UDVALG

FORRETNINGSUDVALGET

MØDE

Ekstraordinært Forretningsudvalgsmøde

STED

Mødelokale H6

STARTTIDSPUNKT

30-08-2012 16:00:00

SLUTTIDSPUNKT

30-08-2012 17:00:00


PUNKTER

1. Opfølgning vedr. budget 2012
2. Orientering om budgetramme på det regionale udviklingsområde
3. Stemmeafgivningen i Movias bestyrelse



1. Opfølgning vedr. budget 2012

REGIONSRÅDETS BESLUTNING


FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING

Der var omdelt notat af 30. august 2012 med samlet forslag til disponering af 400 mio. kr.

Forretningsudvalget tiltrådte indstillingen, herunder hovedlinjerne i notatet af 30. august 2012, og den overordnede fordeling af de 400 millioner kroner på følgende fire områder:

  1. IT,

  2. Fremrykning af indkøb af medicin,

  3. Hospitalsudstyr og patientnære arealer, samt

  4. Pulje til central fordeling,

samt at puljen til IT og fremrykning af indkøb af medicin disponeres som beskrevet i notatet. Disponeringen af de 400 millioner kroner indarbejdes i forbindelse med 3. økonomirapport.

Leila Lindén (A), Thor Grønlykke (A), Charlotte Fischer (B), Hans Toft (C), Per Tærsbøl (C), og Kenneth Kristensen Berth (O) deltog ikke i sagens behandling.


SAGEN AFGØRES AF

Forretningsudvalget.


ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Koncerndirektionen vil redegøre for de økonomiske konsekvenser på forretningsudvalgets møde.


KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.


SAGSFREMSTILLING

Regionsrådet drøftede på sit møde den 19. juni 2012 2. økonomirapport 2012 og det skøn over mindreforbruget, som var indeholdt i rapporten. I forlængelse heraf vil administrationen fremlægge en fornyet vurdering af det økonomiske resultat for 2012.


RESUME


ADMINISTRATIONENS INDSTILLING

  1. at administrationens redegørelse for forventningerne til regnskabsresultatet for 2012 på sundhedsområdet, som vil foreligge til mødet, tages til efterretning, og

  2. at budgetmæssige omplaceringer i 2012 besluttes og indarbejdes i forbindelse med 3. økonomirapport, som forelægges for forretningsudvalg og regionsråd i september.


PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE


1

Bilag

Notat af 30082012 - Samlet forslag til disponering af 400miokr


2. Orientering om budgetramme på det regionale udviklingsområde

PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE


REGIONSRÅDETS BESLUTNING


FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING

Tiltrådt.

Leila Lindén (A), Thor Grønlykke (A), Charlotte Fischer (B), Hans Toft (C), Per Tærsbøl (C), og Kenneth Kristensen Berth (O) deltog ikke i sagens behandling.


SAGEN AFGØRES AF

Forretningsudvalget.


ØKONOMISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.


KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.


SAGSFREMSTILLING

Budgettering på det regionale udviklingsområde

Det regionale udviklingsområde er præget af ganske vanskelige styringsvilkår og har været det siden regionernes etablering. Dels omfatter området en række meget forskellige udgiftsområder uden nogen indbyrdes sammenhæng, dels har regionen skullet opdyrke nye samarbejdsformer, etablere ny samarbejdsrelationer og behandle forslag til politikker for de enkelte områder og principper for udmøntning af midlerne. Regionen har i denne forbindelse både skullet tage hensyn til de snævre rammer, der ifølge regionsloven gælder for regionernes opgavevaretagelse, og tage hensyn til forventninger om aktiv deltagelse hos samarbejdspartnere i erhvervsliv, kultur og kommuner.

Adskillige projekter på dette område er flerårige, men med krav om medfinansiering fra både inden- og udenlandske partnere, hvorfor der i et betydeligt omfang har været behov for at kunne overføre beløb fra det ene år til det næste, når det som følge af vilkårene for samarbejdet omkring projekterne ikke har været muligt at anvende de afsatte midler fuldt ud i det enkelte budgetår. Hertil kommer for lokalbanernes vedkommende, at det konkrete investeringsbehov svinger fra år til år.

Danske Regioner har således også i sit høringssvar til budgetloven gjort opmærksom på, at regional udvikling udgør en særlig udfordring på grund af områdets natur og finansiering. Danske Regioner har påpeget, at bevillinger til en række projekter besluttes i vækstforum og har en stor grad af ekstern medfinansiering fra EU, private partnere m.v., som ikke følger et finansår. Projekterne forløber over flere år med store eksterne og til dels uforudsigelige påvirkninger, hvilket skaber likviditetsmæssige forskydninger mellem årene.

