Den administrative styregruppe for sundhedsaftalen har udarbejdet en Midtvejsstatus for arbejdet med Sundhedsaftalen 2015 - 2018.

 

Midtvejsstatus, der er udarbejdet med hjælp fra en journalist, består af 6 korte faktuelle artikler samt 5 længere artikler baseret på interviews. Artiklerne handler om en række af de indsatser, der er arbejdet med inden for Sundhedsaftalens fire visionsområder:

Den administrative styregruppe har i arbejdet med denne Midtvejsstatus lagt vægt på, at den skal give indblik i hvor langt vi er kommet i den fælles opgave med at udvikle og implementere Sundhedsaftalens indsatser. Herudover er der lagt vægt på, at den skal give et indblik i den betydning Sundhedsaftalens indsatser kan få for borgerne og for samarbejdet mellem de ansatte i kommuner, hospitaler og almen praksis.

 

Sidst i Midtvejsstatus er der indsat et skema, der viser en status på arbejdet med samtlige 58 indsatser, der indgik i Sundhedsaftalens implementeringsplaner for 2015 og 2016.

 

Det bemærkes, at denne Midtvejsstatus ikke indeholder en opfølgning på udviklingen i Sundhedsaftalens indikatorer i 2016. Dette skyldes, at der på grund af Sundhedsplatformens implementering endnu ikke foreligger 2016-data for aktiviteterne på alle regionens hospitaler. Sundhedskoordinationsudvalget forelægges en opfølgning på Sundhedsaftalens indikatorer, når Region Hovedstadens aktivitetsregnskab for 2016 er afsluttet - forventeligt vil det kunne ske på udvalgets møde den 15. september 2017.

Den nuværende sundhedsaftale består af to dele. En politisk aftaledel med 4 visioner og 11 politiske mål og en anden administrativ del, hvor de politiske målsætninger er udmøntet i konkrete indsatser. Herudover udmønter anden del også de mange og meget deltaljerede nationale krav, som der var til Sundhedsaftalen for 2015 – 2018. Den administrative aftaledel indeholder i alt 73 indsatser, der alle rummer gode og relevante intentioner om at styrke samarbejdet. Men det kan være svært at bevare overblikket. Samtidig viser erfaringerne også, at Sundhedsaftalen på nogle områder overhales af virkeligheden i løbet af de fire år, hvor den er gældende. Eksempelvis ville nogle af indsatserne vedr. forebyggelse af ind- og genindlæggelser formentlig være formuleret anderledes, hvis vi havde kendt til krav om kvalitetstandarder for kommunale akutfunktioner. Med udgangspunkt i erfaringerne fra den nuværende aftale kan det drøftes, hvordan der kan udarbejdes en sundhedsaftale, der er politisk relevant at arbejde med og som sikrer et bredt politisk ejerskab gennem hele aftaleperioden. Ligesom det kan drøftes, hvordan der kan laves en mere fokuseret og forenklet sundhedsaftale, der samtidig er smidig overfor løbende tilpasninger.

 

 

Den nuværende Sundhedsaftale udløber ved udgangen af 2018. Der foreligger endnu ikke nationale udmeldinger om rammer for udarbejdelsen af næste generations Sundhedsaftale. Men for at sikre en involverende proces omkring udviklingen af den kommende sundhedsaftale er der behov for at begynde drøftelserne nu. Der har allerede været en indledende drøftelse i Kommunekontaktudvalget, og i Kommunernes Landsforening og Danske Regioner drøftes rammerne for den kommende sundhedsaftale også. Drøftelserne går blandt andet på, hvordan Sundhedsaftalen skal/bør videreudvikles, forenkles og optimeres for at få det bedst mulige grundlag for at udvikle det tværsektorielle samarbejde til gavn for borgerne, og få en sundhedsaftale der skaber sammenhæng. Der har også været overvejelser om behovet for at udfordre den nationale ramme og detaljeringsgrad, som region og kommuner pålægges i bekendtgørelse og vejledning om sundhedsaftalen.

 

Formelt er det det nye Sundhedskoordinationsudvalg, der nedsættes efter regions- og kommunalvalg i november 2017, der skal udarbejde og godkende den kommende sundhedsaftale. Udvikling af sundhedsaftalen, såvel som høring og godkendelse skal foregå inden udgangen af 2018. Det er derfor relevant at drøfte, hvordan processen kan tilrettelægges, så der bliver den nødvendige tid til alle faser i arbejdet med den næste sundhedsaftale.

 

På mødet vil Sundhedskoordinationsudvalget blive præsenteret for et administrativt oplæg, der adresserer spørgsmål om proces, indhold, struktur og organisering.

Kommunerne har udarbejdet en oversigt over hvilke nye indsatser, de har igangsat i 2016 eller planlægger i 2017 med henblik på at sikre hurtig hjemtagning af borgere, der er færdigbehandlede på hospitalet. Oversigen supplerer således den oversigt, der blev præsenteret og drøftet i Sundhedskoordinationsudvalget i 2015.

 

Oversigten viser, at kommunerne fortsat har et stort fokus på de færdigbehandlede borgere og aktivt arbejder med problemstillingen, bl.a. videreføres mange af de indsatser, der blev igangsat i 2015.

 

Endvidere indgår der et overblik over kommunernes midlertidige pladser og akutteams, da disse funktioner spiller en rolle i kommunernes indsats for at hjemtage færdigbehandlede borgere.

 

Oversigten er suppleret med input fra de somatiske samordningsudvalg, der kontinuerligt drøfter udviklingen i antallet af færdigbehandlede dage/patienter. Det fremgår af oversigten, at samordningsudvalgene i arbejdet med at mindske overbelægning og sikre hurtige hjemtagning af færdigbehandlede patienter har et stort fokus på at understøtte videreudviklingen af det tværsektorielle samarbejde omkring koordination og kommunikation i forbindelse med indlæggelser og udskrivninger.

 

Der er som bilag vedlagt en oversigt over tilgængelige data i forhold til udviklingen i antal færdigbehandlede patienter og antallet af færdig behandlingsdage.

 

Oversigten viser, at det gennemsnitlige antal færdigbehandlingsdage er faldet fra 4,6 dage i 2015 til 3,8 dage i 2016, og samlet set viser de vedlagte data, at der har været et fald i antal færdigbehandlingsdage fra 13.803 dage i 2015 til 12.951 dage i 2016 – svarende til et fald på 6 procent. Samtidig ses en stigning på 14 procent fra 2015 til 2016 målt i forhold til antallet af patienter, der været registreret med færdighandlingsdage, inden de har kunnet udskrives.

 

Det skal fremhæves, at ovennævnte data ikke er regionsdækkende, idet der ikke indgår data for patienter, der har været registreret færdighandlet i forbindelse med indlæggelse på Herlev og Gentofte Hospital og på Rigshospitalet. Årsagen hertil er, at der grundet indførelsen af Sundhedsplatformen på Herlev Gentofte Hospital i maj 2016 og på Rigshospitalet i november 2016 endnu ikke kan præsenteres data for antal færdigbehandlede patienter på de to hospitaler.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

På møde den 30. september 2016 godkendte Sundhedskoordinationsudvalget forslag til fire modelprojekter for nye samarbejdsformer (Sundhedsaftalens indsats 6) og bemyndigede samtidig Den administrative styregruppe til at godkende projekterne endeligt, herunder valg af projektpartnere.

 

Projektet blev godkendt af Den administrative styregruppe på møde d. 9. december 2016. I projektet afprøves en model for tværsektoriel stuegang med udgående læge og sygeplejerske til de kommunale midlertidige pladser. Projektet skal sikre øget kvalitet og sammenhæng for borgere på midlertidige døgnpladser. I projektet indgår Nordsjællands Hospital samt Allerød, Hillerød, Hørsholm, Fredensborg, Helsingør, Gribskov, Frederikssund og Halsnæs kommuner (alle kommuner i planområdet). Der er indgået aftale med PLO om de praktiserende lægers deltagelse i projektet. Projektet har desuden fået midler fra satspuljen "Styrket sammenhæng til de svageste ældre". Projektet er bemandet med en kommunalt og en regionalt ansat projektleder samt en læge og sygeplejerske, der udgør det udgående team. De tværsektorielle stuegange er igangsat i begyndelsen af maj.

 

 

Projektet blev godkendt af Den administrative styregruppe d. 9. december 2016. Formålet med projektet er at udvikle en tværsektoriel model for implementering af indsatser overfor borgere med psykisk sygdom og samtidigt misbrug. Høje-Taastrup, Ishøj, Vallensbæk, Albertslund, Glostrup, Brøndby, Hvidovre, Tårnby og Dragør kommuner har alle udtrykt ønske om at indgå i projektet sammen med Psykiatrisk Center Glostrup. Det er aftalt, at en mindre projektgruppe bestående af repræsentanter fra Brøndby, Rødovre og Tårnby indgår i planlægningsfasen, hvor modellen beskrives. Herefter afprøves modellen i et par kommuner, hvorefter modellen evalueres, inden den udrulles i projektkommunerne. Projektet er bemandet med en regionalt ansat projektleder.

 

Projektet er godkendt af Den administrative styregruppe d. 21. april 2017. Formålet med projektet er at skabe bedre sammenhængende rehabiliteringsforløb på tværs af sektorer for borgere med funktionsevnenedsættelse efter apopleksi og dermed sikre borgeren de bedste forudsætninger for at generhverve højest mulige funktionsniveau. Projektet har fokus på at udbygge og udvikle det organisatoriske samarbejde mellem hospitalerne og kommunerne ved at styrke og understøtte overgangen mellem sektorerne, så koordineringen af indsatserne på tværs af sektorer sker rettidigt, så borgeren oplever et sammenhængende tilbud.