BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Transport- og bygningsministeren fremsatte den 13. januar 2016 forslag til anlægslov for Hovedstadens Letbane. Ved fremsættelsen af lovforslaget var det forventningen, at anlægsloven ville træde i kraf den 1. april 2016. Imidlertid har 3. og sidste behandling af lovforslaget været udsat på grund af drøftelser i Folketingets transport- og bygningsudvalg om bl.a. anlægsøkonomien i projektet på baggrund af statsrevisorernes kritik af anlægsøkonomien i Aarhus Letbane, herunder spørgsmålet om korrektionsreservens størrelse i anlægsprojekter med statslig deltagelse.
På et møde den 12. maj 2016 i forligskredsen bag forliget om "En grøn transportpolitik" af 29. januar 2009 er regeringen (Venstre) og partierne Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti blevet enige om, at der er behov for at tilpasse rammerne for statens deltagelse i letbaneprojektet i Ring 3. Forligskredsens aftale fremgår af bilag 1.
POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 17. maj 2016:
Anbefalet
Lise Müller (F) deltog ikke i sagens behandling.
SAGSFREMSTILLING
Transport- og bygningsministeren har i forbindelse med et møde i forligskredsen den 12. maj 2016 om Aarhus Letbane og Letbanen i Ring 3 foreslået en ny styringsmodel for Hovedstadens Letbane. Forslaget er bl.a. foranlediget af kritik fra statsrevisorerne af økonomistyringen i letbaneprojektet i Aarhus.
Den foreslåede model indebærer bl.a., at korrektionsreserven for kommuner og region sættes til 30 % ligesom for statens vedkommende. Aftale mellem forligspartierne er vedlagt som bilag 1.
I projekterings- og selskabsloven for Hovedstadens Letbane er det forudsat, at ejerne hver især beslutter, hvilken korrektionsreserve de vil afsætte. Korrektionsreserven skal dække projektusikkerheder omkring priser og mængder samt give anlægsmyndigheden muligheder for omprioritering for at kunne overholde anlægsbudgettet. Staten har i overensstemmelse med de statslige principper for ny anlægsbudgettering afsat 30 % af sin andel som korrektionsreserve, mens Region Hovedstaden og de elleve ejerkommuner i Hovedstadens Letbane I/S har afsat 15 % af deres respektive andele, svarende til sædvanlig praksis ved anlægsbudgettering i kommuner og region. Det har været forudsat, at kommunerne og regionen i reserven kunne indarbejde et forventet besparelsesmål på 3 % på anlægsudgiften, således at korrektionsreserven for kommuner og region herefter udgjorde 11,5 % af basisanlægsbudgettet. Denne forudsætning kan imidlertid ikke opretholdes, hvis region og kommuner skal afsætte korrektionsreserver på samme niveau som staten. Det bemærkes herved, at den enkelte interessent, uanset størrelsen på den afsatte korrektionsreserve, hæfter for selskabets gæld med sin forholdsmæssige ejerandel.
Finansiering af yderligere reserve
En forhøjelse af korrektionsreserven for ejerkommunerne og regionen svarende til det statslige niveau til 30 %, vil indebære, at der for regionens vedkommende skal afsættes yderligere 164,7 mio. kr. (i p/l-niveau 2013). Det forudsættes, at den yderligere reserve kan følge den i øvrigt gældende betalingsplan for regionens finansiering af anlægsudgifterne i letbaneselskabet. Det indebærer, at 15 % heraf, svarende til 25 mio. kr. indbetales som et engangsindskud i 2019, mens restbeløbet på 140 mio. kr. finansieres ved låneoptagelse over 40 år. Regionens årlige ydelse på lånet vil udgøre 8 mio. kr. fra 2020 og fremefter. Lån til finansiering af letbanen optages af Hovedstadens Letbane I/S. I det omfang lån til finansiering af korrektionsreserver ikke anvendes til anlægsudgifter, tilbagebetales uforbrugte beløb til interessenterne. Træk på reserverne forudsætter ifølge principaftalen mellem parterne forudgående forelæggelse for ejerne.
Det bemærkes, at der i selskabets betalingsplan hidtil har været regnet med et renteniveau for låneoptagelse på 4,63 %, hvilket er noget over det aktuelle renteniveau for 40-årige lån.
Ny ekstern granskning
Det fremgår af aftalen i forligskredsen, at der i statsligt regi iværksættes en granskning af projektet med udgangspunkt i reglerne om Ny anlægsbudgettering for statslige anlægsprojekter. Det bemærkes, at de hidtidige eksterne granskninger af projektet og dets anlægsbudget ikke har haft bemærkninger til anlægsbudgettet og dets reserver.
Bestyrelsens sammensætning
Transport- og bygningsministeren foreslår, at bestyrelsens medlemstal på 7 udvides til 9, så staten får 5 repræsentanter og regionen og kommunerne hver 2. Regionens repræsentation i bestyrelsen ændres ikke.
Den videre proces
Transport- og bygningsministeren har indkaldt regionen og kommunerne til møde tirsdag morgen den 17. maj, hvor ministeriet fremlægger et forslag til allonge til parternes principaftale om etablering af letbanen i Ring 3. Allongen vil i overensstemmelse med forligskredsens aftale indeholde bestemmelser om udvidelse af bestyrelsens medlemstal, om en supplerende statslig gransknng af projektet og om udvidelse af kommunernes og regionens korrektionsreserver til samme niveau som statens korrektionsreserve. Allongen forventes omdelt til forretningsudvalgets og regionsrådets ekstraordinære møde samme dag.
Lovforslaget forventes vedtaget i indeværende folketingssamling, men transport- og bygningsministeren bemyndiges til at sætte loven i kraft ved en bekendtgørelse, når regionen og kommunerne har tiltrådt allongen. Det foreslås derfor, at regionsrådsformanden bemyndiges til at tiltræde allongen på regionens vegne og til at aftale de fornødne afledte ændringer af vedtægterne for Hovedstadens Letbane I/S om bestyrelsens sammensætning mv.
KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen er en forudsætning for, at anlægsloven kan vedtages i indeværende folketingssamling. Såfremt regionsrådet ikke tiltræder indstillingen må det forudses, at loven ikke kan vedtages i denne samling og at udbud af anlægsopgaven som følge heraf udskydes, indtil lovforslagets videre behandling er afklaret.
En tilrædelse af indstillingen vil indebære indbetaling af et yderligere kontant indskud på 25 mio. kr. i 2019 til letbaneselskabet. Det indebærer imidlertid ikke en tilsvarende begrænsning af råderummet på det regionale udviklingsområde, idet det forudsættes, at udgiften som for det øvrige kontante indskuds vedkommende kan finansieres ved et internt lån af kassen til det regionale udviklingsområde. Råderummet begrænses med 1,3 mio kr. årligt i renter og afdrag på det interne lån.
Fra 2020 og fremefter indebærer indstillingen, at der på det regionale udviklingsområde skal afholdes 1,3 mio. kr i renter og afdrag på det interne lån og 8,3 mio. kr. til lånet optaget af letbaneselskabet, hvorfor råderummet på det regionale udviklingsområde begrænses med 9,6 mio. kr. årligt fra 2020. Tilpasning af det samlede budget inden for det regionale udviklingsområdes udgiftsramme i forhold hertil må foretages i forbindelse med budgetlægningen for 2017 - 2020.
I det omfang korrektionsreserven ikke kommer til anvendelse vil uforbrugte beløb blive betalt tilbage til regionen og tilført det regionale udviklingsområdes udgiftsramme.
RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.
BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
På grund af regionens kasseopdelte økonomi skal forhøjelsen af korrektionsreserven med 164,7 mio. kr. finansieres af det regionale udviklingsområde.
Under forudsætning af at indskuddet af den forhøjede korrektionsreserve følger den almindelige betalingsplan for regionens anlægsfinansiering af letbanen vil 15 pct., svarende til 25 mio. kr., skulle indbetales til Hovedstadens Letbane I/S som engangsindskud i 2019, mens de resterende 139,7 mio. kr. finansieres over 40 år, svarende til 8,3 mio. kr. om året.
Med hensyn til engangsindskuddet har Økonomi- og Indenrigsministeriet tidligere givet accept til, at finansieringen bliver foretaget ved, at det regionale udviklingsområde modtager et internt lån fra regionens kasse, som forrentes og afdrages over 40 år, svarende til investeringens levetid. Denne accept er givet på baggrund af regionens oprindelige indskud til anlæg af letbanen, som det var fastsat i principaftalen. Under forudsætning af en lignende accept vedrørende den forhøjede korrektionsreserve vil det regionale udviklingsområde skulle afholde en udgift til forrentning og afdrag på det interne lån på 1,3 mio. kr. årligt.
Den samlede bevillingstekniske konsekvens for det regionale udviklingsområde vil således være en merudgift på 9,6 mio. kr. om året i 2020-2059 som følge af forhøjelsen af korrektionsreserven til 30 pct. af basisanlægsbudgettet.
KOMMUNIKATION
Der udarbejdes pressemateriale om sagen.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges for forretningsudvalget på ekstraordinært møde den 17. maj og for regionsrådet på ekstraordinært møde samme dag.
DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj
JOURNALNUMMER
15000197.