektet målene i både den regionale udviklingsplan og den regionale klimastrategi.

Projektet gennemføres som et forsøgsprojekt over halvandet år. Projektet medfører udgifter for Region Hovedstaden på 1,1 mio. kr.. Regionens andel udgør 30 % af det samlede projektbudget på 3,7 mio. kr.


58
59

Bilag

Projektbeskrivelse af ”Kollektiv trafik og delebiler – en samlet mobilitetsløsning”
Budget til projekt ”Kollektiv trafik og delebiler – en samlet mobilitetsløsning”


15. Region Hovedstadens innovationspolitik 2020, høringsforslag

PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE


ADMINISTRATIONENS INDSTILLING

at forretningsudvalget indstiller til regionsrådet at sende forslag til Region Hovedstadens innovationspolitik og handlingsplan i høring.


REGIONSRÅDETS BESLUTNING


FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING

Anbefales, idet høringsforslaget forud for fremsendelse til regionsrådets møde udbygges med beskæftigelsestal for underleverandører, ligesom formuleringerne i 2. afsnit side 7 revideres sprogligt.

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.


SAGEN AFGØRES AF

Regionsrådet.


ØKONOMISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.


KOMMUNIKATION

Der er gennemført og planlagt flere kommunikationsaktiviteter bl.a. via REGI, MED-systemet og innovationsblog på regionh.dk.


SAGSFREMSTILLING

Regionsrådet besluttede den 13. december 2011, at Udvalget for fremtidens uddannelse og forskning i henhold til sit kommissorium for 2012 skal udarbejde forslag til innovationspolitik, som kan vedtages politisk inden udgangen af 2012. Udvalget for Fremtidens Uddannelse og Forskning (FUF) har i henhold til kommissoriet udarbejdet et forslag til innovationspolitik. Udvalget har på sit møde den 4. september 2012 drøftet vedlagte forslag til innovationspolitik, som hermed fremlægges til politisk behandling med henblik på udsendelse i høring i perioden 26. september – 24. oktober 2012.

Åben inddragelsesproces

Udvalget har lagt stor vægt på, at der sker en åben inddragelsesproces i udarbejdelse af innovationspolitikken, som skal sikre indflydelse og medejerskab hos de ledere og medarbejdere på hospitaler og virksomheder samt eksterne interessenter, der i sidste ende skal føre handlingerne ud i livet.

En række medlemmer af regionsrådet var med til at sætte processen i gang med Innovation Kick Off og Camp i januar 2012, der dannede udgangspunktet for udarbejdelsen af innovationspolitikken.

Administrationen har henover foråret og sommeren 2012 gennemført en bred inddragelsesproces med en række interessentgruppemøder og et større seminar med repræsentanter for ledere og medarbejdere i sundhedsvæsenet, herunder MED-systemet, patientrepræsentanter, kommuner, praksissektoren, brancheorganisationer, videninstitutioner, faglige organisationer m.fl.

Resultaterne indgår sammen med resultaterne fra Innovation Kick Off og Camp i januar 2012 og udvalgets drøftelser som grundlag for høringsudkastet.


Opbygning af innovationspolitikken

Høringsudkastet er opdelt i en overordnet innovationspolitik, som understøttes af en handlingsplan, som begge rækker frem mod 2020.

Rammen for innovationsindsatsen er den overordnede innovationspolitik. Indledningen beskriver nødvendigheden af og mulighederne i en markant satsning på innovation i Region Hovedstaden. Heri indgår temaer, som er i god overensstemmelse med de bærende udviklingsstrategier, og som vil understøtte udvikling af sundhedsvæsenet og fremme af vækst i regionen gennem styrket offentlig-privat innovationssamarbejde.

Innovationspolitikken introducerer også en definition på innovation i Region Hovedstaden – at en innovation både skal være Nyt, Nyttigt og Nyttiggjort:

I politikken opstilles en vision for regionens innovationsindsats frem mod 2020, som underbygges af tre strategiske, overordnede mål. Politikken afsluttes med at præsentere de syv temaer, som danner grundlag for handlingsplanen

Del 2 udgøres af en handlingsplan, der beskriver de temaer og initiativer, som frem mod 2020 skal sikre, at innovationspolitikkens vision og mål omsættes til virkelighed. De syv temaer er delt op på henholdsvis tre rammesættende temaer, som skal fremme innovation generelt, og fire strategiske indsatsområder, som Region Hovedstaden har prioriteret via regionens centrale politikker og strategier, herunder de to bærende udviklingsstrategier Grøn Metropol og Helhed i Sundhed.

Hvert af de syv temaer indledes med en præsentation, og beskriver herefter målsætninger og succeskriterier frem mod 2020, samt en række forslag til initiativer, der vil sætte handling bag ordene. De syv temaer er:

Rammer for innovation:

1. Støtte til innovation,

2. Innovationskompetencer og –kultur,

3. Ledelse og organisationsmodeller og opfølgning.


Strategiske indsatsområder:

4. Tværsektorielt samarbejde,

5. Patientforløb og – behandling,

6. Teknologi, byggeri og klima,

7. Samarbejder med erhvervsliv og videninstitutioner.

Handlingsplanen afsluttes med en beskrivelse af organisering af og proces for implementering af innovationsstrategien, såvel på kort som på længere sigt hen mod 2020. En række initiativer er allerede under udvikling og vil blive igangsat allerede fra starten af 2013; men andre vil følge via toårige handlingsplaner, der besluttes politisk og følger kadencen for udviklingsaftalerne med hospitalerne.

Proces

Efter godkendelse i regionsrådet den 25. september 2012 sendes forslaget i høring. Efter høringsperiodens afslutning den 24. oktober 2012 vil input fra høringssvarene blive indarbejdet i et endeligt forslag.

Udvalget for Fremtidens Uddannelse og Forskning behandler det endelige forslag på sit møde i november, hvorefter forslaget sendes til endelig politisk behandling og godkendelse i forretningsudvalget og regionsrådet på møderne den 4. og 11. december 2012.


RESUME

Regionsrådet besluttede den 13. december 2011, at Udvalget for fremtidens uddannelse og forskning i henhold til sit kommissorium for 2012 skal udarbejde forslag til innovationspolitik, som kan vedtages politisk inden udgangen af 2012. Udvalget har i henhold til sit kommissorium udarbejdet et høringsforslag til innovationspolitik, som er blevet til gennem en bred inddragelsesproces af ledere, medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere i Region Hovedstaden. Processen blev indledt med Innovation Kick Off og Camp i januar 2012.

Udvalget drøftede høringsforslaget til innovationspolitik på sit møde den 4. september 2012, hvor udvalget udtalte følgende:

”Udvalget ønsker, at innovationspolitikken skal danne grundlag for en markant satsning på innovation, som både kan fremme udvikling i sundhedsvæsenet til gavn for patienter og medarbejdere samt bidrage til ny vækst og nye arbejdspladser i hovedstadsregionen.

Udvalget finder, at forslaget til vision, overordnede mål og definitionen på innovation– ”Nyt, Nyttigt, Nyttiggjort” sætter den rigtige retning på innovationspolitikken. Udvalget finder det helt afgørende, at der i regionen kommer fokus både på udvikling af de gode ideer, og at implementering og kommercialisering af nye innovative løsninger prioriteres på alle områder.

Udvalget bakker endvidere op om de syv forslag til temaer i innovationspolitikken. Forudsætningen for succes er, at innovation forankres bredt og på tværs af hele organisationen, men også at politikken målrettet understøtter innovation på de prioriterede indsatsområder i regionens bærende udviklingsstrategier.


Udvalget finder, at forslaget til handlingsplan rummer en lang række gode og relevante forslag til initiativer. Samtidig er der tale om et ambitiøst forslag, hvorfor en tydelig prioritering vil være vigtig for at sikre, at der kommer handling bag ordene i innovationspolitikken.

Udvalget understreger endvidere betydningen af, at implementeringen bliver synlig og inddragende helt ud på hospitalsgangene og i virksomhederne. Kun herved skabes den innovationskultur, som skal sikre, at innovation opleves som et naturligt element i dagligdagen for ledere og medarbejdere, og at samspillet med erhvervslivet om innovation prioriteres højt til gavn for alle parter.

Udvalget havde derudover en række konkrete ønsker til ændringer, som administrationen efterfølgende har indarbejdet i det endelige høringsforslag. På den baggrund anbefaler udvalget, at regionsrådet udsender forslag til innovationspolitik for Region Hovedstaden i høring frem til 24. oktober 2012”.


