Kassekreditreglen fremgår af § 8 i lånebekendtgørelsen for regionerne. Region Hovedstaden har med udgangen 2016 efterlevet statens krav til de kommunale enheders likviditet med hensyn til kassekreditreglen. Reglen foreskriver, at den gennemsnitlige kassebeholdning skal være positiv. Til orientering er vedlagt notat som gennemgår opgørelsen af kassekreditreglen for 1. kvartal 2016.

 

I budgetloven forudsættes det, at den gennemsnitlige likviditet mindst skal være på 1000 kr. pr. indbyggere svarende til en gennemsnitlig likviditet på 1.786 mio. kr. Denne forudsætning er ligeledes opfyldt.

 

Den gennemsnitlige kassebeholdning blev efter kassekreditreglen ultimo juni 2016 på 3.600 mio. kr. mod forudsat 3.353 mio. kr. i det vedtagende budget 2016. En forbedring af den budgetterede gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen på 247 mio. kr.

 

Kassebeholdningen ultimo juni 2016 var beregnet til 1.804 mio. kr. ud fra det vedtagne budget for 2016 baseret på økonomiaftalens forudsætninger. Kassebeholdningen udgør i juni 2016 1.812 mio. kr. eller 8 mio. kr. højere end forudsat i budgettet.

 

Den næste vurdering af likviditeten foretages i forbindelse med 3. økonomirapport 2016 samt i forbindelse med afrapportering af kassekreditreglen for 3. kvartal 2016.

 

Regionen følger løbende udviklingen i omvisiteringer af patienter til private udbydere, som følge af lovgivningen vedr. udvidet frit sygehusvalg.

 

I vedlagte notat opgøres udviklingen i antallet af omvisiteringer pr. måned, og fordelingen på forskellige ydelsesgrupper. Desuden findes en opgørelse af, fra hvilke hospitaler patienterne er omvisiteret og en opgørelse over, hvilke private hospitaler, der er de oftest anvendte. Opgørelserne er på antal og viser ikke den økonomiske fordeling.

 

I maj måned 2016 har der været 2.209 omvisiteringer til private hospitaler, 19 % er omvisiteret efter reglerne om udvidet frit valg og 81 % er omvisiteret inden for rammerne af de udbudsaftaler, regionen har med en række private udbydere.

 

91 % af omvisiteringerne finder sted inden for områderne Radiologiske procedurer (MR-skanninger mv.), uden kode, øjenoperationer (grå stær mv.), operationer på øre, næse og hals, operationer på læber, tænder.., operationer på nervesystemet, operationer på urinveje, og operation på fordøjelsesorganer og milt.

 

Regionen er forpligtet til at give patienten et tilbud om udredning inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt.

 

I vedlagte bilag opgøres udviklingen i andelen af patientforløb udredt indenfor 30 dage. Desuden fremgår udviklingen i antal forløb udredt inden for 30 dage.

 

Bilaget viser bl.a., at andelen af patientforløb udredt inden for 30 dage i somatikken i maj 2016 var ca. 59 %, mens andelen udredt inden for 30 dage i psykiatrien i maj 2016 ligger på ca. 73 %.

 

Det er ikke muligt at opgøre, hvor mange patienter der har fået et tilbud om udredning som udredningsretten foreskriver, men alene at opgøre andelen som blev udredt. Det er ligeledes heller ikke muligt at opgøre, hvor stor en andel som ikke er udredt inden for 30 dage, af faglige årsager eller i henhold til patientens frie valg.

 

Der pågår nationalt et arbejde med henblik på at monitorere på om udredningsretten er overholdt i henhold til loven.

 

Der pågår derudover forsat et arbejde med henblik på at forbedre registreringen og datakompletheden. Dette omfatter systematiske opfølgningslister til hospitalernes afdelinger. Data skal derfor tolkes med varsomhed.

Regionsrådet godkendte på mødet den 16. december 2014 at Hvidovre Hospital udvidede samarbejdet med Mnazi Mmoja Hospital på Zanzibar i Tanzania fra det daværende samarbejde indenfor fysioterapi til også at omfatte følgende initiativer:

- Bidrag til at reducere kvinders dødelighed og sygelighed i forbindelse med graviditet og fødsel samt reducere børnedødeligheden under fødsel og fødselstraumer på Zanzibar 2015-2016.

- Hospitals management i form af bl.a. planlægning, budgetstyring, human resource og monitorering - forbedre "value for money" 2015-2016.

 

Indsatsen på de to områder har af forskellige årsager ikke haft den nødvendige fremdrift, og et besøg på Zanzibar i februar 2016 bragte ikke vished for at Mnazi Mmoja Hospital fremadrettet ville være indstillet på at deltage mere aktivt på de to indsatsområder. På den baggrund er det i enighed med den danske ambassade i Tanzania besluttet at indstille denne del af samarbejdet, hvilket den danske ambassadør har meddelt Zanzibars Ministry of Health den 12. maj 2016.

 

Der var fra den danske ambassade/Danida afsat 2.250.000 kr. til formålet. Der er afholdt ca. 91.000 kr., som fortrinsvis er anvendt til løn-, rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med udarbejdelsen af en rapport med vurderinger af og anbefalinger til Mnazi Mmoja Hospitals managementsystemer. Udgiften dækkes af den danske ambassade.

 

Regionsrådet godkendte i samme sag en forlængelse frem til 2018 af samarbejdet om at styrke fysioterapeutiske ydelser på Mnazi Mmoja Hospital og fysioterapiuddannelsen på College of Health Science. Dette samarbejdsprojekt fortsætter uændret og berøres ikke af beslutningen om at stoppe samarbejdet på de øvrige områder.

Siden 1. juni 2015 har det været Region Hovedstadens praksis at anke afgørelser fra Patienterstatningen, såfremt det er administrationens vurdering, at de er forkerte af juridiske eller lægefaglige grunde.

 

Administrationen har til dato anket 32 afgørelser fra Patienterstatningen, men regionens hospitaler har anket 12 afgørelser.

De ændrede afgørelser har betydet en reduktion af regionens erstatningspligt på 4.270.371 kr. Til sammenligning udbetalte Region Hovedstaden i 2015 201 mio. kr. i patienterstatninger.

 

Se vedhæftede notat for uddybelse af status.

København Kommunes Vejnavnenævn har på deres møde d. 20. juni 2016 behandlet Region Hovedstadens høringssvar vedrørende nye vejnavne og supplerende adresser til Bispebjerg Hospital og Rigshospitalet.

 

I forhold til Bispebjerg Hospital fandt Vejnavnenævnet ikke, at der i høringsprocessen var fremkommet oplysninger, der ændre det oprindelige forslag og nævnet fastholder derfor indstillingen om, at ændre navngivningen af 4 veje på Bispebjerg Hospital til:

Navngivningen af Esther Ammundsens Vej dækker kun, den del af vejforløbet, der på nuværende tidspunkt ligger fast, hvorfor en beslutning om evt. navngivning af vejforløbet ved Ny Psykiatri Bispebjerg afventer afklaring af den kommende trafikløsning.

 

Region Hovedstadens ønske om, at fastsætte unikke husnumre for hele området, vil i følge svaret fra nævnet ikke fremme orienteringen på området, ligesom det ikke vil være i overensstemmelse med adressereglerne. Københavns Kommune vil imidlertid, så vidt muligt søge, at imødekomme hospitalets ønsker om unikke husnumre efter en nærmere dialog med hospitalet.

 

I forhold til Rigshospitalet besluttede Vejnavnenævnet ligeledes, at fastholde indstilling om, at ændre navngivningen af to veje til:

Den endelig beslutning om vejnavnene på Bispebjerg Hospital og Rigshospitalet, træffes af Teknik- og Miljøudvalget på et møde den 19. september 2016.

 

Alle høringsparter vil modtage en afgørelse, når Miljø- og Teknikudvalget har truffet den endelige afgørelse inklusiv en begrundelse herfor, samt oplysning om, hvornår de nye vejnavne træder i kraft. Herefter vil kommunen gerne i dialog med hospitalernes administration med henblik på, at finde den bedst mulige model for husnummerering.

 

Der er mulighed for at få foretræde for Teknik- og Miljøudvalget, med det formål, at få belyst synspunkter eller få supplerende faktuelle oplysninger i en sag.

 

Bispebjerg Hospital vil benytte sig af muligheden for fortræde for Teknik- og Miljøudvalget den 19. september 2016.

 

Kommunens svar vedlægges som bilag.

Regionsrådet godkendte i marts 2014, at Glostrup Hospital opsagde en varmeforsyningsaftale med E.ON og overgik til varmeforsyning fra Glostrup Fjernvarme. Godkendelsen indebar, at det eksisterende kraftvarmeanlæg, som E.ON ejede, blev revet ned for at give plads til et nyt køle- og nødstrømsanlæg. Da anlægget ikke på det tidspunkt var fuldt afskrevet, fik E.ON godtgjort den ikke afskrevne del af anlægget med 8,8 mio. kr.

I forbindelse med opgørelse af anlæggets restværdi gennemgik hospitalet E.ON’s afregninger for varmeleverancerne fra kraftvarmeanlægget. Hospitalet mente her at kunne konstatere, at E.ON havde opkrævet for meget i varmebidrag mv. Regionsrådet godkendte, at der blev klaget til Energitilsynet over, at der var opkrævet betaling i strid med den indgåede prisaftale. Herudover blev der klaget over

Da en varmeforsyningsvirksomhed efter loven ikke må tage højere priser end de faktiske udgifter kan berettige, forelå der efter hospitalets opfattelse en ”overdækning” i varmeforsyningslovens forstand.

Energitilsynet har afvist klagen, bortset fra klagen over for høje omkostninger til administration. Her afventer tilsynets stillingtagen færdigbehandling af en tidligere klage fra hospitalet om samme spørgsmål.

For så vidt angår de øvrige klagepunkter oplyser tilsynet, at spørgsmål om afregning i strid med prisbestemmelser i en nu ophørt leveranceaftale ikke er et anliggende for tilsynet, men for de civile domstole.

 

Herudover har tilsynet fundet, at hospitalet ikke har fremlagt oplysninger, som giver tilsynet grund til at antage, at EON har opkrævet drifts- og vedligeholdelsesomkostninger i strid med lovens princip om faktisk omkostningsdækning.

Spørgsmålet om naturgasprisen er et væsentligt element i klagen. Her mener tilsynet ikke, at hospitalet har godtgjort, at E.ON’s pris for naturgas ligger over markedsprisen, når der tages hensyn til distribution og afgifter. Tilsynet har henvist til, at der i 2009 i en anden klagesag ikke var fundet anledning til at sætte spørgsmålstegn ved den koncerninterne handelspris for E.ON’s naturgaspris. Det bemærkes herved, at hospitalet ikke har haft adgang til E.ON’s prisafregning i den koncerninterne handel med naturgas af konkurrencemæssige grunde. Endelig mener tilsynet, at hospitalets opgørelse for året 2007 er behæftet med fejl, hvorfor tilsynet ikke finder anledning til at kontrollere forholdene for de efterfølgende år.

 

Energitilsynet oplyser imidlertid i sin afgørelse, at tilsynet forud for klagen fra hospitalet i 2013 havde truffet afgørelse i en tilsynssag vedr. E.ON og i den forbindelse havde opgjort en overdækning for forskellige af de anlæg, som E.ON driver i Danmark. For Glostrup Hospitals vedkommende var overdækningen opgjort til 7,5 mio. kr. Overdækningen skyldtes ifølge tilsynet, at de aftalte priser har været højere end de nødvendige omkostninger. Hospitalet har ikke tidligere været informeret om denne afgørelse. Den tidligere afgørelse indgår derfor i grundlaget for Energitilsynets afgørelse i klagesagen. Tilsynet har på denne baggrund i sin behandling af hospitalets aktuelle klage alene taget stilling til, om E.ON har opkrævet mere til drift og vedligeholdelse og naturgaskøb end varmeforsyningsloven kan begrunde.

 

Energitilsynet pålagde i den tidligere afgørelse E.ON at godtgøre Glostrup Hospital for overdækningen i forbindelse med afregningen for varmeregnskabsåret 2013. Hospitalet har imidlertid i sit regnskab for 2014 kun kunnet konstatere modtagelse af 2,4 mio. kr. retur. Med tilsynets afgørelse fra 2013 om overdækning på 7,5 mio. kr. har hospitalet fået bekræftet sin opfattelse af, at E.ON’s prisberegninger ikke i alle tilfælde har været i overensstemmelse med varmeforsyningsloven. Energitilsynets afgørelse er derfor indbragt for Energiklagenævnet.

 

Hospitalet har samtidig bedt E.ON om at indbetale det resterende overdækningsbeløb på 5,1 mio. kr. fra Energitilsynets afgørelse om overdækning eller fremsende dokumentation for at beløbet er betalt i 2014.

Dansk Byggeri indgav som bekendt i juli 2015 med afsæt i en konkret udbudsforretning på Herlev Hospital en klage af principiel karakter for Klagenævnet for Udbud overfor Region Hovedstadens kontraktbestemmelser vedrørende regionens løn- og ansættelsesvilkår og CSR-bestemmelser. Klagen vedrørte kædeansvarsproblematikken, som Dansk Byggeri fandt uoverensstemmende med EU´s proportionalitetsprincip, ligesom Dansk Byggeri fandt regionens CSR-bestemmelser uforenelige med såvel EU-direktivets bestemmelser om gennemsigtighed og proportionalitet.

 

Klagenævnet for Udbud har den 2. august 2016 afsagt en kendelse, som på samtlige påstande frifinder regionen. Dansk Byggeri har 8 uger til at indbringe afgørelsen for domstolene. Sker dette ikke, er afgørelsen endelig. Indbringes sagen for domstolene vil Regionsrådet bliver orienteret herom.

Justitsministeriet nedsatte i 2013 et udvalg om offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblowerordninger. Udvalget afgav betænkning i april 2015.

 

Justitsministeriet har som opfølgning på betænkningen udsendt et såkaldt "hyrdebrev" til bl.a. Danske Regioner om ministeriets tiltag som følge af betænkningens forslag. Regionen har modtaget hyrdebrevet den 15. juni fra Danske Regioner. Hyrdebrevet vedlægges til orientering.

 

Ministeriet vil iværksætte en løbende indsats med information om offentligt ansattes ytringsfrihed. Det er ministeriets opfattelse, at det er en grundlæggende forudsætning for, at offentligt ansatte benytter deres adgang til at deltage i den offentlige debat, at "både ansatte og ledere er klar over omfanget af de ansattes ret til at ytre sig, og at de ansatte kan se en klar sammenhæng mellem ord og handling på arbejdspladsen." Ministeriet vil derfor genudsende sin gamle vejledning fra 2006 om offentligt ansattes ytringsfrihed, men med et nyt afsnit om de ansattes "meddeleret", dvs retten til at meddele sig både internt og eksternt om kritisable eller ulovlige forhold.

 

Ministeriet opfordrer til, at der lokalt tages initiativ til information om reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed, fx ved

 

- afholdelse af lokale informationsmøder

- omtale af reglerne i introduktionsmateriale til nyansatte

- udpegning af kontaktpersoner, som ledere og ansatte på en arbejdsplads kan kontakte ved tvivl om reglerne i konkrete situationer

- fokus på at skabe gode rammer for en åbenhedskultur

 

Som det fremgår af sagen om åbenhedspolitikken andetsteds på dagsordenen, så indgår nogle af disse elementer i den planlagte videre proces mod vedtagelsen af en åbenhedspolitik for regionen. Forslaget om udpegning af kontaktpersoner vil indgå i processen.

 

Hyrdebrevet omtaler også betænkningens afsnit om whistleblowerordninger. Det er her ministeriets opfattelse, at der ikke er grundlag for generelt at indføre whistleblowerordninger i den offentlige sektor, men at det må bero på en konkret vurdering hos den enkelte myndighed. Betænkningen indeholder nogle generelle retningslinjer for tilrettelæggelse og administration af en whistleblowerordning. Det er umiddelbart administrationens vurdering, at regionens whistlebloweordning, som trådte i kraft fra årsskiftet 2015/16, lever op til disse retningslinjer. Det fremgår af mødesagen fra oktober 2014, hvor regionsrådet besluttede at etablere ordningen, at det anbefales, at den evalueres, når den har været i funktion i to år. Betænkningens retningslinjer kan derfor indgå i evalueringen af ordningen.

Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer:

Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget orientering om følgende administrative indberetninger til øvrige myndigheder: