En central vision i Sundhedsaftalen 2015-2018 er at skabe nye og bedre samarbejdsformer. Ambitionen er at skabe større fleksibilitet og kvalitet i opgaveløsningen på tværs, så borgerne oplever, at forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsatser er sammenhængende, og at der arbejdes efter fælles mål. Det er derfor aftalt, at der skal udvikles "principper for arbejdet med integrerede organisatoriske modeller med fælles drift, mål og samfinanisering på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektoren".

 

Arbejdgruppen vedr. nye samarbejdsmodeller har udarbejdet følgende 6 principper:

 

 

 

 

 

 

 

 

En tværsektoriel arbejdsgruppe under Sundhedsaftalen har udarbejdet fire konkrete forslag til modelprojekter vedr. nye samarbejdsformer. Arbejdsgruppen kan fagligt anbefale alle fire projekter til afprøvning af nye samarbejdsformer. Den administrative styregruppe har godkendt, at alle fire modelprojekter lægges frem til godkendelse i Sundhedskoordinationsudvalget.

 

I Sundhedsaftalen er den valgte indikator for indsatsen, at der skal afprøves 2-3 større nye organisatoriske modeller for fælles drift, mål og samfinansiering på tværs af kommuner hospitaler og praksissektoren.

 

Projektforslagene kan læses i sin fulde form i de vedhæftede bilag 1-4. I nedenstående tabel er projekterne skitseret i oversigtsform.

 

Arbejdsgruppen anbefaler, at der etableres 3 tværgående spor for projekterne knyttet til principperne for nye samarbejdsmodeller. Formålet med de tværgående spor er, at videndele og opsamle erfaringerne med de nye samarbejdsmodeller med henblik på læring og udbredelse. De tværgående spor omhandler brugerinddragelse, tværsektoriel ledelse, fælles mål /evaluering – elementer som indgår i alle projekterne.

 

Projekternes projektledere, patientrepræsentant, repræsentanter fra tværsektoriel forskningsenhed, enhed for tværsektoriel udvikling, det fælleskommunale sundhedssekretariat samt ekstern evaluator tilknyttes de tværgående spor og indgår i en koordinationsgruppe. Koordinationsgruppen vil fungere som sparingspartner for projektlederne i forhold til de tværgående spor og bidrage til koordination og videndeling på tværs. Koordinationsgruppen forventes at være nedsat i hele projektperioden.

 

De tværgående spor er:

 

I sundhedsaftalen er det en klar målsætning, at borgere og pårørende er og oplever at være en aktiv samarbejdspart i eget forløb. I projekterne skal der derfor arbejdes med hvordan borgere og pårørende kan blive en aktiv samarbejdspart i eget forløb og hvordan borgerne kan deltage i udviklingen af projektet.

 

I stort set alle sammenhænge, hvor der udvikles og fremlægges planer for samarbejde mellem sundhedsvæsenets sektorer, indgår elementer af ledelse. I projekterne skal derfor arbejdes med hvordan, der etableres en fælles ledelsesindsats på tværs og hvordan, der sikres ledelsesnetværk på flere niveauer i forbindelse med projektet.

 

For at kunne lære af projekterne og efterfølgende udbrede gode resultater er det nødvendigt med klare og tydelige mål med projekterne. I projekterne skal der arbejdes med både hvilke mål, der er de væsentligste for at skabe sammenhængende patientforløb og hvilke resultatmål og indikatorer, der skal være for projekterne.

 

 

 

For et af projekterne (Tværsektoriel stuegang, bilag 2) er det givet, hvilke kommuner, hospitaler og praktiserende læger, der skal deltage. For de øvrige 3 projekter er der igangsat en dialog i planområderne om mulighederne for at indgå i projekterne, herunder for tværkommunalt samarbejde. For hospitalerne vil det være mest attraktivt at indgå i projekter, hvor de fleste kommuner fra optageområdet deltager.

 

Det er en politisk målsætning under nye og bedre samarbejdsformer i Sundhedsaftalen, at der skal aftales en ramme for, hvordan de regionale og kommunale prioriterede midler til sammenhængende løsninger på sundhedsområdet samlet kan bidrage til at understøtte samarbejdsprojekter, der er knyttet til sundhedsaftalen. Projekter på området skal derfor samfinansieres af region og kommuner.

 

Region Hovedstaden har afsat 4 mio. kr. til modelprojekter under nye samarbejdsformer i 2016 og det er foreslået, at der afsættes yderligere 5 mio. kr. i 2017. På nuværende tidspunkt forventes dette beløb at kunne dække de regionale omkostninger til projekterne i hele projektperioden (2016-2019). De regionale midler forventes blandt andet anvendt til ansættelse af projektledere samt til ekstern evaluering og formidling af resultaterne. Økonomien for de enkelte projekter og finansieringsbehovet i de enkelte projektår konkretiseres efter endelig godkendelse i samarbejde med projektpartnere.

 

De deltagende kommuner forventes at bidrage til projekterne med tilsvarende ressourcer fx i form af medarbejder- og ledelsesressourcer. Såfremt de praktiserende læger med projekterne forpligtes til opgaver, som ligger udenfor overenskomstens eller den underliggende aftales ramme, skal der indgåes særskilt aftale herom. Derudover bidrager de deltagende hospitaler, kommuner og praktiserende læger med ressourcer svarende til dem de bruger i dag.

 

Jævnfør projektbeskrivelserne, så organiseres hvert projekt med en lokal projektstyregruppe. Den administrative styregruppe er projektejer med ansvar for den samlede projektportefølje.

 

Der vil årligt blive afrapporteret fra projekterne og de tværgående spor til Sundhedskoordinationsudvalget.

Oplægget om kapacitet på det medicinske område skal ses i sammenhæng med de indsatser mod overbelægning, som er iværksat i Region Hovedstaden i de senere år og skal bidrage til at kvalificere regionens indsats mod overbelægning yderligere.

 

Indsatser på det tværsektorielle område er beskrevet på side 51-59 i oplægget. Følgende indsatser fra Sundhedsaftalen og Praksisplanensom er fremhævet:

Flere af de ovennævnte indsatser er endvidere fokusområder i Den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient 2016-2019.

 

Regionsrådet har godkendt, at der i hospitalsregi tages afsæt i følgende anbefalinger til målsætninger og løsninger for at forbedre den samlede kapacitet og nedbringe overbelægning i de medicinske specialer:

 

a. Der skal sikres en tæt kobling mellem de internmedicinske specialer og modtagelsen af medicinske patienter i akutmodtagelse/akutklinik. Derfor nedsættes der en arbejdsgruppe, der får til formål at beskrive en grundmodel for organiseringen af arbejdet med de akutte patienter på hospitalerne, herunder fremtidens Fælles Akut Modtagelser (FAM) og stamafdelinger. Arbejdsgruppen består af medarbejdere udpeget af de faglige organisationer samt ledelserne på hospitalerne. Den involverer også patienter og pårørendes syndpunkter. Der afrapporteres til Regionsrådet 2. kvartal 2017.

 

b. Kapaciteten skal udnyttes så effektivt som muligt og udvides i det omfang rammerne tillader det og skal ses i et større perspektiv, der også inkluderer samarbejdet med primærsektoren. Overbelægning (overbelagte senge), der er et af de nye nationale mål, følges fremadrettet ved driftsmålsafrapporteringen. Udviklingen siden 1. januar 2014 er udgangspunktet (baseline). Oplæg hertil forelægges Regionsrådet i september 2017.

 

c. Der skal sikres mere ensartede ansættelsesforhold på regionens medicinske afdelinger, herunder mere ensartet vagtbelastning.

 

d. Der skal i løbet af 2016 i samarbejde med Dansk Sygeplejeråd igangsættes initiativer med henblik på at rekruttere, fastholde og udvikle karriereveje med det mål at sikre både nyuddannede og erfarne sygeplejersker til det medicinske område. Der gives en status til Regionsrådet i oktober 2016.

 

Der foreslås følgende mødetidspunkter for Sundhedskoordinationsudvalget i 2017.

 

Forslag til møder i Sundhedskoordinationsudvalget 2017:

Praksisudvalget skal ligeledes på møde den 30. september 2016 drøfte forslag til mødekalender for 2017. I forslaget er der lagt op til, at Praksisplanudvalget holder møder på de ovennævnte datoer fra kl. 11.00 -13.00.