Anbefales.

Regionsrådet.

De årlige driftsudgifter udgør i 2012-priser til løn- og personale 1,387 mio. kr. og øvrig drift 0,402 mio. kr. i alt 1,789 mio. kr., som søges finansieret af Elsass Fonden de første to år. Region Hovedstaden (hospitalerne) overtager selv driften fra 2015.

Der planlægges en pressemeddelelse samt kommunikation via regionh.dk.

Det foreslås, at etablere cerebral parese opfølgningsprogram (CPOP) i Region Hovedstaden med det formål at tilbyde en ensartet, tværfaglig og tværsektoriel koordineret indsats for børn og unge med cerebral parese (spastisk lammelse).

Cerebral parese (CP) er den hyppigste årsag til motoriske funktionsnedsættelser hos børn. CP skyldes en hjerneskade opstået i den umodne hjerne hos fostret eller det lille barn. Hjerneskaden kan påvirke barnets evne til at styre og koordinere muskler og bevægelser samt barnets evne til indlæring. Barnet kan have høj muskelaktivitet i nogle muskler (spasticitet), mens andre er svage. Denne ubalance kan medføre sekundære følger som for eksempel nedsat ledbevægelighed og fejlstillinger samt hofteskred og skoliose (rygskævhed).

I Region Hovedstaden fødes der 40 til 60 børn om året med CP, hvilket svarer til en samlet gruppe på ca. 1000 børn fra 0 til 18 år. Det er børn, der ofte har behov for mange sundhedsfaglige ydelser og opfølgninger gennem hele barndommen.

Ansvaret for den lægelige opfølgning af børn med CP varetages af de pædiatriske afdelinger på Hillerød, Herlev og Hvidovre Hospitaler samt Rigshospitalet, og mange viderehenvises til opfølgning og behandling i den højt specialiserede børneortopædkirurgi på Hvidovre Hospital og Rigshospitalet. Den fysioterapeutiske og ergoterapeutiske behandling starter på hospitalerne, mens den videre træningsindsats varetages i kommunerne. Graden af børnenes invalidering er meget forskellig og strækker sig fra lettere funktionsnedsættelser, hvor barnet har et nærmest normalt funktionsniveau til svære funktionsnedsættelser, hvor barnet er afhængig af hjælp til stort set alt.

Fordelingen af ansvaret mellem regionale og kommunale institutioner giver store udfordringer i forhold til at sikre en tværfaglig og tværsektoriel koordineret indsats. Der er aktuelt intet formaliseret samarbejde mellem de forskellige sundhedsfaglige tilbud, og der er endnu ingen danske retningslinjer, reference- eller forløbsprogrammer på området.

Med etablering af et tværsektorielt cerebral parese opfølgningsprogram (CPOP) vil det sikre muligheden for at tilbyde disse børn og unge en tværfaglig, tværsektoriel samt koordineret opfølgning, der løbende kvalitetssikres.

CPOP-programmet består af fire dele:

Sundhedsfagligt Råd for Pædiatri og Sundhedsfagligt Råd for Ortopædkirurgi anbefaler, at CPOP implementeres i Region Hovedstaden.

Finansiering af CPOP programmet

Der søges om midler fra Elsass Fonden til etablering af CPOP programmet i Region Hovedstaden. Fonden er stiftet af Helene Elsass, der var født med spastisk lammelse. Fonden, der finder det af stor værdi, at programmet etableres i hele Danmark, har således givet midler til etablering af programmet i Region Syddanmark og Region Midtjylland.

Der søges om midler fra fonden til etablering og drift de første to år. For at få del i fondsmidlerne er det imidlertid en forudsætning, at Region Hovedstaden giver tilsagn om, at overtage den fortsatte drift af programmet fra det tredje år og frem. De årlige driftsudgifter udgør i 2012-priser til løn- og personale 1,387 mio. kr. og øvrig drift 0,402 mio. kr. i alt 1,789 mio. kr.

Såfremt Region Hovedstaden giver det efterspurgte tilsagn, kan CPOP programmet etableres primo 2013 således, at Region Hovedstaden (hospitalerne) selv overtager driften fra 2015.

Det foreslås, at etablere cerebral parese opfølgningsprogram (CPOP) i Region Hovedstaden med det formål at tilbyde en ensartet, tværfaglig og tværsektoriel koordineret indsats for børn og unge med cerebral parese (spastisk lammelse). Der søges om midler fra Elsass Fonden til etablering af CPOP programmet. Det er en forudsætning herfor, at Region Hovedstaden giver Elsass Fonden tilsagn om at overtage den fortsatte drift af programmet fra det tredje år og frem.

Sagen udsættes, idet sagen forud for genforelæggelse dels ønskes drøftet i HOPP2020 forligskredsen, dels ønskes yderligere belyst for så vidt angår de økonomiske aspekter.

Regionsrådet.

Det forventes, at der ved etableringen af fast track vil kunne opnås en mindreudgift.

Etableringen af fast track på Frederiksberg forventes at udløse etableringsudgifter på 5,4 mio. kr. På baggrund af den forventede mindreudgift forventes en forholdsvis kort tilbagebetalingsperiode.

Sag om etableringsudgifter til fast track funktion på Frederiksberg Hospital forelægges på et kommende møde.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Det blev som led i revision af HOPP2020 (mødesag nr. 3, 19. juni 2012) besluttet, at der administrativt skulle arbejdes videre med at kvalificere forslag om:

Administrationen har nu undersøgt mulighederne, og foreslår at øjenfunktionen på Hillerød Hospital opretholdes indtil videre, og at der etableres fast track for behandling af grå stær på Frederiksberg Hospital frem for på Gentofte Hospital.

Etablering af fast track for grå stær operationer

Fast track på en øjenafdeling er et accelereret patientforløb med fokus på en effektiv og risikofri øjenoperation. Et meget effektivt fast track kan operere 3000 grå stær om året på én operationsstue. Med 3 operationslejer vil det give 9.000 grå stær-operationer om året. Med etablering af fast track vil det være muligt at tilbyde alle borgere behandling på regionens egne hospitaler og dermed sikre borgerne et ensartet behandlingstilbud.

Det er hensigtsmæssigt, at et fast track placeres isoleret fra den øvrige øjenafdeling af hensyn til arbejdstilrettelæggelsen.

Det blev i forbindelse med revision af HOPP 2020 besluttet at undersøge muligheden for at etablere fast track for behandling af grå stær på Gentofte Hospital. Anlægsudgifterne hertil er beregnet til 8,2 mio. kr. Denne løsning vil indebære ombygning, og det er vurderingen at løsningen er for omkostningstung.

I stedet foreslås, at der laves fast track for behandling af grå stær på Frederiksberg Hospital. I forbindelse med budget 2012 er det besluttet, at overflytte Frederiksberg øjenfunktion til Glostrup Hospital. Der er i forbindelse med 4. økonomirapport 2011 tildelt Glostrup Hospital 4,8 mio. kr. til byggearbejdet i forbindelse hermed. Arbejdet har afventet endelig afklaring af etableringen af fast track. Når øjenfunktionen er flyttet til Glostrup Hospital medio 2013 kan de lokaler på Frederiksberg Hospital, som i forvejen er indrettet til undersøgelse og behandling af øjenpatienter, udnyttes til etablering af fast track. Denne etablering forventes at koste 5,4 mio. kr., som alene skal bruges til at supplere nuværende operationsudstyr på Glostrup Hospital, da udstyret på Frederiksberg kan bibeholdes, og anvendes til fast track.

Opretholdelse af Hillerød øjenfunktion på Hillerød Hospital

Ved revision af HOPP 2020 blev det foreslået, at øjenfunktionen på Hillerød Hospital fysisk fusioneres med øjenfunktionen på Glostrup Hospital. I den forbindelse har Glostrup Hospital udarbejdet et projekt, der blandt andet redegør for en mulig indplacering af øjenfunktionen fra Hillerød Hospital og en bedre fysisk indplacering af den samlede øjenafdeling på Glostrup Hospital. Den samlede udgift for fuld gennemførelse af masterplanen er beregnet til 34 mio. kr.

Da projektet er meget omfattende er der ikke umiddelbart økonomisk mulighed for at søge projektet fremmet inden for en kortere årrække. Samtidig er der indkommet flere kritiske høringssvar i forbindelse med revision af HOPP 2020 omkring samling af øjenfunktionerne på Hillerød Hospital og Glostrup Hospital. Derfor foreslås det, øjenfunktionen opretholdes på Hillerød Hospital indtil videre.

Det blev som led i revision af HOPP2020 besluttet at administrationen skulle kvalificere et forslag om fusion af øjenfunktionen på Hillerød Hospital og Glostrup Hospital samt om der kan etableres fast track for behandling af grå stær på Gentofte Hospital.

Administrationen har kvalificeret forslagene og foreslår nu, at der etableres fast track for behandling af grå stær på Frederiksberg Hospital i stedet for på Gentofte Hospital. Det er i 2011 besluttet, at flytte øjenfunktionen fra Frederiksberg Hospital til Glostrup Hospital. De tomme lokaler på Frederiksberg Hospital kan dermed udnyttes til fast track. Med etablering af fast track vil det være muligt at tilbyde alle borgere behandling på regionens egne hospitaler og dermed sikres borgerne et ensartet behandlingstilbud.

Omkostninger til flytning af øjenfunktionen fra Hillerød Hospital til Glostrup Hospital er beregnet i en masterplan, som redegør for en mulig indplacering af funktionen fra Hillerød Hospital. Beregninger viser, at udgifterne til gennemførelse af den samlede masterplan vil være 34 mio. kr. Administrationen vurderer ikke at det vil være muligt, at gennemføre masterplanen inden for regionens nuværende økonomiske rammer. Samtidig indkom der flere kritiske høringssvar i forbindelse med HOPP2020 revisionen. Øjenfunktionen på Hillerød Hospital foreslås derfor opretholdt på Hillerød Hospital indtil videre.

Anbefales.

Regionsrådet.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Der planlægges ingen særskilt kommunikationsindsats udover redegørelsen til Patientombuddet.

Patientombuddet, der som en del af det nye patientklagesystem blev etableret som en ny klageinstans pr. 1. januar 2011, skal udarbejde en årsberetning om sin virksomhed.

Patientombuddet har udgivet sin årsberetning for 2011 den 16. maj 2012. I denne årsberetning omtaler Patientombuddet særligt antallet af klager, det nye systems betydning for læringen i sundhedsvæsenet og betydningen af det nye element dialogerne, som tilbydes ved klager til patientombuddet eller disciplinærnævnet.

Statistik i årsberetningen

Der er samlet indgivet 4.893 klager i 2011. Det omfatter både klager over den sundhedsfaglige behandling og klager over manglende overholdelse af en række patientrettigheder efter sundhedsloven og både sygehusvæsenet og de privat praktiserende læger mv.

Det fremgår af regionernes indberetninger om dialog til Patientombuddet, at langt de fleste dialoger vedrørte behandling på offentlige sygehuse.

Indberetningerne om dialog fra regionerne viser, at dialog i klagesager er en succes. Lidt under halvdelen (44 procent) af de patienter, der tager imod tilbuddet om dialog, vælger at afslutte deres klage efter dialog.

* Der kan være flere forklaringer på at klagen er trukket tilbage.

Der er mellem regionerne forskel på, hvor ofte dialog fører til, at patienten trækker sin klage tilbage. Nedenstående tabel viser, hvor stor en procentdel af alle dialoger i regionen, der førte til, at patienten trak sin klage tilbage.

Af de klager som trækkes tilbage i Region Hovedstaden skyldes 80 % af tilbagetrækningerne af klagen, at patienten eller de pårørende har fået en forklaring eller afklaret misforståelser.

Læring og initiativer

Region Hovedstaden ligger lige under landsgennemsnittet i forhold til tilbagetækning af klager. Region Hovedstaden vil derfor i højere grad fokusere på at sikre dokumentationen for de samtaler der afholdes. Desuden fremhæver direktionerne på Regionens Hospitaler inkl. psykiatrien, at der kontinuerligt arbejdes med læring af både klagerne og dialogerne.

Patientudvalget har drøftet årsberetningen på møde den 9. oktober 2012. Patientudvalget tilslutter sig kommentarerne til Patientombuddets årsrapport. Årsrapporten for 2011 giver ikke anledning til, at man kan drage læring, og Patientudvalget finder at man fremadrettet bør have langt større fokus på dette.

Desuden efterspørger Patientudvalget at Årsrapporten indeholder informationer om, hvor lang sagsbehandlingstiden på klagesagerne er og hvordan man arbejder på at sikre en hurtig sagsbehandling.

Tilbagemelding til Patientombuddet

Ovenstående tilbagemeldinger og bemærkninger indgår i det vedlagte udkast til regionens redegørelse til Patientombuddet.

Patientombuddet har udarbejdet årsberetning for 2011. Regionsrådet skal meddele patientombuddet, hvilke initiativer regionen vil tage på baggrund af årsberetningen. Årsberetningen har været behandlet i patientudvalget og regionens hospitaler inkl. psykiatrien har forholdt sig til indholdet i årsberetningen.

Region Hovedstaden vil øge fokus på dokumentation af, hvor mange dialoger der afholdes med patienter som ønsker at klage, og fortsætte med at blive bedre til at lære af de enkelte klagesager og dialoger.