Akkumuleret mindreforbrug

Der har derfor siden regionens dannelse hvert år været et mindreforbrug på det regionale udviklingsområde, som er overført til det følgende år. Uagtet en del af pengene er brugt til de respektive formål i det følgende år, er der ved udgangen af 2011 akkumuleret et samlet overførselsbeløb på 327 mio. kr., jf. tabel 1 nedenfor.

Tabel 1. Akkumulerede overførsler (mio. kr.)

Fra 2007 til 2008

Fra 2008 til 2009

Fra 2009 til 2010

Fra 2010 til 2011

Fra 2011 til 2012

107

167

225

262

327

Udgiftsloft fra 2012

Det akkumulerede mindreforbrug skal ses i sammenhæng med, at der med virkning fra budget 2013 er indført en budgetlov med et udgiftsloft, hvor en andel af statens samlede bloktilskud til regionerne er gjort betinget af, at regionerne budgetterer driftsudgifterne i overensstemmelse med de i økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner forudsatte rammer.

Udgiftsloftet omfatter også det regionale udviklingsområde, selvom der er særlige udfordringer på dette område for alle regioner.

Med virkning fra regnskabsåret 2012 er der endvidere indført en ordning, som indebærer, at hvis de regionale nettodriftsudgifter for regionerne på udviklingsområdet overskrider de aftalte rammer, nedsættes bloktilskuddet i det følgende år tilsvarende.

På grund af budgetloven kan der således ikke umiddelbart disponeres over de overførte midler fra tidligere år. Der pågår aktuelt et udredningsarbejde mellem Danske Regioner og Indenrigsministeriet vedrørende praksis omkring håndtering af bogføring af tilsagn til projekter. Det vides ikke, om dette arbejde vil kunne føre til en praktisk løsning af regionernes udfordringer på området.

Råderum i budget 2013

Der er i forbindelse med budgetforslag 2013 indarbejdet en tværgående pulje/råderum på 36,6 mio. kr. til prioritering af aktiviteter i forbindelse med en budgetaftale. Puljen kan anvendes på hele det regionale udviklingsområde.

Herudover kan der disponeres over et råderum på 51 mio. kr. via ikke disponerede puljemidler inden for bevillingsområderne erhvervsudvikling (19 mio. kr.), øvrig regional udvikling (24 mio. kr.) og kollektiv trafik (8 mio. kr.). Disse midler vil ligeledes kunne prioriteres på tværs af hele det regionale udviklingsområde. Der har hidtil været tradition for at have puljemidler, som kan udmøntes til initiativer i løbet af budgetåret, der understøtter de politiske behov og drøftelser.


RESUME

Det regionale udviklingsområde udgør på baggrund af sin natur og finansiering en styringsmæssig udfordring for regionerne. Projekterne på de enkelte områder forløber ofte over flere år med store eksterne påvirkninger, hvilket skaber likviditetsmæssige forskydninger mellem årene.

Siden 2007 har det derfor ikke været muligt at udnytte den årlige budgetramme til det regionale udviklingsområde fuldt ud. Mindreforbruget er hvert år overført og genbevilget til det efterfølgende år. Samlet set er der ved udgangen af 2011 akkumuleret et mindreforbrug på i alt 327 mio. kr., som er overført til 2012.

Fra og med 2012 er der fra statslig side indført et udgiftsloft for det regionale udviklingsområde, der bevirker, at der ikke umiddelbart kan disponeres over de overførte midler fra tidligere år.

Budgetforslag 2013 indeholder en prioriteringspulje på 36,6 mio. kr. til prioritering af aktiviteter i forbindelse med en budgetaftale. Herudover er der inden for bevillingsområderne erhvervsudvikling, øvrig regional udvikling og kollektiv trafik et råderum på 51 mio. kr. via ikke disponerede puljemidler.


ADMINISTRATIONENS INDSTILLING

  1. at sagsfremstillingen tages til efterretning.




3. Stemmeafgivningen i Movias bestyrelse

PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE


REGIONSRÅDETS BESLUTNING


FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING

Tiltrådt.

Der var omdelt redegørelse fra Steen Olesen (F) for stemmeafgivningen i Movia til orientering.

Leila Lindén (A), Thor Grønlykke (A), Charlotte Fischer (B), Hans Toft (C), Per Tærsbøl (C), og Kenneth Kristensen Berth (O) deltog ikke i sagens behandling.


SAGEN AFGØRES AF

Forretningsudvalget.


ØKONOMISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.


