-

Borgere med psykisk sygdom har en markant overdødelighed i forhold til den øvrige befolkning. En væsentlig årsag hertil er, at somatisk sygdom ofte ikke opspores eller behandles i tide.

 

Sundhedsaftalen har derfor fokus på behovet for at iværksætte indsatser, der kan mindske risikoen for udvikling af alvorlig somatisk sygdom hos borgere med psykisk sygdom. Herunder er der to indsatser i aftalen, som specifikt er rettet mod borgere med samtidig psykisk og somatisk sygdom:

 

 

 

Der vil som inspiration til Sundhedskoordinationsudvalgets drøftelse om borgere med samtidig psykisk og somatisk sygdom være oplæg fra professor Merete Nordentoft og centerchef Per Sørensen, Psykoterapeutisk Center Stolpegård.

 

Merete og Per vil i deres oplæg blandt andet fortælle om omfang og konsekvenser af somatisk sygdom hos mennesker med psykisk sygdom. I oplæggene sættes endvidere fokus på udfordringer i forhold til forebyggelse og behandling af somatisk sygdom blandt mennesker med psykisk sygdom. Endelig er oplægsholderne blev bedt om at komme med deres bud på, hvordan man kan understøtte forebyggelse og behandling af somatisk sygdom hos borgere med psykisk sygdom.

 

 

 

Opfølgning på Sundhedsaftalen skal dels ske ud fra den godkendte implementeringsplan og dels ud fra de indikatorer, der er udvalgt for Sundhedsaftalen.

 

Den Administrative Styregruppe for Sundhedsaftalen har udarbejdet vedlagte udkast til opfølgning på arbejdet med Sundhedsaftalen i 2015. Opfølgningen indeholder, foruden et forord, del 1 som kort beskriver arbejdet med Sundhedsaftalens organisering og del 2 som kort beskriver eksempler på indsatser inden for hvert af Sundhedsaftalens fire visionsområder, som der er arbejdet med i 2015.

 

 

 

Derudover indeholder opfølgningen bilag, der viser en oversigt over Sundhedsaftalens indikatorer inden for de enkelte visionsområder (bilag 2) samt et bilag, der viser en status på alle indsatser igangsat i 2015 (bilag 3).

 

Sundhedsaftalen indeholder 11 indikatorer, som skal bidrage til at følge udviklingen. Indikatorerne er udpeget under hensyntagen til, hvad der på nuværende tidspunkt er muligt at måle ud fra eksisterende registreringer og datakilder. Derudover skal indikatorerne i videst mulig udstrækning sige noget om effekt for borgeren.

 

Det skal bemærkes, at indikatorerne primært indgår i denne opfølgning for at vise udgangspunktet for sundhedsaftaleperioden. Udviklingen i indikatorerne i 2015 har været begrænset - jf. bilag 1. Det skyldes, at sundhedsaftalens indsatser i 2015 primært har været i udviklingsstadiet. Først når de konkrete indsatser er færdigudviklet, pilottestet og/eller udbredt i hele regionen, kan man forvente, en mulig påvirkning af indikatorerne. Yderligere vil det også gælde, at andre forhold end Sundhedsaftalens indsatser påvirker indikatorerne.

 

Det skal endvidere bemærkes, at indikatorerne for borgeren som aktiv samarbejdspart og for genindlæggelser af nyfødte fortsat er under afklaring.

 

Derudover har der vist sig udfordringer i forbindelse med afklaring af indikatoren "At middellevetiden for borgere med psykisk sygdom stiger og nærmer sig middellevetiden for befolkningen som helhed i Region Hovedstaden”. Baggrunden for valget af denne indikator er den overdødelighed, som ses hos borgere med psykisk sygdom samtidig med, at der i sundhedsaftalen er flere indsatser, som har til formål at styrke indsatsen for denne gruppe af borgere. Bl.a. styrkelse af tidlig opsporing af somatisk sygdom hos borgere med psykisk sygdom (indsats 48 og 49) og udvikling af differentierede tilbud til borgere med kronisk sygdom, så flere borgere kan og vil tage imod tilbud (indsats 9 og 32). Herudover er der i Sundhedsaftalen også fokus på en styrket indsats for borgere med samtidig psykisk sygdom og et skadeligt forbrug af rusmidler. Indikatoren om middellevetid peger dermed på et centralt fokusområde i Sundhedsaftalen. Imidlertid har det vist sig, at det vil være særdeles omkostningskrævende at opgøre middellevetiden for borgere med psykisk sygdom, idet det kræver et forsknings-setup. Samtidig vil ændringer i sundhedsadfærd først kunne forventes at påvirke middellevetiden over en længere årrække. Der kan derfor ikke forventes, at ses ændringer i middellevetiden indenfor denne sundhedsaftaleperiode.

 

Den Administrative Styregruppe foreslår derfor, at indikatoren ændres fra effekt-fokus (måling af selve middellevetiden) til et fokus på status for indsatser, der iværksættes med henblik på at øge middellevetiden for borgere med psykisk sygdom.

 

Den Administrative Styregruppe anbefaler herudover ikke ændringer af Sundhedsaftalen.

 

 

Den administrative del af Sundhedsaftalen for 2015 – 2018 indeholder i alt 73 konkrete indsatser. Arbejdet med konkretiseringen og implementeringen af disse indsatser skal ske ud fra en hensigtsmæssig prioritering af opgaverne, der sikrer en relevant sammenhæng i arbejdet og samtidig understøtter effektiv udnyttelse af ressourcerne i både kommunerne og regionen. I Sundhedsaftalens administrative del er det derfor aftalt, at arbejdet med konkretisering og implementering af Sundhedsaftalen skal ske gennem årlige implementeringsplaner.

 

Det fremgår endvidere af Sundhedsaftalen, at Sundhedskoordinationsudvalget i kalenderårets 2. kvartal skal have en indledende drøftelse af forslag til implementeringsplan for det næstfølgende kalenderår. Tiltrædelse af implementeringsplanen for det næstfølgende kalenderår skal ske på et møde i Sundhedskoordinationsudvalget i 4. kvartal efter kommunernes og regionens vedtagelse af budgettet for det følgende år.

 

Med implementeringsplanerne for 2015 og 2016 er arbejdet med 58 af sundhedsaftalens indsatser igangsat. Tilbage er der 15 indsatser, som skal igangsættes i 2017/18.

 

Den Administrative Styregruppe foreslår med det vedlagte udkast til implementeringsplan for 2017/18, at der igangsættes 13 indsatser i 2017, og 2 indsatser i 2018. De 15 indsatser omfatter 6 indsatser relateret til børn og svangre. Herudover er der indsatser om bl.a. rådgivning i forhold til medicin, hygiejne samt rådgivning i forhold til identifikation af mulig psykisk lidelse.

 

Det skal fremhæves, at der i 2017 og 2018 forsat skal arbejdes med udvikling og implementering af indsatser fra Sundhedsaftalen, der er blevet igangsat i 2015 og 2016.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Region og kommuner arbejder i fællesskab på at finde løsninger, der kan udvikle det nære og sammenhængende sundhedsvæsen med fokus på kvalitet og sammenhængende forløb for de mennesker, der har behov for forebyggende tilbud, behandling, genoptræning og rehabilitering. Hvis Region Hovedstaden og kommunerne i regionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen, er der behov for et tæt samarbejde om at udvikle et stærkt nært sundhedsvæsen, som kan supplere den indsats, borgerne får på hospitalerne. Dette har været omdrejningspunktet for udarbejdelsen af visionen.

 

Innovation og samarbejde på tværs af sektorer er essentielt for, at vi lykkes med den dagsorden. Derfor skal kommuner, region og praksissektoren i fælleskab turde udfordre de eksisterende organisatoriske strukturer, herunder afprøve nye samarbejder med fx fælles ledelse, fælles økonomi og fælles værdier.

 

Formålet med visionen er derfor at inspirere kommuner, region og praksissektoren til at videreudvikle det nære sundhedsvæsen i fælleskab. Visionen kan danne ramme om dialog mellem de involverede parter om mulighederne for at etablere fælles sundhedshuse, ligesom visionen kan indgå i arbejdet om bl.a. nye samarbejdsformer, som er igangsat med sundhedsaftalen for 2015-2018.

 

Visionen bygger på følgende fælles værdier:

Det er visionen, at fælles sundhedshuse bidrager til:

 

Sundhedshuse har i praksis udviklet sig til at være et begreb, der dækker mange forskellige sundhedsfaglige tilbud, med mange forskellige sundhedsfaglige aktører. Begrebet sundhedshuse dækker således alt fra større lægehuse til huse, hvor alle tre sektorer og private praksisydere er repræsenteret. Det skyldes, at lokale behov og muligheder er afgørende for, hvilken model der er valgt. Samtidig viser erfaringer med sundhedshuse både i de øvrige regioner og kommuner samt i udlandet, at de sundhedshuse der er lykkedes bedst, er dem, hvor den lokale forankring og engagementet er stærkest. Det er derfor afgørende, at fælles sundhedshuse tilpasses lokale behov og muligheder, samt at der er en stærk lokal forankring.

 

På den baggrund er visionen suppleret med et idékatalog, som er bygget op om eksempler på forskellige tilgange til sundhedshuse; Sundhedshuset med mange tilbud under ét tag, Det lighedsbetingede sundhedhus, et fælles sundhedshus for børn, unge og børnefamilier og et fælles sundhedshus for psykiatri. Til sidst i idékataloget er en guide til overvejelser, man kan gøre sig i forbindelse med etablering af et sundhedshus.

 

I forbindelse med udarbejdelsen af visionen har der indledningsvist været afholdt en temadrøftelse om fælles sundhedshuse i Kommunekontaktudvalget og efterfølgende et dialogmøde med administrative repræsentanter fra kommunerne, repræsentanter fra PLO-H, Patientinddragelsesudvalget og frivillige foreninger.

En tværsektoriel skrivegruppe har udarbejdet udkast til visionen. Udkastet har herefter været i høring hos de involverede parter. Bemærkninger fra kommuneklynger, regionsadministrationen, og Patientinddragelsesudvalget er i videst mulig omfang indarbejdet i det endelige udkast til vision, der her fremlægges til godkendelse (bilag 1). Derudover har Patientinddragelsesudvalget (bilag 2) og PLO-Hovedstaden efterfølgende fremsendt høringssvar (bilag 3). Patientinddragelsesudvalget efterlyser, et samlet overblik over de behandlingsmuligheder, der bør indtænkes i et fælles sundhedshus, som supplement til indsatsen på hospitalerne. Desuden efterlyses en tættere opkobling til hospitalerne med mere sammenhængende indsatser i forhold til forebyggelses-, rehabiliterings- og plejeområder.

 

Imidlertid er det i arbejdet med visionen blevet tydeligt, at der ikke er ét svar på hvilke behandlingsmuligheder, der kan være i et fælles sundhedshus. Dels fordi Region Hovedstaden er præget af forskellige behov både i hospitalernes optageområder og i kommunerne og dels fordi der er delte meninger om behovet for fælles sundhedshuse. Mange kommuner har allerede etableret egne kommunale sundhedshuse, og ikke alle deler ønsket om at etablere fælles sundhedshuse og tæt opkobling til hospitalerne. Det har derfor været den tværsektorielle skrivegruppes vurdering, at et inspirationskatalog med forskellige modeller, der giver plads til lokal udvikling og tilpasning efter behov har været det mest hensigtsmæssige produkt. For en oversigt over mulige behandlingstilbud i et fælles sundhedshus henvises til visionsarbejdet omkring Sundhedshus Helsingør.

 

PLO-Hovedstaden gør opmærksom på, at en læge har egne patienter med, hvis vedkommende flytter ind i et sundhedshus, og dermed ikke bliver tilgængelig for alle brugere af et sundhedshus, samt at lægen bør inddrages fra start i processen, hvis det ønskes at en læge indgår i et sundhedshus. Dette ses ikke at være i modstrid med visionen.

 

Udkastet til regionsdækkende vision for modeller for fælles sundhedshuse er blevet behandlet i Den administrative styregruppe d. 22. januar 2016. Den administrative styregruppe godkendte visionen til behandling i Sundhedskoordinationsudvalget.

 

Udkastet har også været behandlet i Region Hovedstadens politiske udvalg vedr. tværsektorielt samarbejde. Udvalget godkendte visionen med et ønske om, at formuleringen af værdien "borgeren i centrum" ændres til "mennesket i centrum".

 

Det er i sundhedsaftalen aftalt, at der skal udvikles principper for arbejdet med integrerede organisatoriske modeller for fælles drift, mål og samfinansiering på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektoren. Principperne skal danne ramme for udvikling af modelprojekter for integrerede organisatoriske modeller.

 

I 2015 blev arbejdet hermed igangsat og der foreligge nu forslag til fem principper for nye samarbejdsformer (bilag 1). Principperne skal danne ramme om arbejdet med integrerede organisatoriske modeller for fælles drift, mål og samfinansiering på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektoren.

 

Der er også udarbejdet et forslag til målgrupper og opgavefelter (bilag 2), som de kommende modelprojekter forventes udviklet indenfor. Det er aftalt i Sundhedsaftalen, at der skal udvælges og afprøves 2-3 større modelprojekter.
 
Principperne er inspireret af de projekter og nye samarbejdsformer, der kan iagttages internationalt, og som har vist gode resultater. De fem principper er:
 
1. Nye samarbejdsmodeller skal skabe værdi for borger og patient
Formålet med princippet er, at nye organisatoriske samarbejdsformer skal levere højere kvalitet og mere effektiv ressourceudnyttelse, end sundhedsvæsenets parter kan levere hver for sig. Ikke mindst vil det være vigtigt at sikre, at den enkelte borger og patient oplever en kvalitativ forbedring på baggrund af indsatserne. Redskaber til dette kan være udvikling af resultatmål for det samlede patientforløb, udvikling af fælles indsatser, fokus på økonomisk effektive indsatser, således at sundhedsvæsenets ressourcer samlet set bruges bedst muligt.

 

Fælles borger- og patientforløb kan også være et redskab til at sikre mere værdi for borgere og patienter, særligt i de mere komplicerede eller omkostningstunge forløb. Her kan eksempelvis arbejdes med at integrere forebyggelse, behandling, genoptræning og rehabilitering i fælles forløb. Ligesom der også kan arbejdes med integreret opgaveløsning mellem beskæftigelsesområdet, socialområdet og sundhedsområdet.
 
2. Nye samarbejdsmodeller skal indeholde borgerinddragelse
Princippet skal understøtte, at det i Sundhedsaftalen er en vison, at borgerne oplever at være samarbejdspart i eget forløb og medvirker til at udvikle det sammenhængende sundhedsvæsen. Det er på den baggrund naturligt også at tilrettelægge udviklingen af nye samarbejdsmodeller i et åbent samarbejde med borgere og patienter.
 
3. Nye samarbejdsmodeller skal bygge på integreret opgaveløsning
I sundhedsvæsenet tales der om behovet for at afprøve nye måder at organsiere sundhedsydelser på, der går på tværs af sektorer, der hvor borgere og patienter oplever manglende kvalitet eller sammenhæng. Princippet adresserer nogle af de redskaber, der bør afprøves med henblik på at skabe mere sammenhæng og integreret opgaveløsning:

4. Nye samarbejdsmodeller skal udfordre eksisterende rammer
Der er allerede eksempler på integrerede samarbejdsmodeller, som afprøves. Med princippet er det ambitionen, at sundhedsvæsenets aktører skal blive ved med at afprøve nye former for samarbejde, som kan bringe det samlede sundhedsvæsens ydelser og service op på et højere niveau, og at der tør afprøves modeller, der går længere i forhold til integration, end der hidtil er set.

 

5. Nye samarbejdsmodeller skal understøttes af en evalueringsmodel
For at sikre læring af de samarbejdsmodeller der afprøves, er det et vigtigt princip, at der skal formuleres klare og tydelige mål fra begyndelsen. Målene er med til at operationalisere, hvad der skal leveres, og hvorfor det skal leveres. Målene er også afsæt for, at modellerne kan evalueres. Evalueringen skal bidrage til at vurdere samarbejdsmodellernes udbredelsespotentiale.

 

Den Administrative Styregruppe vil når principperne er godkendt i Sundhedskoordinationsudvalget arbejder videre med at udvælge konkrete projektemner for modelprojekterne.

 

Modelprojekterne forventes udvalgt inden for følgende opgavefelter og målgrupper:

 

? Borgere med psykiske lidelser, herunder psykiske lidelser og misbrug
? Den ældre medicinske patient
? Borgere med mange sundheds- og velfærdskontakter
? Borgere med langvarig sygdom, herunder kronisk sygdom

? Hjerte- og kræftpakkeforløb
? Neurorehabilitering
? Det palliative område
? Børne- og ungeområdet
? Hjemmebehandling og udgående teams
? Neurologiområdet, herunder demens
? Ambulant behandling
? Akutområdet

Kompetenceudvikling er afgørende for kvaliteten i borgerens samlede forløb, og en forudsætning for at kommuner, hospitaler og praksisområdet effektivt kan samarbejde på nye måder og med nye opgaver.

 

Det er en fælles opgave at arbejde med kompetenceudvikling, og rammerne for den fælles opgave er aftalt i sundhedsaftalen. Herunder er det aftalt, at fokus både skal rettes mod understøttelse af generel organisatorisk kompetenceudvikling og mod den mere fagspecifikke kompetenceudvikling.

 

 

Generel organisatorisk kompetenceudvikling handler blandt andet om at udvikle ledere og medarbejderes viden om og evner til at anvende nye metoder samt indgå i nye samarbejdsformer og samarbejdsrelationer.

Arbejdet med denne form for kompetenceudvikling understøttes blandt andet via Region Hovedstadens Center for HR, der udbyder temadage, kurser og undervisningsforløb indenfor områder som brugerinddragelse, samarbejde, læringsmetoder og kommunikation.

Endvidere arbejdes med planlægning og gennemførelse af” skræddersyede ”kompetenceudviklingsforløb med afsæt i lokale udfordringer og ønskede forbedringstiltag. Kurserne tilrettelægges i et tværsektorielt set-up og udbydes til medarbejdere i kommunerne, almen praksis og hospitalerne. Den overordnede ramme for disse kurser er fastlagt i Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram, der har til formål at forbedre samarbejdet mellem de tre sektorer i sundhedsvæsenet samt udvikle fælles redskaber og løsninger til at styrke sammenhænge i patienternes forløb. I 2015 har lidt over 1.000 medarbejdere fra kommunerne og regionen deltaget i aktiviter udbudt under det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram.

 

Det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram blev godkendt af Den Administrative Styregruppe (DAS) i august 2015.

I arbejdet med Sundhedsaftalen søges det systematiske fokus på kompetenceudvikling ligeledes understøttet. Alle arbejdsgrupperne under sundhedsaftalen skal derfor i arbejdet med de enkelte indsatser vurdere behov for kompetenceudvikling. Arbejdsgrupperne har i den forbindelse mulighed for at trække på bistand fra Region Hovedstadens Center for HR.

 

Den fælles faglige kompetence udvikling handler, i sundhedsaftale regi, om at opnå og udbrede viden om hvilke indsatser, der virker bedst i forhold til forebyggelse og behandling af specifikke gruppers sygdom. Arbejdet med den fælles faglige kompetence-udvikling sker overordnet set inden for rammerne af regionens rådgivningsforpligtigelse.

 

Der kan skelnes mellem to forskellige former for rådgivning.

Den ene form, er generel rådgivning der bl.a. omfatter sundhedstjenesteforskning samt overvågning af udviklingen i sygdomsforekomsten. Konkrete eksempler på den type rådgivning er forskningsprojekter og arbejdet med Sundhedsprofilerne.

 

Den anden form for rådgivning omfatter rådgivning og kompetenceudvikling i forhold til specifikke faggrupper eller sygdomsgrupper. Denne type rådgivning handler om at understøtte almen praksis og kommunernes muligheder for at varetage nye og/eller mere specialiserede opgaver.

 

Konkrete eksempler på denne type af kompetenceudviklingsopgaver er beskrevet i sundhedsaftalens indsatser om udvikling af samarbejdet omkring rådgivning i forbindelse med medicin, hygiejne og sårbehandling. Den fag- og målgruppe specifikke rådgivning er helt afgørende når opgaver overdrages mellem faggrupper og sektorer.

 

Endvidere indgår det i sundhedsaftalen, at der skal indgås en aftale ”som understøtter let adgang til rådgivning og specialviden i konkrete tværsektorielle forløb for borgere med komplekse pleje- og rehabiliteringsbehov samt borgere med psykisk sygdom. Aftalen skal målrettes udvalgte grupper af patienter, der kræver en specialiseret indsats (sundhedsaftalens indsats 28). Arbejdet med indsats 28 påbegyndes i 2. halvår 2016.

 

 

Region Hovedstadens 29 kommuner og fem sårcentre/ambulatorier har i perioden 2012-2015 deltaget i den nationale implementering af telemedicinsk sårvurdering, der overgik til drift 31. august 2015.

 

Der foreligger nu en national evalueringsrapport udgivet af MedCom, KL, Danske Regioner, Digitaliseringsstyrelsen samt Sundheds- og Ældreministeriet. Evalueringen er udarbejdet på baggrund af eksisterende undersøgelser, registerdata (data fra den telemedicinske sårjournal) og interview- og spørgeskemaundersøgelser med personale fra kommuner og hospitaler samt regionale projektledere.

 

Evalueringsrapporten fremhæver:

 

Samarbejdet mellem Region Hovedstaden og kommunerne i forbindelse med udbredelse og - efterfølgende drift - af telemedicinsk sårvurdering bygger på en samarbejdesaftale og model, der har et stort detaljeringsniveau for så vidt angår aftaledelen. Samarbejdsaftalen er visionær og sikker og understøtter blandt andet hurtig visitation og adgang til adækvat sårbehandling af borgere. Samtidig har modellen afstedkommet et gedigent kompetenceløft af de kommunale sårsygeplejersker leveret af Videncenter for Sårheling på Bispebjerg Hospital, og der er aktuelt uddannet 425 sårsygeplejersker, hvoraf de 336 er aktivt udøvende.

 

Region Hovedstaden og kommunerne har via modellen muliggjort adgang til en nem og hurtig status og opfølgning på borgernes sårforløb. Der er siden opstart behandlet 3121 specifikke sårforløb via telemedicinsk sårvurdering i Region Hovedstaden.

 

Sundheds- og Ældreministeriet orienterede primo 2015 det nationale projekts deltagere om de foreløbige forskningsresultater fra forskningsprojektet på Odense Universitetshospital i Region Syddanmark. De foreløbige resultater blev straks drøftet med de enkelte regioners sårspecialister, og gav anledning til efterfølgende handling, ved at Region Hovedstaden og kommunerne straks skærpede det sundhedsfaglige personales opmærksomhed på observation og behandling af diabetiske fodsår – og det blev indskærpet, at alle ny-opdagede diabetiske fodsår altid skal tilses af sårspecialist i sårambulatorium, samt at diabetiske fodsår, der er i akut fase, ikke kan/må behandles telemedicinsk, men straks skal tilses af sårspecialister i hospitalernes sårambulatorier.

 

 

 

 

Region Hovedstadens Patientinddragelsesudvalg (PIU) blev nedsat den 20. juni 2014 i henhold til Bekendtgørelsen om patientinddragelsesudvalg under Sundhedsloven. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 24. marts 2014, og der er nu nedsat et PIU i hver af de fem regioner, som fungerer i samme periode som Sundhedsaftalen år 2014-2018.

 

Udvalget består af 8 medlemmer, der er udpeget af Ældre Sagen (1 medlem), Regionsældrerådet (1 medlem), Danske Patienter (3 medlemmer) og Regionshandicaprådet (3 medlemmer). Udvalget betjenes af Region Hovedstadens Center for Sundhed.

 

Udvalgets primære formål er at indgå i arbejdet med ny praksisplan og sundhedsaftalen. Udvalget kan derudover tage emner op, som er relevante for sammenhængen i patientforløb.

 

I sine snart to leveår har PIU være en aktiv spiller i både sundhedsaftalearbejdet som høringspart og også som deltager i arbejdsgrupper. Det gælder også i ny praksisplan, hvor udvalget udover høringsbidrag, har deltaget i temagrupper og kommenteret på tekstafsnit til ny plan.

 

Det er aftalt, at der årligt holdes et formandsskabsmøde mellem formænd og næstformænd for PIU, SKU og PPU.

 

Udover de opgaver, der er beskrevet i bekendtgørelsen, har PIU deltaget aktivt som paneldeltagere i diverse tværsektorielle konferencer og seminarer.

 

I efteråret 2015 besluttede udvalget at skrive en programerklæring for at styrke og fokusere udvalgets arbejde og sætte klare pejlemærker for de områder, som udvalget især ønsker at prioritere.

De udvalgte fokusområder er:

Udover fokusområderne har PIU lagt vægt på at beskrive sit arbejdsgrundlag, som handler om præmisserne for god organisatorisk brugerinddragelse, og sin arbejdsform med vægt på rimelige høringsfrister og rettidig inddragelse.

 

PIU stiller gerne op som brugerrepræsentanter i arbejdet med udvikling af det tværsektorielle samarbejde.