For at kunne øge læringen ønsker Region Hovedstaden at Patientombuddets årsberetning fremover omfatter mere uddybende statistiske oplysninger om klager indbragt for Patientombuddet og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Det vil give regionerne et redskab til at følge udviklingen i klagerne, herunder en mulighed for at sammenligne udviklingen af klagerne med andre regioner.

Patientudvalget tilslutter sig kommentarerne til Patientombuddets årsrapport. Årsrapporten for 2011 giver ikke anledning til, at man kan drage læring, og Patientudvalget finder at man fremadrettet bør have langt større fokus på dette.

Desuden efterspørger Patientudvalget at Årsrapporten indeholder informationer om, hvor lang sagsbehandlingstiden på klagesagerne er og hvordan man arbejder på at sikre en hurtig sagsbehandling.

at der meldes tilbage til Patientombuddet som foreslået i mødesagen.

Anbefales, idet der forud for sagens behandling i regionsrådet udarbejdes et høringssvar til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, der betoner de problemstillinger, der knytter sig til finansiering og styring af praksissektoren efter overenskomstaftaler, som også påpeget af statsrevisorerne. Høringssvaret udsendes til skriftlig kommentar blandt forretningsudvalgets medlemmer.

Forretningsudvalget udbad sig et notat, der sammenligner organisering og økonomi i akutberedskabet i Region Midt og Region Hovedstaden. Et sådant vil blive udarbejdet.

Regionsrådet.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse orienteres om regionsrådets beslutning. Herudover er ingen særlig kommunikationsindsats planlagt.

Praksissektoren omfatter alment praktiserende læger, speciallæger, tandlæger og tandplejere, fysioterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer samt psykologer. Praksissektoren leverer i dag langt størstedelen af de ydelser, borgerne modtager uden for hospitalshusvæsenet. De offentlige udgifter til praksissektoren udgjorde på landsbasis i 2011 ca. 13,7 mia. kr. Fra 2001 til 2011 er udgifterne steget med ca. 2,5 mia. kr. svarende til ca. 22 pct. Der er således tale om en sektor, som er vokset gennem de seneste 10 år, og som i dag lægger beslag på betydelige ressourcer.

Rigsrevisionen har på eget initiativ iværksat en undersøgelse om styring af aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Formålet har været at kortlægge de overordnede rammer for styringen af praksissektoren, herunder hvorvidt regionerne bidrager til at sikre en tilfredsstillende styring af aktiviteter og udgifter i praksissektoren.

På baggrund af konklusionerne i rigsrevisionens beretning bemærker statsrevisorerne, at Finansministeriet, Sundhedsministeriet og regionerne ikke har sikret en tilfredsstillende styring af aktiviteter og udgifter i praksissektoren.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at der ikke i højere grad er mulighed for at styre, kontrollere og følge op på aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Statsrevisorerne bemærker endvidere, at udgifterne til det offentlige sundhedsvæsen i mange år har været under pres og at det derfor ikke er tilfredsstillende, at produktivitetsfremgang i praksissektoren som følge af ny teknologi, mere effektive arbejdsprocesser og brug af hjælpepersonale ikke fører til fald i honorarsatserne.

Rigsrevisionens bemærkninger medfører behov for overvejelser om den nuværende organisering af praksissektoren er hensigtsmæssig set i relation til sundhedsvæsenets udvikling både organisatorisk og i ikke mindst i forhold til kvalitet og effektivitet.

Rigsrevisionen anerkender dog, at de aftaler, som styringen baserer sig på, er komplekse og forskellige fra område til område. Det er endvidere Rigsrevisionens vurdering, at regionernes indsats for at styre aktiviteter og udgifter i praksissektoren på det seneste er blevet styrket, men finder det dog samtidig væsentligt, at regionernes indsats på området fortsat forbedres.

Administrationen på praksisområdet foretager, bl. a med udgangspunkt i overenskomsternes bestemmelser, løbende en række systemkontroller for at kontrollere udgifterne. Dette omfatter bl.a. advisering i forbindelse med afregning, controlling og kontrolstatistik.

Resultaterne af de overenskomstaftalte kontroller m.v. forelægges de relevante samarbejdsudvalg på praksisområdet, med henblik på effektuering. Såfremt at det ikke kan opnås enighed oversendes sagerne til landssamarbejdsudvalgene med henblik på en afgørelse her. Der er således ofte tale om en langvarig ressourcekrævende proces.

Administrationen på praksisområdet har iværksat en række initiativer på særligt udvalgte indsatsområder for at ensrette procedurerne indenfor kontrol, controlling og kontrolstatistikområdet. Indsatsområderne handler om resultatopfølgning, ledelsesinformation, kontrol i afregningen, LEAN på kontrolstatistikområdet samt særlig opfølgning på enkeltydere og ydelser. Disse særlige indsatsområder er beskrevet i fire projekter som er igangsat i 2012.

Det er administrationens ønske, at de iværksatte tiltag fremadrettet både får en effekt i forhold til den økonomiske styring samt en øget kvalitet, der løbende kan følges op på.

Foruden ovenstående, indgår praksis administrationen i et tværregionalt samarbejde, om videndeling og koordinering af fælles tiltag, i forbindelse med de af Rigsrevisionen rejste kritikpunkter.

Rigsrevisionens kritik medfører behov for en vurdering af praksissektorens organisering under hensyntagen til regionernes ansvar for planlægning og ressourcestyring af sundhedsvæsenets samlede opgaver.

Udfordringen understreges af sammenbruddet af overenskomstforhandlingen med PLO, hvor netop styring og produktivitetsgevinst var centrale temaer i dialogen.

Med baggrund i ovenstående er derfor væsentligt hvordan det videre forløb i konfliktperioden tilrettelægges, således at patienterne sikres de nødvendige og relevante sundhedsydelser uden er betydelig merudgift for regionerne.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har i mail af 14. september 2012 anmodet om en udtalelse fra regionsrådene til Statsrevisorernes beretning 17/2011 af 29. august 2012 om aktiviteter og udgifter i praksissektoren.

På baggrund af konklusionerne i rigsrevisionens beretning bemærker statsrevisorerne, at Finansministeriet, Sundhedsministeriet og regionerne ikke har sikret en tilfredsstillende styring af aktiviteter og udgifter i praksissektoren.

Rigsrevisionens kritik medfører behov for en vurdering af praksissektorens organisering under hensyntagen til regionernes ansvar for planlægning og ressourcestyring af sundhedsvæsenets samlede opgaver.

Sammenbruddet i overenskomstforhandlingerne med PLO, som overvejende skyldes temaerne styring og produktivitetsgevinst understreger vigtigheden af overvejelser om praksissektorens organisering.

Regionerne bør sikres rettigheder til planlægning og styring af ressourceforbruget i relation til de sundhedsydelser, som de ifølge lovgivningen er forpligtet til at tilbyde borgerne.

Der er udarbejdet et høringsudkast til en ny praksisplan for kiropraktik gældende for perioden 2013-2016. Under forudsætning af godkendelse i regionsrådet sendes praksisplanen i offentlig høring fra december 2012 til februar 2013.

at høringsudkast til Praksisplan for kiropraktik 2013-2016 godkendes med henblik på udsendelse i offentlig høring.

Anbefales.

Regionsrådet.

Vurdering af økonomiske konsekvenser i forbindelse med implementering af praksisplanen indgår ikke i materialet til høringen.

De økonomiske konsekvenser vil blive indarbejdet i sagsfremstillingen når praksisplanen forelægges regionsrådet efter indarbejdelse af eventuelle ændringer foretaget med baggrund i indkomne høringssvar.

Efter regionsrådets godkendelse sendes høringsudkastet i høring hos relevante parter, jf. ovenstående.

I henhold til Overenskomst om kiropraktik skal regionen udarbejde en samlet planlægning for praktiserende kiropraktorer i regionen.

En styregruppe bestående af to repræsentanter for Kiropraktorkredsforeningen i Region Hovedstaden samt repræsentanter fra regionsadministrationen har i løbet af 2011 og 2012 udarbejdet et udkast til en ny praksisplan. Praksisplanen blev godkendt i samarbejdsudvalget for kiropraktik den 27. september 2012, jf. protokol i bilag 1.

Planens indhold

Høringsudkast til en ny praksisplan for kiropraktik er vedlagt i bilag 2. Hovedtemaerne i den kommende plan er:

Planen omfatter desuden en grundbeskrivelse, som indeholder basisoplysninger om praksissektorens kiropraktik, herunder om antal klinikker, kapacitet, økonomi, ydelser mv.

Offentlig høring

Når vedlagte høringsudkast er godkendt i regionsrådet, sendes planen i offentlig høring (høringsliste i bilag 3). Den offentlige høring bliver af to måneders varighed med udsendelse december 2012.

Når høringssvar er indarbejdet, forelægges planen igen samarbejdsudvalget for kiropraktik og regionsråd. Der sigtes mod, at planen kan træde i kraft medio 2013. Når den endelige plan er vedtaget med regionsrådets tilslutning, vil planen erstatte den tidligere praksisplan for kiropraktik 2008-2011.

at forslag til Handlingsplan 2013-14 godkendes.

Anbefales.

Regionsrådet.

Der er på Budget 2012 reserveret ca. 12 mio. kr. til implementering af forskningspolitikken, herunder ca. 6 mio. kr. øremærket til udvikling af infrastrukturen omkring klinisk kræftforskning og kliniske forsøg på området. Administrationen lægger op til, at de uforbrugte midler fra Budget 2012 overføres til Budget 2013 via processen for 4. økonomirapport til implementering af initiativerne i Handlingsplan 2013-2014. Dette er i overensstemmelse med 3. økonomirapport, hvor der blev informeret om forventet overførsel af midler på forskningsområdet på 35,6 mio. kr. til 2013.

Som led i implementeringen forventes en kommunikationshandlingsplan for forskningsområdet klar ultimo 2012.

Der vil samtidig blive gennemført særlige kommunikations­satsninger på konkrete initiativer, herunder bl.a. Global Excellence og den årlige uddeling af regionens sundhedsvidenskabelige forsknings­fond.

På regionsrådets møde den 31. januar 2012 blev Politik for Sundhedsforskning 2020 vedtaget. Samtidig blev det besluttet, at implementering skulle igangsættes med det samme, og at der inden årets udgang skulle fremlægges et forslag til en handlingsplan for 2013-2014 til politisk behandling.

Med henblik på at kunne følge udviklingen af forskningen i Region Hovedstaden samt effekten af arbejdet med implementering af regionens forskningspolitik udarbejdes årligt en evaluering af sundhedsforskningen i regionen.

Forskningsevaluering 2012

Forskningsevaluering 2012 (bilag 1) er den fjerde forskningsevaluering i rækken og baserer sig på resultaterne fra 2011. Med Forskningsevaluering 2012 begynder man at se klare tendenser i udviklingen af regionens sundhedsforskning med fortsat fremgang i regionens forskning. I forhold til den første evaluering fra 2008 dokumenteres en fortsat tydelig fremgang for forskningsindsatsen på trods af de store organisatoriske ændringer og økonomiske udfordringer, som sundhedsvæsenet er gået igennem.

Samlet blev der i 2011 publiceret omkring 3.000 viden­skabelige artikler. Regionen har i 2011 nu 40 afdelinger med over 200 point, som betragtes som et højt forskningsniveau, hvor tallet i 2008 var 29. Samtidigt var der i 2011 14 afdelinger på rigtigt højt niveau med point over 400 mod 8 afdelinger i 2008. Evalueringen tydeliggør, at der er stærke forskningsmiljøer på fleste af regionens hospitaler, hvor Rigshospitalet dog stadig er regionens forskningsmæssige flagskib med flest afdelinger på både over 200 og over 400 point.

Opgørelsen over ressourcer til forskningsindsatsen viser, at der i 2011 blev brugt i alt 1,7 mia. kr. – hvoraf knap halvdelen er betalt af eksterne parter (såsom fonde og erhvervsvirksomheder). Der er således registreret en pæn stigning fra 2010, hvor tallet for regionen samlet var ca. 1,4 mia. kr. Der var i 2011 i alt 3.318 aktive forskere, og der ses en stigning i antallet af professorer, post doc’s og øvrige forskere med kandidatuddannelse.

Forskningsevaluering 2012 viser en stigende opmærksomhed på registrering af data vedrørende forskningen på hospitalerne og afdelingerne. Den regionale og lokale administrations fortsatte fokus på datakvalitet og registreringsproces understøtter implementeringen af regionens forskningsregistreringssystem, PURE, til gavn for ledelsesinformation og synliggørelse af regionens forskning.

Handlingsplan 2013-2014

Med Politik for Sundhedsforskning 2020 har regionsrådet skabt en ambitiøs ramme for yderligere styrkelse af sundhedsforskningen. På den baggrund har administrationen i 2012 igangsat og gennemført en række ­­aktiviteter, hvor et overblik og status fremgår af bilag 2. En række af initiativerne i forskningspolitikken er således allerede under implementering, mens andre aktiviteter har dannet grundlag for udvikling af konkrete udviklingsinitiativer, som foreslås igangsat i 2013 som en del af Handlingsplan 2013-2014

Udvalget for Frem­tidens Uddannelse og Forskning har på mødet i juni drøftet forslag til indsatsområder for handlingsplan for 2013-2014. Administrationen har efterfølgende udarbejdet forslag til både temaer og konkrete udviklingsprojekter, som er drøftet med den nye vicedirektørkreds for Forskning og Innovation og det forskningsfaglige Advisory Board. Begge parter har bidraget med input og yderligere forslag.

