Anbefales.

Hans Toft (C) og Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet.

Der lægges op til 1. behandling af budgetforslaget for 2013.

Der planlægges en kommunikations- og presseindsats.

Budgetforslaget beskriver aktiviteter og målsætninger for regionens tre hovedområder: Sundhedsområdet, socialområdet og regional udvikling.

Med budgetforslaget vil regionen overholde forudsætningerne i aftalen mellem Danske Regioner og regeringen om regionernes økonomi for 2013.

På sundhedsområdet medfører økonomiaftalen, at regionens råderum på driftsbudgettet i 2013 forøges med 262 mio. kr. i forhold til budget 2012, der tilføres regionen som en samlet regulering af den statslige og kommunale finansiering på sundhedsområdet.

Den samlede stigning i nettodriftsudgifterne svarer i budgetforslaget til dette beløb, jf. følgende oversigt:

Fig. 3 - kommer snarest

Der er nærmere redegjort for de enkelte merudgiftsposter og besparelser i budgetforslagets afsnit 3.

På forretningsudvalgets og regionsrådets møder i maj og juni måned blev det besluttet, at der på sundhedsområdet indarbejdes midler til et partikelterapianlæg på Rigshospitalet, til telemedicinske løsninger og til lokaler til et sundhedshus i Helsingør.

Der er i budgetforslaget afsat midler til påbegyndelse af et projekt vedrørende etablering af et partikelterapianlæg til ny cancerbehandling på Rigshospitalet. Behandlingen gør det muligt at strålebehandle en kræftsvulst med større dosis og præcision, end det er muligt med traditionel strålebehandling. Dermed mindskes risikoen for bivirkninger betydeligt. Bivirkninger ved traditionel strålebehandling kan specielt have alvorlige konsekvenser for børn og unge i form af senere nye kræftsygdomme.

I budgetforslaget er endvidere afsat en pulje, der skal understøtte anvendelsen og driften af telemedicinske løsninger i forbindelse med fx hospitalsomlægningerne i planlægningsområde Nord, udbredelse af telemedicinske løsninger på Bornholm, ABT-projekter mv. Puljen skal understøtte udbredelsen af velfungerende eksisterende løsninger til hele regionen, tiltag fra den nationale handlingsplan mm.

Med henblik på styrkelse af patientbehandlingen i planlægningsområde Nord er det besluttet, at behandlingen samles på matriklerne i Hillerød og Frederikssund. Forud for lukningen af Helsingør Hospital etableres et sundhedshus i Helsingør, hvilket der er afsat midler til i budgetforslaget. Af den samlede årlige besparelse på 50 mio. kr., som lukningen af Helsingør Hospital giver, er afsat 19 mio. kr. til styrkelse af hospitalsbetjeningen, samt sundhedshus med akutklinik og ambulatoriefunktioner og diverse andre udgifter. Den årlige nettobesparelse er herefter 31 mio. kr. Da der er merudgifter i 2013 til tidsforskydning, etablering mv., er der alene indregnet 10 mio. kr. i nettobesparelse i 2013. Der er som bilag vedlagt et notat af 6. august 2012 om sundhedsplanlægning i planområde Nord, som blev udleveret på regionsrådets budgetseminar den 7. august 2012.

Det i budgetforslaget afsatte beløb på 157 mio. kr. til aktivitetsvækst, jf. ovenstående tabel, vedrører bl.a. puljer til kvalitetsforbedringer og øget aktivitet på det somatiske område og i psykiatrien.

De 160 mio. kr. vedrørende andre vækstområder indbefatter bl.a. midler afsat på baggrund af påtrængende behov for forbedringer inden for it-området. Herudover indgår puljen afsat til politisk prioriterede initiativer i forbindelse med budgetbehandlingen.

Under andre ændringer med et samlet beløb på 196 mio. kr. er afsat midler til dækning af fald i indtægterne som følge af den indgåede aftale med Region Sjælland om ændret afregning for patienter på hoved- og regionsfunktionsniveau. Derudover er der et indtægtstab som følge af fald i Rigshospitalets takster på baggrund af den forbedrede produktivitet, som skal komme alle regioner til gode i form af reduceret takstbetaling.

Det samlede udgiftsbehov til aktivitetsvækst og andre udgifter på sundhedsområdet medfører en ubalance på i alt 251 mio. kr. i relation til regionens råderum. Der foreslås derfor besparelser på samme beløb.

Med henblik på at opnå balance lægges i budgetforslaget op til, at der ud over allerede vedtagne besparelser gennemføres yderligere indkøbsbesparelser, besparelser ved overtagelse af opgaver fra Statens Seruminstitut og en samlet besparelse på 45 mio. kr. på hospitalerne, Region Hovedstadens Psykiatri, Region Hovedstadens Apotek, Den Præhospitale Virksomhed samt administrationen.

Besparelserne forudsættes gennemført ved yderligere tilpasninger og effektiviseringer, som udløser reduceret udgiftsniveau og som kan gennemføres i 2013. Da det er vanskeligt at opnå helårsvirkning i budgetåret af besparelser, der besluttes i forbindelse med budgetvedtagelsen, er der forudsat gennemført besparelser svarende til et samlet beløb på 60 mio. kr., idet der afsættes en tidsforskydningspulje på 15 mio. kr. for at opnå den fornødne nettoforbedring i 2013 på 45 mio. kr.

På social- og specialundervisningsområdet er det samlede udgiftsniveau 0,8 mia. kr., som finansieres via takstbetaling fra kommunerne.

Det samlede udgiftsniveau for regional udvikling er 0,9 mia. kr. der finansieres via bidrag fra staten og kommunerne. Den største udgiftspost inden for regional udvikling er regionens tilskud til kollektiv trafik.

På forretningsudvalgets og regionsrådets møder i maj og juni måned blev det besluttet, at der for regional udvikling indarbejdes midler til kompetenceløft og udvikling af regionens internationale relationer.

Der er således i budgetforslaget indarbejdet midler til et regionalt projekt vedrørende kompetenceløft til medarbejdere i form af uddannelses- og jobrotationsordning. Projektet fokuserer på at give virksomheder mulighed for at efteruddanne deres medarbejdere samtidig med, at ledige vikarierer for medarbejderne.

I budgetforslaget er desuden indarbejdet midler til to nye indsatser med henblik på at styrke regionens internationale relationer. Der er afsat en pulje til en styrket EU indsats med en ny EU funktion med base på regionsgården og et bredt, fagligt fokus på lobby- og informationsvirksomhed inden for bl.a. erhvervsudvikling og jobskabelse, infrastruktur, uddannelse, grøn omstilling mv. Endvidere er afsat midler til en samarbejdsaftale med den kinesiske Jiangsu-provins.

Det samlede budget til administrationsområdet udgør 0,6 mia. kr. Ud over sædvanlige administrationsudgifter indeholder beløbet udgifter til tjenestemandspensioner, it-systemer og kontingent til Danske Regioner mv. Beløbet fordeles til de tre opgaveområder.

Det samlede budget for de tre områder, sundhed, regional udvikling og social- og specialundervisningsområdet, indebærer et likviditetstræk på 31,2 mio. kr.

Med hensyn til låneoptagelse og afdrag er det i 2013 forudsat, at der opnås dispensation til refinansiering af halvdelen af årets afdrag.

Vedrørende investeringsbudgettet er der i aftalen mellem regeringen og Danske Regioner fastsat loft for anlægsudgifterne i 2013, der gælder for henholdsvis kvalitetsfonds­projekter og øvrige projekter.

For kvalitetsfondsprojekterne udgør anlægs­loftet 3.000 mio. kr. Heraf forudsættes Region Hovedstadens andel at udgøre 507 mio. kr.

For øvrige projekter udgør anlægsloftet 2.200 mio. kr., hvoraf Region Hovedstadens andel udgør 692 mio. kr. Beløbet finansieres ved bloktilskud og et i økonomiaftalen forudsat likviditetstræk.

Investeringsbudgettet på sundhedsområdet kan således overordnet opdeles i udgifter til kvalitetsfondsprojekter og udgifter til øvrige projekter.

Fig. 4 - kommer snarest

Region Hovedstaden har modtaget forhåndstilsagn på samlet 12,85 mia. kr. (09-pl) til gennemførelse af seks konkrete kvalitetsfondsprojekter. Regionen har på budgetteringstidspunktet modtaget endeligt tilsagn vedrørende projekterne på Rigshospitalet og Herlev Hospital.

De 12,85 mia. kr. tilvejebringes ved en forventet statslig medfinansiering på 7,68 mia. kr. og regionens egenfinansiering på 5,17 mia. kr. Af regionens egenfinansiering vil 3,56 mia. kr. kunne forventes at skulle tilvejebringes gennem opsparede midler fra bloktilskud (deponering) og 1,61 mia. kr. vil kunne tilvejebringes gennem lånefinansiering. De opsparede midler fra bloktilskud udgør til og med 2012 netto knap 870 mio. kr. I 2013 er beløbet yderligere 326 mio. kr.

For det sociale område er der i alt afsat en investeringsramme på 39,8 mio. kr. til investeringer, der indregnes i den kommunale takstbetaling.

Videre procedure

Efter forretningsudvalgets behandling den 14. august 2012 forelægges budgetforslaget for regionsrådet den 21. august 2012.

Den 17. august 2012 afholdes møde i Kommunekontaktudvalget, hvor man drøfter udkast til rammeaftaler på det sociale område samt udviklingsbidrag.

Virksomhedernes redegørelser for spare- eller andre løsningsforslag fremsendes til regionsrådets medlemmer den 27. august 2012.

Der kan stilles budgetspørgsmål frem til den 30. august 2012.

I perioden 14. – 23. august 2012 gennemføres en høring af budgetforslaget på hospitaler, tværgående virksomheder og i MED-organisationen.

Den 28. august 2012 orienteres regionsrådet om de indsendte spare- eller løsningsforslag.

Den 30. august 2012 afholder forretningsudvalget møde med MED-udvalget om budgetforslaget.

Den 11. september 2012 afholdes møde i forretningsudvalget med henblik på spørgsmål fra forretningsudvalget til de afgivne svar på budgetspørgsmål.

Den 18. september 2012 gennemføres 2. behandling af budgetforslaget i forretningsudvalget.

Den 20. september 2012 kl. 10.00 er sidste frist for fremsættelse af ændringsforslag. Regionsrådets medlemmer kan ved henvendelse til koncerndirektionen få besvaret spørgsmål af teknisk karakter i forbindelse med fremsættelse af ændringsforslag.

Den 25. september 2012 er 2. behandling af budgetforslaget (endelig budgetvedtagelse) i regionsrådet.

Budgetforslaget beskriver aktiviteter og målsætninger for regionens tre hovedområder: Sundhedsområdet, socialområdet og regional udvikling.

De samlede nettoudgifter på sundhedsområdet er 34,2 mia. kr., som primært finansieres ved statslige og kommunale bidrag.

Det samlede udgiftsniveau på social- og specialundervisningsområdet er 0,8 mia. kr. som finansieres via takstbetaling fra kommunerne.

Det samlede udgiftsniveau for regional udvikling er 0,9 mia. kr. der finansieres via bidrag fra staten og kommunerne

Aftalen om regionernes økonomi for 2013 betyder, at regionens råderum på sundhedsområdet forøges med 262 mio. kr. i forhold til 2012. Beløbet tilføres som en samlet regulering af den statslige og kommunale finansiering på sundhedsområdet.

Væksten er indarbejdet i budgetforslaget med følgende hovedbevægelser:

Fig. 1 - kommer snarest

På baggrund af beslutningerne på forretningsudvalgets og regionsrådets møder i maj og juni måned er på sundhedsområdet indarbejdet midler til et partikelterapianlæg på Rigshospitalet, til telemedicinske løsninger og til lokaler til et sundhedshus i Helsingør. Inden for regional udvikling er indarbejdet midler til kompetenceløft og udvikling af regionens internationale relationer.

Med henblik på at opnå balance er der indarbejdet besparelser på i alt 251 mio. kr.

Ud over allerede vedtagne besparelser gennemføres indkøbsbesparelser, besparelser ved overtagelse af opgaver fra Statens Seruminstitut, en nettobesparelse ved lukningen af Helsingør Hospital, og der indgår en samlet besparelse på 45 mio. kr. på hospitalerne, Region Hovedstadens Psykiatri, Region Hovedstadens Apotek, Den Præhospitale Virksomhed samt administrationen.

Investeringsbudgettet vedrørende projekter på sundhedsområdet ud over kvalitetsfondsprojekter udgør 692 mio. kr., som tilvejebringes ved bloktilskud samt et i økonomiaftalen forudsat likviditetstræk. Hensættelse af 326 mio. kr. til medfinansiering af projekter med tilsagn fra kvalitetsfonden er budgetteret som likviditetsopbygning og indgår ikke i investeringsrammen.

2. behandling af budgetforslaget (endelig budgetvedtagelse) sker i regionsrådet den 25. september 2012.

at udkast til Årsberetning for personale- og arbejdsmiljøområdet 2011/2012 tages til efterretning.

Årsberetning for personale- og arbejdsmiljøområdet er et tilbageblik på udvalgte tværregionale temaer på personale- og arbejdsmiljøområdet i 2011 og 2012 og en beskrivelse af kommende tiltag. De primære områder er styrkelse af koncernfællesskabet, fokus på trivsel og nedbringelse af sygefravær, uddannelsespolitik og lederudvikling. Årsberetningen indeholder desuden personalestatistikker, som medtager data for 3 år for at vise udviklingen over årene.

Årsberetningen for personale- og arbejdsmiljøområdet er en del af den politiske arbejdsplan for Region Hovedstaden. Den beskriver en række prioriterede områder og projekter på personale- og arbejdsmiljøområdet.

Koncernfællesskabet styrket

Regionen er rykket tættere sammen med nye ledelsesprincipper, ny organisatorisk struktur med indførelse af tværgående virksomheder og samlingen af alle medarbejdere i ét fælles ansættelsesområde.

Fokus på trivsel og sygefravær

Der har været gennemført trivselsmålinger på alle arbejdspladser. Hospitaler og virksomheder er nu ved at følge op på de indsatsområder, som er blevet udvalgt på baggrund af målingerne.

Det samlede sygefravær for 2011 er faldet til 4,8 % mod 5,1 % i 2010, hvilket er en glædelig udvikling. Der arbejdes videre med nærværsprojekter ”5i12” og ”Trivsel i Travlhed” for at fastholde fokus på at nedbringe sygefraværet.

Uddannelsespolitik og lederudvikling

Regionen har fået en intern uddannelsespolitik som rummer en lang række initiativer som skal styrke uddannelsesopgaven i sundhedsvæsnet.

God ledelse er sat på dagsordnen ved at fastholde lederudviklingsprogrammet og at gennemføre lederevalueringer.

Indsatser i støbeskeen

Der er iværksat en række aktiviteter, der kommer til at løbe ind i næste beretningsperiode. Særligt fremhæves det nye uniformsdesign og arbejdet med udvikling og innovation i hverdagen, hvor sigtet er, at alle har mulighed for at bidrage til innovation i hverdagen.

Personalestatistik

Beretningens sidste kapitel er tænkt som et opslagsværk, hvor det er muligt at finde en række relevante data om regionen, eksempelvis data om antal ansatte i regionen, personaleomsætning, ligestilling i forhold til kønsfordeling på eksempelvis stillingsgrupper, herunder ledende stillinger. Kapitlet indeholder også et afsnit om den fremtidige arbejdskraftsituation.

Bilagsrapport

I forbindelse med årsberetningen er der udarbejdet en bilagsrapport med uddybende talmateriale. Bilagsrapporten bliver efter godkendelse af udkast til Årsberetning for personale- og arbejdsmiljøområdet 2011/2012 offentliggjort og kan rekvireres i Politisk sekretariat.

Anbefales.

Hans Toft (C) og Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Årsberetning for personale og Arbejdsmiljøområdet 2011/2012 offentliggøres på regionens hjemmeside og lægges på intranettet efter godkendelse. Regionens hospitaler og virksomheder og de øvrige regioner modtager beretningen, når den er trykt. Den trykte årsberetning fremsendes endvidere til regionsrådet, RegionH MED-udvalget og Regionsforum for arbejdsmiljø.

Tiltrådt.

Hans Toft (C) og Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalget.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Der planlægges kommunikationsindsatser på hospitalerne i forbindelse med de enkelte indsatsområder.

Baggrund

Regionsrådet vedtog på sit møde den 13. december 2011, at de nuværende dialogaftaler mellem koncerndirektion og hospitalsdirektioner afløses af toårige udviklingsaftaler. Med afsæt i de bærende udviklingsstrategier har hospitalsdirektionerne i dialog med koncerndirektionen valgt hovedtemaer i udviklingsaftalerne.

Følgende hovedtemaer blev valgt:

Helhed i sundhed

Den grønne metropol

Det blev endvidere besluttet, at Helhed i patientforløb er et obligatorisk tema for alle hospitalerne, og at der vælges to – tre temaer blandt de øvrige. Hospitalernes valg af temaer fordeler sig således:

Rigshospitalet (RH), Bispebjerg Hospital og Frederiksberg Hospital (BBH-FRH), Hvidovre Hospital og Amager Hospitale (HVH-AMH), Herlev Hospital (HEH), Glostrup Hospital (GLO), Region Hovedstadens Psykiatri (RHP)

Rigshospitalet (RH), Bispebjerg Hospital og Frederiksberg Hospital (BBH-FRH), Hvidovre Hospital og Amager Hospital (HVH-AMH), Herlev Hospital (HEH), Nordsjællands Hospital (NOH), Region Hovedstadens Psykiatri (RHP)

Bispebjerg Hospital og Frederiksberg Hospital (BBH-FRH), Bornholms Hospital (BOH), Glostrup Hospital (GLO), Gentofte Hospital (GEH)

Rigshospitalet (RH), Herlev Hospital (HEH)

Det enkelte hospital har på den baggrund udarbejdet forslag til udviklingsaftale, der beskriver, hvordan det pågældende hospital ønsker at arbejde med hovedtemaerne. Generelt er der for det obligatoriske tema om helhed i patientforløb stort fokus på det tværsektorielle samarbejde med kommuner og praksissektor, herunder optimering af kommunikationen samt overgange og sammenhæng i patientforløb på tværs af hospitalet. Hospitalernes valg af hovedtemaer og strategiske indsatsområder for de enkelte hovedtemaer fremgår af nedenstående tabeller.

Helhed i sundhed

Den grønne metropol

Udkast til udviklingsaftaler drøftedes på forretningsudvalgets seminar med den udvidede direktion den 28. februar 2012 med henblik på at sikre sammenhæng til de bærende udviklingsstrategier og sammenhæng på tværs af hospitalerne.

Efterfølgende har hospitalerne og koncerndirektionen indgået vedlagte udviklingsaftaler for perioden maj 2012 til december 2013.

Den løbende politiske opfølgning på arbejdet med udviklingsaftalerne sker bl.a. i regi af de politiske udvalg.

Tidsplan

Regionsrådet besluttede på sit møde den 13. december 2011, at de årlige dialogaftaler afløses af toårige udviklingsaftaler, som fastlægger hospitalernes arbejde med de bærende udviklingsstrategier.

De indgåede udviklingsaftaler forelægges til forretningsudvalgets orientering.

at forretningsudvalget tager orienteringen om udviklingsaftalerne mellem koncerndirektion og hospitalsdirektioner til efterretning.

at udkastet til styringsaftale for Rammeaftale 2013 på social og specialundervisningsområdet - som regionen skal indgå med kommunerne – tiltrædes.

Rammeaftalen består af en Udviklingsstrategi og en Styringsaftale. Regionsrådet tiltrådte Udviklingsstrategien for Rammeaftale 2013 på regionsrådsmødet den 22. maj 2012.

Styringsaftalen indgås mellem kommunerne og regionen i kontaktudvalget, da regionen driver tilbud inden for rammeaftalens område. Aftalens formål er, at være med til at lægge rammerne for kapacitets og prisudviklingen i de kommende år for de tilbud der er omfattet af Rammeaftalen.

Kommunerne har med virkning for rammeaftalen for 2012 overtaget koordineringen af rammeaftalen på det sociale område fra regionerne. Frem til april 2012 havde Regionen ansvaret for koordineringen af rammeaftalen for specialundervisningsområdet. Dette er med den nye bekendtgørelse fra april 2012 overgået til kommunerne. Kommunerne har således fremadrettet ansvaret for koordineringen af hele rammeaftaleområdet.

Rammeaftalen består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale.

Udviklingsstrategien indgås af kommunerne med bidrag fra regionen. Udviklingsstrategiens formål er at sikre og styre den faglige udvikling af tilbuddene. Den skal skabe synlighed og gennemskuelighed om kapacitet og pladser samt sikre koordination og udvikling af nye tilbud særligt til små målgrupper med komplicerede problemer. Udviklingsstrategien skal være fastlagt inden 1. juni og inden for én måned herfra indsendes til Socialstyrelsen. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden har haft Udviklingsstrategien til politisk behandling og der foreligger derfor en politisk godkendt udviklingsstrategi for hovedstadsregionen.

I forbindelse med regionsrådets behandling af udviklingsstrategien i maj 2012 blev det anført, at der er en risiko for, at der kan komme til at mangle tilbud indenfor en række områder, idet udviklingsstrategien ikke forholder sig til hvordan kommunerne vil sikre de nødvendige tilbud på områder hvor der forventes en stigende efterspørgsel.

Herudover blev der udtrykt en bekymring for håndteringen af det højt specialiserede område, idet det blev vurderet at området ikke er tilstrækkeligt beskrevet i udviklingsstrategien.

Regionsrådet besluttede i forbindelse med behandling af udviklingsstrategien, at det overfor Kommunekontaktrådet (KKR) skulle tilkendegives, at regionen med en fortsat formel rolle og som en relativt stor driftsherre på det højt specialiserede område bør fremstå mere tydeligt som samarbejdspartner i udviklingsstrategien, og at regionen skal tænkes ind i diverse udviklingsopgaver på det højt specialiserede område.

Styringsaftalen

Styringsaftalen indgås mellem kommunerne og regionen i kontaktudvalget, da regionen driver tilbud inden for rammeaftalens område. Formålet med styringsaftalen er, at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de tilbud i kommunerne og regionen, der er omfattet af rammeaftalen. Styringsaftalen indgås mellem kommunerne og regionen i kontaktudvalget, da regionen driver tilbud inden for rammeaftalens område.

Styringsaftalen for Rammeaftale 2013 er en videreførelse af styringsaftalen for 2012 og bygger på den hidtidige takstaftale og beslutninger om takstudviklingen truffet i KKR. Foruden takstberegning omhandler aftalen blandt andet principper for prisstruktur, frister for afregning for brug af tilbud, aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser, tidsfrister i forbindelse med evt. kommunal overtagelse af regionale tilbud m.m.

De anbefalinger regionen havde til styringsaftalen ved behandlingen sidste år er alle indarbejdet i udkast til styringsaftale for Rammeftale 2013. Det gjaldt udbygning fsva vilkår for beregning af takster og efterregulering, bestemmelser for overtagelse af regionale tilbud med mindst 12 måneders varsel, samt at regionen kan indgå aftaler med den enkelte kommune om løsning af akutte opgaver, der ikke er forudset i rammeaftalen, mod fuld omkostningsdækning beregnet efter takstaftalens bestemmelser.

Styringsaftalen skal være indgået mellem kommunerne og regionen inden den 15. oktober og er gældende fra 1. januar året efter. Tiltrædelse til styringsaftale vil blive behandlet på næstkommende kontaktudvalgsmøde den 8. oktober 2012.

Det fremgår af styringsaftalen at takstberegningen for de "regionsdrevne tilbud" følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overhead-procent. Efterregulering vil ske fuldt ud, da regionen ikke må operere med over- eller underskud på det takstfinansierede driftsområde

Endvidere har Region Hovedstaden med brev af 13. juni 2012 over for KKR bekræftet, at det forventes at taksterne på de Regionsdrevne tilbud for 2013, fastholdes på niveau 2012 med korrektion for den almindelige pris- og lønudvikling.

Anbefales.

Hans Toft (C) og Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet.

Forslaget til Styringsaftale for Rammeaftale 2013 indebærer ikke i sig selv udgifter for regionen. Udgifter og indtægter ved de regionsdrevne tilbud er indarbejdet i budgetforslaget.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Den 12. juni 2012: Forretningsudvalget besluttede efter indstilling fra regionsrådsformanden, at udsætte sagen, indtil den er yderligere oplyst.

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

Den 14. august 2012: Udsat, idet der er enighed om forud for sagens genfremsættelse at rette henvendelse til KKR for at undersøge, om der indenfor rammerne af uændret regional finansiering blandt kommunerne er tilslutning til at bidrage til finansieringen af idrætsklinikker, dog således at alle regionens borgere (uanset bopæl og alder) sikres samme tilbud.

Hans Toft (C) og Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet.

Ved ophævelse af tilskuddet til de fire idrætsklinikker spares der i 2013 0,2 mio. kr. Dertil kommer en besparelse på lægeudgifter på de fire hospitaler af samme omfang. De frigjorte midler bruges til at styrke behandlingen af idrætsudløste skader på de ortopædkirurgiske afdelinger.

