Afrapporteringen fra Udvalget vedr. det nære og sammenhængende sundhedsvæsen tager afsæt i en vision, at "Sundhedsvæsenet understøtter patienten i at mestre egen sygdom i patientens nære miljø, gennem høj ensartet kvalitet og samarbejde, så patienten kan leve et liv med højest mulig livskvalitet".

 

Konkret har udvalget formuleret målsætninger for tre patientgrupper:

 

Den ældre medicinske patient: Forebyggende indsatser, behandling, pleje og rehabilitering i forhold til den veludredte ældre medicinske patient sker i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen i 2025.

 

Patienter med kroniske sygdomme: Forebyggende indsatser, behandling og rehabilitering i forhold til borgere med de mest hyppige kroniske sygdomme sker i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen i 2025.

 

Mennesker med psykiske lidelser: Mennesker med psykiske lidelser oplever en sammenhængende indsats og understøttes i selv at tage aktiv del i arbejdet hen imod bedring.

 

Udvalget er kommet med 20 anbefalinger, der er kategoriseret i fire temaer. Anbefalingerne er kort gengivet nedenfor i 4 søjler, én for hvert tema.

 

 

Overordnet set peger mange af anbefalingerne i en retning, som regionen og kommunerne i Region Hovedstaden allerede er godt i gang med i regi af Sundhedsaftalen. Herunder illustrerer anbefalingerne, at kommunerne og regionerne langt hen ad vejen er enige om ambitionerne og retningen for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Dog har KL mindretalsudtalelse til anbefaling 7 og 13 med ønske om at opgaveflytning adresseres.

 

Det kan bemærkes, at der med anbefaling 6 lægges op til en vurdering af, om regionerne skal have ansvaret for misbrugsbehandling for en mindre del af borgere med psykisk lidelse og samtidigt misbrug. Årsagen er, at misbrugsbehandling ofte er en forudsætning for den psykiatriske behandling og omvendt.

 

Herudover kan særligt fremhæves, at der med anbefaling 7 lægges op til en fornyelse af sundhedsaftalesystemet og derigennem sikre bedre rammer for at kunne lave forpligtende aftaler om opgaver, der går på tværs af sektorerne. Formålet er bl.a. at sikre, at sundhedsaftalerne bliver mindre bureaukratiske og administrativt tunge, og holde fokus på klare politiske mål for udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Konkret betyder det, at bekendtgørelse og vejledning for sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revideres.

 

Derudover har Sundhedsministeren allerede meddelt, at hun på baggrund af Udvalgets anbefalinger har besluttet, at kadencen for indsendelse af Sundhedsaftaler ændres med et halvt år, således at sundhedsaftaler fremover skal indsendes til Sundhedsstyrelsen senest den 1. juli i andet år af en valgperiode. Den næste Sundhedsaftale skal således indsendes senest den 1. juli 2019.

 

Ændringen bygger på et fælles ønske fra Danske Regioner og KL om at give nyvalgte politikere i regioner og kommuner mere tid til at sætte sig ind i området, inden de skal udarbejde aftalerne.

 

Regeringen vil sidst på året med baggrund i anbefalingerne fra Udvalget om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen præsentere konkrete initiativer, der skal sikre bedre kvalitet og sammenhæng for patienterne.

På mødet i maj besluttede Sundhedskoordinationsudvalget en række fokuspunkter som Den Administrative Styregruppe skulle komme med et forslag til strukturering og prioritering af. Fokuspunkterne var:

Den Administrative Styregruppe har på den baggrund foreslået at strukturere det videre arbejde under fire temaer. De fire temaer præsenteres nedenfor og vil også blive uddybet i en præsentation på mødet.Torben Lauren, næsteformand i Den Administative Styregruppe, og Michala Jessen fra Sundhedsaftalesekretariatet står for præsentationen, og faciliterer efterfølgende en kort workshop om temaerne.

 

Borgernes behov for sammenhæng og kvalitet i eget forløb, er på mange måde essensen af, hvorfor regioner og kommuner skal udarbejde sundhedsaftaler. I den nuværende sundhedsaftale har aktivt samarbejde med borgere og pårørende været et indsatsområde. I Den administrative styregruppe var der et fokus på, om der i forbindelse med udarbejdelsen af den kommende sundhedsaftale, kan gøres endnu mere for at aktivere de borgere, patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle, som bliver berørt af sundhedsaftalens outcome. For på den måde at sikre, at sundhedsaftalen også resulterer i løsninger, der relevante for dem det drejer sig om.

 

En sundhedsaftale forudsætter et tillidsfuldt tværsektorielt samarbejde. Det fremhæves gang på gang, at det skal være patientens situation, der styrer forløbet, eller at vi skal tage udgangspunkt i borgerens behov. Imidlertid kan det godt opleves som om, at hensyn til økonomi og organisatoriske behov vægtes højere end målsætningen om at sætte mennesket i centrum. Det foreslås derfor, at der i den forberedende fase arbejdes aktivt med, hvordan vi kan fastholde tilliden til, at vi sætter mennesket i centrum.

 

Der er et stærkt ønske fra både region og kommuner om at få en sundhedsaftale, der er mere fokuseret og forenklet. I Den administrative styregruppe har det været foreslået, at Sundhedsaftalen bygges op omkring de tværsektorielt forankrede nationale kvalitetsmål. Det foreslås derfor, at der arbejdes videre med forslag til, hvordan den kommende sundhedsaftale kan integrere de nationale kvalitetsmål. Ligesom der også foreslås, at der arbejdes videre med, hvordan der kan skabes plads til løbende udvikling hen over aftaleperioden, såvel politisk som fagligt.

 

Den nuværende organisering omkring Sundhedsaftalen og aftalens implementering, samt den arbejdsdeling der har været mellem Sundhedskoordinationsudvalget, Den Administrative Styregruppe og arbejdsgrupperne, har betydet, at Sundhedskoordinationsudvalget kun haft en mindre del af indsatserne til godkendelse. Sundhedsaftalen kunne stå stærkere ved at have et større politisk ejerskab gennem hele aftaleperioden, og derfor foreslås det fra den administrative styregruppe, at der arbejdes på at gentænke organiseringen.

Sundhedskoordinationsudvalget drøftede på sit møde den 19. maj 2017 midtvejsstatus for arbejdet med Sundhedsaftalen samt oversigt over status på nye initiativer, som kommunerne har igangsat eller forventer igangsat i 2017 for at understøtte hurtig hjemtagning af borgere, der er færdigbehandlede på hospitalet.

 

På grund af registreringsudfordringer i forbindelse med indførelsen af Sundhedsplatformen indeholdte sagerne ikke opfølgning på Sundhedsaftalens indikatorer – herunder regionsdækkende data for udviklingen i antal færdigbehandlede somatiske patienter i 2016. Det blev derfor aftalt, at 2016-data præsenteres i Sundhedskoordinationsudvalget, når den endelige indberetning til Landspatientregistreret (LPR) var gennemført og regnskabet for den kommunale medfinansiering i 2016 var afsluttet.

 

Regnskabet for 2016 er nu afsluttet, og der er som bilag vedlagt opfølgning på Sundhedsaftalens indikatorer samt et supplerede bilag med oversigt over antal færdigbehandlede patienter /færdigbehandlingsdage fordelt på kommuner.

 

Pga. de registreringsudfordringer, der kom i forbindelse med implementeringen af Sundhedsplatformen, er det imidlertid ikke al aktivitet på regionens hospitaler, som er blevet registreret i 2016. Den faktiske aktivitet har således været højere end den registrerede aktivitet. Der må derfor tages et forbehold, når aktivitetsdata fra 2016 sammenlignes med aktiviteten i 2015. Vurderingen er dog, at data afspejler de faktiske bevægelser i aktivitetsudviklingen fra 2015 til 2016 - herunder udviklingen i antal færdigbehandlede patienter.

 

Sundhedsaftalen indeholder 12 indikatorer, der blandt andet vedrører udviklingen i:

Inden for de ovennævnte områder har de største bevægelser fra 2015 til 2016 fundet sted i forhold til andel af epikriser, som afsendes rettidigt og i forhold til antal færdigbehandlede patienter.