Administrationen har på den baggrund udarbejdet forslag til Handlingsplan 2013-14 (bilag 3), herunder såvel konkrete forslag til udviklingsprojekter, som nye indsatsområder for implementeringsindsatsen. Nedenfor følger en kort oversigt over temaer og indsatsområder.

Der gennemføres en række initiativer, der skal fremme strategiske alliancer og samarbejder med førende internationale regioner, universitetshospitaler og virksomheder. Der sættes i den forbindelse fokus på: 1) den internationale synliggørelse af regionens styrkepositioner inden for forskning, 2) indsatsen for tiltrækning af internationale forskningsmidler og 3) rekruttering af højtkvalificerede udenlandske forskere. Herudover gennemføres initiativer, der kan fremme flere erhvervssamarbejder. Dette sker bl.a. via udvikling af regionens støtteindsats med etablering af ”én indgang til forskning og innovation”, udvikling af koncepter for tiltrækning af erhvervssamarbejder samt fremme af kliniske forsøg i samarbejde med industrien.

Der igangsættes konkrete initiativer/uddannelsestilbud i samspil med regionens uddannelsesvirksomhed (HRU), professionshøjskolerne og universiteterne, der skal styrke henholdsvis forskningsforståelse og forskertræning samt den egentlige forskningsledelse, bl.a. rettet mod unge forskere, forsknings­ansvarlige og afdelings-/centerledelser.

Der igangsættes og udvikles en række tiltag, der skal fremme forskerkarriereforløb for alle typer af akademikere og andre relevante fag­grupper i sundhedsvæsenet. Herunder sættes fokus på udvikling af samspillet med det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet omkring forskeruddannelse og fødekæden for nye forskere.

Økonomi

Administrationen lægger op til, at de konkrete forslag til udviklingsprojekter i handlingsplanen igangsættes med vedtagelsen af handlingsplanen, og at finansiering til dette i 2013 sker dels via de midler, som har været reserveret under forskningspuljen i Videncenter for Innovation og Forskning på Budget 2012, dels de midler til nye aktiviteter, som regionsrådet har bevilget med Budget 2013.

Der er på Budget 2012 reserveret ca. 6 mio. kr. til nye udviklingsprojekter i forbindelse med implementering af forskningspolitikken. Hertil kommer ca. 6 mio. kr. øremærket til udvikling af infrastrukturen omkring klinisk kræftforskning og kliniske forsøg på området. Administrationen har i Handlingsplan 2013-2014 (bilag 3) udarbejdet konkrete forslag til, hvordan disse midler kan udmøntes.

Administrationen lægger op til, at de uforbrugte midler fra Budget 2012 overføres til Budget 2013 via processen for 4. økonomirapport, som behandles på forretningsudvalgets og regionsrådets møde den 4. og 11. december. Mens forslag til selve genbevillingen af midlerne i 2013 vil indgå i 1. økonomirapport 2013, som behandles af Forretningsudvalget og regionsrådet den 9. og 16. april 2013.

Dette er i overensstemmelse med 3. økonomirapport, hvor der blev informeret om forventet overførsel af midler på forskningsområdet på 35,6 mio. kr. til 2013. Hovedparten af dette beløb knytter sig til overførsel af de nye forskningsbevillinger fra den regionale forskningsfond, hvor årets udlodning af midler først afsluttedes i oktober. Derudover indgår overførsel af midler reserveret til implementering af forskningspolitikken, implementering af forsknings­registreringssystemet PURE, fælles klinisk kræftforskning, mv.

På regionsrådets møde den 31. januar 2012 blev Politik for Sundhedsforskning 2020 vedtaget med henblik på implementering. Samtidig blev det besluttet, at der inden årets udgang skulle udarbejdes et forslag til en handlingsplan for 2013-2014 til politisk behandling. Parallelt med udarbejdelsen er der gennemført den fjerde forskningsevaluering af forskningen Region Hovedstaden baseret på tal fra 2011. Evalueringen viser, at sundhedsforskningen er i fortsat fremgang med forskning på regionens hospitaler for i alt 1,7 mia. kr. i 2011.

Forslaget til Handlingsplan 2013-2014 er udarbejdet i tæt dialog med Udvalget for Fremtidens Uddannelse og Forskning og med inddragelse af ledelser og forskere på regionens hospitaler og virksomheder. Forslaget indeholder både forslag til konkrete udviklings­projekter samt forslag til temaer og indsatsområder fra forsknings­politikken, der skal konkretiseres yderligere i 2013.

Udvalget for Fremtidens Uddannelse og Forskning har drøftet sagen den 31. oktober 2012 og udtaler følgende:

”Udvalget for Fremtidens Uddannelse og Forskning finder det meget positivt, at sundhedsforskningen i Region Hovedstaden er i fortsat tydelig fremgang, og at der generelt er stigende fokus på forskningen på regionens hospitaler. Det er samtidig vigtigt at sikre, at denne udvikling fortsætter.

I forhold til forslag til Handlingsplanen 2013-2014, så tilslutter udvalget sig de fire overordnede temaer og de underliggende initiativforslag, og betoner samtidig vigtigheden af indsatsen for tiltrækning af flere internationale forskningsmidler, bl.a. fra EU. Udvalget finder samtidig, at en tydelig fokusering og prioritering under de enkelte temaer er nødvendig for at sikre, at de nye indsatser får effekt og gennemslagskraft i organisationen. Dette bør ske ved at prioritere de seks konkrete projektforslag i handlingsplanen, før der udvikles og igangsættes nye initiativer. Udvalget bakker i den forbindelse op om, at den tætte dialog med ledere og forskere på hospitaler, virksomheder og stabe om udvikling og implementering af de nye initiativer fastholdes, så indsatsen for udvikling af sundhedsforskning forankres så bredt som muligt i organisationen. På den baggrund anbefaler udvalget forslag til Handlingsplan 2013-2014 til behandling i forretningsudvalget og regionsrådet.”

Årsregnskabet for 2012 forelægges for forretningsudvalget og regionsrådet på møderne i maj 2013. Revisionsberetningen afgives til regionsrådet i august og behandles på forretningsudvalget og regionsrådets møder i september 2013.

Årsregnskabet for 2012 skal opfylde en række formkrav, som fremgår af budget- og regnskabssystem for regioner fra Økonomi- og indenrigsministeriet. Årsregnskabet vil blive præsenteret i en regnskabsberetning, der indeholder anvendt regnskabspraksis, årets resultat, gennemgang af den finansielle situation, nøgletal for aktiviteten samt balancen.

Administrationen vil tilrettelægge udarbejdelsen af årsregnskabet i samarbejde med regionens eksterne revision.

Årsregnskabet forelægges for forretningsudvalget og regionsrådet på møderne i maj 2013.

Revisionen afgiver endelig revisionsberetning i august 2013, og revisionsberetningen forelægges for forretningsudvalget og regionsrådet på møderne i september 2013, samtidig med at regnskabet indstilles endeligt godkendt. På dette møde vil administrationens forslag til håndtering af eventuelle revisionsbemærkninger ligeledes indgå. Herefter skal årsregnskabet og revisionsberetningen inden udgangen af september måned sendes til tilsynsmyndigheden sammen med de afgørelser, regionsrådet har truffet i forbindelse med behandlingen heraf.

Investeringer som overstiger 10 mio. kr. bevilges altid af regionsrådet. Som en konsekvens heraf er der tidligere truffet beslutning om, at alle investeringsregnskaber over 10 mio. kr. forsynes med en særskilt revisionspåtegning, inden investeringsregnskaberne godkendes af regionsrådet. Disse revisionspåtegnede investeringsregnskaber skal senest forelægges samtidig med revisionsberetningen i september måned.

Supplementsperioden for 2012 slutter med udgangen af januar 2013.

Forslag til politisk tidsplan for regnskabsafslutningen fremgår af bilag 1.

Revisionen har i forbindelse med afgivelsen af revisionsberetningen for årsregnskabet 2011 afgivet en række revisionsbemærkninger, hvoraf flere har beskæftiget sig med håndteringen af anlægsaktiver under udførelse, registrering og kvalitetssikring af anlægsaktiver generelt samt rettidig og korrekt aflæggelse af investeringsregnskaber. Administrationen har skærpet fokus på disse områder og har i efteråret 2012 bl.a. afholdt en række anlægsworkshops med fokus på korrekt håndtering af anlægsområdet. Dertil kommer, at der er afholdt møder med hospitaler og tværgående virksomheder om emnet samt udarbejdet uddybende vejledning om korrekt håndtering af anlægsområdet.

Årsregnskabet for 2012 bliver forventeligt det sidste, hvor koncernregnskabet konsolideres i koncernøkonomisystemet Maconomy. Fra og med regnskab 2013 forventes årsregnskabet at blive konsolideret i regionens nye SAP-baserede løsning, REFLEX. Administrationen er opmærksom på de særlige udfordringer og særlige afstemningsopgaver, der er forbundet med aflæggelsen og konsolideringen af et koncernregnskab på baggrund af registreringer foretaget i fem forskellige økonomisystemer og at overgangen fra ét koncernøkonomisystem til et andet stiller særlige krav til bl.a. omfanget af afstemninger.

En foreløbig regnskabsopgørelse for 2012 forventes forelagt som formandsmeddelelse på forretningsudvalgets møde i marts/april 2013 samtidig med forelæggelsen af 1. økonomirapport 2013. Såvel drifts- som investeringsoverførslerne vil blive indarbejdet i 1. økonomirapport 2013.

I forbindelse med udarbejdelsen af 4. økonomirapport 2012 vil det blive tilstræbt, at det i sammenhæng med de generelle overførselsregler mv. sikres at bevillingerne generelt vil kunne overholdes. Administrationen er opmærksom på vigtigheden af såvel positive som negative tillægsbevillinger, således at afvigelserne mellem regnskabsresultatet for 2012 og det korrigerede budget for 2012 holdes på et minimum.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Forretningsudvalget.

Tiltrådt.

Forretningsudvalget besluttede at oversende sagen til regionsrådet. Partierne A (3), B (2), F (3) og O (2) anbefaler indstillingen.

Partierne V (2) og C (2) vil redegøre for deres stillingtagen ved sagens behandling i regionsrådet.

Forretningsudvalget.

Aftalen om akutjob medfører nogle mindre udgifter til ekstra administrative procedurer og informationsmateriale, der vil blive afholdt inden for de eksisterende budgetter.

Regionens holdning og håndtering af akutjob kommunikeres til kommunerne i regionen, samt til medlemmer af fagforbund og a-kasser, der har potentielle ansøgere til akutjob i regionen. Der gennemføres et særligt informationsarbejde mod målgruppen.

Aftalen om akutjob betyder, at private og offentlige arbejdsgivere kan opslå ordinære stillinger af mindst 13 ugers varighed som akutjob. Opslag skal i Beskæftigelsesministeriets jobbank, Jobnet.dk. Det skal fremgå tydeligt af opslaget, at stillingen opslås med henblik på at ledige, der er i risiko for at opbruge eller opbruger dagpengeretten, kan søge stillingen.

Ledige i målgruppen for akutjob er medlemmer af anerkendte a-kasser, der står til at miste dagpengeretten inden for højst 13 uger i perioden fra 1. oktober til og med udgangen af uge 26 i 2013.

Akutjob-modellen er i korte træk, at offentlige arbejdsgivere i den kommende tid (15. november 2012 til 1. juli 2013) kan give kvalificerede ledige omfattet af akutjobordninger fortrinsadgang til stillinger, der opslås som akutjob, således at gruppen sikres lettest mulig adgang til beskæftigelse.

Det skønnes, at der i regionen aktuelt er mellem 5-6000 jobåbninger/jobopslag om året. Langt hovedparten af disse stillinger er annoncering efter personale med en sundhedsfaglig uddannelse og baggrund, og ofte med krav om autorisation. I mange jobopslag vil der derfor ikke være reelle muligheder for at ledige i målgruppen har relevante kvalifikationer i forhold til de givne stillinger.

Både under den nuværende tryghedsordning og efter overgang til de nye principper med RegionH Matchordningen fra 1. januar 2013 fastholdes, at der først gennemføres en intern afsøgning af mulighed for omplacering af eventuelle overtallige medarbejdere. Besættes en stilling ikke internt kan der sker eksternt opslag som akutjob.

For at opnå så mange ansøgere som muligt fra ledige i målgruppen for akutjob anbefales det, som udgangspunkt, at alle stillinger i regionen efter den 15. november 2012 bliver opslået som akutjob.

Alle jobopslag vil efter 15. november have en tekst, hvor der indgår ordet ”akutjob”. Samtidig anbefaler Arbejdsmarkedsstyrelsen en tekst i annoncen, der gør opmærksom på at ledige medlemmer af a-kasser, der risikerer at miste dagpengeretten, særligt opfordres til at søge stillingen.

Det ventes, at der i folketinget i uge 45 vedtages lovgivning, der betyder, at offentlige arbejdsgivere med akutjob får mulighed for at fravige kravet om alene at lægge vægt på en ansøgers faglige kvalifikationer og i stedet at give ledige i målgruppen fortrinsadgang.

Med henblik på at udmønte hensigtserklæringen om fortrinsadgang til akutjob bedst muligt lægges der op til følgende fremgangsmåde ved udvælgelse af ansøgere til samtale og besættelse.

Det er den ansættende ledelse, der afgør, hvilken kandidat, der har de tilstrækkelige kvalifikationer til jobbet.

Regionens indsats for at opnå besættelse af kvoten på 256 akutstillinger dokumenteres i et samarbejde mellem HR- og Uddannelsesvirksomheden, de kommunale jobcentre og ansættende afdelinger/enheder.

Ultimo januar 2013 udarbejdes den første status over, hvordan regionen samt hospitaler og virksomheder står i forhold til målsætningen om at besætte 256 stillinger som akutjob.

De midlertidige procedurer for stillingsbesættelser ved akutjob skal behandles i RegionH MED-udvalget, idet der er tale om personalepolitiske retningslinjer omfattet af regionens MED-aftale.

Aftalen om akutjob af 24. oktober mellem regeringen og offentlige og private arbejdsgivere indebærer politiske forventninger og administrative forpligtelser for regionerne i forhold til opslag af stillinger og ansættelser frem til 1. juli 2013.

Opgaven med indførelse af akutjob i regionen medfører særlige udfordringer set i forhold til de aktuelle beskæftigelsesmæssige konjunkturer og regionens personalesammensætning.

Det vurderes, at de bedste muligheder for match mellem job i regionen og ledige i målgruppen, vil være i stillinger inden for drifts- og serviceområder, kontoradministrative stillinger og administrative akademiske job.

Efter 15. november 2012 vil alle stillinger som udgangspunkt blive opslået som akutjob, sådan at der gennemføres en enkel og ensartet praksis.

Der foreslås en klar operativ beskrivelse af en fortrinsadgang for ansøger i målgruppen af ledige sådan, at akutjob-ansøgere med en relevant fagprofil og tilstrækkeligt med kvalifikationer først kommer til samtale. Er der ved samtalen en ansøger blandt akutjob-ansøgerne, der har tilstrækkeligt med kvalifikationer, tilbydes jobbet til vedkommende.

Anbefales.

Regionsrådet.

Midlerne til den regionale videnstjeneste ligger inden for rammen af de i budgettet afsatte midler til uddannelse under ”Udviklingstilskud til uddannelsesområdet” under øvrig regional udvikling. Der er i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2013 afsat 6 mio. kr. til den regionale videnstjeneste om uddannelse. Heraf 3 mio. kr. i 2012 og 1,5 mio. kr. i 2013 og 2014.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen har været forelagt Udvalget for fremtidens uddannelse og forskning den 31. oktober 2012. Udvalget anbefalede sagen til forretningsudvalget og regionsrådet med følgende udtalelse:

”Udvalget vurderer, at en regional videnstjeneste om uddannelse vil være et vigtigt element i forhold til at realisere den regionale uddannelsesstrategi. Kommuner, uddannelsesinstitutioner og regionen har brug for et fælles vidensgrundlag for at kunne finde løsninger på fælles uddannelsespolitiske udfordringer. Eksempelvis anvendes mange forskellige tal for opgørelse af frafald og restgruppen. Vi har behov for fælles data på tværs af kommuner, så vi kan følge de unges gang gennem uddannelses- og beskæftigelsessystemet. Udvalget mener desuden, at en regional videnstjeneste vil være en værdifuld platform for formidling af regionale analyser og projekter. Videnstjenesten vil derfor kunne bidrage til at samle regionens aktører om regionens uddannelsespolitiske indsatser”.

Baggrund

Regionsrådet har ved budgetvedtagelsen for 2013 afsat i alt 6 mio. kr. til en regional videnstjeneste, der kan samle og formidle regionale fakta, analyser og tal på uddannelsesområdet. Målet er at skabe et fælles fundament blandt interessenterne i regionen for at diskutere og prioritere relevante indsatser.

Videnstjenesten skal understøtte udmøntningen af den regionale uddannelsesstrategi, som er del af den regionale udviklingsplan.

Regionsrådet har den 23. oktober 2012 drøftet administrationens årlige afrapportering af regionens arbejde med at iværksætte udviklingsprojekter på ungdoms- og voksenuddannelser. I afrapporteringen anbefales det bl.a., at regionen fremover skal spille en mere dagsordensættende og proaktiv strategisk rolle på uddannelsesområdet. Den regionale videnstjeneste kan være med til at understøtte denne målsætning.

Formål og aktører

Den regionale videnstjeneste skal sikre et bedre og mere strategisk vidensgrundlag for at iværksætte nye initiativer.

Videnstjenesten skal samle og formidle regionale fakta, analyser og tal på uddannelsesområdet. Målet er, at skabe et fælles fundament blandt interessenterne i regionen for at diskutere og prioritere relevante indsatser. Projektet kan desuden bidrage til at regionen kan realisere en dagsordensættende og proaktiv strategisk rolle på uddannelsesområdet.

De centrale øvrige aktører i forhold til den regionale videnstjeneste er kommuner, uddannelsesinstitutioner, UU-centre (UngdomsUddannelsesvejledningscentre), jobcentre, staten, interesseorganisationer og pressen.

Organisering

Der vil blive ansat en projektleder for videnstjenesten primo 2013. Desuden vil relevante regionale uddannelsesaktører blive inddraget i udviklingsarbejdet for at sikre overensstemmelse mellem videnstjenestens form og indhold og målgruppernes behov. Der vil blive nedsat en styregruppe for videnstjenesten med repræsentanter fra kommuner, uddannelsesinstitutioner, UU-centre og regionen.

Indhold

Den regionale videnstjeneste skal fungere som regional platform for vidensdeling og formidling af den nyeste viden på uddannelsesområdet. Etablering af en videnstjeneste vil være et udviklingsprojekt, hvor regionen i samarbejde med uddannelsesaktører vil udvikle form og indhold i videnstjenesten. Det forventes, at følgende elementer vil være centrale for videnstjenesten:

Analyser og data

Som en del af videnstjenesten vil der løbende blive udarbejdet nye analyser og data, som kan formidles via videnstjenesten og målrettes relevante interessenter. Der kan udgives publikationer og minianalyser alt efter analysernes indhold og efterspørgsel blandt interessenterne.

Det forventes, at videnstjenesten i løbet af en to-treårig periode vil producere analyser omkring fx uddannelsesdækning og regionens fremtidige kompetencebehov.

Oversigt over igangværende og forventede analyser i 2012 og 2013

Portal

Der planlægges udviklet en regional webportal, hvor analyser og data kan formidles i en overskuelig og let tilgængelig form. Det skal være nemt at navigere på portalen og søge og vælge data efter kriterier som fx geografi, befolkningsgruppe og alder.

Markedsføring og kommunikation

Der skal løbende sikres synlighed om de analyser og data, som regionen offentliggør via videnstjenesten. Der kan fx udsendes nyhedsbreve samt udarbejdes pressemeddelelser og debatindlæg, som kan være med til at markere videnstjenesten og regionen som aktør på uddannelsesområdet. Videnstjenesten vil blive evalueret i forsommeren 2014 med henblik på stillingtagen til eventuel fortsættelse.

Regionsrådet har i forbindelse med budgetvedtagelsen 2013 afsat i alt 6 mio. kr. til en regional videnstjeneste.

Videnstjenesten skal samle og formidle regionale fakta, analyser og tal på uddannelsesområdet. Målet er at skabe et fælles fundament blandt interessenterne i regionen for at diskutere og prioritere relevante indsatser. Videnstjenesten kan dermed bidrage til at sikre et bedre og mere strategisk vidensgrundlag for beslutningstagere i kommuner, uddannelsesinstitutioner og region.

Anbefales.

Regionsrådet.

Regionsrådet har i budget 2013 afsat 12 mio. kr. over de næste tre år til udviklingsprojektet Fremtidens Erhvervsskole. De 12 mio. kr. er afsat fra udviklingstilskuddet til uddannelsesområdet under øvrig regional udvikling.

Kommunikation til både uddannelsesaktører og offentligheden vil være et centralt fokusområde for projektet. Udvalget for fremtidens uddannelse og forskning vil løbende blive inddraget i kommunikations- og pressearbejdet.

Sagen har været forelagt Udvalget for fremtidens uddannelse og forskning den 31. oktober 2012. Udvalget anbefalede sagen til forretningsudvalget og regionsrådet med følgende udtalelse:

”Udvalget vurderer, at projektet om ”Fremtidens erhvervsskole” vil kunne bane vejen for en helt ny start på en erhvervsuddannelse, som vil kunne inspirere flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse direkte fra folkeskolen. Projektet skal – med afsæt i de unges stemme – skabe rammer, indhold og undervisning i et nyt grundforløb på tværs af de tre erhvervsskoletyper: social- og sundhedsuddannelserne samt de tekniske og merkantile uddannelser. Mange unge er uafklarede i deres uddannelsesvalg, så derfor er der efter udvalgets mening behov for at skabe et alternativ til det almene gymnasium, som giver mere erhvervsfaglig bredde og flere tværgående kompetencer, fx innovative kompetencer. Dette sker fx ved at tilbyde de unge tværfaglige forløb i ”velfærdsteknologi”. De unge skal opleve spændvidden i erhvervsuddannelserne gennem styrket samspil med erhvervslivet og et øget internationalt udsyn. Udvalget mener, at projektet skal vise en ny vej for en ”erhvervsskole- unge-campus”, som kan bidrage til at gøre erhvervsuddannelserne til et attraktivt tilbud til de unge”.

Baggrund for projektet

Regionsrådet har i budget 2013 afsat 12 mio. kr. over de næste tre år til et projekt om fremtidens erhvervsskole med henblik på at mindske frafald og sikre, at flere unge får en kompetencegivende uddannelse, og at erhvervsskolerne bidrager til innovation og vækst.

Regionsrådet vedtog den 25. september 2012 som del af den regionale udviklingsplan 2012 en ny uddannelsesstrategi for regionen. Projektet Fremtidens Eerhvervsskole understøtter den regionale uddannelsesstrategi og især indsatsområdet Motiverende undervisning, hvor en central handling er at støtte skolerne i at arbejde med nye tilgange til læring og i at designe undervisning med udgangspunkt i de unges behov.

Vækstforum Hovedstaden nedsatte i 2011 en task force, der skulle nytænke erhvervsuddannelserne i et vækstperspektiv. Administrationen har i dialog med tre erhvervsskoler udviklet Fremtidens Erhvervsskole på baggrund af task forcens anbefalinger, og projektet er et sammenhængende forsøg på at udmønte disse anbefalinger ved at gentænke erhvervsskolen.

Formålet med Fremtidens Erhvervsskole

Formålet med projektet er at gøre erhvervsuddannelserne til et attraktivt førstevalg for de unge og sikre, at flere vælger rigtigt første gang og får en kompetencegivende uddannelse.

I hovedstadsregionen er det i dag kun 14 % af niende- og tiende-klasseeleverne, der vælger en erhvervsfaglig uddannelse direkte efter skolen – hvor det på landsplan er 20,4 % – og andelen er faldet med 1/3 de seneste ti år. Hver sjette af de unge, som vælger gymnasiet, får aldrig en kompetencegivende uddannelse og ender som ufaglærte. Desuden påbegynder 9,3 % efterfølgende en erhvervsuddannelse, hvilket indikerer, at mange fortryder deres valg af ungdomsuddannelse og derfor må starte forfra.

Udvikling af Fremtidens Erhvervsskole

Projektet udvikler fremtidens erhvervsskole ved at udvikle ledelse, organisering, undervisningsformer, virksomhedssamarbejde og skolemiljø i én samlet helhed. Det sker ved at udvikle og afprøve nye innovative grundforløb på 40 uger for samlet set 260 elever. Eleverne vil på de nye grundforløb modtage undervisning og samarbejde på tværs af tekniske, merkantile og social- og sundhedsuddannelser fx gennem innovationsforløb om velfærdsteknologi.

Udviklingen af Fremtidens Erhvervsskole tager udgangspunkt i, hvordan unge lærer, hvad der motiverer dem, og hvad der tiltrækker dem i valget af uddannelse. Selve designet af grundforløbet vil derfor være en hjørnesten i projektet. Virksomheder, videreuddannelsesinstitutioner, innovations- og uddannelsesaktører og ikke mindst de unge selv inddrages systematisk i udviklingsarbejdet.

Målet for udviklingen er, at eleverne opnår stærkere fagligt niveau, bedre afsæt for videreuddannelse og afklaret valg af hovedforløb. Samtidig skal eleverne rustes til at skabe vækst og nye jobs gennem innovation, entreprenørskab, tværfagligt samarbejde og internationalt udsyn.

Projektets forventede effekter

Evaluering

Efter at det første 40-ugers grundforløb er afprøvet, vil det blive evalueret, og det andet grundforløb vil blive tilpasset på baggrund af erfaringerne og evalueringen fra første gennemløb. Der vil blive udarbejdet en ekstern evaluering af projektet. Udvalget for fremtidens uddannelse og forskning vil følge projektet tæt.

Projektets organisering og økonomi

Projektet er et bredt samarbejde mellem Region Hovedstaden og tre af regionens største erhvervsskoler, der tilsammen dækker både merkantile, tekniske og social- og sundhedsuddannelser samt hele regionen som geografisk område. Der er etableret et netværkssamarbejde med Københavns Erhvervsakademi, som er den vigtigste aktør i forhold til målgruppens videreuddannelse, og med foreløbig fem virksomheder. I alt vil projektet inddrage virksomheder i 75 samarbejder, hvorved projektet får en størrelse og gennemslagskraft, der kan inspirere over regionens grænser.

Skolerne bidrager med over 25 % medfinansiering. For de to første projektår søges medfinansiering fra EU’s socialfond på omkring 14 mio. kr. Med forbehold for medfinansiering fra Vækstforum Hovedstaden, forventes et samlet budget for projektet på omkring 35 mio. kr.

I ønsket om, at regionen fremover skal spille en mere dagsordenssættende og proaktiv rolle på uddannelsesområdet, vil regionen indtage en ledende rolle i projektudviklingen. Samtidig vil der blive reserveret ca. 1 million kroner til videre regional spredning og implementering, så projektets resultater spredes til regionens øvrige erhvervsskoler.

Regionsrådet har i budget 2013 afsat 12 mio. kr. over de næste tre år til et projekt om fremtidens erhvervsskole, som skal sikre flere unge en kompetencegivende uddannelse og understøtte, at erhvervsuddannelserne bidrager til innovation, vækst og iværksætteri. Projektbeskrivelsen forelægges til godkendelse.

at regionsrådet meddeler voksenuddannelsescentrene, at det planlagte udbud af forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning i 2013 lever op til målene om et tilstrækkeligt og varieret udbud.

Anbefales.

Regionsrådet.

Tiltrædelse af indstillingen har ikke økonomiske konsekvenser for Region Hovedstaden.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Regionsrådet skal ifølge Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 973 af 19. juli 2007, jf. lov om forberedende voksenundervisning, årligt høres om VUC´ernes planer for udbud af forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning.

Regionsrådet skal sikre, at der er et tilstrækkeligt og varieret udbud. På den baggrund behandlede rådet på sit møde den 19. juni 2012 VUC’ernes oplæg til driftsoverenskomster med deres partnere. Regionsrådet anbefalede VUC’erne, at indgå driftsoverenskomster med de foreslåede partnere. På mødet i juni skulle planerne tillige være godkendt, men det var imidlertid ikke på det fremsendte grundlag muligt at foretage et fremadrettet skøn over antallet af udbydere af forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning. VUC’ernes fremadrettede forelægges derfor nu for regionsrådet i høring.

Region Hovedstaden bruger i samarbejde med VUC’erne endvidere planerne til opfølgning på den nationale målsætning om at øge antallet af kursister på området samt til at videreudvikle indsatsen. Tillige er den forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning ifølge den regionale udviklingsplan et vigtigt element i forhold til at sikre, at regionen har en velkvalificeret arbejdskraft.

Formålet med forberedende voksenundervisning er at give voksne grundlæggende færdigheder i læsning og matematik. Formålet med ordblindeundervisning er at løfte ordblinde, der har vanskeligheder med at tilegne sig skriftsproget. Undervisningen skal medvirke til at forbedre deltagernes muligheder for at fungere ligeværdigt i beskæftigelse, uddannelse, samfundsliv og privatliv.

Region Hovedstaden er inddelt i syv VUC-dækningsområder, hvor der udbydes forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning. VUC Nordsjælland, VUC Lyngby, VUC Hvidovre Amager, VUC Vestegnen, Campus Bornholm, Voksen Uddannelsescenter Frederiksberg og Københavns Voksenuddannelsescenter udarbejder hver årligt en plan for udbuddet. Planen beskriver det eksisterende udbud, en prognose for behovet og mål for indsatsen.

Administrationens vurdering

På baggrund af driftsoverenskomstaftalerne i mødesagen fra den 19. juni kan det konstateres, at der er sket en større geografisk spredning af udbuddet. Den større geografiske spredning bekræftes med planerne for 2013. Således ligger antallet af udbydere fremadrettet over de forrige års niveau.

Hertil kommer, at VUC´erne har iværksat forskellige nye tiltag for at øge tilgangen af kursister. Det drejer sig blandt andet om et styrket samspil mellem arbejdsmarkedsuddannelserne for at få flere kursister her til at deltage i forberedende voksenundervisning. Desuden kan nævnes øget samarbejde med jobcentrene om at få flere ledige til at deltage og direkte samarbejder med såvel private som offentlige virksomheder.

Det fremgår af planernes mål, at de flere og mere målrettede tiltag samt den øgede udbudte kapacitet i perioden fra 2012 til 2014, vil betyde at antallet af kursister stiger markant. Stigningen forventes at ville slå igennem på alle områder inden for forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning. Dog især i det centrale København.

Den nationale målsætning på området er, at der i 2015 årligt skal være 40.000 kursister inden for forberedende voksenundervisning på landsplan. Knap en tredjedel af disse kursister skal modtage forberedende voksenundervisning i Region Hovedstaden. På baggrund af de modtagne planer, kan det konstateres, at der i Region Hovedstaden i 2011 er sket en opfyldelse svarende til mere end 75 %. Fortsætter udviklingen, som angivet i VUC’ernes planer for 2013, da vil Region Hovedstaden forventeligt kunne opfylde sin andel af den regionale målsætning.

Samlet er det administrationens vurdering, at såvel det nuværende udbud som udbuddet for 2013 og 2014 af forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning er tilstrækkeligt og varieret til at dække det fremtidige behov.

Regionsrådet skal årligt høres om voksenuddannelsescentrenes (VUC´ernes) planer for forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning med henblik på sikre et tilstrækkeligt og varieret udbud.

På sit møde i juni 2012 besluttede regionsrådet, at høringen af VUC’ernes planer for forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning i 2013 skulle finde sted i 2. halvår af 2012.

På baggrund af de indkomne planer vurderes det, at der er et tilstrækkeligt og varieret udbud, og at regionen samlet set nærmer sig den nationale målsætning.

Det oplystes, at det konservative medlem af Miljø- og grøn vækstudvalget ikke havde deltaget i udvalgets skriftlige votering om sagen.

Formanden satte punkt 1 om deltagelse i MIPIM-messen i MGV-udvalgets indstilling under afstemning:

For stemte: A (3), B (2), F (3), i alt 8.

Imod stemte: O (2), i alt 2.

Undlod at stemme: C (2) og V(2), i alt 4, idet C (2) tilkendegav, at de vil redegøre for deres stillingtagen ved sagens behandling i regionsrådet.

I alt 14.

Indstillingen, herunder dennes punkt 1, var herefter anbefalet.

Regionsrådet.

MILJØ- OG GRØN VÆKSTUDVALGETS BESLUTNING

Miljø- og grøn vækstudvalget har behandlet sagen ved skriftlig votering.

Udvalget anbefaler sagens indstillinger med følgende stemmeafgivning og bemærkninger:

For stemte: A (2), B (1), F (1), V (2) og Ø (1), i alt 7.

Imod indstillingens punkt 1 stemte: O (1), i alt 1, idet partiet tilkendegav, at man ikke kunne tilslutte sig indstillingens punkt 1, idet der savnedes en opfølgning på MIPIM 2012.

Undlod: C (1), i alt 1.

I alt 9.

Administrationens indstilling var herefter anbefalet.

Udgifterne kan afholdes inden for budgetrammen til regional udvikling i 2012.

Administrationen vil i dialog med tilskudsmodtagerne sikre, at regionens rolle og bidrag til projekterne synliggøres.

Sagen har været behandlet i Miljø- og grøn vækstudvalget. Udvalgets beslutning kan læses sidst i sagen. Regionsrådet godkendte den 25. september 2012 oprettelsen af stående udvalg. Miljø- og grøn vækstudvalget skal herefter forberede indstillinger fra Vækstforum Hovedstaden til regionsrådets behandling.

International markedsføring af Hovedstadsregionen, herunder MIPIM 2013 Erfaringerne fra deltagelse i årets MIPIM messe i marts 2012, den løbende dialog med Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity og ikke mindst de løbende drøftelser i Vækstforum Hovedstaden og regionsrådet har understreget behovet for en styrket international markedsføring af hovedstadsregionen, særligt på erhvervs- og investeringsfremmeområdet. Det foreslås, at indsatsen i første omgang koncentreres omkring tre spor:

1. En styrket alliance om international markedsføring af hovedstadsregionen

MIPIM 2012 viste, at der er behov for en klarere kommunikation og en stærkere fælles fortælling om hovedstadsregionen, som ikke kun er knyttet til de enkelte byggeprojekter og til byen København, men som samler hele regionen, herunder kommunerne. På den baggrund foreslås det, at der i samarbejde med Copenhagen Capacity igangsættes en proces, i første omgang hen imod MIPIM 2013, der kan samle regionen, herunder kommunerne om en fælles international markedsføring. Det vil understøtte indsatsen på MIPIM, hvis repræsentanter fra regionen, herunder medlemmer af Vækstforum, regionsrådsmedlemmer, borgmestre mv. deltager i MIPIM-messen i marts 2013.

2. Digitalt Erhvervskort

Copenhagen Capacity er sammen med Københavns Kommune mfl. i gang med at udvikle et Digitalt Erhvervskort over Hovedstadsregionen, der vil blive præsenteret på MIPIM i 2013. Region Hovedstaden samarbejder med projektet med henblik på udvikling af særlige regionale elementer, som kan integreres i erhvervskortet, eksempelvis Loop City/letbanen og de store hospitalsbyggerier. Det Digitale Erhvervskort bliver en integreret del af MIPIM indsatsen, men kortet skal også bruges i en 360-graders markedsføring, der kører året rundt.

3. Udstillinger/præsentationer af markante regionale udviklingsprojekter på MIPIM 2013

For at understøtte den styrkede markedsføringsindsats og som et supplement til Det Digitale Erhvervskort foreslås det, at der til MIPIM 2013 udvikles et antal udstillinger/præsentationer, der visualiserer regionens styrkeområder, og som kan kobles til Det Digitale Erhvervskort.

Det samlede budget for indsatsen er på 2 mio. kr., hvor det fulde beløb søges dækket af de regionale erhvervsmidler. Derudover forventes på længere sigt en medfinansiering fra øvrige parter, eksempelvis fra kommuner i regionen.

Copenhagen Connected 2013 og 2014

Wonderful Copenhagen ansøger om, at regionsrådet allerede nu godkender Region Hovedstadens økonomiske engagement i 2013 og 2014 – fase 3 og 4. Copenhagen Connected er et ruteudviklingsprojekt, som har til formål at fastholde og tiltrække nye – primært interkontinentale – flyruter til København gennem en markant øget destinationsmarkedsføring af København i de strategisk vigtigste byer.

Ultimo 2009 besluttede Vækstforum Hovedstaden samt regionsrådet at medfinansiere Copenhagen Connected med i alt 16 mio. kr. (8 mio. kr. fra Vækstforums erhvervsfremmemidler og 8 mio. kr. fra Region Hovedstadens midler til øvrig regional udvikling) over en 4-årig periode. Senere blev projektet dog faseopdelt.

I fase 1 og 2 har Copenhagen Connected bidraget med at få etableret direkte forbindelser til bl.a. Toronto, Dubai, Bahrain, Shanghai og Tel Aviv samt en direkte forbindelse til San Francisco, som åbner primo 2013.

Det vurderes, at alene åbningen af ruterne til Toronto, Dubai og Bahrain vil medfører en forventet årlig turismeomsætning på 239 mio. kr. Hertil kommer de erhvervsøkonomiske effekter af den forbedrede markedsadgang for dansk erhvervsliv.

En sikring af regionens medfinansiering vil skabe en god og nødvendig stabilitet i resten af projektets levetid og kan dermed medvirke til, at projektet kan fokusere på at opfylde sin målsætning.

Det samlede budget for fase 3 og 4 forventes at blive på ca. 100 mio. kr. Heraf søges 4 mio. kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler og yderligere 4 mio. kr. fra Region Hovedstadens midler til øvrig regional udvikling.

PowerlabDK – ny indsats for små og mellemstore virksomheder i Region Hovedstaden

PowerlabDK er en national, eksperimental platform for el og energi, som har til formål at understøtte forskning, innovation, afprøvning og demonstration af fremtidens energisystem og de teknologier, der indgår heri, specielt teknologier i relation til elsystemet (SmartGrids).

Vækstforum Hovedstaden/Region Hovedstaden bevilgede i december 2010 1,85 mio. kr. som medfinansiering af PowerlabDKs samlede budget på 146,5 mio. kr. PowerLabDK åbnede i marts 2012 og drives af DTU Elektro.

I tilknytning til etablering af PowerlabDK-platformen ønsker PowerlabDK-konsortiet at opnå regional støtte til at gennemføre en særlig indsats rettet mod små og mellemstore virksomheder i Region Hovedstaden, Region Sjælland og Bornholm.

I projektet indgår, at PowerLabDK konsortiet skal etablere en særlig ”teknologiattaché”, der vil være den koordinerende kraft bag de målrettede aktiviteter og være bindeleddet mellem konsortieparterne og de virksomheder, som ønsker at anvende de eksperimentelle faciliteter. Herved sikres, at ca. 120 små og mellemstore virksomheder indgår i dialog med og får sparring fra de førende forskere og studerende på området for el og energi.

Den supplerende indsats overfor små og mellemstore virksomheder har et samlet budget på 2,1 mio. kr. til dækning af lønomkostninger for teknologiattachéerne, aktivitetsomkostninger til dialog og sparring, markedsføring mv. Heraf søges 950.000 kr. fra Region Hovedstaden (regionale erhvervsudviklingsmidler).

ESS og MAX IV som vækstmotorer for Region Hovedstaden

I de kommende år vil to af verdens største og mest avancerede forskningsfaciliteter blive bygget i Lund: European Spallation Source (ESS) og MAX IV. Med den rette indsats kan faciliteterne fungere som en saltvandsindsprøjtning for forskning og innovation i Danmark og få afgørende betydning for erhvervslivets vækst.

Erfaringerne viser at det er kritisk vigtigt at starte tidligt. Det er derfor afgørende, at der allerede nu i hovedstadsregionen igangsættes konkrete tiltag, der bygger bro og etablerer samspil mellem danske forskningsmiljøer og erhvervsvirksomheder om udnyttelsen af ESS og MAX IV.

Projektet vil helt konkret arbejde parallelt med tre indsatsområder:

1) Projektet vil skabe og afprøve en ”industriportal” med fokus på en meget vigtig anvendelse af faciliteterne: 3D-modeller og -billeder af materialer/metaller. Industriportalen skal hjælpe virksomhederne til at foretage en række indledende undersøgelser og dermed målrette brugen af ESS og MAX IV bedst muligt. Uden hjælp vil langt hovedparten af danske virksomheder ikke kunne bruge ESS og MAX IV.

2) I projektet opbygges derudover en række netværk. Det gælder bl.a. et netværk til XFEL (røntgenlaserfacilitet) i Hamburg, som er under konstruktion, et centernetværk omkring Data Management Centret i København, samt netværk indenfor 4 erhvervsområder (med min. 10-15 virksomheder i hver) i regionen, som vil have et særligt vækstpotentiale forbundet med etableringen af ESS og MAX IV. Projektet vil også styrke industriens muligheder for at byde ind på kontraktopgaver i anlægsfasen af ESS og MAX IV.

3) Projektet vil skabe bred regional interesse og forankring omkring ESS og MAX IV - faciliteterne og dermed sikre værdikæden omkring hovedstadsregionens udnyttelse af potentialet forbundet med etableringen af ESS og MAX IV. Helt konkret udarbejdes studiebesøgsprogrammer og undervisningspakker til ESS og MAX IV for gymnasieelever, studerende, forskere og teknologiske virksomheder i hovedstadsregionen.

Projektets samlede budget er på 23,39 mio. kr., hvoraf 50 % søges støttet af EU´s Regionalfond (11,7 mio. kr.). Der søges medfinansiering på 3,9 mio. kr. fra de regionale erhvervsfremmemidler. Projektet løber fra 2012 til udgangen af 2014 og drives af DTU Fysik.

Administrationens vurdering og anbefaling

Vækstforum Hovedstaden har på sit møde den 20. september 2012 og ved efterfølgende skriftlig høring anbefalet indstillingerne af projekterne for: Styrket international markedsføring af Hovedstadsregionen, Copenhagen Connected fase 3 og 4, PowerlabDK og ESS og MAX IV som vækstmotorer.

Det er administrationens vurdering, at alle fire projekter understøtter erhvervsudviklingsstrategien. Det er desuden vurderingen, at projekterne vedr. International markedsføring og Copenhagen Connected ligger godt i tråd med Region Hovedstadens internationaliseringsstrategi, som blev vedtaget i juni 2012.

Vækstforum Hovedstaden anbefaler, at der bevilges midler til fire projekter, der understøtter indsatsområder i Vækstforum Hovedstadens erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden og bidrager til at opfylde strategiens mål. For de fire projekter anbefales bevilget medfinansiering på i alt op til 10,85 mio. kr. ud af en samlet projektbudgettering på 127,49 mio. kr. Herudover indstilles, at der også fra Region Hovedstadens midler til øvrig regional udvikling bevilges 4 mio. kr. til Copenhagen Connected-projektet.

at regionsrådet godkender administrationens høringssvar til Københavns Universitets strategi for samarbejde med myndigheder og organisationer 2012 – 2016.

Anbefales.

Regionsrådet.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Københavns Universitets (KU) udkast til strategi for samarbejde med myndigheder og organisationer 2012 – 2016 udgør den ene halvdel af KU’s strategi for omverdenssamarbejde. Den anden halvdel udgøres af en strategi for samarbejde med erhvervslivet.

Med strategien inviterer Københavns Universitet til et endnu tættere samarbejde med myndigheder og organisationer inden for fire indsatsområder:

Region Hovedstaden bakker i høringssvaret op om strategiens indsatsområder, og opfordrer til at bygge videre på erfaringerne fra det mangeårige samarbejde om Københavns Universitetshospital, det fælles EU-kontor creoDK og konkrete erhvervs-, uddannelses- og forskningsprojekter.

Derudover opfordres der i høringssvaret til tæt dialog og samarbejde om konkretisering og udmøntning af strategien. Konkret inviterer regionen til samarbejde om strategiske satsninger inden for områder, som ligger i naturlig forlængelse af Region Hovedstadens strategier og KU’s strategi:

Samarbejde og strategiske partnerskaber om innovation, forskning og international markedsføring eksempelvis:

Samarbejde om uddannelserne

Københavns Universitet planlægger endvidere at holde et interaktivt dialogmøde om udkast til strategien den 11. december 2012 med deltagelse af relevante interessenter.

Københavns Universitet har sendt udkast til strategi for samarbejde med myndigheder og organisationer 2012 – 2016 i høring. Med strategien inviterer Københavns Universitet til et endnu tættere samarbejde med myndigheder og organisationer inden for fire indsatsområder. 1. Matchmaking, 2. Samarbejde om uddannelserne, 3. Forskningsbaseret myndighedssamarbejde og 4. Strategisk dialog.

På grund af en kort høringsperiode med høringsfrist den 15. oktober har administrationen udarbejdet høringssvar med forbehold for regionsrådets godkendelse og evt. bemærkninger. I høringssvaret bakker regionen op om strategien og et styrket samarbejde mellem parterne og opfordrer til tæt dialog og samarbejde om konkretisering og udmøntning af strategien.

at regionsrådet afgiver høringssvar til udkast til Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 i overensstemmelse med bemærkningerne i mødesagen.

Trafikstyrelsen har udsendt udkast til Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 i høring til den 2. december 2012. Det foreslås, at regionsrådet gør opmærksom på behovet for investeringer i bl.a. højhastighedstog og på behovet for, at de forskellige transportformer i højere grad kobles sammen gennem anlæg af fx letbaner.

Sagen har været forelagt for Regionaludvalget den 31. oktober 2012. Regionaludvalget anbefalede sagen til forretningsudvalget og regionsrådet.

Trafikstyrelsen har udsendt udkast til Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 i høring til den 2. december 2012. Trafikplanen skal redegøre for statens overvejelser og prioriteringer for den jernbanetrafik, der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten.

Trafikplanen skal have fokus på at skabe en fælles vidensramme for trafikale overvejelser på statsligt, regionalt og lokalt niveau. Planen skal derfor danne et overblik over besluttede projekter på baneområdet samt sandsynlige trafikale og passagermæssige effekter.

Trafikplanens mål og visioner

I trafikplanen gennemgås alle baneprojekter med fokus på deres trafikale og passagermæssige konsekvenser. Med udgangspunkt i denne gennemgang opstilles passagerprognoser for den statslige jernbane over de kommende 15 år.

Trafikplanen er afgrænset til at omfatte den statslige offentlige servicetrafik på jernbanen, dvs. fjern-, regional- og S-tog. Privatbaner, bus og metro indgår bl.a. i statusbeskrivelsen. Godstrafik indgår i forbindelse med kapacitetsmæssige betragtninger. Udgangspunktet for trafikplanen er allerede besluttede projekter samt vedtaget politik og lovgivning, herunder også økonomiske rammer.

I aftale om ”En grøn transportpolitik” fra januar 2009, som blev indgået mellem regeringen (Venstre og De Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance er der formuleret en ambitiøs målsætning om, at den kollektive transport skal løfte det meste af fremtidens vækst i trafikken. Det skal bidrage til at reducere transportsektorens CO₂-udledning. Samtidig skal der tages øget hensyn til natur og miljø, støjbelastningen fra trafikken skal reduceres, og trafiksikkerheden forbedres.

Målsætningen har været omsat til, at danskerne skal køre dobbelt så meget med tog i 2030. Der sigtes derfor mod en fordobling af persontransporten i trafikplanen.

Virkemidler til realisering af målsætningen forudsætter først og fremmest, at grundproduktet – dvs. rejsetid, frekvens, komfort, tilgængelighed og pris – bliver mere konkurrencedygtigt. Størst effekt opnås der ved at etablere nye baner og stationer. Væsentligste eksempel på dette er Øresundsforbindelsen med bane via Kastrup. Et andet eksempel er metroen, som udvides væsentligt de kommende år.

I trafikplanen kommer Trafikstyrelsen med bud på, hvordan togbetjeningen på den statslige bane kan udvikle sig på 15 års sigt. Følgende projekter med relation til hovedstadsregionen er med i trafikplanen:

- Nyt dobbeltspor København H - Ny Ellebjerg (2012)

- Opgradering Lyngby-Hillerød (2014)

- Renovering af Nørreport station (2014)

- Ny bane København-Ringsted (2018)

- Metrocityringen (2018)

- Femern Bælt-forbindelsen (2020)

- Letbane Ring 3 (2020)

- Ny station syd for Hillerød (2020)

- Signalprogrammet (2014-2021)

- Det fuldstændige Femern Bælt anlæg inklusive dobbeltspor i Tysk land (2027)

Administrationens vurdering og anbefalinger til høringssvar

Administrationen har gennemgået høringsudgaven af trafikplanen med udgangspunkt i Region Hovedstadens strategiske rolle i regionens udvikling, den regionale udviklingsplan og trafikaftalen mellem KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden ”Investeringer i fremtiden”.

Administrationen vurderer, at følgende bør tilkendegives over for Trafikstyrelsen:

• Det er positivt, at planen omhandler samspillet mellem de statslige baner og den øvrige kollektive trafik. Særlig positivt vurderes det, at planen beskriver det mulige samspil mellem privatbanerne og den statslige banetrafik.

• Region Hovedstaden kan tilslutte sig de overordnede målsætninger og visioner i trafikplanen, men i forhold til den regionale udviklingsplan og trafikaftalen mellem KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden (Investeringer i fremtiden) savnes der især større fokus i trafikplanen på de internationale forbindelser og Øresundstrafikken.

• En fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg samt ny bane i tværgående ringforbindelse er kun omtalt som projekter, der ikke er undersøgt fra statslig side og derfor ikke indgår i trafikplanen. Derfor bør det tilkendegives over for Trafikstyrelsen, at forslaget om at etablere en fast forbindelse ved Helsingør og Helsingborg samt en nærmere undersøgelse af behovet for en ny ringforbindelse med tilslutning fra Femern-forbindelsen via Høje-Taastrup til Helsingør skal indgå i overvejelserne i trafikplanen, da der er et stærkt regionalt og lokalt ønske om disse forbindelser.

• Det fremgår af trafikaftalen mellem Region Hovedstaden og KKR Hovedstaden, at der er et ønske om, at der etableres højhastighedstog som led i en skandinavisk og europæisk korridor – koblet til Københavns Lufthavn i Kastrup. Dette ønske skal også ses i sammenhæng med ønsket om at sikre Københavns Lufthavn flere internationale flyforbindelser, jf. projektet Copenhagen Connected. Planen indeholder ingen overvejelser om højhastighedstog og Københavns lufthavn, mens der i både Norge og Sverige er igangværende overvejelser om højhastighedstog. Tilsvarende overvejelser bør Trafikstyrelsen overveje at tage med i planen.

Administrationen foreslår, at Regionen udover ovenstående mere generelle bemærkninger kommer med følgende konkrete udtalelser til trafikplanen:

1. På side 8 er gengivet en række målsætninger fra EU´s hvidbog om fremtidens transport i Europa:

Det fremgår imidlertid ikke af planen, hvilken betydning en overflytning af transitgodstransporten til skinner vil få for kapaciteten på skinnenettet for passagertransporten. Betydningen af denne overflytning bør indgå i trafikplanen – i beregningerne for kapaciteten på skinnenettet.

2. De internationale forbindelser bør prioriteres højere i planen:

Trafikplanen forholder sig kun til, at væksten i passagermængden igen er stigende på Øresundsbanen, som i forvejen har en høj kapacitetsudnyttelse. Trafikplanen forholder sig ikke til, hvilken sammensætning af den fremtidige togtransport over Øresund, der er ønskelig – hurtige tog, fjerntog, regionale tog og godstog – og om der er plads? Overvejelser angående dette bør indgå i trafikplanen.