Regionsrådets stillingtagen i sagen kommunikeres til bestyrelserne for de nuværende idrætsklinikker samt KKR.

Indledning

Region Hovedstaden driver i samarbejde med kommunerne i det tidligere Københavns Amt fire idrætsklinikker. Hver klinik har sin egen bestyrelse, og klinikkerne er således ikke organisatorisk en del af de hospitaler, hvor de ligger. Klinikkerne er videreført uændret efter kommunalreformen.

Som ordningen fungerer i dag, er det i henhold til klinikkernes vedtægter kun borgere fra de kommuner, der ligger i det tidligere Københavns Amt, der har gratis adgang til klinikken og klinikfaciliteterne. Det vil sige, at ordningen er et særtilbud til disse borgere.

Klinikkerne indgik oprindeligt ikke i Region Hovedstadens Hospitalsplan 2007. Efter høringsrunden, hvor flere høringssvar omtalte idrætsklinikkerne, blev det indskrevet i hospitalsplanen, at de eksisterende idrætsklinikker bevares.

Idrætsklinikkerne indgår ikke i Hospitals- og Psykiatriplan 2020. I stedet får regionsrådet lejlighed til at tage særskilt stilling til spørgsmålet om tilrettelæggelsen af Region Hovedstadens idrætsmedicinske tilbud til regionens borgere.

Nuværende tilbud ved idrætsskader

Ved idrætsskader kan borgerne i Region Hovedstaden søge hjælp hos deres praktiserende læge – og uden for dagtid hos vagtlægen.

Ved akut tilskadekomst kan borgerne ringe 1813 og få råd og vejledning, eller de kan henvende sig på en af regionens akutmodtagelser eller akutklinikker.

Alle ortopædkirurgiske afdelinger tager sig af skader, herunder idrætsskader. Der er endvidere etableret to særlige centre til idrætsrelaterede skader: Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital og Idrætsmedicinsk Afsnit på Hillerød Hospital.

Ved lægelig indikation for fysioterapi eller kiropraktisk behandling henvises patienten – på lige fod med andre patienter – hertil.

Supplerende tilbud til borgere i det tidligere Københavns Amt

Region Hovedstaden driver endvidere som nævnt fire idrætsklinikker i samarbejde med kommunerne i det tidligere Københavns Amt. Klinikkerne er videreført uændret efter kommunalreformen.

Idrætsklinikkerne blev oprindeligt etableret for at sikre en hurtig behandling af idrætsskader, idet der ikke på daværende tidspunkt var indført behandlingsgaranti.

De idrætsmedicinske klinikker er placeret på henholdsvis Amager Hospital, Gentofte Hospital, Herlev Hospital og Glostrup Hospital. Hver klinik har sin egen bestyrelse, og klinikkerne er således ikke organisatorisk en del af de pågældende hospitaler, selvom de benytter hospitalernes lokaler.

I tabel 1 ses en oversigt over klinikkernes placering, åbningstider samt antal patienter eller besøg.

Tabel 1: Fakta om klinikkerne (2010)

Ad 1: Kun første torsdag i hver måned

Til hver klinik er tilknyttet ortopædkirurger og fysioterapeuter. Angående konsultation er det gældende for alle klinikkerne, at konsultation kun finder sted efter forudgående aftale. For behandling på Amagerkommunernes Idrætsklinik kræves henvisning fra læge, hvorved denne klinik ligner en almindelig ortopædkirurgisk funktion.

Nuværende økonomi

Klinikkerne finansieres af Region Hovedstaden og af kommunerne i det tidligere Københavns Amt i fællesskab. Regionens tilskud udgør 75 % af udgifterne til fysioterapi, mens kommunernes tilskud udgør forholdsmæssige andele af de øvrige udgifter fordelt efter antallet af 15-34 årige indbyggere i kommunerne.

Region Hovedstaden stiller desuden vederlagsfrit klinikfaciliteter til rådighed på hospitalerne samt afholder udgifter til lægelønninger. Udgifter til læger skønnes årligt at udgøre 0,4 mio. kr.

I tabel 2 er regionens tilskud til klinikkerne i 2010 anført. Ligeledes angives de tilsluttede kommuners udgifter. Udgifter til klinikfaciliteter på hospitalerne samt udgifter til lægelønninger er ikke inkluderet i det angivne tilskud fra regionen.

Tabel 2: Idrætsklinikkernes økonomi (2010)

Efter strukturreformen er de kommuner, der er lagt sammen med kommuner fra det tidligere Københavns Amt, ligeledes inkluderet i ordningen.

Behov for revurdering af ordningen

Som ordningen fungerer i dag, er der som nævnt tale om et særtilbud til borgere i det tidligere Københavns Amt. Administrationen er dog bekendt med, at der er enkelte borgere fra andre kommuner i regionen, der benytter tilbuddet.

Det er administrationens opfattelse, at det ud fra et hensyn til ligelig behandling af regionens borgere ikke er hensigtsmæssigt at opretholde et tilbud, som ikke sikrer ensartede muligheder for regionens borgere. Administrationen mener på denne baggrund, at to muligheder kan tages i betragtning. Enten kan sagen forelægges KKR med henblik på at udbrede ordningen til alle regionens borgere under forudsætning af en tilsvarende udvidelse af det kommunale tilskud. En anden mulighed er at ophæve regionens tilskud til ordningen, hvormed regionens borgere sikres ensartede muligheder gennem de nuværende tilbud ved idrætsskader.

Indenfor det seneste år har to kommuner udtrykt ønske om udtrædelse af tilskudsordningen. Dette kræver umiddelbart en ændring af vedtægten for idrætsklinikkerne. Ifølge vedtægterne skal ændringer godkendes af den nu nedlagte FKKA, Foreningen af Kommuner i Københavns Amt.

Idrætsklinikkernes bestyrelser har for nyligt udtrykt ønske om at få vedtægterne opdateret, således at de bliver tilpasset kommunalreformen, og om at få ændret fordelingsnøglen for kommunernes tilskud. Kommunernes andel af udgifterne fordeles i dag efter antallet af 15 – 34-årige indbyggere i kommunerne, men ønskes fordelt efter folketal under hensyn til, at idrætsklinikkerne modtager borgere i alle aldre.

Der er således flere forhold, der giver anledning til en vurdering af idrætsklinikkernes fremtid.

Økonomi ved udbredelse af konceptet

Region Hovedstadens direkte tilskud til klinikkerne udgjorde i 2010 0,4 mio. kr. Ved en udbredelse af konceptet til alle kommuner skønnes det, at regionen vil få en merudgift svarende til 0,9 mio. kr. pr. år. Dette betinget af, at de kommuner, der på nuværende tidspunkt ikke er en del af konceptet, ønsker at indgå i organiseringen. Tabel 3 viser et skøn over de økonomiske konsekvenser for tilskuddet ved udbredelse af konceptet, som det er organiseret i dag.

Tabel 3 Tilskud ved udbredelse af koncept 2012-priser (mio.kr.)

Hertil kommer en øget udgift til lægelønninger på ca. 0,5 mio. kr. således udgifterne til lægelønninger udgør i alt 0,9 mio. kr.

Den tværgående arbejdsgruppe med særlige opgaver vedrørende akutområdet

Den tværgående arbejdsgruppe med særlige opgaver vedrørende akutområdet har på møde i arbejdsgruppen den 24. maj 2012 drøftet spørgsmålet om den fremtidige tilrettelæggelse af funktionen vedrørende idrætsklinikker.

Arbejdsgruppen anbefaler overfor regionsrådet:

Forretningsudvalget udsatte sagen den 12. juli 2012.

Region Hovedstaden driver i samarbejde med kommunerne i det tidligere Københavns Amt fire idrætsklinikker. Klinikkerne er videreført uændret efter kommunalreformen.

På nuværende tidspunkt er det kun borgere fra de kommuner, der ligger i det tidligere Københavns Amt, der har adgang til klinikkerne og klinikfaciliteterne. Det vil sige, at der ikke er ensartede muligheder for regionens borgere, hvad angår idrætsmedicinske tilbud. Indenfor det seneste år har to kommuner tilkendegivet ønske om at melde sig ud af ordningen.

Region Hovedstadens direkte tilskud til klinikkerne udgjorde i 2010 0,5 mio. kr.

Spørgsmålet om den fremtidige tilrettelæggelse af funktionen vedrørende idrætsklinikker er blevet drøftet i Den tværgående arbejdsgruppe med særlige opgaver vedrørende akutområdet på møde den 24. maj 2012.

at regionsrådsformanden bemyndiges til at afslutte drøftelserne med Kommunekontaktrådet (KKR) om administrationens foreslåede ændringer til den regionale udviklingsplan 2.0.

Tiltrådt.

Hans Toft (C) og Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalget.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Der er ikke behov for en særlig ekstern kommunikationsindsats i denne fase.

Baggrund

Ifølge planloven skal Region Hovedstaden hvert fjerde år udarbejde en regional udviklingsplan. Hensigten med udviklingsplanen er at beskrive rammen for den ønskelige fremtidige udvikling for regionen på tværs af myndigheder og geografi.

Forslaget til ny regional udviklingsplan bærer titlen ”Vi gi’r Nordeuropa et nyt gear”. Planen er en visionsplan for arbejdet omkring regional udvikling, og den indeholder fire temaer: erhverv, uddannelse, klima og trafik. Forslaget er udarbejdet i samarbejde med relevante aktører, herunder særligt kommunerne, hvor KKR har været en vigtig samarbejdspartner. Forslaget til ny regional udviklingsplan har været i høring frem til den 14. juni 2012.

Resultatet af høringsprocessen

Forslag til ny regional udviklingsplan 2012 har været sendt i høring til 750 parter, hvoraf 66 har afgivet et høringssvar. 24 af de 29 kommuner i regionen har afgivet høringssvar. Hertil kommer 42 andre høringssvar, som er afgivet af andre aktører, herunder ministerier og styrelser, regionale aktører, interesseorganisationer, uddannelsesinstitutioner, private virksomheder og en enkelt privatperson.

Høringssvarene fra både kommunerne og andre aktører er generelt positive. Høringsparterne vil gerne deltage i det videre arbejde.

32 høringssvar har forholdt sig til temaet erhverv, og der er særlig tilslutning til indsatsområdet og målsætningen om, at Region Hovedstaden arbejder for at skabe større sammenhæng i erhvervsfremmeindsatsen og skabe bedre rammevilkår for de små og mellemstore virksomheder (SMV). Især i regionens yderområder udgør SMV’erne en stor del af virksomhederne.

31 høringssvar har forholdt sig til temaet uddannelse, herunder især regionens uddannelsesdækning, sammenhæng i uddannelsessystemet samt attraktive erhvervsuddannelser og praktikpladser til alle. Der er særligt fokus på at forbedre uddannelsesudbuddet i alle dele af regionen, så unge og voksne i yderområderne også får bedre muligheder for uddannelse.

32 høringssvar har forholdt sig til temaet klima, og tilkendegivelserne er positive. De fleste konkrete bemærkninger og forslag til ændringer er centreret omkring de grønne arealer og de blå vådområder, herunder bevaring og styrkelse af de rekreative værdier og naturværdierne. Flere ønsker at indgå i dialog og samarbejde omkring de blå og grønne områder, og der udtrykkes opmærksomhed omkring balancegangen mellem rekreative værdier og klimatilpasning i brugen af især de grønne områder.

38 høringssvar har forholdt sig til temaet trafik. Fokus er særligt på udbygningen af vejnettet, herunder den nye ringforbindelse som understøttelse af intern mobilitet og vækst i regionen.

Flere høringssvar har påpeget en stærk sammenhæng mellem de fire temaer på kryds og tværs og foreslår, at denne tværtematiske sammenhæng tydeliggøres. Administrationen er enig i den tætte kobling mellem temaerne, og foreslår, at der udarbejdes et nyt afsnit samt et nyt mål omkring tværfaglighed. Desuden skal koblingen sikres i forbindelse med udmøntningen af udviklingsplanen.

På baggrund af høringssvarene har administrationen en række tekstmæssige ændringsforslag til den regionale udviklingsplan, som fremgår af bilag 2. Ændringsforslagene tager udgangspunkt i en faglig vurdering. Det har fra starten været hensigten med udviklingsplanen, at den skulle være en kort og fokuseret rammeplan.

Den videre proces

Såfremt forretningsudvalget tiltræder indstillingen, vil regionsrådsformanden indgå i drøftelser med KKR om de foreslåede ændringer med henblik på færdiggørelse af den regionale udviklingsplan. Det endelige forslag til regional udviklingsplan forelægges regionsrådet på mødet i september 2012.

Ifølge planloven skal Region Hovedstaden hvert fjerde år udarbejde en regional udviklingsplan. Forslag til regional udviklingsplan 2012 har været sendt i høring til 750 parter, og vi har modtaget 66 høringssvar – heraf fra 24 kommuner. På baggrund af høringssvarene har administrationen udarbejdet forslag til ændringer.

Forslaget til ny regionale udviklingsplan er lavet i tæt samarbejde med KKR. Derfor skal resultatet af høringsfasen drøftes med KKR forud for den endelige vedtagelse i regionsrådet den 25. september 2012 og i KKR den 3. september 2012.

19. juni 2012: Notat om Projekt Test-en-el-bil var omdelt.

Udsat.

Marianne Stendell (A), Maja Holt Højgaard (A) og Knud Andersen (V) deltog ikke i sagens behandling.

21. august 2012:

2. juni 2012: Anbefales.

Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

14. august 2012: Anbefales.

Hans Toft (C) og Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet.

Den samlede projektudgiften for Test-en-elbil i hovedstadsregionen er budgetteret til 9,8 mio. kr. Finansieringen foreslås fordelt mellem Region Hovedstaden og virksomheden CLEVER A/S, hvor Region Hovedstaden bidrager med finansiering på op til 3,2 mio. kr., (ca. 33 procent) mod at CLEVER A/S bidrager med resten, 6,6 mio. kr., (ca. 67 procent). CLEVER A/S vil søge sponsorer for yderligere medfinansiering, men garanterer projektets gennemførelse.

Region Hovedstadens bidrag til medfinansiering af projektet på op til 3, 2 mio. kr. kan afholdes af de regionale udviklingsmidler.

Der udsendes en pressemeddelelse.

CLEVER A/S, der ejes af energiselskaberne SE og SEAS-NVE, ønsker at gennemføre et Test-en-elbil-projekt i hovedstadsregionen og har anmodet Region Hovedstaden om medfinansiering.

Generelt om Region Hovedstadens elbilsatsning

Klimavenlig transport rummer et stort potentiale for hovedstadsregionen, og netop derfor er det i Klimastrategien udpeget som en strategisk indsats, at hovedstadsregionen skal være den førende elbilregion. I klimastrategien er det fastsat som mål, at der i 2015 er 12.000 elbiler i hovedstaden.

Administrationen arbejder i øjeblikket sammen med relevante parter om at udvikle ét eller flere konkrete elbilprojekter, der kan være med til at indfri målsætningen i klimastrategien. Det er hensigten, når projekterne er nærmere udformet, at de sendes i udbud, således at en bred kreds af elbilvirksomheder og private firmaer kan byde ind på projekterne.

Sideløbende med arbejdet med klimastrategiens elbilsatsning, er administrationen blevet kontaktet af CLEVER A/S med en forespørgsel om, hvorvidt Region Hovedstaden ønsker at indgå i projektet Test-en-elbil med et særligt regionalt fokus på hovedstadsregionen.

Generelt om det landsdækkende projekt Test-en-elbil

Test-en-elbil er et landsdækkende projekt, der er drevet af elbilfirmaet CLEVER A/S, og projektet har bl.a. følgende partnere: Trafikstyrelsen, Energistyrelsen, ForskEl og Eco-Life samt en række private virksomheder som Alka, Siemens, Falck, FDM, Rederiet Norden og Fredensborg Forsyning.

Målet med Test-en-elbil er ved hjælp af 175 elbiler, 1.400 testfamilier, 175.000 opladninger og mere end fire millioner kørte kilometer at ændre danskernes generelle holdning til elbiler og dermed sikre, at elbilen bliver en del af deres fremtidige valg af transportmiddel til gavn for miljø og energiproduktionen.

CLEVER A/S er en dansk virksomhed, ejet af Danmarks 2. og 3. største energiselskaber SE og SEAS-NVE. CLEVER A/S hed tidligere ChoosEV, men ændrede navn den 1. juni 2012.

Virksomheden er grundlagt i november 2009 under COP 15 i København. Projektet Test-en-elbil blev startet i september 2010 med første levering af elbiler til brugere i december 2010. Projektet har derfor virket i snart to år og afsluttes den 31. december 2013. Projektet er efter administrationens opfattelse hidtil forløbet tilfredsstillende.

Alle elbilerne i projektet får indbygget intelligent datalogger og bliver leveret sammen med en intelligent ladestander, så det er muligt at måle, registrere og sammenligne de data, der genereres. Herudover får alle elbilerne indbygget GPS, der sammenholdt med energiforbruget under kørsel vil hjælpe fremtidige elbilbrugere med at køre mest energirigtigt.

Projektet vil derfor resultere i et reelt og virkelighedsbaseret datagrundlag omkring elbiler og infrastruktur. Et datagrundlag, som kan afdække de indsatsområder, der skal adresseres for at sikre den videre udbredelse af elbiler og tilhørende infrastruktur i Danmark til gavn for miljøet.

I det landsdækkende projekt deltager i alt 21 kommuner og fem virksomheder fordelt over hele landet. Fra Region Hovedstaden deltager Gentofte og Høje-Taastrup Kommuner. I Høje-Taastrup Kommune startede Test-en-elbil-projektet den 4. december 2010, og projektet er i gang med næstsidste runde testfamilier. I Gentofte Kommune startede Test-en-elbil-projektet den 23. maj 2011 og er nået halvvejs i forløbet.

Finansieringen af det landsdækkende projekt sker ved, at offentlige midler, herunder bl.a. Trafikstyrelsen og Energistyrelsens støttebidrag, dækker ca. 50 procent. Virksomheden CLEVER A/S dækker ca. 20 procent, mens de resterende ca. 30 procent dækkes af private midler, fortrinsvis af de større (regionale) energiselskaber, men også af lokale og landsdækkende firmaer.

Test-en-elbil i Region Hovedstaden

Med henblik på at sætte ekstra fokus på elbiler i hovedstaden på baggrund af regionens klimastrategi foreslås det, at der i hovedstadsregionen igangsættes en regional udgave af det landsdækkende projekt med i alt seks delprojekter fordelt på:

Tre nye kommuner i Region Hovedstaden

Tre hospitaler i Region Hovedstaden

Hertil kommer, at relevante data fra det landsdækkende projekt – altså data fra Høje-Taastrup Kommune og Gentofte Kommune - vil indgå i Region Hovedstadens projekt, som således samlet vil råde over data fra i alt fem kommuner og tre hospitaler.

De foreslåede kommuner og hospitaler er udvalgt ud fra hensynet til den geografiske fordeling, som CLEVER A/S har brug for i test-projektet.

Familier bosat i ovennævnte kommuner og ansatte på hospitalerne får mulighed for at teste elbilerne i en periode på 2 - 3 måneder, hvorefter elbilerne overdrages til nye testkørere i nye runder. Elbilerne skal benyttes som private køretøjer, og udvælgelsen af testpiloter foregår på baggrund af ansøgninger fra borgere og ansatte.

For projektets testpiloter er der ingen omkostninger forbundet med deltagelse i projektet, da lån, brug og drift af testbil i tre måneder er kvit og frit.

Projektet Test-en-elbil i hovedstadsregionen vil bestå af 35 elbiler fordelt på tre kommuner og 3 sygehuse. Projektet forventes at starte den 1. oktober 2012 og afsluttes den 31. marts 2014. Med en projektperiode på halvandet år forventes det, at der kan deltage over 200 testpiloter i Region Hovedstadens område. Testpiloterne vil blive udvalgt fra forskellige befolkningssegmenter. Testen med elbiler vil også omfatte kørsel i tilknytning til kollektiv trafik, fx til og fra offentlig transport.

Test-en-elbil-projektet formidler løbende budskaber og resultater fra projektet til offentligheden. De medieaktiviteter, der er indeholdt i projektet, og som er af relevans for regionen, er bl.a.:

Administrationens vurdering

Regionen kan igennem deltagelse i projekt Test-en-elbil bidrage til at realisere klimastrategiens målsætninger om 12.000 elbiler i hovedstadsregionen i 2015 og kan dermed samtidig understøtte regionens klimastrategiske initiativer. Projektet kan bidrage til at sikre, at der bliver en fælles opsamling og deling af viden om elbiler på tværs af kommuner. Regionen kan igennem den viden og de erfaringer, som opsamles i projektet, rådgive alle kommuner i regionen om elbiler og således lette kommunernes overgang til elbiler.

Testprojekterne på sygehusene kan medvirke til erfaringsopsamling vedrørende transport på sygehuse. Viden og erfaringer fra de tre deltagende sygehuse vil kunne deles og bruges hos andre sygehuse i regionen.

Endvidere vil regionen kunne få viden om, hvor elbilerne kører og parkerer henne, og hvor der skal placeres opladningspunkter i regionen. Projektet vil bidrage til større viden om behov for investering i opladningsinfrastruktur, opladningsenheder og om, hvilke typer enheder (normal/hurtig) der vil være brug for i fremtiden. Projektet kan således supplere og understøtte andre projekter, som regionen deltager i, fx i mht. afklaring af behovet for ladestruktur i Øresundsregionen.

Administrationen vurderer, at deltagelse i projektet vil være et aktivt skridt henimod målsætningen om at blive en førende europæisk storbyregion kendetegnet ved en grøn profil samtidig med, at regionen kan sikre ligelig fordeling af viden og resultater fra projektet til samtlige af regionens kommuner.

Administrationen anbefaler deltagelse i projektet, herunder medfinansiering med op til 3,2 mio. kr. af det samlede budget på 9,8 mio. kr.

Sagen blev udsat på regionsrådets møde den 19. juni 2012, idet der var fejlagtige talmæssige oplysninger i sagsfremstillingen. Sagen forelægges på ny med revideret sagsfremstilling, hvor indstillingen er suppleret med en forudsætning om medfinansiering fra operatøren.

CLEVER A/S, der ejes af danske el-forsyningsselskaber, ønsker for at sætte særligt fokus på elbiler i hovedstadsregionen at gennemføre et Test-en-elbil-projekt i hovedstadsregionen, og CLEVER A/S har derfor anmodet Region Hovedstaden om medfinansiering.

Formålet med projektet i hovedstadsregionen er bl.a. deling af viden og erfaringer fra testkørslerne på tværs af kommunegrænser. Partnere i Test-en-elbil projektet i hovedstadsregionen er CLEVER A/S og Region Hovedstaden.

Projektudgiften i hovedstadsregionen er budgetteret til 9,8 mio. kr., hvoraf Region Hovedstaden foreslås at bidrage med medfinansiering på 3,2 mio. kr. under forudsætning af, at CLEVER A/S afholder resten af udgiften, 6,6 mio. kr.

Projektets opstart forventes at kunne blive den 1. oktober 2012, og projektet forventes afsluttet den 31. marts 2014.

Projektet er den 29. maj 2012 blevet drøftet i Miljø- og grøn vækstudvalget, der anbefalede sagen til forretningsudvalget og regionsrådet.

at høringsudkast til Praksisudviklingsplan for almen praksis 2012-2015 godkendes med henblik på udsendelse i offentlig høring.

Der er udarbejdet et høringsudkast til en ny praksisudviklingsplan for almen praksis i henhold til overenskomsten for almen praksis. Under forudsætning af regionsrådets godkendelse sendes udkastet til praksisudviklingsplan i offentlig høring i perioden fra den 1. september til den 15. oktober 2012.

I henhold til overenskomsten om almen praksis skal samarbejdsudvalget som minimum hvert fjerde år udarbejde en praksisudviklingsplan. Krav til indhold er beskrevet i overenskomsten. Det fremgår bl.a., at praksisudviklingsplanen skal sikre en rimelig lægedækning samt understøtte opgavevaretagelsen i almen praksis.

En styregruppe bestående af repræsentanter fra De Praktiserende Lægers Organisation (PLO-Hovedstaden) og regionsadministrationen har i løbet af 2011 og 2012 iværksat følgende aktiviteter i forbindelse med udarbejdelse af planen:

Disse aktiviteter har i tillæg til drøftelser i styregruppen dannet grundlag for praksisudviklingsplanens indhold. Udkastet til praksisudviklingsplan blev godkendt i samarbejdsudvalget den 4. juni 2012 (protokol vedlagt i bilag 1).

Høringsudkast til en ny praksisudviklingsplan for almen praksis er vedlagt i bilag 2.

Planen er inddelt i tre hovedafsnit:

Herudover er der særskilt udarbejdet en grundbeskrivelse (bilag 3), som indeholder basisoplysninger om almen praksis, herunder om antal, kapacitet, økonomi, ydelser m.v.

Dissens

Ifølge overenskomsten skal praksisudviklingsplanen udarbejdes af samarbejdsudvalget for almen praksis. Det betyder, at regionen og PLO skal være enige om planens indhold.

Region Hovedstaden og PLO-Hovedstaden har i vid udstrækning kunnet finde fælles fodslag om målsætninger for planperioden, og uenigheder har generelt kunnet håndteres ved kompromisser. Der er imidlertid to områder, hvor der ikke har kunnet opnås enighed. I udkastet til praksisudviklingsplanens afsnit om tilgængelighed og samarbejde om det akutte beredskab er denne såkaldte dissens indskrevet i teksten. Uenighederne er beskrevet nedenfor.

Tilgængelighed og akutbetjening i almen praksis er væsentlige fokusområder for Region Hovedstaden. Disse temaer har været drøftet indgående i styregruppen for praksisplanen, men det har ikke været muligt at nå til enighed med PLO-Hovedstaden om fælles anbefalinger på ovenstående punkter. I stedet har regionens repræsentanter lagt vægt på, at planen skal fremhæve regionens målsætninger på området, selvom det ikke sker i enighed med PLO-Hovedstaden.

Almen praksis’ forpligtelser i forhold til akutbetjening og tilgængelighed er reguleret i overenskomsten for almen praksis. Formuleringerne i udkastet til praksisudviklingsplan ændrer ikke almen praksis’ pligt til henholdsvis at være tilgængelige og at behandle akut syge patienter. Omvendt giver overenskomsten ikke regionen mulighed for at pålægge praksis yderligere forpligtelser uden aftale med PLO-Hovedstaden.

Planen har ikke direkte konsekvenser for regionens fremtidige muligheder for at arbejde for forbedringer af tilgængelighed og akutbetjening i almen praksis. Tilgængelighed og akutbetjening er fortsat højt prioriterede problemstillinger, som vil være i fokus for drøftelserne med PLO-Hovedstaden i planperioden.

Efterfølgende offentlig høring

Hvis vedlagte høringsudkast godkendes, sendes udkastet i offentlig høring (høringsliste fremgår af bilag 4). Den offentlige høring bliver af 1½ måneds varighed med start den 1. september 2012.

Når evt. høringssvar efter høringsperioden er indarbejdet, forelægges planen samarbejdsudvalg og regionsråd på ny. Der sigtes mod, at planen kan træde i kraft primo 2013. Når planen er endeligt godkendt af regionsrådet, vil den erstatte Plan for almen praksis 2008-2011.

En vurdering af de økonomiske konsekvenser ved implementering vil medfølge, når det endelige udkast til praksisudviklingsplanen forelægges regionsrådet efter høringsperioden.

Der forbeholdes ret til korrekturrettelser og justering af planens grafiske præsentation sideløbende med behandling i forretningsudvalg og regionsråd, inden planen sendes i offentlig høring.

I høringsperioden forbeholdes ret til at opdatere talmateriale i grundbeskrivelsen, så den kommer til at indeholde de mest opdaterede basisoplysninger.

Der blev givet en kort orientering om aftalen med PLO om at iværksætte en fælles undersøgelse omkring tilgængelighed jf. formandsmeddelelse nr. 22.15 på nærværende dagsorden.

Anbefales.

Hans Toft (C) og Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet.

Vurdering af økonomiske konsekvenser i forbindelse med implementering af praksisudviklingsplanens anbefalinger forelægges regionsrådet, når eventuelle ændringer til planen er indarbejdet på baggrund af indkomne høringssvar.

Efter regionsrådets godkendelse sendes høringsudkastet i høring hos relevante parter, jf. ovenfor.

Anbefales.

Hans Toft (C) og Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet.

Ingen, idet beslutning om en evt. kapacitetsudvidelse i speciallægepraksis afventer en udredning af, hvordan ressourcerne udnyttes bedst muligt inden for de psykiatriske specialer.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Baggrund

Praksisplan for Speciallægepraksis 2008-2011 anbefaler, at der skal foretages en vurdering af kapaciteten i speciallægepraksis. Styregruppen til implementering af praksisplanen har udarbejdet en kapacitetsplan, der for hvert speciale fastlægger den fremtidige kapacitet inden for fuldtids- og deltidspraksis.

Region Hovedstaden havde pr. 1. november 2011 578 praktiserende speciallæger. Heraf 441 fuldtidspraksis, 131 deltidspraksis og 6 overlægepraksis. Speciallæger i fuldtidspraksis praktiserer under overenskomsten på fuld tid og kan ikke have fuldtidsansættelse andetsteds. Deltidspraksis og overlægepraksis er underlagt en omsætningsgrænse for den enkelte praksis, og speciallæger i disse praksisformer har ofte deres primære beskæftigelse på hospitaler.

Kapacitetsplanens anbefalinger

Kapacitetsplanen består af en hovedrapport samt delrapporter for hvert speciale. Kapacitetsplanen er primært et planlægningsværktøj, der skal gøre det muligt at iværksætte praksisplanens anbefalinger om at omlægge praksisstrukturen fra deltidspraksis til fuldtidspraksis. Kapacitetsplanen fremlægges uden anbefaling om udvidelse af kapaciteten i speciallægepraksis.

Kapacitetsplanens hovedkonklusioner er følgende:

Specialerne patologi og diagnostisk radiologi er ikke behandlet i planen. Patologipraksis er aftalt nedlagt pr. 1. august 2012. Der udestår en udredning af specialet diagnostisk radiologi på baggrund af Hospitals- og Psykiatriplan 2020.

Behandling af planen i samarbejdsudvalget for speciallægepraksis

Samarbejdsudvalget for speciallægepraksis tiltrådte den 7. juni 2012 kapacitetsplanen med enkelte rettelser. Den tilrettede kapacitetsplan samt udskrift af samarbejdsudvalgets beslutningsprotokol vedlægges.

Styregruppen for Praksisplan for Speciallægepraksis har udarbejdet en samlet kapacitetsplan for speciallægepraksis for perioden 2012 - 2015. Planen fastlægger de fremtidige mål for kapaciteten inden for fuldtids- og deltidspraksis for de enkelte specialer. Kapacitetsplanen omfatter en model for, hvordan deltidspraksis på længere sigt konverteres til fuldtidskapaciteter.

Anbefales.

Hans Toft (C) og Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Rigsrevisionen igangsatte i 2011 en undersøgelse af indkøb af sygehusmedicin. Undersøgelsen blev sat i gang af Statsrevisorerne på baggrund af oplysninger om, at sygehusmedicin kunne købes billigere i andre lande, bl.a. i Norge og England. Oplysningerne fremkom i rapporten ”Analyse af sygehusmedicin” fra maj 2009, som blev udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af regeringen og Danske Regioner. I rapporten blev anbefalet indførelse af et referenceprissystem som i Norge og England.

Formålet med undersøgelsen har derfor været at vurdere, om Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og regionerne sikrer, at indkøb af sygehusmedicin sker til lavest mulige priser.

Vedrørende Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses rolle kritiserer Statsrevisorerne for det første, at ministeriet indgik en prisaftale med Lægemiddelindustriforeningen uden at inddrage Danske Regioner. For det andet kritiserer Statsrevisorerne, at ministeriet ikke har taget initiativ til at genforhandle prisaftalen med Lægemiddelindustriforeningen, skønt den forventede rabat ikke fuldt ud er opnået.

Vedrørende regionernes arbejde på området konstaterer Statsrevisorerne, at regionerne har centraliseret indkøb af sygehusmedicin via Amgros, hvilket giver et godt grundlag for at opnå yderligere besparelser, såfremt der etableres mere ensartet brug af sygehusmedicin på tværs af regionerne.

Med hensyn til Statsrevisorernes konstatering vedrørende regionernes indsats bemærkes, at regionerne har påbegyndt arbejdet med at sikre en mere ensartet brug af sygehusmedicin. Dette arbejde foregår i regi af Amgros og Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS).

Region Hovedstaden kan på denne baggrund tage beretningen til efterretning, og det indstilles, at gennemgangen i sagsfremstillingen danner grundlag for regionsrådets udtalelse om Statsrevisorernes beretning.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har anmodet regionsrådet om en udtalelse om Statsrevisorernes beretning 13/2011 om indkøb af sygehusmedicin. Beretningen er afgivet af Statsrevisorerne den 16. maj 2012.

Vedrørende regionernes arbejde på området konstaterer Statsrevisorerne, at regionerne har centraliseret indkøb af sygehusmedicin via Amgros, hvilket giver et godt grundlag for at opnå yderligere besparelser, såfremt der etableres mere ensartet brug af sygehusmedicin på tværs af regionerne.

Hertil kan bemærkes, at regionerne har påbegyndt etableringen af en mere ensartet brug af sygehusmedicin. Arbejdet foregår i regi af Amgros og Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS).

Det samlede budget for byggeprojektet er 666 mio. kr., heraf 95 mio. kr. til etablering af et nyt parkeringshus, kølecentral og nødstrømsanlæg.

Regionsrådet har den 20. september 2011 godkendt en investeringsbevilling på 3,7 mio. kr. til forberedelse af projektkonkurrencen for neurorehabiliteringshuset og bygherrerådgivning samt 1,6 mio. kr. til gennemførelse af udbud og lokalplansproces for parkeringshuset.

Investeringsbevillingen til bygherrerådgivning og gennemførelse af projektkonkurrencen for neurorehabiliteringshuset på i alt 13 mio. kr. fordeler sig med 4 mio. kr. i 2012 og 9 mio. kr. i 2013. Efterfølgende vil regionsrådet få forelagt bevillingsansøgning til programmering og projektering.

Investeringsbevillingen til udførelse af parkeringshus, kølecentral og nødstrømsanlæg på i alt 93,4 mio. kr. fordeler sig med 5,1 mio. kr. i 2012, 41,4 mio. kr. i 2013 og 46,9 mio. kr. i 2014.

I budget 2012-2015 er der afsat i alt 160 mio. kr. til byggeprojektet Nyt Neurorehabiliteringshus på Glostrup Hospital. Udgifterne på 9,1 mio. kr. i 2012, 50,4 mio. kr. i 2013 og 46,9 mio.kr. i 2014 kan derfor afholdes af det til formålet afsatte rådighedsbeløb.

I Sundhedsaftalen fra maj 2011, som er indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas-Møller, er afsat 50 mio. kr. til støtte for etablering af et nyt samlet specialiseret neurorehabiliteringscenter på Glostrup Hospital. De 50 mio. kr. indgår i de 666 mio. kr. til det samlede byggeri.

Der planlægges en presseindsats.

Regionsrådet godkendte den 20. september 2011 investeringsbevillinger til henholdsvis forberedelse af projektkonkurrencen for neurorehabiliteringshuset og gennemførelse af entrepriseudbud og lokalplansproces for parkeringshus på Glostrup Hospital.

Glostrup Kommune har betinget, at der som del af byggeprojektet skal etableres ca. 400 nye parkeringspladser. Parkeringspladserne etableres i et parkeringshus på det vestligste af hospitalets nuværende parkeringsarealer.

Grundet placeringen af neurorehabiliteringshuset, i det af kommunen anbefalede byggefelt, skal hospitalets nuværende kølecentral og nødstrømsanlæg flyttes til en ny placering. Af miljømæssige, driftsmæssige og økonomiske hensyn placeres den nye kølecentral og nødstrømsanlæg i den eksisterende teknikcentral.

Etablering af parkeringshus, kølecentral og nødstrømsanlæg er indeholdt i det samlede budget for byggeprojektet på 666 mio. kr.

Af hensyn til hospitalets forsyningssikkerhed og driftsøkonomi er der mange krav til og dermed begrænset mulighed for variation i leverancen af de tekniske anlæg, som derfor udbydes i fagentreprise.

Etablering af parkeringshuset gennemføres som en totalentreprise, hvorved vinderen af udbuddet leverer både rådgivning og forestår selve byggeriet. Udbuddet gennemføres som begrænset udbud med 5 deltagere i henhold til EU-udbudsdirektivet.

Ved prækvalifikation af de ansøgende virksomheder vil der i udvælgelsen blive lagt vægt på organisatoriske forhold, teknisk kapacitet, erfaringer med lignende byggerier samt økonomisk og finansiel kapacitet. Kriterierne for tildeling af opgaven blandt de prækvalificerede deltagere vil være:

Pris (40 %)

Arkitektur og funktion (35 %)

Bæredygtighed (15 %)

Organisation og samarbejde (10 %)

Etableringen af parkeringshuset, kølecentralen og nødstrømsanlægget forventes afsluttet i 2015.

Den politiske følgegruppe for Nyt Neurorehabiliteringshus på Glostrup Hospital har fået mødesagen tilsendt til orientering den 16. juli 2012.

Regionsrådet godkendte den 20. september 2011 investeringsbevillinger til henholdsvis forberedelse af projektkonkurrencen for neurorehabiliteringshuset og bygherrerådgivning samt gennemførelse af entrepriseudbud og lokalplansproces for nyt parkeringshus på Glostrup Hospital.

Som del af byggeprojektet skal der etableres et parkeringshus med ca. 400 p-pladser samt ny kølecentral og nødstrømsanlæg. Parkeringshuset gennemføres som en totalentreprise efter begrænset udbud med 5 deltagere.

Kriterierne for tildeling af opgaven blandt de prækvalificerede deltagere vil være: pris (40 %), arkitektur og funktion (35 %), bæredygtighed (15 %) samt organisation og samarbejde (10 %).

Der er i budget 2012-2015 afsat i alt 160 mio. kr. til byggeprojektet Nyt Neurorehabiliteringshus på Glostrup Hospital. Det samlede budget for byggeprojektet er 666 mio. kr., heraf 95 mio. kr. til etablering af et nyt parkeringshus, kølecentral og nødstrømsanlæg.

Tomt indhold

Anbefales.

Hans Toft (C) og Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet.

Anbefales.

Hans Toft (C) og Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet.

Projektets samlede udgifter udgør 12,8 mio. kr. og forventes at fordele sig med 3,3 mio. kr. i 2012, 5,0 mio. kr. i 2013 og 4,5 mio. kr. i 2014.

Udgifterne kan i 2012 finansieres af den afsatte pulje til effektiviseringstiltag i investeringsbudget 2012.

Udgifterne i 2013 og 2014 søges indarbejdet i investeringsbudgettet i forbindelse med budgetlægningen for 2013-2016.

Udgifter til robottens løbende drift kan afholdes indenfor apotekets driftsbudget.

Den forudsatte besparelse på 3 mio. kr. årligt vil blive indarbejdet i driftsbudgettet, når robotten er i drift.

Der udsendes en pressemeddelelse.

Det foreslås, at der meddeles bevilling til indkøb og installation af en robot til produktion af kemokure, der placeres i lokaler i apotekets bygning på Juliane Maries Vej, Rigshospitalet.

Produktionen af kemokure sker i dag manuelt på apotekets cytostatikaenheder på Herlev Hospital, Hillerød Hospital og Rigshospitalet. Den manuelle produktion med ensidigt gentaget arbejde er udfordrende på grund af såvel det kemiske, fysiske og ergonomiske arbejdsmiljø, hvilket i tider med knaphed på arbejdskraft har gjort det vanskeligt for apoteket at rekruttere og fastholde personale. Med investering i ny robotteknologi og automatisering af produktionen af kemokure er hensigten:

Regionen anvendte i 2011 ca. 90.000 kemokure. Heraf blev ca. 13.000 kemokure importeret fra England på grund af manglende regional og national kapacitet. Apoteket er i gang med at overtage produktionen fra England, der sker ved en midlertidig meraktivitet i cytostatikaenheden på Hillerød Hospital.

I udbudsmaterialet for en ny robot vil der blive stillet krav om, at robotten i 2-holds drift kan producere minimum 34.000 kemokure årligt. Implementeringen af robotten vil betyde, at produktionen på Hillerød Hospital sker i normalt leje, og at regionen forventes at have tilstrækkelig produktionskapacitet i de næste 5-10 år.

Apoteket har allerede erfaringer med en robot til produktion af kemokure, idet apoteket i 2007 indkøbte en robot. Efter en vedholdende indsats for at få robotten i ordinær drift har apoteket opgivet dette, idet det har vist sig, at robotten, der var en af de første typer på markedet, ikke var tilstrækkelig udviklet af leverandøren til at komme i stabil drift. Siden indkøbet af den første robot, er der imidlertid sket en teknologisk udvikling, der i dag gør det muligt at indkøbe velafprøvet robotteknologi, som er taget i drift til produktion af kemokure i Italien, Tyskland, England, Spanien, USA og Korea.

De samlede udgifter til en ny robot forventes at udgøre 12,8 mio. kr. og omfatter bl.a. indkøb af robot, ombygning af rentrumslokale og tekniske installationer, projektering, personaleomkostninger i projekterings-, validerings- og pilotperioden, projektledelse, it mv.

Inden installationen af robotten skal der således ombygges 30 m² rentrumslokale i apoteksenheden på Rigshospitalet. Før robotten kan tages i drift, skal der foretages en grundig test og validering bl.a. med henblik på at sikre, at robotten lever op til de kvalitetskrav, som Sundhedsstyrelsen stiller til produktion af kemokure.

Beregninger viser, at produktionsprisen pr. kemokur ved anvendelse af en robot, der producerer 34.000 blandinger årligt, vil blive væsentligt lavere end for en manuelt produceret blanding. Dette forventes at medføre en årlig besparelse for hospitalerne på 3 mio. kr., hvilket betyder, at etableringsudgifterne vil være tilbagebetalt på 4 ½ år.

Udgifter til robottens løbende drift kan afholdes indenfor apotekets driftsbudget.

Produktionen af kemokure sker i dag manuelt på Region Hovedstadens Apoteks cytostatikaenheder på Herlev Hospital, Hillerød Hospital og Rigshospitalet. Den manuelle produktion med ensidigt gentaget arbejde er udfordrende på grund af såvel det kemiske, fysiske og ergonomiske arbejdsmiljø.

Der mangler samtidig produktionskapacitet i regionen, og forbruget af kemokure er stigende.

Der foreslås på den baggrund meddelt en investeringsbevilling på 12,8 mio. kr. til indkøb og installation af en robot til produktion af kemokure.

En robot vil kunne producere ca. 34.000 kemokure årligt, således at regionen samlet set forventes at have tilstrækkelig produktionskapacitet i de næste 5-10 år.

Der vil også være en økonomisk fordel ved anvendelse af robotteknologi, idet der skønnes at kunne opnås besparelser i produktionsomkostningerne på 3 mio. kr. årligt.

Udgifterne på 3,3 mio. kr. i 2012 kan finansieres af den afsatte pulje til effektiviseringstiltag i investeringsbudget 2012. Udgifterne på i alt 9,5 mio. kr. i 2013 og 2014 søges indarbejdet i investeringsbudgettet i forbindelse med budgetlægningen for 2013-2016.

Udgifter til robottens løbende drift kan afholdes inden for apotekets driftsbudget.

Anbefales.

Hans Toft (C) og Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet.

Der søges i denne sag om en forhøjelse af den tidligere givne bevilling med 5,5 mio. kr., der afholdes fra ledige midler på driftsbudgettet til renovering 2012.

Den samlede bevilling til anskaffelse og installation af to PET/CT scannere til Herlev Hospital udgør herefter 40,5 mio. kr.

Eventuelle afledte driftsudgifter forudsættes afholdt indenfor hospitalets nuværende ramme eller eventuelt i forbindelse med beslutning om meraktivitet.

Projektet forventes færdiggjort ultimo 2012. Den ekstra PET/CT scanner forventes i drift senest med udgang af 1. kvartal 2013.

Der planlægges en presseindsats.

Regionsrådet godkendte ved sit møde 1. februar 2011 en investeringsbevilling til anskaffelse og installation af en PET/CT scanner til Herlev Hospital, herunder etablering og indretning af nybyggeri i tilknytning til Klinisk Fysiologisk Afdeling til installation af en PET/CT scanner.

Den godkendte bevilling udgør i alt 35 mio. kr., hvoraf 18 mio. kr. er afsat til bygningsmæssige forudsætninger og 17 mio. kr. er afsat til apparaturanskaffelse.

Nybyggeriet omfattede opførsel af et råhus og indretning af en del af bygningsarealet, hvori bygningsarealet klargøres og indrettes til installation af en PET/CT scanner med tilhørende patient arealer, teknikrum mv. Den resterende del af bygningen fremstår dermed som råhus areal, der med sagen er disponeret til en eventuel senere udvidelse af kapaciteten på indtil to scannere.

Som led i anskaffelsen af PET/CT scanneren har det nu vist sig muligt at anskaffe yderligere en PET/CT scanner inden for bevillingens afsatte beløb. Scanneren kan anskaffes som følge af generelle prisfald på PET/CT området siden de bagvedliggende prisestimater til sagen fra februar 2011.

Anskaffelsen af en yderligere PET/CT scanner til Herlev Hospital medfører et behov for forhøjelse af den samlede bevilling på 35 mio. kr. med 5,5 mio. kr.

Med godkendelse af en merbevilling på 5,5 mio.kr. kan et yderligere råhusareal indrettes til installation af en yderligere PET/CT scanner ultimo 2012.

Anskaffelsen af en yderligere PET/CT scanner til Herlev Hospital vil sikre, at Herlev Hospital vil kunne håndtere den stigende efterspørgsel på kræftrelaterede undersøgelser, der sker på PET/CT området, blandt andet som følge af indførsel af kræftpakker, samt et større og større krav til yderligere diagnostisk præcision i patientbehandlingen.

Forhøjelsen af bevillingen anvendes til indretning og klargøring af et yderligere scannerrum i råhuset inklusiv birum (teknik mv.) samt ankomst- og venteareal for patienter, patient klargøringsrum mv.

Bygningen vil herefter rumme to PET/CT scannere i forlængelse af hinanden, hvilket muliggør hensigtsmæssige arbejdsgange for personalet.

Med godkendelse af en merbevilling på 5,5 mio.kr. udgør den samlede bevilling herefter 40,5 mio. kr. i alt.

Eventuelle afledte driftsudgifter forudsættes afholdt indenfor hospitalets nuværende ramme eller eventuelt i forbindelse med beslutning om meraktivitet.

Med sagen lægges op til en beslutning om at meddele en tillægsbevilling på 5,5 mio. kr. til tidligere bevilling vedrørende anskaffelse og installation af en PET/CT scanner ved Herlev Hospital på i alt 35 mio. kr., godkendt af regionsrådet den 1. februar 2011.

Forhøjelsen af bevillingen gives til indretning af et yderligere scanningsrum med tilhørende faciliteter, i det anskaffelsen af PET/CT scanneren fra tidligere bevilling har gjort det muligt at anskaffe en yderligere PET/CT scanner inden for bevillingens afsatte beløb til apparatur.

Den samlede bevilling til anskaffelse og installation af samlet to PET/CT scannere ved Herlev Hospital udgør herefter 40,5 mio. kr.

Anbefales.

Hans Toft (C) og Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet.

Der søges i denne sag om en samlet bevilling på 20 mio. kr. til anskaffelse og installation af mellem 350 og 400 info-TV skærme, der afholdes af forskydninger på investeringsbudgettet i 2012.

Projektets udbud forventes færdiggjort ultimo 2012.

De samlede årlige driftsudgifter for informationsskærmene forventes at udgøre ca. 2 mio. kr. vedrørende licenser og systemdrift i øvrigt. Halvdelen forudsættes afholdt inden for de nuværende driftsrammer for hospitalerne, mens halvdelen disponeres af budget til informationsaktiviteter på administrationsbudgettet.

Der planlægges en kommunikations- og presseindsats og pressemeddelelse.

Det overordnede formål med infoTV-projektet er at opbygge en ny elektronisk kommunikationsplatform, der gør det muligt at distribuere info-TV til et meget stort antal af aktuelle eller potentielle brugere af regionens sundhedsvæsen. Region Hovedstaden har bl.a. 2,7 mio. besøg på ambulatorier, akutmodtagelser og akutklinikker hvert år, og et samlet gennemsnit på ca. 12.000 patienter hver dag på regionens hospitaler

Med sagen lægges op til en beslutning om en bevilling på 20 mio. kr. til ca. 400 info-TV skærme med tilhørende software til regionens hospitaler, hvoraf 15 mio. kr. er afsat til anskaffelse og installation og 5 mio. kr. er afsat til udvikling og drift.

Anskaffelse og installation af ca. 400 info-TV skærme til venteområderne på regionens hospitaler gennemføres som én samlet koncernløsning med deraf følgende fællesskab om kvalitet, fælles udtryk (design), professionalisering og specialisering.

Kanalen kan komme til at understøtte sammenhængende forløb på tværs af sektorer ved at skabe sammenhæng i kommunikationen mellem hospitaler, praktiserende læger, kommuner, regioner og borgere. På denne måde understøttes patient empowerment ved at give patienterne information om tilbuddene fra både primær og sekundær sektor.

Flere undersøgelser viser, at info-TV skærme i venteområderne er en god kommunikationskanal, hvor borgere, patienter og pårørende bl.a. kan opleve ventetiden mere positivt når både den aktuelle ventetid og relevant information om fx årsagen til ventetiden er tilgængelig.

Koncern Kommunikation har i samarbejde med Herlev Hospital gennemført et pilotprojekt med info-TV i venteområder på Herlev Hospital onkologiske, neurologiske og hæmatologiske afdelinger. Info-TV pilotprojektet havde til formål at afprøve både de tekniske løsninger og de kommunikationsmæssige muligheder denne ny elektroniske kommunikationskanal tilbyder. Den efterfølgende brugerundersøgelse har givet en klar indikation på, at patienter og pårørende oplever info-TV som relevant og en god måde at modtage information i ventetiden. Det har i pilotprojektet været muligt at benytte sig af de virkemidler, der er særegne for levende billeder, herunder film og bevægelig grafik. Herunder kommunikationsredskaber der er specielt møntet på børn, ordblinde eller personer med manglende læsefærdigheder.

Info-TV kan endvidere henvise til web sider og trykt materiale.

Anskaffelse af hardware og software til info-TV skærme skal i udbud. Udbuddet afsluttes ultimo 2012, således at hardware og software er indkøbt inden årsskiftet. Der stræbes efter et udbud sammen med Region Syddanmark, der siden 2008 har arbejdet med Info-TV, og begge regioner har et ønske om at arbejde på en fælles platform, da det giver mulighed for at dele redaktionelt indhold.

Med sagen lægges op til en beslutning om at meddele en bevilling på 20 mio. kr. til ca. 400 info-TV skærme med tilhørende software til regionens hospitaler, hvoraf 15 mio. kr. er afsat til anskaffelse og installation og 5 mio. kr. er afsat til øvrige udgifter til etablering og drift.

Formålet med infoTV-projektet er at opbygge en ny elektronisk kommunikationsplatform, der gør det muligt for patienter og pårørende at få relevant information fra regionen og fra regionsrådet, fra hospitalet og fra den enkelte afdeling/klinik samt fra nationale sundhedsaktører/institutioner.

Den samlede bevilling til anskaffelse, installation og drift af ca. 400 info-TV skærme udgør 20 mio. kr. i 2012.

Forretningsudvalget oversender sagen til regionsrådet med følgende bemærkninger: A (3) og B (2) tilkendegav at ville stemme for indstillingen. F (3) tilkendegav at ville stemme for indstillingens pkt. 1, og at gruppen i konsekvens heraf ikke kan støtte indstillingens pkt. 2. og 3. C (1) erklærede sig enig i dette synspunkt, dog således at C ville komme med sin endelige stillingtagen på regionsrådsmødet. O (2) ville tilkendegive sin stillingtagen på regionsrådets møde. V (1) tilkendegav, at Venstres gruppe vil stemme imod indstillingens pkt. 1-3.

Hans Toft (C) og Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Eventuelle kommunikationsaspekter overvejes i forlængelse af regionsrådsmødet.

Handelsskolen København Nord i Lyngby har ansøgt ministeriet om at blive godkendt som uddannelsessted for den almengymnasiale uddannelse (stx). Handelsskolen København Nord er en erhvervsskole og udbyder i øjeblikket merkantile erhvervsuddannelser (hg) og handelsgymnasiet (hhx). I dag er der kun én erhvervsskole i regionen, CPH West i Ishøj, som udbyder den almengymnasiale uddannelse.

Ministeriet har den 18. juni 2012 godkendt ansøgningen. Regionsrådet skal i henhold til lovgivningen høres, før Ministeriet for Børn og Undervisning godkender et nyt uddannelsessted for almengymnasial uddannelse. Dette er pga. en fejl i ministeriet ikke sket. Det har ministeriet beklaget, og den 18. juli 2012 har ministeriet anmodet regionsrådet om en udtalelse vedrørende placeringen i Lyngby af nyt udbud for den almengymnasiale uddannelse. Det fremgår af ministeriets høringsanmodning af 18. juli 2012, at regionsrådets udtalelse vil kunne påvirke den meddelte godkendelse.

Ministeriets godkendelse af nyt uddannelsessted i Lyngby

Ministeriet for Børn og Undervisning begrunder sin godkendelse, at der for det første er kapacitetsbehov i området nord/nordvest for København, for det andet at ansøgningen fra Handelsskolen København Nord er kvalificeret og for det tredje med ministerens ønske om frivillige campusdannelser.

Ministeriet har udarbejdet en kapacitetsanalyse, der ifølge ministeriet viser, at der er et udtalt behov for øget kapacitet på Københavns nordvestegn, centreret om Furesø Kommune. Ministeriet opgør behovet i 2020 til 42 klasser og anfører, at der efter udvidelser på eksisterende gymnasier i området nord/nordvest for København fortsat vil mangle 17 klasser i området. Det følger af Ministeriets kapacitetsanalyse, at der derudover mangler en klasse i Nordsjælland. Ministeriets beregninger tager udgangspunkt i den varige permanente fysiske bygningskapacitet, som de eksisterende gymnasier råder over.

På denne baggrund konkluderer ministeriets analyse, at dette kapacitetsbehov måske kan løses, hvis Handelsskolen København Nord godkendes til at udbyde almengymnasial uddannelse med seks spor, svarende til 18 klasser.

Handelsskolen København Nord henviser i sin ansøgning bl.a. til, at oprettelsen af det nye uddannelsessted i Lyngby udvider gymnasiekapaciteten i et område med stor søgning og stort pres på de eksisterende almene gymnasier i Lyngby-Tårbæk, Rudersdal og Gentofte Kommuner. Konkret henviser skolen til, at der hos unge i Lyngby-Tårbæk Kommune er stor søgning til de gymnasiale uddannelser og til, at kommunen tidligere har haft to almene gymnasier.

Udtalelser fra de forpligtende samarbejder i området

Regionsrådet koordinerer i samarbejde med institutionerne kapaciteten for bl.a. den almengymnasiale uddannelse. Regionsrådet har i overensstemmelse med lovgivningen nedsat forpligtende samarbejder, der som institutionelle samarbejdsfora fastsætter kapaciteten for optaget det kommende skoleår. Regionen indberetter hvert år denne kapacitet til ministeriet.

Administrationen har i forlængelse af ministeriets høringsanmodning vedr. nyt uddannelsessted i Lyngby indhentet udtalelser fra de to forpligtende samarbejder i området.

Udtalelserne fra de institutionelle samarbejdsfora Nord for København og i Nordsjælland påpeger samstemmende i deres udtalelser, at der ikke er behov for ny uddannelseskapacitet nord for København i form af et nyt gymnasium. Begge udtalelser konstaterer, at der i de kommende år må forventes en lavere søgning end i 2011 og 2012, hvor de eksisterende institutioner til fulde har løst kapacitetsbehovet trods større ungdomsårgange, end de kommende år medfører. Nordsjælland påpeger endvidere, at der er ledig kapacitet i området.

Administrationen bemærker, at de indhentede udtalelser giver udtryk for en fortsat vilje til at sikre kapaciteten på de eksisterende institutioner.

Derudover påtaler de adspurgte både den manglende inddragelse og dialog om etableringen af det nye almene gymnasium og den kritik af de eksisterende gymnasier, som de institutionelle samarbejder aflæser i ansøgningen fra Handelsskolen København Nord.

Administrationens vurdering og anbefaling

Administrationen har den 10. august 2012 holdt et møde med embedsmænd i ministeriet for at drøfte kapaciteten i området og ministeriets godkendelse.

Det er administrationens grundlæggende vurdering, at der ikke er behov for oprettelse af et nyt uddannelsessted i området. Administrationen har udarbejdet et notat, som ikke tager udgangspunkt i den fysisk godkendte kapacitet, men tager udgangspunkt i den forventede fremadrettede kapacitet på de eksisterende gymnasier med udgangspunkt i optagelsen i 2012. Hvis man sammenholder administrationens vurdering af den fremadrettede fleksible kapacitet med behovet i 2020, peger administrationens tal på, at de eksisterende gymnasier vil kunne håndtere syv klasser mere, end der umiddelbart vil være behov for. Udgangspunktet for denne beregning er, at gymnasierne fremadrettet kan optage samme antal klasser som i 2012. Det er administrationens vurdering, at dette er muligt – hvilket underbygges af udtalelserne fra de forpligtende samarbejder.

Det er således administrationens vurdering, at det er en problematisk løsning at oprette et nyt alment gymnasium til at udfylde det kapacitetsbehov, som de eksisterende gymnasier fremadrettet kan løse. Administrationen bygger desuden vurderingen på følgende faktorer:

En fleksibel kapacitet er mindre sårbar over for ændrede søgemønstre og søgetal. De eksisterende gymnasier i området har udvist en stor fleksibilitet i forhold til kapaciteten. Og den fleksible kapacitet gør det muligt fra år til år at justere klasseantallet – hvilket er svært ved nye fysiske bygninger.

Det fremtidige kapacitetsbehov skal også tage højde for andre faktorer. Ministeriet tager i sine analyser alene højde for befolkningsudvikling i forhold til det fremtidige kapacitetsbehov og dermed ikke i forhold til søgemønstre, ændret gymnasiefrekvens eller andre faktorer, der kan ændre kapacitetsbehovet.

Et nyt uddannelsessted for almengymnasial uddannelse på Handelsskolen København Nord i Lyngby vil kunne påvirke de eksisterende gymnasier. Administrationen mener, at oprettelsen af et nyt gymnasium i Lyngby vil kunne få konsekvenser for søgemønstrene på eksisterende gymnasier – således at et nyt alment gymnasium i området vil medvirke til at opsuge elever fra andre områder i regionen og dermed dræne mindre populære gymnasier for elever. De nuværende søgemønstre viser, at der allerede i dag sker en netto-indpendling af elever til området nord for København – især fra centrum. Hvis man øger kapaciteten nord for København, vil denne indpendling kunne forstærkes. Det vil kunne få konsekvenser for gymnasierne på Vestegnen eller for mindre populære gymnasier i Storkøbenhavn.

Såfremt ministeriet vælger at fastholde godkendelse af et nyt uddannelsessted i Lyngby, er det administrationens vurdering, at regionsrådet bør indstille til ministeriet, at der lægges et kapacitetsloft for et nyt uddannelsesudbud. Desuden bør regionsrådet indstille, at Region Hovedstaden inddrages i fastlæggelsen af et nyt kapacitetsloft.

Handelsskolen København Nord i Lyngby ønsker at udbyde den treårige almene gymnasieuddannelse med virkning fra det skoleår, der starter i august 2013. Regionsrådet skal afgive indstilling til Ministeriet for Børn og Undervisning vedrørende etablering af nye uddannelsessteder for almengymnasial uddannelse, inden ministeriet træffer afgørelse.

Ministeriet for Børn og Undervisning har den 18. juni 2012 – uden en høring af regionsrådet – godkendt det nye uddannelsessted. Ministeriet har efterfølgende anmodet om en udtalelse fra regionsrådet. Under hensyn til den allerede meddelte godkendelse har Ministeriet for Børn og Undervisning tilkendegivet, at regionsrådets udtalelse vil kunne påvirke afgørelsen.

Administrationens vurdering er, at der ikke er behov for et nyt uddannelsessted i Lyngby, idet administrationen vurderer, at de eksisterende gymnasier – med udgangspunkt i optagelsen i 2012 – fremadrettet vil kunne løse kapacitetsbehovet i området.

Regionsrådsformanden satte pkt. 1. i administrationens indstilling til afstemning med følgende formulering:

At følgende fire af regionsrådsmedlemmerne Peter Kay Mortensen (A), Per Tærsbøl (C) og Karin Helweg-Larsen (ufp) stillede forslag:

forkastes, da de strider imod den beslutning, som regionsrådet traf den 19. juni 2012 om lukning af Helsingør Hospital snarest muligt og etablering af et sundhedshus, der skal være i funktion forud for Helsingør Hospitals lukning, forventeligt primo 2013, idet sundhedshuset lokaliseres centralt og hensigtsmæssigt for områdets kollektive transport, og idet flertallet bag beslutningen af 19. juni 2012 præciserer, at den i HOPP2020 samt beslutningen af 19. juni 2012 indeholdte lukning og afhændelse af Helsingør Hospital indebærer, at sundhedshuset ikke placeres på Helsingør Hospital.

For stemte: A (3), B (1), F (3) og V (1), i alt 8.

Imod stemte: C (1), O (2) og Karin Helweg-Larsen (ufp), i alt 4.

Undlod at stemme: 0.

I alt 12.

Herefter satte formanden indstillingens pkt. 2. til afstemning:

For stemte: A (3), B (1), F (3), V (1) og Karin Helweg-Larsen (ufp), i alt 9.

Imod stemte: C (1), og O (2), i alt 3.

Undlod at stemme: 0.

I alt: 12.

Der stemtes herefter om indstillingens pkt. 3.

For stemte: A (3), B (1), F (3), V (1) og Karin Helweg-Larsen (ufp), i alt 9.

Imod stemte: C (1), og O (2), i alt 3.

Undlod at stemme: 0.

I alt: 12.

Indstillingen var herefter anbefalet.

Formanden orienterede om, at Helsingør byråd er inviteret til et møde, hvor der vil blive orienteret om planerne for sundhedsbetjeningen af planområde Nord.

Charlotte Fischer (B), Hans Toft (C) og Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Efter den kommunale styrelseslovs § 11 kan ethvert medlem af regionsrådet for dette indbringe ethvert spørgsmål om regionens anliggender samt fremsætte forslag til beslutninger herom.

Peter Kay Mortensen (A), Per Tærsbøl (C) og Karin Helweg-Larsen (Ufp) har anmodet om at få følgende sag på forretningsudvalgets og regionsrådets dagsorden:

”Til Regionsrådsformanden, Vibeke Storm Rasmussen

En opfordring og en række RR spørgsmål vedrørende den fremskyndede lukning af Helsingør Hospital og etableringen af et sundhedshus.

Idet vi tager til efterretning, at et flertal i Regionsrådet har stemt for en fremskyndet lukning af Helsingør Hospital, skal vi anmode om, at Regionsrådet tager stilling til nærværende forslag om, at der nedsættes en politisk følgegruppe til at overvåge planerne for placeringen af et fremtidigt sundhedshus i Helsingør, og at der udskrives en overordnet idé/plankonkurrence for en mulig udnyttelse af Helsingør Hospitals matrikel til etableringen af sundhedshuset.

Vi ønsker snarest muligt information om, hvornår FU/Regionsråd vil blive orienteret om (evt. allerede igangværende?) forhandlinger om placeringen af et fremtidigt sundhedshus i Helsingør kommune.

Vi anmoder om, at der i overvejelserne om placeringen af et fremtidigt sundhedshus indgår konkrete beregninger af, hvilket bygningsmæssigt volumen, der kræves for at sikre udviklingen af et visionært nærtilbud til borgerne i regionens nordøstlige lokalområder, og at der heri indgår en vurdering af fordele og mulige barrierer for at udnytte Helsingør Hospital matriklen til at etablere et sundhedshus.

Vi finder, at matriklen, Helsingør Hospital, bygningsmæssigt og beliggenhedsmæssigt kan indfri forventningerne til regionens første sundhedshus:

a. Afstanden til Helsingør station er 3,0 km.

b. Busrute forbinder station og hospital

c. Parkeringsforhold er gode

Vi vil derfor anmode om, at beslutningen om placeringen af det fremtidige sundhedshus udskydes indtil, der er gennemført en idékonkurrence/helhedsplankonkurrence om, og da hvorledes Helsingør Hospitals matrikel vil kunne danne rammerne for et sundhedshus, der mindst skal kunne omfatte de aktiviteter, som koncernen tidligere har oplistet for funktionerne/indholdet i fremtidige sundhedshuse i Frederikssund og Helsingør (jf. oplæg til HOPP 2020 og budgetforhandlinger i 2011).

Det kræver volumen, dvs. vide fysiske faciliteter, at kunne indfri visionerne om et sundhedshus som ramme for en videreudvikling af det tværsektorielle samarbejde mellem region og kommuner om bl.a. ældre medicinske patienter, kronisk syge, udsatte borgere, herunder psykisk syge med misbrugsproblemer – og som også sikrer, at der er nærtilbud til gravide, fødende, til rehabilitering, revalidering og til terminalpleje.

Allerede i 1988 fremsatte Folketingets socialdemokratiske gruppe et forslag til folketingsbeslutning om tværfaglige primære sundhedscentre, https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=105673- hvor mulighederne for en styrkelse af det tværsektorielle samarbejde om forebyggelse, sundhedsoplysning, lægelig bistand ud over sygehusydelser, pleje og omsorg, særlig støtte og rådgivning til udsatte grupper er fremhævet. Som bekendt blev visionen ikke til virkelighed.

Regionen har mulighed for nu at tænke større end blot til at erstatte en række lokale sygehusfunktioner med et lavbudget tilbud.

Vi erindrer tillige om, at psykiatrien i Helsingør aktuelt er lokaliseret på samme matrikel som den somatiske funktion, og at det i de nationale retningslinjer for organisering af psykiatrien og i regionens egen psykiatri politik anbefales en fysisk nærhed mellem somatik og psykiatri.

Det skal pointeres, at vores spørgsmål ikke relaterer sig til den mulige økonomiske gevinst ved at fremskynde lukningen af Helsingør Hospital. Der har endnu ikke været fremlagt entydige tal for den mulige besparelse. Der er således ikke et grundlag for at vurdere de økonomiske konsekvenser (besparelser eller øgede udgifter) ved den fremskyndede lukning af Helsingør Hospital og den nødvendige forudgående etablering af et sundhedshus. Vi er klar over, at det påregnes, at ambulatoriefunktionen i et kommende sundhedshus skal varetages som en udefunktion fra Hillerød, og at denne del af driften muligvis ikke forudsætter en budgetforøgelse.

I følgende spørgsmål har vi taget afsæt i politikerspørgsmål no.43, besvaret 16. 03. 2012; spørgsmål nr. 44, besvaret 04. 07. 2012; spørgsmål nr. 50, besvaret 28. 03. 2012, spørgsmål nr. 81, besvaret 11. 06. 2012 og spørgsmål nr. 19, besvaret 06. 07. 2012 – og i status for implementering af elementerne i budgetforlig 2011 af februar 2012.

I 2011 var der 17.416 ambulante kontakter til Helsingør Hospitals medicinske funktioner (væsentligst vedrørende diabetes, KOL og hjertekarsygdomme) samt 8.246 kontakter til Rheumatologisk afdeling (muskel-skeletlidelser / gigtlidelser). Blandt kontakterne til medicinsk ambulatorium var 11.566 (66 %) fra de mest nærliggende kommuner, Helsingør, Hørsholm, Fredensborg, Gribskov og Allerød, - og 73 % af disse kontakter var blandt borgere i alderen 65 og ældre.

I svar på spørgsmål 109 fra Steen Olesen om den fremtidige ambulante betjening af borgerne er der ikke redegjort for det forventede antal kontakter, dvs. kapacitetskravet til et sundhedshus. Ud fra ovenstående angivelser kan der forventes omtrent 20.000 årlige kontakter fra nærområder og kontakter vedrørende rheumatologiske lidelser. Det vil skønsmæssigt svare til knap 80 kontakter pr. arbejdsdag. En del af disse kontakter vil kræve udvidede undersøgelser fx CT og MR scanning og andre rtg. undersøgelser.

Derudover er det ifølge information til FU og Regionsråd planen på sigt at knytte praktiserende speciallægepraksis til sundhedshuset og også almen praktiserende læger. Adgang til forskellige diagnostiske faciliteter, så som røntgen vil kunne tænkes at gøre det mere attraktivt at være tilknyttet sundhedshuset.

Spørgsmål:

Spørgsmål:

Vil der inden for den tidsramme, der er angivet af koncernen: forventeligt primo 2013være mulighed for, at der er etableret et sundhedshus, som kan varetage akutklinikkens funktioner?”

Redegørelse

De tre regionsrådsmedlemmers henvendelse indeholder dels 4 konkrete forslag, dels en række konkrete spørgsmål og en anmodning om information om eventuelle forhandlinger med Helsingør Kommune om etablering af det besluttede sundhedshus.

De stillede forslag går ud på,

Regionsrådet besluttede den 19. juni 2012 i forbindelse med behandlingen af en sag om sundhedsplanlægning i planområde nord i overgangsperioden indtil fuld gennemførelse af Hospitals- og Psykiatriplan 2020,

En gennemførelse af de forslag, som de tre regionsrådsmedlemmer stiller, vil efter administrationens opfattelse være i strid med de beslutninger, som regionsrådet traf den 19. juni 2012.

For så vidt angår information om de førte drøftelser med Helsingør Kommune om placering af det kommende sundhedshus henvises til den information, der blev givet på regionsrådets budgetseminar den 7. august 2012 samt notat af 6. august om sundhedsplanlægning i planområde Nord, der blev udleveret på seminaret, og som er vedlagt som bilag til sag nr. 1.

Nogle af de stillede spørgsmål om beregningsforudsætninger, bemanding mv. er besvaret helt eller delvist i ovennævnte notat. Udestående spørgsmål vil herefter blive besvaret som RR spørgsmål.

1. at følgende fire af regionsrådsmedlemmerne Peter Kay Mortensen (A), Per Tærsbøl (C) og Karin Helweg-Larsen (ufp) stillede forslag:

forkastes, da de strider imod den beslutning, som regionsrådet traf den 19. juni om lukning af Helsingør Hospital snarest muligt og etablering af et sundhedshus, der skal være i funktion forud for Helsingør Hospitals lukning, forventeligt primo 2013, idet sundhedshuset lokaliseres centralt og hensigtsmæssigt for områdets kollektive transport.

2. at der for så vidt angår de tre medlemmers ønske om ”snarest muligt information om, hvornår forretningsudvalg/regionsråd vil blive orienteret om (evt. allerede igangværende?) forhandlinger om placeringen af et fremtidigt sundhedshus i Helsingør Kommune” henvises til den på regionsrådets budgetseminar den 7. august 2012 givne orientering, samt notat af 6. august 2012 om sundhedsplanlægning i planområde Nord der er vedlagt som bilag til sag nr. 1.

3. at der for så vidt angår de øvrige af de tre regionsrådsmedlemmer stillede spørgsmål vedrørende forudsætninger m.v. for det kommende sundhedshus henvises til ovennævnte notat, idet de udestående spørgsmål herefter besvares som RR- spørgsmål.

1. at der med hensyn til besvarelse af de af Charlotte Fischer stillede spørgsmål henvises dels til den status for regionens IT- handlingsplan for 2011, som regionsrådet på sit møde i marts tog til efterretning, dels til orienteringsmateriale, som eftersendes til brug for forretningsudvalgets behandling af sagen, og

2. at spørgsmålet om mål for regionens IT- drift og behovet for yderligere tiltag drøftes i forbindelse med den kommende årlige status for området.

Sagen behandledes som den anden sag på dagsordenen.

Der var omdelt ”Midtvejsrapportering af it-sundhedstjek” samt liste med definition af forkortelser anvendt i rapporten.

Tiltrådt, idet indstillingens pkt. 2 formuleres som følger: At spørgsmålet om mål for regionens IT-drift og behovet for yderligere tiltag drøftes i forbindelse med den årlige status for området, samt at administrationen forud for førstkommende ordinære forretningsudvalgsmøde udarbejder et oplæg til kvartalsvis orientering på udvalgte nøgleområder.

Hans Toft (C) og Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalget.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Baggrund

Charlotte Fischer (B) har anmodet om at få en sag på forretningsudvalgets dagsorden om hospitalernes IT- anvendelse. I Charlotte Fischers henvendelse, der er vedlagt som bilag, anmodes dels om en række detaljerede oplysninger om regionens IT- anvendelse og status for driften på de enkelte hospitaler, herunder sammenligninger med tilsvarende oplysninger i andre regioner, dels anmodes der om en drøftelse af målene for IT- systemernes funktionalitet og af behovet for eventuelle yderligere justeringer, henholdsvis investeringer i IT- indsatsen.

Redegørelse

Regionsrådet har besluttet, at der som led i den politiske arbejdsplan en gang årligt i foråret gøres status over regionens IT- anvendelse i det foregående år. Samtidig hermed forelægges den fremadrettede IT- handlingsplan for det kommende år.

Regionsrådet behandlede på sit møde i marts måned i år status for regionens IT- handlingsplan for 2011. Regionsrådet tog status for 2011 til efterretning. Regionsrådet tog samtidig IT- handlingsplanen for 2012 til efterretning og bevilgede i den forbindelse 135 mio. kr. til planens forskellige projekter.

Det fremgår af mødesagen fra marts, at regionen siden 2007 har haft en sundheds–it-strategi med fokus på at konsolidere de centrale it-systemer. I handlingsplanen for 2012 er fokus imidlertid ændret på baggrund af et akut behov for investeringer til stabilisering af it-driften. IT- handlingsplanen for 2012 har særligt fokus på tre områder:

Investeringsbevillingen på 135 mio. kr. går dels til disse projekter, heraf 52,9 mio. kr. til driftshandlingsplanen, dels til andre af planens projekter. Det bemærkes, at gennemførelse af den samlede driftshandlingsplan over årene 2012, 13 og 14 er skønnet til 544 mio. kr. Der er derfor udover beløbet på 52,9 mio. kr. disponeret 123 mio. kr. i år til planens gennemførelse af andre budgetmidler. Udgifterne i 2013 og 14 til driftshandlingsplanen er i sagen anslået til 184 mio. kr. i hvert af årene.

Supplerende mødemateriale

Til brug for forretningsudvalgets behandling af sagen vil blive eftersendt dels mødesagen fra marts om status for IT- anvendelsen måned med bilag, dels yderligere foreliggende oversigter over IT – anvendelsen på hospitalerne mv.

Intet at behandle under punktet.

Charlotte Fischer (B), Hans Toft (C) og Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalget.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.

at forretningsudvalget tager orienteringen til efterretning.