Udkast til Sundhedsaftale 2019 – 2023 har været udsendt i en bred politisk høring i perioden 19. december 2018 – 28. februar 2019. Der var ved høringsfristens udløb indkommet 51 høringssvar. Heraf et fælles høringssvar fra 7 kommuner i Nordklyngen.

 

I høringssvarene kvitteres positivt for den proces, der har været omkring udarbejdelsen af Sundhedsaftalen.

 

Høringssvarene viser, at der er en meget stor opbakning til de udvalgte fokusområder og mål. I mange høringssvar tilkendegives også stor tilfredshed med aftalens form. Der er imidlertid også en del høringsparter, som tilkendegiver at selve aftalen bør være mere konkret og mere forpligtende.

 

En række høringssvar indeholder forslag om, at yderligere visioner/fokusområder, målgrupper og/eller konkrete indsatsområder skrives ind i aftalen. Der er ligeledes fremsat forslag om nye supplerende målsætninger. Derudover indeholder en del høringssvar ønsker om uddybninger og/eller præcisering af aftaleteksten. 

 

Endelig indeholder mange høringssvar bemærkninger og opmærksomhedspunkter til det videre arbejde med at konkretisere og udfolde Sundhedsaftalen.

 

Formandskabet for Sundhedskoordinationsudvalget har på møde den 1. april 2019 drøftet administrationens bearbejdning af de indkomne høringssvar.

 

Ved gennemgangen er der lagt vægt på at være ”tro” mod udgangspunktet for Sundhedsaftalen – dvs. ønsket om en enkel, fokuseret og dynamisk aftale skrevet i en kort og læsevenlig form.  Det betyder, at det kun er forslag, der går igen i flere høringssvar - og som kan indarbejdes uden vidtgående ændringer i aftalen - der foreslås drøftet i Sundhedskoordinationsudvalget.

 

Ændringsforslag er indsat som synlige rettelsesforslag i vedlagte forslag til Sundhedsaftale 2019 -2023 (bilag 1).

 

 

 

I høringssvarene er der meget stor opbakning til fokusområdet ”Sammen om borgere med psykisk sygdom”. Samtidig fremhæves i flere høringssvar et ønske om, at der sættes yderligere fokus på området. Herunder foreslås blandt andet, at der formuleres et ekstra mål under fokusområdet, som har særligt fokus på koordinerede udskrivningsforløb. Det foreslås, at målet bliver som følger:

 

”At alle borgere med psykisk sygdom skal opleve et koordineret udskrivningsforløb”  

 

Endvidere er der høringsparter (Psykiatriens Fællesråd og Region Hovedstadens Psykiatri), som udtrykker bekymring for, at teksten under fokusområdet ”Sammen om borgere med psykisk sygdom” (s.11) utilsigtet virker stigmatiserende over for borgere med psykisk sygdom. Baggrunden for denne bekymring skyldes, at teksten under fokusområdet ” Sammen om mennesker med psykisk sygdom” blev indledt med en beskrivelse af udfordringer blandt de mest syge og udsatte mennesker med psykisk sygdom. Der ønskes et stort fokus på denne gruppe af borgere, men samtidig ønskes, at der sendes et klart signal om, at mennesker med psykisk sygdom dækker over en stor gruppe mennesker med forskellige ressourcer, behov og ønsker.  

 

På den baggrund foreslås enkelte ændringer i teksten under fokusområdet ( s. 11).

 

 

I flere høringssvar fremhæves, at der i Sundhedsaftalen bør sættes yderligere fokus på, at alle borgere i regionen får adgang til sundhedstilbud med samme høje kvalitet, uanset hvilket hospital eller kommune behandlingen foregår i. Herunder har nogle høringsparter (Hillerød Kommune og Region Hovedstaden) fremsat forslag om, at der sker en tilretning i teksten vedr. princippet ” Samme høje kvalitet”   

 

Der foreslås en tilretning af sidste sætning under princippet ”samme høje kvalitet” (s.7) således, at sætningen ændres fra: ”Vi vil derfor aftale fælles kvalitetsmål og standarder, og vi åbner for, at der kan være forskel i valg af metoder og hvor hurtigt implementering kan ske.” til: ”Vi vil derfor aftale fælles kvalitetsmål og standarder, og vi åbner for, at der kan være forskel i valg af metode og implementering.”

 

Udover de ovennævnte ændringsforslag anbefales nogle sproglige præciseringer. Det anbefales blandt andet, at der skrives opgaveflytning i stedet for opgaveoverdragelse under princippet om ”Klar opgave og ansvarsfordeling” (s. 8) og at der under princippet om "Effektiv ressourceudnyttelse (s. 7) foretages en tilretning i beskrivelsen af Leon-princippet, idet bemærkninger i høringssvarene viser, at den oprindelige formulering kan misforstås.  

 

Udover de ovennævnte ændringsforslag er der en række temaer, som går i gang

Det drejer sig blandt andet om:

 

 

I mange høringssvar fremhæves ønsker om et yderligere fokus på samarbejdet om forebyggelse. Ønskerne dækker over et bredt spektrum af områder fra konkrete indsatser, omkring henvisning til rygestop og generelle forebyggelsestilbud til børn, til ønsker om et generelt fokus på tidlig indsats og sundhedsfremme.

 

Klar opgave- og ansvarsfordeling:  

I mange høringssvar fremhæves princippet om ”Klar opgave og ansvarsfordeling” som vigtigt. Det fremhæves, at det er vigtigt at der laves klare aftaler i forbindelse med flytning af opgaver. Særligt fremhæves behov for opmærksomhed på økonomi og klare aftaler om det lægelige behandlingsansvar.

 

Der er i høringssvarene stor opbakning til aftalens vision om mere samspil med borgerne og til princippet om ”borgeren med fra start”. Men det fremhæves også af flere høringsparter, at beskrivelserne om samspillet med borgerne er meget overordnede og det fremhæves, at der skal være fokus på at sikre både den individuelle borgerinddragelse og på at sikre gode rammer for den organisatorisk brugerinddragelse.

 

Bemærkninger og forslag om kompetenceudvikling fremhæves ligeledes i mange høringssvar. Forslagene rækker fra ønsker om udvikling af medarbejderkompetencer på specifikke områder fx kræftrehabilitering og osteoporose (knogleskørhed) til generelle forslag og bemærkninger om behov for nye kompetencer og kompetenceudvikling på tværs faggrænser og sektorer.  

 

Det anbefales at høringsparternes ændringsforslag og bemærkninger medtages i det videre arbejde med at udfolde og konkretisere Sundhedsaftalens fokusområder og mål.

 

 

 

 

 

 

 

 

Sundhedsaftalen for 2015 -2018/19 indeholder 73 indsatser. Status for arbejdet med indsatserne er:

 

Afsluttede indsatser:

Arbejdet med 41 indsatser er afsluttet.

 

Arbejdet med indsatserne har haft forskellige formål. På nogle områder har arbejdet med indsatsen handlet om udarbejdelse af samarbejdsaftaler, der nu er implementeret i driften eller er under implementering. Et eksempel herpå er samarbejdsaftalerne mellem regionen og kommunerne om voksne henholdsvis børn og unge med psykisk sygdom. På andre områder har arbejdet med indsatserne handlet om at indsamle gode eksempler og sprede viden fx med henblik på at igangsætte nye initiativer i det lokale samarbejde.

 

Endvidere kan bemærkes, at 7 ud af de 41 indsatser er lukket ned af den administrative styregruppe i forbindelse med det løbende servicetjek af Sundhedsaftale 2015 -2018/19. Formålet med service-tjekket har været at sikre, at der ikke arbejdes med indsatser, som er blevet uaktuelle fx. på grund af ny lovgivning eller med indsatser, hvor det forberedende arbejde vurderes at kræve uforholdsmæssigt mange ressource i forhold til den forventede effekt. Sundhedskoordinationsudvalget blev på mødet den 22. juni 2018 orienteret om servicetjekket.

 

Der arbejdes fortsat med 30 af sundhedsaftalens indsatser.

 

Heraf forventes, at arbejdet med 17 indsatser vil blive afsluttet inden Sundhedsaftalen udløber.

 

Arbejdet med de resterende 13 indsatser vil fortsætte ud over aftaleperioden. Det forventes dog, at hovedparten af disse indsatser kan afsluttes i løbet af 2019. De indsatser, der løber udover aftaleperioden omfatter blandt andet flere større udviklings-/forskningsprojekter, som er sat i gang i aftaleperioden, og hvor der fra start har været planlagt en slutdato eller afrapportering efter aftaleperioden.

 

Endelig er arbejdet med to indsatser pauseret.

 

Der er som bilag vedlagt et oversigtskema, der viser status på arbejdet med de enkelte indsatser.