Anbefales, idet forretningsudvalget indstiller, at de tre udvalg, hvortil der er søgt dispensation til oprettelse af stående udvalg, igangsættes pr. 1. juli 2012 som § 17. stk. 4 udvalg, med de kommissorier der fremgår af sagsfremstillingen og med vederlæggelse som hidtil. Udvalgene arbejder frem til evt. meddelelse af dispensation fra Økonomi- og Indenrigsministeriet efter gældende lovgivning. Bent Larsen (V) indstilles som medlem af Miljø og grøn vækstudvalget, Nina Berrig (C) som medlem af Psykiatriudvalget og Kenneth Kristensen Berth (O) som medlem af Kvalitetsudvalget.

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Der planlægges udsendt pressemeddelelse om nedsættelsen af udvalgene og de berørte hospitaler mv. vil blive informeret.

Baggrund

Økonomi- og indenrigsministeren har fremsat lovforslag, der – hvis det vedtages ved 3. behandling den 12. juni 2012 - giver hjemmel til, at regioner kan søge dispensation til nedsættelse af stående udvalg. Indtil nu har regionsrådene, udover forretningsudvalget, kun kunnet nedsætte særlige midlertidige udvalg. Disse udvalg har ikke haft beslutningskompetence, men har alene kunnet beskæftige sig med konkrete opgaver, som regionsrådet har givet dem og har kun kunnet have en rådgivende funktion.

Regionsrådet besluttede på sit møde i maj måned at søge dispensation til at nedsætte følgende tre udvalg som udviklingsudvalg med driftsopfølgning på afgrænsede områder:

Kvalitetsudvalget

Psykiatriudvalget

Miljø- og grøn vækst udvalget

De tre udvalg skal på hver deres område sikre:

- opfølgning på gennemførelsen af vedtagne opgaver og vedtagne planer,

- umiddelbar forvaltning af et afgrænset område med mulighed for at gå i dybden,

- udmøntning af de økonomiske rammer, som er tillagt udvalget,

- politisk initiativforpligtelse blandt andet ift. dialog med relevante aktører,

- inddragelse af borgere, patienter, pårørende og fagfolk.

Regionsrådet udstikker udvalgets opgaver og sætter rammerne for opgaveløsningen i forhold til tid, vilkår, økonomi mv. Regionsrådets beslutning fra den 22. maj er vedlagt som bilag sammen med ansøgningen om dispensation til ministeren.

Ændring af styrelsesvedtægten

Nedsættelse af de tre udvalg kræver en ændring af styrelsesvedtægten, som skal undergives to behandlinger. Regionsrådet besluttede i maj måned at lade forslaget til midlertidige bestemmelser i styrelsesvedtægten for perioden 1. juli 2012 – 31. december 2013 overgå til anden behandling. Forslaget forelægges derfor nu til anden behandling og endelig vedtagelse.

Uddybende opgavebeskrivelse – kommissorier for de tre udvalg

Der er som bilag vedlagt forslag til uddybende opgavebeskrivelse i form af kommissorier for de tre udvalg. Kommissorierne kan resumeres således:

Kvalitetsudvalget

Udvalget skal stå for den umiddelbare forvaltning af regionens opgaver i forhold til at følge kvaliteten i sundhedsydelser, og sikre opfølgning på og gennemførelse af vedtagne opgaver og planer inden for dette område. Herunder skal udvalget sikre, at den daglige opgavevaretagelse og udmøntning af planerne bidrager til at realisere de visioner og værdier, der er lagt til grund for planerne. Udvalget skal i perioden arbejde med opfølgning og udmøntning på følgende områder:

Økonomiske rammer for Kvalitetsudvalget

Det foreslås, at Kvalitetsudvalget får ansvar for at udmønte de beløb, der er afsat i budgettet for 2012 inden for nedenstående områder. Udmøntning af beløb over 5 mio. kr. forelægger udvalget for forretningsudvalg og regionsråd. I forbindelse med budgetbehandlingen for 2013 tages der stilling til udvalgets bevillingsniveau for næste år. Det bemærkes herved, at såfremt udvalgets økonomiske ramme i det enkelte budgetår omfatter midler, som udmøntes til varige driftsaktiviteter, vil disse midler i de efterfølgende budgetår overgå til de bevillingsområder, hvortil de er udmøntet.

Psykiatriudvalget

Udvalget skal stå for den umiddelbare forvaltning af regionens opgaver på psykiatriområdet og skal følge visionen for psykiatrien med skabelsen af kulturændringer i systemet. Udvalget skal sikre opfølgning på og gennemførelse af vedtagne opgaver og planer. Herunder skal udvalget sikre, at den daglige opgavevaretagelse og udmøntning af planerne bidrager til at realisere de visioner og værdier, der er lagt til grund for planerne. Udvalget skal i perioden arbejde med opfølgning og udmøntning på følgende områder:

Økonomiske rammer for Psykiatriudvalget

Det foreslås, at Psykiatriudvalget får ansvar for at udmønte de i budgettet for 2012 afsatte beløb inden for nedenstående områder. Udmøntning af beløb over 5 mio. kr. forelægger udvalget for forretningsudvalg og regionsråd. I forbindelse med budgetbehandlingen for 2013 tages der stilling til udvalgets bevillingsniveau for næste år. Det bemærkes herved, at såfremt udvalgets økonomiske ramme i det enkelte budgetår omfatter midler, som udmøntes til varige driftsaktiviteter, vil disse midler i de efterfølgende budgetår overgå til de bevillingsområder, hvortil de er udmøntet.

Miljø- og grøn vækst udvalget

Udvalget skal stå for den umiddelbare forvaltning af regionens opgaver inden for miljøspørgsmålet og erhvervsudviklingen, herunder koblingen mellem grøn vækst, erhvervsudvikling og jobskabelse. Udvalget skal sikre opfølgning på og gennemførelse af vedtagne opgaver og planer. Herunder skal udvalget sikre, at den daglige opgavevaretagelse og udmøntning af planerne bidrager til at realisere de visioner og værdier, der er lagt til grund for planerne. Udvalget skal i perioden arbejde med opfølgning og udmøntning på følgende områder:

Økonomiske rammer for Miljø- og grøn vækst udvalget

Det foreslås, at Miljø- og grøn vækstudvalget får ansvar for at udmønte de beløb, der er afsat i budgettet for 2012 inden for nedenstående områder. Udmøntning af enkelte beløb over 5 mio. kr. forelægger udvalget for forretningsudvalg og regionsråd. I forbindelse med budgetbehandlingen for 2013 tages der stilling til udvalgets bevillingsniveau for næste år, herunder hvorvidt der skal afsættes en særlig ramme til udarbejdelse af analyser. Det bemærkes herved, at såfremt udvalgets økonomiske ramme i det enkelte budgetår omfatter midler, som udmøntes til varige driftsaktiviteter, vil disse midler i de efterfølgende budgetår overgå til de bevillingsområder, hvortil de er udmøntet.

Evaulering

I andet halvår af 2013 planlægges en evaluering af udviklingsudvalgenes arbejde.

Regionsrådet besluttede på sit møde i maj måned at søge Økonomi- og Indenrigsministeren om dispensation til oprettelse af tre udviklingsudvalg med driftsopfølgning. Regionsrådet godkendte samtidig ved førstebehandlingen et forslag til en dertil svarende ændring af styrelsesvedtægten. Forslaget til supplerende bestemmelser i styrelsesvedtægten forelægges nu til anden behandling og endelig godkendelse. Derudover forelægges en uddybende opgavebeskrivelse for de tre udvalg i form af kommissorier. Der skal udpeges yderligere 3 medlemmer til de tre udvalg efter indstilling fra valggruppen VCO.

Anbefales, idet administrationen udarbejder et notat, der beskriver arbejdsgangen i forhold til presseenhedens advisering af regionsrådets medlemmer omkring aktuelle/verserende pressesager.

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet.

En tiltrædelse af indstillingen om vedtagelse af kommunikations- og pressepolitik indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Kommunikeres ud internt via intranet.

Baggrund

Målet med kommunikationspolitikken er blandt andet at medvirke til en større åbenhed og dialog om og inddragelse i de regionale prioriteringer og beslutninger. Det skal ske gennem dialog med de mange faggrupper og andre interessenter - og inddragelse af brugerne og borgerne i regionen.

Kommunikationspolitikken skal efter vedtagelsen udmøntes i konkrete handlingsplaner - og dokumentation for indfrielse af målsætningerne - både på regionalt niveau og på de enkelte hospitaler og virksomheder.

Målet med pressepolitikken er, at regionen kan bidrage til en fair og faktuel fremstilling af regionens opgaver, vilkår og resultater i offentligheden og dermed medvirke til at skabe et ordentligt grundlag for demokratisk deltagelse i udviklingen af regionen og i den offentlige debat. Hertil hører forståelse for pressens arbejdsvilkår og vilje til at gå i dialog med pressen, også om de kritiske sager.

Følgende værdier er bærende for udformningen af Region Hovedstadens kommunikationspolitik og pressepolitik: Åbenhed, troværdighed, menneskelighed, og at regionen er på forkant.

Som det fremgår af de to politikker, er det gennem åbenhed og kommunikation med borgere, patienter, pårørende, medarbejdere og offentligheden i bred forstand, at der kan skabes viden om, kendskab til og forståelse for regionens arbejde - og for de dilemmaer og prioriteringer, der kendetegner dette virke.

Høringsproces

Kommunikations- og pressepolitikken har været sendt i høring bredt i organisationen. Generelt er der stor tilfredshed med politikkerne, og RegionH MED-udvalget bakker op om, at der udarbejdes en kommunikations- og pressepolitik. Høringssvaret supplerer de øvrige indkomne høringssvar fra VMU’erne.

Der har været generel opbakning til de indsendte bemærkninger og forslag fremlagt i VMU’ernes høringssvar, og høringsmaterialet er endvidere også et godt arbejdsgrundlag for opfølgning på og implementering af presse- og kommunikationspolitikken.

Det bemærkes – som det også blev anført i høringssvaret fra Den Sociale Virksomhed – at målgruppen for kommunikation er bredere end patienter og borgere, idet regionens målgruppe også er beboere og brugere, og at regionen også er udøver af socialpolitik og ikke kun sundhedspolitik. Der er ændret i presse- og kommunikationspolitikken, så der tages højde for disse målgrupper.

Regionsrådet har udtrykt ønske om en klarere og stærkere kommunikationsindsats som et middel til at nå regionens overordnede mål. På den baggrund tiltrådte regionsrådet den 6. marts 2012, at revideret forslag til kommunikationspolitik og pressepolitik mv. for Region Hovedstaden 2012-2014 blev sendt i høring bredt i organisationen.

Høringen er nu tilendebragt. Der er kommet 11 høringssvar, og på den baggrund er der foretaget enkelte ændringer og sproglige rettelser i vedlagte politikker

Anbefales, med følgende formulering af indstillingens pkt. 2.a: At regionsrådet forelægges forslag til ændringer i HOPP2020 indenfor psykiatrien efter forudgående drøftelse i Psykiatriudvalget.

C (2) og O (2) tilkendegav, at ville stemme imod administrationens indstilling med henvisning til, at grupperne ikke er en del af HOPP2020.

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet.

Indstillingen vil i sig selv ikke indebære økonomiske konsekvenser.

Der ændres i opgavevaretagelsen på regionens hospitaler. De økonomiske konsekvenser af omfordelingen af opgaver justeres via kommende økonomirapporter.

Ændringerne har interesse for en bred gruppe af interessenter både interne (personalet) og eksterne (borgerne). Ændringerne skal derfor formidles både via en pressemeddelelse, regionens hjemmeside og intranet.

Følgende forslag til ændringer af specialefordelingen indenfor somatikken i Hospitals- og Psykiatriplan 2020 (HOPP 2020) har været sendt i høring:

Følgende forslag til ændringer af specialefordelingen indenfor psykiatrien i Hospitals- og Psykiatriplan 2020 (HOPP 2020) har været sendt i høring:

Regionsrådet besluttede endvidere, at der skulle udarbejdes en række analyser og notater, som skulle understøtte beslutningerne. Der er derfor igangsat udarbejdelsen af følgende analyser:

Regionsrådet besluttede den 10. april 2012 at sende ”Forslag til faglige tilpasninger og gennemførelse af Hospitals- og Psykiatriplan 2020 (HOPP 2020)” i høring. Høringsfristen udløb den 21. juni 2012. Flere kommuner har af hensyn til de kommunalpolitiske processer fået udsat høringsfristen med én uge. Der er i alt indkommet 66 høringssvar, heraf er 10 fra kommunerne, til høringen af forslag til ændringer inden for henholdsvis somatikken og psykiatrien.

Regionen har indhentet rådgivning fra Sundhedsstyrelsen i henhold til sundhedslovens § 206 stk. 2. Sundhedsstyrelsens kommentarer til de foreslåede ændringer inddrages i den videre planlægning.

Mange af høringsparterne roser, at regionsrådet årligt vil vurdere om planforudsætningerne har ændret sig, og de støtter, at der løbende foretages strukturelle tilpasninger for at sikre en løbende faglig udvikling og den bedste udnyttelse af kapaciteten.

Der vedlægges et resumé af de enkelte høringssvar, sammenfattet i et dokument.

Høringssvarene har for somatikken ikke givet anledning til ændringer, men foranlediget af høringssvarene præciseres følgende:

Administrativt arbejdes der videre med at kvalificere følgende forslag:

Når der foreligger endelige beslutningsgrundlag vil disse blive fremlagt for regionsrådet.

Hovedparten af høringssvarene adresserer forslag til ændringer indenfor psykiatrien. Ift. samlingen af behandling for spiseforstyrrelser bemærkes det, at høringssvarene generelt er positive, og der bakkes op om en samling af behandlingen af spiseforstyrrede, men høringssvarene påpeger også en række forhold, der skal medtages i en analyse af, hvor funktionen mest hensigtsmæssigt placeres fremadrettet.

Foranlediget af høringssvarene er der behov for en mere uddybende analyse af de foreslåede ændringer indenfor psykiatrien.

Det er derfor ikke muligt at forelægge sagen vedrørende ændringer indenfor psykiatrien for forretningsudvalget den 12. juni 2012. Administrationen foreslår derfor, at regionsrådet forelægges forslag til ændringer indenfor psykiatrien, samt de uddybende notater til mødet den 21. august 2012.

Følgende forslag til ændringer af specialefordelingen indenfor somatikken i Hospitals- og Psykiatriplan 2020 (HOPP 2020) har været sendt i høring:

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer, men foranlediget af høringssvarene præciseres følgende:

Følgende forslag til ændringer af specialefordelingen indenfor psykiatrien i HOPP 2020 har været sendt i høring:

Regionsrådet besluttede endvidere, at der skulle udarbejdes en række analyser og notater, som skulle understøtte beslutningerne. Der er derfor igangsat udarbejdelsen af følgende analyser:

Foranlediget af høringssvarene er der behov for en mere uddybende analyse af de foreslåede ændringer indenfor psykiatrien. Det er derfor ikke muligt at forelægge sagen vedrørende ændringer indenfor psykiatrien for forretningsudvalget den 12. juni 2012. Dog bemærkes det ift. samlingen af behandling for spiseforstyrrelser, at høringssvarene generelt er positive, og der bakkes op om en samling heraf.

1. at de indkomne høringssvar for somatikken ikke giver anledning til ændringer i forslagene, hvorfor administrationen indstiller:

Anbefales.

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet

Der forelægges en række bevillingsændringer i rapporten på drifts- og investeringsbudgettet.

Budgetkorrektionerne i økonomirapporten indebærer et likviditetstræk på 158,7 mio. kr. hovedsageligt som følge af ejendomskøb og mindre lånoptagelse end forudsat i budgettet.

På driftsområdet foretages en række omplaceringer mellem bevillingsområderne og udmøntning af puljebeløb m.v., der har været afsat under sundhedsområdet som fællesbudget til senere fordeling. Likviditetsvirkningen i forbindelse med disse omplaceringer er allerede forudsat i det vedtagne budget.

Resultatet kommunikeres ud via regionh.dk.

Rapporten indebærer en prognose om, at der vil være mindreforbrug på følgende poster i forhold til budgettet:

Der forventes på praksisområdet et mindreforbrug på ca. 130 mio. kr. på praksisydelser ekskl. medi­cintilskud og et mindreforbrug på tilskud til medicinudgifter på ca. 50 mio. kr.

Udgifterne til praksisområdet i 1. kvartal 2012 har ligget på samme niveau som i 1. kvartal 2011. Prognosen for 2012 er beregnet med en forudsætning om, at forbruget for resten af året kommer til at ligge på samme niveau som sidste år, dog justeret for prisændringer og kendte ændringer i tilskudsberettigede ydelser.

Det forventede mindreforbrug på 130 mio. kr. i 2012 skal ses i lyset af budgettet for 2012. Budgettet for 2012 blev beregnet på baggrund af forbruget efter 1. halvår 2011, hvor der var registreret væsentligt højere vækstrater end de vækstrater, der blev registreret i løbet af efteråret 2011. Efter 1. kvartal i 2012 ser tendensen fra den sidste del af 2011 ud til at fortsætte. De indgåede økonomi­protokollater på overenskomst­områder­ne vurderes at virke dæmpende på udgifts­stigningen.

Det skal dog bemærkes, at prognosen fortsat er meget usikker, og erfaringer fra tidligere år viser, at det kan være svært at forudsige udviklingen på såvel almenlægeområdet som speciallægeområdet.

Med hensyn til medicintilskud forventes forbruget at ligge på samme niveau som sidste år svarende til 50 mio. kr. under budgettet.

Vedrørende sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter m.v. forventes et mindreforbrug på netto 165 mio. kr. Baggrunden for mindreforbruget er kort beskrevet nedenfor.

Med hensyn til medicin på hospitaler forventes et mindreforbrug på 90 mio. kr. Vurderingen baseres på erfaringerne fra 2011, hvor der var prisfald som følge af patentophør på en lang række dyre præparater, billigere indkøb som følge af nye anbefalinger og en mere afdæmpet aktivitetsudvikling har betydet et lavere medicinforbrug. Disse faktorer forventes fortsat at påvirke udgiftsudviklingen i 2012.

Aftalen med Region Sjælland om behandling af patienter indebærer blandt andet, at der for behandling på regions- og hovedfunktionsniveau som hovedregel afregnes til 90 % af DRG-taksten, hvilket indebærer en forventet mindreindtægt i 2012 på ca. 45 mio. kr.

Vedrørende indtægter fra kommunerne blev kommunernes betaling for hospicepladser til regionen øget med 6 mio. kr. i forbindelse med den sidste afregningskørsel for 2011. Indtægten er bogført i 2012.

Amgros I/S udlodder udbytte til interessenterne, og regionen modtager et udbytte på 9 mio. kr., der ikke er forudsat i budgettet for 2012.

SKAT har givet regionen medhold i flere af klagerne over ejendomsvurderingerne i oktober 2010, og afgørelserne medfører mindreudgifter til ejendomsskat på i alt 18 mio. kr.

Vedrørende uddannelse forventes en mindreudgift på i alt 14 mio. kr. Mindreudgiften skyldes blandt andet et mindre behov for at igangsætte specialuddannelse af sygeplejersker inden for anæstesi og mindreudgifter til uddannelse af operationsteknikerelever.

Vedrørende kvalitetspulje og DUT- sager (sager hvor der er en positiv eller negativ kompensation i forbindelse med statsligt besluttede opgaveændringer mv.) forventes nu et samlet mindreforbrug på 18 mio. kr., som især skyldes et mindre behov for midler i 2012 til ekstraordinære aktiviteter i forbindelse med kvalitetsarbejdet end forudsat i budgettet.

Der forventes et mindreforbrug på 20 mio. kr. vedr. puljen afsat til udvidelse af intensivkapaciteten. Mindreforbruget skyldes dels, at der kun er delårseffekt vedr. de sengepladser der etableres i år, dels at der skal ske en række ombygninger og udvidelser, før yderligere intensivsengepladser kan sættes i drift.

Vedrørende nye og udvidede behandlinger er der et mindreforbrug på 15 mio. kr. Der er reserveret et beløb til udvidelse af dialysebehandling, men denne forventes ikke gennemført i 2012, og der bliver ikke noget forbrug hertil.

Til respiratorbehandling i eget hjem forventes en mindreudgift på 10 mio. kr., som især skyldes lavere timesatser end forudsat i budgettet.

Vedrørende styrkelse af byggeorganisationen i forbindelse med hospitalsplanprojekter forventes et mindreforbrug på 10 mio. kr.

På hospitalerne forventes budgetoverholdelse. Der er fortsat fokus på den økonomiske udvikling og økonomistyringen, herunder som led i aktivitetsudviklingen og den løbende tilpasning hertil. Budgetopfølgningen viser, at der ikke på nuværende tidspunkt er behov for at fremhæve særlige problemstillinger.

På social- og specialundervisningsområdet er det den overordnede vurdering, at der er balance i det forventede regnskab for 2012.

På det regionale udviklingsområde forventes det, at der ved udgangen af 2012 vil være et mindreforbrug af formentlig samme omfang som i 2011.

Der forelægges en række bevillingsændringer i rapporten.

I forbindelse med 1. økonomirapport 2012 blev der overført mindreforbrug på driftsbudgetterne til en række konkrete formål. Heraf vil en del skulle regnskabsføres som investeringsprojekter. På baggrund af en nærmere gennemgang, kan det beløb, der skal overføres til investeringsbudgettet, nu opgøres til ca. 80 mio. kr. Der er derudover bevillingsændringer vedrørende budgetomplaceringer mellem hospitalerne, blandt andet som følge af gennemførelse af hospitalsplanen m.v., budgetudskillelse fra hospitalerne til især IMT (it-, medico-, og telefonivirksomheden) og omplaceringer mellem hospitaler og fælleskontoen.

Investeringsbudgettet kan overordnet opdeles i udgifter til kvalitetsfondsprojekter og udgifter til øvrige projekter. Budgettet til kvalitetsfondsprojekter søges nedsat med 2,1 mio. kr., der primært skyldes kvalificering af tidsplanerne. Budgettet til øvrige projekter søges forhøjet med 126,8 mio. kr., der primært skyldes overførsler fra driftsrammen til de lokale investeringsrammer, projekter der henhører under kvalitetsfondsbyggeriet på Herlev, samt sager der er godkendt i regionsrådet siden 1. økonomirapport.

Der søges en teknisk genbevilling på 1.131 mio. kr. af endnu ikke anvendte indtægtsdækkede forskningsmidler fra 2011.

Der forventes som konsekvens af budgetkorrektionerne i økonomirapporten et likviditetstræk på 158,7 mio. kr. hovedsageligt som følge af ejendomskøb og mindre lånoptagelse end forudsat i budgettet.

Budgetkorrektionerne fører dermed til en ultimolikviditet på -470,3 mio. kr., hvilket er 548,9 mio. kr. større end den forudsatte ultimolikviditet i budget 2012 på -1.019,2 mio. kr.

Den gennemsnitlige kassebeholdning til forrentning og opgjort efter kassekreditreglen i 2012 skønnes at udgøre 3,3 mia. kr.

Der er i den forventede ultimobeholdning 2012 ikke taget højde for de forventede mindreudgifter (345 mio. kr.) på sundhedsområdet og overførsler ud af 2012.

Den standardiserede økonomiopfølgning, som indberettes til de centrale myndigheder efter udgangen af hvert kvartal, tager udgangspunkt i Region Hovedstadens andel af den aftalte økonomiske ramme for driftsbudgetterne i regionerne, jf. økonomiaftalen mellem Danske Regioner og regeringen.

Når det forventede regnskab ses i forhold til regionens andel af den økonomiske ramme for driftsbudgetterne, er det forventningen, at der for sundhedsområdet under ét opnås balance, dvs. rammeoverholdelse. Rammeoverholdelse fremkommer under forudsætning af, at der senere indarbejdes budgetreduktioner på 75 mio. kr., der overføres til genbevilling i 2013.

På socialområdet og regional udvikling fremkommer budgetoverholdelse under forudsætning af, at der senere overføres henholdsvis 19,3 mio. kr. og 326,1 mio. kr. til 2013.

På investeringsområdet er der foretaget en vurdering af det forventede forbrug i 2012, som brutto i alt beløber sig til 2.421 mio. kr. Det bemærkes, at vurderingen på nuværende tidspunkt er behæftet med en betydelig usikkerhed. Vurderingen af forbruget indebærer overførsler på 579 mio. kr. til 2013.

Der vil senere på grundlag af denne økonomirapport blive udarbejdet en standardiseret økonomiopfølgning efter udløbet af 2. kvartal, jf. økonomiaftalen.

I sagen redegøres for det forventede årsresultat for 2012. Samtidig søges om godkendelse af en række bevillingsændringer.

På sundhedsområdet var der i 1. økonomirapport 2012 forventning om mindreudgifter på 200 mio. kr. i forhold til det ajourførte budget inkl. genbevilling af mindreforbrug fra 2011. Regnskabsprognosen viser nu mindreudgifter på 345 mio. kr.

I økonomiaftalen for 2012 mellem regeringen og Danske Regioner er som for tidligere år aftalt en driftsudgiftsramme for regionerne. I 1. økonomirapport 2012 blev godkendt en række genbevillinger af mindreforbrug fra 2011, som umiddelbart indebærer en overskridelse i forhold til regionens andel af driftsudgiftsrammen.

Mindreforbruget på 345 mio. kr. forudsættes derfor reserveret til at modgå merudgiften i forhold til driftsudgiftsrammen. For at opnå balance i 2012 skal der ud over mindreforbruget på 345 mio. kr. realiseres forskydning af budgetbeløb på 75 mio. kr. til 2013.

Det er på denne baggrund vurderingen, at der kan opnås balance i 2012.

Mindreforbruget på 345 mio. kr. vedrører blandt andet praksisområdet, hvor der forventes et mindreforbrug på ca. 130 mio. kr. på praksisydelser ekskl. medicin, og et mindreforbrug på tilskud til medicinudgifter på ca. 50 mio. kr.

Hertil kommer mindreudgifter på sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter m.v., hvor det er vurderingen, at der er mindreudgifter på i alt 165 mio. kr. Beløbet vedrører blandt andet medicin på hospitalerne.

Det forventede mindreforbrug er på nuværende tidspunkt behæftet med usikkerhed, og afvigelserne vil løbende blive kvalificeret.

På hospitalerne kan forventes budgetoverholdelse. Der er fortsat fokus på den økonomiske udvikling og økonomistyringen.

På social- og specialundervisningsområdet er det vurderingen, at der er balance i det forventede regnskab for 2012.

Det regionale udviklingsområde er som tidligere præget af overførsel af et stort mindreforbrug fra tidligere år. Det er vurderingen, at der også i 2012 vil være et betydeligt mindreforbrug.

Tiltrådt.

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalget.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

I sagen gøres der status for hospitalernes og Region Hovedstadens Psykiatris økonomi for perioden januar til april 2012. Særligt vedrørende Herlev Hospital gælder, at der indgår økonomidata i perioden fra januar til marts 2012 på grund af implementering af nyt økonomisystem.

Der indgår aktivitetsoplysninger for perioden januar til marts 2012.

Skemamaterialet vedrørende udgifter i 2012 er vedlagt som bilag 1.

Budgetteringen er i 2012 afstemt med det foreliggende budgetgrundlag for nettodriftsudgifter i 2. økonomirapport 2012.

På aktivitetsområdet afrapporteres det periodiserede budget og hospitalernes opgørelse af regnskabsniveauet i de første tre måneder af året, inklusive en beregnet værdi for manglende færdigregistreringer for perioden.

Erfaringsmæssigt kan der være forsinkelse i registreringer og fejlretninger af aktivitet, hvorfor der kan komme afvigelser i forhold til budgettet i 2. Økonomirapport 2012.

Der indgår ikke aktivitetsoplysninger for Region Hovedstadens Psykiatri, idet denne ikke er omfattet af takststyringsordningen.

Takststyringsordningen for 2012 indebærer, at meraktivitet i forhold til præstationsbudgettet kan udløse en merbevilling, mens mindreaktivitet udløser en mindrebevilling på 50 pct. af drg-værdien.

Amager Hospital

Hospitalet forventer for hele året budgetoverholdelse.

Status for januar viser et mindreforbrug på 1 mio. kr. Der er et merforbrug på løn på 6,1 mio. kr., mindreforbrug på øvrig drift på 9,6 mio. kr., heraf et mindreforbrug på medicin på 0,5 mio. kr. Hertil kommer mindreindtægter på 2,5 mio. kr.

Korrigeres for 80 % af et mer-/mindreforbrug på medicinområdet udgør periodens mindreforbrug samlet set 0,6 mio. kr. Periodens afvigelser skyldes periodeforskydninger, der forventes at balancere over året. Mindreforbruget forventes udlignet over året.

Opgørelsen af aktivitetsniveauet for statusperioden viser en meraktivitet på 0,6 mio. opgjort i drg-værdi. Hospitalet forventer, at leve op til aktivitetsårets præstationskrav.

Bispebjerg Hospital

Hospitalet forventer for hele året budgetoverholdelse.

Der er for perioden et samlet mindreforbrug på 24,6 mio. kr. fordelt med et mindreforbrug på løn 11,4 mio. kr. og et mindreforbrug på øvrig drift på 5,7 mio. kr., heraf et merforbrug på medicin på 3 mio. kr. Hertil kommer mindreindtægter på 7,6 mio. kr.

Mindreforbruget skyldes delvist merindtægter på egne indtægter svarende til 9,1 mio. kr. Korrigeres periodeafvigelsen for 80 % af et mer-/mindreforbrug på medicinområdet for medicin og neutralisering af fælles indtægter kvalificeres status til et mindreforbrug på 12,1 mio. kr. Mindreforbruget forventes udlignet over året.

Opgørelsen af aktivitetsniveauet for statusperioden viser en mindreaktivitet på 4.0 mio. opgjort i drg-værdi. Hospitalet venter at holde aktivitetsniveauet resten af året.

Bornholms Hospital

Hospitalet forventer for hele året budgetoverholdelse.

Der er for perioden et samlet mindreforbrug på 3 mio. kr. fordelt med et merforbrug på løn på 0,3 mio. kr. og et mindreforbrug på øvrig drift på 4,4 mio. kr., heraf et merforbrug på medicin på 0,4 mio. kr. Hertil kommer mindreindtægter på 1 mio. kr.

Korrigeres for 80 % af et mer-/mindreforbrug på medicinområdet for medicin og neutralisering af fælles indtægter fås en kvalificeret status svarende til et mindreforbrug på 4,6 mio. kr. Periodens afvigelse skyldes primært forskydninger i forhold til periodiseringen af den øvrige drift. Mindreforbruget forventes udlignet over året.

Opgørelsen af aktivitetsniveauet for statusperioden viser en mindreaktivitet på 2 mio. opgjort i drg-værdi. Hospitalet forventer, at leve op til aktivitetsårets præstationsbudget.

Frederiksberg Hospital

Hospitalet forventer for hele året budgetoverholdelse.

Der er for perioden et samlet merforbrug på 7,4 mio. kr. fordelt med et mindreforbrug på løn 3,5 mio. kr. og et mindreforbrug på øvrig drift på 3,8 mio. kr., heraf et mindreforbrug på medicin på 4,5 mio. kr. Hertil kommer mindreindtægter på 14,7 mio. kr.

Periodens afvigelser skyldes hovedsagligt mindreindtægter, som er betinget af periodeforskydninger. Korrigeres periodens afvigelser, udgør den kvalificerede status reelt et merforbrug på 2,5 mio. kr. Merforbruget forventes udlignet over året.

Opgørelsen af aktivitetsniveauet for statusperioden viser en mindreaktivitet på 14,6 mio. opgjort i drg-værdi. Mindreaktiviteten ligger hovedsageligt på Ortopædkirurgisk afdeling og Reumatologisk afdeling. Hospitalet venter at opnå aktivitetskravet for resten af året.

Frederikssund Hospital

Hospitalet forventer for hele året budgetoverholdelse.

Der er for perioden et samlet merforbrug på 0,5 mio. kr. På løn er der registreret et merforbrug på 0,8 mio. kr. og på øvrig drift et mindreforbrug svarende til 0,1 mio. kr., heraf et merforbrug på medicin på 2 mio. kr. Hertil kommer merindtægter på 0,2 mio. kr.

Korrigeres periodeafvigelsen for 80 % af et mer-/mindreforbrug på medicinområdet for medicin og neutralisering af fælles indtægter fås et kvalificeret status svarende til et merforbrug på 0,7 mio. kr. Merforbruget forventes udlignet over året.

Opgørelsen af aktivitetsniveauet for statusperioden viser en meraktivitet på 1 mio. opgjort i drg-værdi. Hospitalet venter at overholde aktivitetsbudgettet i 2012.

Gentofte Hospital

Hospitalet forventer for hele året budgetoverholdelse.

Der er for perioden et samlet merforbrug på 13,3 mio. kr. fordelt med et merforbrug på løn 17,1 mio. kr. og et mindreforbrug på øvrig drift på 23 mio. kr., heraf et mindreforbrug på medicin på 1,7 mio. kr. Hertil kommer mindreindtægter på 19,1 mio. kr.

Periodens afvigelser skyldes bl.a. manglende afregning for Rigshospitalet og Psykiatriens køb af tværgående ydelser, ubetalte fakturaer, manglende DRG afregning, samt manglende viderefakturering af udgifter afholdt på afdeling E. Korrigeres for ovenstående poster udviser resultatet for perioden et merforbrug på 6,5 mio. kr. Mindreforbruget forventes udlignet over året.

Opgørelsen af aktivitetsniveauet for statusperioden viser en meraktivitet på 7,4 mio. kr. opgjort i drg-værdi. Hospitalet venter at holde aktivitetskravet for resten af året.

Glostrup Hospital

Hospitalet forventer for hele året budgetoverholdelse.

Hospitalet har i perioden et samlet mindreforbrug på 15,1 mio. kr. fordelt med et merforbrug på løn på 12,4 mio. kr. og mindreforbrug på øvrig drift på 18,5 mio. kr., heraf et merforbrug på medicin på 4,2 mio. kr. Hertil kommer merindtægter på 9 mio. kr.

Periodens afvigelse skyldes blandt andet forsinkelse i fakturabetaling og manglende afregning for patientbehandling, samt afregning i forbindelse med udefunktioner. Hertil kommer korrektion for 80 % af et mer-/mindreforbrug på medicinområdet, svarende til 0,5 mio. kr., samt neutralisering af fællesindtægter for 7,6 mio. kr. Korrigeres for disse forhold udgør periodens afvigelse et reelt mindreforbrug på 6,8 mio. kr.

Opgørelsen af aktivitetsniveauet for statusperioden viser en meraktivitet på 5,8 mio. opgjort i drg-værdi. Hospitalet venter at holde aktivitetsbudgettet i 2012.

Helsingør Hospital

Hospitalet forventer for hele året budgetoverholdelse.

Hospitalet har i perioden et samlet merforbrug på 2,8 mio. kr. fordelt med et merforbrug på løn på 1,9 mio. kr. og merforbrug på øvrig drift på 0,7 mio. kr., heraf et merforbrug på medicin på 0,3 mio. kr. Hertil kommer mindreindtægter på 0,2 mio. kr.

Korrigeres periodens afvigelse for 80 % af et mer-/mindreforbrug på medicinområdet, indtægter og lønudbetaling til HRU, udviser den kvalificerede status et merforbrug på 1,5 mio. kr. Merforbruget forventes udlignet over året.

Opgørelsen af aktivitetsniveauet for statusperioden viser en meraktivitet på 3,1 mio. kr. Hospitalet forventer at overholde aktivitetsbudgettet i 2012.

Herlev Hospital

Hospitalet forventer for hele året budgetoverholdelse.

Hospitalet har i perioden januar til marts et merforbrug på samlet 49,0 mio. kr. Merforbruget er sammensat af et merforbrug på løn på 4,1 mio. kr., og et mindreforbrug på 4,1 mio. kr. på øvrig drift, hvoraf medicin udgør et mindreforbrug på 9,4 mio. kr. Hertil kommer mindreindtægter på 49,0 mio. kr.

Periodens afvigelse skyldes primært manglende realisering af budgetterede indtægter på grund af forskydninger i forhold til det periodiserede budget.

Periodens afvigelse på løn skyldes hovedsageligt manglede tilførsel af refusioner, barsel mm. Korrigeres herfor udgør periodens forbrug på løn reelt et mindreforbrug på 3,5 mio. kr. På øvrig drift skyldes periodeafvigelsen primært periodeforskydninger og manglende afregning med eksterne parter, herunder blodprodukter, el og vand. Hertil kommer korrektion for 80 % af et mer-/mindreforbrug på medicinområdet, svarende til 7,5 mio. kr.

I alt et kvalificeret merforbrug på hospitalet på 17,4 mio. kr. i statusperioden. Merforbruget forventes udlignet over året.

Opgørelsen af aktivitetsniveauet for statusperioden viser en mindreaktivitet på 4,3 mio. opgjort i drg-værdi. Hospitalet venter at overholde aktivitetsbudgettet i 2012.

Hillerød Hospital

Hospitalet forventer for hele året budgetoverholdelse.

Hospitalet har i statusperioden et samlet mindreforbrug på 22,6 mio. kr. fordelt med mindreforbrug på løn på 8,2 mio. kr., og mindreforbrug på øvrig drift på 20,3 mio. kr., heraf merudgifter på medicin svarende til 4,4 mio. kr. Hertil kommer merindtægter på i alt 5,9 mio. kr.

Periodens afvigelse skyldes forskydninger i forhold til det periodiserede budget. Derudover er manglende fakturabetaling på 17,2 mio. kr., hvilket er medvirkende til et øget mindreforbrug. Med en neutralisering af fællesindtægter, samt korrektion for 80 % af et mer-/mindreforbrug på medicinområdet, udgør den kvalificerede status for perioden et mindreforbrug på 15,5 mio. kr.

Opgørelsen af aktivitetsniveauet for statusperioden viser en meraktivitet på 33,5 mio. opgjort i drg-værdi. Hospitalet forventer at overholde aktivitetsbudgettet i 2012.

Hvidovre Hospital

Hospitalet forventer for hele året budgetoverholdelse.

Hospitalet har i statusperioden et samlet merforbrug på 31 mio. kr. fordelt på et merforbrug på løn på 18,9 mio. kr. og et mindreforbrug på øvrig drift på 3,9 mio. kr., heraf merudgifter på medicin svarende til 5,7 mio. kr. Hertil kommer mindreindtægter på 15,4 mio. kr.

Periodens resultat viser en akkumuleret afvigelse på 31 mio. kr., som overvejende er betinget af periodeforskydning i budget grundet ændringer ved 2. ØR. Herudover udgør manglende patientindtægter og laboratorieafregning, en væsentlig periodeafvigelse. Hertil kommer korrektion for 80 % af et mer-/mindreforbrug på medicinområdet. Korrigeret for disse forhold udgør periodeafvigelsen et merforbrug på 1,6 mio. kr. Merforbruget forventes udlignet de kommende måneder.

Opgørelsen af aktivitetsniveauet for statusperioden viser en mindreaktivitet på 24,2 mio. opgjort i drg-værdi. Mindreaktiviteten skyldes forskydninger i forhold til budgettet. Hospitalet forventer at overholde aktivitetsbudgettet i 2012.

Region Hovedstadens Psykiatri

Psykiatrien forventer budgetoverholdelse for hele året.

Der er i perioden et merforbrug på 16,7 mio. kr., fordelt med merforbrug på løn på 6,6 mio. kr., og et mindreforbrug på øvrig drift på 6,3 mio. kr., heraf et mindreforbrug på medicin svarende til 2,2 mio. kr. samt mindreindtægter på 16,4 mio. kr.

Mindreforbruget på øvrig drift skyldes hovedsageligt periodeforskydninger i forhold til forsinkelser i opstarten af besluttede renoveringsprojekter, samt manglende afregning vedrørende udenregionale patienter. Hertil kommer korrektion for 80 % af et mer-/mindreforbrug på medicinområdet.

Korrigeres periodens afvigelse, udgør den kvalificerede status et samlet merforbrug på 3,6 mio. kr. Merforbruget forventes udlignet i årets resterende måneder.

Rigshospitalet

Hospitalet forventer budgetoverholdelse for hele året.

Der er i statusperioden et samlet merforbrug på 62,5 mio. kr., fordelt med et merforbrug på løn på 40,8 mio. kr., samt et mindreforbrug på 109,6 mio. kr. på øvrig drift, heraf et mindreforbrug på medicin svarende til 30,2 mio. kr. Hertil kommer mindreindtægter på 131,3 mio. kr.

Periodeafvigelserne skyldes periodeforskydninger i forhold til det periodiserede budget. Hertil kommer neutralisering af fællesindtægter på 108,7 mio. kr., samt korrektion for 80 % et mer-/mindreforbrug på medicinområdet, svarende til 24,1 mio. kr.

Korrigeres der for disse forhold, udgør status for perioden et merforbrug på 1 mio. kr., hvilket forventes udlignet i årets resterende måneder.

Opgørelsen af aktivitetsniveauet for statusperioden viser en meraktivitet på 10,6 mio. opgjort i drg-værdi. Hospitalet forventer at overholde aktivitetsbudgettet i 2012.

I sagen gøres status for hospitalernes og Region Hovedstadens Psykiatris økonomi for perioden januar til april 2012, samt en status for aktivitetsudviklingen i perioden januar til marts 2012.

For statusperioden er der på udgiftssiden et mindreforbrug på fem virksomheder og merforbrug på otte virksomheder i forhold til det foreliggende nettodriftsbudget i 2. økonomirapport 2012.

Mer- og mindreforbruget i statusperioden skyldes forskydninger i forhold til periodiseringen, som forventes udjævnet over året og forventes at balancere ved udgangen af 2012.

For 2012 er det forventningen, at der vil være budgetoverholdelse for samtlige virksomheder.

at forretningsudvalget tager status til efterretning.

Anbefales, idet der i sagsfremstillingen under pkt. C tilføjes en ekstra dot: at Region Hovedstaden understøtter den svenske regering i arbejdet med et højhastighedstog fra Stockholm til København.

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Der planlægges gennemført en presseindsats.

I 2009 anbefalede OECD Region Hovedstaden at satse på øget internationalisering og på i den forbindelse at arbejde på at styrke de internationale forbindelser og den internationale tilgængelighed.

Administrationen har udarbejdet et udkast til ”Region Hovedstadens politik for udvikling af regionen som en international metropol”. Udkastet forelægges til politisk behandling.

Baggrunden for forelæggelsen af udkastet til politik er ønsket om at konsolidere og udbygge Region Hovedstadens status som dén centrale internationale metropol og vækstdynamo, der er Danmarks forbindelsesled til Øresundsregionen, Europa - og resten af verden i øvrigt.

Der er behov for at kunne forankre en strategi med principper for udviklingen af regionens internationale relationer på området, der skal danne grundlag for regionsrådets prioritering af indsatsen på området i en mere permanent ramme og struktur i form af en vedtaget politik. Til strategien vil der endvidere blive knyttet handlingsplaner til implementering af politikken.

Hovedindholdet i politikken

Det fremgår af udkastet til ”Region Hovedstadens politik for udvikling af regionen som en international metropol”, at regionen ønsker at fokusere på følgende forhold:

A. At styrke vækst og beskæftigelse på et grønt og bæredygtigt grundlag.

Det skal bl.a. ske gennem:

B. At være i front når det gælder forskning, innovation og uddannelse på strategisk udvalgte områder.

Det skal bl.a. ske gennem:

C. At fastholde og udbygge regionens placering som internationalt trafikalt knudepunkt.

Regionens placering som internationalt trafikalt knudepunkt skal bl.a. sikres gennem:

Strategisk samarbejde som forudsætning for politikkens realisering

”Region Hovedstadens politik for udvikling af regionen som en international metropol” foreslås udmøntet og konkretiseret i en overordnet strategi for internationale samarbejdsrelationer, der indeholder fire geografiske spor:

Øresundssporet prioriterer et stadigt tættere samarbejde mellem Region Skåne, Region Sjælland og Region Hovedstaden i en sammenhængende Øresundsregion ud fra Øresundskomitéens regionale udviklingsstrategi - ØRUS fra 2010.

Det skandinaviske/nordeuropæiske spor prioriterer i strategien en aktiv indsats i forhold til samarbejdet i bl.a. Den Skandinaviske Arena (samarbejde mellem regioner og storbyer i korridoren fra Sjælland over Gøteborg op til Oslo) og i STRING (regionerne Skåne, Sjælland og Hovedstaden samt tyske Slesvig-Holsten og Hamborg) højt. ’STRING’ står oprindeligt for South Western Baltic Sea Trans Regional Area Implementing New Geography men anvendes idag blot som en betegnelse for den streng (String), som Femern-korridoren udgør.

I det europæiske spor er der behov for at styrke Region Hovedstadens indsats i forhold til EU-systemet og potentielle samarbejdsregioner og projekter.

I det globale spor retter fokus sig primært mod Nordamerika og BRIK-landene, jf. sagen om Strategi for Region Hovedstaden som international metropol og sagen om Samarbejdsaftale mellem Commonwealth of Massachusetts, Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Skåne på dagsordenen.

Administrationen har udarbejdet et udkast til ”Region Hovedstadens politik for udvikling af regionen som en international metropol”. Udkastet, der vedlægges som bilag, forelægges hermed til politisk behandling.

Baggrunden for forelæggelsen af udkastet til politik er ønsket om at konsolidere og udbygge Region Hovedstadens status som dén centrale internationale metropol og vækstdynamo, der er Danmarks forbindelsesled til Øresundsregionen, Europa - og resten af verden i øvrigt.

Der er behov for at kunne forankre en strategi med principper for udviklingen af regionens internationale relationer på området, der skal danne grundlag for regionsrådets prioritering af indsatsen på området, i en mere permanent ramme og struktur i form af en vedtaget politik. Til strategien vil der endvidere blive knyttet handlingsplaner til implementering af politikken.

Se om det strategiske samarbejde nærmere i de to følgende sager på dagsordenen:

at regionsrådet tiltræder udkastet til ”Region Hovedstadens politik for udvikling af regionen som en international metropol”.

Anbefales, idet indstillingens punkt 2 suppleres med følgende: ”og, at Region Hovedstaden understøtter den svenske regering i arbejdet med et højhastighedstog fra Stockholm til København”,

og idet indstillingens punkt 4 suppleres med et nyt pkt. c): ”at administrationen anmodes om at undersøge mulighederne i forhold til andre lande.”

O (2) tilkendegav, at de ikke kunne støtte indstillingens pkt. 4, da de ikke kan støtte et samarbejde med ikke-demokratiske lande.

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet.

Strategien har ikke for nærværende økonomiske konsekvenser, men efterhånden som de konkrete større samarbejdsprojekter udvikles vil der bliver fremlagt separate sager om medfinansiering (som kan omfatte både sundhedsområdet, Vækstforum og regional udvikling). Derudover vil dele af indsatsen indgå i budgetforslag 2013.

Presseindsats relateret til internationaliseringsstrategien lægges dels i forbindelse med centrale milepæle i strategiens enkeltinitiativer (fx ved igangsættelse og når delresultater nås), dels i forbindelse med strategiske forhandlinger med centrale partnere, fx i forhandlinger med regeringen om en Hovedstadsstrategi. Regionale partnere omkring regionens internationalisering inddrages, ligesom et samarbejde med udenlandske parter (fx i Jiangsu) etableres med henblik på presse såvel her som i udlandet.

Baggrund

OECD påpegede i sin store kortlægning af hovedstadsregionen i 2009, at regionen er udfordret af en middelmådig vækst i BNP og produktivitet i forhold til andre, nordeuropæiske metropoler. Blandt OECD’s policy-anbefalinger var øget internationalisering, som bæres videre i regionale udviklingsstrategier, mest aktuelt i udkastet til Regional Udviklingsplan 2012 (RUP). To af de afgørende afsæt for RUP’ens mål og prioriteter er dels tendensen til, at det i stigende grad er storbyregioner, der er omdrejningspunkt for vækst og udvikling, dels at de mest attraktive storbyregioner evner at skabe internationale netværk, der er med til at tiltrække viden, kompetencer og investeringer.

Derfor fremhæver RUP’en, at Region Hovedstaden ønsker at stå i spidsen for at udvikle og varetage regionens internationale relationer i Øresund, Skandinavien, Europa og i det globale perspektiv ikke mindst i forhold til BRIK-landene.

På den baggrund kan regionsrådet arbejde med en Politik for udvikling af regionen som international metropol, hvor følgende emner prioriteres:

Strategi med fire spor og fem principper for udvikling af Region Hovedstadens internationale relationer

For at løfte Region Hovedstadens arbejde med og regionale samarbejde om internationale relationer foreslås en strategi med fire geografiske spor og fem tilhørende principper. De tjener til at prioritere de rette, internationale samarbejdsregioner og en handlingsorienteret indsats:

Fire geografiske spor:

Fem tilhørende principper:

Konkrete handlinger i forlængelse af strategien

Afsnittet (a-e) præsenterer forslag til konkrete aktiviteter som en første plan for udmøntning af internationaliseringsstrategiens forskellige, geografiske spor.

a) Stadigt tættere samarbejde og integration mellem Region Skåne, Region Sjælland og Region Hovedstaden i en sammenhængende Øresundsregion

Region Skåne, Region Sjælland og Region Hovedstaden arbejder sammen om at skabe øget vækst og dynamik i Øresundsregionen, for kun via samarbejde har regionen kritisk masse til at kunne konkurrere internationalt. Øresundskomitéen har derfor udarbejdet en udviklingsstrategi for regionen (ØRUS). Strategiens perspektiv og vision rækker frem mod 2020, hvor Øresundsregionen skal være Europas mest attraktive og klimasmarte region via effektiv udnyttelse af integrationen og den grænsregionale dynamik.

ØRUS anviser konkrete aktiviteter indenfor fire indsatsområder: Viden og innovation, Kultur og oplevelser, Et sammenhængende og varieret arbejdsmarked samt Tilgængelighed og mobilitet. ØRUS udmøntes af parterne i fællesskab og gennem koordination i Øresundskomiteen.

b) Transport- og vækstkorridor igennem Øresundsregionen

En velfungerende, trafikal infrastruktur er en af forudsætningerne for en attraktiv erhvervsmetropol i Øresundsregionen, og særligt er Københavns Lufthavn den brik, som skal binde transportnettene sammen.

Derfor prioriteres en aktiv indsats i blandt andet Den Skandinaviske Arena (samarbejde mellem regioner og storbyerne i korridoren fra Sjælland over Gøteborg op til Oslo) og i STRING-samarbejdet (regionerne Skåne, Sjælland og Hovedstaden samt Slesvig-Holsten og Hamborg). ’STRING’ stod i øvrigt oprindeligt for South Western Baltic Sea Trans Regional Area Implementing New Geography men anvendes i dag blot som en betegnelse for den streng (string), som Femern-korridoren udgør. Den Skandinaviske Arena og STRING udgør det bedste afsæt for at udmønte visionerne for den internationale trafik i det fælles trafikoplæg ’Investeringer i fremtiden’ mellem KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden fra september 2011.

Region Hovedstaden varetager frem til efteråret 2012 formandskabet i Den Skandinaviske Arena og fra efteråret 2012 formandskabet i STRING (i et år). Den Skandinaviske Arena og STRING udgør tilsammen de fora, hvor Region Hovedstaden særligt kan fremme visionerne for en stærk lufthavn direkte knyttet op til det europæiske net for højhastighedstog for passagerer, og godstrafik på bane via Femern-forbindelsen over Høje Taastrup og over en kommende Helsingør-Helsingborg-forbindelse. I begge fora bakkes samarbejdet op af et stort interreg-projekt (hhv. COINCO og Grøn STRING-korridor) om udvikling af grønne transport- og vækstkorridorer. I begge projekter har regionen en meget aktiv rolle som partner. Der er således også fokus på, hvordan dette geografiske område kan blive en samlet, stærk metropolregion indenfor forskning, innovation, turisme, erhvervsudvikling mv.

Særligt hvad angår STRING er partnernes vision for samarbejdet, at STRING-regionen i partnerskab med naboregionerne vil være drivkraften bag en grøn vækstkorridor i Nordeuropa. Der er fokus på de perspektiver, der åbner sig med den planlagte, faste forbindelse over Femern Bælt samt på Øresundsforbindelsen, hvilket giver mulighed for udvikling af en stærk økonomisk, bæredygtig og kulturel storregion, i aksen fra Hamburg via Lübeck til København/Skåne.

Korridoren skal være et grønt europæisk kraftcenter og en stærk strategisk akse, som bidrager til viden, vækst, velfærd og bæredygtighed i Nordeuropa, herunder Østersøregionen. I STRING arbejder parterne hen mod en strategi for STRING 2030, som omfatter samarbejdets topprioriterede områder: Infrastruktur; Forskning og udvikling, Grøn bæredygtig vækst; Turisme og Kultur; Barrier for integration.

c) Bredt, europæisk udsyn med udgangspunkt i EU-relaterede aktiviteter

I det bredere, europæiske perspektiv er EU-relaterede initiativer afsættet for Region Hovedstadens indsats. Krumtappen i en styrket EU-indsats er at dedikere flere medarbejderressourcer i Region Hovedstaden til lobbyarbejde, ikke mindst i Bruxelles, over for EU-systemet og potentielle samarbejdsregioner og –projekter. Målet vil være at fremme hovedstadsregionens mærkesager og skabe strategiske og praktiske samarbejder inden for infrastruktur, uddannelse, innovation og ny teknologi, erhvervsudvikling og jobskabelse, grøn omstilling indenfor miljø, klima og energi, interreg og strukturfonde. Samarbejdsrelationerne retter sig både mod hovedstadsregionale og udenlandske aktører. På infrastrukturområdet kan det omfatte lobbyindsatser rettet mod EU’s særligt prioriterede transeuropæiske transportnet, TEN-T. På uddannelsesområdet kan man eksemplevis knytte regionens ungdomsuddannelser sammen med europæiske skoler og organisationer om bl.a. skole- og praktikophold, der styrker elevernes internationale mind-set.

Den styrkede EU-indsats kan ske i tæt sampil med creoDK, Region Hovedstadens fælles EU-repræsentation med Københavns Universitet og DTU. CreoDK har gode erfaringer med at understøtte international netværksdannelse og deltagelse i større europæiske forsknings- og innovationssamarbejder medfinansieret af midler fra EU’s rammeprogrammer.

Forslag om en styrket EU-indsats er præsenteret på regionsrådets budgetseminar.

EU anvender en række instrumenter, der tilskynder tværnationale samarbejder indenfor forskning, innovation, uddannelse, trafikal infrastruktur og erhvervsudvikling, mv. Målet er at skabe globalt førende miljøer. Region Hovedstanden indgår i aktuelle forarbejder, der skal kvalificere aktører i hovedstadsregionen til at indgå i to af EU’s fremtidige, tværnationale KIC’er (Knowledge and Innovation Communities): Dels ’Food4Future’ (fødevareområdet), dels ’Healthy living’ (sundhed og aktiv alderdom), som EU planlægger at oprette i 2014.

d) Forslag om samarbejdsaftale med Massachusetts, USA, inden for life-sciences

USA – og ikke mindst Massachusetts – er hjemsted for nogle af verdens stærkeste erhvervs- og forskningsklynger inden for bl.a. biotek, medicinal- og medico-industri (life sciences). Og life science er ubetinget det forskningsområde, hvor hovedstaden står internationalt stærkest; men samtidig er life science også et område, hvor den globale konkurrence måske er allerhårdest. En alliance med Massachusetts vil kunne bidrage til at fastholde hovedstaden som en verdensførende life science klynge.

Medicon Valley Alliance har i regi af sit Life Science Ambassador-program (støttet af Vækstforum) skabt kontakt til Massachusetts, som er interesseret i et samarbejde med Øresundsregionen (se selvstændig mødesag).

e) En Kina-indsats på to ben

De asiatiske lande med Kina i spidsen bliver stadig mere interessante både som afsætningsmarkeder og som partnere og konkurrenter inden for erhverv, forskning og uddannelse. Det er de fjerne markeder, herunder BRIK-landene, der i øjeblikket løfter eksporten fra hovedstadens erhverv op på niveauet fra før finanskrisen, mens eksporten til de store nærmarkeder i Norden og EU stagnerer under 2008-niveau. Derfor er der behov for yderligere at styrke den internationale dimension i den regionale indsats ved at løfte den længere ud i verden. Indsatsen skal gå på to ben i form af tættere samarbejder dels med hovedstadsregionale dels med kinesiske aktører. Og i øvrigt skal begge samarbejdsrelationer rette sig mod fælles aktiviteter og beredskaber her i hovedstadsregionen såvel som på de kinesiske lokaliteter.

Forslag om en bredt funderet Kina-indsats med hovedstadsregionale aktører

Det er vigtigt at bygge fjerne markeder op ved at etablere samarbejdsstrukturer/tilstedeværelse af mere ’permanent’ karakter. Kulturelle forskelle og generelt manglende kendskab til hinanden kræver tillidsopbygning. Det er et langt, sejt træk, som Region Hovedstaden kan påtage sig en central rolle i. Deltagelse af offentlige myndigheder er vigtigt i Kina, hvor politisk bevågenhed tillægges stor betydning.

Her kan Region Hovedstaden sammen med bl.a. Copenhagen Capacity, Wonderful Copenhagen, Væksthus Hovedstadsregionen, kommuner, Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, IT Universitetet, CBS og erhvervsorganisationer tage initiativet til en udvidet og mere koordineret Kina-indsats. Dels i forhold til aktiviteter i Kina, dels modtagelse og tiltrækning af kinesiske delegationer/turister til hovedstaden.

Mange aktører og projekter i hovedstaden har og planlægger aktiviteter, der retter sig mod Kina, og i et øget samarbejde kan aktørerne trække på erfaringer og eventuelt udvikle fælles initiativer. Et eksempel er turismeområdet, hvor Wonderful Copenhagen i samarbejdet ’Chinavia’ med Stockholm, Helsingborg og Helsinki, og forventet også Oslo, afdækker mulighederne for en fælles, skandinavisk indsats rettet mod det kinesiske marked

Forslag om et formaliseret samarbejde med Jiangsu-provinsen i Kina

Region Hovedstaden har modtaget en henvendelse med forslag om et tættere samarbejde fra Jiangsu-provinsen i Kina, som kan være den første station i en bredere Kina-indsats.

Der er stor interesse for et samarbejde fra kinesisk side, og Jiangsu-provinsen har overfor Region Hovedstaden foreslået at etablere et samarbejde om sundhedsrettede uddannelser, offentlige ydelser og erhvervssamarbejde i udvalgte erhvervsklynger. Samarbejdet kan i første omgang omfatte fælles, konkrete samarbejdsprojekter og en politisk aftale, der bekræfter relationerne og sigter mod tættere samarbejde.

Jiangsu-provinsen er en del af Kinas største vækstregion med Shanghai som centrum. Provinsen er 2½ gange større end Danmark, har 77 mio. indbyggere og er den provins i Kina, som tiltrækker flest udenlandske investeringer. Flere regionale aktører har allerede en række aktiviteter i provinsen.

Samarbejdet kan rulles i gang med en delegationsrejse for regionsrådsmedlemmer og andre regionale aktører til Jiangsu i efteråret/vinteren 2012.

Samlet vurdering

Region Hovedstaden og en lang række regionale aktører har over årene gradvist intensiveret den internationale dimension i den regionale udviklingsindsats. Men det vurderes, at der nu er behov for at løfte arbejdet et niveau op og systematisere det ved at samle aktører i regionen om større initiativer både i Europa og ude på de fjerne markeder.

Den foreslåede strategi for Region Hovedstadens internationale relationer bæres af fire geografiske spor og fem tilhørende principper. De skal både give fælles retning på og yderligere opprioritere de visioner, mål og handlinger for øget internationalisering, der får stadig mere vægt i andre regionale planer, og som bindes sammen af den nye Politik for Region Hovedstaden som en international metropol i forrige mødesag. Strategien understøttes af et handlingsorienteret niveau for konkrete aktiviteter i kerneområder som Kina, EU og nærområdet i Skandinavien/Nordeuropa, jf. også næste sag om samarbejde med Massachusetts om life-sciencse.

I forhold til Kina er Jiangsu-provinsens forslag om tættere samarbejde med hovedstadsregionen et godt startpunkt, der kan bakkes op ved en politisk delegationsrejse, idet opbakning fra offentlige myndigheder og det politiske niveau i særlig grad i Kina bidrager til at blåstemple aktiviteter. Jiangsu lever op til de principper for internationale samarbejder, som er foreslået, og kan være et godt pilotsamarbejde for udvidelsen af Region Hovedstadens internationale engagement.

I forlængelse af forrige mødesag om Politik for Region Hovedstaden som en international metropol foreslås det, at arbejdet for en international, attraktiv region intensiveres og konkretiseres gennem vedtagelse af en strategi med fire spor og fem principper for udvikling af Region Hovedstadens internationale relationer. Strategien skal guide regionsrådets prioritering af sin konkrete indsats i såvel det nære udland i nabolande og Europa som på de fjerne markeder såsom BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien, Kina) og USA. Regionsrådet kan bidrage ved at støtte faste samarbejdsrelationer til partnere i andre regioner, særlig på de fjerne verdensmarkeder. Og særligt på erhvervs- og forskningsområder, hvor hovedstadsregionen har styrkepositioner. Et konkret forslag til samarbejde vedrører Jiangsu-provinsen i Kina.

Anbefales.

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Der planlægges gennemført en presseindsats i forbindelse med underskriftsceremonien på Bio-messen i Boston den 18.-21. juni. Presseindsatsen vil blive gennemført i samarbejde mellem Region Hovedstadens kommunikations- og presseafdeling og de øvrige regionale parter i Øresundsregionen.

Internationalisering og internationalt samarbejde er centrale temaer for Region Hovedstaden. I forslaget til den Regionale Udviklingsplan 2012 (RUP 2.0) er der således formuleret en vision om, at Region Hovedstadens konkurrence- og tiltrækningskraft i 2020 er øget så markant, at regionen er Nordeuropas forbillede inden for bæredygtig vækst, viden og livskvalitet. Tilsvarende er der i Politik for Sundhedsforskning 2020 et konkret mål om at indgå flere internationale og strategiske alliancer med førende regioner og forskningsmiljøer.

Som et væsentligt skridt i udmøntning af disse mål er der skabt mulighed for, at Region Hovedstaden sammen med Region Skåne og Region Sjælland kan indgå en strategisk aftale med ”The Commonwealth of Massachusetts”, som er det officielle navn for delstaten Massachusetts, om et samarbejde på sundhedsområdet, særligt med fokus på forskning og erhvervsudvikling. Muligheden for en aftale skal ses i tæt sammenhæng med sagen vedr. en politik og strategi for udvikling af Region Hovedstadens internationale relationer, som er også er på dagsordenen til dagens møde.

Baggrund

Via Medicon Valley Alliance (MVA) blev der i 2011 etableret en dialog mellem Region Hovedstaden, Region Skåne og Region Sjælland og Massachusetts. Baggrunden for dialogen er, at guvernøren for Massachusetts ønsker at etablere samarbejder og alliancer med lande og regioner, som står stærkt på områder, hvor Massachusetts har styrkepositioner, og hvor samarbejder inden for især forskning og erhvervsudvikling kan gavne begge parter.

Processen har været faciliteret af MVA, og har bl.a. omfattet et møde på regionsdirektørniveau i Boston den 27. april 2012, hvor temaer og proces for en mulig aftale blev drøftet. Efterfølgende har der været en tæt dialog mellem parterne, som har ført til udarbejdelse af vedlagte forslag til "Memorandum of Understanding" (MOU), som skal danne grundlag for udvikling og igangsættelse af konkrete samarbejder indenfor sundhedsområdet med afsæt i følgende temaer:

Der lægges op til, at aftalen indgås mellem ”The Commonwealth of Massachusetts” og Region Hovedstaden, Region Skåne og Region Sjælland i fællesskab. Det er aftalt mellem de tre regioner, at den videre dialog med ”The Commonwealth of Massachusetts” om udmøntning og konkretisering koordineres af MVA via deres life science ambassadør i Boston og Region Hovedstaden i fællesskab.

Administrationens vurdering

Det er administrationens overordnede vurdering, at et strategisk samarbejde med Massachusetts er i god overensstemmelse med de politiske mål i forslag til RUP 2.0, Politik for Sundhedsforskning 2020 samt Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi for Hovedstadsregionen.

En aftale med Commonwealth of Massachusetts vil give Region Hovedstaden adgang til et af de allerstærkeste life science miljøer i verden, som vil komme både sundhedsvæsenet og udviklingen i Hovedstadsregionen som helhed til gavn. Massachusetts er hjemsted for nogle af verdens stærkeste erhvervs- og forskningsklynger inden for bl.a. biotek, medicinal- og medico-industri (life science). Der er over 500 biotek-virksomheder i regionen, hertil kommer universiteterne MIT og Harvard samt et meget stærkt venturekapital-miljø.

På forskningsområdet eksisterer allerede stærke forskningssamarbejder mellem forskningsmiljøer i Region Hovedstaden og i Massachusetts. Styrkelse af forskningssamarbejdet vil kunne understøttes yderligere via udnyttelse af nationale og internationale ordninger (herunder EU rammeprogrammer og amerikanske fonde under National Institute of Health (NIH)).

Hertil vil aftalen åbne mulighed for samarbejde om kliniske forsøg, udveksling af forskere og studerende, adgang til risikovillig kapital og samarbejde om erhvervsudvikling inden for gensidige styrkeområder. Aftalen kan samtidig understøtte en positiv udvikling i samarbejdet mellem de tre øresundsregioner, hvor aftalen kan danne grundlag for både fælles initiativer og bilaterale satsninger mellem Massachusetts og de enkelte regioner.

Der er foretaget en juridisk vurdering af aftalen, som konkluderer, at der er lovhjemmel til at indgå en sådan strategisk aftale. Selve aftalen er ikke juridisk bindende og forpligter ikke regionen økonomisk. Det fremgår således direkte af MOU, at konkrete forpligtelser i givet fald vil ske via mere konkrete samarbejdsaftaler på delområder. Aftalen indeholder således heller ikke forpligtigelser overfor de to øvrige regioner, udover at der etableres en overordnet fælles ramme for et samarbejde med Massachusetts. Aftalen er således åben for såvel samarbejder mellem alle parter som for bilaterale samarbejder mellem f.eks. Region Hovedstaden og Massachusetts. Området følges løbende.

Såfremt regionsrådet tiltræder indstillingen, er det hensigten, at aftalen skal underskrives ved et arrangement på den store international Bio-messe i Boston i juni 2012 med forventet deltagelse af guvernøren for Massachusetts og politiske repræsentanter fra de tre regionsråd. Fra Region Hovedstaden deltager regionsrådsmedlem Marianne Stendell som formand for Udvalget for fremtidens uddannelse og forskning.

I forslag til Regional Udviklingsplan 2012 (RUP 2.0) lægges op til en vision, hvor hovedstadsregionen i 2020 har øget konkurrence- og tiltrækningskraften så markant, at regionen er Nordeuropas forbillede inden for bæredygtig vækst, viden og livskvalitet. Samtidig har Region Hovedstaden i den nye Politik for Sundhedsforskning 2020 et konkret mål om indgåelse af flere og større strategiske samarbejder med førende internationale regioner.

Sammen med Region Skåne og Region Sjælland har Region Hovedstaden fået mulighed for at indgå en strategisk aftale med Massachusetts om et samarbejde på life science området. Massachusetts er hjemsted for en af verdens absolut førende biosundhedsklynger baseret på en række topklasse sundhedsforskningsmiljøer. Muligheden for en aftale skal ses i tæt sammenhæng med beslutningen om en politik og strategi for udvikling af Region Hovedstadens internationale relationer.

Medicon Valley Alliance (MVA) har faciliteret dialogen mellem Massachusetts og de tre øresundsregioner. Som resultat af dialogen er der udarbejdet et rammepapir, et såkaldt ”Memorandum of Understanding” (MOU), som kan danne ramme for konkrete samarbejder på sundhedsområdet til gavn for udvikling af sundhedsvæsenet og vækst i regionen. Såfremt regionsrådet tiltræder indstillingen, er det hensigten, at aftalen underskrives ved en ceremoni på Bio-messen i Boston den 18-21. juni 2012 med deltagelse af guvernøren og repræsentanter fra de tre regionsråd.

Anbefales.

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet.

Såfremt Gladsaxe Kommunes forslag tiltrædes, vil der være uændrede driftsudgif­ter på buslinje 400/400S. Der vil være en merindtægt på ca. 0,8 mio. kr. fra flere pas­sa­gerer. Merindtægten tilfalder Region Hovedstaden.

Der vil i 2012 og 2013 tilsammen være en udgift på 1 mio. kr. til ekstra markedsføring, som kan afholdes inden for den samlede budgetramme til kollektiv trafik i kassen for regional udvikling.

Der vil være en udgift på 1,3 mio. kr. til et fremkommelighedsprojekt, som kan afholdes af udisponerede midler fra fremkommelighedspuljen under kollektiv trafik. Herefter vil der være 2,1 mio. kr. tilbage i udisponerede midler i puljen, der oprindelig var på 5 mio. kr.

Kommunikation vedr. konsekvenserne af denne sag vil foregå som led i Movias almindelige markedsføring af ændringer i køreplaner og linjeføring for buslinjerne.

Gladsaxe Kommune foreslår en løsning for en omlagt linje 400S. Løsningen indebærer, at linje 400S i nordlig retning forlader Ring 4 ad parallelvejen langs Hillerød­mo­tor­vejen og kører via Vadstrupvej til Bagsværd Station. I modsat retning benyttes samme linjeføring. Der etableres et nyt stop­pested på parallelvejen til betjening af Værebroparken og på Vadstrupvej til erhvervs­kvarteret. Løsningen er vist på det vedlagte kortbilag, hvor den nuværende rute også er indtegnet.

Bussen kommer ved dette forslag fra Bagsværd Station til Ring 4 via Vadstrupvej og parallelvejen i stedet for som nu via Bagsværd Hovedgade. Det skul­le ifølge Movia ikke give en nævneværdig ændring af rejsetiden. S-buskonceptet bliver ikke udhulet ved denne løsning, som ikke giver øgede driftsudgifter på linjen. Der forventes en passagerfremgang på ca. 80.000 passagerer årligt. Dette giver en merindtægt på ca. 0,8 mio. kr., som tilfalder Region Hovedstaden.

Gladsaxe Kommune igangsætter fremkomme­lig­heds­pro­­jek­ter for 400S igennem Gladsaxe Kommune, herunder busbaner på Bag­sværd­vej (Ring 4) og aktiv signalprioritering. Det foreslås, at regionen med­finan­si­e­rer frem­­kommelighedsprojekterne med op til 1,3 mio. kr. fra frem­kom­me­lig­heds­­puljen fra 2009, hvor der stadig er udisponerede midler. Dette vil generelt medvirke til at styrke bussens gennemsnitlige hastighed og dermed gøre ruten mere attraktiv, så passagertallene øges.

Markedsføring

Både generelt i forhold til regionens S-buslinjer og i forbindelse med de foreslåede om­lægninger har Movia på administrativt niveau foreslået, at der i 2012 og 2013 sættes øget markedsføring i gang. Movias operatør har tilkende­gi­vet, at man er indstillet på at medvirke bl.a. ved virksomhedsbesøg for herved at gøre opmærksom på det høje kvalitetsniveau i busbetjeningen. Dette ud fra en for­modning om, at linjen har et passagerpotentiale, der ikke er fuldt udnyttet. Administrationen foreslår derfor, at der uafhængigt af denne konkrete sag om ruteføring af 400S inden for budgettet til kollektiv trafik af­sæt­tes 1 mio. kr. til dette formål.

Administrationens vurdering

Det forslag, som Gladsaxe Kommune har sendt frem, indebærer en mindre omlægning af ruten fra Bagsværd Station til Ring 4. Herved bliver Bag­sværd Erhvervspark og Novo betjent.

Det er administrationens vurdering, at forslaget er acceptabelt for regionen både økonomisk og set i forhold til S- buskonceptet. Det er her væsentligt, at der kommer 80.000 flere passagerer i busserne end ved den nuværende linjeføring.

Gladsaxe Kommune foreslår, at der etableres en ny linieføring for bus 400 S.

Anbefales.

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet.

Udgifterne kan afholdes inden for budgettet til øvrig regional udvikling i 2012. For budgetoverslagsårene 2013-2014 tages forbehold for det samlede budget til regional udvikling.

Administrationen vil i dialog med tilskudsmodtagerne sikre, at regionens rolle og bidrag til Øresunddirekt fremhæves i organisationens kommunikation og presseindsatsen.

Baggrund

Øresunddirekt er en svensk-dansk informationstjeneste, der siden 2000 har leveret gratis offentligt tilgængelig information om det at bo, arbejde og etablere virksomhed på den anden side af Øresund.

Den hidtidige finansieringsmodel for Øresunddirekt i København udløb med udgangen af 2011. Regionsrådet besluttede på møde den 25. oktober 2011, at bevilge en ramme til videreførsel i 2012 under forudsætning af, at administrationen fremlægger forslag til administrativ organisering, ejerskab og budget inden sommerferien 2012. Tilsvarende besluttede Region Skåne i oktober 2011, at videreføre et samlet tilskud på 1 mio.SEK til både Øresunddirekt København og Malmø.

Øresunddirekt er opdelt i to separate virksomheder, der i det strategiske, såvel som i det daglige arbejde har et tæt samarbejde, og udadtil fremstår som én virksomhed. De to virksomheder er placeret i København og Malmø og finansieres fortrinsvis af henholdsvis den danske stat og Region Hovedstaden samt den svenske stat og Region Skåne.

Øresundskomiteen er vært for Øresunddirekt i København og det er direktøren for komiteens sekretariat, som har personaleansvaret for de ansatte. Øresunddirekt har pt. ca. 3,5 årsværk ansat.

Udvikling i forudsætninger siden efteråret 2011.

Siden efteråret 2011 har en række forudsætninger ændret sig: Efter henvendelse fra Regionsrådsformanden har Erhvervs- og Vækstministerien besluttet at yde et mindre bidrag på 200.000 kr. om året. Endvidere har Region Skåne besluttet at fastholde sit nuværende tilskud på 400.000 kr. om året. Endelig har Øresunddirekts usikre fremtid betydet en så stor opbremsning i aktivitetsniveauet, at der i 2011 bliver et overskud på 630.000 kr.

Betydningen af Øresunddirekt og Øresundspendlingen

Den faldende medfinansiering fra staten de seneste tre år er sket på trods af, at en dansk-svensk ministererklæring fra juni 2010 anerkender, at Øresunddirekt er en succes, og at den information, der formidles, bidrager til fremme af arbejdspendling og etablering af virksomheder på tværs af Øresund. I alt pendler 20.000 mennesker over Øresund dagligt.

Endvidere påtager Øresunddirekt sig informationsopgaver, det ellers ville kræve ressourcer for staten at løse. Eksempelvis har Øresunddirekt udarbejdet en film til svenske pendlere om udfyldning af en dansk selvangivelse samt en animationsfilm om pensionsregler.

Endelig viser en analyse fra Øresundsbro Konsortiet, at svenske pendlere hvert år bidrager med 5 mia. kr. i tilvækst til det danske samfund.

Øresunddirekt i Malmø

Øresunddirekt i Malmø er en selvstændig enhed med kontor og informationscenter på Stortorget i Malmø, der håndterer henvendelser fra borgere og virksomheder. I Malmø har man en lidt anden model, idet staten har valgt, at indstationere medarbejdere fra relevante myndigheder med henblik på at sikre forankring hos de respektive myndigheder. Konkret betyder det, at finansieringen, fortrinsvis sker gennem udlån af medarbejdere fra Arbetsförmedlingen, Forsäkringskassan, Skatteverket, Länsstyrelsen og Region Skåne. Herudover bidrager alle parter med mindre kontante bidrag.

Øresunddirekt Malmøs budget var i 2011 på ca. 6,4 mio. SEK (4,8 mio. DKK). Region Skånes kontante bidrag til Øresunddirekt Malmø var i 2011 på ca. 600.000 SEK.

Model for Øresunddirekts fremtidige virksomhed og samarbejde

På baggrund af beslutningerne i efteråret har administrationerne i Region Hovedstaden og Region Skåne udarbejdet et Modelnotat for Øresunddirekt København, som nærmere beskriver historikken, resultater og effekter af Øresunddirekt.

Det foreslås, at Øresunddirekt fortsat skal være lokaliseret i Øresundshuset med et tæt samarbejde med Øresundskomiteens sekretariat, at der udarbejdes vedtægter for enheden, og at der udarbejdes en formel samarbejdsaftale mellem de to Øresunddirekt-enheder i hhv. København og Malmø.

Baseret på dialog med Øresunddirekt København foreslås, at enheden videreføres med et slankt basisbudget, der muliggør, at der kan udføres en række nødvendige mindre udviklingsopgaver inden for rammerne af budgettet. Større udviklingsprojekter/opgaver må projektfinansieres evt. af andre interessenter. Basisbudgettet skal være af sådan en størrelse, at det danner grundlag for langsigtet økonomisk stabilitet for Øresunddirekt København. Budgettet forudsætter, at enheden fremover beskæftiger 3,6 årsværk og stadig er lokaliseret i Øresundshuset.

Finansiering og budget 2012-2014

På det grundlag foreslås nedenstående budgetter for årene 2012-2014. Budgettet for 2012 afviger, idet det nu er nødvendigt at udskifte det såkaldte CMS-system (system man anvender til udvikle, lægge materiale/tekst op samt redigere hjemmesiden). Dette kan dels finansieres gennem et ekstraordinært bidrag fra Øresunddirekt Malmø, dels ved at anvende en del af overskuddet fra 2011. Til gengæld vil det nye system medføre besparelser på driften af hjemmesiden i de efterfølgende år.

Note: Nordisk Ministerråds tilskud gælder for 2011-2013 (der er ikke taget beslutning om 2014) og Skat’s tilskud bevilges 1 år af gangen.

I forhold til Region Hovedstaden bidrag i 2011 foreslås en forhøjelse med 200.000 kr. om året.

Region Hovedstaden og Region Skåne er de to regionale hovedbidragydere til det samlede Øresunddirekt. I tabellerne nedenfor er givet et overblik over, hvordan de to regioners samlede bidrag fordeler sig. De statslige bidrag kan ikke sammenlignes på samme måde, da Øresundidrekt Malmø fra svensk statslig side i høj grad finansieres via udstationeret arbejdskraft.

I den fremtidige finansieringsmodel er Region Hovedstaden den helt dominerende aktør med et bidrag, der udgør over halvdelen af den samlede finansiering. Dette bør også afspejle sig i beslutningsstrukturen, vedtægter mv. for Øresunddirekt København.

I 1. halvår 2014 gennemføres en evaluering af Øresunddirekt København med henblik på en vurdering af den fremtidige støtte til Øresunddirekt.

Finansieringen af den dansk-svenske informationstjeneste for borgere og virksomheder i Øresundsregionen, Øresunddirekt udløb med udgangen af 2011. I efteråret 2011 vedtog regionsrådet en ramme til videreførsel af Øresunddirekt København i 2012 under forudsætning af, at der i første halvår 2012 blev fremlagt et forslag til organisering, ejerskab og budget mv. Dette foreligger nu. Øresunddirekt København foreslås videreført med et slankt basisbudget, der muliggør, at der kan udføres en række nødvendige mindre udviklingsopgaver inden for rammerne af budgettet. Budgettet forudsætter, at enheden beskæftiger ca. 3,5 årsværk og stadig er lokaliseret i Øresundshuset..

Øresunddirekt Københavns altdominerende finansieringspart vil blive Region Hovedstaden. Derudover vil der være medfinansiering fra Region Skåne, Nordisk Råd og den danske stat.

Det foreslås, at Region Hovedstaden vedtager en 3-årig medfinansiering af Øresunddirekt København for årene 2012-2014 – med 1,8 mio. kr. om året.

Anbefales.

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet.

Der udmøntes 1 mio.kr., afsat i budget 2012 til de deltagende hospitaler i førstkommende Økonomirapport, 2012.

Der planlægges en kommunikationsindsats.

I budgettet 2012, indgår: ”At der afsættes 1 mio. kr. i 2012 til et pilotprojekt om Mere Mad i munden, hvor der på en medicinsk afdeling ansættes faglært personale til at informere og motivere patienterne til at spise mere og rigtigere. I Pilotprojektet skal inddragelse af frivillige medtænkes.”

Der er politisk peget på, at et projekt på Glostrup Hospital videreføres. Det overordnede formål med projektet på Glostrup Hospital er at skabe de bedst mulige betingelser for at de svage medicinske patienter, indlagt på Glostrup Hospital får en tilstrækkelig ernæring, ved at styrke organiseringen omkring måltidet samt øge den faglige bevidsthed om at ernæring er et behandlingsområde på lige fod med andre behandlingstiltag.

Dette vil ske via flere initiativer indenfor de tre hovedområder, projekt Måltidsoplevelse påvist, har stor betydning for en god måltidoplevelse og derved også for at patienten får en sufficient kost.

Mål

For at opnå ovenstående formål er der opstillet følgende mål for projektet:

”Mere Mad i Munden” vil tage udgangspunkt i det tidligere projekt påGlostrup Hospital ”Måltidsoplevelse”, hvor det er hensigten at implementere de vigtigste temaer ved at lade et medicinsk og et neurologisk sengeafsnit arbejde med at implementere den nye viden.

Projektet identificerede tre hovedområder som essentielle for den samlede måltidsoplevelse: selve maden, fysiske rammer og sociale rammer.

Projektet er yderligere beskrevet i bilag 1.

Udover disse aktiviteter forventes det, at der at der medtænkes frivillige i projektet. I den forbindelse anbefales, at der tages udgangspunkt i modellen ”Spisevenner”, som har været afprøvet i Odense Kommune.

Aktiviteterne i projektet skal holdes indenfor en samlet ramme af 1 mio. kr.

Der er i budgettet afsat 1 mio. kr. til anvendelse i 2012 med henblik på et pilotprojekt om ”Mere Mad i munden”, der skal understøtte og motivere patienterne til at spise mere og rigtigere.

Projektets målsætning er at undersøge udvalgte metoder til at øge patienters kostindtag og føre til blivende forbedring i kostindtaget.

På baggrund af et oplæg fra Glostrup Hospital stilles forslag om udmøntningen af midlerne.

at regionsrådet godkender, at de afsatte midler til socialsygeplejerseker i 2012 og overslagsår 2013-15 udmøntes som beskrevet i mødesagen.

Sagen udsættes, idet der fremsendes ny version, der behandles på det ekstraordinære forretningsudvalgsmøde den 19. juni 2012, med henblik på behandling på regionsrådets møde samme dato.

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet.

I budget 2012 er der afsat 1 mio. kr. til socialsygeplejersker, stigende til i alt 2 mio. kr. i overslagsårene 2013-15.

Beslutningen vurderes at have omverdenens interesse og kommunikeres ud via www.regionh.dk og en ekstern presseindsats.

Der har kørt en pilotudgave af socialsygeplejersker på fire virksomheder med repræsentation i både somatik og psykiatri. Piloten bygger på erfaringer fra et pilotprojekt mellem Projekt Udenfor og Bispebjerg Hospital. Det nuværende projekt omkring socialsygeplejersker har midler, der udløber juni 2012. Grundet forskudt opstart udløb de to stillinger i somatikken (Bispebjerg Hospital og Hvidovre Hospital) 1. dec. 2011. De to stillinger i psykiatrien (PC Glostrup og PC Hillerød) udløber 1. juni 2012.

Forslag til udmøntning

Socialsygeplejerskerne foreslås tilknyttet og ansat på de fire områdehospitaler, således at der startes med (en videreførelse) af socialsygeplejerskerne på hhv. Bispebjerg Hospital og Hvidovre Hospital. Fra 2013 udvides med ansættelser på hhv. Herlev Hospital og Hillerød Hospital.

Ansættelsen kan være i en klinisk afdeling eller i en enhed med ansvaret for tværsektorielt samarbejde. Således anbefales ikke, at socialsygeplejerskerne tilknyttes den socialmedicinske klinik på Bispebjerg Hospital, da der vurderes at være flere fordele ved lokal tilknytning.

Det foreslås, at socialsygeplejerskerne danner teams mellem henholdsvis planområde byen og syd samt planområde midt og nord, der koordinerer fx dækning ved sygdom. Alle socialsygeplejersker indgår i et netværk med en fælles faglig leder, der sikrer erfaringsudveksling, rådgivning og opdateret viden. Den faglige leder arbejder med at udvikle projektet og fx søge midler til afprøvning af delprojekter i ordningen.

Det er endvidere den faglige leders opgave at sikre samarbejde med relevante indsatser såsom Familieambulatoriet (HVH), Afdeling for Sammenhængende patientforløb (BBH), Socialmedicinsk Enhed (BBH) og Indvandrermedicinsk center. Samarbejdet kan sikres ved, at repræsentanter fra de forskellige indsatser indgår i et fælles vidensnetværk.

Der foreslås fastholdelse af en faglig leder for socialsygeplejerskerne, idet den faglige leder indgår som buffer for socialsygeplejerskerne. Den faglige leder placeres fysisk på Hvidovre Hospital.

Kobling til andre indsatser

Der sikres en kobling til andre indsatser, og der overvejes en styregruppekonstruktion, således at der løbende sikres en:

I budgetaftale 2012 indgår det, at: ”I den socialmedicinske klinik tilknyttes socialsygeplejersker, der kan varetage en række funktioner, deriblandt at sikre en forbedret kommunikation mellem stofmisbrugere og behandlingsafdelinger, hvorfor der afsættes 1 mio. kr. til socialsygeplejersker, dette stiger med 1 mio. kr. i de følgende år.”

De afsatte midler foreslås anvendt til en videreførelse og gradvis udvidelse af den eksisterende ordning med socialsygeplejersker i somatikken.

Der vurderes at være fordele ved lokal tilknytning, og det anbefales, at socialsygeplejerskerne tilknyttes de fire områdehospitaler, enten i en klinisk afdeling eller i en enhed med ansvaret for tværsektorielt samarbejde, som understøtter samarbejdet med kommunerne. Det anbefales derfor ikke, at socialsygeplejerskerne tilknyttes den socialmedicinske klinik.

Der anbefales fastholdelse af en fælles faglig leder for socialsygeplejerskerne, der sikrer erfaringsudveksling, rådgivning og opdateret viden.

Anbefales, idet administrationen blev bedt om forud for mødet i regionsrådet, at foretage en gennemskrivning af mødesagen, med fokus på den organisatoriske opbygning, uddybning af budget, status på telemedicin i RegionH samt præcisering af, hvilke opgaver der startes op med.

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet.

Der er afsat 3,5 mio. kr. til etablering et telemedicinsk center. Beløbet udmøntes i kommende økonomirapporter.

Der vil blive udarbejdet en pressemeddelelse om sagen.

Af budgetaftalen for 2012 fremgår følgende:

”Flere og flere mennesker lever med en eller flere kroniske sygdomme eller alvorlige langvarige sygdomme. Mange har derfor behov for indsatser, som går på tværs af specialer og sektorer og tager afsæt i den enkeltes livssituation. Telemedicinske løsninger rummer potentialet til at understøtte brugerinddragelse og kvalitet i det samlede sundhedsvæsen. Der er derfor afsat 3,5 mio. kr. til at etablere et telemedicinsk center, der blandt andet kan sikre overblik og koordinering af regionale samt fælles og tværregionale tiltag inden for anvendelse af telemedicin, erfaringsopsamling, videndeling og formidling. ”

Det telemedicinske område åbner nye perspektiver og de øgede muligheder for anvendelse af telemedicin afspejler nødvendigheden af, at der skal sættes gode rammer for at sikre en effektiv og hurtig udbredelse af telemedicinske løsninger. Denne udvikling forventes at fortsætte med ufor­mind­sket styrke i de kommende år, hvorfor der vil være behov for løbende at udvikle og optimere den telemedicinske indsats.

Center for telemedicin skal derfor medvirke til at udstikke rammer for en øget kliniknær og tvær­sek­­toriel anvendelse af telemedicin, der kan fremme sammenhæng i patientforløbene, kvaliteten og effektiv forebyggelse samt behandling af borgere og patienter i Region Hovedstaden.

Med telemedicin kan patienten blive en aktiv medspiller i sit eget behandlingsforløb. Telemedicin kan derfor være redskabet, der understøtter og fastholder den ”kompetente patient” i at tage et ansvar for egen sygdom, styrke trygheden og livskvaliteten og holde patienten længere i eget hjem. Telemedicin vil bidrage til, at patienterne oplever involvering og hermed understøt­te ”patient empowerment” samt patienters mulighed for egenomsorg.

Telemedicin kan bidrage til større effektivitet og sammenhæng i sundhedsvæsenet, hvis det bruges til at integrere arbejdsgange og patientforløb på tværs af sektorerne. Ved at dele og genbruge viden om patienterne kan der skabes bedre sammenhæng i patientforløbene og reducere antallet af fejl. Patientinfor­ma­tioner, sundhedsfaglig viden og generel kommunikation kan med telemedicin flyde bedre, mere frit og effektivt mellem hospitaler, kommuner og primærsektor.

Anvendelse af telemedicin i driftssituationer kan frigøre personaleres­sourcer, ved at understøtte de organisatoriske muligheder for ændringer i vagtstrukturer, effektivisering af arbejdstilrettelæggelse i det samlede patientforløb, opgaveflytning med samtidige forbedringer af det kliniske kvalitetsni­veau.

Center for Telemedicin skal således med det patientcenterede perspektiv favne en opgaveløsning, der rummer patient/borger, kommune, egen læge og hospital.

Overordnet skal det telemedicinske center afklare, hvilke mål regionen bør sætte i forhold til implementering af anvisningerne fra en række definerede styrende dokumenter for telemedicin og opsætte en plan for, hvorledes målene omsættes til konkret handling i Region Hovedstaden.

Herudover har det telemedicinske center til opgave at sikre overblik og koordinering af regionale, tværsektorielle samt tværregionale tiltag for anvendelse af telemedicin. Det telemedicinske center skal ligeledes sikre et solidt vidensgrundlag, herunder videndeling og erfaringsopsamling i forhold til de telemedicinske løsninger, der er og vil blive etableret. Herudover skal der sikres formidling og rådgivning på baggrund af de erfaringer, som regionen indhøster på det telemedicinske område. Centeret skal sikre, at udenlandske erfaringer med telemedicinske løsninger i videst mulige omfang kommer regionens udvikling til gode. Endelig skal centeret sikre understøttelse af patient empower­ment samt kvalitets- og organisationsudvikling.

Koordinering af telemedicinske indsatser skal sikre, at der ikke initieres parallelle initiativer regionalt, tværsektorielt og tværregionalt.

Erfaringsopsamling og videndeling skal foregå regionalt, tværsektorielt, tværregionalt, nationalt og internationalt, herunder i et samspil med en række definerede samarbejdsparter og i forhold til de telemedicinske løsninger, der er og vil blive etableret i forbindelse med styrende strategier, politikker og direktiver på regionalt, tværregionalt, nationalt og internationalt niveau.

Centeret har ansvar for at formidle de erfaringer, som regionen indhøster på det telemedicinske område og samtidigt sikre, at udenlandske erfaringer med telemedicinske løsninger i videst mulige omfang kommer regionens udvikling til gode.

Centeret skal forestå rådgivning af hospitaler, ledelser, administrative stabe samt det politiske niveau. Rådgivningen skal omfatte vurderinger af, hvilken betydning øget brug af telemedicin kan have for arbejdsgange og behandlingsprocesser. Rådgivningen kan endvidere indeholde anvisning af nye områder for anvendelse af telemedicin.

Centeret skal forestå eller deltage i udarbejdelse af oplæg til telemedicinske projekter, herunder udarbej­del­se af projektkommissorier. Centeret kan ligeledes facilitere eller følge telemedicinske projekter. Herudover deltager centeret i udarbejdelse af strategier på det telemedicinske områ­de.

Centeret skal sikre, at aktiviteterne er i overensstemmelse med bl.a. den tværregionale strategi for it-understøttelse af patient empowerment samt den regiona­le forståelse af patient empowerment.

Centeret skal sikre at indfø­rel­se af telemedicin understøtter kvalitets- og organisationsudvikling blandt andet på baggrund af ændrede og optimerede arbejdsgange.

Med henblik på at løfte de definerede opgaver skal centeret rumme en bred vifte af kompetencer med vægt på det sundhedsfaglige, telemedicinske og sundhedsinformatiske. Kompetencerne skal rumme viden om sundhedsfaglig kvalitet, epidemiologi og sundhedsøkonomi samt have et overblik over sammenhænge til det kommunale område og praksissektoren samt andre centrale organisationer i sundhedssektoren.

Endvidere skal centeret rumme viden om patient empowerment, kvalitetsudvikling i sundhedsvæse­net, forskningsbaserede metoder, sundhedsvæsenets organisation – nationalt og regionalt, herunder regionens IT-governancemodel, kultur og forretningsgange i sundhedsvæsenet samt relevante strategier på nationalt og regionalt niveau.

Centerets opgaver har en klar og naturlig sammenhæng til regionens indsats på kronikerom­rådet og forløbsprogrammer, elektronisk kommu­nikation for det tværsektorielle samarbejde og patient empowerment.

Forankringen af det telemedicinske center bør være på regionalt niveau af hensyn til de koordinerende opgaver, centeret skal varetage og af hensyn til at sikre samarbejde med bl.a. kronikerområdet og arbejdet med patient empowerment.

Af budgetaftalen for budget 2012 fremgår, at der afsættes 3,5 mio. kr. til at etablere et telemedicinsk center, der blandt andet kan sikre overblik og koordinering af regionale samt fælles og tværregionale tiltag inden for anvendelse af telemedicin, erfaringsopsamling, videndeling og formidling.

Centeret skal medvirke til at udstikke rammer for en øget kliniknær og tvær­sek­­toriel anvendelse af telemedicin, der kan fremme sammenhæng i patientforløbene, kvaliteten og effektiv forebyggelse samt behandling af borgere og patienter i Region Hovedstaden

at den foreslåede udmøntning af midler til patient empowerment godkendes.

Anbefales med følgende tilføjelse: "I det videre arbejde sættes et bredere fokus, der også omfatter andre områder end de i sagen nævnte."

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet.

I budgetaftale 2012 er afsat 1,8 mio. kr. til patient empowerment i 2012. Den foreslåede udmøntning sker inden for denne ramme.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Der er i budget 2012 afsat 1,8 mio. kr. til patient empowerment. I de efterfølgende år er der afsat 2 mio. kr. årligt til arbejdet. En kortlægning af indsatser der understøtter patient empowerment, udført af en regional arbejdsgruppe ultimo 2011, peger på, at der fremstår tre hovedområder for fremtidige indsatser, der skal fremme udviklingen af en kultur, der understøtter patient empowerment, og hvor der på nuværende tidspunkt ikke i tilstrækkelig grad findes systematiske initiativer. De tre hovedområder er:

1. ledelse,

2. kommunikation og relationskompetence,

3. sammenhæng i udvikling og involvering.

Det anbefales, at de afsatte midler for 2012 anvendes til udvikling af Region Hovedstadens patientinformation samt webbaseret patientkommunikation med afsæt i de nedenfor listede anbefalinger fra arbejdsgruppen vedr. patientkommunikation og patientinformation:

Patientkommunikation og patientinformation

Ovenstående indsatsområder fra arbejdsgruppens rapport er i overensstemmelse med indsatserne beskrevet i Region Hovedstadens Kommunikationspolitik og handleplan.

Arbejdet med patientkommunikation og information forankres i staben, i et samarbejde mellem kommunikations- og kvalitetsmedarbejdere.

Fra 2013 og frem

Udover den igangsatte indsats på patientkommunikations/informationsområdet skal der fra 2013, på baggrund af arbejdsgruppens rapport, udarbejdes forslag til en styrket, systematiseret og koordineret indsats vedr. patientinvolvering i Region Hovedstaden.

Der skal udarbejdes;

Arbejdet skal koble til de bærende udviklingsstrategier, til øvrige strategier og politikker og skal ses i sammenhæng med de initiativer, der er besluttet i regi af kommunikationsstrategien.

Der er nedsat en styregruppe til at forestå arbejdet.

Der er i budget 2012 afsat 1,8 mio. kr. til patient empowerment. I de efterfølgende år er der afsat 2 mio. kr. årligt til arbejdet. En kortlægning af indsatser der understøtter patient empowerment, udført af en regional arbejdsgruppe ultimo 2011, peger på, at der fremstår tre hovedområder for fremtidige indsatser, der skal fremme udviklingen af en kultur, der understøtter patient empowerment, og hvor der på nuværende tidspunkt ikke i tilstrækkelig grad findes systematiske initiativer. De tre hovedområder er 1. ledelse, 2. kommunikation og relationskompetence, 3. sammenhæng i udvikling og involvering.

Det anbefales, at de afsatte midler for 2012 anvendes til udvikling af Region Hovedstadens patientinformation samt webbaseret patientkommunikation.

Der gives i denne sag en oversigt over anvendelsen af midlerne til Ældreplan 2011 til videreførelse af de aktiviteter, som regionsrådet godkendte i april 2011.

Desuden stilles forslag om at finansiere nye aktiviteter af Ældreplanens midler.

Anbefales.

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling

Regionsrådet

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Den samlede bevilling til Ældreplan 2011 er 17,5 mio. kr.

Regionsrådet godkendte i sit møde d. 26. april 2011 den konkrete udmøntning af midlerne til aktiviteter beskrevet i Ældreplan 2011.

I overensstemmelse hermed er der i 2011 overført 6,7 mio. kr. til hospitalerne som varige driftsmidler til geriatriske teams i akutmodtagelserne på Hvidovre, Herlev og Bispebjerg hospitaler, samt til sårbehandling på Bispebjerg Hospital. Der resterer således fra 2012 10,8 mio. kr. på bevillingen centralt. På grund af forsinkelser er der vedr. to projekter overført 5,3 mio. kr. til 2012. Det samlede budget for 2012 i 2012-priser 16,3 mio. kr.

I nedenstående oversigt er angivet udgifter til fortsættelse af igangsatte og godkendte aktiviteter, samt forslag til nye aktiviteter

I det følgende beskrives forslagene til nye aktiviteter

Fortsat udvikling og drift af patientportalen Grib om livet

Patientportalen Grib om livet er en del af kronikerprogrammet og blev lanceret i februar. Der er produceret i alt 30 patientfilm. Heraf er 15 film samtaler om at have enten KOL eller type 2 diabetes, fem film er personskildringer og to film er temabaserede og handler om ”Det værste ved KOL” og ”Det første varsel om diabetes”. Der er brug for at supplere de statslige puljemidler for at kunne producere film i 2012 vedr. de resterende forløbsprogrammer om hjerte-kar, demens og lænderyglidelser. Det er tillige tanken at udvikle portalen til at dække flere sygdomsområder i 2013 og fremefter. Der er brug for midler hertil, samt midler til at drifte portalen efter at de statslige puljemidler ophører med udgangen af 2012.

Det foreslås, at der afsættes ½ mio. kr. i 2012 og 1 mio. kr. i 2013- til udvikling og drift af patientportalen.

Udvikling af samarbejdet med kommunerne om akutte patienter

Der har i de senere år været en stigende opmærksomhed på tidlig opsporing og tidlig indsats over for borgere med risiko for akut indlæggelse på hospitalet, hvilket også er kommet til udtryk i Sundhedsaftalen 2011 – 2014. På den baggrund er der gennemført en række projekter og igangsat driftsfunktioner med det formål at sætte ind over for akutte medicinske patienter med henblik på at undgå eller udskyde indlæggelse og genindlæggelse.

Der foreligger ikke sammenlignelige evalueringer af resultaterne af disse indsatser. For at få et solidt grundlag for anbefalinger om den fremtidige indsats foreslås det derfor, at der afsættes midler til at foretage en samlet evaluering og udvikling af tidlig opsporing og tidlig indsats over for den akutte medicinske patient, herunder en sundhedsøkonomisk vurdering. For nærmere uddybning, se bilag 1.

Det foreslås, at der afsættes 1,5 mio. kr. årligt til at udvikle dette samarbejde.

Evaluering og konsolidering af ældreprojekterne

Med udgangspunkt i Planen for den ældre medicinske patient og Ældreplan 2011 gennemføres aktiviteter og projekter med et samlet bevillingsgrundlag på ca. 40 mio. kr. årligt.

Der er overordnet brug for en evaluering af fremskridt og resultater af de mange aktiviteter for at sikre maksimalt udbytte af de samlede bevillinger. Opgaven omfatter:

Opfølgning på implementering af de ordninger, der er sat i drift. Tværgående kvalitetssikring og videndeling, så der sikres en samlet læring i organisationen i forbindelse med udbredelse og implementering af de indhøstede erfaringer.

Følge op på evaluering af de udviklings- og pilotprojekter, der gennemføres, f.eks. ringe hjem, farmakonomer, faldforebyggelse m.v.

Forslaget skal ses i lyset af erfaringerne fra Kronikerprogrammet, hvor der er sikret en vis ensartethed og mulighed for implementeringsstøtte til projekterne.

Der foreslås afsat midler til en projektledelse og evalueringsomkostninger, 0,6 mio.kr. i 2012 og 0,9 mio. kr. i 2013.

Videreførelse af evaluerings- og analysemodel (rehabiliteringsdatabasen)

I kronikerprogrammet udvikles en samlet evaluerings- og analysemodel, som muliggør en fremadrettet opfølgning og evaluering af implementeringen af forløbsprogrammerne. Modellen omfatter kliniske og organisatoriske data fra såvel hospitaler, almen praksis som kommuner. Modellen omfatter bl.a. etablering af en tværsektoriel rehabiliteringsdatabase, som bliver den første kvalitetsdatabase i landet, som inkluderer data fra alle tre sektorer.

For at få udbytte af modellen skal den vedligeholdes og videreudvikles efter 2012, så den kommer til at dække nye sygdomsområder, bl.a. også multisygdom. Modellen tager sit udgangspunkt i de sygdomsgrupper, som pt. er omfattet af forløbsprogrammer, men er opbygget så det bliver muligt at sammenholde og analysere udviklingen for de kronisk syge patienter i forhold til andre indsatser på det medicinske område. Modellen skal levere data til de kliniske og administrative ledelsesniveauer.

Det foreslås, at der fra 2013 afsættes 0,6 mio. kr. til videreførelse af modellen.

at udmøntningsaftale om ”Forløbsprogram for Demens” i almen praksis godkendes.

Anbefales.

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet

Ifølge udmøntningsaftalen om forløbsprogrammet skal almen praksis varetage følgende elementer:

Det er en forudsætning for PLO-Hovedstadens tilslutning til udmøntningsaftalen, at dele af opgaverne i forløbsprogrammet for demens ikke medregnes i Økonomiprotokollat for almen praksis.

Udgifterne forbundet med implementering af forløbsprogrammet for demens i almen praksis udgør:

Implementering af forløbsprogrammet er beregnet til 4,9 mio. kr. i 2015 i hospitalsregi (marginal omkostning), hvis opgaven med den årlige kontrol flyttes fra almen praksis til demensenhederne. I almen praksis er det tilsvarende beløb beregnet til 2,7 mio. kr. Region Hovedstaden udgift til implementering af demensprogrammet reduceres ved tiltrædelse af udmøntningsaftalen dermed 2,2 mio. kr. i 2015.

Almen praksis og demensenhederne på hospitalerne orienteres.

Forløbsprogrammet for demens bidrager til en harmonisering af procedurerne i regionen, således at tilbud om opfølgning gives ensartet på baggrund af behov og sygdomskompleksitet. Derudover bidrager forløbsprogrammet til at styrke patientforløbet på tværs af sektorer og er med til at skabe rammerne for, at opgaveløsningen håndteres på lavest mulige omkostningsniveau.

Implementeringen af forløbsprogrammet for demens har været forhandlet med PLO-Hovedstaden gennem længere tid. Programmet var primært tilrettelagt med to kontroller i almen praksis (en ½ års- og en helårskontrol). Det opnåede forhandlingsresultat medførte en stor merudgift for regionen, idet PLO-Hovedstaden krævede, at en stor del af ydelserne ved implementeringen ikke blev medregnet i økonomiprotokollatet.

På den baggrund blev forløbsprogrammet revurderet med henblik på udskydelse af implementeringen af ½ årskontrollen for de patienter, der følges i almen praksis. Ændringen er fagligt vurderet og fundet kvalitetsmæssigt tilfredsstillende og det er samtidig aftalt, at der efterfølgende skal foretages en evaluering af ændringen.

Med den nævnte justering af forløbsprogrammet har samarbejdsudvalget på møde den 4. juni 2012 valgt at anbefale tiltrædelse af aftalen, der sikrer det tværsektorielle samarbejde for de demente borgere. Udmøntningsaftalen vil medføre at ventetiderne til udredning i demensenhederne reduceres, idet opfølgningen vil kunne varetages af egen læge. Forløbet i kommunerne ændres ikke.

Der forelægges en udmøntningsaftale, hvor almen praksis implementerer forløbsprogram for demens med én årlig demenskontrol.

Godkendelsen af aftalen medfører en udgift uden for økonomiprotokollatet på 2,3 mio. kr. i 2012 stigende til 2,7 mio. kr. i 2015.

Forretningsudvalget besluttede efter indstilling fra regionsrådsformanden, at udsætte sagen, indtil den er yderligere oplyst.

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet.

Ved ophævelse af tilskuddet til de fire idrætsklinikker spares der i 2013 0,2 mio. kr. Dertil kommer en besparelse på lægeudgifter på de fire hospitaler af samme omfang. De frigjorte midler bruges til at styrke behandlingen af idrætsudløste skader på de ortopædkirurgiske afdelinger.

Regionsrådets stillingtagen i sagen kommunikeres til bestyrelserne for de nyværende idrætsklinikker samt KKR Hovedstaden.

Indledning

Region Hovedstaden driver i samarbejde med kommunerne i det daværende Københavns Amt fire idrætsklinikker. Hver klinik har sin egen bestyrelse, og klinikkerne er således ikke organisatorisk en del af de hospitaler, hvor de ligger. Klinikkerne er videreført uændret efter kommunalreformen.

Som ordningen fungerer i dag, er det i henhold til klinikkernes vedtægter kun borgere fra de kommuner, der ligger i det tidligere Københavns Amt, der har gratis adgang til klinikken og klinikfaciliteterne. Det vil sige, at ordningen er et særtilbud til disse borgere.

Klinikkerne indgik oprindeligt ikke i Region Hovedstadens Hospitalsplan 2007. Efter høringsrunden, hvor flere høringssvar omtalte idrætsklinikkerne, blev det indskrevet i hospitalsplanen, at de eksisterende idrætsklinikker bevares.

Idrætsklinikkerne indgår ikke i Hospitals- og Psykiatriplan 2020. I stedet får regionsrådet lejlighed til at tage særskilt stilling til spørgsmålet om tilrettelæggelsen af Region Hovedstadens idrætsmedicinske tilbud til regionens borgere.

Nuværende tilbud ved idrætsskader

Ved idrætsskader kan borgerne i Region Hovedstaden søge hjælp hos deres praktiserende læge – og uden for dagtid hos vagtlægen.

Ved akut tilskadekomst kan borgerne ringe 1813 og få råd og vejledning, eller de kan henvende sig på en af regionens akutmodtagelser eller akutklinikker.

Alle ortopædkirurgiske afdelinger tager sig af skader, herunder idrætsskader. Der er endvidere etableret to særlige centre til idrætsrelaterede skader: Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital og Idrætsmedicinsk Afsnit på Hillerød Hospital.

Ved lægelig indikation for fysioterapi eller kiropraktisk behandling henvises patienten – på lige fod med andre patienter – hertil.

Supplerende tilbud til borgere i det tidligere Københavns Amt

Region Hovedstaden driver endvidere som nævnt fire idrætsklinikker i samarbejde med kommunerne i det daværende Københavns Amt. Klinikkerne er videreført uændret efter kommunalreformen.

Idrætsklinikkerne blev oprindeligt etableret for at sikre en hurtig behandling af idrætsskader, idet der ikke på daværende tidspunkt var indført behandlingsgaranti.

De idrætsmedicinske klinikker er placeret på henholdsvis Amager Hospital, Gentofte Hospital, Herlev Hospital og Glostrup Hospital. Hver klinik har sin egen bestyrelse, og klinikkerne er således ikke organisatorisk en del af de pågældende hospitaler, selvom de benytter hospitalernes lokaler.

I tabel 1 ses en oversigt over klinikkernes placering, åbningstider samt antal patienter eller besøg.

Tabel 1: Fakta om klinikkerne (2010)

Ad 1: Kun første torsdag i hver måned

Til hver klinik er tilknyttet ortopædkirurger og fysioterapeuter. Angående konsultation er det gældende for alle klinikkerne, at konsultation kun finder sted efter forudgående aftale. For behandling på Amagerkommunernes Idrætsklinik kræves henvisning fra læge, hvorved denne klinik ligner en almindelig ortopædkirurgisk funktion.

Nuværende økonomi

Klinikkerne finansieres af Region Hovedstaden og af kommunerne i det gamle Københavns Amt i fællesskab. Regionens tilskud udgør 75 % af udgifterne til fysioterapi, mens kommunernes tilskud udgør forholdsmæssige andele af de øvrige udgifter fordelt efter antallet af 15-34 årige indbyggere i kommunerne.

Region Hovedstaden stiller desuden vederlagsfrit klinikfaciliteter til rådighed på hospitalerne samt afholder udgifter til lægelønninger. Udgifter til læger skønnes årligt at udgøre 0,4 mio. kr.

I tabel 2 er regionens tilskud til klinikkerne i 2010 anført. Ligeledes angives de tilsluttede kommuners udgifter. Udgifter til klinikfaciliteter på hospitalerne samt udgifter til lægelønninger er ikke inkluderet i det angivne tilskud fra regionen.

Tabel 2: Idrætsklinikkernes økonomi (2010)

Efter strukturreformen er de kommuner, der er lagt sammen med kommuner fra det tidligere Københavns Amt, ligeledes inkluderet i ordningen.

Behov for revurdering af ordningen

Som ordningen fungerer i dag, er det i henhold til klinikkernes vedtægter kun borgere fra de kommuner, der ligger i det tidligere Københavns Amt, der har gratis adgang til klinikken og klinikfaciliteterne. Det vil sige, at ordningen er et særtilbud til borgere i det tidligere Københavns Amt. Administrationen er dog bekendt med, at der er enkelte borgere fra andre kommuner i regionen, der benytter tilbuddet.

Det er administrationens opfattelse, at det ud fra et hensyn til ligelig behandling af regionens borgere ikke er hensigtsmæssigt at opretholde et tilbud, som ikke sikrer ensartede muligheder for regionens borgere. Administrationen mener på denne baggrund, at to muligheder kan tages i betragtning. Enten kan sagen forelægges KKR med henblik på at udbrede ordningen til alle regionens borgere under forudsætning af en tilsvarende udvidelse af det kommunale tilskud. En anden mulighed er, at ophæve regionens tilskud til ordningen, hvormed regionens borgere sikres ensartede muligheder gennem de nuværende tilbud ved idrætsskader.

Indenfor det seneste år har to kommuner udtrykt ønske om udtrædelse af tilskudsordningen. Dette kræver umiddelbart en ændring af vedtægten for idrætsklinikkerne. Ifølge vedtægterne skal ændringer godkendes af den nu nedlagte FKKA, Foreningen af Kommuner i Københavns Amt.

Idrætsklinikkernes bestyrelser har for nyligt udtrykt ønske om at få vedtægterne opdateret, således de bliver tilpasset kommunalreformen og om at få ændret fordelingsnøglen for kommunernes tilskud. Kommunernes andel af udgifterne fordeles i dag efter antallet af 15 – 34-årige indbyggere i kommunerne, men ønskes fordelt efter folketal under hensyn til, at idrætsklinikkerne modtager borgere i alle aldre.

Der er således flere forhold, der giver anledning til en vurdering af idrætsklinikkernes fremtid.

Økonomi ved udbredelse af konceptet

Region Hovedstadens direkte tilskud til klinikkerne udgør i 2010 0,4 mio. kr. Ved en udbredelse af konceptet til alle kommuner skønnes det, at regionen vil få en merudgift svarende til 0,9 mio. kr. pr. år. Dette betinget af, at de kommuner, der på nuværende tidspunkt ikke er en del af konceptet, ønsker at indgå i organiseringen. Tabel 3 viser et skøn over de økonomiske konsekvenser for tilskuddet ved udbredelse af konceptet, som det er organiseret i dag.

Tabel 3 Tilskud ved udbredelse af koncept 2012-priser (mio.kr.)

Hertil kommer en øget udgift til lægelønninger på ca. 0,5 mio. kr. således udgifterne til lægelønninger udgør i alt 0,9 mio. kr.

Den tværgående arbejdsgruppe med særlige opgaver vedrørende akutområdet

Den tværgående arbejdsgruppe med særlige opgaver vedrørende akutområdet har på møde i arbejdsgruppen den 24. maj 2012 drøftet spørgsmålet om den fremtidige tilrettelæggelse af funktionen vedrørende idrætsklinikker.

Arbejdsgruppen anbefaler overfor regionsrådet:

Region Hovedstaden driver i samarbejde med kommunerne i det daværende Københavns Amt fire idrætsklinikker. Klinikkerne er videreført uændret efter kommunalreformen.

På nuværende tidspunkt er det kun borgere fra de kommuner, der ligger i det tidligere Københavns Amt, der har adgang til klinikkerne og klinikfaciliteterne. Det vil sige, at der ikke er ensartede muligheder for regionens borgere, hvad angår idrætsmedicinske tilbud. Indenfor det seneste år har to kommuner tilkendegivet ønske om at melde sig ud af ordningen.

Region Hovedstadens direkte tilskud til klinikkerne udgjorde i 2010 0,5 mio. kr.

Spørgsmålet om den fremtidige tilrettelæggelse af funktionen vedrørende idrætsklinikker er blevet drøftet i Den tværgående arbejdsgruppe med særlige opgaver vedrørende akutområdet på møde den 24. maj 2012.

Anbefales.

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet.

Afrapporteringen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Der planlægges en presseindsats.

Regionsrådet iværksatte i efteråret 2011 en lang række initiativer, der skulle nedbringe ventetiden for skadepatienter, herunder at fremrykke etablering af akuttelefonen til den 30. januar 2012.

Det blev endvidere besluttet at iværksætte en politisk kulegravning af mere langsigtede løsninger.

Arbejdet har i første halvår af 2012 været forankret i en politisk tværgående arbejdsgruppe med særlige opgaver vedrørende akutområdet.

Arbejdsgruppen har haft i opdrag at udarbejde forslag til politiske mål i forhold til ventetid og service for skadepatienter.

Udgangspunktet for arbejdsgruppens arbejde er i alt 12 politisk besluttede analyser indenfor fire overordnede temaer:

Arbejdsgruppen konstaterer, at der er en positiv udvikling i ventetiderne, og at der er iværksat mange initiativer for at forbedre arbejdstilrettelæggelsen på akutmodtagelser og akutklinikkerne. For at fastholde denne udvikling, og sætte fokus på udvikling af en enstrenget akutstruktur har arbejdsgruppen udarbejdet en række anbefalinger.

Fortsat fokus på at nedbringe ventetider

Der er fastsat sundhedsfaglige tidsmål for ventetid fra triage til behandling for patienter, der er triageret: rød, orange, gul og grøn. Arbejdsgrupppen mener, at de faglige tidsmål for disse patienter skal overholdes. Tidsmålet på 4 timer for de blå patienter, der er de mest stabile patienter med mindre alvorlige skader, er imidlertid ikke sundhedsfagligt begrundet.

Stabile patienter med mindre alvorlig sygdom og skader (de ”blå” patienter) skal dog sikres en god service. Det anbefales derfor, at der opstilles et servicemål om, at halvdelen af alle patienter ”blå patienter” skal være igangsat inden for en time, og 95 pct. af patienterne inden 4 timer.

Behandlingsstart defineres som det tidspunkt, hvor der påbegyndes en undersøgelse i et behandlingsrum, som medfører en plan for behandlingen. For en nærmere definition henvises til den regionale registreringsvejledning.

Det anbefales endvidere, at det politiske fokus på ventetider for skadepatienter fastholdes ved, at regionsrådet halvårligt får information om akuttelefonens aktivitet, samt udviklingen i ventetid for skadepatienter fordelt på triagefarver, hospitaler mv.

Fortsat fokus på optimering af arbejdstilrettelæggelse

For at sikre, at behandlingen til stadighed udføres bedst og mest ressourceeffektivt anbefales det, at hospitalerne løbende gennemfører arbejdsgangsanalyser i akutmodtagelserne og akutklinikkerne.

En hændelsesanalyse skal gennemføres i tilfælde af lang ventetid for enkelte patienter med småskader, der har ventet over seks timer, og hvor årsagen ikke åbenbart er spidsbelastninger som følge af et usædvanligt stort akutindtag og/eller samtidig ankomst af mange alvorligt syge patienter.

Fortsat fokus på bedre service og kommunikation

Ved spidsbelastninger kan der forekomme ventetid for patienter med mindre alvorlig sygdom og skader, da de patienter, der ud fra den sundhedsfaglige vurdering har de mest alvorlige tilstande, altid behandles først.

De fleste mennesker kan imidlertid acceptere ventetid – også når den er lang – hvis de informeres grundigt om, hvorfor de skal vente.

Det anbefales, at der udarbejdes fælles regionale retningslinjer for kommunikation til skadepatienter, herunder brug af infoskærme.

Retningslinjerne skal sikre ensartet information om ventetid, og forklaring på, hvorfor der ved spidsbelastninger kan forekomme ventetid for patienter med mindre alvorlig sygdom og skader.

Det anbefales, at der opstilles et servicemål om, at 90 pct. af alle patienter skal have modtaget information om ventetid, herunder udviklingen i ventetiden.

Servicemålet skal løbende monitoreres.

Hospitalsdirektionerne skal - i lighed med Hillerød Hospital – arbejde med at anvende frivillige pårørendestøtter i akutmodtagelserne og akutklinikkerne.

For at øge kendskabet til akuttelefonen 1813 anbefales det, at nummeret til akuttelefonen, på lige fod med nummeret til egen læge, skal fremgå af sundhedskortet, og at der på sigt udvikles en ”akut-app”, hvor der indledningsvis opfordres til først at ringe 1813.

at det særlige udvalgs afrapportering tages til efterretning og indgår i det videre arbejde.

Det fremgår af kommissorium for psykiatri- og socialudvalget, at udvalget skal afrapporterer for udvalgets arbejde i perioden 1. januar 2012 til 30. juni 2012 til forretningsudvalg og regionsråd i juni 2012.

Udvalget har i første halvår af 2012 haft en række forskellige opgaver, som har omfattet, at:

Samarbejde og samspil

Under overskriften samarbejde og samspil har PSU i arbejdet med ”pendlere mellem psykiatri og sociale tilbud” ønsket at besøge relevante institutioner og høre nærmere om problemstillingerne jf. nedenfor om institutionsbesøg.

I arbejdet med ”kommunikationsområdet og fald i den kommunale efterspørgsel” udtrykker PSU bekymring over det markante fald i den kommunale efterspørgsel efter ydelser fra misbrugscentre, kommunikationscentre og specialundervisningstilbud. Det medfører vanskeligheder med at fastholde et højt (tvær)fagligt niveau og en meget specialiseret viden og erfaring på området. Der er hermed stor risiko for afspecialisering på hele området. Det er en tendens, der allerede ses flere steder. Et af de steder, hvor tendensen på landsplan er tydeligst, er på Hjerneskadeområdet, hvor der samtidig ses et stigende behov.

I arbejdet med ”Børne- og ungdomspsykiatri og stigende pres” har PSU løbende fået status for ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien. Siden juli 2010 har der været et markant fald i ventetiden, hvilket udvalget finder meget positivt.

PsykInfo

Regionsrådet tiltrådte i januar 2012, at arbejdet med etablering af PsykInfo i Region Hovedstaden kunne iværksættes. PSU har fulgt arbejdet med etablering af PsykInfo, hvor der er ansat leder og medarbejder. Der arbejdes på at finde lokaler tæt på Nørreport i København centrum, hvor der passerer ca. 70.000 borgere om dagen. Det konkrete arbejde i PsykInfo er påbegyndt, og en af de første opgaver bliver deltagelse ved Folkemødet på Bornholm den 14.-15. juni 2012.

Satspuljemidler

I forbindelse med indkaldelse af ansøgninger til satspuljen, som forretningsudvalget blev orienteret om i februar 2012, har udvalget fået skitseret og drøftet overvejelserne om indholdet i ansøgningerne.

Input om svage grupper

PSU har fået i opdrag, at give input til politisk arbejdsgruppe om svage grupper. Udvalget har på flere møder drøftet ideer til mulige projekter og har haft møde med den politiske arbejdsgruppe, hvor ideerne er viderebragt. PSU har udpeget følgende seks projekter, som er indgået i det videre arbejde:

Institutionsbesøg

PSU har som led i pendlerproblematikken, hvor psykisk syge ”pendler” mellem psykiatrisk center og botilbud aflagt besøg på Psykiatrisk Center Glostrup og det regionale socialpsykiatriske botilbud Lunden. Udvalget har ved besøget fået indsigt i de problemstillinger, der gør sig gældende på området.

Herudover har udvalget løbende fulgt op på ”Visioner for fremtidens psykiatri” og har drøftet, hvordan arbejdet med at implementere visionerne i psykiatrien forløber.

Administrationen skal indstille, at udvalgets afrapportering tages til efterretning og indgår i det videre arbejde.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Afrapporteringen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Regionsrådet.

Anbefales.

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

Anbefales.

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet.

Der er i budget 2012 afsat 50 mio.kr. om året frem til og med 2015 til området.

En tiltrædelse af mødesagens indstillinger vil medføre:

at der i 2012 udmøntes i alt 10,21 mio. kr. fra 50 mio. kr. puljen.

at der i 2013 disponeres 29,42 mio. kr. fra 50 mio. kr. puljen.

at der i 2014 disponeres 22,63 mio. kr. fra 50 mio. kr. puljen.

at der i 2015 disponeres 0,76 mio. kr. fra 50 mio. kr. puljen.

Midlerne udmøntes med Økonomirapport 4, 2012 under forudsætning af, at de i sagen beskrevne betingelser for projektstøtte er opfyldt.

Beslutningen vurderes at have omverdenens interesse og kommunikeres ud via www.regionh.dk og pressemeddelelse.

Baggrund

Det er med budget 2012 besluttet, at afsætte en pulje på 50 mio. kr. til at udbygge og etablere aktivi­­te­ter i Region Hovedstaden, der kan bidrage til at forbedre samarbejdet mellem regionen og kom­munerne om svage grupper. Herunder er der udpeget følgende indsatsområder:

Regionsrådet har den 13. december 2011 nedsat en politisk arbejdsgruppe bestående af medlemmerne af udvalget vedrørende udsatte borgere og Region Hovedstadens medlemmer af Sundhedskoor­di­na­tions­udval­get. Arbejdsgruppen fik til opdrag at forberede udmøntningen af puljen.

Det fremgår af kommissoriet, at arbejds­grup­pen skal aflevere indstillinger til FU/Regionsrådet i to faser. Regionsrådet traf beslutning om udmøntning af forslag til indsatser for første fase på Regionsrådets møde den 10. april 2012.

I arbejdet med forberedelsen af anden fase har arbejdsgruppen afholdt dialogmøder med kommuner den 20. og 29. marts 2012 samt et dialogmøde med organisationsrepræsentanterne fra dialogforum for sundhed, psykiatri og handikap den 31. maj 2012.

På baggrund af kommunernes input har arbejdsgruppen prioriteret 19 forslag. Idet der kun har været relativ kort tid til at arbejde med konkretiseringen af projekterne, foreligger der på nuværende tidspunkt alene beskrivelse af projekternes formål, deres tidsramme, hvilken effekt der ønskes, samt en beskrivelse af den forventede økonomiske ramme.

Der skal derfor efterfølgende udarbejdes egentlige projektbeskrivelser, herunder detaljerede driftsbudgetter.

I forbindelse med det videre arbejde med projekterne anbefaler den politiske arbejdsgrupper, at der udvises åbenhed for at flere kommuner kan inddrages i projekterne, hvor det er relevant. Herunder vægtes det at få prioriteret bredden i kommunernes deltagelse samt kommuner med en ”tungere” social sundhedsprofil. En udvidelse af antallet af deltagende kommuner kan betyde, at der kan opstå et behov for mindre justeringer af budgetrammen for de enkelte projekter. Det forslås derfor, at der fra 50 mio. kr. puljen afsættes en ramme på en 1 mio. kr. årligt i årene 2012 - 2014 således, at der kan foretages mindre justeringer af de anførte budgetrammer, såfremt projekterne udvides til at omfatte flere kommuner.

For at sikre en smidig og effektiv sagsgang foreslår den politiske arbejdsgruppe, at administrationen bemyndiges til at godkende de endelige projektbeskrivelser.

Godkendelsen skal ske under forudsætning af, at projekterne ikke på væsentlige områder afviger fra de beskrivelser, der ligger til grund for regionsrådets behandling af forslagene til udmøntning af 2. fase af 50 mio. kr. puljen.

Projekter, der ændres på væsentlige områder, vil blive forelagt for regionsrådet med henblik på fornyet stillingstagen. Herunder vil projekterne blive forelagt for regionsrådet til fornyet stillingtagen, såfremt den ønskede udvidelse af budgetrammen udgør mere end 10 procent af det oprindelige budgetforslag.

Administrationen vil løbende følge op på projekternes fremdrift og resultater

Udmøntning af midler i fase 2

På baggrund af dialogen med kommunerne og drøftelserne i arbejdsgruppen indstilles

i alt 19 projekter inden for følgende områder. Projekterne er beskrevet i det vedlagte bilag.

Oversigt over projektforslag til Fase 2

Oversigt forslag til udmøntning af 50 mio. kr. 2012

Samlet set er der med ovenstående 19 projektforslag til fase 2 ansøgt om 60,01 mio. kr. Heraf vedrører 9,21 mio. kr. budgetåret 2012. Det foreslås endvidere, at der disponeres en ramme til mindre justeringer af projekter i forbindelse med inddragelse af flere kommuner i projekter. Det foreslås, at rammen bliver på i alt 3 mio. kr., hvoraf 1,0 mio. kr. vedrører budgetåret 2012.

I forbindelse med fase 1 blev ansøgt om i alt 29,99 mio. kr. hvoraf 4,59 mio. kr. vedrører budgetåret for 2012. Samlet set vil der med ovenstående forslag således skulle udmøntes 14,80 mio. kr. af 50 mio.kr. puljen for 2012, mens der vil være foruddisponeret 40,33 mio. kr. for 2013, 32,83 mio. kr. for 2014 og 5,06 mio. kr. for 2015.

Ovenstående forslag indebærer således, at der vil være ikke disponerede midler i 50 mio. kr. puljen for 2012 på i alt 35,2 mio. kr.

Der vil ligeledes være frie midler i 50 mio. kr. puljen for 2013 på i alt 10,77 mio. kr., der kan anvendes til implementering af nye projektforslag.

Arbejdsgruppen opfordre regionsrådet til, at der gennemføres en tredje fase med udmøntning af puljen, hvor de resterende puljemidler fra 2013 kan uddeles. I forbindelse hermed er der behov for en afklaring af hvor arbejdet med forberedelsen af udmøntningen af de resterende puljemidler forankres.

Regionsrådet har i budget 2012 afsat en pulje på 50 mio. kr. til at udbygge og etablere aktivi­­te­ter i Region Hovedstaden, der kan bidrage til at forbedre samarbejdet mellem regionen og kom­munerne om svage borgere.

Regionsrådet nedsatte den 13. december 2011 en politisk arbejdsgruppe bestående af medlemmerne af udvalget vedrørende udsatte borgere og Region Hovedstadens medlemmer af Sundhedskoor­di­na­tions­udval­get. Arbejdsgruppen fik til opdrag at forberede udmøntningen af puljen.

Det fremgår af kommissoriet for den politiske arbejdsgruppe, at arbejdsgruppen skal inddrage kommuner og frivillige organisationer i det forberedende arbejde. Der er endvidere lagt op til, at arbejds­grup­pen skal aflevere indstillinger til FU/Regionsrådet i to faser.

Regionsrådet traf beslutning om udmøntning af forslag til indsatser for første fase på Regionsrådets møde den 10. april 2012. I anden fase, der løber frem til ud­gan­gen af juni 2012, har arbejdsgruppen udarbejdet forslag til aktiviteter og indsatsområder efter dialog med relevante parter, herunder kommunerne.

På baggrund af denne dialog har den politiske arbejdsgruppe indstillet, at i alt 19 projekter får bevilliget midler fra puljen i anden fase.

at forretningsudvalget og regionsrådet på baggrund af patientudvalgets afrapportering godkender, at Region Hovedstadens Patientkontor – Årsberetning 2011 indsendes til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

Region Hovedstadens Patientkontor skal i henhold til sundhedsloven udarbejde en årsberetning for sin virksomhed og denne årsberetning skal indsendes til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

Patientudvalget har på møde den 15. maj 2012 drøftet vedlagte udkast til Årsberetning 2011 for Region Hovedstadens Patientkontor.

Anbefales.

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse orienteres om rapporten.

Region Hovedstadens Patientkontor skal i henhold til sundhedsloven udarbejde en årsberetning for sin virksomhed, og denne årsberetning skal indsendes til Ministeriet for Sundhed og forebyggelse.

Patientudvalget har i henhold til sit kommissorium drøftet udkast til Årsberetning 2011 for Region Hovedstadens Patientkontor.

Udvalget tog beretningen til efterretning og bemærkede, at hospitalernes patientvejledere også betjener psykiatrien. Udvalget bemærkede, at den telefoniske tilgængelighed til patientvejlederne er blevet forbedret.

Som det fremgår af udkastet til årsberetning, har antallet af henvendelser til patientkontoret været let stigende i 2011. En del af forklaringen herpå kan evt. findes i omstruktureringerne af specialerne på regionens hospitaler. Hertil kommer, at den ændring, der er sket på klage– og erstatningsområdet også kan have medført et øget antal henvendelser.

Udkastet til Årsberetning viser, at langt den største del af henvendelserne (ca. 78 %) sker telefonisk, mens kun ca. 8 % møder personligt frem.

Netop for at sikre den bedst mulige betjening af de henvendelser, der sker telefonisk, har patientkontoret også i 2011 haft fokus på at sikre det tekniske omkring telefonsystemerne, herunder som supplement til de faste telefonsystemer forsynet patientvejlederne med mobiltelefoner. Herudover har der været fokus på, at der i tilfælde af fravær blandt de enkelte patientvejledere (ferie, kurser mv.) gives fyldestgørende telefonbeskeder, hvor der henvises til regionens øvrige patientvejledere. Herved skulle det være sikret, at man vil kunne komme i kontakt med en patientvejleder i regionen indenfor ganske kort tid.

Udover registreringerne af, hvem der henvender sig, årsagen til henvendelsen, hvem henvendelsen relaterer sig til, og hvilke tiltag henvendelsen giver anledning til, har patientvejlederne i 2011 også noteret, om den, der henvender sig, er utilfreds eller alene ønsker information. Det viser sig herved, at langt den overvejende del (godt 63 %) henvender sig, fordi de ønsker information, mens ca. 34 % af henvendelserne skyldes, at den, der henvender sig, er utilfreds.

De erfaringer, som regionens patientvejledere får i deres arbejde inddrages i hospitalernes kvalitetsarbejde og patientvejlederne deltager på forskellig måde i patientrettet arbejde, såsom brugerråd, kliniske etiske komiteer, mv.

Patientvejlederne har endelig i forbindelse med de ændringer i klagesagsbehandlingen, som den nye lov om ændring af patientklagesystemet medførte pr. 1. januar 2012, deltaget i hospitalernes implementering heraf.

at det grønne regnskab tages til efterretning.

Forretningsudvalget besluttede efter indstilling fra regionsrådsformanden at udsætte sagen til august, idet der blev rejst en række spørgsmål, der fremsendes skriftligt til administrationen med henblik på besvarelse forud for sagens genfremsættelse.

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet.

Godkendelsen af det grønne regnskab har ikke nogen direkte økonomiske konsekvenser.

Det grønne regnskab offentliggøres på regionh.dk.

Regionsrådet forelægges hermed et Grønt Regnskab 2011 for regionens hospitaler og virksomheder.

Det grønne regnskab indeholder forbrugsdata for energi, varme, brugsvand og genereret affald samt affaldsfraktioner. Alle regionens hospitaler og virksomheder har indrapporteret data for 2011. Det grønne regnskab er i 2011 blevet udbygget og indeholder mere detaljerede data for hvert enkelt hospital, virksomhed og koncernstab (Regionsgården).

Det grønne regnskab indeholder ligeledes en status på mål og tværgående indsatser i Handlingsplan for bæredygtig udvikling 2009 som dækker perioden 2010-2011.

Indsatsområder

Miljø – og energiledelse

Regionsrådet har lagt op til en intensiveret indsats på områderne energi, miljø, bæredygtighed og klima. Et højt prioriteret mål er at indføre miljø - og energiledelse på regionens hospitaler, virksomheder og koncernstabe.

Regionen har organiseret miljøarbejdet på tværs af hospitaler og virksomheder. Dette er organiseret omkring en Koordineringsgruppe for miljø og energi med deltagelse af drifts – og tekniske chefer fra hospitaler og virksomheder og fire ERFA grupper.

I 2011 blev der sat øget fokus på implementering af miljø - og energiledelse samt organisering af miljø - og energiarbejdet på de enkelte hospitaler og virksomheder.

Blandt de væsentligste emner i 2011 er:

Kommunikation og formidling

I 2011 er indsatsen for den interne vidensopbygning og vidensdeling generelt blevet optrappet.

I 2011 er der endvidere blevet arbejdet med en mere synlig og åben miljøkommunikation.

Der er etableret en hjemmeside som er www.regionh.dk/bæredygtig - hvor alle aktører – såvel interne som eksterne – kan få et overblik over regionens miljøaktiviteter på de forskellige indsatsområder.

Klima

I 2009 udarbejdede regionen klimaregnskab efter en ny metode. Regnskabet viste, at Region Hovedstaden som virksomhed i 2009 gav anledning til en årlig udledning på 700.000 tons klimagasser. I 2012 opdaterer regionen klimaregnskabet med nye tal. Den nye opgørelsesmetode har vakt opmærksomhed og bl.a. flere andre regioner har ladet sig inspirere.

Energi

Region Hovedstaden har gennem flere år arbejdet med at minimere energiforbruget, der er forbundet med driften af regionens bygninger. Hospitalerne står for ca. 88 % af det samlede forbrug af varme og el. Det graddagekorrigerede varmeforbrug, dvs. når der korrigeres for vejrets indflydelse, er for hospitalerne faldet fra 2010 til 2011. Elforbruget er steget med 2 % fra 2010 til 2011, hvilket hører sammen med aktivitetsstigningen i samme periode.

Der er igangsat en energimærkning af alle regionens bygninger, som led i den lovpligtige energimærkningsordning.

Brugsvand

Region Hovedstaden har gennem flere år arbejdet med at begrænse brugsvandsforbruget, og der har været et konstant fald i det samlede forbrug i flere år. Senest er forbruget faldet med 4 % fra 2010 til 2011.

Kemikalier

I 2011 har der været fokus på kemikaliekortlægning med det mål - på længere sigt - at udpege de ca. 20 mest miljøskadelige kemikalier og stoffer samt identificere hvilke produkter og processer, der indeholder kemikalierne og muligheder for at finde alternative produkter.

Blandt de væsentligste emner i 2011 er:

Affald

Grønt regnskab 2011 for affaldsområdet er videreudviklet i forhold til tidligere år. Nu er opgørelser over affaldet blevet mere detaljeret og indeholder flere kategorier, brugen af nøgletal er udvidet. Det øgede detaljeringsniveau vil blive brugt fremadrettet til udvælgelse og måling af aktiviteter.

Regionens samlede affaldsproduktion var i 2011 på 15.055 ton. Det er næsten den

samme mængde som i 2010, hvor der blev produceret 15.044 ton.

Andelen af affald, som blev frasorteret til genanvendelse fra 2010 til 2011, steg fra 14 % til 18 % i forhold til den totale mængde affald. I samme periode faldt andelen af affald til forbrænding fra 71 % til 70 % og andelen af affald til specialbehandling fra 15 % til 12 %.

I gennemsnit genererede hospitalerne i 2011 7,5 kg affald totalt pr. sengedag og 0,7 kg klinisk risikoaffald pr. sengedag.

Spildevand

I 2011 er der blevet kortlagt og udarbejdet et basisgrundlag, der gør det muligt at prioritere spildevandsindsatsen og handle (eks. lokal rensning) - både på regionsniveau og på hospitalsniveau. Endvidere har hvert hospital fået et basisgrundlag for deres lokale arbejde med spildevand, der kan anvendes i dialogen med kommunerne om de nye tilslutningstilladelser.

Blandt de væsentligste initiativer i 2011 er: