På møderne d. 19. maj og 15. september har Sundhedskoordinationsudvalget drøftet arbejdet med den kommende sundhedsaftale for 2019-2022. Drøftelserne på mødet i maj afstedkom, at sundhedsaftalesekretariatet foreslog fire temaer for det videre arbejde. På septembermødet blev der gennemført en workshop med udgangspunkt i de fire temaer:

 

1) Mennesket i centrum

2) Tillid og samarbejde

3) Aftalens form og indhold

4) Organisering

 

De fire temaer har resulteret i et overleveringsnotat samt en præsentaton fra det nuværende til det kommende Sundhedskoordinationsudvalg med overskriften "Erfaringer og anbefalinger fra Sundhedskoordinationsudvalget om arbejdet med sundhedsaftalen" (bilag 1 og 2). Bilagene fremlægges til godkendelse i Sundhedskoordinationsudvalget med henblik på overdragelse til det kommende sundhedskoordinationsudvalg.

 

På mødet d. 19. maj 2017 blev Sundhedskoordinationsudvalget orienteret om, at der var godkendt og igangsat 3 modelprojekter, samt at der fortsat blev arbejdet på at finde projektpartnere til et projekt om tidlig opsporing af børn og unge med tegn på mistrivsel. Frederiksberg Kommune og Halsnæs Kommune har i mellemtiden tilkendegivet, at de sammen med de lokale praktiserende læger ønsker at indgå i projektet. På den baggrund har den administrative styregruppe d. 3. november 2017 godkendt modelprojektet om tidlig opsporing af børn og unge med tegn på mistrivsel.

 

I modelprojektet indgår - som nævnt ovenfor - Frederiksberg Kommune og Halsnæs Kommune sammen med de lokale praktiserende læger.

 

Formålet med projektet er at formalisere samarbejdet mellem almen praksis og kommunen med henblik på at styrke den tidlige opsporing og indsats for børn/unge gennem tidlig, tværfaglig vurdering og evt. behandling. Den tidlige indsats skal forebygge, at børn og unges vanskeligheder vokser sig større og mere indsatskrævende. Samtidig skal den tværfaglige vurdering sikre, at der tidligst muligt iværksættes den rette indsats, som kan afhjælpe vanskelighederne.

 

Grundet lokale forhold ønskes modelprojektet i henholdsvis Frederiksberg og Halsnæs Kommune afprøvet på lidt forskellig vis. Forskellene er blandt andet relateret henvisningsformen og organiseringen af projektet. Projektbeskrivelsen er vedlagt som bilag.

 

Der er nedsat en tværsektoriel styregruppe, to arbejdsgrupper og ansat to projektledere, som varetager projektledelsen for Nordsjællands Hospital og de 8 kommuner. Desuden er der etableret et mobilt stuegangsteam bestående af en speciallæge i almen medicin og en sygeplejerske. Teamet påbegyndte i maj 2017 stuegange på de kommunale midlertidige pladser i de 8 kommuner. Teamet består desuden af en farmaceut og en bioanalytiker, begge ansat i projektet ca. halv tid. Teamet er en halv dag om ugen i hver kommune og de første erfaringer med det mobile stuegangsteam hos borgere på de kommunale midlertidige pladser er rigtig gode. Det forventes, at der i projektet vil blive testet flere modeller for den tværsektorielle stuegang.

 

Der er indgået aftale med almen praksis om at kunne deltage i stuegang ved anvendelse af aftale om opfølgende hjemmebesøg. Det har vist sig at være en logistisk udfordring og derfor undersøges det pt., om der er mulighed for at lave en aftale om telefonisk deltagelse.

 

Formålet med projektet er at skabe bedre sammenhængende rehabiliteringsforløb på tværs af sektorer for borgere med funktionsevnenedsættelse efter apopleksi og dermed sikre borgeren de bedste forudsætninger for at generhverve højest mulige funktionsniveau. Projektet har fokus på at udbygge og udvikle det organisatoriske samarbejde mellem hospitalerne og kommunerne ved at styrke og understøtte overgangen mellem sektorerne, så koordineringen af indsatserne på tværs af sektorer sker rettidigt, så borgeren oplever et sammenhængende tilbud.

 

Der har været en fælles regional-kommunal ansættelsesproces og både regional og kommunal projektleder er ansat til projektopstart d. 1. november 2017. Projektet skal afprøve en ny tværsektoriel samarbejdsmodel. Projektpartnerne er Herlev og Gentofte Hospital samt 8 ud af 9 kommuner i planområde midt: Ballerup, Egedal, Herlev, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner.

 

Projektet fokuserer på at udbrede og udvikle på tværsektorielle netværksmøder som bl.a. er beskrevet i samarbejdsaftalen mellem Region Hovedstadens Psykiatri (RHP) og de 29 kommuner. Der er etableret et samarbejde med andre indsatser og projekter i RHP, som har tværsektorielt fokus. Der arbejdes på at udvikle fælles standardiseret mødemateriale, der kan understøtte afholdelsen af netværksmøder. Der afholdes derfor i november et større arbejdsseminar med deltagere fra alle kommuner samt RHP. Efterfølgende skal modelprojektet udarbejde en plan samt implementeringsmodel for afprøvning af mødematerialet for modelprojektets parter og målgruppe.

 

 

 

Der blev i 2016 under sundhedsaftalen etableret en tidsafgrænset arbejdsgruppe vedr. børneområdet. En af de indsatser, arbejdsgruppen har arbejdet med, er ”Aftale om, hvordan varsling mellem sektorerne kan udbygges i forhold til børn i familier med misbrugsproblemer” (indsats 44).

 

I forbindelse med arbejdsgruppens arbejde er det blevet tydeligt, at denne indsats med fordel kan redefineres som ”udbredelse af kendskab til brug af underretninger ved bekymring om et barns trivsel”. Den Administrative Styregruppe godkendte den 9. december 2016, at arbejdsgruppen arbejder videre med en plan for, hvordan kendskabet til brug af underretninger kan styrkes.

 

Sundhedspersonale og andre offentligt ansatte har en såkaldt udvidet underretningspligt, der forpligter dem til at underrette kommunen, hvis de i forbindelse med deres arbejde får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år kan have brug for særlig støtte. En underretning fra fagpersoner til kommunen er samtidig for mange familiers vedkommende den måde, de kan få adgang til kommunens forskellige tilbud og støttemuligheder til børn, unge og familier.

 

En underretning er altså det redskab, man som sundhedspersonale eller anden offentlig ansat har til at videregive sin bekymring for et barn eller en ung, hvad enten årsagen til bekymringen er ex. misbrugsproblemer hos forældrene, sygdom hos barnet eller andre forhold, der betyder, at barnet eller den unge har brug for særlig støtte. Arbejdsgruppen har derfor vurderet, at det ikke giver mening at arbejde med begrebet ”varsling”, da begrebet underretning er det, der i forvejen bruges på børneområdet.

 

Arbejdsgruppen vurderer imidlertid, at der er behov for at styrke kendskabet til brugen af underretninger på hospitalerne og i almen praksis. Det er arbejdsgruppens indtryk, at der på mange somatiske hospitalsafdelinger og i almen praksis er begrænset viden om den udvidede underretningspligt og begrænsede erfaringer i at bruge underretninger i praksis, herunder ex. usikkerhed omkring hvordan man samarbejder med familier om at underrette, samt hvad der sker i kommunen, når man underretter.

 

Arbejdsgruppen har på den baggrund arbejdet videre med en vejledning til brug på hospitalerne i Region Hovedstaden. Vejledningen udarbejdes med udgangspunkt i den vejledning, man bruger i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstadens Psykiatri. Der arbejdes også med at afklare, hvordan underretninger sendes elektronisk og korresponderer med funktioner i Sundhedsplatformen.

 

Arbejdsgruppen vil derudover arbejde videre med anbefalinger for yderligere tiltag udover selve vejledningen, der kan sikre udbredelse af kendskabet til brug af underretninger på hospitalerne og i almen praksis.

Regionsadministrationen har været i kontakt med regionens hospitaler med henblik på redegørelse for, hvordan apparatur afprøves i klinikkerne, samt hvilke overvejelser/retningslinjer hospitalerne gør sig i forhold til patienten i forbindelse med afprøvninger.

 

Det skal indledningsvist bemærkes, at der skelnes mellem afprøvning af apparater i forbindelse med enkelte patienters behandling og egentlige sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter. Afhængig af om der er tale om en afprøvning i enkelte patienters behandling eller et forskningsprojekt, vil forskellige lovgivninger og retningslinjer gælde.

 

Der findes ikke specifikke retningslinjer for afprøvning af apparatur til enkelte patienters behandling i Region Hovedstaden. Beslutningen om, hvorvidt apparatur skal afprøves, sker i de enkelte klinikker, hvor der indgår overvejelser om fordele og ulemper ved afprøvningen. Hospitalerne har overfor administrationen tilkendegivet, at afprøvning af apparatur kun sker i tilfælde, hvor man er sikker på, at patienterne ikke lider skade af afprøvningen. Lægerne i de enkelte klinikker er underlagt Autorisationslovens krav om omhu og samvittighedsfuldhed i forbindelse med afprøvning af apparatur. Af dette krav kan det jævnfør Sundhedsstyrelsens ”Vejledning om indførelse af nye behandlinger i sundhedsvæsenet” udledes, at ændringer i behandlingsprincipper skal ske på et fagligt forsvarligt grundlag og på baggrund af fornøden information til patienterne og disses samtykke. Administrationen vil gå i dialog med hospitalerne for at sikre, at de orienterer patienterne om, at de ikke nødvendigvis kan forvente kunne fortsætte med behandlingen efter afprøvningens afslutning.  

 

I Sundhedsstyrelsens ”Vejledning om indførelse af nye behandlinger i sundhedsvæsenet” redegøres for lovgivningens bestemmelser i relation til ibrugtagning af nye behandlinger i sundhedsvæsenet. Der redegøres bl.a. for, hvornår der bør foreligge en formaliseret videnskabelig forsøgsplan og ske anmeldelse til det videnskabsetiske komteésystem. Vejledningen beskriver endvidere eksempler på situationer, som vil medføre anmeldelsespligt til De Videnskabsetiske Komitéer, og hvornår det vil falde udenfor anmeldelsespligten, herunder hvornår der er tale om forskningsforsøg, og hvornår der er tale om kvalitetskontrol.

 

Sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter skal i henhold til bekendtgørelse af lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter under komitéloven anmeldes til komitésystemet. Komitéloven indeholder endvidere bestemmelser om information til forsøgspersonerne og indhentelse af informeret samtykke.

 

Herudover skal kliniske forsøg med lægemidler og kliniske afprøvninger af medicinsk udstyr også anmeldes til Lægemiddelstyrelsen, jf. lov om kliniske forsøg med lægemidler og bekendtgørelse om medicinsk udstyr.

I Region Hovedstaden er der udarbejdet en VIP vejledning ”Forskning – ansvar, opgaver, organisering og forsøgspersoners rettigheder”. Denne har til formål at:

 

Hospitalerne skal således forholde sig til flere lovgivninger og myndigheder i forbindelse med sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter.