Sundhedskoordinationsudvalget drøftede på mødet den 5. oktober 2018 det 1. udkast til Sundhedsaftalen, og udvalgte fokusområder og mål for Sundhedsaftalen.

 

Sundhedskoordinationsudvalget anmodede endvidere projektstyregruppen om at omformulere enkelte mål, hvilket styregruppen gjorde på sit møde den 12. oktober.

 

Det justerede udkast har efterfølgende været vendt på et dialogmøde og i samordningsudvalgene. På baggrund deraf foreligger nu et høringsudkast til Sundhedsaftalen for 2019 – 2023.  

 

Den 12. november 2018 afholdte Sundhedskoordinationsudvalget et dialogmøde for politikere og patientforeninger med henblik på en trykprøvning af udkastet til Sundhedsaftalen. Dialogen indikerede, at der er bred opbakning til de udvalgte fokusområder og mål.  

 

På dialogmødet fremkom der mange relevante input, som kan tages med i det videre arbejde, når Sundhedsaftalen skal udfoldes og konkretiseres.

 

Herudover fremkom der også enkelte forslag om tilføjelser og præciseringer til aftalen.

 

Projektstyregruppen gennemgik den 20. november input fra dialogmødet og har på den baggrund indarbejdet enkelte justeringer i aftaleudkastet. Under visionen ”Mere samspil med borgeren” er det således tydeliggjort, at aftalen vil have fokus på både borgere og  pårørende, herunder pårørendes behov for støtte. Endvidere er der i afsnittet om Sundhedsaftalens principper præciseret, at der vil være fokus på lighed i sundhed.

 

Endelige er der indarbejdet enkelte sproglige præcisering blandt andet under fokusområdet 'Sammen om ældre og borgere med kronisk sygdom', hvor det er tydeliggjort, at fokusområdet både vedrører ældre borgere og borgere med kronisk sygdom. 

 

Samordningsudvalgene havde i deres drøftelser særligt fokus organisering af arbejdet med Sundhedsaftalen.  

 

Drøftelserne i samordningsudvalgene viste, at der er stor opbakning til den model, der nu er beskrevet på et overordnet niveau i Sundhedsaftalens afsnit om organisering.

 

Modellen indebærer, at arbejdet med udfoldelse og konkretisering af Sundhedsaftalens mål igangsættes gennem temadrøftelser i Sundhedskoordinationsudvalget. Modellen lægger endvidere op til en fleksibel arbejdsform, som giver plads til både decentral udvikling og til udvikling på regionalt niveau på de områder, hvor der er behov for at udvikle løsninger, der går på tværs af planområderne. Herudover indebærer modellen, at borgerne og pårørende inddrages systematisk i det organisatoriske arbejde med udfoldelsen og konkretiseringen af Sundhedsaftalen.

 

 

Det er aftalt i regionernes og kommunernes økonomiaftaler for 2016, at telemedicinsk hjemmemonitorering skal udbredes nationalt til alle relevante borgere med KOL. Forberedelserne er i gang og implementeringen starter medio 2020. Årsagen til, at implementeringen først går i gang i 2020, er, at samtlige regioner og kommuner for første gang har valgt at gå sammen om et udbud af en fælles telemedicinsk infrastruktur og telemedicinske løsninger, der vil kunne håndtere talrige fremtidige telemedicinske initiativer indenfor andre sygdomsområder og understøtte det tværsektorielle samarbejde.

 

I forbindelse med implementeringen af det telemedicinske tilbud skal der laves en aftale mellem de 29 kommuner og Region Hovedstaden om fordeling af udgifter forbundet med det telemedicinske tilbud til borgere med KOL i hovedstadsregionen.

 

Herudover skal der aftales en fordelingsnøgle mellem Sjælland (region og tilhørende kommuner) og Hovedstaden for fordeling af udgifter til fælles indkøb af telemedicinske it-løsninger, idet det er besluttet, at de to landsdele går sammen om indkøb af de telemedicinske løsninger, for dermed at reducere investeringsomkostningerne.

 

Med det telemedicinske tilbud får borgere med meget svær KOL mulighed for at monitorere sygdomsudviklingen fra hjemmet (måling af puls, vægt og iltmætning), mens en monitoreringsansvarlig sygeplejerske løbende følger målingerne. Monitoreringsansvaret vil oftest ligge i kommunerne, mens regionens lungeambulatorier eller borgerens praktiserende læge har behandlingsansvaret.

 

Målet er, at borgere med KOL inddrages aktivt i eget behandlingsforløb og bliver bedre til at mestre egen sygdom, så de opnår øget tryghed og fleksibilitet, samtidig med at kvaliteten og sammenhængen i behandlingen forbedres og indlæggelser og ambulante kontroller reduceres.

 

Telemedicinsk hjemmemonitorering er et tværsektorielt samarbejde mellem kommunerne, regionen og almen praksis, hvor den sundhedsfaglige indsats beror på et løbende sundhedsfagligt samarbejde på tværs af sektorer.

Der er en række omkostninger forbundet med etableringen og drift af det telemedicinske tilbud. Det omfatter bl.a. indkøb og drift af telemedicinske it-løsninger til borgere og medarbejdere og indkøb af hardware (tablet og måleudstyr). Herudover er der lønomkostninger til de monitoreringsansvarlige sygeplejersker.

 

Der stilles forslag om, at den overordnede fordeling af udgifter mellem de 29 kommuner og Region Hovedstaden tager afsæt i et princip om, at fællesomkostninger sker efter en fordelingsnøgle, der tager afsæt i fordelingen af gevinster mellem region og kommuner. Det svarer til en fordelingsnøgle, hvor kommunerne finansierer 35 % og Region Hovedstaden finansierer 65 % af de samlede fællesomkostninger. Kommunernes indbyrdes fordeling sker efter befolkningsgrundlag.

 

Indkøbet af it-løsninger til borgere og medarbejdere sker i samarbejde med Landsdel Sjælland (region og tilhørende kommuner), for at mindske investeringsomkostningerne. Der stilles forslag om, at omkostningerne til det fælles indkøb fordeles efter en nøgle, baseret på befolkningstal. Dette svarer til, at Hovedstaden finansierer 69 % og Sjælland 31 %.

 

Finansieringsprincipper og fordelingsnøglen omfatter ikke finansiering af telemedicinsk infrastruktur, projektomkostninger forbundet med udvikling, test og levering af infrastruktur samt efterfølgende systemforvaltning, drift og videreudvikling. Dette aftales særskilt mellem Danske Regioner og KL.