60

Bilag

Høringsforslag til Region Hovedstadens innovationspolitik og handlingsplan 2020


16. Oplæg til analyse om unge uden job og uddannelse

PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE


REGIONSRÅDETS BESLUTNING


FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING

Anbefales.

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.


SAGEN AFGØRES AF

Regionsrådet.


ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Analysen kan gennemføres inden for midler afsat til uddannelsesindsatsen under øvrig regional udvikling i 2012.


KOMMUNIKATION

Der planlægges en presseindsats som indgår i kampagnen omkring den regionale udviklingsplan. Kommunikeres ud til regionale uddannelsesaktører.


SAGSFREMSTILLING

Sagen har været forelagt Udvalget for fremtidens uddannelse og forskning den 4. september 2012. Udvalget afgav følgende udtalelse:

”Udvalget bemærkede, at det var vigtigt at bygge videre på eksisterende viden og erfaringer fra bl.a. kommunerne. En særlig problemstilling i analysen kunne være at se på de unges manglende kendskab til koblingen mellem uddannelse og det reelle jobindhold. Udvalget pegede endvidere på, at analysen kunne se på andre forklarende faktorer, som fx misbrugsproblemer og sociale støtteordninger. Der var enighed i udvalget om, at analysen i særlig grad skulle pege på, hvor der er ”huller” i systemet, som kan danne baggrund for dialog og målrettet indsats med relevante aktører efterfølgende. På den baggrund anbefalede udvalget sagen til forretningsudvalget og regionsrådet.”


Baggrund

I den regionale uddannelsesstrategi, som er en del af den regionale udviklingsplan 2012 peges der på, at en af de centrale udfordringer på uddannelsesområdet er at sikre, at flere gennemfører en ungdomsuddannelse. Hver femte ung i Region Hovedstaden har i dag ikke en ungdomsuddannelse. Men flere skal have en uddannelse, hvis hovedstadsregionen skal kunne konkurrere på viden i fremtiden. Alle talenter skal i spil, hvis regionens borgere skal have de kompetencer, der er efterspurgt på arbejdsmarkedet i dag og fremover.

Der er derfor behov for mere viden om, hvorfor hver femte ung ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, således at de regionale uddannelsesaktører sammen kan gennemføre en række målrettede handlinger, der kan føre til, at regionen fremover kan nå det målsætningen om, at 95 % af en årgang får en ungdomsuddannelse.

Formål

Målet med denne omfattende analyse af unge uden job og uddannelse er at give et samlet regionalt overblik over de mange unge, som står uden uddannelse og job. Et solidt vidensgrundlag skal give både regionen og de regionale aktører en fælles forståelse af, hvad der er kerneudfordringer i forhold til målgruppen med henblik på at igangsætte fælles regionale initiativer. Analysen skal bidrage til at udmønte den regionale udviklingsplan ved at styrke regionens arbejde for, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse og styrke regionens politiske prioriteringer på uddannelsesområdet.

Udfordringer i forhold til unge uden job og uddannelse

En femtedel af alle unge i Region Hovedstaden kommer hverken i gang med en uddannelse eller kommer i beskæftigelse. I den regionale uddannelsesstrategi – som er del af den regionale udviklingsplan 2012 – peges i restgruppekortet på forskelle i kommunerne i forhold til unge, der kun har gennemført folkeskolen. Især i de nordlige og vestlige dele af regionen samt på Vestegnen er der en overvægt af unge uden højere uddannelse end grundskolen.

I 2011 lavede Beskæftigelsesregionen sammen med Rambøll en analyse af unge ledige uden uddannelse i både Region Hovedstaden og Region Sjælland, ”Analyser af afgangsmønstre for unge uden uddannelse”. Den viste, at 70 pct. af de ledige under 30 i Østdanmark i 2009 ikke havde en kompetencegivende uddannelse; de fleste har folkeskolens afgangseksamen som højeste uddannelse. En stor del af dem, der startede på en uddannelse, faldt fra igen. De, der havde været ledige længe og havde forældre med lav indkomst og lavt uddannelsesniveau, havde en lavere sandsynlighed for at starte på en uddannelse. Denne tendens går igen i mange tidligere undersøgelser, og der tegnes et billede af for mange ledige unge, som ikke kommer ud af ledighed.

I den regionale udviklingsplan 2012 er der formuleret en række handlinger, der skal sikre, at flere unge får en ungdomsuddannelse under overskriften ”Alle talenter skal i spil”. Der skal arbejdes for glidende overgange mellem folkeskole og ungdomsuddannelser og flere unge skal bringes tilbage på uddannelsessporet. I forbindelse med udmøntningen af den regionale udviklingsplan skal disse handlinger konkretiseres. En omfattende analyse af unge uden job og uddannelse vil skabe et solidt vidensgrundlag blandt de regionale aktører og således understøtte udmøntningen af den regionale udviklingsplan.

Temaer i analyse

Der lægges op til, at analysen tager udgangspunkt i følgende spørgsmål:

  1. Hvilke unge er det, der hverken kommer i gang med uddannelse eller job?

    1. Hvilke profiler har de?

    2. Hvilke barrierer oplever de?

    3. Hvad er de bagvedliggende forklaringer i forhold til, hvorfor de står uden job og uddannelse?

  1. Hvilke job kunne være attraktive for denne gruppe efter endt uddannelse?

    1. Er der nogle bestemte uddannelser/retninger/interessefelter, de unge er mest motiverede for?

    2. Kan vi gøre noget for at øge motivationen hos de unge og sikre, at uddannelserne er parate til at modtage dem?

Analysens form

Der lægges op til en omfattende analyse, der inddrager både statistik og interviews med en bred kreds af videnspersoner på feltet. Det er nødvendig at producere helt ny, dybdegående viden specifik for hovedstadsregionen. Ved at inddrage regionale aktører, der arbejder med målgruppen, ønsker regionen at styrke samarbejdet imellem dem og understøtte en fælles forståelse for de udfordringer, der er på området. Fx kan Ungdommens Uddannelsesvejledningerne og jobcentrene i regionen inddrages i analysen.

Det er vigtigt, at der ikke kun undersøges, hvordan udfordringerne ser ud, men også tilbydes forklaringer på, hvorfor og hvordan regionen kan handle for at understøtte en positiv udvikling. For at dække behovet for viden er der endvidere behov for en fokuseret analyse, der skaber forståelse for sammenhænge og sikrer klare konklusioner, der kan omsættes til konkret handling.

Proces

Den 25. september 2012 får regionsrådet forelagt et tillægskommissorium for Udvalget for fremtidens uddannelse og forskning, som sætter særligt fokus på unge, der ikke er i gang med en ungdomsuddannelse. Udvalget vil i kraft af tillægskommissoriet følge analysen, som vil være færdig til præsentation og offentliggørelse primo 2013. Udvalget for fremtidens uddannelse og forskning vil få forelagt og præsenteret analysen. Analysen forventes forelagt regionsrådet primo 2013.


RESUME

Den 25. september forventes regionsrådet at vedtage den regionale udviklingsplan 2012, som indeholder den regionale uddannelsesstrategi. I den forbindelse fremlægger administrationen hermed et oplæg til en uddannelsesanalyse af unge uden job og uddannelse.

Analysen skal sætte særligt fokus på uddannelses- og jobmuligheder for unge, der ikke er i gang med en ungdomsuddannelse eller et job. Analysen vil medvirke til at styrke udmøntningen af den regionale udviklingsplan.


ADMINISTRATIONENS INDSTILLING

  1. at regionsrådet bevilger en ramme på 1,5 mio. kr. til en uddannelsesanalyse om unge uden job og uddannelse, og

  2. at analysen finansieres af midler afsat til uddannelsesindsatsen under øvrig regional udvikling.


61

Bilag

Kort over restgruppens størrelse i regionens kommuner


17. Tilskud til Nordic Urban Challenge

PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE


ADMINISTRATIONENS INDSTILLING

at der gives tilsagn om tilskud til Musikforeningen Bazar Music Shop på 1,4 mio. kr. til udvikling og gennemførelse af Nordic Urban Challenge 2012 og 2013.


REGIONSRÅDETS BESLUTNING


FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING

Anbefales, idet O (2) tilkendegav, at man stemmer imod indstillingen i regionsrådet.

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.


SAGEN AFGØRES AF

Regionsrådet.


ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Et tilskud fra Region Hovedstaden på 650.000 kr. i 2012 og 750.000 kr. i 2013 vil kunne afholdes inden for budgetrammen til regionale kulturinitiativer under øvrig regional udvikling. For budgetoverslagsåret 2013 tages forbehold for den samlede budgetramme for regional udvikling.

Der er på budget 2012 afsat 8,4 mio. kr. til regionale kulturinitiativer. Heraf er tidligere disponeret 6,1 mio. kr. til bl.a. Copenhagen Art Festival og KulturMetropolØresund, og der resterer således 2,3 mio. kr.


KOMMUNIKATION

Ved bevilling udsender arrangøren en pressemeddelelse, hvis indhold aftales med Region Hovedstaden. Efterfølgende planlægges Region Hovedstadens deltagelse ved yderligere presseaktiviteter i samarbejde med arrangøren.


SAGSFREMSTILLING

Musikforeningen Bazar Music Shop søger om samlet 1,4 mio. kr. til at udvikle og gennemføre begivenheden Nordic Urban Challenge i november 2012 og 2013.

Hovedbestandelen i Nordic Urban Challenge er 50 konkurrencer (battles) inden for urbane idræt- og kulturgenrer som graffiti, skateboard, streetbasket, rap, dj, parkour og breakdance. Men Nordic Urban Challenge er i 2012 også 30-40 koncerter og over 20 workshops, og i 2013 planlægges desuden en messe og en konference. Målgruppen for begivenheden er unge, men i 2013, hvor messe og konference kommer til, udvides målgruppen til også at rumme virksomheder og event- og idrætsaktører generelt.

Finalen i Nordic Urban Challenge afholdes i København. Men de indledende konkurrencer afholdes i flere af hovedstadsregionens andre byer, enkelte svenske byer og enkelte byer i andre danske regioner. I 2012 afholdes Nordic Urban Challenge således i både København, Frederiksberg, Albertslund, Køge, Aabenraa og Malmø. I 2013 desuden i Ballerup, Ishøj, Roskilde, Helsingør og Lund.

I forbindelse med udvikling og gennemførsel involveres lokale kommuner, foreninger, institutioner og frivillige i begivenheden.

2012 er første år Nordic Urban Challenge afholdes. Men arrangørerne håber på, at Nordic Urban Challenge udvikler sig til at blive en stor tilbagevendende begivenhed i Øresundsregionen og nordens største urbanevent i 2015. Regionalt er det planen at udvide begivenheden med stadig flere byer og kommuner. Dette sker bl.a. ved at udnytte eksisterende netværk i KulturMetropolØresund og Øresund Eventcenter.

I 2012 forventer arrangørerne, at begivenheden vil tiltrække 5.000 besøgende til hovedstadsregionen i de fire dage, begivenheden varer, og arrangørerne forventer, at 500 unge vil tilmelde sig konkurrencerne.

Organisering

Nordic Urban Challenge er forankret i musikforeningen Bazar Music Shop, men ledes af en styregruppe med medlemmer fra GAM3, KPH Volume, CPH Skatepark, Pumpehuset, DR, Nordens Forbund, Wonderful Copenhagen og FN’s Nordiske informationskontor i Bruxelles.

Administrations vurdering

Region Hovedstaden kan i henhold til lovgivningen medvirke til at igangsætte kulturbegivenheder samt udvikle kulturelle tilbud, som videreføres af andre i mere permanent drift. Det er administrationens vurdering, at der i ansøgningen om midler til Nordic Urban Challenge er tale om at udvikle et kulturelt tilbud, og at der derfor vil kunne bevilges udviklingsmidler til begivenheden.

I Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionens indsatsområde Ungdomskultur beskrives bl.a. muligheden for en gadekulturevent. Det er administrationens vurdering, at Nordic Urban Challenge ligger fint i tråd med indsatsområdet Ungdomskultur i Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen.

Dertil kommer, at administrationen vurderer, at Nordic Urban Challence lever op til begivenhedstrategiens krav om lokal forankring, blivende værdier og international gennemslagskraft.

På denne baggrund indstiller administrationen Nordic Urban Challenge til tilsagn.


Budget for projektet

Det samlede budget for Nordic Urban Challenge 2012 og 2013 er på 6,5 mio. kr. Der er tilsagn om støtte fra bl.a. Nordisk Kulturfond, Bikuben Fonden og en række sponsorer. Der afventes stadig tilsagn bl.a. fra de deltagende kommuner, og bevillingen betinges derfor af, at den budgetterede økonomi i det væsentligste er tilvejebragt.

2012

2013

Udgifter

2.586.000 kr.

3.961.000 kr.

Indtægter

Region Hovedstaden

650.000 kr.

750.000 kr.

Nordisk Kulturfond

400.000 kr.

500.000 kr.

Øvrig offentlig støtte

225.000 kr.

225.000 kr.

Sponsorater og partnerskaber

700.000 kr.

980.000 kr.

Andre puljer og fonde

200.000 kr.

945.000 kr.

Finansiering fra deltagende institutioner

261.000 kr.

261.000 kr.

Salg (billetter mm)

150.000 kr.

300.000 kr.

Indtægter i alt

2.586.000 kr.

3.961.000 kr.

Ansøgning fra Bazar Music Shop af august 2012 med budget er vedlagt som bilag.


RESUME

Nordic Urban Challenge er en ny begivenhed, hvor unge konkurrerer inden for musik, gadeidræt og gadekultur. Sideløbende med konkurrencerne afholdes en række workshops og koncerter, undervisningsforløb, en konference og en messe.

Begivenheden foregår i november 2012 i København, Frederiksberg, Albertslund, Køge, Aabenraa og Malmø. I 2013 desuden i Ballerup, Ishøj, Roskilde, Helsingør og Lund. Finalen i Nordic Urban Challenge finder sted i København.

Administrationen vurderer, at Nordic Urban Challenge lever op til Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionens krav om lokal forankring, blivende værdier og international gennemslagskraft, og administrationen vurderer, at Nordic Urban Challenge vil kunne bidrage til at opfylde begivenhedsstrategiens målsætninger og vision.

Derfor indstilles Nordic Urban Challenge til tilsagn.


62

Bilag

Ansøgning Nordic Urban Challenge


18. Nyt uniformsprogram for personale med patientkontakt i Region Hovedstaden

PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE


REGIONSRÅDETS BESLUTNING


FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING

O (2) fremsatte følgende ændringsforslag til formuleringen af indstillingens pkt. 2:

”at regionsrådet tager ny fælles uniformsvejledning til efterretning, med den undtagelse at tørklædet udgår af uniformsprogrammet”

Formanden satte forslaget til afstemning:

For stemte: O (2), i alt 2

Imod stemte: A (3), B (2), C (2), F (2), V (2), Karin Helweg-Larsen (ufp) 1, i alt 12

Undlod: 0

I alt 14

Administrationens indstilling var herefter anbefalet.

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.


SAGEN AFGØRES AF

Regionsrådet.


ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Administrationen forventer at projektet kan holde sig inden for eksisterende budgetter, når bevilling i 2012 medtages.


KOMMUNIKATION

Administrationen har udarbejdet internt kommunikationsmateriale, der planlægges lanceret på REGI efter regionsrådets behandling af uniformssagen. Materialet er målrettet regionens personale, der skal gå i den nye uniform.

Materialet består af:


SAGSFREMSTILLING

I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2009 besluttede regionsrådet, at der skulle gennemføres en designkonkurrence med henblik på at sikre nye tidssvarende uniformer til regionens hospitaler.

Administrationen har siden 2010 gennemført et uniformsdesignprojekt, der gennem bred involvering af medarbejdere, ledere, serviceorganisation og vaskerier har frembragt et nyt uniformsprogram til regionens sundhedsfaglige personale.

Der fremlægges nu et gennemtestet nyt design.

Baggrund

Konceptet for det nye uniformsprogram blev godkendt af forretningsudvalget d. 5. juni 2010. Heri fremgår det, at formålet med at lancere et nyt uniformsprogram for regionens ansatte er, at

Konceptet lægger vægt på, at regionens nye uniformer overordnet set skal understøtte personalets behov for funktionel og komfortabel arbejdsbeklædning. Uniformprojektet har i udviklingsprocessen løst dette ved at sikre:

- Store, ensartede og tilstrækkelige lommer til div. genstande, personsøgere, bøger, mobiltelefoner mv.

- Fleksibilitet og komfort i forhold til arbejdsstillinger. Særligt terapeutgruppen har dette behov, men andre faggrupper har tilsvarende givet udtryk for, at uniformen skal kunne fungere i til tider krævende arbejdsstillinger.

Sortimentet skal understøtte kulde/varme behov ved f.eks. sæsonudsving, forskelle i nat/dag temperatur, ved arbejdspladser, hvor f.eks. passage mellem afdelinger sker udendørs mv..

Projektets fremgangsmåde og involvering af medarbejdere

Projektet har i udviklingsprocessen i høj grad involveret medarbejdere, ledere, vaskerier, og serviceorganisation.

Programmet er blevet testet i seks måneder (fra september 2011 til marts 2012)af ca. 300 brugere på tre hospitaler. Testens tilbagemeldinger viser høj tilfredshed med de nye uniformer. Ca. 80 procent af testdeltagerne erklærer sig ’tilfredse’ eller ’meget tilfredse’ med de nye uniformer og foretrækker de nye uniformer frem for de nuværende.

Ifølge testbrugerne har de nye uniformer generelt bedre pasform, bedre mulighed for opbevaring og muligheden for at bære den nye blå t-shirt og den nye cardigan er mange brugere glade for.

Efter test blev de nye uniformer efterjusteret. Sortimentet blev reduceret så de mindst eftertragtede dele udgik, og design tilpasset i forhold til tilbagemeldinger fra testpersonalet, serviceorganisation og vaskerier.


Endeligt sortiment

I det endelige valg af uniformsdele er der lagt vægt på, at flest mulige kan klæde sig i en uniform, der lever op til de funktionelle behov og ud fra hensyn til uniformens klædelighed og pasform for den enkelte. I den forbindelse er flere kønnede modeller indført, og der er varianter af tæt- og løstsiddende modeller.

Tydeligere markering af fag

Koncept for nyt uniformsprogram stiller krav om, at det nye uniformsprogram skal sikre en bedre faggruppeidentifikation af ansatte og overfor patienter.

Uniformsprogrammet har udviklet et koncept for faggruppevisning, der baserer sig på et skilt, der med tydelig tekst understøttet af farvevisning tydeliggør den enkeltes faggruppetilhørsforhold.

Uniformsvejledning

Regionsrådet besluttede samtidig med vedtagelsen af budgettet for 2009 (og igangsættelsen af uniformsdesignprojektet), at der skulle udarbejdes en fælles vejledning vedrørende uniformering af regionens personale med patientkontakt.

Da der er tæt sammenhæng mellem det nye uniformsprogram og en fælles vejledning, har udarbejdelsen af udkast til den fælles vejledning afventet processen for det nye design.

Administrationen har udarbejdet et forslag til uniformsvejledning. Vejledningen har været forelagt RegionH MED-udvalget, og er godkendt af udvalget for kvalitetsdokumenter efter høring på hospitalerne.

Fælles retningslinjer for brug af uniformer

Den ny uniformsvejledning lægger op til:

- at samme sortiment udbydes på alle hospitaler,

- at den ansatte frit kan sammensætte sin uniform ud fra et fælles sortiment,

- at alle har lige adgang til supplementsdele, f.eks. veste og cardigans.

Økonomi og distribution

Udgangspunktet for økonomien i det nye uniformsprogram er fortsat at opnå udgiftsneutralitet samlet for regionen henover en 5 årig årrække sammenlignet med det nuværende uniformsprogram. Dette er med udgangspunkt i en udrulning over tre år, da dette sikrer mest mulig brug af nuværende uniformer. Gennemføres en hurtigere udrulning øges omkostningerne i omstillingsprocessen.

Det er bl.a. besluttet - i forbindelse med implementering af det nye uniformsprogram – at uniformer ikke længere vil være personligt opmærkede, men fælles (pulje) uniformer. Denne ændring stiller nye krav til distributionen af uniformer på hospitalerne.

Regionens fremtidige fælles udleveringskoncept af uniformer baserer sig på en betjent butiksløsning med mulighed for, at enkelte dele kan udleveres ved selvbetjening uden for butikkens åbningstid. Undtaget er allerede etablerede uniformsudleveringskoncepter baseret på puljetøj og uniformsautomater. Der kan endvidere også være kontraktforhold, som nødvendiggør en afvigelse fra det fælles udleveringskoncept.

Hospitalerne omstilling til det nye uniformsprogram

For at sikre rentabilitet i omstillingsprocessen til nye uniformer er denne tilrettelagt over 3 år (2013 – 2015). Dette sikre bedst mulig brug af de nuværende uniformer.

Det er på forhånd afstemt med vaskerierne, hvilken rækkefølge, der er mest hensigtsmæssig ud fra et distributionsmæssigt og omkostningsmæssigt synspunkt. Der tilstræbes et princip om, at uniformerne indføres hospitalsvist parallelt i de tre vaskeriområder i følgende rækkefølge:

1) Centralvaskeriet: Hvidovre Hospital/Amager Hospital, Rigshospitalet, Bispebjerg Hospital/ Frederiksberg Hospital.

2) De forenede Dampvaskerier: Gentofte Hospital, Glostrup Hospital, Herlev Hospital.


3) Berendsen: Frederikssund Hospital og Hillerød hospital.

4) Bornholms Hospital: Bornholms Hospital indkøber selv deres uniformer og forventer at påbegynde overgangen til nye uniformer med udgangen af 2014.


Der er endvidere få uniformsbærere i psykiatrien. Det er endnu åbent om de omstilles i forbindelse med sidste rul eller hospitalsvist. Dette besluttes i samarbejde med vaskerierne ud fra et økonomisk og distributionsmæssigt rationale.


RESUME

I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2009 besluttede regionsrådet, at der skulle gennemføres en designkonkurrence med henblik på at sikre nye tidssvarende uniformer til regionens hospitaler.

Administrationen er nu klar til at afslutte designudviklingsprojektet og til at fremlægge nyt uniformsdesign for Region Hovedstaden.

Regionsrådet besluttede tidligere, at der skulle udarbejdes en fælles vejledning vedrørende uniformering af regionens personale med patientkontakt.

Da der er tæt sammenhæng mellem det nye uniformsprogram og en fælles vejledning, har udarbejdelsen af udkast til den fælles vejledning afventet processen for det nye design.

Designprojektet er nu afsluttet og administrationen har udarbejdet et forslag til uniformsvejledning.


ADMINISTRATIONENS INDSTILLING

  1. at regionsrådet tager resultat af uniformsdesignprojektet til efterretning, og

  2. at regionsrådet tager ny fælles uniformsvejledning til efterretning.


63
64

Bilag

Forslag til ny uniformsvejledning
Brochure: Uniformer – skræddersyet til hverdagen


19. Lynge Grusgrav - lovliggørelse af deponeret jord

PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE


REGIONSRÅDETS BESLUTNING


FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING

Anbefales.

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.


SAGEN AFGØRES AF

Regionsrådet.


ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Udgifter til supplerende miljøundersøgelser kan afholdes Koncern Miljøs budget.


KOMMUNIKATION

Der planlægges udsendt en pressemeddelelse.


SAGSFREMSTILLING

Sagen har været forelagt Miljø- og grøn vækstudvalget den 11. september 2012.

Udvalget anbefalede administrationens indstilling.

Baggrund

I Lynge Grusgrav har Farum Sten & Grus A/S (FSG) deponeret store mængder jord i perioden 1998 – 2011. I 1997 blev der indført et generelt forbud mod deponering af jord i gamle grusgrave. Der kunne dog søges dispensation til deponering af ren jord. FSG ansøgte det daværende Frederiksborg Amt om dispensation, men fik i 1998 afslag. Afslaget blev påklaget, men blev ved en administrativ fejl først videresendt til Natur- og Miljøklagenævnet af Region Hovedstaden, da regionen i 2007 blev opmærksom på sagen. FSG var af den opfattelse, at klagen havde opsættende virkning, hvorfor FSG fortsatte med deponering af jord indtil ultimo 2011, hvor Natur- og Miljøklagenævnet fremkom med et udkast til afgørelse i sagen. Natur- og Miljøklagenævnet afgjorde i marts 2012, at FSG’s deponering er sket i strid med jordforureningslovens forbud mod at deponere jord i råstofgrave.

Lovliggørelse

En del af området er ejet af Allerød Kommune, der også er myndighed i forhold til efterbehandling af hele arealet i Lynge Grusgrav. Region Hovedstaden er tilsynsmyndighed i forhold til deponering af jord i råstofgrave og skal træffe beslutning om lovliggørelse af deponeringen i Lynge Grusgrav. Lovliggørelse kan principielt ske på to måder efter lovgivningen – fysisk lovliggørelse i form af fjernelse af større eller mindre dele af den deponerede jord, eller retlig lovliggørelse i form af dispensation til at større eller mindre dele af jorden kan blive liggende, eventuel betinget af vilkår om overvågning mv.

Derfor har administrationen iværksat en undersøgelse af den deponerede jord. Administrationen har endvidere indhentet to advokatvurderinger vedrørende den overordnede juridiske ramme for løsning af sagen fra henholdsvis Codex Advokater, v. Mads Kobberø og Advokatfirmaet Poul Schmith (Kammeradvokaten). Begge har vurderet, at det bl.a. grundet omkostningerne til fjernelse af jorden ikke er juridisk muligt at kræve den deponerede uforurenede jord fjernet.

Miljøundersøgelsen

Den miljøtekniske undersøgelse viser at:

Der er deponeret ca. 2,5 mio. m3 jord over et areal på ca. 206.000 m2

Der er overvejende deponeret uforurenet jord

Der vurderes på det foreliggende grundlag ikke at være risiko for grundvandet.

Der er konstateret forurening i 2 delområder, hvor det vil være relevant at udføre yderligere undersøgelser, for validering af risikovurderingen.

Der findes lokalt murbrokker og byggeaffald i terrænoverfladen.

Der er som bilag 1 og 2 vedlagt en sammenfatning af den miljøtekniske undersøgelse, der er foretaget af det rådgivende ingeniørfirma Niras A/S med kortbilag.

Juridisk vurdering

Den juridiske udredning viser bl.a. at:

Uforurenet, deponeret jord, som ikke indebærer risiko for grundvandet, ikke kan kræves fjernet grundet de store omkostninger herved, men må lovliggøres gennem dispensation.

En sådan dispensation vil kunne betinges af vilkår om for eksempel fjernelse af forurenede dele af jorden, overvågning af grundvandet og oprensning af terrænoverfladen.

Der er som bilag 3 vedlagt et notat med kammmeradvokatens vurdering af sagen.

Det er administrationens vurdering, at den endelige stillingtagen til, hvorledes den deponerede jord i Lynge Grusgrav skal lovliggøres, bør afvente resultatet af de supplerende undersøgelser i to delområder af grusgraven. Det er planen at afholde et møde med Allerød Kommune med henblik på gensidig orientering.


RESUME

I Lynge Grusgrav har Farum Sten & Grus A/S (FSG) i strid med jordforureningslovens regler deponeret store mængder jord i perioden 1998 – 2011. FSG ansøgte det daværende Frederiksborg Amt om dispensation, men fik i 1998 afslag. Afslaget blev påklaget, men blev ved en administrativ fejl først videresendt til Natur- og Miljøklagenævnet (NM) Region Hovedstaden, da regionen i 2007 blev opmærksom på sagen. FSG var af den opfattelse, at klagen havde opsættende virkning, og fortsatte derfor med deponering af jord. NM afgjorde i marts 2012, at FSG’s deponering er sket i strid med jordforureningslovens forbud mod at deponere jord i råstofgrave.

Region Hovedstaden er tilsynsmyndighed i forhold til deponering af jord i råstofgrave og skal træffe beslutning om lovliggørelse af deponeringen i Lynge Grusgrav.

Derfor har administrationen iværksat en undersøgelse af den deponerede jord. Undersøgelsen har bl.a. vist, at der overvejende er deponeret uforurenet jord, men at der er konstateret forurening på to delområder, hvor det vil være relevant at foretage yderligere undersøgelser af risikoen.

Administrationen har endvidere indhentet advokatvurdering vedrørende den overordnede juridiske ramme for løsning af sagen. Advokaten har vurderet, at det bl.a. grundet omkostningerne til fjernelse af jorden ikke er juridisk muligt at kræve den deponerede uforurenede jord fjernet.

Det er derfor administrationens vurdering, at den endelige stillingtagen til, hvorledes den deponerede jord i Lynge Grusgrav skal lovliggøres, bør afvente resultatet af de supplerende undersøgelser i de to delområder af grusgraven, hvor der er konstateret forurening.


ADMINISTRATIONENS INDSTILLING

  1. at redegørelsen for de foretagne undersøgelser tages til efterretning,

  2. at regionen i to delområder foretager yderligere undersøgelser mhp validering af vurderingen af grundvandsrisikoen, og

  3. at regionsrådet tager stilling til lovliggørelsen, når resultatet af de supplerende undersøgelser foreligger.


65
66
67

Bilag

Sammenfatning fra Undersøgelse af deponeret jord i Lynge Grusgrav. Niras A/S, september 2012
Kortbilag
Notat af 7.september 2012 fra Advokatfirmaet Poul Schmith (Kammeradvokaten)


20. Behandling af høring og godkendelse af "Nyt Hospital Nordsjælland, program og miljøvurdering for placering ved Hillerød"

PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE


REGIONSRÅDETS BESLUTNING


FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING

Anbefales.

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.


SAGEN AFGØRES AF

Regionsrådet.


ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Udgifter til offentliggørelse og færdiggørelse af programmet for placering af Nyt Hospital Nordsjælland og miljøvurdering af programmet afholdes inden for de midler, der er afsat til området i 2012.


KOMMUNIKATION

Miljøvurderingen vil blive offentligt bekendtgjort i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer.


SAGSFREMSTILLING

Regionsrådet besluttede på mødet den 1. februar 2011 at søge Nyt Hospital Nordsjælland placeret ved Overdrevsvejen syd for Hillerød.

Med afsæt i denne placering er der foretaget en indledende gennemgang af mulige miljøpåvirkninger - en såkaldt scoping. Efterfølgende er der udarbejdet et programforslag for placering af Nyt Hospital Nordsjælland inden for et nærmere afgrænset programområde med en tilhørende miljøvurdering. Miljøvurderingen omfatter de miljøforhold, som den indledende scoping pegede på som væsentlige i forhold til vurdering af de miljømæssige konsekvenser ved placering af hospitalet inden for programområdet: ”Biologisk mangfoldighed”, ”Befolkning og menneskers sundhed”, ”Landskab, vand og kulturarv”. Miljøvurderingen viser, at en række miljøforhold kan blive påvirket af hospitalet både i anlægsfasen og i den efterfølgende driftsfase. Miljøvurderingen er gennemført sideløbende med udarbejdelse af programforslaget, hvorfor programområdets afgrænsning og de overordnede retningslinjer for hospitalets placering, bebyggelse og friarealer er fastlagt med udgangspunkt i miljøvurderingen.

Regionsrådet besluttede på mødet den 6. marts 2012 at sende ”Nyt Hospital Nordsjælland, program og miljøvurdering for placering ved Hillerød” i høring i 8 uger.

Høringen om programforslaget og miljøvurderingen er afsluttet, og der er udarbejdet en sammenfattende redegørelse for programmet for placering af hospitalet og den tilhørende miljøvurdering. Redegørelsen indeholder en vurdering af de indkomne høringssvar, som går ud på, at høringssvarene ikke rejser nye spørgsmål, som medfører behov for nye undersøgelser eller ændringer i forhold til programmet.

Parallelt med høringen har regionsrådet den 10. april 2012 besluttet at fastholde regionsrådets beslutning af 1. februar 2011 om, at regionsrådet i samarbejde med Hillerød Kommune søger at realisere Hillerød Kommunes ønske om at placere Nordsjællands Hospital ved Overdrevsvejen på området Vest 1, idet det forudsættes at en række væsentlige hensyn - herunder de infrastrukturelle – tilgodeses.

Generelt om den sammenfattende redegørelse om Nyt Hospital Nordsjælland


I forbindelse med den endelige godkendelse af programmet og miljøvurderingen skal der i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer foreligge en sammenfattende redegørelse, som beskriver:


Indholdet i den sammenfattende redegørelse

Integration af miljøhensyn

Redegørelsen beskriver, hvordan miljøhensyn er integreret i programmet for placering af Nyt Hospital Nordsjælland i forbindelse med scoping- og miljøvurderingsfasen.

Det fremgår af den sammenfattende redegørelse vedrørende Nyt Hospital Nordsjælland, at kortlægning af miljøforholdene i området og miljøvurderingen er gennemført samtidig med udarbejdelsen af programmet for placering af Nyt Hospital Nordsjælland og at håndtering af miljøforholdene har udgjort en væsentlig del af processen i udviklingen af programmet. Dette betyder, at programområdet er placeret og afgrænset med udgangspunkt i et ønske om at reducere potentielle konflikter med natur- og miljøforhold. Derudover er der i programmet indarbejdet overordnede retningslinjer for bebyggelsens placering, udformning og friarealer med henblik på at imødekomme hensyn til miljø, natur- og kulturværdier i området.

Det skal bemærkes, at den sammenfattende redegørelse tager udgangspunkt i det offentliggjorte program med tilhørende miljørapport, hvor det samlede areal til Nyt Hospital Nordsjælland blev opgjort til ca. 136.000 m2 i overensstemmelse med det foreløbige tilsagn fra Regeringens Ekspertpanel. Den Politiske Følgegruppe for Nyt Hospital Nordsjælland er efterfølgende blevet orienteret om mulige forslag til arealreduktioner som følge af budgetmæssige udfordringer, som indebærer at arealrammen for Nyt Hospital Nordsjælland foreslås reduceret til ca. 120.000 m2. Ligeledes er regionsrådet orienteret om dette, på mødet den 22. maj 2012. Reduktionen i arealet vurderes ikke at have konsekvenser for den gennemførte høring om program og miljøvurdering.

Den sammenfattende redegørelse er vedlagt som bilag 1.

Vurdering af høringssvar


Redegørelsen indeholder en gennemgang og vurdering af de indkomne høringssvar.

Ved høringsfristens udløb12. maj 2012 var der indkommet fire høringssvar til programforslaget og miljørapporten fra:

Høringssvarerne er i deres fulde ordlyd gengivet i bilaget til den sammenfattende redegørelse. Høringssvarene giver ikke anledning til ændring af programforslaget. Alene høringssvaret fra Danmarks Naturfredningsforening giver anledning til en mindre ændring i miljørapporten, idet en enkelt sætning foreslås slettet i afsnit 6.6 ”Overdrevsvejen vil komme til at virke som den naturlige afrunding af Hillerød by”. Sætningen foreslås slettet, fordi arealer både nord og syd for Overdrevsvejen er udlagt som perspektivarealer for byudvikling i Hillerød Kommuneplan 2009 og Overdrevsvejen derfor på langt sigt ikke vil komme til at afrunde byområdet. Ændringen har ingen betydning for programmet eller den samlede miljøvurdering. Ændringen er indarbejdet i miljøvurderingen. ”Nyt Hospital Nordsjælland – Program og miljøvurdering for placering ved Hillerød, juli 2012”, er vedlagt som bilag 2.



Alternativer


Redegørelsen indeholder en præsentation af de tidligere behandlede alternativer og 0-alternativet. En miljøvurdering skal indeholde beskrivelse af mulige alternativer og deres miljømæssige konsekvenser, herunder et 0-alternativ, som er udtryk for hvordan området vil udvikle sig, hvis programmet ikke gennemføres. På baggrund af indledende undersøgelser af alternative placeringsmuligheder for Nyt Hospital Nordsjælland besluttede regionsrådet 1. februar 2011 at søge Nyt Hospital Nordsjælland placeret ved Overdrevsvejen. De indkomne høringssvar vurderes ikke at give anledning til en anbefaling om ændring af denne beslutning.


Overvågning af programmets miljøpåvirkninger.


Det fremgår af redegørelsen, at detaljeringsniveauet i programmet for placering af Nyt Hospital Nordsjælland ikke muliggør eller nødvendiggør en fastlæggelse af et udførligt overvågningsprogram. Et sådant vil blive fastlagt efterfølgende i forbindelse med en VVM-redegørelse og et detailprojekt. VVM (Vurdering af Virkninger på Miljøet) er en redegørelse for, hvordan et projekt påvirker det omgivende miljø. VVM gennemføres, når der foreligger et mere detaljeret projekt.

Næste regionsrådsbehandling


Regionsrådet behandler på mødet den 25. september 2012 et forslag til konkurrencebetingelser for projektkonkurrencen for Nyt Hospital Nordsjælland samt nedsættelse af bedømmelseskomite. Regionsrådet vil i februar 2013 blive forelagt dels et udkast til et program for projektkonkurrencen, dels ansøgning til Regeringens Ekspertpanel om endeligt tilsagn til Nyt Hospital Nordsjælland.


Inddragelse af den politiske følgegruppe vedr. Nyt Hospital Nordsjælland

Den politiske følgegruppe vedr. Nyt Hospital Nordsjælland har på møde den 3. september behandlet redegørelsen. Den politiske følgegruppe tog orientering om resultatet af høringen om program for placering af Nyt Hospital Nordsjælland med tilhørende miljøvurdering til efterretning.


RESUME

Regionsrådet besluttede på mødet den 1. februar 2011 at søge Nyt Hospital Nordsjælland placeret ved Overdrevsvejen syd for Hillerød.

Med afsæt i denne placering er der blevet gennemført en indledende gennemgang af mulige miljøpåvirkninger, en såkaldt scoping. Efterfølgende er denne placering blevet miljøvurderet efter lov om miljøvurdering af planer og programmer.


Regionsrådet besluttede på mødet den 6. marts 2012 at sende ”Nyt Hospital Nordsjælland, program og miljøvurdering for placering ved Hillerød” i høring i 8 uger.


Ved høringsfristens udløb var der indkommet fire høringssvar. Det fremgår af den sammenfattende redegørelse, som er vedlagt, at de indkomne høringssvar ikke rejser nye forhold, som medfører behov for nye undersøgelser eller ændringer i forhold til programmet. Det er således på baggrund af høringssvarene vurderingen, at konsekvenserne ved realisering af programmet for placering af Nyt Hospital Nordsjælland er tilstrækkeligt belyst ved den tilhørende miljørapport. I det videre forløb vil der blive gennemført yderligere undersøgelser på baggrund af et kommende detailprojekt.


ADMINISTRATIONENS INDSTILLING

  1. at den sammenfattende redegørelse om Nyt Hospital Nordsjælland -program og miljøvurdering for placering ved Hillerød - tages til efterretning,

  2. at regionsrådet godkender revideret program med tilhørende miljøvurdering for Nyt Hospital Nordsjælland, juli 2012,

  3. at regionsrådets beslutning offentliggøres i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer, og

  4. at regionsrådet træffer beslutning om placering af Nyt Hospital Nordsjælland ved Overdrevsvejen syd for Hillerød.


68
69

Bilag

Udkast til sammenfattende redegørelse Nyt Hospital Nordsjælland, august 2012
Nyt Hospital Nordsjælland, Program og miljøvurdering for placering ved Hillerød, juli 2012


21. Studiebesøg til London for medlemmer af Patientudvalget

PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE


REGIONSRÅDETS BESLUTNING


FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING

Tiltrådt.

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.


SAGEN AFGØRES AF

Forretningsudvalget.


ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Budget for studiebesøget ved deltagelse af 4 regionsrådsmedlemmer udgør 42.000 kr., svarende til 10.500 kr. pr. deltager. Beløbet finansieres af de politiske konti. Udgiften til de to ledsagende embedsmænd afholdes af det administrative budget.


KOMMUNIKATION

Udvalget afrapporterer fra studieturen.


SAGSFREMSTILLING

Administrationen planlægger et studiebesøg for Patientudvalget til konferencen ”Transforming patient experience” hos Kings Fund den 8. november 2012.

Omkostningerne er beregnet til at udgøre 42.000 kr. for hele studiebesøget ved deltagelse af 4 regionsrådsmedlemmer. Heraf udgøres de 15.000 kr. af deltagergebyr til Kings Fund konferencen.


Fokus for konferencen er:

Patienter oplevelser er et af Patientudvalgets arbejdsområder. Det er samtidig et område, hvor der er plads til forbedringer i Region Hovedstaden, hvilket de seneste tal fra den landsækkende undersøgelse af patientoplevelser bl.a. viser.


RESUME

Der ansøges om frigivelse af 42.000 kr. fra de politiske konti, til afholdelse af studiebesøg for Patientudvalget på konferencen ”Transforming patient experience” den 8. november 2012. Konferencen afholdes af organisationen ”Kings Fund”, som er en almennyttig engelsk organisation hvis formål er at forbedre sundheden og det engelske sundhedsvæsen, samt at gøre den bedste behandling tilgængelig for alle. Det betyder bl.a., at fonden arbejder aktivt med videnspredning og yder støtte til konkret kvalitetsudvikling.

Forud for konferencen afholder Patientudvalget sit 5. møde den 7. november i London med fokus på kommunikation.

Der deltager 4 regionsrådsmedlemmer samt to embedsmænd i studiebesøget.


ADMINISTRATIONENS INDSTILLING

  1. at forretningsudvalget godkender, at der arrangeres et studiebesøg til konferencen ”Transforming patient experience” den 8. november 2012 for Patientudvalgets medlemmer,

  2. at forretningsudvalget godkender program for studiebesøget, og

  3. at forretningsudvalget frigiver et beløb på 42.000 kr. fra de politiske konti, hvor der er afsat midler til finansiering af studiebesøg.


70

Bilag

Program for Patientudvalgets studietur, november 2012


22. Invitation af regionsrådspolitikerne til Fehmarnbelt Days og Nordisk Infrastrukturkonference

PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE


ADMINISTRATIONENS INDSTILLING

  1. at forretningsudvalget godkender regionsrådsmedlemmernes deltagelse i hhv. Fehmarnbelt Days til en samlet pris af ca. 7.700 kr. pr. politiker (max. 6 deltagere) og Nordisk Infrastrukturkonferens til en samlet pris af 4.700 kr. pr. politiker, og

  2. at udgiften til udvalgsmedlemmernes deltagelse finansieres af midler fra politikerkontoen.


REGIONSRÅDETS BESLUTNING


FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING

Tiltrådt.

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.


SAGEN AFGØRES AF

Forretningsudvalget.


ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Udgiften kan afholdes af de politiske konti.


KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.


SAGSFREMSTILLING

Formål med turen

Turen gennemføres med henblik på at indhente inspiration og input til Regionsrådets arbejde med infrastrukturudvikling og regionens internationale tilgængelighed. Både infrastrukturen i Fehmarnbelt-regionen og den nordiske infrastruktur er væsentlige for regionens internationale tilgængelighed og kan således bidrage til øget forståelse i forbindelse med implementering af den regionale udviklingsplan 2012 og herunder Region Hovedstadens trafikaftale af 7. september 2011.

Fehmarnbelt Days: 26.-28. september 2012 i Hamburg og Lübeck

På konferencen forventes 1.000 deltagere fra Danmark, Sverige og Tyskland at være til stede og drøfte fremtiden for det vestlige Østersøområde fra Sydsverige over Danmark til Tyskland. Under Fehmarnbelt Days vil deltagerne drøfte forskellige aspekter af den regionale udvikling og integration ved forskellige arrangementer.


Den åbne del af konferencen finder sted i Lübeck. Prisen for konferencedeltagelse forventes at være ca. 7.700 kr. pr. politiker, som dækker omkostninger til konferencedeltagelse, transport, overnatning, forplejning og fraværsgodtgørelse.

Nordisk Infrastrukturkonference: 4.-5. oktober 2012 i Helsingborg

På konferencen debatteres Nordens fremtidige infrastruktur med deltagelse af en lang centrale aktører fra hele Norden. Konferencen er en central mulighed for at opnå viden om udviklingen af den nordiske infrastruktur med fokus på blandt andet infrastrukturplanlægning som imødekommer de hastigt voksende storbyregioner i Norden samt langsigtet infrastrukturplanlægning.

Konferencen afvikles med middag om aftenen d. 4. oktober og konference d. 5. oktober. Prisen for konferencedeltagelse forventes at være ca. 5.400 kr. pr. politiker, som dækker omkostninger til konferencedeltagelse, transport, overnatning og fraværsgodtgørelse.

Tentative budgetter kan ses i bilag 5.


RESUME

Der afholdes i september og oktober konferencer om infrastruktur i hhv. Lübeck og Helsingborg, som er relevante for Region Hovedstadens politikere at deltage i. Begge konferencer omhandler emner, som er relevante for implementering af Regionsrådets trafikaftale.

Sagen forelægges til endelig godkendelse i forretningsudvalget med henblik på frigivelse af økonomiske midler til planlægning og gennemførsel af turen.


71
72
73
74
75

Bilag

Invitation til Fehmarnbelt Days
Program til Fehmarmbelt Days
Invitation til Nordisk Infrastrukturkonferens
Program til Nordisk Infrastrukturkonferens
Tentativt budget


23. Nyt medlem af bedømmelseskomiteen for projektkonkurrencen for kvalitetsfondsprojektet Psykiatrisk Center Sct. Hans

PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE


ADMINISTRATIONENS INDSTILLING

  1. at regionsrådet tager stilling til anmodningen Finn Rudaizky (O) om fritagelse for varetagelse af posten som medlem af bedømmelseskomiteen for projektkonkurrencen for kvalitetsfondsprojektet Psykiatrisk Center Sct. Hans, og

  2. at regionsrådet i givet fald udpeger et nyt medlem af bedømmelseskomiteen for projektkonkurrencen for kvalitetsfondsprojektet Psykiatrisk Center Sct. Hans.


SAGEN AFGØRES AF

Regionsrådet.


ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Omkostningerne forbundet med hvervet kan afholdes af det administrative budget.


KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.


SAGSFREMSTILLING

På regionsrådets møde den 10. april 2012 blev Finn Rudaizky udpeget som ét af seks medlemmer af bedømmelseskomiteen for projektkonkurrencen for kvalitetsfondsprojektet Psykiatrisk Center Sct. Hans. De seks medlemmer af bedømmelseskomiteen skulle efterfølgende udgøre den politiske følgegruppe for kvalitetsfondsprojektet.

Finn Rudaizky har efterfølgende anmodet om at blive fritaget for varetagelse af posten som medlem af bedømmelseskomiteen, da han på grund af bortrejse ikke har mulighed for at deltage i alle komiteens møder. Finn Rudaizky ønsker dog at bevare muligheden for efter bedømmelseskomiteens afslutning at indgå i den politiske følgegruppe for kvalitetsfondsprojektet.

Der skal i den anledning i givet fald udpeges et nyt medlem af bedømmelseskomiteen. Det tilkommer i givet fald valggruppen VCO at udpege et nyt medlem.

Det følger af regionslovens § 13, stk. 7, at medlemmerne af regionsrådet har pligt til at modtage valg til udvalg, hverv mv., som de udpeges til af regionsrådet.

Det følger af praksis, jf. den kommenterede styrelseslov, at regionsrådet i overensstemmelse med principperne i valglovens § 103, kan fritage et medlem, som har rimelig grund til at anmode om fritagelse. Som mulige rimelige grunde henvises til hensyn til medlemmets helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende.

Efter den kommunale styrelseslovs § 28, stk. 1, der i henhold til regionslovens § 15, stk. 3, også gælder for regionerne, kan den valggruppe, som har valgt et medlem til et udvalg, besætte den ledige udvalgsplads, når det pågældende medlem er udtrådt af udvalget.

Det tilkommer således i givet fald valggruppen VCO at udpege nyt medlem af bedømmelseskomiteen for projektkonkurrencen for kvalitetsfondsprojektet Psykiatrisk Center Sct. Hans.


RESUME

På regionsrådets møde den 10. april 2012 blev Finn Rudaizky udpeget som medlem af bedømmelseskomiteen for projektkonkurrencen for kvalitetsfondsprojektet Psykiatrisk Center Sct. Hans. Som medlem af bedømmelseskomiteen skulle han efterfølgende indgå i den politiske følgegruppe for kvalitetsfondsprojektet.

Finn Rudaizky har nu anmodet om at blive fritaget for varetagelse af posten som medlem af bedømmelseskomiteen, da han på grund af bortrejse ikke har mulighed for at deltage i alle komiteens møder. Finn Rudaizky ønsker dog at bevare muligheden for efterfølgende at indgå i den politiske følgegruppe for kvalitetsfondsprojektet.

Der skal i den anledning i givet fald udpeges et nyt medlem af bedømmelseskomiteen. Det tilkommer i givet fald valggruppen VCO at udpege et nyt medlem.


REGIONSRÅDETS BESLUTNING


FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING

Anbefales med følgende formulering:

  1. at regionsrådet tager stilling til anmodningen fra Finn Rudaizky (O) om fritagelse for varetagelse af posten som medlem af bedømmelseskomiteen for projektkonkurrencen for kvalitetsfondsprojektet Psykiatrisk Center Sct. Hans, idet der ikke udpeges nyt medlem af bedømmelseskomiteen.

  2. at Finn Rudaizky efterfølgende – efter bedømmelseskomiteens afslutning - indtræder i den politiske følgegruppe for kvalitetsfondsprojektet.

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.




24. Nyt medlem af Vækstforum Hovedstaden

PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE


ADMINISTRATIONENS INDSTILLING

at regionsrådet på baggrund af indstilling fra CBS (Copenhagen Business School) udpeger en ny repræsentant til Vækstforum Hovedstaden.


REGIONSRÅDETS BESLUTNING


FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING

Anbefales, således at Peter Møllgaard indstilles.

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.


SAGEN AFGØRES AF

Regionsrådet.


ØKONOMISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.


KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.


SAGSFREMSTILLING

I forbindelse med kommunal- og regionsrådsvalg udpeges medlemmer af Vækstforum Hovedstaden for en fireårig periode. Således udpegede regionsrådet på regionsrådsmødet den 23. marts 2010 Vækstforums medlemmer med daværende rektor for CBS, Johan Roos, som et af tre medlemmer, der repræsenterede uddannelses- og forskningsinstitutionerne.

Johan Roos fratrådte i 2011 sin stilling i CBS. Den ny rektor, Per Holten-Andersen, har nu indstillet nye kandidater fra CBS – en institutleder og en professor - til medlemskabet af Vækstforum Hovedstaden.

Efter ligestillingsloven skal en organisation, der stiller forslag om et medlem af udvalg mv., som skal udpeges af regionsrådet, foreslå både en kvinde og en mand.

Blandt Vækstforums nuværende medlemmer og observatører er der p.t. 16 mænd og 10 kvinder.


CBS har i henhold til ligestillingsloven indstillet følgende to kandidater til en plads i Vækstforum Hovedstaden:

Peter Møllgaard er cand.polit (1989), ph.d., professor og leder af Økonomisk Institut på CBS. Han har undervist ved en række danske og udenlandske universiteter og har publiceret en lang række artikler, debatartikler, fagbøger og bidrag til fagbøger. Hans primære arbejdsområder er industriøkonomi og konkurrencepolitik. Han er bestyrelsesmedlem i Energinet.dk og akademisk partner i konsulentvirksomheden Copenhagen Economics. Peter Møllgaard har en stærk interesse for grøn og bæredygtig vækst.

Mette Mønsted af mag.scient.soc (1971), ph.d., professor og prodekan. Mette Mønsted aftrapper sit arbejde på CBS i løbet af efteråret 2012. Hendes primære arbejdsfelter er vidensledelse, innovationsledelse, forskningsledelse og vidensdeling.

På baggrund af ovenstående foreslår administrationen, at regionsrådet udpeger en ny repræsentant for CBS.


RESUME

I forlængelse af regionsrådsvalget udpegede regionsrådet 20 medlemmer til Vækstforum Hovedstaden for perioden 2010-2013. Regionsrådet udpegede i den forbindelse den daværende rektor for CBS (Copenhagen Business School), Johan Roos, som medlem af Vækstforum Hovedstaden. Johan Roos fratrådte CBS i foråret 2011, og CBS har siden fået ny rektor, Per Holten-Andersen. Per Holten-Andersen har nu indstillet to kandidater fra CBS til medlemskabet af Vækstforum Hovedstaden. Regionsrådet skal på den baggrund udpege ét nyt medlem.


76
77
78

Bilag

Indstillingsbrev fra CBS
CV for Peter Møllgaard
CV for Mette Mønsted


25. Høring over forslag til forordning om kliniske forsøg med humanmedicinske lægemidler

PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE


ADMINISTRATIONENS INDSTILLING

at regionsrådet drøfter høringssvaret.


REGIONSRÅDETS BESLUTNING


FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING

Anbefales.

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.


SAGEN AFGØRES AF

Regionsrådet.


ØKONOMISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.


KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.


SAGSFREMSTILLING

Danske Regioner anmodede den 16. august 2012 regionerne om eventuelle bemærkninger til Europaparlamentet og Ministerrådets forslag til forordning om kliniske forsøg med humanmedicinske lægemidler. Danske Regioner bad om at måtte modtage eventuelle bemærkninger senest den 30. august 2012.

Administrationen afgav inden fristens udløb et høringssvar til Danske Regioner. Høringssvaret blev afgivet med forbehold for efterfølgende fremsendelse af bemærkninger fra det politiske niveau.

Regionsrådet forelægges hermed det administrativt afgivne høringssvar med henblik på drøftelse og evt. kommentering.

Det fremgår af høringssvaret, at forslaget til forordning, som skal afløse det nugældende direktiv om kliniske forsøg, skønnes at ville kunne medvirke til at skabe gode rammebetingelser for gennemførelsen af kliniske forsøg i EU.

Forslaget til forordning vurderes dog samtidig i flere henseender at ville have store konsekvenser for den videnskabsetiske vurdering af kliniske forsøg i Danmark.

Der er således bl.a. tale om, at de i forslaget skitserede meget stramme tidsfrister indebærer, at forskningsprojekterne ikke - som nu - vil kunne bedømmes på møder. Hertil kommer, at lægmandselementet i det danske komitésystem vil blive svækket, fordi der i forslaget ikke stilles krav om indsendelse af protokolresumé.

Endelig levner forslaget de danske myndigheder meget få muligheder for at afvise konkrete forsøg ud fra etiske vurderinger.

Høringssvaret er vedlagt som bilag.


RESUME

Danske Regioner anmodede den 16. august 2012 regionerne om eventuelle bemærkninger til Europaparlamentet og Ministerrådets forslag til forordning om kliniske forsøg med humanmedicinske lægemidler. Danske Regioner bad om at måtte modtage eventuelle bemærkninger senest den 30. august 2012.

Administrationen afgav inden fristens udløb et høringssvar til Danske Regioner. Høringssvaret blev afgivet med forbehold for efterfølgende fremsendelse af bemærkninger fra det politiske niveau.

Regionsrådet forelægges hermed det administrativt afgivne høringssvar med henblik på drøftelse og evt. kommentering.


79

Bilag

Administrativt høringssvar til Danske Regioner af 28. august 2012


26. Regionsrådets seminar den 26. oktober 2012 om regional udvikling

PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE


ADMINISTRATIONENS INDSTILLING

  1. at det i årshjulet fastlagte seminar for regionsrådet den 26. oktober 2012 afholdes i Københavns Lufthavn fra kl. 10.00 til 17.30 med efterfølgende middag, og

  2. at regionsrådet på seminaret drøfter infrastruktur og kollektiv trafik.


RESUME


REGIONSRÅDETS BESLUTNING

Tomt indhold


FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING

Tiltrådt, med følgende formulering af indstillingens pkt. 1:

1. at det i årshjulet fastlagte seminar for regionsrådet den 26. oktober 2012 afholdes i Københavns Lufthavn på det oprindeligt fastsatte tidspunkt fra kl. 15.00 – 21.00. Revideret program udsendes.

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.


SAGEN AFGØRES AF

Forretningsudvalget.


ØKONOMISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.


KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.


SAGSFREMSTILLING

Regionsrådet besluttede på sit møde den 13. december 2011 et nyt årshjul og mødeplan for det politiske arbejde i 2012. I den forbindelse blev det aftalt, at der den 26. oktober 2012 skulle afholdes et heldagsseminar for regionsrådet med drøftelse af en række emner på det regionale udviklingsområde.

Seminaret har til formål at sikre en overordnet forståelse af regionens primære indsatsområder på infrastrukturområdet. Seminaret vil dermed også være et bidrag til den efterfølgende konference, som Region Hovedstaden afholder i november.

Dermed er det forventede output af dagens program en drøftelse og fælles forståelse af regionens hovedudfordringer, mål og indsatsområder vedrørende infrastruktur.

Det foreslås på baggrund heraf, at regionsrådet på seminaret den 26. oktober 2012 drøfter infrastruktur og kollektiv trafik.

Forslag til program er vedlagt som bilag.


82
83

Bilag

Udkast til program for regionsrådets seminar om infrastruktur den 26. oktober 2012
Revideret program for regionsrådets seminar om infrastruktur den 26. oktober 2012


27. Generel orientering fra ledelsen

PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE


ADMINISTRATIONENS INDSTILLING

at forretningsudvalget tager orienteringen til efterretning.


RESUME


REGIONSRÅDETS BESLUTNING


FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING

Koncerndirektør Svend Hartling orienterede om den overordnede status på drift og udvikling for It, Medico og Telefoni, og

Koncerndirektør Morten Rand Jensen orienterede om problemer i forbindelse med leverandørskifte for den siddende patientbefordring.


SAGEN AFGØRES AF

Forretningsudvalget.


ØKONOMISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.


KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.


SAGSFREMSTILLING

Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.


84
85

Bilag

It, Medico og Telefoni: Overordnet status på drift og udvikling – september 2012
Pressemeddelelse af 10. september 2012: Region Hovedstaden indkalder forstærkning til patienttransport


28. Lukket punkt



29. Lukket punkt



30. Lukket punkt



31. Eventuelt

Hans Toft anmodede om, at referat af Movias bestyrelsesmøde den 16. august 2012, pkt. 4. (takststigning) vedrørende bestyrelsens beslutning om, at ”indstilling og beslutning overgår til åben dagsorden” kommunikeres ud på samme måde som det er sket med referat og (og medfølgende bilag) af ekstraordinært møde i Region Hovedstadens forretningsudvalg.

Der blev omdelt mail fra Hans Toft af 18. september 2012 kl. 12.14.

Da der ikke kan træffes beslutning under punktet eventuelt blev sagen henvist til behandling på ekstraordinært forretningsudvalgsmøde.


92

Bilag

Mail af 18. september 2012 fra Hans Toft