 

I forbindelse med indgåelsen af Sundhedsaftalen blev det aftalt, at fristen for rettidig afsendelse af epikriser blev rykket fra 3 døgn til, at epikrisen skal afsendes inden for et døgn (hverdag) efter udskrivelsen. I 2. halvår 2016 blev 77,3 procent af epikriserne fremsendt inden for et døgn efter udskrivelse, mens det kun gjaldt for 64,7 procent i først halvår 2015.

 

Der har ligeledes været en positiv udvikling i forhold til antallet af færdigbehandlede somatiske patienter og i antallet af færdigbehandlingsdage. Opgørelsen viser således, at der i 2016 på de somatiske hospitaler blev registreret i alt 19.642 færdigbehandlingsdage fordelt på 4.950 patienter. Det tilsvarende tal for 2015 var 26.591 færdigbehandlingsdage fordelt på 5.711 patienter.

 

Inden for psykiatrien er billedet dog anderledes, idet antallet af færdigbehandlede patienter steg fra 111 patienter i 2. halvår 2015 til 140 patienter i 2. halvår 2016.

 

I forhold til de øvrige indikatorer ses kun mindre forskelle i aktivitetsudviklingen fra 2015 til 2016.

 

Indikator 1 og 3: I Sundhedsaftalen blev det aftalt, at der skulle udarbejdes en indikator vedr. borgeren som aktiv samarbejdspart (indikator 1), og en indikator for middellevetiden for borgere med psykisk sygdom (indikator 3).

 

Arbejdet med visionsområdet borgeren som aktiv samarbejdspart viste imidlertid, at det ikke var muligt at udpege specifikke valide metoder til styrkelse af den organisatoriske brugerinddragelse i det tværsektorielle felt. Den Administrative Styregruppe har derfor besluttet, at der lokalt træffes beslutning om, hvordan der arbejdes med indsatsen. Dette arbejde kan følges op kvalitativt. Det vurderes derfor, at der ikke kan udpeges en entydig relevant indikator. Selve arbejdet med indsatsen fortsætter uændret.

 

Indikator 3 - Middellevetiden for borgere med psykisk sygdom: Sundhedskoordinationsudvalget godkendte på møde den 27. maj 2016, at indikatoren skulle forsøges tilrettet, således at fokus rettes mod status på indsatser, der iværksættes med henblik på at øge middellevetiden for borgere med psykisk sygdom. Den Administrative Styregruppe har efterfølgende vurderet mulighederne herfor og har måttet konkludere, at der på nuværende tidspunkt ikke kan udpeges en relevant indikator med et tværsektorielt fokus. Selve arbejdet med indsatserne fortsætter uændret.

 

På den baggrund foreslås, at der ikke arbejdes videre med at opstille indikatorer vedrørende borgeren som aktiv samarbejdspart og middellevetid for borgere med psykisk sygdom. Arbejdet følges via statusrapporteringer fra arbejdsgrupper mv. til Den Administrative Styregruppe.

 

Aktiv Patientstøtte er en national indsats, der løber frem til udgangen af 2019. Det er i udmøntningsaftalen mellem Danske Regioner og Sundhedsministeriet beskrevet, at Aktiv Patientstøtte skal implementeres efter principperne i model udviklet i Sverige.

 

Aktiv Patientstøtte (APS) er målrettet den gruppe af borgere, som har det største forbrug af sundhedsydelser. Aktiv Patientstøtte har til formål at styrke borgeres egenomsorg og mestring af sygdom og herved forebygge indlæggelser. Udvælgelsen af borgere sker ud fra analyser af borgerens tidligere kontaktmønstre og diagnoser. Det er således ikke muligt for hverken praktiserende læger, hospitaler eller kommuner at henvise til indsatsen.

 

Indsatsen består af en midlertidig (typisk 6-9 måneder) individuel telefonisk støtte, hvor borgere tilknyttes en fast sygeplejerske, som er kompetenceuddannet i coachende samtale over telefonen.

 

I Region Hovedstaden startede indtaget af patienter ultimo juni 2017. De første patienter har alle bopæl i kommuner indenfor planområde Nord. I takt med - at der ansættes og uddannes sygeplejersker til at varetage opgaven som patientstøtte - vil indsatsen blive udvidet til at omfatte patienter/borgere fra kommuner i alle planområderne i Region Hovedstaden. Aktiv Patientstøtte forventes i projektperioden at inkludere ca. 4.500 patienter fra hele regionen.

 

Der er pr. 1. august 2017 ansat 6 sygeplejersker og det er planlagt, at der pr. 1. marts 2018 vil være ansat i alt 30 sygeplejersker i Region Hovedstaden. I Region Hovedstaden er Aktiv Patientstøtte-sygeplejerskerne både fysisk og ledelsesmæssigt forankret hos Den Præhospitale Virksomhed, Ballerup.

 

Aktiv Patientstøtte er på nationalt niveau organiseret med en fælles tværregional programledelse og sekretariat. Der er nedsat en tværregional forskningsledelse, der har ansvaret for den tilknyttede forskning og evaluering af indsatsen.

De særlige pladser på psykiatriske afdelinger er målrettet en mindre gruppe særligt udsatte personer med svære psykiske lidelser, udadreagerende og uforudsigelig adfærd, gentagne indlæggelser og afbrudte behandlingsforløb samt ofte misbrug og/eller dom til behandling.

 

Med pladserne skal der gives et intensivt og helhedsorienteret behandlings- og rehabiliteringstilbud, der skal medvirke til at nedbringe antallet af voldsepisoder og konflikter, opnå bedre sikkerhed for andre patienter og medarbejdere samt nedbringe brugen af tvang.

 

Regionerne har driftsansvaret for pladserne og kommunerne har visitationsansvaret. Pladserne er ikke omfattet af frit sygehusvalg. Pladserne skal være etableret primo 2018.

 

Kommunerne skal finansiere 80 procent og regionen 20 procent af udgiften pr. plads. Ledige pladser afregnes på tilsvarende måde af Region Hovedstaden og kommunerne i regionen. Med Økonomiaftalerne og satspuljen mellem regeringen, KL og Danske Regioner kompenseres kommuner og region for en mindre del af de samlede driftsudgifter.

 

Udgangspunktet for fordelingen af pladserne mellem regionerne er bloktilskudsfordelingen, hvilket betyder, at Region Hovedstadens andel udgør 47 pladser. Men der er ikke fastsat regler om fordelingen af pladserne. Fordelingen af pladserne aftales i rammeaftalen på baggrund af behov og efterspørgslen i regionen. Kommunerne i regionen er derfor gået igang med at lave en behovsvurdering, som vil indgå som input i den videre proces.

 

Oprettelsen af de særlige pladser skal ske primo 2018, og der er kort tid til at tilvejebringe relevante fysiske rammer og foretage nødvendig istandsættelse, herunder relevante ombygninger.

 

Region Hovedstaden er derfor gået i gang med at tilvejebringe i første omgang 32 pladser på Psykiatrisk Center Nordsjælland på matriklen i Frederikssund, som kan stå klar ved udgangen af første kvartal 2018. Pladserne etableres i eksisterende fysiske rammer, hvilket er muligt i Frederikssund, hvor der er ledige afsnit. Med en overskuelig indsats kan området gøres klart til at huse 32 pladser tilpasset de særlige hensyn, idet regionen tidligere har anvendt de samme lokaler til et psykiatrisk afsnit.

 

Etablering af yderligere pladser afventer de nærmere drøftelser med kommunerne om behov og efterspørgsel.

 

Udover oprettelse af pladser er der en række opgaver, som også omfatter opmærksomhedspunkter rejst af KKR Hovedstaden, der skal afklares og igangsættes i samarbejde mellem kommunerne og regionen.

 

Det er afgørende for en vellykket planlægning, etablering og drift af de særlige pladser, at der er et tæt og forpligtende samarbejde mellem regionen og kommunerne i hovedstadsområdet. Arbejdet med etableringen af de særlige pladser forankres derfor i en tværsektoriel projektorganisation med deltagelse af repræsenter fra regionen, kommunerne og brugerorganisationer. Arbejdet er underlagt et stort tidspres, og umiddelbart skal følgende opgaver sættes i gang: