Ny national registrerings- og monitoreringsmodel for hjertepakkeforløb

Der vil den 1. juli 2013 nationalt og den 1. maj 2013 regionalt blive indført en ny national registrerings- og monitoreringsmodel på hjerteområdet. Formålet med modellen er at skabe grundlag for en præcis og robust løbende opfølgning på hjerteområdet. Modellen skal primært monitorere overholdelsen af de samlede standardforløbstider. Modellen er en del af en generisk model, som pr. 1. oktober 2012 blev implementeret på kræftområdet, og som også på sigt skal kunne monitorer de maksimale ventetider.

På kræftområdet er der 34 kræftpakker. På hjerteområdet er der 4 hjertepakker, som er følgende:

I Region Hovedstaden har det været drøftet at etablere en regional hjertepakkemonitoreringsmodel. Projektet blev dog sat i bero, da det nationalt blev besluttet at etablere en ny registrerings- og monitoreringsmodel på hjerteområdet.

Danske Regioner har dog løbende foretaget en spørgeskemabaseret monitorering af implementeringen af hjertepakkerne.

Liggende patientbefordring med fly til og fra Bornholm har siden marts 2012 ikke været muligt på grund af påbud fra Arbejdstilsynet i relation til op- og nedbæringen af disse patienter.

Alternativet har været liggende transporter med ambulance og færge. En løsning der både er ressourcekrævende og ikke optimal for hverken patienter eller ledsagende personale.

DAT A/S overtog ruteflyvningen til Bornholm efter Cimber Sterling A/S’ konkurs den 3. maj 2012. Siden har DAT søgt godkendelse i Trafikstyrelsen til installation af bårelejer samt af udstyr i deres ATR flytype.

DAT A/S har nu meddelt meddelt, at de nødvendige tilladelser fra Trafikstyrelsen til at flyve med båretransporter er opnået, og at der er opnået enighed med Falck om, at løsningen lever op til Arbejdstilsynets krav til løsning vedr. op- og nedbæring.

På denne baggrund vil det fra være muligt at genoptage de liggende flytransporter fra den 25. februar 2013.

De tre børne- og ungdomspsykiatriske centre: BUC Bispebjerg, BUC Glostrup og BUC Hillerød er blevet fusioneret (ledelsesmæssigt og administrativt) pr. 1. januar 2013.

Koncerndirektionen har på baggrund af indstilling fra Region Hovedstadens Psykiatri godkendt, at det fremtidige navn til det fusionerede center bliver ”Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden”.

Det er vurderingen, at navnet er en naturlig konsekvens af, at der etableres ét samlet børne- og ungdomspsykiatrisk center i regionen.

Arbejdsmarkedets Feriefond (AFF) har i 2008 gjort krav gældende mod bl.a. Region Hovedstaden vedrørende krav på forældede feriepenge for optjeningsårene 1995 – 2000.

Beløbet er opgjort til 3.798.834 kr.

AFF har tilsvarende rejst krav mod Region MIDT, Region Syddanmark og Odense, Varde og Struer Kommuner samt COOP Danmark.

Sagerne føres i fællesskab, og er opdelt således, at de juridiske spørgsmål er udskilt til behandling i den første retssag, mens spørgsmålet vedrørende opgørelsen af AFFs mulige krav behandles i en senere sag.

Sagen vedr. de juridiske aspekter er primo januar 2013 behandlet i Østre Landsret, hvor Region Hovedstaden sammen med de øvrige regioner og kommuner har gjort gældende:

Østre Landsret afsiger dom den 22. marts 2013 kl. 10.

Alt efter dommens udfald vil Region Hovedstaden i fællesskab med de andre parter overveje muligheden for at anke afgørelsen.

Der vil blive orienteret om domsafsigelsen på næste møde.

Med baggrund i regionsrådsbeslutning den 20. september 2011 indgik Region Hovedstaden og Naturstyrelsen aftale om regionens medfinansiering af projektet ”Gevinster ved investering i byliv og bykvalitet” (GEVIBB) under ledelse af Naturstyrelsen. Projektet havde til formål at beregne udgifter, gevinster og afkast af investeringer i forskellige former for byliv.

Region Hovedstaden har bidraget til projektet med 500.000 kr. Det samlede budget for undersøgelsen var på ca. 2,5 mio. kr., hvoraf ca. 1,5 mio. kr. dækkede en analyse af byområder fordelt i hovedstadsregionen og resten dækkede en tilsvarende analyse i Aarhus-området. Udover Region Hovedstaden medvirkede også Københavns Universitet, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Ringby kommunerne, Aarhus Kommune, Skanderborg Kommune, By & Havn og Kildbjerg Ry A/S.

Projektet blev afsluttet med offentliggørelse af resultaterne den 17. januar 2013 på konferencen ”Byliv, der betaler sig”. I undersøgelsen er der kortlagt ikke mindre end 60.000 ejendomshandler og analyseret, hvordan byrummet omkring dem har påvirket salgsprisen. Undersøgelsen, der er den hidtil mest omfattende af sin art i Danmark, giver dermed byplanlæggere, investorer og politikere et nyt, unikt værktøj til at vurdere byudviklingsprojekters betydning for boligområders værdi. Samlet set viser projektet, at et attraktivt byliv er penge værd.

Undersøgelsen viser eksempelvis, at når der i de kommende år etableres letbane i Ring 3, vil det ikke bare blive lettere at komme rundt, men det vil også få en markant betydning for værdien af de boligområder, som letbanen kører igennem. Boligerne tættest på stationerne kan se frem til en værdiforøgelse, mens de boliger, der ligger langt fra stationerne, men tæt på skinnerne, til gengæld har udsigt til en værdiforringelse.

Rapporterne fra projektet kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside, hvor også slideshows og videoer fra konferencen kan ses:

http://www.naturstyrelsen.dk/Planlaegning/Projekter/byliv_der_betaler_sig/

Elbilfirmaet Better Place har rettet henvendelse til administrationen med muligheden for at deltage i en projektansøgning til EU’s infrastrukturprogram, TEN-T. Projektet er tænkt at bygge videre på et lignende projekt, som blev afsluttet ved udgangen af 2012, og som af EU blev udvalgt til at være et af de ti bedst implementerede infrastrukturprojekter i 2012. Det nye projekt forventes gennemført i perioden september 2013-december 2015, og projektet ønskes gennemført med en række offentlige og private parter fra flere europæiske lande. Better Place forventer deltagelse fra følgende parter:

Malmø Kommune, Københavns Kommune, Hamborg Kommune, Amsterdam Kommune, Region Noorholland (Holland), Better Place i Danmark og Holland, Danmarks Tekniske Universitet, ABB (schweizisk energiselskab), Verbund (Østrig), Henri Tudor (Luxemborg), TML Leuven (Belgien), Logistic Hamburg, Concilius (Tyskland), E.ON (tysk energiselskab), Elia (Belgien) samt E-mobility Austria.

Projektet fokuserer overordnet set på at understøtte udrulningen af elbiler i EU. Der er oplistet en række aktiviteter, som skal gennemføres i projektperioden. Projektets overordnede formål er følgende:

1) At udvikle en handlingsplan for elektrificering af europæiske korridorer og grænseoverskridende områder samt at fremhæve kravene til politiske rammer og borgerne for at fjerne barriererne for elbilernes videre introduktion, samt

2) At etablere en ladeinfrastruktur, som understøtter kørsel i elbil i korridorerne på tværs af landegrænser.

Administrationen vurderer, at deltagelse i projektet er relevant for Region Hovedstadens elbilsatsning af flere årsager. Projektet løber i perioden 2013-15, hvilket svarer nogenlunde til regionens egen elbilsatsning. Region Hovedstaden vil dermed få mulighed for at påvirke udviklingen af korridoren mellem Skåne og Hamborg, som er central for en stor del af trafikken til og fra hovedstadsregionen. Projektet kan således bidrage til regionens målsætning om, at der i 2015 skal være 12.000 elbiler i hovedstadsregionen.

Administrationen har sagt ja til at deltage i projektet. Der forventes afgørelse om tilsagn eller afslag til projektet i september 2013, hvorefter forretningsudvalget vil blive orienteret.

Københavns Lufthavn har etableret CPH Vækstkomite, der har til opgave at identificere ideer og konkrete initiativer, som kan sikre fortsat rutevækst og forbedring af den internationale tilgængelighed. Arbejdet i komiteen vil søge inspiration i initiativer, der har styrket andre knudepunkter i Europa og resten af verden. Komiteen består af både offentlige og private aktører. Medlemmerne af komiteen tæller bl.a. adm. direktør i Udviklingsselskabet By & Havn I/S, Jens Kramer Mikkelsen (formand); Regionsrådsformand, Vibeke Storm Rasmussen; Overborgmester i Københavns Kommune, Frank Jensen; Ordførende i Region Skåne, Pia Kinhult; adm. direktør hos Microsoft, Charlotte Mark og direktør i Københavns Lufthavn, Thomas Woldbye. Komiteen skal mødes to-tre gange om året, første gang i marts 2013.

Regeringen har nedsat otte vækstteams på forskellige områder. Vækstteamet for Sundheds- og velfærdsløsninger har udarbejdet 15 anbefalinger, der blev offentliggjort den 29. januar 2013. Vækstteamet bestod af:

Vækstteamet blev sekretariatsbetjent af Erhvervs- og vækstministeriet, Økonomi- og indenrigsministeriet, Sundhedsministeriet og Uddannelsesministeriet.

Vækstteamets anbefalinger og forslag til konkrete initiativer falder inden for fire hovedområder, nemlig:

Regeringen med Erhvervs- og vækstministeriet i spidsen vil på baggrund af anbefalingerne og input fra blandt andre regionerne udarbejde en vækstplan, som forventes offentliggjort i april måned 2013.

I Kommunekontaktrådet Hovedstaden og Region Hovedstadens fælles klimastrategi er det en strategisk satsning, at der inden 2015 udarbejdes en fælles vision for et fossilfrit og effektivt fælles energi- og transportsystem.

Regionsrådet tiltrådte på deres møde den 11. december 2012 et konkret projekt- og finansieringsforslag for omstilling af energisystemet. I finansieringsforslaget fremgår en fordeling på 1/3 fra staten, 1/3 fra Region Hovedstaden, 1/6 fra kommuner og 1/6 fra forsyningsselskaber. Projektet forventes at kunne igangsættes, når der er modtaget tilsagn om tilskud fra den statslige pulje.

Region Hovedstaden og Kommunekontaktrådet Hovedstaden har i fællesskab den 20. december fremsendt ansøgning til Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard om støtte til projektet fra ministeriets pulje til strategisk energiplanlægning.

Svarbrev fra Martin Lidegaard af 21. jan. 2013 angiver, at ansøgning til ministeriets pulje til strategisk energiplanlægning først modtages fra marts 2013, og at hovedstadsregionen ikke vil kunne indgå som forgangsregion i forhold til tildeling af midler fra puljen.

Region Hovedstaden vil til marts ansøge Klima-, Energi- og Bygningsministeriets pulje til strategisk energiplanlægning, når den officielle frist for ansøgningen påbegyndes.

Vedlagt er svarbrev fra Martin Lidegaard.

På regionsrådsmødet den 5. februar blev der under punkt 5 "Støtte til VM i badminton 2014" spurgt til, hvorfra indtægten på 3 mio. kr. til Region Hovedstaden stammer fra.

Det kan oplyses, at de nævnte udgifter og indtægter er for begivenheden VM i Badminton. Der er således ikke tale om en indtægt for Region Hovedstaden, men det beløb Region Hovedstaden bidrager med til VM i badminton 2014.

På regionsrådsmødet den 5. februar 2013 blev der under pkt. 6 ”International markedsføring af Hovedstadsregionen – delegation til messe i Cannes for regioner og byggebranchen” spurgt til om det digitale erhvervskort er tilgængeligt for synshandicappede. Københavns Kommune har hovedansvaret for udviklingen af kortet, og herfra oplyses det, at man har fokuseret på at gøre kortet så brugervenligt som muligt, men at det ikke er særligt indrettet til synshandikappede. Det oplyses ligeledes, at man pt. ikke har planer om en sådan indretning af kortet. Erhvervskortet vil blive tilgængeligt for borgere via Internettet, og målgruppen er potentielle danske og udenlandske investorer. Endvidere blev der spurgt om den generelle tilgængelighed for synshandikappede under messen. MIPIM-messen er i høj grad baseret på visuelle indtryk, og selve Cannes by er afspærret flere steder. Der er således ikke taget særlige hensyn til handicappede.

Regionsrådet behandlede på sit møde den 5. februar 2013 sagen om UCC’s lukning af uddannelsessteder i Storkøbenhavn.

I forlængelse af drøftelserne er ønsket en afklaring af, hvorvidt 87,3 pct. eller 81,2 pct. får en uddannelse og i denne forbindelse er ønsket definitioner på ungdomsuddannelser hhv. kompetencegivende uddannelser.

Begge procentsatser vedrører unges gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Ungdomsuddannelse består i det ordinære uddannelsessystem af de gymnasiale uddannelser og af erhvervsskoleuddannelserne – de gymnasiale uddannelser er kompetencegivende i forhold til de videregående uddannelser. Både erhvervsskoleuddannelserne og de videregående uddannelser er derimod erhvervskompetencegivende uddannelser.

Den nationale målsætning er, at 95 % af 2015-ungdomsårgangen skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. For at følge udviklingen har staten udviklet en såkaldt profilmodel. I profilmodellen fremskrives, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne sig, såfremt uddannelsessystemet og de unges uddannelsesadfærd i fremskrivningsperioden er ligesom det år, hvor de unge går i 9. klasse. Ifølge denne profilmodel ville med udgangspunkt i 2009 87,3 pct få mindst en ungdomsuddannelse 25 år efter 9. klasse. Der har været en del kritik af denne model, fordi den først måler ved 40-års alderen.

Eftersom Region Hovedstaden har fokus på at sikre, at de unge hurtigst muligt gennemfører en ungdomsuddannelse, anvendes en anden opgørelse. Ifølge denne opgørelse var der 18,8 pct. af alle unge mellem 18 og 22 år i 2011 i Region Hovedstaden, der ikke var i gang med eller havde gennemført en ungdomsuddannelse. De resterende 81,2 pct. er omvendt i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse.

Der er således tale om to forskellige opgørelser, der ikke kan sammenlignes.

Danske Regioners bestyrelse var i 2012 på studietur i Singapore. Studieturen bestod af to delegationsbesøg - seks bestyrelsesmedlemmer var afsted i februar og andre ni i november.

Formålet med studieturen var at opnå et indblik i aktuelle udviklingstræk i sundhedsvæsenet i Singapore samt i styring og planlægning af den kollektive trafik. Det var et særskilt formål at besøge et nybygget offentligt hospital i Singapore for at indhente inspiration til regionernes kvalitetsfondsbyggerier. Desuden skulle studieturen give et indblik i Singapores strategier og indsats i forhold til sundheds-IT, sundhedsforskning, sundhedsuddannelser samt sundhedsinnovation og erhvervssamarbejde.

Der er udarbejdet en rapport om studieturen med læringspunkter fra turen, en kort præsentation af de enkelte organisationer og institutioner samt et resume af hovedbudskaber fra oplæg og drøftelser i forbindelse med de enkelte besøg. Rapporten er vedlagt.

Regionen følger løbende udviklingen i omvisiteringer af patienter til private udbydere, som følge af lovgivningen vedr. udvidet frit sygehusvalg.

I vedlagte notat opgøres udviklingen i antallet af omvisiteringer pr. måned, og fordelingen på forskellige ydelsesgrupper. Desuden findes en opgørelse af, fra hvilke hospitaler patienterne er omvisiteret og en opgørelse over, hvilke private hospitaler, der er de oftest anvendte. Opgørelserne er på antal og viser ikke den økonomiske fordeling.

I 2011 anvendte Region Hovedstaden 179 mio. kr. på udvidet frit sygehusvalg.

Antallet af omvisiteringer på baggrund af det udvidede frie sygehusvalg er steget fra 2011 til 2012. Udgiften forbundet med disse omvisiteringer er dog faldet i samme periode. Årsagen hertil er, at stigningen i omvisiteringerne kan forklares med stigningen i omvisiterede MR-skanninger fra 2011 til 2012, og der er vedrørende MR-skanningerne gennem regionens udbud opnået ganske favorable priser.

I december måned 2012 har der været 1.482 omvisiteringer til private hospitaler, 53 % er omvisiteret efter reglerne om udvidet frit valg og 47 % er omvisiteret inden for rammerne af de udbudsaftaler, regionen har med en række private udbydere.

85 % af omvisiteringerne finder sted inden for områderne radiologiske procedurer (MR-skanninger), øjenoperationer (grå stær), operationer på nervesystemet, ”uden kode” og operationer på fordøjelsesorganer og milt.

På baggrund af beslutning i regionsrådet den 14. december 2010 vil regionsrådet løbende blive orienteret om administrative indberetninger af informationer til statslige myndigheder, Danske Regioner mv. og besvarelser af henvendelser fra andre politikere.

Dette sker via mail umiddelbart efter, at de er indsendt til henholdsvis den rekvirerende myndighed, Danske Regioner eller politikere, og de indsendte informationer lægges herefter på Politikerportalen i kronologisk rækkefølge.

Der har siden sidste møde i forretningsudvalget været følgende underretninger:

Vækstforum Hovedstaden afholder sit møde den 26. februar 2013. På dagsordenen er den kommende EU-strukturfondsperiode (2014-2020) og de nye regionale vækstpartnerskabsaftaler med regeringen. En række bevillingssager bliver ligeledes behandlet samt et forslag om at tilskud og resultatkontrakterne for Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity forlænges med et år.

Dagsorden kan findes på www.regionh.dk/vaekstforum

Sundhedskoordinationsudvalget holdt møde den 8. februar 2013. Konklusioner fra mødet foreligger endnu ikke, men lægges på hjemmesiden, når de er godkendt. Næste møde i sundhedskoordinationsudvalget er den 19. marts 2013.

Der har ikke været afholdt møde i Kommunekontaktudvalget siden sidste møde i forretningsudvalget.

På mødet i Øresundskomiteens forretningsudvalg den 6. december 2012 blev det bl.a godkendt, at Øresundskomiteens sekretariat kan udarbejde en ansøgning til et Interreg-projekt omhandlende grænsehindringer. Endvidere drøftede man, hvordan man kan styrke samarbejdet mellem universiteterne i Øresundsregionen. Den 23. januar 2013 afholdt Øresundskomiteen sin nytårskur på den svenske ambassade i København. Næste møde i Øresundskomiteens forretningsudvalg er den 20. marts 2013.

Movias bestyrelse afholdt møde den 17. januar 2013.

Bestyrelsesprotokollen for mødets åbne punkter er udsendt til orientering.

Regionsrådsformanden overrakte den 6. februar som formand for STRING-samarbejdet Minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen Book of Ideas - 175 ideer til udviklingen af den fremtidige Femern Bælt region. De 175 ideer er udviklet under ”Fehmarnbelt Days 2012” i Hamburg og Lübeck og skal komme med bud på, hvordan den nye faste forbindelse kan skabe vækst i regionen både i etableringsfasen, men også når den er færdig i 2021. Se nærmere via følgende link: http://stringnetwork.org/media/38309/175_ideas.pdf

Det næste store arrangement i STRING-samarbejdet er det politiske forum, som afholdes den 11. marts i København. Emner til drøftelse vil bl.a. være status på infrastrukturtiltag i STRING-regionen, Grøn vækst strategien samt Fehmarnbelt Days 2014. Det politiske møde efterfølges af Green STRING Corridors midtvejskonference, som omhandler bæredygtighed og transport i korridoren mellem Øresund og Hamborg.

Næste møde i Den Skandinaviske Arena er planlagt afholdt den 21. marts 2013 i Stockholm. Efter mødet har formanden Pia Kinhult, Region Skåne inviteret til ”politikermingel”. Der vil blive inviteret politikere fra de tre nordiske lande til en mere uformel drøftelse af mulighederne for at realisere et fælles skandinavisk højhastighedstogsystem.

Transportministeren har nedsat en politisk kontaktgruppe, som skal følge og drøfte de kommende analyser om en Kattegatforbindelse. Af regeringsgrundlaget fremgår det, at regeringen vil fortsætte undersøgelserne af en Kattegatforbindelse. Regionsrådsformanden er derfor sammen med de øvrige regionsformænd, formændene for Kommunekontaktrådene samt formand for Kattegatkomitéen Jens Kampmann inviteret til at deltage i en politisk kontaktgruppe. Kontaktgruppen havde opstartsmøde den 20. februar 2013. I tilknytning til kontaktgruppen oprettes en arbejdsgruppe for embedsmænd, hvor spørgsmål af mere teknisk karakter kan drøftes. Administrationen deltager i gruppen.