Region Hovedstadens Psykiatri har siden 2007 haft samarbejdsaftaler med hver enkelt kommune i regionen. De nuværende aftaler beskriver samarbejde og snitflader mellem regionen og alle kommunerne i forbindelse med henvisning, udredning, behandling og rehabilitering af voksne borgere henholdsvis børn og unge med psykisk sygdom.

 

For at understøtte mere sammenhæng i borgernes forløb blev det i Sundhedsaftalen for 2015–2018 aftalt, at de nuværende bilaterale aftaler skulle erstattes af to regionsdækkende samarbejdsaftaler om voksne borgere henholdsvis børn og unge med psykisk sygdom. Herudover var målsætningen, at de nye regionsdækkende samarbejdsaftaler også skulle tydeliggøre almen praksis rolle i samarbejdet omkring den enkelte borgers forløb.

 

Arbejdet med revisionen af samarbejdsaftalerne indgik som indsatser i Sundhedsaftalens Implementerings­plan for 2015. Opgaven blev forankret i to tidsafgrænsede arbejdsgrupper med deltagelse af repræsentanter fra kommunerne, almen praksis og Region Hovedstadens Psykiatri. I foråret 2016 blev arbejdsgruppernes udkast til nye regionsdækkende samarbejdsaftaler udsendt i høring.

 

I samarbejdsaftalerne er der lagt stor vægt på, at aftalerne klart beskriver de mål, der ligger til grund for samarbejdet, herunder at:

Aftalerne beskriver rammerne for samarbejdet og opgavefordelingen i forbindelse med:

Aftalerne har endvidere stort fokus på den tværsektorielle koordinering i forbindelse med indlæggelser og udskrivninger af borgere, som på grund af deres sygdoms sværhedsgrad og/eller sociale forhold, er særligt sårbare. I aftalerne er der derfor specifikke afsnit om opgavefordeling og koordinering bl.a. i forhold til borgere, der bor på botilbud, hjemløse borgere og borgere med samtidig psykisk sygdom og misbrug.

 

Efter høringsfasen tilrettede de to arbejdsgrupper samarbejdsaftalerne med afsæt i de indkomne høringssvar.

 

Tilretningen omhandlede primært sproglige præciseringer. Herunder er beskrivelserne af borgernes muligheder for at indkalde til de såkaldte "netværksmøder" blevet tydeliggjort. Netværksmøder er møder som skal understøtte et velkoordineret forløb. Deltagerne i netværksmøderne er borgeren, dennes netværk (hvis borgeren ønsker det), samt de relevante fagpersoner fra kommunen og Region Hovedstadens Psykiatri. Almen praktiserende læge kan deltage i sådanne møder, hvis der er behov. Den praktiserende læges deltagelse sker altid efter dialog med denne.

 

Endvidere var der i kommunernes høringssvar stort fokus på de tidsfrister, der indgår i aftalerne. På baggrund af høringssvarene blev tidsfristen for indkaldelse til "netværksmøder vedr. borgere, der er indlagt", ændret fra 3 hverdage til 5 hverdage. Det er ikke intentionen, at den forlængede tidsfrist skal forlænge indlæggelsestiden.

 

Herudover pågik der drøftelser mellem PLO-H og Regionsadministrationen om vilkårene for almen praksis' deltagelse i samarbejdsaftalerne. Uenigheden, der først blev tydeligt sent i processen, vedrører kommunikationen mellem det Psykiatriske Center og almen praksis i forbindelse med udskrivning og afslutning på ambulante forløb, hvor almen praksis skal følge op på igangsat behandling. Konkret kan det f.eks. vedrøre medicin-nedtrapning.

 

PLO-Hovedstaden fremsatte krav om, at der altid skal være en direkte dialog fra det Psykiatriske Center til den praktiserende læge, samt at den praktiserende læge aktivt skal give accept, inden der kan ske en opgaveoverdragelse i forbindelse med udskrivning.

 

Regionen mener i henhold til gældende retningslinjer, at den gode epikrise (national standard) udgør grundlaget for dialogen med almen praksis i forbindelse med udskrivelsen. Samtidig anerkendes, at der kan forekomme situationer, hvor det af hensyn til patientsikkerheden kan være nødvendigt at supplere epikrisen med anden form for kommunikation.

 

I drøftelserne med PLO-H har regionen derfor foreslået, at samarbejdsaftalernes beskrivelser af kommunikationen i forbindelse med udskrivning kan konkretiseres yderligere, når der i regi af Praksisplanen foreligger aftale om sikker opgaveoverdragelse.

 

PLO-H kunne ikke acceptere dette. Regionsadminstrationen har vurderet, at det indenfor en rimelig tidshorisont ikke vil være muligt at indgå aftale med PLO-H om indholdet i samarbejdsaftalerne.

 

Både kommunerne og regionen har vurderet, at de praktiserende læger har en forholdsvis begrænset rolle i forhold til det samlede patientforløb for de borgere, som er i målgruppen for samarbejdsaftalerne. Et velfungerende samarbejde mellem regionen og kommunerne er helt afgørende for, at borgere med psykisk sygdom kan opleve sammenhæng i deres forløb. Derfor er regionen og kommunerne enige om, at der er et meget stort behov for at få implementeret samarbejdsaftalerne trods de praktiserende lægers manglende tilslutning.

 

Regionen og kommunerne besluttede derfor at gennemskrive forslagene til nye regionsdækkende samarbejdsaftaler således, at de dele af aftalerne, der forudsatte godkendelse af PLO-H, nu er taget ud af aftalerne. De foreliggende udkast til nye samarbejdsaftaler vil derfor kunne godkendes og implementeres uden medvirken fra PLO-H.

 

 

 

Der blev i 2016 under sundhedsaftalen etableret en tidsafgrænset arbejdsgruppe vedr. børneområdet. Den blev nedsat senere end de øvrige arbejdsgrupper, da det blev tydeligt, at der var en række indsatser på børneområdet, som ikke kunne håndteres i de øvrige arbejdsgrupper.

 

Arbejdsgruppen har afrapporteret status for 2016 og udarbejdet en arbejdsplan for 2017 til Den Administrative Styregruppe (DAS), som blev godkendt på styregruppens møde den 27. januar 2017.

 

Arbejdsgruppen har udover drøftelser af de konkrete indsatser haft en række generelle drøftelser af særlige udfordringer i det tværsektorielle samarbejde på børneområdet. Blandt andet er kommunernes organisering på området forskellig, hvilket er en udfordring for hospitalernes og almen praksis kendskab til, hvordan de etablerer kontakt til relevante samarbejdsparter i kommunerne. Det er også en udfordring, at børneområdet i det kommunale system er omfattet af flere forskellige lovgivninger. I sundhedsaftalearbejdet er det nyt, at børneområdet har fået mere fokus, hvilket har tydeliggjort, at den administrative organisering af arbejdet med Sundhedsaftalen ikke tilgodeser, at samarbejdsparterne på børneområdet er organiseret anderledes end sundhedsområdet i kommunerne.

 

De indsatser som Arbejdsgruppen har arbejdet med i 2016 er:

 

De to indsatser om børn i familier med misbrug hænger tæt sammen. Det er vigtigt, at kommunen får kendskab til en misbrugsproblematik i en familie for at kunne igangsætte den rette hjælp. Arbejdsgruppen anbefaler, at der ikke indgås specifikke varslingsaftaler, men i stedet arbejdes for at udbrede kendskabet til brugen af ”underretning” i alle sektorer. Kort beskrevet skal en underretning anvendes ved en bekymring om et barns trivsel, og det er en indgang til at få Servicelovens bestemmelser i spil i kommunerne. Arbejdsgruppen har drøftet den aktuelle brug af og kendskab til underretning samt gennem oplæg sat sig ind i lovgivningen omkring underretning. Herudfra blev det vurderet, at brugen af underretning vil kunne dække behovet for, at kendskab til en misbrugsproblematik i en familie kan videregives til kommunen. Samtidig er det vurderingen, at der er behov for en indsats for at styrke kendskabet til brugen af underretning i alle sektorer. Den Administrative Styregruppe godkendte den 9. december 2016, at Arbejdsgruppen arbejder videre med en plan for, hvordan kendskabet til underretning kan styrkes.

 

Det er en kommunal opgave at have de rette tilbud til børn i en familie med misbrugsproblemer. Tilbud af denne type sammensættes altid individuelt, hvorfor det væsentligte er, at kommunerne, fx gennem en underretning, får kendsskab til familierne. Derudover anbefaler Arbejdsgruppen, at der arbejdes med at synliggøre den kommunale indgang til tilbuddene til børn i familier med misbrugsproblemer på SOFT-portalen (side på www.sundhed.dk med oversigt over forebyggelsestilbud opdelt på kommuner og hospitaler). SOFT-portalen er ikke så kendt på børneområdet. Det er godkendt i DAS (den 9. december 2016), at der arbejdes videre med brugen af SOFT-portalen hertil.

 

Der er udarbejdet en projektbeskrivelse for en samarbejdsmodel, som skal styrke indsatsen for børn med type 1 diabetes i socialt sårbare familier. Det er valgt at fokusere på type 1 diabetes, da det er en sygdom, som stiller store krav til forældrenes håndtering heraf samtidig med, at der er en social skævhed i, hvilke børn som har en dårlig sygdomskontrol. Endvidere kan en dårlig regulering af diabetes have permanente negative helbredskonsekvenser. Projektet forankres på Herlev Hospital, og omhandler hvordan det tværsektorielle samarbejde kan styrkes ift. børn med dårlig reguleret type 1 diabetes eller børn, som er i risiko herfor. Projektet er godkendt af DAS (den 27. januar 2017), og der arbejdes nu videre med igangsættelse af projektet.

 

I 2017 skal Arbejdsgruppen - udover de allerede igangsatte indsatser - arbejde med:

 

Den 14. oktober 2016 indgik satspuljepartierne en aftale om en handlingsplan til forebyggelse af vold og overgreb på landets socialpsykiatriske botilbud. Aftalen indebærer en række indsatser, herunder etableringen af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger i de fem regioner med i alt 150 pladser til en gruppe af særligt udsatte borgere med svære psykiske lidelser, udadreagerende adfærd og ofte også misbrugsproblemer.

 

Det er fastlagt, at regionerne får ansvaret for at etablere og drive de specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, og at de skal stå færdig primo 2018. Afdelingerne forudsættes etableret ved omdannelse og opgradering af eksisterende bygninger. Det fremgår samtidig af aftalen, at afdelingerne så vidt muligt skal placeres i nær tilknytning til behandlingspsykiatrien.

 

De socialpsykiatriske afdelinger skal rumme både en socialfaglig/rehabiliterende indsats, psykiatrisk behandling og misbrugsbehandling under samme tag. Formålet med afdelingerne er gennem en intensiv og helhedsorienteret behandlings- og rehabiliteringsindsats at stabilisere borgerens helbred, herunder behandle et eventuelt misbrug og forbedre borgerens evne til at mestre hverdagen. Formålet er ligeledes at nedbringe antallet af voldsepisoder og konflikter, opnå bedre sikkerhed for andre beboere og medarbejdere samt at nedbringe anvendelsen af tvang.

 

Ansvaret for etablering og drift af de socialpsykiatriske afdelinger i Region Hovedstaden placeres i regionens driftsvirksomhed "Den Sociale Virksomhed" (DSV), der i dag står for driften af regionens øvrige tilbud på social- og psykiatriområdet.

Det er afgørende for en vellykket planlægning, etablering og fremtidig drift af de nye socialpsykiatriske afdelinger, at det sker i et tæt og forpligtende samarbejde mellem regionen og kommunerne i hovedstadsområdet. Der er derfor i regionens projektorganisation for etablering af afdelingerne lagt stor vægt på en løbende orientering og inddragelse af kommunerne. Denne orientering er en del af dette. Endvidere vil regionen orientere KKR's embedsmandsudvalg på socialområdet, Kommunekontaktudvalget og Den Administrative Styregruppe.

 

Der nedsættes en følgegruppe sammensat af de væsentligste interessenter i projektet, herunder kommunale repræsentanter. Følgegruppens opgave er at bidrage med sparring og input af både faglig og organisatorisk karakter i projektperioden. Dette arbejde skal kvalificere og kvalitetssikre projektet, så slutresultatet i videst muligt omfang lever op til interessenternes ønsker og forventninger.

 

Indledningsvis i processen er der behov for tæt dialog med kommunerne for at få skabt et så klart og præcist overblik som muligt over målgruppens sammensætning, størrelse og nuværende situation. Regionen vil derfor, så snart der er endelig klarhed over målgruppeafgrænsningen, skrive til kommunerne i hovedstadsområdet og bede den enkelte kommune undersøge, hvor mange borgere der indenfor de sidste to år, ville have været i målgruppen for tilbuddet. Spørgerunden skal bidrage til at sikre, at de nye socialpsykiatriske afdelinger etableres i den takt som de efterspørges og undgå ledige pladser eller mangel på pladser. Der er taget kontakt til KKR's embedsmandsudvalg for hhv. socialområdet og sundhedsområdet for at få opbakning til dette.

 

Med afsæt i ovenstående udarbejder regionen et notat, der beskriver behovet for og ønsker til pladser i hovedstadsområdet. Notatet præsenteres for og kvalificeres dels i følgegruppen og i KKR's embedsmandsudvalg for socialområdet. Den Administrative Styregruppe, Kommunekontaktudvalget og Sundhedskoordinationsudvalget får notatet til orientering, når det foreligger.

Helsingør Kommune og Region Hovedstaden arbejder sammen om at etablere et fælles sundhedshus i Helsingør. Det fælles sundhedshus danner rammen om et tæt samarbejde om at sikre sammenhængende patientforløb, bl.a. indenfor nedenstående områder:

 

 

Oprindeligt havde Helsingør Kommune besluttet at placere det kommende fælles sundhedshus i det tidligere sygehus på Esrumvej i Helsingør. Regionsrådet godkendte d. 8. marts 2016, at der er arbejdes videre med at udvikle og etablere et fælles sundhedshus på Esrumvej 145 under forudsætning af, at der kan etableres god tilgængelighed med offentlig transport og at de regionale funktioner i det fælles sundhedshus kan etableres med samme økonomi, som den eksisterende i sundhedshuset i Murergade. På baggrund af en analyse af den trafikale tilgængelighed med offentlig transport godkendte Regionsrådet i august 2016, at der arbejdes videre med udvikling og etablering af et fælles sundhedshus på Esrumvej 145.

 

I budgetforliget for 2017 besluttede Helsingør Kommune imidlertid at afdække en række nye placeringer for sundhedshuset. I december 2017 besluttede byrådet i Helsingør Kommune at placere sundhedshuset på en ledig byggegrund ved Prøvestenen i Snekkersten. Den ændrede lokation betyder, at tidsplanen for det fælles sundhedshus er udskudt et år, således at det nu forventes at stå klar i 2021.

 

Med henblik på at afdække, om der kan etableres god tilgængelighed med offentlig transport til et fælles sundhedshus på den nye placering på Prøvestenen, er der igangsat en trafikanalyse svarende til den, der blev gennemført ved placeringen på Esrumvej. Analysen forventes forelagt Regionsrådet i april 2017. I mellemtiden arbejder parterne videre med udviklingen af det fælles sundhedshus.

Medlem af Sundhedskoordinationsudvalget Birgit Roswall har på baggrund af verserende sag om Freestyle Libre Glukosemåler anmodet om, at Sundhedskoordinationsudvalget drøfter håndtering af sager, hvor borgere i en forsøgsperiode får mulighed for at afprøve nye produkter.

 

Som baggrund for sagen har Birgit Roswall oplyst, at hun har erfaret, at en borger med diabetes er kommet i klemme i sundhedsvæsenet efter afprøvning af en såkaldt Freestyle Libre Glukosemåler.

 

Den pågældende borger fik - via Endokrinologisk Afdeling på Nordsjællands Hospital - i efteråret 2016 i en 14 dags-periode mulighed for at afprøve Freestyle Libre Glukosemåleren. Birgit Roswall har oplyst at borgeren havde en positiv oplevelse med brugen af glukose-måleren samt at borgeren rettede henvendelse til Gribskov Kommune for at få bevilliget en Freestyle Libre Glukosemåler som et hjælpemiddel jf. Servicelovens paragraf §112 om støtte til indkøb af hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

 

Gribskov Kommune afviste ansøgningen, idet kommunen vurderede, at der er tale om et behandlingsredskab. Borgeren har klaget over kommunens afgørelse og sagen ligger nu - sammen med en række identiske sager - i Ankestyrelsen. Sagerne vedrører såvel borgere med bopæl i kommuner i Region Hovedstaden som borgere med bopæl i kommuner uden for Region Hovedstaden.

 

Det kan supplerende oplyses, at regionsadministrationen ultimo november 2016 fik henvendelser fra flere hospitaler og fra en borger, som ønskede afklaring på hvorvidt glukosemålerne skal anses som et hjælpemiddel (som kommunen skal sørge for) eller som et behandlingsredskab (som regionen skal sørge for).

 

På baggrund af de ovennævnte henvendelser udsendte regionsadaministrationen primo december 2016 en skrivelse til alle regionens hospitaler og Steno Diabetes Center, hvoraf det fremgik, at afgørelse af hvorvidt glykosemåleren er et hjælpemiddel eller et behandlingsredskab afventer principafgørelse fra Ankestyrelsen.

 

Endvidere fremgik det af regionsadministrationens skrivelse, at indtil der foreligger en principafgørelse fra Ankestyrelsen er det regionsadministrationens vurdering, at det er en lægefaglig vurdering, hvorvidt den enkelte patient med diabetes skal tildeles en glukosemåler som en del af behandlingen. Såfremt der vurderes at være en lægefaglig indikation for tildeling af glykosemåleren skal regionen dække udgiften hertil indtil der foreligger en principafgørelsen fra Ankestyrelsen.

 

Det forventes, at Ankestyrelsen træffer en princip afgørelse i sagen inden udgangen af 1. kvartal 2017.