Sundhedskoordinationsudvalget drøftede på udvalgets møde den 11. december 2016 ønsker til temadrøftelser i 2016. Herunder tilkendegav udvalget, at der i 2016 ønskes temadrøftelser om:

På mødet den 11. december 2015 tilkendegav udvalget endvidere, at der som udgangspunkt ønskes en temadrøftelse per møde.

 

Den administrative styregruppe har udarbejdet vedhæftede forslag til årsplan for 2016. I forslaget er udvalgets ønsker til temadrøftelser i 2016 indarbejdet, idet det dog foreslås at temadrøftelse om børneområdet først afvikles primo 2017.

 

Endvidere indebærer forslaget, at der på udvalgets møde den 2. december 2016 foreløbig berammes to temadrøftelser om henholdsvis demens og samarbejdsordningsudvalgenes arbejde med implementering af sundhedsaftalen.

 

 

Emnet for temadrøftelsen på dette møde er telemedicin.

 

Der har gennem de senere år været et stigende fokus på telemedicin - herunder på mulighederne for at anvende telemedicinske løsninger i forbindelse med det tværsektorielle samarbejde mellem kommuner, hospitaler og almen praksis.

 

I sundhedsaftalen for 2015 - 2018 er der to indsatser, som omhandler telemedicin:

 

Der vil som inspiration for udvalgets drøftelse være et oplæg v. seniorkonsulent Pernille Faurschou, Københavns Kommue, samt fagligleder Judith Lørup Rindum og chefkonsulent Annette Lyneborg Nielsen begge ansat i Telemedicinsk Videnscenter, Region Hovedstaden.

 

Pernille, Judith og Annette vil i deres oplæg sætte fokus på:

 

 

 

 

 

 

 

Praksisplan for Almen Praksis 2015-2019 blev vedtaget af Praksisplanudvalget på udvalgets møde den 11. december 2015 med ikrafttræden umiddelbart herefter. Når praksisplanen er blevet opsat grafisk, vil den blive lagt på regionens hjemmeside. Praksisplanen og den tilhørende grundbeskrivelse er indtil videre vedlagt som bilag 1 og 2 (i den version som blev godkendt af Praksisplanudvalget d. 11. december 2015).

 

Praksisplanudvalget vedtog på samme møde en overordnet tidsplan for implementering af planens anbefalinger, se bilag 3. Der vil blive udarbejdet årlige implementeringsplaner, som nærmere konkretiserer anbefalingerne i planen.

 

Forud for vedtagelsen af den endelige praksisplan var planen sendt i høring blandt regionens hospitaler, kommunerne og relevante fagelige organisationer. En del af høringssvarene til praksisplanen vurderes at være relevante for arbejdet med implementering af sundhedsaftalen. Det sikres administrativt, at høringssvarene til praksisplanen overleveres til de relevante personer.

 

Da praksisplanen skal være med til at understøtte gennemførelsen af sundhedsaftalen, beskriver praksisplanen de opgaver fra sundhedsaftalen, der er relevante for almen praksis, med fokus på almen praksis’ rolle i opgaveløsningen.

 

Ca. en tredjedel af praksisplanens anbefalinger udspringer af sundhedsaftalen. Dermed er ansvaret for implementeringen af mange af praksisplanens anbefalinger placeret i det igangværende arbejde med implementering af sundhedsaftalen. Hvad angår disse anbefalinger, følger Praksisplanudvalgets Administrative Styregruppe og Praksisplanudvalget arbejdet med implementering af sundhedsaftalen tæt. De øvrige to tredjedele af praksisplanens anbefalinger skal primært løftes gennem drøftelser i Praksisplanudvalget og Praksisplanudvalgets Administrative Styregruppe. Også for disse anbefalinger skal der efter behov løbende sikres sammenhæng til arbejdet med implementering af sundhedsaftalen.

 

Ved nye eller ændrede opgaver/forpligtelser, som ligger uden for almen praksis’ forpligtelse jf. overenskomsten, skal der indgås en underliggende aftale, som beskriver vilkårene for almen praksis’ forpligtelse. Det er således en forudsætning for implementering af flere af praksisplanens dele, at parterne bliver enige om den underliggende aftale.

 

Eventuelle områder i implementeringen af sundhedsaftalen, som indebærer en ny eller ændret forpligtelse for almen praksis, skal derfor drøftes i Praksisplanudvalget og Praksiplanudvalgets Administrative Styregruppe. Dog vurderes det, at mange af sundhedsaftalens indsatser skal udvikles yderligere, før konsekvenserne for opgavevaretagelsen i almen praksis kan beskrives nærmere.

Formandsskaberne for Patientinddragelsesudvalget, Sundhedskoordinationsudvalget og Praksisplanudvalget afholdte deres årlige fællesmøde fredag den 11. december.

 

På mødet blev erfaringerne med samarbejdsaftalen mellem Patientinddragelsesudvalget, Sundhedskoordinationsudvalget og Praksisplanudvalget drøftet. Alle parter gav udtryk for tilfredshed med samarbejdsaftalen og der var opbakning til at fortsætte samarbejdet som hidtil.

 

Der var ligeledes en drøftelse af aktuel status på implementering af sundhedsaftalen og høring af ny praksisplan. Herunder fremhævede Patientsinddragelsesudvalget, at det er vigtigt med indikatorer, der måler på det aktive samarbejde med borgere og pårørende. Det blev foreslået, at en af indikatorerne kunne være, at patientens egne behandlingsmål skal fremgå i behandlingsplanerne. Dette forslag er blevet formidlet videre til Arbejdsgruppen vedr. aktivt samarbejde med borgere og pårørende, der er en af de midlertige arbejdsgrupper under Sundhedsaftale 2015-2018.

 

Patientinddragelsesudvalget præsenterede endvidere udkast til deres programerklæring. Det blev oplyst, at programerklæringen forventes godkendt på Patientinddragelsesudvalgets møde den 5. februar 2016. Sundhedskoordinationsudvalget vil få forelagt Patientinddragelsesudvalgets programerklæring til orientering på udvalgets møde den 27. maj 2016.

Der foreligger nu foreløbige data for antal af færdigbehandlede dage i 2015. Regionsadministrationen har sammenholdt de foreløbige data for antal færdigbehandlede dage i 2015 med antal færdigbehandlede dage i 2013 henholdsvis 2014.

 

Data for 2015 skal tages med forbehold, idet der kan komme rettelser til disse data i løbet af de kommende måneder. Men, de foreløbige data tyder på, at der samlet set har været et fald i antal færdigbehandlingsdage fra 2013 til 2015.

 

I forhold til somatikken udgjorde antal færdighandlingsdage således 30.408 dage i 2013. De foreløbige data for 2015 viser, at der var 26.594 færdigbehandlingsdage i 2015, svarende til et fald i antal færdigbehandlingsdage fra 2013 til 2015 på 13 procent.

 

I forhold til psykiatrien var der i 2013 11.790 færdigbehandlingsdage. De foreløbige data for 2015 viser, at der var 8.848 færdigbehandlingsdage i 2015, svarende til et fald i antal færdigbehandlingsdage fra 2013 til 2015 på 25 procent.

 

Det skal bemærkes at data kun omfatter færdigbehandlingsdage for borgere med bopæl i kommunerne i Region Hovedstaden. Udviklingen i antal færdigbehandlingsdage opgjort pr. kommune fremgår af det vedlagte bilag.

Under udvalgets drøftelse af dagsordennes punkt 6 om udvikling i antal færdigbehandlede blev der rejst spørgsmål om definition af en genindlæggelse.

 

Det kan oplyses, at Region Hovedstadens opgørelser over genindlæggelser (LIS-data) medtager alle borgere, der har en akut indlæggelse inden for 30 dage efter de er udskrevet fra sygehus. Opgørelsen er således uafhængig af diagnoser. Hele definitionen kan læses på: https://www.regionh.dk/Sundhedsaftale/Organisering-og-planer/LIS/Documents/Somatikken/LIS%20somatik%20jan-sep%202015.pdf

 

Under udvalgets drøftelse af dagsordenens punkt 6 refererede formanden til en artikel fra Danske Regioners analysemagasin, Regio nr. 11, januar 2016, hvoraf det fremgår, at der i 80 procent af genindlæggelserne registreres en anden diagnose end den, der blev anvendt ved primærindlæggelsen (den første indlæggelse). Det blev aftalt, at henvisning til artiklen udsendes med referatet. Artiklen kan tilgås via følgende link: http://www.e-pages.dk/regioner/95/