UDVALG

Forretningsudvalget

MØDE

Forretningsudvalg - formandsmeddelelser

STED

REGIONSRÅDSSALEN

STARTTIDSPUNKT

12-05-2015 10:00:00

SLUTTIDSPUNKT

12-05-2015 14:00:00


PUNKTER

1. Meddelelse - Likviditetsopgørelse for 2015 efter kassekreditreglen 1. kvt.
2. Meddelelse - Udvikling inden for det udvidet frie sygehusvalg og udredningsretten
3. Meddelelse - Rigsrevisionens gennemgang af regionens årsregnskab for 2013
4. Meddelelse - Udelukkelse af kartelramte virksomheder i de regionale entrepriseopgaver
5. Meddelelse - Afrapportering 2014 fra Copenhagen Capacity
6. Meddelelse - Hospitalsdirektør, Kurt Espersen, er udpeget til observatør i Vækstforum Bornholm
7. Meddelelse - Orientering om redegørelse fra Danske Regioner for sikkerhedsmodellerne i regionernes EPJ-systemer til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
8. Meddelelse - Patientvenlige, danske navne til afdelinger på regionens hospitaler
9. Meddelelse - Instruktionsbeføjelse for regionsrådet
10. Aktuelle Orienteringer:
11. Konferencer mv.:
12. Publikationer:



1. Meddelelse - Likviditetsopgørelse for 2015 efter kassekreditreglen 1. kvt.

Kassekreditreglen fremgår af § 8 i lånebekendtgørelsen for regionerne. Region Hovedstaden har med udgangen af 1. kvartal 2015 efterlevet statens krav til de kommunale enheders likviditet med hensyn til kassekreditreglen. Reglen foreskriver, at den gennemsnitlige kassebeholdning skal være positiv. Til orientering er vedlagt notat som gennemgår opgørelsen af kassekreditreglen for 1. kvartal 2015.
 
I budgetloven forudsættes det, at den gennemsnitlige likviditet mindst skal være på 1000 kr. pr. indbygger svarende til en gennemsnitlig likviditet på 1.767 mio. kr. Denne forudsætning er ligeledes opfyldt.
 
Den gennemsnitlige kassebeholdning blev efter kassekreditreglen ultimo marts 2015 på 3.260 mio. kr. mod forudsat 2.434 mio. kr. i det vedtagende budget for 2015. Det er en forbedring af den budgetterede gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen på 826 mio. kr.
 
Kassebeholdningen ultimo marts 2015 var beregnet til 457 mio. kr. ud fra det vedtagne budget for 2015. Kassebeholdningen udgør i marts 2015 1.230 mio. kr. eller 773 mio. kr. højere end forudsat i budgettet.
 
Den næste vurdering af likviditeten foretages i forbindelse med 2. økonomirapport 2015 samt i forbindelse med afrapportering af kassekreditreglen for 2. kvartal 2015.
 
 

Journalnummer
15005460

1.pdf

Bilag

Kassekreditreglen efter 1 kvt 2015


2. Meddelelse - Udvikling inden for det udvidet frie sygehusvalg og udredningsretten

Udvikling inden for det udvidet frie sygehusvalg
Regionen følger løbende udviklingen i omvisiteringer af patienter til private udbydere, som følge af lovgivningen vedr. udvidet frit sygehusvalg.
 
I vedlagte notat opgøres udviklingen i antallet af omvisiteringer pr. måned, og fordelingen på forskellige ydelsesgrupper. Desuden findes en opgørelse af, fra hvilke hospitaler patienterne er omvisiteret og en opgørelse over, hvilke private hospitaler, der er de oftest anvendte.
Opgørelserne er på antal og viser ikke den økonomiske fordeling.
 
I de 2 første måneder af 2015 er der sket en stigning i antallet af omvisiteringer ifht. samme periode i 2014. Særligt radiologiske ydelser og øjenoperationer har stået for denne stigning. I februar måned 2015 har der været 2.423 omvisiteringer til private hospitaler, 30 % er omvisiteret efter reglerne om udvidet frit valg og 70 % er omvisiteret inden for rammerne af de udbudsaftaler, regionen har med en række private udbydere.
 
92 % af omvisiteringerne finder sted inden for områderne radiologiske procedurer (MR-skanninger), øjenoperationer (grå stær), operationer på nervesystemet, ”uden kode” og operationer på fordøjelsesorganer og milt.
 
Udredningsret
Regionens er forpligtet til, at give patienten et tilbud om udredning inden for 30 dage på det somatiske område og 60 dage på det psykiatriske område, hvis det er fagligt muligt.
 
I vedlagte bilag opgøres udviklingen i andelen af patientforløb udredt indenfor 30 dage indenfor det somatiske område og 60 dage indenfor det psykiatriske område. Desuden fremgår udviklingen i antal forløb udredt inden for 30 dage indenfor det somatiske område og 60 dage indenfor det psykiatriske område.
 
Bilaget viser bl.a., at andelen af patientforløb udredt inden for 30 dage i somatikken har været stigende over efteråret. I februar er andelen ca. 63 %, mens andelen udredt inden for 60 dage i psykiatrien i februar ligger på ca. 96 %.
 
Der pågår pt. et arbejde med udarbejde systematiske opfølgningslister til hospitalernes afdelinger, med henblik på at forbedre registreringen. Data skal derfor tolkes med varsomhed, da datakompletheden er lav, men det går fremad.

Journalnummer
12002387

2.pdf

Bilag

Patienter viderevisiteret til private hospitaler og udredningsretten


3. Meddelelse - Rigsrevisionens gennemgang af regionens årsregnskab for 2013

Rigsrevisionen har gennemgået Region Hovedstadens årsregnskab 2013. Formålet har været at afdække hovedkonklusionerne i den udførte revision og vurdere regionsrådets opfølgning på den udførte revision. Brev fra Rigsrevisionen af 25. marts 2015 er vedlagt til orientering.
 
Gennemgangen har omfattet årsregnskabet for 2013, revisionsberetningerne for 2013, regionsrådets afgørelser vedrørende regnskabets godkendelse og opfølgning på revisionens resultater samt interview med repræsentanter fra administrationen.
 
Rigsrevisionen har haft særligt fokus på regionenes styring af de regionale udviklingsmidler, herunder tildeling af midler, opfølgning på og kontrol af projekterne.
 
Konklusioner
Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at regionens revisor har påtegnet regnskab 2013 uden forbehold eller supplerende oplysninger, ud over den supplerende oplysning om, at sammenligningstal ikke har været underlagt revision. Rigsrevisionen bemærker, at regionens revisor ikke har afgivet revisionsbemærkninger ved den afsluttende revision.
 
Rigsrevisionen henviser dog til beretning 7/2014 til Statsrevisorerne om forskningsmidler på hospitalerne, hvor det bl.a. fremgår, at regionen har fulgt op på regnskaber og revisionsberetninger i forhold til forskningsmidler, men ikke har fulgt op på, om og hvordan hospitalerne har justeret retningslinjerne vedrørende forvaltningen af forskningsmidler. Hertil bemærker administrationen, at der er udarbejdet fælles regionale retningslinjer, hvilket regionsrådet tidligere er orienteret om.
 
I forhold til regionens styring af de regionale udviklingsmidler, finder Rigsrevisionen, at regionen med fordel kan udarbejde en mere udførlig beskrivelse af, hvilke kriterier der danner grundlag for regionens udvælgelse af projektansøgninger, herunder faste retningslinjer for at vurdere et projekts forventede effekt. Rigsrevisionen finder det dog positivt, at regionen fra og med 2015 arbejder målrettet med Erhvervsstyrelsens retningslinjer for effektkæder og indikatorer i bestræbelserne på at opstille målbare resultater for de enkelte projekter.
 
Den videre proces
Resultaterne af den samlede gennemgang af regionernes regnskaber for 2013 forventes at indgå i Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne om revision af statsregnskabet for 2014. Det er Rigsrevisionens forventning, at beretningen afgives til Statsrevisorerne i efteråret 2015.

Journalnummer
14012411

3.pdf

Bilag

Brev fra Rigsrevisionen


4. Meddelelse - Udelukkelse af kartelramte virksomheder i de regionale entrepriseopgaver

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har på styrelsens hjemmeside offentliggjort navne og oplysninger på bødeforlæg af virksomheder inden for byggebranchen, der har accepteret bagmandspolitiets bødeforlæg for deltagelse i kartelvirksomhed. Der er indtil videre tale om 15 virksomheder, men antallet er ikke endeligt.
 
Regulering af de offentlige myndigheders forhold i forbindelse med kartelramte virksomheder er på nogle områder uklar i det gældende udbudsdirektiv. I efteråret 2015 forventes den nye udbudslov, som implementerer det nye vedtagne udbudsdirektiv at træde i kraft. Når dette sker, vil der skabes større klarhed omkring de offentlige myndigheders adgang til at håndtere udelukkelse af kartelramte virksomheder i kommende udbudsforretninger. I perioden frem til udbudslovens vedtagelse orienteres der hermed om, at Region Hovedstaden vil udelukke de kartelramte virksomheder, såfremt de ikke på tro- og love kan tilkendegive, at der ikke foreligger dom eller bødeforlæg for kartelvirksomhed eller alternativt har foretaget en såkaldt self-cleaning proces, hvilket betyder, at virksomhederne har mulighed for at dokumentere, at der er gjort tiltag til at få rettet op på det kriminelle forhold. Såfremt en virksomhed ikke kan opfylde ovennævnte betingelser, skal denne udelukkes for tilbudsafgivelse i en periode på 2 år regnet fra bødeforlægges udstedelse.
 
For at sikre EU´s ligebehandlingsprincipper vil udelukkelse skulle ske for samtlige bygge- og anlægsopgaver i regionen, uanset om opgaverne indkøbes efter udbudsdirektivet eller efter tilbudsloven.
 
Adgangen efter gældende udbudsregler til at foretage udelukkelse gælder alene for virksomheder, der søger om prækvalifikation. Da regionen ikke ønsker, at en hoveentreprenør efter kontraktindgåelse indgår aftale med kartelramte underentreprenører, indføres der en kontraktbestemmelse i regionenes entrepriseaftaler om forbud mod, at kontraktparten (hovedentreprenøren) indgår aftale med kartelramte underentreprenører.
 
Når den nye udbudslov er vedtaget, vil administrationen tage stilling til, hvorvidt dette giver anledning til justering af ovennævnet udelukkelsesprcedure.

Journalnummer
14012764



5. Meddelelse - Afrapportering 2014 fra Copenhagen Capacity

Region Hovedstaden indgik i 2013 en 1-årig resultatkontraktforlængelse for 2014 med den regionale investeringsfremmeorganisation Copenhagen Capacity på 26,6 mio. kr. Copenhagen Capacity har nu afrapporteret på resultatskabelsen i 2014.
 
En ekstern evaluator opgør Copenhagen Capacitys resultatskabelse ud fra tilbagemeldinger om forventede resultater fra de udenlandske virksomheder, som Copenhagen Capacity har assisteret. I 2014 sikrede Copenhagen Capacitys investeringsfremmeindsats 789 job i udenlandske virksomheder i Region Hovedstaden og Region Sjælland (kontraktmål: 700 job). Copenhagen Capacity nærmer sig således rekordåret 2012 (828 job) efter et dyk i 2013. De 789 job er skabt i 33 udenlandske virksomheder (kontraktmål: 35), heraf 461 job ved at tiltrække virksomheder til de to regioner, mens de øvrige job er sikret i allerede etablerede, udenlandske virksomheder i regionerne. 97 pct. af de udenlandske virksomheder var tilfredse/meget tilfredse med Copenhagen Capacitys services (kontraktmål: 90 pct.).
 
Copenhagen Capacitys talentindsats sikrede 354 job til udenlandske talenter i hovedstadsregionen (kontraktmål: 200).
 
I øvrigt peger de udenlandske virksomheder på, at de vigtigste, ydre rammevilkår for deres valg af hovedstadsregionen som lokation er: god, trafikal infrastruktur, adgangen til det danske marked, høj livskvalitet og adgang til kvalificeret arbejdskraft. Det vil sige rammer, som også prioriteres højt i den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS).
 
Region Hovedstaden har i december 2014 indgået nye tre-årige resultatkontrakter med både Copenhagen Capacity og Wonderful Copenhagen 2015-2017. Fremover vil afrapporteringerne på disse kontrakter blive fremlagt samtidigt og følge en ensartet retningslinje med vægt på de opnåede resultater i forhold til aftalte mål (key performance indicators).

Journalnummer
14003837

4.pdf

Bilag

CopCap afrapportering på resultatkontrakt 2014


6. Meddelelse - Hospitalsdirektør, Kurt Espersen, er udpeget til observatør i Vækstforum Bornholm

Bornholms Kommunalbestyrelse udpegede på møde den 30. marts 2015 direktøren for Bornholms Hospital, Kurt Espersen, til observatør i Bornholms Vækstforum, observatøren har taleret, men ikke stemmeret ved møderne.
 
Kurt Espersen spiller som hospitalsdirektør for ca. 600 ansatte en væsentlig rolle i det lokale jobmarked. Efter 7 år som direktør har han bl.a. fået indsigt i udfordringer ved at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft til Bornholm. Herudover er Kurt Espersen en del af Region Hovedstaden - han kender den regionale dagsorden og mange af dens udfordringer og kan på den måde være med til at sikre sammenhæng med Greater Copenhagen.

Journalnummer
15006266



7. Meddelelse - Orientering om redegørelse fra Danske Regioner for sikkerhedsmodellerne i regionernes EPJ-systemer til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Danske Regioner har den 6. marts 2015 fremsendt en redegørelse vedr. sikkerhedsmodellerne i regionernes elektroniske patientjournaler (EPJ) til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.
 
Baggrunden for redegørelsen er, at Datatilsynet den 3. februar 2015 afgjorde, at adgang til patientdata i Region Midtjyllands elektroniske patientjournal (Midt-EPJ) for alle grupper sundhedspersonale er i strid med Persondataloven. Datatilsynet har vurderet, at de forhold, de hæfter sig ved i Region Midtjyllands EPJ, ikke nødvendigvis er enestående for denne region.
 
Datatilsynet har i forlængelse af afgørelsen anmodet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om ministeriets bemærkninger til, hvorvidt sikkerhedsmodellen i Midt EPJ er konstrueret i overensstemmelse med sundhedslovens § 42a. Ministeriet har på den baggrund bedt Danske Regioner om en redegørelse for sikkerhedsmodellerne i samtlige fem regioners EPJ-løsninger.
 
Region Hovedstaden har som de øvrige fire regioner bidraget til redegørelsen. Redegørelsen indeholder svar på seks spørgsmål, som Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har ønsket svar på. Endvidere indeholder redegørelsen sammenfattende bemærkninger til Datatilsynets udtalelse og tilsynets efterfølgende henvendelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.
 
Redegørelsens konklusioner
Danske Regioners redegørelse konkluderer, at regionernes sikkerhedsmodeller generelt er opbygget, så det i udgangspunktet kun er de i § 42a nævnte grupper, der har adgang til regionernes EPJ-systemer.
 
Redegørelse har dog afdækket, at der i enkelte tilfælde ikke er lovhjemmel til de givne adgange i regionernes EPJ-systemer. Årsagen skal primært findes i, at regionerne i en årrække har arbejdet fokuseret på at bedre patientsikkerheden ved at konsolidere data og udvikle it-systemerne i sundhedsvæsenet mhp. at sikre bedre og mere sammenhængende patientforløb.
 
Redegørelsens konklusioner afdækker med stor tydelighed dilemmaet omkring hensynet til forventningen om et landsdækkende elektronisk patientjournalsystem, der snakker sammen, på tværs af sundhedsinstitutionerne til gavn for både patientbehandling og for sundhedspersonale (også udtrykt i økonomiforhandlingerne 2014 og 15) overfor kravet om stram beskyttelse af patientdata.
 
Det er Danske Regioners vurdering, at en systemteknisk blokering af adgange til data vil mindske fleksibiliteten i sundhedspersonalets adgang til patientjournalen betydeligt med eventuelle behandlings- og helbredsmæssige konsekvenser for patienterne. Ligeledes vil det have store konsekvenser for en effektiv tilrettelæggelse af det daglige (kliniske) arbejde på hospitalerne – og for indretningen af kvalitetsorganisationen i regionerne generelt.
 
På baggrund af Datatilsynets udtalelser er der derfor igangsat et koordineret arbejde på tværs af regionerne i regi af Regionernes Sundheds-it (RSI) for at sikre en hensigtsmæssig tilgang til og håndtering af dette dilemma samt behovet for udvikling og modernisering af lovgivningen på området.
 
I Region Hovedstadens er der nedsat en tværgående arbejdsgruppe med deltagere fra hospitaler, centre samt Sekretariatet. Arbejdsgruppens formål er at kortlægge samtlige problemer i forbindelse med håndtering af patientdata i Region Hovedstaden, og at finde løsninger, der ikke alene er bedst for regionens arbejde med kvalitet og forskning, men som også er med til at skabe tillid fra patienternes side om, at regionen håndterer patientens data på en sikker måde.
 
Det er forventningen, at arbejdsgruppen forelægger oplæg til løsninger på problemstillingerne i juni 2015, og at disse er omsat til konkrete forslag senest i september 2015 med henblik på en forelæggelse for relevante myndigheder kort herefter.
 
Redegørelsen konklusioner for Region Hovedstaden
Region Hovedstadens EPJ-systemer er sammensat af tre ældre it-systemer, som ikke er indrettet med gradueret systemteknisk blokering af adgang til patientdata. Forhindring af ubegrænset og uautoriseret adgang til data imødekommes delvist systemteknisk og delvist via regionens faste procedurer såsom logning af uautoriserede brugerhandlinger, systematiske gennemgange af logs, krav om begrundelse af adgang til data med videre.
 
Regionens nuværende EPJ-systemer bliver gradvist udfaset fra maj 2016 og frem til medio 2017 med implementeringen af Sundhedsplatformen. Med Sundhedsplatformen indføres nye muligheder for at opsætte systemet sådan, at kravet om at kunne forhindre adgange for brugerne til både specifikke eller generelle data kan imødekommes teknisk samtidig med, at hensynet til patientbehandlingen opretholdes.
 
Region Hovedstadens sikkerhedsmodel i EPJ-systemerne er overordnet opbygget sådan, at en brugers adgang er begrænset ved, at den primære adgang til data sker til patienter tilknyttet brugerens behandlingsenhed. Det er som hovedregel kun sundhedspersoner dækket af §42a stk. 1 (læger, tandlæger, jordemødre, sygeplejersker, sundhedsplejersker, social- og sundhedsassistenter, radiografer og ambulancebehandlere med særlig kompetence), der har adgang til regionens EPJ. Redegørelsen har dog vist, at der er i visse tilfælde og efter konkret vurdering er tildelt adgang til andre sundhedspersoner og ikke-sundhedspersoner.
 
Administrationen i Region Hovedstaden tager redegørelsens konklusioner seriøst. Administrationen er derfor nu i færd med at vurdere og udmønte redegørelsens konklusioner i konkrete initiativer med henblik på at sikre, at eventuelle udeståender ift. tildeling af adgange i regionens EPJ-systemer også bringes i overensstemmelse med lovgivningen.
 
Opfølgningsarbejdet indbefatter analyser af, hvordan nedenstående fem punkter kan håndteres hensigtsmæssigt både henset lovgivningen, kvalitetsarbejdet på hospitalerne og inden for en realistisk økonomisk og tidsmæssig ramme – også set i forhold til den kommende implementering af Sundhedsplatformen. Arbejdet sker i løbende koordination med den tværgående arbejdsgruppe.
Videre proces
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse tilbagemelding på Danske Regioners redegørelse udestår endnu. Mandag den 13. april 2015 er der indkaldt til opfølgningsmøde mellem Danske Regioner og ministeriet vedr. konsekvenser for kvalitetsorganisationen. [Evt. opdatering af status på møde d. 13. april forud for udsendelse til ITA].
 
It- og Afbureaukratiseringsudvalget og Forretningsudvalget orienteres, når tilbagemeldingen fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse forelægger. Ligeledes orienterer Administrationen om opfølgningsarbejdet i Region Hovedstaden og arbejdet i regi af RSI.
 
Vedlagt som bilag findes Danske Regioners Redegørelse for sikkerhedsmodellerne i regionernes EPJ-systemer.

Journalnummer
14002072

5.pdf

Bilag

Redegørelse for sikkerhedsmodellerne i regionernes EPJ-systemer


8. Meddelelse - Patientvenlige, danske navne til afdelinger på regionens hospitaler

Vores kommunikation med patienter og pårørende skal være klar og letforståelig. Det gælder på alle niveauer - også afdelingens navne, som er noget af det basale, når man skal forstå sit indkaldelsesbrev, kunne huske hvor man skal hen og kunne finde eller spørge om vej, når man er ankommet til hospitalet. Hvorfor kalde det ”nefrologi”, hvis flere borgere forstår ordet ”nyresygdomme”?
 
Regionen indfører derfor som et led i arbejdet med det strategiske indsatsområde ”Ventet & Velkommen” patientvenlige og så vidt muligt danske afdelingsnavne på alle regionens hospitaler for at gøre det lettere for besøgende at forstå vores kommunikation og at finde rundt på hospitalerne.
 
De overordnede principper bag de navne, regionen indfører for afdelinger/specialer, er, at de skal:
De navne, vi bruger på hospitalerne og i de mange forskellige kommunikationskanaler, skal være med til at sikre, at borgere oplever hospitalet som let at forstå, tilgængeligt og overskueligt. Navnene skal have patienterne som målgruppe – dvs. det er ikke egne, interne, praktiske hensyn, der vejer tungest, og heller ikke hensynet til samarbejdspartnere, praktiserende læger eller andre, men hensynet til patienterne.
 
Konklusionen i en evaluering af Gentofte Hospitals danske navne er, at både patienter og borgere foretrækker danske afdelingsnavne på hospitalerne. Det samme gør sprogforskere.
 
Region Sjælland er interesseret i et samarbejde med Region Hovedstaden om de danske navne, hvilket bl.a. fordi vi er fælles om den kommende Sundhedsplatform. Derfor vil Region Hovedstaden i samarbejde med Region Sjælland beslutte en liste med fælles patientvenlige, danske afdelingsnavne, som er ens for de to regioner, og som kan implementeres i forbindelse med Sundhedsplatformen.
 
Den konkrete udformning af navne sker på baggrund af input fra bl.a. borgere, patienter, personale, Sundhedsfaglige Råd, lægefaglige vicedirektører samt vidensindsamling i denne og andre regioner og blandt sprogforskere og terminologer. Navnene vil blive testet på borgere fra de to regioner.

Journalnummer
15006397



9. Meddelelse - Instruktionsbeføjelse for regionsrådet

Forretningsudvalget bestilte på sit møde den 3. marts 2015 en oversigt over, hvilke af regionsrådets udpegninger til hverv der er forbundet med adgang til at give instrukser, og hvilke der ikke er forbundet med adgang til at give instrukser.
 
Spørgsmålet om regionsrådets evt. instruktionsbeføjelse handler om, hvorvidt - og i givet fald i relation til hvilke udpegninger - regionsrådet har mulighed for at give den eller de udpegne et såkaldt bundet mandat. Det kan være generelt eller mhp. behandlingen af en konkret sag.
 
Et notat med en oversigt over regionsrådets udpegninger til hverv med oplysninger om regionsrådets evt. instruktionsbeføjelse over for de pågældende til de enkelte hverv udpegne vedhæftes. Der gives i oversigten også konkrete forklaringer på årsagen til, at der hhv. er eller ikke er instruktionsbeføjelse i relation til de enkelte hverv.
 