KOMMUNIKATION

Der er ikke planlagt nogen særlig kommunikationsindsats som følge af denne sag.


SAGSFREMSTILLING

Regionsrådet drøftede ved 1. behandling af budgetforslaget for 2013 regionsrådets holdning til takstfastsættelsen for 2013 for Movia. Regionsrådet bad i den forbindelse regionsrådsformanden sikre, at den stemmeafgivning som regionsrådets repræsentant udøver i Movias bestyrelse, er i overensstemmelse med flertallet i regionsrådet, også for så vidt angår Movias budget for 2013.

Movias bestyrelse skal hvert år senest 15. september vedtage næste års budget og takster for den kollektive trafik. Hidtil har regionsrådet typisk i april måned taget beslutning om næste års bestilling af bus- og banetrafik og fælles administration. Re­gionens bestilling har så været en del af grundlaget for Movias budgetforslag, som førstebehandles i Movias bestyrelse i juni måned. Det er efter lov om tra­fik­sel­skaber Movias bestyrelse, der træffer beslutning om både budget og takster. Beslutning herom kræver ikke godkendelse fra de involverede regionsråd og kom­mu­nalbestyrelser.

Movias budget er både i kraft af sin størrelse i sig selv og af størrelsen af region­ens bi­drag til selskabet af en sådan væsentlighed, at det vurderes som hensigts­mæs­­­sigt, at regions­rådets repræsentant i Movias bestyrelse fremover udstyres med et man­dat til stemme­afgiv­ning ved 2. behandling af Movias budgetforslag og tak­s­ter for næs­te år. Derfor foreslås det, at forretningsudvalget anmoder Steen Olesen (F) om at stemme for det budgetforslag og det forslag til takstfastsættelse, herunder takststigningsprocent, som forelægges for Movias bestyrelse den 13. september 2012. Movias budgetforslag fra førstebehandlingen vedlægges som bilag. Det bemærkes, at 2.behandlingsforslaget først forventes udsendt til bestyrelsens medlemmer den 6. september. Bortset fra eventuelle ændringer i de generelle budgetforudsætninger vil 2.behandlingsforslaget efter Movias normale praksis hovedsageligt være i overensstemmelse med førstebehandlingsforslaget. Herudover vedlægges mødesag fra bestyrelsens behandling af takststigningsprocenten i august måned. Sagen om takststigningsprocent var udsendt som lukket punkt, men blev gjort offentlig tilgængelig efter bestyrelsens møde.

Fremadrettet vil regionsrådet kunne tage stilling til budgetforslag og takstfastsættelse, herunder mandat til regionsrådets repræsentant, ved forelæggelse af en sag for regionsrådet i august måned. Grundlaget for sagen vil være Movias budgetforslag til 1. behandling og det tilhø­ren­de forslag til takster.


RESUME

Regionsrådet drøftede ved 1. behandling af budgetforslaget for 2013 regionsrådets holdning til takstfastsættelsen for 2013 for Movia. Regionsrådet bad i den forbindelse regionsrådsformanden sikre, at den stemmeafgivning som regionsrådets repræsentant udøver i Movias bestyrelse, er i overensstemmelse med flertallet i regionsrådet, også for så vidt angår Movias budget for 2013. Der forelægges derfor indstilling om, at forretningsudvalget anmoder Steen Olesen (F), der repræsenterer regionsrådet i Movias bestyrelse, om at stemme for Movias budget­for­slag og for­slaget til takster i den kol­lek­tive trafik for 2013 ved Movias bestyrelses behandling af sagen den 13. september 2012.

Det foreslås endvidere, at regionsrådet fremover i august måned behandler Movias budgetforslag og forslag til takster i den kollektive trafik og udstyrer regionsrådets repræsentant i Movias bestyrelse med et mandat til stemmeafgivning i disse sager.


FORMANDENS INDSTILLING

  1. at Steen Olesen, der repræsenterer regionsrådet i Movias bestyrelse, anmodes om at stemme for Movias budget­for­slag og for­slaget til takster i den kol­lek­tive trafik for 2013 ved bestyrelsens behandling af sagen den 13. september 2012, og

  2. at der fremover gen­nem­føres en behandling i regionsrådet i au­gust måned både af Movias budget­for­slag og for­slaget til takster i den kol­lek­tive trafik for næste år med henblik på afgivelse af et mandat til stem­me­afgivning til regionsrådets repræsentant i Movias besty­rel­se.


2
3
4

Bilag

Budgetforslag for Movia for 2013 af juni 2012
Mødesag fra Movias bestyrelses behandling af takststigningsprocenten
Redegørelse af 290812 for stemmeafgivning i Movia