Der skal ultimo hvert kvartal indsendes en økonomiopfølgning til staten. Oversigten skal opstilles efter bestemte formkrav og forelægges for medlemmerne af regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen.

På driftsområdet, sundhed og regional udvikling, tager indberetningen udgangspunkt i regionens oprindelige budget korrigeret for konsekvenserne i 2012 af lov- og cirkulæreprogrammet m.v.

Med hensyn til årsresultat er i denne opfølgning lagt til grund, hvad der er oplyst i 3. økonomirapport 2012 vedrørende standardiseret økonomiopfølgning og status for overholdelse af driftsrammen.

Når der tages hensyn til virkning af genbevillinger i starten af året og de forventede overførsler ud af 2012 opnås balance i forhold til driftsudgiftsrammen på sundhedsområdet.

På det sociale område og regional udvikling forventes ligeledes balance.

Skemaerne, der indberettes til staten samt sendes til kommunalbestyrelserne i regionen, er vedlagt som bilag.

Regionen har i forlængelse af bankaftalen indgået en rådgivningsaftale med Nordea. Aftalen skal medvirke til at skabe de bedst mulige forudsætninger for sammensætningen af regionens låneportefølje.

Nordea kommer med kvartalsvise analyser af udviklingen på rente- og valutamarkederne. Desuden vil der i de kvartalsvise rapporter komme forslag til ændringer og omlægninger af regionens låneportefølje.

Sammenfatningen i rapporten er, at regionen har øget andelen af fast finansiering, og at regionens andel af fast finansiering nu udgør 66 % og ligger indenfor retningslinjerne i den finansielle politik som giver mulighed for en 70 % finansiering til fastrente.

Regionens gæld forventes ikke at være særlig rentefølsom i de kommende år. Ved en stigning på 1 % vil renteomkostningerne i 2013 ændre sig med ca. 13 mio. kr. ud af en samlet gæld på knap 5 mia. kr.

Det anbefales af Nordea, at man bør omlægge eller fremskynde sin exit strategi vedrørende lån i schweizerfranc. Lånet i schweizerfranc planlægges på den baggrund omlagt ultimo 2012. Lånet andrager ca. 900 mio. danske kroner.

Erhvervs- og Vækstministeriet offentliggjorde sin årlige konkurrenceredegørelse ”Danmark i arbejde - Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2012” den 24. september. Redegørelsen benchmarker Danmark ift. OECD-landene og ser på, hvilken retning udviklingen går. Hovedkonklusionerne er, at konkurrenceevnen er blevet støt forringet over mere end 10 år. Udfordringerne ligger især ift. den danske lønkonkurrenceevne, svagere produktivitetsudvikling og den faldende andel af befolkningen i beskæftigelse. Danmarks styrker ligger imidlertid inden for parametre som fx energieffektivitet, offentlig regulering samt investeringer i forskning og udvikling.

Redegørelsen konkluderer desuden, at der er brug for at:

Mange af de tiltag, som regionen har eller vil iværksætte, har netop til formål at rette op på ovenstående udfordringer på regionalt niveau.

Konkurrenceredegørelsen kan findes på http://www.evm.dk/publikationer/2012/24-09-12-redegoerelse-om-vaekst-og-konkurrenceenve-2012

I rapporten ”OECD report on Measuring the Potential of Local Green Growth – An Analysis of Greater Copenhagen”, beskriver OECD hovedstadsregionens evne til at omstille økonomien til at skabe grøn vækst og grønne jobs. Hovedstadsregionen er den første region, hvor OECD undersøger den grønne vækst grundigt. Regioner i Tyskland, Benelux og Chile bliver næste mål for kortlægningen. Kortlægningen af hovedstadsregionen er konkret kommet i stand på initiativ fra Copenhagen Capacity, som har etableret et bredt samarbejde, hvor Region Hovedstaden også har bidraget.

Rapporten konkluderer, at hovedstadsregionen er blandt verdens førende, når det gælder om at skabe grønne job. I rapporten fremhæves blandt andet, at hovedstadsregionens eksport af service og produkter inden for det grønne område steg med 55 procent i perioden mellem 2004 og 2009. Derudover oplevede næsten en tredjedel af cleantech-virksomhederne i regionen en eksportfremgang fra 2010 til 2011, mens kun fire procent oplevede et fald. Endelig oplevede 44 procent af cleantech-virksomhederne en stigning i antallet af ansatte i 2010 på trods af den økonomiske krise.

OECD vurderer, at succesen med at skabe grøn vækst er resultatet af en ambitiøs klimapolitik, en innovativ tilgang til at samarbejde mellem de offentlige og private aktører, samt etableringen af den regionale klyngeorganisation Copenhagen Cleantech Cluster. Blandt andet vurderer OECD, at Copenhagen Cleantech Cluster er en væsentlig aktør i at skabe samarbejde mellem offentlige og private selskaber.

OECD vurderer dog samtidig, at hovedstadsregionen fortsat må investere massivt i grøn omstilling, da den globale konkurrence på cleantech-området bliver hård.

Link til uddrag af OECD-rapporten:

http://www.copcap.com/media(4224,1033)/OECD_Report_on_Measuring_the_Potential_of_Local_Green_Growth.pdf

Bornholms Hospital overtog pr. 1. januar 2012 lægevagtsbetjeningen fra kl. 22.00-08.00.

Der er ikke modtaget henvendelser fra almen praksis, hospital eller borgere siden ændringen. Regionsadministrationen ser dette som udtryk for, at ændringen er accepteret og ikke har medført problemer, hvorfor der ikke er planlagt en nærmere evaluering.

På Forretningsudvalgets møde den 28. februar 2012, blev udvalget under meddelelser orienteret om ”Honorarprojektet for Almen Praksis”.

Projektet er afviklet som et pilotprojekt på Bornholm i perioden 1. januar til 1. juli. Hovedparten af praktiserende læger deltog i projektet.

Projektets formål var at afprøve en honoreringsmodel med et større klinikhonorar og samtidig reduktion i ydelseshonoreringen. En ændring i honorarstrukturen skulle understøtte fleksibilitet og omstillingsparathed i arbejdstilrettelæggelsen hos lægerne og samtidig give øget budgetsikkerhed for regionerne.

Evalueringen, som er forestået af KORA (tidligere DSI), er afsluttet og resultaterne videregivet til RLTN og PLO med henblik på de igangværende overenskomstforhandlinger.

Evalueringen af projektet viste, at kun få læger systematisk havde ændret tilrettelæggelsen i arbejdet, herunder eksperimenteret med længere konsultationer. Lægernes samarbejdspartnere (kommune og hospital) fandt ingen ændret adfærd i samarbejdet med almen praksis i projektperioden. Det skal dog samtidig understreges, at projektperiodens længe på kun 6 måneder kan være en medvirkende årsag til dette.

Regionsrådet besluttede på sit møde den 15. november 2011, at Region Hovedstaden skulle indgå i den regionale kulturaftale Kulturmetropol Øresund.

Kulturaftalen har nu fungeret formelt i 10 måneder, og det er administrationens oplevelse, at samarbejdet har været velfungerende og er blevet godt modtaget hos eksterne parter på både administrativt og politisk niveau.

Første halvår har været præget af etablering af det konkrete projektsamarbejde, forberedelse af kommende aktiviteter samt flere direkte borgerrettede aktiviteter som f.eks. events som Golden Days og Kulturens Motionsdag indenfor indsatsområderne ”Kom Med” og ”Festival +”, samt over 100 workshops for i alt 4.500 børn i indsatsområdet ”Kreative Børn”.

Det er administrationens vurdering, at der ved en målrettet deltagelse fra Region Hovedstaden i regi af KulturMetropolØresund i de kommende år vil kunne skabes en række gode og nyskabende fælles tværkommunale indsatser til gavn for borgerne i hovedstadsregionen.

Der er trådt nye kontrakter i kraft for den siddende patientbefordring fra den 1. oktober 2012, hvor Movia varetager kørslen til hospitaler og psykiatriske centre i Planlægningsområde Syd, og Falck for hospitalerne og psykiatrien i Planlægningsområderne Byen, Midt, Nord og på Bornholm.

Overgangen har påvirket kørselskvaliteten både før og efter den 1. oktober.

På baggrund af mangel på chauffører hos VBT i forbindelse med udløbet af den nuværende kontrakt var det påkrævet at iværksætte en række afhjælpende foranstaltninger: På meget kort tid lykkedes det at fremrykke Movias overtagelse af kørsler til/fra Hvidovre Hospital samt Falcks overtagelse af kørsler til/fra Herlev Hospital. Disse foranstaltninger blev iværksat fra 11. september hhv. 12. september.

Perioden efter den formelle kontraktsopstart pr. 1. oktober har særligt budt på udfordringer for patienter i planlægningsområderne Byen, Midt, og Nord, hvor Falck har overtaget kørslerne. Den første periode – og særligt de første dage af oktober – har givet en del forsinkelser og betydet at en del patienter ikke har fået den service, som de kunne forvente.

Problemstillingen i relation til Falcks kørsler skyldes primært it-mæssige problemer, som relaterer sig til både regionens bestillingssystem og Falcks nye disponeringssystem, samt udvekslingen af data mellem de to systemer. Parterne arbejder intensivt på en løsning af problemerne og det vurderes at der gradvis er sket forbedringer, som også er kommet kørslerne til gavn.

Der er ikke de samme problemstillinger i relation til Movia, idet kørselsbestillingerne her foretages direkte i Movias it-system.

I forbindelse med behandlingen på mødet i forretningsudvalget 14. august 2012 af sagen vedrørende investeringsbevilling til parkeringshus og projektkonkurrence for nyt neurorehabiliteringshus på Glostrup Hospital blev der efterspurgt en oversigt over behovet for parkeringspladser på regionens hospitaler.

./. I vedlagte notat gennemgås parkeringsforholdene på hospitalerne i Region Hovedstaden.

Gennemgangen tager udgangspunkt i hospitalernes parkeringskapacitet og skønnet maksimal belægningsgrad i dagtimer på hverdage kombineret med antal ambulante patienter og ansatte.

Opgørelsen viser, at alle hospitaler i dagtimerne har belægningsgrader på mellem 90 og 100 %. I spidsbelastningsperioden fører den utilstrækkelige kapacitet til, at en række patienter og/eller pårørende må søge parkeringsmulighed andetsteds, typisk på offentlig vej i nærheden af hospitalernes matrikler.

På kort sigt iværksætter en række hospitaler forskellige initiativer, som skal medvirke til at forbedre parkeringsforholdene.

I forbindelse med de kommende hospitalsbyggerier og –udvidelser etableres der derudover en betydelig udvidelse af parkeringskapaciteten på de berørte hospitaler.

Ved behandlingen af sag nr. 9, Energibesparende foranstaltninger efterår 2012, på møde i FU den 9. oktober 2012 er der spurgt til regionens overvejelser vedr. anvendelsen af solenergi.

Region Hovedstaden har på nuværende tidspunkt investeret i to projekter med solceller, der begge er blevet behandlet i FU/RR. Hertil kommer det i ovennævnte mødesag ansøgte projekt til Gentofte Hospital. Det giver flg. oversigt:

Herudover arbejdes der flere steder på muligheden af at opsætte solceller til erstatning af indkøbt elektricitet. Der er på Hvidovre Hospital planer om at opsætte et større anlæg på taget af servicebygningen i forbindelse med en tagrenovering, og på institutionen Solgaven i Farum arbejdes der med planer om opsætning af solceller på syd- og vestvendte tagflader i forbindelse med tagrenovering.

Region Hovedstaden hjemtager analyser inden for klinisk mikrobiologi, klinisk biokemi og klinisk immunologi fra Statens Seruminstitut i 2013. De analyser der hjemtages er analyser, der er anbefalet at hjemtage fra faglig side i Region Hovedstaden.

Der hjemtages ikke analyser, der klassificeres som højt specialiserede funktioner. Der vil fortsat være et samarbejde med Statens Seruminstitut om de højt specialiserede funktioner.

Analyserne hjemtages til følgende virksomheder:

Statens Seruminstitut er informeret om hjemtagningen, herunder tidspunkter for hjemtagningen og kontaktpersoner på de laboratorier, der skal hjemtage analyser. Alle analyser hjemtages pr. 1. januar 2013, dog med undtagelse af Androgenstatus, som først kan hjemtages fra foråret – forventeligt pr. 1. april 2013.

I 4. kvartal 2012 informeres de rekvirerende læger i praksissektoren og de rekvirerende hospitalsafdelinger om hjemtagningen. Desuden vil rekvirenterne i praksissektoren få information om, at prøver, der sendes direkte til Statens Seruminstitut uden om Region Hovedstadens egne laboratorier efter 1. januar, skal betales af den enkelte praksis.

Der er i Region Hovedstadens budget for 2013 indarbejdet en besparelse for praksissektoren på 25 mio. kr. som følge af hjemtagningen. Ifølge data fra Statens Seruminstitut købte praksissektoren i alt analyser for omkring 70 mio. kr. i 2011.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har sendt lovforslag i høring om at samle høreapparatområdet i sundhedsloven og ændre tilskuddet til høreapparater. Dermed vil regionerne få det samlede myndighedsansvar og finansieringsansvar for udlevering af høreapparater i offentlig og privat regi. I dag afholder kommunerne udgifter til høreapparatbehandling med tilskud i privat regi og udgifter til selve apparatet til de personer, der søger behandling i regionalt regi. Regionerne afholder behandlingsudgiften med kommunal medfinansiering i henhold til sundhedsloven.

Samtidig nedsættes det nuværende tilskud pr. høreapparat på 5.507 kr., så der ydes 4.000 kr. i tilskud til behandling på ét øre og 6.000 kr. i tilskud til behandling på 2 ører. Tilskuddet består af 2.000 kr. til selve apparatet og 2.000 kr. til behandlingen. Det indebærer, at der kun ydes tilskud til selve apparatet på 2. øre ved behandling på 2 ører. Tilskuddet er nedsat, da prisen på indkøbte høreapparater har været svagt faldende siden år 2000, og fordi der pr. 1. august 2012 er opnået en offentlig indkøbspris på i gennemsnit 1.500 kr. pr apparat mod 3.894 kr. i 2011. Samtidig anses det ikke for væsentlige mere arbejdskrævende at behandle 2 ører. Dette er allerede i dag afspejlet i takstafregningen af de regionale audiologiske klinikker og de praktiserende ørelæger.

Herudover har borgere med høreapparat tidligst ret til at få et nyt apparat efter 4 år med de nugældende regler. I lovforslaget er genudleveringsperioden ændret til 5 år.

Lovforslagets samlede økonomiske konsekvenser skal forhandles med kommunerne og regionerne.

I lovforslaget er der lagt op til, at loven træder i kraft den 1. januar 2013.

Høreapparatbehandling er ikke omfattet af det udvidede frie sygehusvalg, da tilskuddet til privat høreapparatbehandling i sig selv giver valgfrihed til et privat tilbud.

Regionen arbejder lige nu på at belyse de administrative og økonomiske konsekvenser af lovforslaget.

Det fremgår af den politiske arbejdsplan (årshjulet), at der afholdes seminar for forretningsudvalget, koncerndirektionen og hospitalsdirektørerne den 30. november 2012. Seminaret afholdes på Bymose Hegn fra kl. 15.00 – 21.00 og temaet for seminaret er ”Innovation”. Program for dagen er vedhæftet.

Per Tærsbøl (C) ønskede, at forretningsudvalget tog en generel diskussion af deltagerkredsen i møder og seminarer, samt inddragelse af samtlige regionsrådets medlemmer i forretningsudvalgets seminarer.

Der var blandt forretningsudvalgets medlemmer enighed om:

Regionsrådet godkendte den 23. oktober 2012 en lejeaftale om lokaler til sundhedshuset i Helsingør på adressen Murergade 5. Det betyder, at sundhedshuset kan være færdig etableret og klar til ibrugtagning den 15. januar 2013, og det forventes, at Helsingør Hospital kan lukke den 1. februar 2013.

Nordsjællands Hospital

Der skal fortsat sikres veltilrettelagte patientforløb og høj kvalitet i behandling for patienterne i planlægningsområde Nord. Der er derfor igangsat et arbejde med at beskrive patientforløb indenfor en række medicinske områder, som skal sikre samarbejdet og en optimal anvendelse af ressourcerne mellem de to matrikler i Hillerød og Frederikssund. For at sikre dette udvides patientbehandlingen på matriklen i Frederikssund, så der skabes mulighed for at behandle flere fra lokalområdet, og modtage flere patienter fra matriklen i Hillerød, der f.eks. kan overføres til Frederikssund for at drage nytte at genoptræningsfunktionen og de kompetencer, der er på matriklen i Frederikssund.

Udgangspunktet for planlægningen af de nye patientforløb er patienternes behov og sikkerhed for kvalitet og sammenhæng i behandlingen. Der er fokus på, at i de tilfælde, hvor der er ligeværdige tilbud på de 2 matrikler, vil der i udarbejdelsen og implementeringen af patientforløbene så vidt det er muligt blive sikret, at patienternes geografiske tilhørsforhold tilgodeses i forhold til, hvor de modtager behandling. Det betyder eksempelvis, at borgerne fra den østlige del af planlægningsområdet vil blive visiteret til Hillerød, mens borger fra den vestlige del vil blive visiteret til Frederikssund i tilfælde med samme faglige kvalitet og kapacitet. I spidsbelastningsperioder må det vurderes hvilke patienter, der skal behandles i Frederikssund og hvilke, der skal behandles i Hillerød.

Det er en stor opgave at udarbejde disse patientforløbsbeskrivelser, og det er vigtigt, at alle relevante faggrupper inddrages i processen for at sikre de bedste patientforløb for borgerne. Alle patientforløbsbeskrivelser skal være implementeret før hospitalet i Helsingør lukkes.

Betjeningen af den resterende del af Rudersdal Kommune, der fortsat i dag betjenes på Hillerød Hospital, flyttes til Herlev Hospital. Overflytningen - der er forudsat allerede i Hospitalsplan 2007 - gennemføres i 2013, så der samtidig med lukningen af Helsingør Hospital skabes bedre plads på matriklen i Hillerød til modtagelse af patienter fra Helsingør.

Der er desuden i 2012 gennemført en udvidelse af akutmodtagelsen på Nordsjællands Hospital - Hillerød for at imødekomme den øgede aktivitet. Aktuelt er der kapacitet svarende til 55 senge i akutmodtagelsen på matriklen i Hillerød, hvoraf de 7 senge er taget i brug i september 2012. I forbindelse med 3. økonomirapport har Nordsjællands Hospital fået bevilliget yderligere midler til udvidelse af akutmodtagelsen på matriklen i Hillerød, således at hospitalet, før Helsingør Hospital lukker, får en kapacitet svarende til i alt 70 senge i akutmodtagelsen.

Lukningen af Helsingør Hospital medfører som ved enhver lukning og større omorganisering en del vakante stillinger i perioden op til ændringen gennemføres. Hospitalet har indtil videre anvendt vikarer og merarbejde til dækning af vakancerne. Af hensyn til patientsikkerhed og personalets arbejdsvilkår er der behov for løbende at justere sengekapaciteten på Helsingør Hospital. Konkret har det således været nødvendigt ved indgangen af november måned 2012 at flytte i alt 8 senge til Frederikssund Hospital.

Det er forventningen, at det i den resterende periode frem mod lukningen af Helsingør Hospital 1. februar 2013 vil være muligt at opretholde tre fulde medicinske sengeafsnit, herunder den medicinsk modtagefunktion, men udviklingen følges nøje med henblik på at sikre såvel patientsikkerhed som personalet arbejdsvilkår.

Sundhedshus med akutklinik i Helsingør

Så mange opgaver som muligt skal løses lokalt i sundhedshuset samtidig med, at der kan udvikles nye samarbejdsformes, der kan give behandlingen et kvalitetsløft. Kommuner og andre aktører tilbydes at medvirke i udviklingen.

I sundhedshuset vil regionen etablere en akutklinik og en række ambulatoriefunktioner (kardiologi, lungemedicin og endokrinologi), der hører under Nordsjællands Hospital. Ønsket er at få videreudviklet en model med lægevagt, fast tilknyttet praktiserende læger og ambulatorielæger, som kan medvirke til vurdering og behandling af de patienter, der henvender sig i akutklinikken, når det skønnes nødvendigt.

Regionens nære akutte sundhedstilbud skal således omfatte en akutklinik, hvor patienter kan få behandlet mindre akutte skader og sygdom af behandlersyge-plejersker samt røntgen, blodprøvetagning, jordemoderkonsultationer, ambulato-rium for patienter som fx diabetikere, alment praktiserende læger og vagtlæge-klinik.

Lokalerne, som skal rumme sundhedshuset, er fordelt på to etager, og placeringen af de forskellige funktioner i sundhedshuset er fastlagt. I lokalerne i stueetagen placeres modtagelse og reception, akutklinikken, vagtlægen, blodprøvetagning og røntgenfunktionen. Sidstnævnte placeres i lokalerne mod Trækbanen. På 1. sal placeres ambulatoriefunktionerne, således at der på en naturlig måde kan lukkes af for de dele af sundhedshuset, som ikke skal være i brug om aftenen og i weekenderne.

På 1. sal er der endvidere to mødelokaler/flexrum, som kommunerne vil kunne inviteres til at benytte med henblik på udvikling af et tværsektorielt samarbejde.

Kommunikationsplan

Regionen vil sikre, at der gives information til alle samarbejdsparter og borgere i planområde Nord inden implementeringen af patientforløbsbeskrivelserne og åbning af sundhedshuset. Der er derfor igangsat udarbejdelsen af en kommunikationsplan. Administrationen har fokus på, at der af hensyn til kommunikationen med alle involverede samarbejdsparter, herunder kommunerne, de praktiserende læger og borgerne er behov for målrettet kommunikation omkring:

hvilke tilbud sundhedshuset kommer til at indeholde

Regionen følger løbende udviklingen i omvisiteringer af patienter til private udbydere, som følge af lovgivningen vedr. udvidet frit sygehusvalg.

I vedlagte notat opgøres udviklingen i antallet af omvisiteringer pr. måned, og fordelingen på forskellige ydelsesgrupper. Desuden findes en opgørelse af, fra hvilke hospitaler patienterne er omvisiteret og en opgørelse over, hvilke private hospitaler, der er de oftest anvendte. Opgørelserne er på antal og viser ikke den økonomiske fordeling.

I 2011 anvendte Region Hovedstaden 179 mio. kr. på udvidet frit sygehusvalg.

Antallet af omvisiteringer på baggrund af det udvidede frie sygehusvalg er steget fra 2011 til 2012. Udgiften forbundet med disse omvisiteringer er dog faldet i samme periode. Årsagen hertil er, at stigningen i omvisiteringerne kan forklares med stigningen i omvisiterede MR-skanninger fra 2011 til 2012, og der er vedrørende MR-skanningerne gennem regionens udbud opnået ganske favorable priser på.

I september måned 2012 har der været 2.206 omvisiteringer til private hospitaler, 54 % er omvisiteret efter reglerne om udvidet frit valg og 46 % er omvisiteret inden for rammerne af de udbudsaftaler, regionen har med en række private udbydere.

86 % af omvisiteringerne finder sted inden for områderne radiologiske procedurer (MR-skanninger), øjenoperationer (grå stær), operationer på nervesystemet, ”uden kode” og operationer på fordøjelsesorganer og milt.

På baggrund af beslutning i regionsrådet den 14. december 2010 vil regionsrådet løbende blive orienteret om administrative indberetninger af informationer til statslige myndigheder, Danske Regioner mv. og besvarelser af henvendelser fra andre politikere."

Dette sker via mail umiddelbart efter, at de er indsendt til henholdsvis den rekvirerende myndighed, Danske Regioner eller politikere, og de indsendte informationer lægges herefter på Politikerportalen i kronologisk rækkefølge.

Der har siden sidste møde i forretningsudvalget været følgende underretninger:

25.17.01 Vækstforum Hovedstaden

Vækstforum Hovedstaden holder sit næste møde den 29. november 2012. Mødet indledes med oplæg om resultater og erfaringer hos de to Vækstforum-støttede klyngesatsninger Copenhagen Finance It Region (CFIR) og Copenhagen Cleantech Cluster (CCC). På dagsordenen er derudover 5 bevillingsansøgninger om midler fra dels EU Regionalfond og Socialfond dels regionens erhvervsfremmemidler samt en halvårlig status på de igangværende projekter.

Sagsnr.: 12001057

25.17.02 Sundhedskoordinationsudvalget

Der har ikke været afholdt møde i sundhedskoordinationsudvalget siden sidste møde i forretningsudvalget. Næste planlagte møde i sundhedskoordinationsudvalget er tirsdag den 27. november 2012.

Politisk perspektivkonference om Sundhedsaftalerne

Det fremgår af sundhedsaftalerne for 2011 – 2014, at Sundhedskoordinationsudvalget primo 2013 skal afholde en politisk perspektiv konference om sundhedsaftalerne med deltagelse af regionsrådet, kommunalbestyrelser og praksissektor.

Datoen for konferencen er fastlagt til den 6. marts 2013. Det forventes, at konferencen afholdes i tidsrummet fra kl. 14. 00 - 19.00 med efterfølgende bespisning.

Programmet for konferencen drøftes på næste møde i Sundhedskoordinationsudvalget.

Sagsnr.: 12000105

25.17.03 Kommunekontaktudvalget

Der har ikke været afholdt møde i Kommunekontaktudvalget siden sidste møde i forretningsudvalget.

Sagsnr.: 12000106

25.17.04 Øresundskomiteen

D. 4. oktober 2012 var der møde i Øresundskomiteens forretningsudvalg. Her blev det bl.a. diskuteret, hvordan man fremover skal løse de grænsehindringer, der stadig eksisterer i Øresundsregionen. I den forbindelse fik sekretariatet til opgave at udarbejde en konkret handlingsplan for grænsehindringsarbejdet.

Øresundskomiteen holdt møde d. 25. oktober 2012. Her blev Vibeke Storm Rasmussen udpeget som Øresundskomiteens formand for det kommende år. Efter frokost samme dag afholdt Øresundskomiteen sit årlige Øresundsting med temaet ’Crossborder Innovations’.

Sagsnr.: 12001055

25.17.05 Møder i bestyrelsen for Trafikselskabet Movia

Movias bestyrelse afholdt møde den 25. oktober 2012.

Bestyrelsesprotokollen for mødets åbne punkter er udsendt til orientering.

Sagsnr.: 12001435

25.17.06 STRING – samarbejdet

Fra den 26. til den 28. september afholdtes Fehmarnbelt Days i Lübeck for første gang. Arrangementet var et paraply-arrangement, hvor alle interesserede organisationer fra bl.a. Sverige, Tyskland og Danmark kunne afholde et arrangement rundt om emnet regional udvikling og Femern Bælt-regionen. Fehmarnbelt Days bød på 15 arrangementer over tre dage og tiltrak over 600 deltagere. Region Hovedstaden var medarrangør af et kick-off arrangement for infrastrukturprojektet Green STRING Corridor og Fehmarnbelt Business Council/ STRING konferencen ”Regions towards a common future”.

I den kommende tid igangsættes planlægningen af aktiviteter for STRING for det kommende år, hvor Region Hovedstaden er formand for samarbejdet.

Sagsnr.: 10003621

25.17.07 Den Skandinaviske Arena (DSA)

Der har ikke været afholdt møde i Den Skandinaviske Arena (DSA) siden d. 26. april 2012. Den 18. oktober 2012 præsenterede Region Skåne og Gøteborg Stad DSA’s projekt COINCO for repræsentanter fra den svenske Riksdag. På mødet diskuterede man nødvendigheden af helhedssyn og sammenhæng i de skandinaviske infrastrukturinvesteringer.

Næste møde i DSA finder sted d. 22. november 2012 i Varberg.

Sagsnr.: 09008605

JOBøMAGT, oktober 2012