Hvordan kan man se, om regionsrådet har instruktionsbeføjelse?
 
Indledningsvist kan det bemærkes, at det er en forudsætning for, at der kan være tale om instruktionsbeføjelse, at regionsrådet har udpeget direkte til det gældende hverv. Udpegning, der alene sker efter indstilling fra regionsrådet, kan således ikke danne grundlag for instruktionsbeføjelse. Hertil kommer et krav om, at formålet med udpegningen er, at den udpegede skal varetage regionsrådets interesser.
 
Det bemærkes i denne forbindelse, at ikke har nogen betydning for spørgsmålet om evt. instruktionsadgang, om regionsrådets repræsentant er udpeget ved flertalsvalg eller ved forholdstalsvalg. En af regionsrådet udpeget person vil, hvis der er instruktionsbeføjelse, altid skulle efterkomme et pålagt bundet mandat udstedt af regionsrådets flertal, selvom den udpegede måtte være valgt af et mindretal i regionsrådet.
 
På områder, hvor der ikke er lovgivning, der regulerer spørgsmålet om instruktionsbeføjelse, kan andre forhold som fx vedtægtsbestemmelser og formålet med udpegningen til det pågældende hverv inddrages i en vurdering af, om der er instruktionsbeføjelse. Regler, som vedrører andre offentlige myndigheders adgang til instruktionsbeføjelse, kan benyttes som fortolkningshjælp.
 
Regionen vil ikke have adgang til at instruere den eller de udpegede, hvis der er tale om et organ, som varetager opgaver, som regionen ikke selv ville kunne varetage. Der er derimod som udgangspunkt tale om instruktionsbeføjelse ved regionsrådets udpegning til et organ, som varetager regionale opgaver.
 
Regionsrådet vil heller ikke have instruktionsbeføjelse, såfremt den primære baggrund for udpegningen af en person ikke har været varetagelse af regionens interesser, men en udpegning alene under hensyn til den pågældendes særlige personlige eller faglige kvalifikationer.
 
Der er som altovervejende hovedregel ikke instruktionsbeføjelse i relation til personer, som regionsrådet har udpeget til bestyrelser i erhvervsdrivende fonde, idet bestyrelser i erhvervsdrivende fonde alene skal varetage fondenes formål og interesser.
 
For så vidt angår regionsrådets repræsentanter i ikke-erhvervsdrivende fonde, herunder fx selvejende institutioner, gælder det, at fondslovgivningen ikke udelukker, at der kan være instruktionsbeføjelse i forhold til regionalt udpegede. Særligt hvor der er indgået driftsoverenskomst imellem regionen og en selvejende institution, vil adgang til instruktionsbeføjelse være naturlig.
 
Lov om erhvervsdrivende virksomheder, der bl.a. omfatter interessentskaber, er heller ikke til hinder for, at der kan være tale om instruktionsbeføjelse.
 
Det må antages, at regionsrådet ikke har instruktionsbeføjelse over for repræsentanter udpeget til forvaltningsmyndigheder med selvstændige opgaver. Dette gælder fx de videnskabsetiske komiteer og Epidemikommissionen.
 
Om særlige driftsselskaber som Movia gælder det, at spørgsmålet om instruktionsbeføjelse må vurderes ud fra trafikselskabets vedtægter og ud fra formålet med regionsrådets udpegning til driftsselskabets bestyrelse. Hertil kommer det forhold, at alle interesser på området er repræsenteret pågældende hverv.
 
 

Journalnummer
13013044

6.pdf

Bilag

Instruktionsbeføjelse, bilag til FMD, v.8


10. Aktuelle Orienteringer:

Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer:

Journalnummer
14002394.



11. Konferencer mv.:

 



12. Publikationer:

 
21.04.2015: Årets rapporter for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2014. Følgende er udsendt:
Rapporterne offentliggjort på www.Patientoplevelser.dk\lup