3. Godstrafik:

Regionen ønsker, at en større andel af den samlede mængde gods gennem regionen foregår på jernbanen. Det skyldes et ønske om både at reducere trængslen på de i forvejen belastede motorveje i hovedstadsområdet, og at sikre så miljøvenlig godstransport som muligt. Trafikplanen bør derfor fokusere på, hvordan en udbygning af den internationale korridor mellem Sverige og Tyskland ved at etablere en HH-forbindelse og en tværgående trafikforbindelse kan sikre, at en større andel af godstrafikken over Øresund kan overflyttes til jernbanen og dermed bidrage til at reducere godstransportens emissioner.

Af figur 59 på side 89 fremgår det, at der i 2027 på dagen med størst godstrafikering, vil køre 84 tog i døgnet i hver retning på Øresunds-forbindelsen og 78 på Femern-forbindelsen.

En udbygning ved Kastrup station undersøges i øjeblikket, da kapaciteten begrænses af at godstog skal krydse passagertog ved Kastrup. Banedanmark skal, i tilknytning til Femern Bælt projektet, undersøge flere muligheder for kapacitetsforøgelse på Øresundsbanen. Denne oplysning har imidlertid ikke en særlig fremtrædende plads i trafikplanen, og der mangler overvejelser om, hvorvidt denne udbygning vil være tilstrækkelig. Det er vigtigt at trafikplanen giver svar på dette spørgsmål.

4. Ikke mindst ønskes et større fokus på de særlige udfordringer, som hovedstadsområdets infrastruktur står overfor. Transportarbejdet er markant større her end i resten af landet, hvilket tilsvarende øger behovet for nyinvesteringer. Der tænkes særligt på en plan for, hvordan de forskellige transportformer i højere grad kan kobles sammen gennem anlæg af fx letbaner i de korridorer, der endnu ikke er banebetjent.

5. Hovedstadsområdet er ligeledes udfordret af et stort antal aktører i den kollektive trafik. På side 28 angives samarbejderne i den kollektive trafik, herunder samarbejdet i hovedstadsområdet. Region Hovedstaden ønsker større fokus på, hvordan sammenhængen i den kollektive trafik i højere grad kan sikres fremover. Region Hovedstaden ønsker derfor, at en kommende samlet trafikplan for hovedstadsområdet udarbejdes i nær fremtid, og at der er fokus på muligheden for, at trafikken i hovedstadsområdet organiseres i ét fælles trafikselskab.

Der udarbejdes en pressemeddelelse der særlig betoner regionens ønsker om at de forskellige transportformer i højere grad kobles sammen gennem anlæg af fx letbaner.

Anbefales, idet der forud for behandlingen i regionsrådet foretages følgende præciseringer i mødesagen:

Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Anbefales.

Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Region Hovedstaden har fået foreløbigt tilsagn om medfinansiering fra Statens Kvalitetsfond til i alt seks hospitalsbyggeprojekter. De seks projekter omhandler ny- og ombygning på Rigshospitalet, Hvidovre Hospital, Herlev Hospital, Psykiatrisk Center Sct. Hans, Bispebjerg Hospital og barmarksprojektet Nyt hospital Nordsjælland. Regionen har desuden fået endeligt tilsagn om medfinansiering til Nyt hospital Herlev, Det ny Rigshospitalet og Ny retspsykiatri Sct. Hans. Region Hovedstaden har derudover et større byggeprojekt på Glostrup Hospital, som finansieres via regionens investeringsbudget, men som i øvrigt behandles efter samme retningslinjer som kvalitetsfondsbyggerierne.

Det samlede forhåndstilsagn til Region Hovedstadens kvalitetsfondsbyggerier udgør 12,9 mia. kr., og det endelige tilsagn for byggerierne på Herlev Hospital, Rigshospitalet og PC Sct. Hans udgør 4,65 mia. kr. Af disse beløb skal Region Hovedstaden selv finansiere ca. 40 %, svarende til 5,17 mia. kr. af det samlede forhåndstilsagn på 12,9 mia. kr. Beløbene er – ligesom de øvrige budgettal i sagen – opgjort i 2009 pris- og lønniveau. Byggeriet på Glostrup Hospital er 100 % finansieret af Region Hovedstaden.

Hvert projekt følges af en politisk følgegruppe, der består af seks medlemmer af regionsrådet. Medlemmerne er udpeget af regionsrådet. Under projektkonkurrencen (fase 1) erstattes den politiske følgegruppe af en bedømmelseskomité, hvori der indgår seks regionsrådsmedlemmer, som udpeges af regionsrådet. Når projektkonkurrencen er afsluttet, nedlægges bedømmelseskomitéen, og de politiske medlemmer udgør herefter den politiske følgegruppe, som følger projektet fremadrettet.

Regionsrådet godkendte på mødet den 26. april 2011 paradigme for styringsmanual for kvalitetsfondsbyggerierne. Det følger af paradigmet, at der to gange årligt skal udarbejdes rapportering til forelæggelse for forretningsudvalg og regionsråd. Regionsrådet har på mødet i januar 2012 fået forelagt afrapporteringen for 2011 og på mødet i maj 2012 den første afrapportering for i år. Denne sag indeholder den anden afrapportering for 2012.

Som en del af regionernes afrapportering til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse skal regionerne indsende kvartalsafrapporteringer til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse for de enkelte projekter. Denne rapportering træder i kraft ved godkendelse af udbetaling af midler fra staten og skal indsendes med en ledelseserklæring fra regionsrådsformanden og regionsdirektøren. Rapporteringen til ministeriet vil blive samtænkt med statusrapporterne til regionsrådet.

Projekterne er fortsat i planlægningsfaserne, og der kan løbende ske mindre tilpasninger af tidsplanerne. Der er imidlertid ikke sket ændringer, der medfører en senere ibrugtagning.

Bilag 1: ”Redegørelse om status for Region Hovedstadens kvalitetsfondsbyggerier og Nyt Neurorehabiliteringshus på Glostrup Hospital” indeholder en nærmere redegørelse for faserne, som hvert enkelt projekt befinder sig i, herunder et oprids af de politiske beslutninger for hvert projekt frem til udgangen af september 2012.

Bilag 2: ”Tidslinje for kvalitetsfondsprojekterne pr. 1. oktober 2012” indeholder en grafisk fremstilling af tidslinjen for hvert enkelt projekt samt Nyt Neurorehabiliteringshus Glostrup.

Det ny Rigshospitalet

Kvalitetsfondsprojektet på Rigshospitalet omfatter opførelse af et byggeri på hjørnet af matriklen mod Blegdamsvej og Frederik V’s vej på ca. 52.500 m². I bygningen placeres HovedOrtoCentret og Neurocentrets senge, operationsstuer og støttefunktioner samt ambulatoriefunktioner for HovedOrtoCentret. Derudover opføres et byggeri ved siden af Rockefellerkomplekset på ca. 7.400 m² ud mod Amorparken. Denne bygning skal indeholde patienthotel med 75 senge samt Rigshospitalets administration. Endelig planlægges opført et parkeringshus med ca. 650 pladser beliggende på hjørnet af matriklen ved Frederik V’s vej og Edel Sauntes Allé. Parkeringshuset opføres, så der er mulighed for senere at gennemføre en udvidelse til 1.000 pladser.

Projektet har et budget på 1,85 mia. kr. Der er givet endeligt tilsagn om medfinansiering fra regeringens ekspertpanel den 15. juni 2011.

Nedenstående tabel indeholder en oversigt over projektets forbrug til og med 2011, samt den forventede udgiftsprofil frem til byggeriet står færdigt.

Tabel følger.

Der er forventet byggestart i 2014 med indflytning i 2017.

Niras A/S er bygherrerådgiver. Totalrådgiver er aarhus arkitekterne A/S med underrådgivere 3XN, Nickl & Partner, Grontmij og Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue.

Nyt hospital Herlev

Kvalitetsfondsprojektet på Herlev Hospital omfatter opførelsen af et Kvinde-barn-center og en fælles akutmodtagelse. Derudover skal den nye bygning rumme en række akutfunktioner. Det nye byggeri udgør ca. 50.000 m² og placeres syd for de eksisterende hospitalsbygninger. Endvidere skal der etableres omkring 900 nye P-pladser, hvoraf ca. 500 P-pladser planlægges etableret i konstruktion i form af et P-hus i den sydlige del af hospitalsområdet. De resterende ca. 400 P-pladser etableres i terræn. Desuden skal der ske en udvidelse af servicebygningen på 6.100 m², en udvidelse af kapellet med 230 m² samt en opgradering af centrale teknik- og forsyningsanlæg. Endvidere omfatter projektet medicoteknik, it og inventar, herunder AGV-teknologi (automatic guided vehicles), samt tværgående emner såsom byggeledelse og bygherrens administration, ledelse og bygherrerådgivning. Endelig omfatter projektet køb og istandsættelse af en eksisterende bygning (den tidligere sygeplejeskole) til administration, forskning mv.

Projektet har et budget på 2,25 mia. kr., og der er den 24. maj 2012 givet endeligt tilsagn om medfinansiering fra regeringens ekspertpanel.

Nedenstående tabel indeholder en oversigt over projektets forbrug til og med 2011, samt den forventede udgiftsprofil frem til byggeriet står færdigt.

Tabel følger.

Byggeriet af den nye bygning forventes påbegyndt medio 2014 med ibrugtagning i løbet af 2017. Byggeriet af servicebygningen mv. forventes påbegyndt medio 2014 med indkøring frem til medio 2017. Først sent i forløbet udbydes it, medicoteknik og løst inventar, så man sikrer, at den nyeste teknik anvendes.

Niras A/S og aarhus arkitekterne A/S er bygherrerådgiver. Totalrådgiver er et konsortium med Henning Larsen Architects A/S med flere.

Nyt hospital Hvidovre

Kvalitetsfondsprojektet på Hvidovre Hospital omfatter om- og nybygning af et Kvinde-barn-center, en fælles akutmodtagelse samt lokaler til kardiologi. Derudover moderniseres dele af sengeafsnittene, eksempelvis ombygges fire-sengsstuer til en- og to-sengsstuer. Endelig planlægges etableret et parkeringshus med plads til 325 P-pladser.

Projektet har et budget på 1,45 mia. kr. Der er indsendt ansøgning om endeligt tilsagn til regeringens ekspertpanel i september 2012.

Nedenstående tabel indeholder en oversigt over projektets forbrug til og med 2011, samt den forventede udgiftsprofil frem til byggeriet står færdigt.

Tabel følger.

Der er forventet byggestart for nybyggeriet i januar 2016 med ibrugtagning ultimo 2018. Ombygningen udføres fra januar 2014 til ultimo 2019.

Cowi A/S er bygherrerådgiver.

Ny retspsykiatri Sct. Hans

Kvalitetsfondsprojektet for Psykiatrisk Center Sct. Hans omfatter et nybyggeri på 25.000 m² med 126 retspsykiatriske sengepladser. Nybyggeriet indrettes med enestuer og opføres på østdelen af matriklen i Roskilde.

Projektet har et samlet budget på 550 mio. kr. Der er givet endeligt tilsagn om medfinansiering fra regeringens ekspertpanel den 18. september 2012.

Der er igangsat en projektkonkurrence i to faser, som afsluttes medio 2013.

Nedenstående tabel indeholder en oversigt over projektets forbrug til og med 2011, samt den forventede udgiftsprofil frem til byggeriet står færdigt.

Tabel følger.

Der er forventet byggestart medio 2015 med ibrugtagning ultimo 2017.

Niras A/S er bygherrerådgiver.

Nyt hospital Nordsjælland

Kvalitetsfondsbyggeriet Nyt hospital Nordsjælland omfatter et nyt hospital opført ved Overdrevsvejen i Hillerød.

I november 2010 modtog Region Hovedstaden et forhåndstilsagn på 3,8 mia. kr. til Nyt hospital Nordsjælland, svarende til et samlet areal på 136.000 m². Den politiske følgegruppe for Nyt hospital Nordsjælland har i foråret 2012 behandlet forslag til reduktion af hospitalets areal som følge af budgetmæssige udfordringer. Det endelige forslag til arealreduktioner vil indgå i den sag, som regionsrådet får forelagt om godkendelse af konkurrenceprogrammet og ansøgningen om endeligt tilsagn. Regionsrådet blev orienteret om budgetudfordringen og den foreslåede arealreduktion i forbindelse med forelæggelse af statussagen den 22. maj 2012.

Nyt hospital Nordsjælland er en fusion af Hillerød Hospital, Helsingør Hospital og Frederikssund Hospital, og bliver akuthospital for planlægningsområde Nord. Hospitalet skal indeholde en fælles akutmodtagelse, kirurgi, ortopædkirurgi, intern medicin, neurologi, onkologi og palliativ behandling af både akutte og elektive patienter.

Projektet har et budget på 3,8 mia. kr.

Nedenstående tabel indeholder en oversigt over projektets forbrug til og med 2011, samt den forventede udgiftsprofil frem til byggeriet står færdigt.

Tabel følger.

Regionsrådet vil i februar 2013 blive forelagt et program for projektkonkurrencen og en ansøgning til regeringens ekspertpanel om endeligt tilsagn til Nyt hospital Nordsjælland. Ekspertpanelet forventes at behandle ansøgningen i foråret 2013.

Der er forventet byggestart i 2016-2017 med ibrugtagning i 2020.

Cowi A/S er bygherrerådgiver.

Nyt hospital og Ny psykiatri Bispebjerg

Kvalitetsfondsprojektet på Bispebjerg Hospital omfatter nybyggeri på 94.000 m² og ombygning af 64.000 m². Derudover planlægges 1.100 parkeringspladser etableret i konstruktion på grunden.

Projektet har et budget på 2,95 mia. kr.

Ud over kvalitetsfondsbyggeriet gennemføres også en udbygning og modernisering af rammerne for psykiatrien på Bispebjerg-matriklen, idet Psykiatrisk Center København samles på Bispebjerg-matriklen, hvor også Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg er placeret. Projektet omfatter nyopførelsen af 27.000 m² og renovering af 32.000 m².

Projektet har et budget på 1,03 mia. kr., som finansieres via regionens investeringsbudget.

Nedenstående tabel indeholder en oversigt over projektets forbrug til og med 2011, samt den forventede udgiftsprofil frem til byggeriet står færdigt. Der pågår en revurdering af udgiftsprofilen i forlængelse af helhedsplankonkurrencen.

Tabel følger.

Der forventes indsendt ansøgning om endeligt tilsagn til regeringens ekspertpanel ved årsskiftet 2013/2014.

Der er forventet byggestart i 2014 med etapevis indflytning, der afsluttes i 2025.

Der er indgået kontrakt med vinderen af helhedsplanskonkurrencen, det britiske firma BDP, med det danske arkitektfirma TKT og Rambøll A/S som underleverandør. Vinderen af helhedsplankonkurrencen blev offentliggjort den 20. juni 2012.

Der arbejdes pt. på udbud af bygherrerådgivning vedrørende P-hus, logistikbygning og psykiatrien samt på udbud af gennemgående bygherrerådgivning.

Nyt Neurorehabiliteringshus Glostrup

Projektet på Glostrup Hospital finansieres af regionens investeringsbudget, og grundet byggeriets omfang og kompleksitet er det besluttet, at projektet håndteres efter de samme retningslinjer som kvalitetsfondsprojekterne.

Projektet omfatter nybyggeri af et neurorehabiliteringshus på Glostrup Hospital med henblik på samling af den specialiserede neurorehabilitering. Det samlede bygningsanlæg udgør godt 21.000 m² brutto. Derudover er det en del af projektet, at der planlægges et parkeringshus, et nødstrømsanlæg og en kølecentral.

Projektet har et budget på 666 mio. kr.

Nedenstående tabel indeholder en oversigt over projektets forbrug til og med 2011, samt den forventede udgiftsprofil frem til byggeriet står færdigt.

Tabel følger.

Da projektet ikke er et kvalitetsfondsbyggeri, skal der ikke indsendes ansøgning til regeringens ekspertpanel.

Byggeriet af neurorehabiliteringshuset forventes igangsat i 2016 med indflytning i 2018, og P-huset forventes klar til ibrugtagning ultimo 2014.

Rambøll A/S med Friis & Moltke A/S samt Brunsgaard & Laursen er bygherrerådgiver.

Region Hovedstaden har fået foreløbigt tilsagn om medfinansiering fra Statens Kvalitetsfond til seks hospitalsbyggerier. For tre af projekterne, Det ny Rigshospitalet, Nyt hospital Herlev og Ny retspsykiatri Sct. Hans, er der efterfølgende givet endeligt tilsagn om medfinansiering. Forhåndstilsagnet er på 12,9 mia. kr., hvoraf Region Hovedstaden selv finansierer 5,17 mia. kr.

De seks byggerier omfatter om- og tilbygninger på Rigshospitalet, Hvidovre Hospital, Herlev Hospital, Psykiatrisk Center Sct. Hans, Bispebjerg Hospital og Nyt hospital Nordsjælland. Derudover indeholder sagen også en status på nybyggeriet på Glostrup Hospital, idet dette byggeri behandles efter samme retningslinjer som kvalitetsfondsbyggerierne.

Det generelle billede er, at alle projekterne forløber planmæssigt, og at tidsplanerne overholdes.

Denne mødesag indeholder en kort beskrivelse af hvert projekt og en aktuel status. Det er tredje gang, der forelægges en status på kvalitetsfondsbyggerierne for regionsrådet. Den første sag blev forelagt regionsrådet på mødet i januar 2012, og den anden sag blev forelagt regionsrådet i maj 2012.

Bilag 1: ”Redegørelse om status for Region Hovedstadens kvalitetsfondsbyggerier og Nyt Neurorehabiliteringshus på Glostrup Hospital” indeholder ud over en konkret status også et oprids af de politiske beslutninger for hvert byggeprojekt.

at status for kvalitetsfondsbyggerierne samt Nyt Neurorehabiliteringshus på Glostrup Hospital tages til efterretning.

Anbefales.

Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet.

Investeringsudgiften på op til 18,8 mio. kr. kan afholdes inden for Region Hovedstaden - Den sociale Virksomheds investeringsramme, der er afsat under investeringsbudgettet i budget 2012 og 2013.

Driftsudgifterne i bygningerne på Tyringevej forventes at være uændrede bortset fra forrentning og afskrivning.

Investeringsudgifterne på regionens handicapinstitutioner indregnes i taksterne som forrentning og afskrivning. Investeringsudgiften vil derfor over årene blive betalt tilbage af de anbringende kommuner og via beboernes huslejebetalinger.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Den Sociale virksomhed søgte i efteråret 2011 om godkendelse af om- og tilbygning af botilbuddet Lyngdal i Ølstykke, med følgende begrundelser:

Lyngdal er opført i 1988 af Frederiksborg Amt som botilbud for 12 handicappede voksne med særlige behov. Lyngdal drives af regionen.

Lyngdal løfter en pædagogisk opgave med nogle af de mest specialiserede, pædagogiske opgaver til mennesker med svære vanskeligheder pga. gennemgribende udviklingsforstyrrelse, og målgruppen er typisk mentalt stærkt retarderede.

Den specialpædagogiske indsats virker bedst med fysiske rammer, som understøtter en struktureret og tydelig tilgang, der giver forudsigelighed og tryghed for beboerne.

Bygningskomplekset i Ølstykke vurderedes at være for lille og utidssvarende med en sammenblanding af de bomæssige og administrative arealer, og rammerne er for tætte til den nuværende målgruppe og giver ikke i tilstrækkelig grad mulighed for, at der psykisk og fysisk kan skabes adskilte rum for den enkelte.

Det er vurderingen, at de utilstrækkelige fysiske rammer i flere tilfælde har været medvirkende til, at beboere har reageret aggressivt over for medarbejdere.

Den planlagte ombygning og tilbygning vurderedes at ville skabe et tidssvarende botilbud med adskillelse af funktionerne, idet der skulle etableres tre særskilte boenheder, en ny administrationsbygning samt en værkstedsbygning. De samlede investeringsudgifter var oprindeligt opgjort til 21,7 mio. kr. Efter regionsrådets godkendelse af om- og tilbygningen blev der søgt om kommunale byggetilladelser i 2011 og i starten af 2012.

I november 2011 flyttede beboere og personale af hensyn til ombygningen til tre af regionens boliger på Tyringevej i Birkerød (det tidligere Svanepark-område), hvor der var indrettet individuelle områder til hver beboer tilpasset til de enkeltes funktionsnedsættelser.

Ved den videre planlægning, opstart og byggesagsbehandling i Egedal Kommune, blev det klart, at det oprindelige budget på 21,7 mio. kr. ikke kunne holdes. Projektet blev derfor stillet i bero.

Regionens byggerådgivere har nu beregnet, at byggeriet bliver 4,7 mio. kr. dyrere end tidligere forventet. Byggeriet vurderes nu mindst at ville koste 26,4 mio. kr. Projektet har indtil oktober 2012 kostet 2,9 mio. kr. Projektfordyrelsen skyldes ændrede byggeregler, herunder højere energistandarder og krav til bygningsmaterialer.

Der har været ført dialog med Egedal Kommunes tekniske afdeling om en evt. dispensation fra de nye byggeregler, da der var ansøgt om byggetilladelse for dele af byggeriet, inden de nye byggeregler trådte i kraft. Dispensation for reglerne har dog ikke været muligt for de bygninger, der senest er søgt om byggetilladelse til.

Det er på denne baggrund Den sociale Virksomheds vurdering, at de yderligere udgifter vil betyde en væsentlig forhøjelse af taksterne i forhold til det oprindelige projekt.

Det skønnes derfor, at projektets restbevilling på 18,8 mio. kr. bedst kan anvendes på ombygning af regionens bygninger på Tyringevej i stedet for at der investeres yderligere i Lyngdals bygninger i Ølstykke.

Samtidig vurderes det, at bygningerne på Tyringevej kan skabe de ønskede, separate boenheder, personalefaciliteter, administration og værksted, som var hensigten med det oprindelige projekt for Lyngdal i Ølstykke.

Naturområdet op til Tyringevej (Svaneparken) tillader desuden en række attraktive og rekreative muligheder for beboere og deres hjælpere, da der kan arrangeres gåture o. lign.

Lyngdal- ejendommen i Ølstykke vil også uden videre ombygning være velegnet til anvendelse til andre sociale formål. Der ønskes derfor mulighed for enten at frasælge ejendommen eller at udleje den til andre formål, hvis den ikke kan anvendes til et andet regionalt formål.

Den sociale Virksomhed fik i september 2011 regionsrådets godkendelse af om- og tilbygning af botilbuddet Lyngdal.

Botilbuddet Lyngdal, beliggende i Ølstykke, Egedal Kommune er et botilbud for 12 handicappede voksne med særlige behov. Botilbuddet er for tiden flyttet til regionens bygninger på Tyringevej, hvor der var ledig plads under den planlagte ombygning.

Baggrunden for ansøgningen om at ombygge botilbuddets bygning i Ølstykke, var, at bygningen er for lille og utidssvarende med en sammenblanding af de bomæssige og administrative arealer. Ombygningen og tilbygningen kunne skabe et tidssvarende botilbud med adskillelse af funktionerne, idet det var planen at etablere tre særskilte boenheder, en ny administrationsbygning samt en værkstedsbygning.

Som forelagt på regionsrådets møde den 20. september 2011 ville den samlede udgift til byggeriet udgøre 21,7 mio. kr.

Efter regionsrådets godkendelse er forberedelserne af byggeriet iværksat, men regionens byggetekniske rådgivere har efterfølgende beregnet, at byggeriet i Ølstykke bliver væsentlig dyrere. Udgifterne til byggeriet vil andrage mindst 26,4 mio. kr. Stigningen på 4,7 mio. kr. skyldes især ændrede byggeregler, der gælder fra 2012. Der kan ikke dispenseres fra de nye byggeregler, da dele af byggetilladelsen er indhentet i 2012.

På dette grundlag vurderes det, at bevillingens restbeløb på 18,8 mio. kr. bedre kan anvendes ved at indrette tre af regionens bygninger på Tyringevej, hvor Lyngdal-botilbuddet har været genhuset siden januar 2012.

Såfremt Tyringevej- bygningerne ombygges til formålet vil tilbuddet have mindst lige så gode forhold, som ved en ombygning af det eksisterende tilbud i Ølstykke.

Anbefales.

Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet.

De med hvervet forbundne omkostninger kan afholdes af det administrative budget.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Regionsrådet udpegede på sit konstituerende møde den 14. december 2009 Gry Blom Hempel som medlem af bestyrelsen for Rødovre Gymnasium.

Gry Blom Hempel har nu anmodet om at blive fritaget for varetagelse af posten.

Da Gry Blom Hempel ikke er medlem af regionsrådet, betragtes hendes medlemskab af bestyrelsen for Rødovre Gymnasium ikke som et borgerligt ombud. Regionsrådet skal derfor alene tage stilling til valg af nyt medlem.

Efter den kommenterede styrelseslovs § 28, stk. 1, der i henhold til regionslovens § 15, stk. 3, også gælder for regionerne, kan den valggruppe, som har valgt et medlem til et hverv, besætte den ledige post, når det pågældende medlem er blevet fritaget for hvervet.

Det tilkommer således valggruppen ABFØ at udpege et nyt medlem af bestyrelsen for Rødovre Gymnasium.

Regionsrådet udpegede på sit konstituerende møde den 14. december 2009 Gry Blom Hempel (Ø) som medlem af bestyrelsen for Rødovre Gymnasium.

Gry Blom Hempel har nu anmodet om at blive fritaget for varetagelse af posten. Det tilkommer valggruppen ABFØ at udpege et nyt medlem af bestyrelsen.

at regionsrådet udpeger et nyt medlem af bestyrelsen for Rødovre Gymnasium

at forretningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Forretningsudvalget.

Koncerndirektør Svend Hartling orienterede om status på problematik vedr. manglende fremsendelse af negative kvitteringer på henvisninger og der blev omdelt notat.

Koncerndirektør Svend Hartling orienterede om forhold på Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling på Hillerød Hospital, og der blev omdelt notater.

Koncerndirektør Katja Kayser orienterede om undersøgelse af patientforløb i psykiatrien og der blev omdelt notat.

Regionsdirektør Helle Ulrichsen orienterede om udtalelse i pressen vedr. utilsigtede hændelser og om indgåelse af samarbejde imellem Region Hovedstaden, Intellectual Ventures (IV) og Københavns Kommune.

Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling.